LOV nr 324 af 11/04/2012
Beskæftigelsesministeriet
Lov om Udbetaling Danmark § 26
Ved Udbetaling Danmarks udbetaling af kontante ydelser og økonomiske tilskud opkræver Udbetaling Danmark kommunernes og statens andel af ydelserne og tilskuddene direkte fra kommunerne og staten, jf. § 27, efter de procentmæssige fordelinger, der er fastsat i de i § 1 nævnte love.
Stk. 2. Udbetaling Danmark har kun krav på betaling fra staten, hvis de kontante ydelser eller økonomiske tilskud er udbetalt i overensstemmelse med lovgivningen, udgiften er bogført korrekt og Udbetaling Danmark opfylder krav, der er fastsat i medfør af stk. 5.
Stk. 3. Krav på betaling fra staten bortfalder, og udbetalte beløb skal tilbagebetales, hvis Udbetaling Danmark ikke efter anmodning forelægger dokumentation for Social- og Integrationsministeriet i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i medfør af stk. 5.
Stk. 4. Skyldes en fejlagtig udbetaling urigtige eller mangelfulde oplysninger fra en kommune, er den pågældende kommune ansvarlig for fejludbetalingen og skal indbetale et eventuelt tab til Udbetaling Danmark, herunder det beløb, som Udbetaling Danmark skal tilbagebetale til staten.
Stk. 5. Social- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om administration, beregning, opkrævning, betalinger og tilbagebetalinger. Social- og integrationsministeren kan fastsætte regler om, at Udbetaling Danmark skal have ret til betaling fra staten i ganske særlige tilfælde, selv om fejludbetalingen ikke skyldes modtagerens svigagtige forhold eller skyldes en kommunes fejl.
Krydsreferencer
1 love refererer til denne paragraf