Lovguiden Logo
Gældende

LBK nr 213 af 22/02/2013

Justitsministeriet

Bekendtgørelse af lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union § 60

Hvis en udenlandsk myndighed har truffet afgørelse om fuldbyrdelse af en dansk beslaglæggelseskendelse eller en dansk kendelse om ransagning, beslaglæggelse eller edition, kan kendelsen indbringes for retten af enhver, der er part i sagen, uanset at kærefristen, jf. retsplejelovens § 969, stk. 1, er udløbet.

Detaljer

Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union § 60

Den foreslåede bestemmelse skyldes en særbestemmelse i rammeafgørelsen om fuldbyrdelse i Den Europæiske Union af kendelser om indefrysning af formuegoder eller bevismateriale, hvorefter klage i forbindelse med fuldbyrdelse af en beslaglæggelseskendelse også skal kunne indgives i udstedelsesstaten.

Danske domstole vil ikke have nogen mulighed for at tage stilling til lovligheden af den udenlandske myndigheds afgørelse om fuldbyrdelse, hvorimod udelukkende de danske domstole kan tage stilling til de forhold, der ligger til grund for afgørelsen.

Den foreslåede bestemmelse sætter den almindelige kærefrist i retsplejelovens § 969, stk. 1, ud af kraft i tilfælde, hvor beslaglæggelseskendelsen fuldbyrdes i medfør af denne rammeafgørelse i en anden medlemsstat. Der vil således være mulighed for, at enhver, der er part i sagen, men som f.eks. ikke kendte til den danske afgørelse og derfor ikke kunne kære denne, efterfølgende kan indbringe kendelsen, uanset at fristen er overskredet.

Der kan endvidere indtil sagens afgørelse fremsættes begæring efter retsplejelovens § 807 c.