Search for a command to run...
LOV nr 592 af 14/06/2011
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
En kommune kan årligt som led i budgetvedtagelsen vælge at drive kommunens betalingsparkering i en balanceordning, hvor kommunens bruttodriftsindtægter fra betalingsparkering ikke overstiger kommunens bruttoomkostninger til betalingsparkering for det pågældende regnskabsår.
Stk. 2. Hvis kommunens bruttodriftsindtægter fra betalingsparkering for et regnskabsår overstiger kommunens bruttoomkostninger til betalingsparkering for det pågældende år i en balanceordning, skal dette overskud lægges til kommunens bruttodriftsindtægter fra betalingsparkering for det følgende år.
Stk. 3. For et regnskabsår, hvor der er tillagt et overskud fra det foregående regnskabsår, og hvor kommunen ikke har valgt en balanceordning efter stk. 1, skal der ske nedsættelse efter stk. 5.
Stk. 4. For et regnskabsår, hvor der er tillagt et overskud fra det foregående regnskabsår, og hvor kommunen har valgt en balanceordning efter stk. 1, skal der ske nedsættelse efter stk. 5, hvis kommunens bruttodriftsindtægter fra betalingsparkering tillagt overskuddet fra det foregående regnskabsår overstiger kommunens bruttoomkostninger til betalingsparkering i det pågældende regnskabsår.
Stk. 5. For de kommuner, der er omfattet af stk. 3 eller stk. 4, opgøres nedsættelsen efter § 1. Herudover vil der ske en yderligere nedsættelse, som opgøres som kommunens bruttodriftsindtægter fra betalingsparkering i det foregående regnskabsår fratrukket et fradrag efter § 3 for samme år.