Bekendtgørelse af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner

Bekendtgørelse af lov om kommunal udligning og generelle
tilskud til kommuner og amtskommuner

Herved bekendtgøres lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 719 af 13. august 2003, med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 293 af 27. april 2005, lov nr. 296 af 27. april 2005 og § 3 i lov nr. 549 af 24. juni 2005.

Kapitel 1

Lovens område

Denne lov indeholder regler om

1. mellemkommunal udligning af forskelle i beskatningsgrundlag mellem kommuner,

2. mellemkommunal udligning af forskelle i udgiftsbehov mellem kommuner,

3. mellemkommunal udligning af forskelle i beskatningsgrundlag og udgiftsbehov mellem amtskommuner,

4. generelle statstilskud til kommuner og amtskommuner,

5. statstilskud til kommuner og amtskommuner med særlige økonomiske problemer og

6. særlige udligningsordninger.

Kapitel 2

Kommuner

Udligning af beskatningsgrundlag

Kommuner, hvis beskatningsgrundlag pr. indbygger er større end det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger i hele landet, yder et årligt tilskud til de kommuner, hvis beskatningsgrundlag er mindre end det gennemsnitlige beskatningsgrundlag.

Stk. 2. Kommuner i hovedstadsområdet, hvis beskatningsgrundlag pr. indbygger er større end det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger i hovedstadsområdet, yder ud over tilskud efter stk. 1 et årligt tilskud til de kommuner i hovedstadsområdet, hvis beskatningsgrundlag er mindre end det gennemsnitlige beskatningsgrundlag i hovedstadsområdet.

En kommunes tilskud eller tilsvar pr. indbygger efter § 2, stk. 1, beregnes som forskellen mellem kommunens beskatningsgrundlag pr. indbygger og det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger for alle landets kommuner ganget med et udligningsniveau på 0,45 og et beregnet beskatningsniveau efter stk. 2. Det samlede tilskud eller tilsvar for kommunen fremkommer ved at gange tilskuddet eller tilsvaret pr. indbygger med kommunens indbyggertal.

Stk. 2. Det beregnede beskatningsniveau fastsættes som de samlede kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter i hele landet divideret med det samlede beskatningsgrundlag i hele landet.

For kommunerne i hovedstadsområdet beregnes tilskud eller tilsvar pr. indbygger efter § 2, stk. 2, som forskellen mellem kommunens beskatningsgrundlag pr. indbygger og det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger i hovedstadsområdet ganget med et udligningsniveau på 0,40 og et beregnet beskatningsniveau efter stk. 2. Det samlede tilskud eller tilsvar for kommunen fremkommer ved at gange tilskuddet eller tilsvaret pr. indbygger med kommunens indbyggertal.

Stk. 2. Det beregnede beskatningsniveau fastsættes som de samlede kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter i hovedstadsområdet divideret med det samlede beskatningsgrundlag i hovedstadsområdet.

Udligning af udgiftsbehov

Kommuner, hvis udgiftsbehov pr. indbygger, jf. § 6, er mindre end det gennemsnitlige udgiftsbehov pr. indbygger i hele landet, yder et årligt tilskud til de kommuner, hvis udgiftsbehov er større end det gennemsnitlige udgiftsbehov pr. indbygger.

En kommunes udgiftsbehov pr. indbygger beregnes som kommunens samlede udgiftsbehov efter § 7 divideret med kommunens indbyggertal. En kommunes tilskud eller tilsvar efter § 5 beregnes ved at gange forskellen mellem kommunens udgiftsbehov pr. indbygger og det gennemsnitlige udgiftsbehov pr. indbygger for kommunerne i hele landet med kommunens indbyggertal og et udligningsniveau på 0,45.

Kommunens samlede udgiftsbehov opgøres som summen af

1. et grundtillæg,

2. kommunens aldersbestemte udgiftsbehov m.v. og

3. det socialt betingede udgiftsbehov.

Stk. 2. Grundtillægget efter stk. 1, nr. 1, udgør 7,5 mio. kr. Hvis to eller flere kommuner sammenlægges til en ny kommune, udgør grundtillægget for den nye kommune i 8 år efter sammenlægningen 7,5 mio. kr. ganget med det antal kommuner, der indgår i sammenlægningen, jf. dog § 25 a.

Stk. 3. Af de samlede kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter fratrukket det beløb, der indgår ved beregning af grundtillæg efter stk. 2, henregnes 80 pct. til kommunernes aldersbestemte udgiftsbehov m.v. efter stk. 1, nr. 2, og 20 pct. til det socialt betingede udgiftsbehov efter stk. 1, nr. 3.

Stk. 4. Kommunens aldersbestemte udgiftsbehov m.v. efter stk. 1, nr. 2, beregnes som summen af

1. kommunens indbyggertal i nærmere fastsatte aldersgrupper ganget med en beregnet gennemsnitsomkostning,

2. kommunens beregnede boligstøtteudgifter beregnet ud fra de landsgennemsnitlige boligstøtteudgifter pr. udlejningslejlighed og

3. kommunens erhvervsbetingede udgifter til førtidspension beregnet ud fra de gennemsnitlige udgifter til førtidspension for enkelte erhvervsgrupper.

Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter afgrænsningen af de aldersgrupper, der indgår ved beregningen af det aldersbestemte udgiftsbehov efter stk. 4, nr. 1. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter ligeledes, hvorledes de enkelte aldersgrupper, de beregnede boligstøtteudgifter og de erhvervsbetingede udgifter til førtidspension vægtes ud fra den landsgennemsnitlige fordeling af udgifterne.

Stk. 6. Det socialt betingede udgiftsbehov pr. indbygger efter stk. 1, nr. 3, opgøres som et landsgennemsnitligt beløb pr. indbygger ganget med et beregnet socialt indeks for den enkelte kommune efter stk. 7. Det landsgennemsnitlige beløb pr. indbygger beregnes ud fra udgiftsandelen efter stk. 3 divideret med indbyggertallet i hele landet.

Stk. 7. En kommunes sociale indeks efter stk. 6 bestemmes som forholdet mellem henholdsvis summen af kommunens vægtede andele af følgende kriterier i hele landet og kommunens andel af indbyggertallet i hele landet:

1. Antallet af børn af enlige forsørgere med en andel på 32,5 pct.

De kommuner i hovedstadsområdet, hvis udgiftsbehov pr. indbygger er mindre end det gennemsnitlige udgiftsbehov pr. indbygger i hovedstadsområdet, yder ud over tilskud efter § 5 et årligt tilskud til de kommuner i hovedstadsområdet, hvis udgiftsbehov pr. indbygger er større end det gennemsnitlige udgiftsbehov pr. indbygger i hovedstadsområdet.

Stk. 2. I udligningen efter stk. 1 beregnes kommunernes udgiftsbehov som kommunens samlede udgiftsbehov, jf. § 9, divideret med kommunens indbyggertal. En kommunes tilskud eller tilsvar beregnes ved at gange forskellen mellem kommunens udgiftsbehov pr. indbygger og det gennemsnitlige udgiftsbehov pr. indbygger for kommunerne i hovedstadsområdet med kommunens indbyggertal og et udligningsniveau på 0,40.

I udligningen af udgiftsbehov inden for hovedstadsområdet beregnes den enkelte kommunes samlede udgiftsbehov som summen af

1. kommunens aldersbestemte udgiftsbehov m.v. og

2. det socialt betingede udgiftsbehov.

Stk. 2. Af de samlede kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter i hovedstadsområdet henregnes 75 pct. til kommunernes aldersbestemte udgiftsbehov m.v. efter stk. 1, nr. 1, og 25 pct. til det socialt betingede udgiftsbehov efter stk. 1, nr. 2.

Stk. 3. Kommunens aldersbestemte udgiftsbehov m.v. efter stk. 1, nr. 1, beregnes som summen af

1. kommunens indbyggertal i nærmere fastsatte aldersgrupper ganget med en beregnet gennemsnitsomkostning og

2. kommunens erhvervsbetingede udgifter til førtidspension beregnet ud fra de gennemsnitlige udgifter til førtidspension for enkelte erhvervsgrupper.

Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter afgrænsningen af de aldersgrupper, der indgår ved beregningen af det aldersbestemte udgiftsbehov efter stk. 3, nr. 1. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter ligeledes, hvorledes de enkelte aldersgrupper og de erhvervsbetingede udgifter til førtidspension vægtes ud fra den landsgennemsnitlige fordeling af udgifterne.

Stk. 5. Det socialt betingede udgiftsbehov pr. indbygger i hovedstadsområdet efter stk. 1, nr. 2, opgøres som et gennemsnitligt beløb pr. indbygger ganget med et beregnet socialt indeks for den enkelte kommune i hovedstadsområdet efter stk. 6. Det gennemsnitlige beløb pr. indbygger i hovedstadsområdet beregnes ud fra udgiftsandelen efter stk. 3 divideret med indbyggertallet i hovedstadsområdet og kommunens andel af indbyggertallet i hovedstadsområdet.

Stk. 6. En kommunes sociale indeks efter stk. 5 bestemmes som forholdet mellem henholdsvis summen af kommunens vægtede andele af følgende kriterier i hovedstadsområdet og kommunens andel af indbyggertallet i hovedstadsområdet:

1. Antallet af børn af enlige forsørgere med en andel på 32,5 pct.

2. Antallet af udlejningsboliger med en andel på 20,0 pct.

3. Antallet af 20-59-årige, der er uden beskæftigelse, ud over 5 pct. af antallet af 20-59-årige i kommunen med en andel på 25,0 pct.

4. Antallet af personer uden erhvervsuddannelse med en andel på 12,5 pct.

Staten yder et årligt tilskud til kommunerne, som fastsættes af finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg.

Stk. 2. Tilskuddet fastsættes som summen af

1. det foregående års tilskud med tillæg eller fradrag som følge af engangsreguleringer og op- og efterreguleringer samt det samlede rentetillæg som følge af 8-procent-points-tillægget efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat,

2. op- og efterregulering på grundlag af den faktiske udvikling i lønninger og priser i den kommunale sektor i året 2 år forud for tilskudsåret,

3. kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og amtskommunerne i tilskudsåret,

4. kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i den bindende statslige regulering af kommunernes og amtskommunernes virksomhed i tilskudsåret,

5. kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af udviklingen i kommunernes reale udgifter til kontanthjælp, orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere, kommunal aktivering, udgifter til ledighedsydelse, kommunale udgifter til danskundervisning af udlændinge samt introduktionsydelse og aktivering efter kapitel 4 og 5 i lov om integration af udlændinge i Danmark, førtidspension og erhvervsgrunduddannelse i tilskudsåret.

Stk. 3. Finansministeren kan med Finansudvalgets tilslutning forhøje det tilskud, der er fastsat i medfør af stk. 2, hvis hensynet til en balanceret udvikling i den kommunale og amtskommunale økonomi taler herfor.

Stk. 4. Finansministeren kan med Finansudvalgets tilslutning ændre tilskuddet for tilskudsåret, hvis der sker ændringer i de forhold, der er omtalt i stk. 2 og 3.

Stk. 5. Det årlige tilskud fordeles af indenrigs- og sundhedsministeren. Ved fordelingen reguleres tilskuddet forlods for udgifterne til statstilskuddet efter § 18, udgifterne til statstilskuddet til kommuner efter § 19, stk. 3 og 4, den årlige tilskudsramme efter § 19 a med fradrag af eventuelt uforbrugt tilskudsbeløb for beregningsåret og tidligere tilskudsår samt udgifterne til statstilskuddet efter § 5 i lov om trafikstøtte til de mindre øer. Tilskuddet fordeles herefter i forhold til de enkelte kommuners andel af det samlede kommunale beskatningsgrundlag.

Hvis en stigning i en kommunes udskrivningsgrundlag ville påføre kommunen et samlet tab efter §§ 3, 4, 10, stk. 5, 18, 20 og 21 og bidrag i henhold til lov om udligning af visse kommunale og amtskommunale udgifter til merværdiafgift og om det kommunale momsfond, som overstiger 90 pct. af gevinsten i form af øget provenu af indkomstskat, korrigeres tilskud/tilsvar efter § 4 subsidiært § 3. For Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner opgøres de pågældende kommuners samlede tab ved en stigning i udskrivningsgrundlaget efter §§ 3, 4, 10, stk. 5, 13, 17, 18, 20 og 21 og bidrag i henhold til lov om udligning af visse kommunale og amtskommunale udgifter til merværdiafgift og om det kommunale momsfond.

Stk. 2. Hvis de samlede tilsvar efter § 3 afviger fra de samlede tilskud som følge af reglerne i stk. 1, fordeles afvigelsen i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede beskatningsgrundlag.

Stk. 3. Hvis de samlede tilsvar efter § 4 afviger fra de samlede tilskud som følge af reglerne i stk. 1, fordeles afvigelsen mellem kommunerne i hovedstadsområdet i forhold til deres andel af det samlede kommunale beskatningsgrundlag i hovedstadsområdet.

Stk. 4. Hvis en kommune i hovedstadsområdet er omfattet af reglen i stk. 1, hvis kommunen yder tilsvar efter § 4, og hvis kommunens beskatningsniveau er højere end udskrivningsprocenten, beregnes et særligt tilsvar for kommunen. Det særlige tilsvar udgør forskellen til den beregnede korrektion, der ville være beregnet efter samme bestemmelse, såfremt kommunens udskrivningsprocent havde svaret til beskatningsniveauet.

Stk. 5. Reglen i stk. 4 gælder ikke for Københavns og Frederiksberg Kommuner.

Kapitel 3

Amtskommuner

Udligning af beskatningsgrundlag

Amtskommuner, hvis beskatningsgrundlag pr. indbygger er større end det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger i alle amtskommuner, yder et årligt tilskud til de amtskommuner, hvis beskatningsgrundlag er mindre end det gennemsnitlige beskatningsgrundlag.

En amtskommunes tilskud eller tilsvar pr. indbygger efter § 12 beregnes som forskellen mellem amtskommunens beskatningsgrundlag pr. indbygger og det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger i hele landet ganget med et udligningsniveau på 0,80 og et beregnet gennemsnitligt beskatningsniveau. Det samlede tilskud eller tilsvar for amtskommunen fremkommer ved at gange tilskuddet eller tilsvaret pr. indbygger med amtskommunens indbyggertal.

Stk. 2. Det beregnede gennemsnitlige beskatningsniveau efter stk. 1 beregnes som de samlede amtskommunale nettodrifts- og anlægsudgifter divideret med det samlede amtskommunale beskatningsgrundlag.

Udligning af udgiftsbehov

Amtskommuner, hvis udgiftsbehov pr. indbygger er mindre end det gennemsnitlige udgiftsbehov pr. indbygger, yder et årligt tilskud til de amtskommuner, hvis udgiftsbehov er større end det gennemsnitlige udgiftsbehov pr. indbygger.

En amtskommunes udgiftsbehov pr. indbygger beregnes som amtskommunens samlede udgiftsbehov efter § 16 divideret med amtskommunens indbyggertal. En amtskommunes tilskud eller tilsvar efter § 16 beregnes ved at gange forskellen mellem amtskommunens udgiftsbehov pr. indbygger og det gennemsnitlige udgiftsbehov pr. indbygger for amtskommunerne i hele landet med amtskommunens indbyggertal og et udligningsniveau på 0,80.

En amtskommunes samlede udgiftsbehov opgøres som summen af

1. amtskommunens aldersbestemte udgiftsbehov og

2. det socialt og strukturelt betingede udgiftsbehov.

Stk. 2. Af de samlede amtskommunale nettodrifts- og anlægsudgifter henregnes 77,5 pct. til kommunernes aldersbestemte udgiftsbehov efter stk. 1, nr. 1, og 22,5 pct. til det socialt og strukturelt betingede udgiftsbehov efter stk. 1, nr. 2.

Stk. 3. Amtskommunens aldersbestemte udgiftsbehov beregnes ud fra amtskommunens indbyggertal i nærmere fastsatte aldersgrupper og den gennemsnitlige fordeling af de amtskommunale udgifter på de enkelte alderstrin.

Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter afgrænsningen af de aldersgrupper, der indgår ved beregningen af det aldersbestemte udgiftsbehov. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter ligeledes, hvorledes de enkelte aldersgrupper vægtes ud fra den landsgennemsnitlige fordeling af udgifterne.

Stk. 5. Det socialt og strukturelt betingede udgiftsbehov pr. indbygger efter stk. 1, nr. 2, opgøres som et landsgennemsnitligt beløb pr. indbygger ganget med et beregnet socialt indeks for den enkelte amtskommune efter stk. 6. Det gennemsnitlige beløb pr. indbygger for amtskommunerne beregnes ud fra udgiftsandelen efter stk. 2 divideret med indbyggertallet i hele landet.

Stk. 6. En amtskommunes sociale indeks efter stk. 5 bestemmes som forholdet mellem henholdsvis summen af amtskommunens vægtede andele af følgende kriterier i hele landet og amtskommunens andel af indbyggertallet i hele landet:

1. Antallet af børn af enlige forsørgere med en andel på 48 pct.

2. Antallet af enlige i aldersgruppen 65 år og derover med en andel på 48 pct.

3. De beregnede amtskommunale udgifter vedrørende det tekniske område med en andel på 4 pct.

Statstilskud

Staten yder et årligt tilskud til amtskommunerne, der fastsættes af finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg.

Stk. 2. Tilskuddet fastsættes som summen af

1. det foregående års tilskud med tillæg eller fradrag som følge af engangsreguleringer og op- og efterreguleringer samt det samlede rentetillæg som følge af 8-procentpoints-tillægget efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat, jf. § 10 i lov om amtskommunal indkomstskat,

2. op- og efterregulering på grundlag af den faktiske udvikling i lønninger og priser i den kommunale sektor i året 2 år forud for tilskudsåret,

3. amtskommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og amtskommunerne i tilskudsåret,

4. amtskommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i den bindende statslige regulering af kommunernes og amtskommunernes virksomhed i tilskudsåret,

5. beløb i henhold til § 6 i lov om regulering af statstilskud til amtskommuner ved ændringer i den amtskommunale udskrivningsprocent.

Stk. 3. Finansministeren kan med Finansudvalgets tilslutning forhøje det tilskud, der er fastsat i medfør af stk. 2, hvis hensynet til en balanceret udvikling i den kommunale og amtskommunale økonomi taler herfor.

Stk. 4. Finansministeren kan med Finansudvalgets tilslutning ændre tilskuddet for tilskudsåret, hvis der sker ændringer i de forhold, der er omtalt i stk. 2 og 3.

Stk. 5. Det årlige tilskud fordeles af indenrigs- og sundhedsministeren. Tilskuddet fordeles i forhold til de enkelte amtskommuners andel af det samlede amtskommunale beskatningsgrundlag.

Stk. 6. De efter stk. 5 opgjorte tilskud for den enkelte amtskommune reduceres med et beløb svarende til 40 pct. af det af Energitilsynet meddelte rådighedsbeløb, inkl. beregnet forrentning, i medfør af § 37, stk. 9, i lov om elforsyning, hvis amtskommunen deponerer et beløb svarende til rådighedsbeløbet inkl. beregnet forrentning, fratrukket tilskudsreduktionen. Deponeringen sker ved anbringelse af beløbet i overensstemmelse med reglerne i § 44 i lov om kommunernes styrelse. Frigivelse af depotet sker efter reglerne i stk. 8.

Indenrigs- og sundhedsministeren yder et årligt tilskud til kommuner, hvis beskatningsgrundlag pr. indbygger er mindre end 90 pct. af landsgennemsnittet.

Stk. 2. Tilskuddet efter stk. 1 beregnes som 0,40 ganget med det i landsudligningen af forskelle i beskatningsgrundlag anvendte beskatningsniveau efter § 3, stk. 2, og forskellen mellem den enkelte kommunes beskatningsgrundlag pr. indbygger og 90 pct. af landsgennemsnittet. Det samlede tilskud fremkommer ved at gange med kommunens indbyggertal.

Indenrigs- og sundhedsministeren yder et årligt udligningstillæg til særlig vanskeligt stillede kommuner. Rammen for udligningstillægget udgør 400 mio. kr. og reguleres fra og med 2004 én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Indenrigs- og sundhedsministeren yder et årligt tilskud til særlig vanskeligt stillede amtskommuner. Tilskudsrammen udgør 60,3 mio. kr. og reguleres fra og med 2004 én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren yder et årligt tilskud til særlig vanskeligt stillede kommuner. Tilskudsrammen udgør 180 mio. kr. og reguleres fra og med 2006 én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. For tilskudsåret 2006 forhøjes tilskudsrammen med 150 mio. kr.

Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren yder et særligt tilskud til kommuner, der som følge af § 2 i lov nr. 1039 af 23. december 1998 om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og lov om social pension. (Ændret finansiering samt sygedagpenge til selvstændige erhvervsdrivende), lov nr. 391 af 2. juni 1999 om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. (Ændret finansiering af kommunernes udgifter til sygedagpenge efter 52 uger), lov nr. 393 af 2. juni 1999 om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. (Ophævelse af sondringen mellem offentlige og private arbejdsgivere m.v.) samt refusions- og udligningsmæssige ændringer i medfør af lov nr. 474 af 1. juli 1998 om integration af udlændinge i Danmark (integrationslov) har et samlet byrdefordelingsmæssigt tab, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet har beregnet til at overstige 0,1 procent af kommunens beskatningsgrundlag.

Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren yder et særligt tilskud til kommuner til dækning af tab i forbindelse med ændring af folkeskoleloven, jf. lov nr. 485 af 31. maj 2000. Tilskuddet ydes til kommuner med tab på mere end 0,1 procent af kommunens beskatningsgrundlag, således som disse tab er beregnet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Tilskuddet udgør i alt 8,9 mio. kr.

Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren yder et årligt tilskud til kommuner til dækning af tab, jf. stk. 4, 1. pkt. Tilskudsrammen udgør 12 mio. kr., og tilskuddet fordeles efter ansøgning.

Med det formål at bidrage til erhvervsudvikling og beskæftigelsesfremme i særlig vanskeligt stillede kommuner kan indenrigs- og sundhedsministeren inden for en årlig ramme, jf. stk. 2, give tilsagn og yde tilskud til særlig vanskeligt stillede kommuner, som medfinansierer projekter, der har modtaget eller kan forventes at modtage tilskud fra de regionale EU-støtteordninger. Ved særlig vanskeligt stillede kommuner forstås kommuner, som i tilskudsåret modtager tilskud efter § 18.

Stk. 2. Den årlige tilsagnsramme udgør 15 mio. kr. Tilsagnsrammen reguleres fra og med 2000 én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 3. Tilskud til kommuner efter stk. 1 og 2 udbetales af Indenrigs- og Sundhedsministeriet til kommunen umiddelbart efter, at kommunen har modtaget tilsagn om tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, dog tidligst, når projektet har opnået tilsagn om tilskud fra de regionale EU-støtteordninger.

Stk. 4. I tilfælde af hel eller delvis tilbagebetaling af midler modtaget fra de regionale EU-støtteordninger skal der ske en tilsvarende tilbagebetaling af tilskuddet fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Indenrigs- og sundhedsministeren yder et årligt tilskud til kommunerne til et generelt løft af ældreplejen. Tilskuddet fordeles af indenrigs- og sundhedsministeren efter en demografisk nøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet. Tilskudsrammen udgør 543,7 mio. kr. og reguleres fra og med 2006 med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Til kommuner i hovedstadsområdet, der har særlige økonomiske vanskeligheder, ydes et årligt tilskud. Samtlige hovedstadsområdets kommuner bidrager hertil med 0,1 pct. af kommunernes beskatningsgrundlag.

Stk. 2. Til kommunerne i hovedstadsområdet ydes et udligningstilskud svarende til kommunernes nettoudgifter til individuel boligstøtte m.v. i henhold til lov om individuel boligstøtte og en nærmere andel af visse kommunale nettoudgifter i henhold til den tidligere lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 722 af 1. august 1996, lov om almene boliger m.v., den tidligere lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af 15. september 1994 med senere ændringer, den tidligere lov om byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 260 af 7. april 2003, lov om byfornyelse og udvikling af byer og den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996. Samtlige kommuner i hovedstadsområdet bidrager til det årlige tilskud i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede kommunale beskatningsgrundlag i hovedstadsområdet.

Til dækning af kommunernes merudgiftsbehov vedrørende indvandrere og flygtninge ydes årligt et tilskud. Der ydes desuden årligt tilskud til dækning af kommunernes merudgiftsbehov vedrørende sociale udgifter til flygtninge, der er meddelt opholdstilladelse før den 1. januar 1999. Endelig ydes et tilskud til kommuner med asylansøgere og lignende grupper af udlændinge. Samtlige kommuner bidrager til de årlige tilskud efter 1.-3. pkt. i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede kommunale beskatningsgrundlag.

