Lovguiden Logo
Gældende

LBK nr 213 af 22/02/2013

Justitsministeriet

Bekendtgørelse af lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union § 50

Indbringelse for retten skal ske snarest muligt. Indbringelse for retten af en anmodning om fuldbyrdelse af en beslaglæggelseskendelse skal så vidt muligt ske inden 24 timer efter anklagemyndighedens modtagelse af anmodningen.

Stk. 2. Reglerne i retsplejeloven om indbringelse for retten forud for foretagelse af visse efterforskningsskridt og om behandlingen i retten finder tilsvarende anvendelse i fornødent omfang. Retten træffer afgørelse ved kendelse, der kan kæres efter retsplejelovens kapitel 85.

Stk. 3. Der kan beskikkes en forsvarer, i det omfang der ville være adgang til at beskikke en forsvarer efter retsplejelovens §§ 730-732. Forsvareren har samme beføjelser som en forsvarer i en dansk straffesag. Om salær og godtgørelse for udlæg gælder samme regler som for beskikkede forsvarere, jf. retsplejelovens § 741.

Stk. 4. Rettens afgørelse om, hvorvidt en beslaglæggelseskendelse skal fuldbyrdes, skal så vidt muligt træffes inden for den i stk. 1, 2. pkt., nævnte frist.

Stk. 5. Rettens afgørelse om, hvorvidt en bevissikringskendelse skal fuldbyrdes, skal så vidt muligt træffes inden 30 dage efter anklagemyndighedens modtagelse af kendelsen. Træffer retten afgørelse om fuldbyrdelse, skal bevissikringskendelsen gennemføres hurtigst muligt og inden 60 dage efter modtagelsen af kendelsen fra udstedelsesstaten. Udstedelsesstaten underrettes, hvis det ikke er muligt at overholde fristerne.

Detaljer

Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union § 50

Det er foreslået i § 50, stk. 1, at anklagemyndigheden snarest og så vidt muligt inden for 24 timer efter anklagemyndighedens modtagelse af anmodningen skal indbringe anmodningen for domstolene. Som det fremgår af stk. 4, skal retten endvidere så vidt muligt træffe afgørelsen inden for 24 timer.

Den vejledende frist følger af rammeafgørelsen og skal sikre, at der er mindst mulig risiko for, at formuegoderne forsvinder eller på anden måde unddrages myndighederne.

Efter den foreslåede § 50, stk. 2, finder retsplejelovens § 806, stk. 2, 3, 5 og 7, § 807 c, samt kapitel 85 anvendelse. Det indebærer bl.a., at rettens afgørelse træffes ved kendelse. Retten skal alene påse, om betingelserne for fuldbyrdelse af beslaglæggelseskendelsen er opfyldt. Grundlaget for afgørelsen i udstedelsesstaten kan derimod ikke efterprøves.

Det indebærer endvidere, at politiet i medfør af § 806, stk. 3, kan træffe beslutning om beslaglæggelse, hvis indgrebets øjemed ville forspildes, hvis retskendelse skulle afventes, finder tilsvarende anvendelse, og at afgørelse om beslaglæggelse i medfør af stk. 7 træffes af politiet, hvis den, som indgrebet retter sig imod, meddeler skriftligt samtykke til indgrebet.

I stk. 3 foreslås det, at der gives mulighed for forsvarerbistand i samme omfang som i en tilsvarende dansk sag. Der kan således beskikkes en forsvarer, i det omfang der ville være adgang til at beskikke en forsvarer efter retsplejelovens §§ 730, 731 og 732. Der tilkommer forsvareren samme beføjelser som i en dansk straffesag. Endvidere gælder om salær og godtgørelse for udlæg samme regler som for beskikkede forsvarere, jf. retsplejelovens kapitel § 741.