LBK nr 213 af 22/02/2013
Justitsministeriet
Bekendtgørelse af lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union § 29t
Den kompetente myndighed i udstedelsesstaten underrettes skriftligt og uden unødigt ophold
-
om videresendelse af en dom og, hvis det er relevant, en afgørelse omfattet af § 29 l og den i § 48 omhandlede attest til rette myndighed her i landet,
-
om, at overtagelse af tilsyn ikke er muligt, fordi den domfældte ikke kan spores her i landet,
-
om den endelige afgørelse om anerkendelse af dommen eller afgørelsen og om overtagelse af tilsyn,
-
om afslag på anerkendelse af dommen eller afgørelsen og overtagelse af tilsyn og begrundelsen herfor,
-
om afgørelser om tilpasning af pligter eller påbud og begrundelsen herfor,
-
om efterfølgende afgørelser som omhandlet i § 29 n eller afslag på at træffe sådanne afgørelser,
-
om afgørelser om amnesti eller benådning, som bevirker, at der ikke føres tilsyn med pligter eller påbud, og, når det er relevant, begrundelsen herfor og
-
om afgørelser om, at tilsynet føres tilbage til udstedelsesstaten, jf. § 29 n, stk. 2 og 3, og § 29 s, stk. 2.