LBK nr 1184 af 14/12/2011
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Varmeforsyningsloven § 28a
Varmedistributionsvirksomheder skal sikre, at forbrugerne oplyses om mulighed for varmebesparelser, give den enkelte varmeforbruger årlige informationer om sit varmeforbrug og kortlægge det samlede varmeforbrug i forsyningsområdet. Data fra kortlægningen skal offentliggøres eller på begæring stilles til rådighed.
Stk. 2. Ved varmedistributionsvirksomheder forstås virksomheder, som har til formål at levere energi i form af opvarmet vand, damp eller andre brændbare gasarter end naturgas til forbrugere med henblik på bygningers opvarmning eller forsyning med varmt brugsvand.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for varmedistributionsvirksomheder, som kun fremfører energi fra varmeproduktionsanlæg og kraft-varme-anlæg med en varmekapacitet under 1 MW, og varme- eller kraft-varme-centraler, der er etableret i forbindelse med et større byggeri, hvis formål er at forsyne en lukket kreds eller et forudbestemt antal brugere med energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand.
Krydsreferencer
2 love refererer til denne paragraf