Search for a command to run...
LBK nr 789 af 11/09/2003
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Uddannelsessøgende kan vælge klip fra for en eller flere måneder i et støtteår.
Stk. 2. Klip, der vælges fra, og klip, der i øvrigt er sparet op i en uddannelse, der gives uddannelsesstøtte til inden for klippekortet, kan udbetales månedsvis sammen med sædvanlige klip (dobbeltklip).
Stk. 3. Der kan kun udbetales dobbeltklip inden for de sidste 12 måneder af en uddannelse. Udbetalingen sker på grundlag af uddannelsesinstitutionens vurdering af, om den uddannelsessøgende kan afslutte uddannelsen inden for 12 måneder.
Stk. 4. Der kan kun udbetales dobbeltklip, hvis det samlede antal klip til uddannelsen inklusive klippene til dobbeltklip ikke i alt overstiger klip, der er tildelt til uddannelsen efter § 17, stk. 1, med fradrag af 12 klip og med tillæg af klip efter § 17, stk. 2, og § 19, stk. 1-4.
Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om:
Fravalg af klip, herunder frister for fravalget.
Udbetaling af dobbeltklip i en uddannelse på grundlag af klip, der er valgt fra eller i øvrigt er sparet op i
a) uddannelsen eller
b) en forudgående gennemført uddannelse, og undervisningsministeren kan herunder fravige stk. 4.
Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at uddannelsesstøtte kan udbetales med dobbelt sats i uddannelser, der omfatter lønnet praktik, uanset om den uddannelsessøgende har valgt uddannelsesstøtten fra.