Bekendtgørelse af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

Herved bekendtgøres lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 465 af 8. maj 2013, med de ændringer der følger af § 3 i lov nr. 898 af 4. juli 2013.

Den bekendtgjorte lovtekst vedrørende § 10, stk. 1, nr. 1, om studerendes tilmelding til uddannelseselementer og om bachelorstuderendes tilmelding til uddannelseselementer på kandidatuddannelsen, og § 10, stk. 1, nr. 2, om studerendes tilmelding til prøver og eksamen får først virkning fra 1. juli 2014, jf. § 6, stk. 3, i lov nr. 898 af 4. juli 2013 om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, lov om maritime uddannelser og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (Obligatorisk tilmelding til fag og prøver svarende til et fuldt studieår, afskaffelse af muligheden for at melde fra prøver, etablering af bedre rammer for merit ved studieophold på en anden institution eller studieskift og bedre overgange mellem bachelor- og kandidatuddannelser m.v.).

Kapitel 1

Almindelige bestemmelser

Loven gælder for følgende statslige institutioner under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, der giver uddannelse på de kunstneriske fagområder: Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, Arkitektskolen Aarhus, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Det Jyske Musikkonservatorium, Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole, Rytmisk Musikkonservatorium, Statens Teaterskole og Den Danske Filmskole.1)

Stk. 2. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan bestemme, at andre statslige uddannelsesinstitutioner under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser omfattes af loven.

Stk. 3. Loven gælder også for institutioner, der måtte opstå som følge af fusioner mellem to eller flere af institutionerne nævnt i stk. 1.

Kapitel 2

Institutionernes opgaver

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering har som højere uddannelsesinstitution til opgave på kunstnerisk og videnskabeligt grundlag at give uddannelse i arkitektur, design, konservering og restaurering indtil det højeste niveau samt at udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed og på videnskabeligt grundlag at drive forskning inden for arkitektur, design, kunsthåndværk, konservering og restaurering.

Arkitektskolen Aarhus har som højere uddannelsesinstitution til opgave på kunstnerisk og videnskabeligt grundlag at give uddannelse i arkitektur indtil det højeste niveau samt at udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed og på videnskabeligt grundlag at drive forskning inden for arkitektur.

Kunstakademiets Billedkunstskoler har som højere uddannelsesinstitution til opgave på kunstnerisk og videnskabeligt grundlag at give uddannelse i maler-, billedhugger- og grafisk kunst med tilgrænsende kunstarter indtil det højeste niveau samt at udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed og på videnskabeligt grundlag at drive forskning inden for billedkunsten.

(Ophævet)

Musikkonservatorierne har til opgave tilsammen at varetage den højeste uddannelse i musik og musikpædagogik og i øvrigt bidrage til fremme af musikkulturen i Danmark. Musikkonservatorierne skal endvidere udøve kunstnerisk og pædagogisk udviklingsvirksomhed og kan på videnskabeligt grundlag drive forskning inden for deres fagområder.

Stk. 2. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole har ud over de opgaver, der fremgår af stk. 1, til opgave at uddanne skuespillere. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole kan herudover give uddannelse i andre fag inden for scenekunstområdet.

Statens Teaterskole har til opgave at uddanne skuespillere, instruktører og scenografer. Skolen kan herudover give uddannelse i andre fag inden for scenekunstområdet.

Den Danske Filmskole har til opgave at give kunstnerisk og teknisk uddannelse i film-, tv- og videoproduktion.

(Ophævet)

(Ophævet)

Uddannelsesinstitutioner, der er omfattet af loven, skal endvidere bidrage til at udbrede kendskab til arbejdsmetoder og resultater inden for deres fagområder.

Kapitel 3

Uddannelser og forskning

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser beslutter efter samråd med institutionen, hvilke uddannelser institutionen skal udbyde.

Stk. 2. En institution, der driver forskning, træffer selv afgørelse om den forskning, der skal drives på institutionen.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fastsætter regler om:

1. Uddannelsernes indhold og varighed, herunder om tilmelding af studerende til uddannelseselementer og om tilmelding af bachelorstuderende til uddannelseselementer på en kandidatuddannelse.

