Search for a command to run...
LOV nr 486 af 09/06/2004
Erhvervsministeriet
Retten til at udøve virksomhed i henhold til denne lov bortfalder, hvis
næringsbrevindehaveren dør, jf. dog stk. 2,
næringsbrevindehaveren ikke længere opfylder betingelserne i § 4, stk. 2, jf. dog § 10, stk. 3, eller
næringsbrevindehaveren ikke betaler den i henhold til § 6, stk. 2, fastsatte årlige betaling, jf. dog stk. 4.
Stk. 2. Efter anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan et dødsbo eller en ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, uden næringsbrev fortsætte afdødes virksomhed med henblik på afvikling, afhændelse eller lignende. Adgangen hertil gælder kun indtil 1 år efter dødsfaldet. I særlige tilfælde kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen forlænge fristen.
Stk. 3. Et selskab m.v. (juridiske personer) vil kunne fortsætte virksomheden uden næringsbrev i en periode på 6 måneder fra bortfaldsdatoen.
Stk. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om frister for indbetaling, rykkerskrivelser m.v. og gebyr ved for sen betaling. Styrelsen kan endvidere fastsætte regler om, at næringsbreve, der ikke benyttes, kan stilles i bero, herunder at der kan ske genoptagelse i registeret uden aflæggelse af den i § 4, stk. 1, nævnte prøve. Styrelsen kan fastsætte regler om, at der på tidspunktet for genoptagelsen i registeret for selskaber m.v. (juridiske personer) skal være et medlem af ledelsen, der har bestået prøven.