Lovguiden Logo
Gældende

LBK nr 213 af 22/02/2013

Justitsministeriet

Bekendtgørelse af lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union § 43

Andre formuegoder end penge, der er konfiskeret i Danmark ved fuldbyrdelse af en konfiskationsafgørelse i henhold til denne lov, kan fordeles på en af følgende måder:

  1. Formuegodet sælges og provenuet fordeles i overensstemmelse med § 42.

  2. Formuegodet overføres til udstedelsesstaten. Hvis udstedelsesstatens afgørelse om konfiskation omfatter et pengebeløb, kan formuegodet kun overføres til udstedelsesstaten, hvis denne har givet samtykke.

Stk. 2. Hvis mulighederne i stk. 1 ikke kan finde anvendelse, tilfalder formuegodet staten.

Detaljer

Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union § 43

Den foreslåede bestemmelse angiver to alternative måder, hvorpå der kan disponeres over specifikke formuegoder, som konfiskeres i medfør af denne lov.

Er der tale om andre formuegoder end penge, kan formuegodet enten sælges og salgsbeløbet fordeles efter de nævnte retningslinier, eller formuegodet kan overføres til udstedelsesstaten. Hvis udstedelsesstatens konfiskationsafgørelse omfatter et pengebeløb, kræver overførsel dog udstedelsesstatens samtykke.

Hvis ingen af delene kan lade sig gøre, tilfalder formuegodet staten.