2. Eksaminer, prøver og bedømmelser, herunder om studerendes tilmelding til og afmelding fra disse.

3. Adgang til uddannelserne.

4. Ansættelse af lærere og videnskabelige medarbejdere.

5. Erhvervelse af doktorgrader.

6. Klager til institutionen fra studerende i forbindelse med eksaminer og prøver samt procedurer til behandling heraf.

Stk. 2. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fastsætter regler om, at uddannelsesinstitutionen træffer afgørelse om merit for dele af en uddannelse på baggrund af gennemførte og beståede uddannelseselementer, herunder om, at uddannelsesinstitutionen kan indhente oplysninger hos den studerende eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet om gennemførte uddannelseselementer.

Stk. 3. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fastsætter regler om, at uddannelsesinstitutionerne skal offentliggøre en statistik over deres meritpraksis.

Stk. 4. Før ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fastsætter regler i henhold til stk. 1, skal de institutioner, der er berørt af reglerne, have lejlighed til at udtale sig, hvis forslagene ikke hidrører fra disse.

Stk. 5. Institutionen kan fastsætte regler om bortvisning og andre disciplinære foranstaltninger over for studerende.

Kapitel 4

Styrelse

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fastsætter nærmere regler om styrelse af institutionerne.

Stk. 2. Før ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fastsætter regler i henhold til stk. 1, skal de institutioner, der er berørt af reglerne, have lejlighed til at udtale sig, hvis forslagene ikke hidrører fra disse.

Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Det Jyske Musikkonservatorium, Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole, Rytmisk Musikkonservatorium, Statens Teaterskole og Den Danske Filmskole ledes af en rektor.

Stk. 2. Rektor på de institutioner, der er nævnt i stk. 1, træffer afgørelse i alle sager, som ikke ved denne lov eller i henhold til § 11, stk. 1, er henlagt til kulturministeren eller til institutionens kollegiale organer.

Stk. 3. Kulturministeren ansætter og afskediger rektor.

Stk. 4. På de institutioner, der er nævnt i stk. 1, nedsættes et eller flere kollegiale organer. Institutionens øverste kollegiale organ inddrages i sager, der vedrører institutionens overordnede interesser som kunstnerisk uddannelses- og forskningsinstitution, og medvirker ved fastlæggelsen af retningslinjer for dens langsigtede virksomhed og udvikling.

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering og Arkitektskolen Aarhus er statsinstitutioner, hvis overordnede ledelse varetages af en bestyrelse med et ulige antal medlemmer beskikket af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fastsætter antallet af medlemmer i bestyrelsen.

Stk. 2. Bestyrelsens sammensætning skal afspejle institutionens samlede opgaver. Bestyrelsen skal samlet have indsigt i uddannelse, forskning, kunstnerisk udviklingsvirksomhed, videnformidling, ledelse, organisation og økonomi samt de ansættelsesområder og erhverv, som institutionen uddanner til.

Stk. 3. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser udpeger et antal eksterne bestyrelsesmedlemmer, heriblandt formanden og næstformanden. De af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser udpegede eksterne medlemmer skal tilsammen have erfaring med ledelse, organisation og økonomi og udgør sammen med det af Statens Kunstråd udpegede medlem, jf. stk. 4, et flertal af bestyrelsesmedlemmerne.

Stk. 4. Statens Kunstråd udpeger et eksternt bestyrelsesmedlem med særlige kunstfaglige kvalifikationer inden for et eller flere af institutionens hovedfagområder.

Stk. 5. Et mindretal af bestyrelsesmedlemmerne udpeges af og blandt medarbejdere og studerende.

Stk. 6. Eksterne bestyrelsesmedlemmer og medarbejderrepræsentanter beskikkes for en periode på 4 år, jf. stk.1, mens studenterrepræsentanter beskikkes for en periode på 2 år. Udtræder et medlem i beskikkelsesperioden, beskikkes et nyt medlem for den resterende del af perioden.

