Lovguiden Logo
Gældende

LBK nr 213 af 22/02/2013

Justitsministeriet

Bekendtgørelse af lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union § 59

Attester eller formularer, der i medfør af denne lov fremsendes til en anden medlemsstat med henblik på fuldbyrdelse af en beslaglæggelseskendelse eller en bevissikringskendelse, skal attesteres af den myndighed, der har truffet afgørelsen.

Stk. 2. Attester, der i medfør af denne lov fremsendes til en anden medlemsstat med henblik på fuldbyrdelse af afgørelser om bødestraffe og konfiskation og med henblik på fuldbyrdelse af foranstaltninger som alternativ til varetægtsfængsling samt anerkendelse af og overtagelse af tilsyn med afgørelser om pligter eller påbud i forbindelse med udsættelse af straffastsættelse eller straffuldbyrdelse, som alternativ sanktion eller ved prøveløsladelse, skal attesteres af justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil.

Detaljer

Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union § 59

Bestemmelsen fastslår, at attester, der fremsendes med henblik på fuldbyrdelse af danske beslaglæggelseskendelser i en anden medlemsstat, skal attesteres af den myndighed, der har truffet afgørelsen.

Uanset at domstolene ikke som sådan vil blive involveret i fremsendelsen af anmodninger til andre medlemsstater, skal attesten således – i de tilfælde, hvor afgørelsen er truffet af retten – også attesteres af retten. Hvis attestens indhold ikke er bekræftet på denne måde, vil fuldbyrdelsesstaten kunne afslå fuldbyrdelse allerede af denne årsag.

Attester, der fremsendes med henblik på fuldbyrdelse af danske afgørelser om bødestraf og konfiskation i en anden medlemsstat, skal attesteres af justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil.