Search for a command to run...
LBK nr 789 af 11/09/2003
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Undervisningsministeren kan bestemme, at der efter ansøgning gives ekstra klip som tillæg til rammen og støttetiden, hvis den uddannelsessøgende er blevet forsinket i en uddannelse på grund af
deltagelse i institutionens styrelse eller arbejde vedrørende de uddannelsessøgendes sociale og uddannelsesmæssige forhold eller
sygdom eller andre særlige forhold.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan bestemme, at der efter ansøgning gives ekstra klip som tillæg til rammen og støttetiden, hvis sygdom eller andre særlige forhold har medført, at den uddannelsessøgende ikke kan gennemføre uddannelsen og derfor skifter til en ny uddannelse.
Stk. 3. I forbindelse med fødsel eller adoption får moderen efter ansøgning indtil 12 ekstra klip som tillæg til rammen og støttetiden, hvis hun har ret til uddannelsesstøtte. Moderen kan overføre indtil 6 af de ekstra klip til faderen, hvis han har ret til uddannelsesstøtte.
Stk. 4. I forbindelse med fødsel eller adoption får faderen efter ansøgning indtil 6 ekstra klip som tillæg til rammen og støttetiden, hvis han har ret til uddannelsesstøtte.
Stk. 5. De ekstra klip efter stk. 3 og 4 kan udbetales med 2 klip om måneden eller sammen med et andet ekstra klip efter stk. 1 og 2 eller sammen med klip efter § 17.
Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
ekstra klip, herunder i hvilket omfang ekstra klip kan overføres til en ny uddannelse, og
at der kan gives klip efter stk. 3 og 4, når fødslen eller adoptionen er sket inden for 12 måneder før uddannelsens start.