Search for a command to run...
LBK nr 789 af 11/09/2003
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Styrelsen kan hos skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger om den uddannelsessøgende og dennes forældre, der er nødvendige for beregningen af uddannelsesstøtte og tilbagebetaling af uddannelsesstøtte, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.
Stk. 2. Styrelsen kan hos offentlige myndigheder og private institutioner indhente oplysninger til brug ved afgørelse af, om en uddannelsessøgende har ret til støtte til en uddannelse uden for klippekortet.
Stk. 3. Styrelsen kan hos Finansstyrelsen indhente de oplysninger om stats- og studielån under tilbagebetaling og om krav efter § 36, som er nødvendige for at følge udviklingen i det samlede støttesystem.
Stk. 4. Styrelsen kan til uddannelsesinstitutionerne videregive de oplysninger om den uddannelsessøgende og dennes forældre, der er nødvendige ved administration af tildeling af uddannelsesstøtte og ved uddannelsesinstitutionernes vejledning om tilbagebetaling af uddannelsesstøtte. Styrelsen kan endvidere stille de nævnte oplysninger til rådighed for institutionerne.
Stk. 5. Styrelsen kan til studiestøtteadministrationerne i de øvrige nordiske lande videregive de oplysninger om tildeling af statens uddannelsesstøtte til borgere fra det pågældende land, der er nødvendige for kontrollen af, at de ikke for samme periode modtager både statens uddannelsesstøtte og uddannelsesstøtte fra deres hjemland.
Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
adgangen til at indhente oplysningerne efter stk. 1-3 og kan herunder fastsætte, hvilke oplysninger der skal gives i elektronisk form,
indhold og udformning af ansøgninger, herunder om ansøgninger i elektronisk form,
indhold og udformning af lånedokumenter, herunder om lånedokumenter i elektronisk form,
udbetaling af uddannelsesstøtte,
indbetaling til styrelsen,
hvilke oplysninger der kan kræves skriftligt eller i elektronisk form,
frister for ansøgninger,
frister for indbetalinger og
frister for meddelelser.