Stk. 2. Tilskud til dækning af kommunernes merudgiftsbehov efter stk. 1, 1. pkt., ydes med 4.090 kr. pr. flygtning og indvandrer og yderligere henholdsvis 4.000 kr. pr. 0-5-årig flygtning og indvandrer og 16.427 kr. pr. 6-16-årig flygtning og indvandrer. Tilskuddet ydes til indvandrere og flygtninge, som inden for de seneste 10½ år regnet fra den 1. januar i tilskudsåret har fået opholdstilladelse. Der ydes endvidere tilskud til indvandrere og flygtninge med udenlandsk nationalitet, som har haft mere end 10½ års opholdstilladelse.

Stk. 3. Tilskud til dækning af kommunernes merudgiftsbehov efter stk. 1, 2. pkt., ydes for flygtninge, der er meddelt opholdstilladelse før den 1. januar 1999, og som den 1. januar i tilskudsåret har haft opholdstilladelse i Danmark fra 1½ år til 10½ år. Tilskuddet pr. flygtning fastlægges til henholdsvis 38.611 kr., 31.526 kr., 23.646 kr., 15.762 kr. og 7.882 kr. pr. flygtning med opholdstilladelse i henholdsvis fra 1½ år til 6½ år, fra 6½ år til 7½ år, fra 7½ år til 8½ år, fra 8½ år til 9½ år og fra 9½ år til 10½ år.

Stk. 4. Tilskud til kommunerne efter stk. 1, 3. pkt., ydes årligt med 2.500 kr. pr. person beregnet på basis af det gennemsnitlige antal asylansøgere og lignende grupper af udlændinge i kommunen.

Stk. 5. De i stk. 2 og 3 nævnte beløb reguleres fra og med tilskudsåret 1999 én gang årligt med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent. Det i stk. 4 nævnte beløb reguleres fra og med tilskudsåret 2003 én gang årligt med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.

Med det formål at styrke særlig vanskeligt stillede kommuners muligheder for at medvirke til løsning af boligsociale opgaver yder indenrigs- og sundhedsministeren inden for en årlig ramme, jf. stk. 2, et årligt tilskud til særlig vanskeligt stillede kommuner. Ved særlig vanskeligt stillede kommuner forstås kommuner, som i tilskudsåret kan modtage tilskud efter § 18 på basis af de udmeldte tilskudsbeløb i beregningsåret, jf. § 33, stk. 7.

Stk. 2. Den årlige tilskudsramme udgør 40 mio. kr. Tilskudsrammen reguleres fra og med tilskudsåret 2002 én gang årligt med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.

Indenrigs- og sundhedsministeren yder et årligt tilskud til kommuner på øer uden fast forbindelse, der består af en eller to kommuner. Der ydes dog ikke tilskud til Fanø Kommune.

Stk. 2. Tilskuddet til kommunerne på Læsø, Samsø og Ærø samt statens tilskud i henhold til stk. 4 udgør 53,2 mio. kr. Tilskuddet reguleres fra og med tilskudsåret 2006 én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. For de kommuner, der modtager tilskud, fordeles tilskuddet til kommunerne efter indbyggertal og sejltid samt med et grundtillæg på 3 mio. kr. pr. ø.

Stk. 3. Tilskuddet til Bornholms Kommune udgør 121,8 mio. kr. Tilskuddet reguleres fra og med tilskudsåret 2006 én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til herudover at foretage de reguleringer i tilskuddet, som er forudsat i forbindelse med sammenlægningen af de bornholmske kommuner.

Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren kan yde tilskud til kommuner med henblik på at støtte unge, der under uddannelse efter folkeskolen nødsages til at fraflytte øer, der er en del af en kommune. Tilskud kan ligeledes ydes af de kommuner og amtskommuner, hvori øerne er beliggende, samt af de kommuner, der modtager tilskud i henhold til stk. 2.

Amtskommuner, hvis AIDS-udgiftsbehov pr. indbygger er mindre end det gennemsnitlige AIDS-udgiftsbehov pr. indbygger for landet som helhed, yder et tilskud til de amtskommuner, hvis udgiftsbehov er større end det gennemsnitlige udgiftsbehov.

Stk. 2. En amtskommunes tilskud eller tilsvar pr. indbygger efter stk. 1 beregnes som forskellen mellem amtskommunens udgiftsbehov pr. indbygger og det gennemsnitlige udgiftsbehov pr. indbygger i alle landets amtskommuner i året forud for tilskudsåret ganget med et udligningsniveau på 0,85. Det samlede tilskud eller tilsvar fremkommer ved at gange med amtskommunens indbyggertal.

Stk. 3. En amtskommunes udgiftsbehov vedrørende AIDS efter stk. 1 fastlægges til 774.358 kr. ganget med antallet af nyanmeldte AIDS-patienter med folkeregisteradresse i amtskommunen på diagnosedatoen. Beløbet reguleres fra og med tilskudsåret 1995 en gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. For hvert af årene 1995-97 forhøjes tilskuddet med en procent ud over satsreguleringsprocenten svarende til den nedregulering, der følger af forhøjelsen af arbejdsmarkedsbidragene.

Kapitel 5

Definitioner m.v.

I denne lov forstås ved:

Beskatningsgrundlag for en kommune:

Provenuet af kommunens indkomstskat divideret med udskrivningsprocenten tillagt en af indenrigs- og sundhedsministeren fastsat andel af de afgiftspligtige grundværdier og provenuet af kommunens andel af ejendomsværdiskat divideret med udskrivningsprocenten i beregningsåret. Ved afregning af beløb efter kildeskattelovens § 64 c korrigeres summen af provenuet af kommunens indkomstskat med det afregnede beløb.

Beskatningsgrundlag for en amtskommune:

Provenuet af amtskommunens indkomstskat divideret med udskrivningsprocenten tillagt provenuet af grundskyld og amtskommunens andel af ejendomsværdiskat divideret med udskrivningsprocenten for beregningsåret. For Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner fastsættes det amtskommunale grundskyldprovenu som det samlede grundskyldprovenu ganget med forholdet mellem den for amtskommunerne gældende grundskyldpromille og den af henholdsvis Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommune fastsatte promille. Ved afregning af beløb efter kildeskattelovens § 64 c korrigeres summen af provenuet af amtskommunens indkomstskat med det afregnede beløb.

Faktisk beskatningsniveau:

Summen af provenuet af kommunens eller amtskommunens indkomstskat, andel af ejendomsværdiskat og grundskyld divideret med beskatningsgrundlaget.

Beregningsåret:

Det regnskabsår, der ligger forud for det år, tilskuddet vedrører (tilskudsåret).

Hovedstadsområdet:

Det område, der omfattes af Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amtskommuner.