Stk. 7. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan beslutte, at bestyrelsen skal træde tilbage, hvis ministeren vurderer, at bestyrelsen ikke lever op til sit ansvar, jf. § 11 c, stk. 1. I så fald beskikkes en ny bestyrelse efter reglerne i stk. 2-6.

Bestyrelsen er over for ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser ansvarlig for institutionens samlede virksomhed, for institutionens anvendelse af bevillingen, for institutionens regnskab og for overholdelsen af de bestemmelser, der er fastsat for institutionens virke. Bestyrelsen underskriver institutionens regnskab.

Stk. 2. Bestyrelsen skal fremme institutionens strategiske virke og varetage institutionens interesser som kunstnerisk uddannelses- og forskningsinstitution. Bestyrelsen fastlægger efter indstilling fra rektor retningslinjer for institutionens organisation, langsigtede virksomhed og udvikling.

Stk. 3. Bestyrelsen ansætter og afskediger rektor.

Stk. 4. Bestyrelsen godkender efter indstilling fra rektor institutionens budget, herunder fordelingen af ressourcerne og principperne for ressourcernes anvendelse.

Rektor på de institutioner, der er nævnt i § 11 b, stk. 1, har inden for de rammer, bestyrelsen har fastsat, ansvaret for den daglige ledelse af institutionens undervisning, forskning, kunstneriske udviklingsvirksomhed, administration og økonomi.

Stk. 2. Rektor på de institutioner, der er nævnt i § 11 b, stk. 1, ansætter og afskediger institutionens øvrige personale.

På de institutioner, der er nævnt i § 11 b, stk. 1, nedsættes et fagligt råd, hvor rektor er formand.

Stk. 2. Rådet rådgiver rektor i faglige anliggender og høres i sager, der vedrører institutionens overordnede interesser som kunstnerisk uddannelses- og forskningsinstitution. Rådet kan udtale sig om alle faglige forhold af væsentlig betydning for institutionens virksomhed og har pligt til at drøfte de faglige forhold, som rektor forelægger.

Kapitel 5

Forskeruddannelse

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om erhvervelse af ph.d.-graden på institutioner, der driver forskning på et højt videnskabeligt niveau.

Kapitel 6

Økonomiske forhold

Statens bevillinger til institutionerne fastsættes på de årlige bevillingslove.

Stk. 2. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan bestemme, at en institution, der giver

1. efter- og videreuddannelse,

2. åben uddannelse,

3. uddannelse af visse udenlandske studerende,

4. uddannelse af ph.d.-studerende, hvis uddannelse finansieres af eksterne midler,

kan opkræve betaling for deltagelse i undervisning og eksamen.

Stk. 3. En institution kan opkræve gebyr til hel eller delvis dækning af udgifter i forbindelse med optagelsesprøver, eksaminer for privatister og lignende. Institutionernes biblioteker kan desuden opkræve gebyr i forbindelse med for sen aflevering, bortkomst og beskadigelse af bøger og andet udlånt materiale.

Stk. 4. Designskolen Kolding og design- og kunsthåndværkeruddannelserne ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering kan opkræve et gebyr fra deres studerende til dækning af forbrug af fællesmaterialer.

Stk. 5. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fastsætter regler om opkrævning og regulering af gebyr efter stk. 4.

Stk. 6. Institutioner kan modtage tilskud fra anden side end fra bevillingslovene. Sådanne tilskud kan holdes adskilt fra statslige bevillinger. Der kan oprettes fonde og legater for sådanne tilskudsmidler.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan godkende, at institutionerne indgår aftaler af ikkekommerciel karakter med selvejende institutioner og organisationer, der har tilknytning til institutionerne, og hvis hovedformål er knyttet til institutionens formål.

Kapitel 7

Forskellige bestemmelser

En institutions afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af loven kan, for så vidt angår klager over retlige spørgsmål, påklages til ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser, med undtagelse af klager over retlige spørgsmål ved afgørelser om en studerendes retsstilling, ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan bemyndige en statslig myndighed under ministeriet eller andre statslige myndigheder efter forhandling med vedkommende minister til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages.

