Search for a command to run...
LBK nr 789 af 11/09/2003
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Det månedlige stipendium udgør, medmindre det udbetales med dobbelt sats, højst:
Hjemmeboendesats: 1.745 kr.
Udeboendesats: 3.513 kr.
Stk. 2. Det månedlige stipendium uden for klippekortet for uddannelsessøgende på 18 og 19 år udgør, medmindre det udbetales med dobbelte beløb, højst:
Grundstipendium med hjemmeboendesats: 1.108 kr. med eventuelt tillæg afhængigt af forældrenes indkomstgrundlag efter § 25, stk. 2.
Grundstipendium med udeboendesats: 2.250 kr. med eventuelt tillæg afhængigt af forældrenes indkomstgrundlag efter § 25, stk. 2.
Stk. 3. En uddannelsessøgende får stipendium med udeboendesats, når den uddannelsessøgende dokumenterer at være udeboende og får stipendium
inden for klippekortet eller
uden for klippekortet og stipendiet vedrører en periode efter den måned, hvor den uddannelsessøgende fylder 20 år.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om,
hvornår en uddannelsessøgende betragtes som hjemmeboende og som udeboende, og
at aldersbetingelsen i stk. 3, nr. 2, kan fraviges, når den uddannelsessøgende ansøger herom. Ved ansøgningen om stipendium med udeboendesats skal den uddannelsessøgende oplyse forældrenes navn, adresse og personnumre.