Tilskud og tilsvar efter §§ 2, 11, 12, 18, 20 og 21 samt statstilskud efter §§ 10 og 17 beregnes på grundlag af de enkelte kommuners og amtskommuners beskatningsgrundlag, faktiske beskatningsniveauer, udskrivningsprocenter og de samlede nettodrifts- og anlægsudgifter i tilskudsåret.

Stk. 2. Tilskud og tilsvar efter §§ 5, 8 og 14 beregnes på grundlag af kommunernes henholdsvis amtskommunernes samlede budgetterede nettodrifts- og anlægsudgifter i beregningsåret korrigeret for skønnede merudgifter henholdsvis mindreudgifter fra beregningsår til tilskudsår som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen og ændringer i den bindende statslige regulering af kommunernes og amtskommunernes virksomhed efter § 10, stk. 2, og § 17, stk. 2. De opgjorte nettodrifts- og anlægsudgifter reguleres til tilskudsårets skønnede prisniveau og indgår endeligt i opgørelsen således som opgjort pr. 1. juli i beregningsåret.

Stk. 3. Ved beregningen af kommuners og amtskommuners beskatningsgrundlag pr. indbygger og udgiftsbehov pr. indbygger samt ved fastsættelsen af det samlede tilskud eller tilsvar henregnes til folketallet i en kommune personer, for hvilke kommunen i henhold til lov om social service, lov om aktiv socialpolitik, lov om almene boliger m.v. og lov om social pension har den generelle betalingsforpligtelse. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 4. Ved beregningen af efterreguleringerne for tilskudsåret 1995 korrigeres beskatningsgrundlag for amtskommuner, Københavns og Frederiksberg Kommuner, for beregningsåret 1994 med de afregnede beløb efter kildeskattelovens § 64 B, idet der dog ikke indgår eventuelle beløb anvendt til afdrag på hypotekbanklån samt anden gæld til staten.

Hvis to eller flere kommuner sammenlægges til en ny kommune, beregnes tilskuds- og udligningsbeløb til den nye kommune i det første tilskudsår efter sammenlægningen som summen af de tilskuds- og udligningsbeløb, som de enkelte kommuner, der indgår i sammenlægningen, ville være berettiget til ved en uændret kommunal inddeling.

Lovens regler om amtskommunerne finder også anvendelse på Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner.

Kapitel 6

Bemyndigelsesbestemmelser m.v.

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om opgørelse af kommunernes og amtskommunernes beskatningsniveauer, beskatningsgrundlag, udskrivningsgrundlag, andel af ejendomsværdiskat og nettodrifts- og anlægsudgifter.

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter størrelsen af de beløb for Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuners kommunale henholdsvis amtskommunale udgifter, som indgår i beregningen af de samlede nettodrifts- og anlægsudgifter.

Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter størrelsen af henholdsvis den amtskommunale og kommunale del af Københavns, Frederiksbergs og Bornholms Kommuners faktiske beskatningsniveau, udskrivningsprocent, andel af ejendomsværdiskat og grundskyld.

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om beregningen og opgørelsen af kommunernes og amtskommunernes udgiftsbehov, jf. §§ 7, 9 og 16, herunder regler for, på hvilket tidspunkt datagrundlaget opgøres.

Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren kan ændre fastsættelsen af udgiftsbehovet efter § 23, i det omfang udviklingen i udgifterne pr. AIDS-patient tilsiger dette.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om tildeling og afregning af tilskud i henhold til § 19 a samt regler for ansøgningsprocedure og tilbagebetaling af uforbrugte tilskud.

Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om opgørelse og afregning af tilskud og tilsvar i henhold til § 20, stk. 2.

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om opgørelse af antallet af indvandrere og flygtninge, som indgår i beregningen af tilskud efter § 21.

Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om opgørelse af det gennemsnitlige antal asylansøgere og lignende grupper af udlændinge, der indgår i beregningen af tilskud efter § 21.

Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om fordeling af tilskud efter § 21 a.

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om beregningsgrundlaget for opgørelsen af de kommunale mer- eller mindreudgifter efter § 10, stk. 2, nr. 5.

Indenrigs- og sundhedsministeren giver senest den 1. juli i året forud for tilskudsåret kommunalbestyrelser og amtsråd meddelelse om størrelsen af de endeligt opgjorte tilskud og tilsvar efter §§ 5, 8 og 14, de endeligt opgjorte tilskud efter § 19, stk. 2, samt § 21 og de foreløbigt opgjorte tilskud og tilsvar efter § 11 og § 23.

Stk. 2. Den foreløbige opgørelse af tilskud og tilsvar efter overudligningsbestemmelserne i § 11, stk. 1 og 4, foretages på basis af de enkelte kommuners faktiske beskatningsniveauer og udskrivningsprocenter i beregningsåret samt det beregnede beskatningsgrundlag efter stk. 7.

Stk. 3. Afregning af tilskud og tilsvar efter §§ 2 og 10, § 11, stk. 2 og 3, samt §§ 12, 17 og 18, tilsvar efter §§ 20 og 21 samt foreløbige bidrag i henhold til lov om udligning af visse kommunale og amtskommunale udgifter til merværdiafgift og om det kommunale momsfond sker i tilskudsåret enten på basis af kommunens egen beregning ved budgetvedtagelsen af foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb efter stk. 4-6 eller på basis af en af indenrigs- og sundhedsministeren udmeldt samlet beregning af tilskud og udligning for tilskudsåret efter stk. 7 og 8.

Stk. 4. Til brug for kommunernes egen beregning af foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb efter stk. 3 giver indenrigs- og sundhedsministeren senest den 1. juli i året forud for tilskudsåret kommunalbestyrelser og amtsråd meddelelse om følgende:

1. Det skønnede beskatningsgrundlag pr. indbygger og det samlede beskatningsgrundlag for kommuner i hele landet.

2. Det skønnede udligningsgrundlag for tilskud efter § 18.

3. Det skønnede beskatningsgrundlag pr. indbygger og det samlede beskatningsgrundlag for kommuner i hovedstadsområdet.

4. Det skønnede beskatningsgrundlag pr. indbygger og det samlede beskatningsgrundlag for amtskommuner i hele landet.

5. Det foreløbig opgjorte beskatningsniveau efter § 3, stk. 2, § 4, stk. 2, og § 13, stk. 2.

6. Størrelsen af de samlede tilskud og tilsvar, der fordeles efter beskatningsgrundlag efter §§ 10, 11, stk. 2 og 3, 17, 20 og 21. Indenrigs- og sundhedsministeren lægger i den forbindelse et skønnet samlet udligningstilskud efter § 18 til grund.