Stk. 3. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan efter indstilling fra bestyrelserne for Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Arkitektskolen Aarhus og Designskolen Kolding godkende sammenlægning af de pågældende videregående uddannelsesinstitutioner eller sammenlægning af disse uddannelsesinstitutioner med universiteter, forskningsinstitutioner eller andre videregående uddannelsesinstitutioner. For institutioner, der ikke hører under ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser, sker godkendelse efter forhandling med vedkommende minister.

Stk. 2. Sammenlægning efter stk. 1 sker uden likvidation, ved at den videregående uddannelsesinstitutions rettigheder og forpligtelser overdrages til den nye eller den fortsættende institution.

Stk. 3. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan efter indstilling fra bestyrelserne for de institutioner, der ønsker spaltning, godkende, at en uddannelsesinstitution, jf. stk. 1, ved spaltning overdrager en del af sine rettigheder og forpligtelser til en anden uddannelsesinstitution, jf. stk. 1, til et universitet, en forskningsinstitution eller en anden videregående uddannelsesinstitution. Spaltning sker, ved at dele af den videregående uddannelsesinstitutions rettigheder og forpligtelser overdrages til en eller flere bestående eller nye institutioner. For institutioner, der ikke hører under ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser, sker godkendelse efter forhandling med vedkommende minister.

Stk. 4. Det er en betingelse ved sammenlægning efter stk. 1 eller spaltning efter stk. 3, at der ikke sker indskrænkninger i bestående rettigheder.

Stk. 5. Sammenlægning efter stk. 1 og spaltning efter stk. 3 kan gennemføres uden kreditorernes samtykke. Ved sammenlægninger af to eller flere statsinstitutioner, hvor den fortsættende institution forbliver en statsinstitution, sker der ikke skyldnerskifte.

Statstjenestemænd, der i forbindelse med sammenlægning eller spaltning af institutioner, jf. § 15 b, stk. 1, eller andre uddannelses- eller forskningsinstitutioner under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser overføres til en anden ansættelsesmyndighed, jf. § 15 b, kan vælge at opretholde deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd under udførelse af arbejdet ved den institution, hvortil den ansatte er overført ved sammenlægningen eller spaltningen.

Stk. 2. Andre tjenestemænd, der i forbindelse med sammenlægning eller spaltning af en institution, jf. § 15 b, stk. 1, eller andre uddannelses- eller forskningsinstitutioner under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser overføres til en anden ansættelsesmyndighed, jf. § 15 b, overgår til ansættelse under den nye ansættelsesmyndighed på vilkår, der i øvrigt svarer til de hidtidige vilkår.

Stk. 3. Institutionen, hvortil tjenestemanden er overført, afholder lønudgifterne og indbetaler pensionsbidrag til statskassen for tjenestemænd omfattet af stk. 1 og 2, herunder eventuelle udgifter til ventepenge eller rådighedsløn og efterindtægt af løn. Udgifter til aktuel pension afholdes af staten, jf. dog stk. 6. I tilfælde af institutionens ophør afholdes også eventuelle udgifter til ventepenge eller rådighedsløn og efterindtægt af løn til institutionens tjenestemænd af statskassen, hvis den ophørende institution ikke har midler til at afholde udgiften.

Stk. 4. Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og anlæggelse af injuriesøgsmål efter reglerne i lov om tjenestemænd træffes af institutionens øverste leder.

Stk. 5. Beslutning efter stk. 4, for så vidt angår rektor og institutionens øvrige øverste ledelse, træffes af den til enhver tid fungerende bestyrelse.

Stk. 6. Bestemmelserne i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser § 67, stk. 6-11, om tjenestemænd, som i henhold til lovgivningen om kommunalreformen er overført til en professionshøjskole, finder anvendelse for de institutioner, der efter en spaltning fra eller sammenlægning med en professionshøjskole overtager sådanne tjenestemænd.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan godkende undtagelser fra lovens bestemmelser efter forslag fra institutionen.

