Lovguiden Logo
Gældende

LBK nr 213 af 22/02/2013

Justitsministeriet

Bekendtgørelse af lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union § 54b

Sagen kan genoptages med henblik på ændring eller ophævelse af den efter § 54, stk. 2, afsagte dom, hvis grundlaget for dommen er ændret. Anmodning herom fremsættes over for den ret, som har afsagt dom i sagen.

Detaljer

Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union § 54b

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det er justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, der i første instans træffer afgørelsen om, hvorvidt en afgørelse om bødestraf eller konfiskation vil kunne fuldbyrdes i Danmark. Indtil videre vil afgørelseskompetencen ligge centralt hos Justitsministeriet.

Prøvelsen begrænser sig til en prøvelse af, om de i denne lov nærmere afgrænsede afslags- eller udsættelsesgrunde foreligger eller ej.

Den anvendte model svarer til den model, der anvendes i udleveringssager. Justitsministerens afgørelseskompetence er således koblet med en særlig let adgang til domstolsprøvelse, jf. lovforslagets § 56.

Justitsministeriet vil i nogle tilfælde være i stand til at træffe afgørelsen alene på grundlag af oplysningerne i attesten. I andre tilfælde vil der være behov for at indhente yderligere oplysninger hos den pågældende politimester. Det vil formentlig i særlig grad gøre sig gældende i forhold til afgørelsen af, om der er behov for at udsætte fuldbyrdelsen af en konfiskationsafgørelse, f.eks. fordi formuegodet allerede er omfattet af en konfiskationssag. Det kan heller ikke udelukkes, at der kan opstå behov for at indhente oplysninger på andre områder.