Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union § 1
Efter den foreslåede bestemmelse skal loven gælde for fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser, der er truffet af stater, som er medlemmer af Den Europæiske Union. Det reguleres nærmere i § 1 samt i definitionerne i de enkelte afsnit, hvilke typer af afgørelser der er omfattet af loven. Anvendelsesområdet er fastlagt i overensstemmelse med de pågældende rammeafgørelser.
Den foreslåede stk. 1 angiver lovens systematik. Lovteksten er opdelt i afsnit, således at der findes et separat afsnit for de bestemmelser, der vedrører hver af rammeafgørelserne, mens der er fastsat fælles bestemmelser for behandlingen af anmodningerne samt om anmodninger fra Danmark til udlandet sidst i lovteksten.
Stk. 3 indebærer, at det som udgangspunkt vil være reglerne i lov om nordisk samarbejde om fuldbyrdelse af straf mv., der vil finde anvendelse med hensyn til anmodninger fra Finland og Sverige om fuldbyrdelse af afgørelser om bødestraf og konfiskation samt om beslaglæggelse af en sigtets gods til sikring af bøde, konfiskation, erstatning, godtgørelser eller sagsomkostninger, idet disse regler generelt er mere vidtgående end rammeafgørelserne.
Den nordiske overenskomst af 26. april 1974 om gensidig retshjælp nævnes ikke separat, da den alene vedrører fremsendelse af anmodninger om forkyndelse og bevisoptagelse.
Udkastene til rammeafgørelse om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på bødestraffe og på afgørelser om konfiskation indeholder en bestemmelse, hvorefter rammeafgørelserne ikke er til hinder for anvendelsen af bilaterale eller multilaterale aftaler eller ordninger mellem medlemsstaterne, for så vidt sådanne aftaler eller ordninger er mere vidtrækkende end rammeafgørelserne og bidrager til yderligere at forenkle eller lette procedurerne. Rammeafgørelsen om fuldbyrdelse i Den Europæiske Union af kendelser om indefrysning af formuegoder eller bevismateriale indeholder ikke en tilsvarende bestemmelse, men det må antages, at rammeafgørelsens regler må forstås som minimumsregler. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.