Stk. 2. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte særlige regler for institutioner eller dele heraf, der varetager særlige opgaver, eller hvor særlige forhold tilsiger det.

Kapitel 7 a

Selvejende uddannelsesinstitutioner, der overvejende finansieres af staten

Reglerne i dette kapitel gælder for Designskolen Kolding.

Stk. 2. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan efter ansøgning fra den pågældende institution bestemme, at andre selvejende uddannelsesinstitutioner under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, der overvejende finansieres af staten, og som giver uddannelse på de kunstneriske fagområder, omfattes af dette kapitels bestemmelser.

Stk. 3. Denne lovs kapitel 3 og 5-7 finder tillige anvendelse på institutioner omfattet af dette kapitel.

Stk. 4. Under forudsætning af godkendelse fra de bevilligende myndigheder kan ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser efter ansøgning fra en selvejende institution omfattet af dette kapitel bestemme, at institutionen overgår til at blive statsinstitution og omfattes af denne lovs bestemmelser om statsinstitutioner.

Institutionen er forpligtet til at medvirke til gennemførelse af en evaluering af institutionens virksomhed, hvis ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser beslutter at iværksætte en sådan.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte nærmere regler om vilkår for statstilskud, herunder antallet af studerende, samt regler om budgetter, regnskaber, kontrol og tilsyn m.v. for institutionen.

Stk. 2. Institutionen skal følge de af finansministeren fastsatte eller aftalte bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår, herunder om pensionsforhold, for det personale, der er ansat ved institutionen.

Stk. 3. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan bestemme, at statens tilskud til institutionen bortfalder helt eller delvist, såfremt ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser skønner, at der ikke længere er behov for institutionen eller dele af dens virksomhed, eller såfremt institutionen tilsidesætter gældende regler eller vilkår fastsat for statstilskud.

Den selvejende institutions forhold reguleres i en vedtægt, der godkendes af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser.

Institutionens bestyrelse varetager den overordnede ledelse af institutionen.

Bestyrelsen er over for ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser ansvarlig for institutionens virksomhed, herunder forvaltningen af de statslige tilskud.

Stk. 2. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan give bestyrelsen påbud om berigtigelse af nærmere angivne forhold vedrørende uddannelsen og forvaltningen af de statslige tilskud. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud efter 1. punktum, kan ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser beslutte,

1. at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af personer, der udpeges af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser, eller

2. at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse skal vælges efter reglerne i institutionens vedtægt.

Stk. 3. Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer institutionens videreførelse i fare, kan ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser beslutte, at bestyrelsen straks træder tilbage, og kan i forbindelse hermed indsætte en midlertidig bestyrelse, indtil der er udpeget en ny bestyrelse efter reglerne i institutionens vedtægt.

Institutionens rektor har ansvaret for tilrettelæggelsen af institutionens undervisning og har desuden den daglige pædagogiske, administrative og økonomiske ledelse af institutionen.

Beslutning om at anlægge retssag mod bestyrelsesmedlemmer, rektor, revisorer eller andre i anledning af tab påført institutionen kan træffes af bestyrelsen eller af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser.

I tilfælde af institutionens ophør anvendes eventuel nettoformue til undervisnings- og uddannelsesformål efter ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelsers bestemmelse.

Kapitel 8

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

Loven træder i kraft den 1. august 1994.

Stk. 2. Regler fastsat i kongelige anordninger og bekendtgørelser, der er gældende på tidspunktet for denne lovs ikrafttræden, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i henhold til denne lov.

Stk. 3. Personer, der på tidspunktet for denne lovs ikrafttræden varetager hverv i henhold til regler fastsat i kongelige anordninger og bekendtgørelser, fortsætter i deres hverv, indtil de afløses af personer, der udnævnes eller vælges efter regler fastsat i medfør af denne lov.

(Udeladt)

Stk. 6. Såfremt en statsinstitution sammenlægges med en statsfinansieret selvejende institution, vil styreformen på den fortsættende institution være statsfinansieret selveje.

Stk. 7. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte nærmere regler om sammenlægninger og spaltninger.