7. Størrelsen af de samlede foreløbige bidrag i henhold til § 3, stk. 2, i lov om udligning af visse kommunale og amtskommunale udgifter til merværdiafgift og om det kommunale momsfond.

Stk. 5. Beregningen af de skønnede beskatningsgrundlag pr. indbygger og de samlede beskatningsgrundlag sker i overensstemmelse med de af indenrigs- og sundhedsministeren udmeldte udskrivningsgrundlag og skøn over kommunal ejendomsværdiskat i henhold til § 7 i lov om kommunal indkomstskat, jf. lov om amtskommunal indkomstskat § 10, og de skønnede grundværdier efter stk. 8.

I året 4 år efter tilskudsåret foretages der en efterregulering af tilskud og tilsvar efter §§ 2, 10-12, 17 og 18, tilsvar efter §§ 20 og 21 samt foreløbige bidrag i henhold til lov om udligning af visse kommunale og amtskommunale udgifter til merværdiafgift og om det kommunale momsfond.

Stk. 2. Efterreguleringen i henhold til stk. 1 omfatter forskellen mellem

1. de beregnede tilskud og tilsvar på grundlag af kommunens eller amtskommunens beskatningsgrundlag opgjort pr. 1. maj i året 2 år efter tilskudsåret og

2. de beregnede tilskud og tilsvar på grundlag af kommunens eller amtskommunens beskatningsgrundlag opgjort pr. 1. maj i året 2 år efter tilskudsåret korrigeret for de afregninger i henhold til § 16 b, stk. 2-5, i lov om kommunal indkomstskat, der foretages i året 3 år efter tilskudsåret vedrørende de selvangivne indkomster for indkomstår fra og med 2000.

For de kommuner, hvor kommunalbestyrelsen i medfør af § 7 i lov om kommunal indkomstskat har anvendt sit eget skøn over udskrivningsgrundlaget for budgetåret 2005, foretages der i 2005 en foreløbig efterregulering af udligningen af beskatningsgrundlag for tilskudsåret 2005.

Stk. 2. Efterreguleringen efter stk. 1 opgøres som forskellen mellem de foreløbigt opgjorte udligningsbeløb for 2005 efter §§ 2-4 og 18 og en fornyet beregning af disse udligningsbeløb, hvor det skønnede indbyggertal pr. 1. januar 2005 erstattes med det faktisk opgjorte indbyggertal pr. 1. januar 2005. Efterreguleringen afregnes med kommunerne med en tredjedel i hver af månederne oktober, november og december 2005.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan bestemme, at der for de kommuner, hvor kommunalbestyrelsen i medfør af § 7 i lov om kommunal indkomstskat anvender sit eget skøn over udskrivningsgrundlaget for budgetåret 2006, foretages en foreløbig efterregulering af udligningen af beskatningsgrundlag i 2006 for tilskudsåret 2006.

Stk. 2. Efterreguleringen efter stk. 1 opgøres som forskellen mellem de foreløbigt opgjorte udligningsbeløb for 2006 efter §§ 2-4 og 18 og en fornyet beregning af disse udligningsbeløb, hvor det skønnede indbyggertal pr. 1. januar 2006 erstattes med det faktisk opgjorte indbyggertal pr. 1. januar 2006. Efterreguleringen afregnes med kommunerne med en tredjedel i hver af månederne oktober, november og december 2006.

Når der er givet meddelelse om et endeligt opgjort tilskud eller tilsvar efter denne lov, har en kommunalbestyrelse eller et amtsråd ikke krav på at få ændret tilskuddet eller tilsvaret, hvis der efterfølgende konstateres fejl i beregningsgrundlaget.

Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til i ganske særlige tilfælde at korrigere tilskud eller tilsvar efter denne lov, som der er givet meddelelse om til en kommunalbestyrelse eller et amtsråd, hvis der efterfølgende konstateres fejl i beregningsgrundlaget.

Tilskud og tilsvar afregnes over statskassen efter indenrigs- og sundhedsministerens nærmere bestemmelse.

Kapitel 7

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning for de tilskud og tilsvar, som indenrigs- og sundhedsministeren i henhold til § 33 skal give meddelelse om til kommuner og amtskommuner fra og med tilskudsåret 1995.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 577 af 6. juli 1993. Lovens § 10, stk. 17-33, finder dog anvendelse til og med tilskudsåret 1995.

Stk. 3. Fastsættelse og afregning af tilskud og efterreguleringer til og med tilskudsåret 1994 sker dog efter de hidtil gældende regler.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lov nr. 293 af 27. april 2005 indeholder nedenstående ikræfttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 10, stk. 9 og 17, stk. 9. Lovændringen angår modregningsbestemmelser vedrørende modregning af det af Energitilsynet meddelte rådighedsbeløb i udbetalingen af statstilskuddet.)

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Lovens § 1 har virkning for udbetaling af statstilskud i henhold til § 10 og § 17 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner fra og med tilskudsåret 2005.

Stk. 3.

Stk. 4.

Lov nr. 296 af 27. april 2005 indeholder nedenstående ikræfttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 19, stk. 2, 20, stk. 2, 22, stk. 3 og indsætter § 19 b. Lovændringen angår regulering af Indenrigs- og Sundhedsministeriets årlige tilskud til vanskeligt stillede kommuner og Indenrigs- og Sundhedsministeriets tilskud til kommuner til et generelt løft af ældreplejen, m.v.)

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 2005 og har virkning fra og med tilskudsåret 2006.

Stk. 2. Statens generelle tilskud til kommunerne efter § 10 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner nedsættes med virkning fra 2006 med 25 mio. kr. (beregnet i 2005 pris- og lønniveau).

Stk. 3. Statens generelle tilskud til amtskommunerne efter § 17 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner nedsættes med virkning fra 2006 med 8 mio. kr. (beregnet i 2005 pris- og lønniveau).

Statstilskud

Stk. 6. De efter stk. 5 opgjorte tilskud for den enkelte kommune reduceres med et beløb svarende til 40 pct. af det af Energitilsynet meddelte rådighedsbeløb inkl. beregnet forrentning, jf. § 37, stk. 9, i lov om elforsyning og § 23 e, stk. 9, i lov om varmeforsyning, hvis kommunen deponerer et beløb svarende til rådighedsbeløbet inkl. beregnet forrentning, fratrukket tilskudsreduktionen. Deponeringen sker ved anbringelse af beløbet i overensstemmelse med reglerne i § 44 i lov om kommunernes styrelse. Frigivelse af depotet sker efter reglerne i stk. 8.

Stk. 7. Den i stk. 6 nævnte modregningsprocent ændres til 60 pct., hvis der ikke sker deponering.

Stk. 8. Det deponerede beløb frigives med en tiendedel årligt. Endvidere kan der hvert år i deponeringsperioden frigives de til de deponerede beløb tilskrevne renter. Det deponerede beløb kan med Indenrigs- og Sundhedsministeriets godkendelse reduceres ekstraordinært, såfremt kommunen ekstraordinært nedbringer sin gæld. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om deponering og frigivelse.

Stk. 9. Beløb efter stk. 6 og 7 modregnes i udbetalingen af statstilskuddet til den enkelte kommune fra oktober måned i det år, hvor rådighedsbeløb inkl. beregnet forrentning er meddelt af Energitilsynet. Hvis det beløb, som efter stk. 6 og 7 skal modregnes i statstilskuddet, overstiger statstilskuddet til den enkelte kommune for månederne oktober-december i dette år, reduceres statstilskuddet i de følgende år, indtil det fulde beløb er modregnet.

Stk. 10. De efter stk. 5 opgjorte tilskud for den enkelte kommune reduceres i overensstemmelse med den afgørelse om nettoprovenuet, som Energitilsynet i medfør af § 35, stk. 6, i lov om naturgasforsyning har givet meddelelse om, samt rentetilskrivning efter § 35, stk. 7 og 8, i lov om naturgasforsyning. Hvis disse beløb overstiger statstilskuddet i et år, reduceres statstilskuddet i de følgende år.

Overudligning

Stk. 7. Den i stk. 6 nævnte modregningsprocent ændres til 60 pct., hvis der ikke sker deponering.

Stk. 8. Det deponerede beløb frigives med en tiendedel årligt. Endvidere kan der hvert år i deponeringsperioden frigives de til de deponerede beløb tilskrevne renter. Det deponerede beløb kan med Indenrigs- og Sundhedsministeriets godkendelse reduceres ekstraordinært, såfremt amtskommunen ekstraordinært nedbringer sin gæld. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om deponering og frigivelse.

Stk. 9. Beløb efter stk. 6 og 7 modregnes i udbetalingen af statstilskuddet til den enkelte amtskommune fra oktober måned i det år, hvor rådighedsbeløb inkl. beregnet forrentning er meddelt af Energitilsynet. Hvis det beløb, som efter stk. 6 og 7 skal modregnes i statstilskuddet, overstiger statstilskuddet til den enkelte amtskommune for månederne oktober-december i dette år, reduceres statstilskuddet i de følgende år, indtil det fulde beløb er modregnet.

Kapitel 4

Andre tilskuds- og udligningsordninger

Stk. 6. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om kommunernes budgettering og indberetning af tilskud og tilsvar efter stk. 3 og 4.

Stk. 7. I kommuner, hvor kommunalbestyrelsen i medfør af § 7 i lov om kommunal indkomstskat, jf. § 10 i lov om amtskommunal indkomstskat, anvender de af indenrigs- og sundhedsministeren udmeldte udskrivningsgrundlag og skøn over kommunal ejendomsværdiskat sker afregningen i tilskudsåret af tilskuds- og udligningsbeløb efter stk. 3 på grundlag af en beregning foretaget af indenrigs- og sundhedsministeren. Indenrigs- og sundhedsministeren giver senest den 1. juli i året før tilskudsåret kommunalbestyrelser og amtsråd meddelelse om denne beregning.

Stk. 8. Beregningen af tilskuds- og udligningsbeløb efter stk. 7 sker i overensstemmelse med de i stk. 4 nævnte skøn, det af indenrigs- og sundhedsministeren udmeldte udskrivningsgrundlag og skøn over kommunal ejendomsværdiskat for kommunen efter § 7 i lov om kommunal indkomstskat, jf. § 10 i lov om amtskommunal indkomstskat, de af indenrigs- og sundhedsministeren skønnede afgiftspligtige grundværdier i tilskudsåret og et skønnet folketal for tilskudsåret. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om beregningen.

Stk. 9. Ændringer i medfør af § 10, stk. 4, og § 17, stk. 4, meddeles af indenrigs- og sundhedsministeren senest 14 dage efter Finansudvalgets tilslutning eller samtidig med meddelelsen efter stk. 1 om tilskud og tilsvar for det kommende tilskudsår. Indenrigs- og sundhedsministeren kan herefter foretage en tilsvarende korrektion i den enkelte kommunes eller amtskommunes foreløbige statstilskud efter stk. 4 henholdsvis stk. 7.

Stk. 10. Indenrigs- og sundhedsministeren giver senest 1. juli meddelelse om efterregulering for tidligere tilskudsår.

Stk. 11. Udgør de endeligt beregnede tilskud og tilsvar efter denne lov et større eller mindre beløb end de beløb, der efter stk. 1-9 er afregnet med kommunen eller amtskommunen i tilskudsåret, afregnes forskelsbeløbet mellem staten og kommunerne henholdsvis amtskommunerne i året 3 år efter tilskudsåret, jf. dog stk. 13.

Stk. 12. Forskelsbeløb i henhold til stk. 11 tillægges forskelsbeløb for indkomstskat i henhold til § 16 i lov om kommunal indkomstskat, jf. § 10 i lov om amtskommunal indkomstskat, og indgår ved beregningen af rentetillæg i henhold til denne lov.

Stk. 13. For kommuner og amtskommuner, der i medfør af § 7 i lov om kommunal indkomstskat, jf. § 10 i lov om amtskommunal indkomstskat, anvender det af indenrigs- og sundhedsministeren udmeldte udskrivningsgrundlag og skøn over kommunal ejendomsværdiskat, afregnes den andel af eventuelt forskelsbeløb, der kan henføres til ændringer i beskatningsgrundlag, beskatningsniveauer, udskrivningsprocenter og anvendte folketal, af statskassen, jf. dog § 3, stk. 4, i lov om udligning af visse kommunale og amtskommunale udgifter til merværdiafgift og om det kommunale momsfond.

Stk. 14. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter i øvrigt nærmere regler om tidspunkt for afregning af tilskud og tilsvar efter denne lov.