Search for a command to run...
LBK nr 789 af 11/09/2003
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Uddannelsesstøtte kan tidligst gives fra begyndelsen af den måned, hvor ansøgning om støtte er modtaget i uddannelsesinstitutionen eller i styrelsen. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom, herunder om ansøgningsfrister.
Stk. 2. Uddannelsesstøtten udbetales forud i månedlige rater til støttemodtagerens konto i et pengeinstitut i Danmark. Første rate af studielån og slutlån udbetales dog tidligst, når det underskrevne lånebevis eller lånebevis med digital signatur eller anden sikker personidentifikation, jf. § 43 a, stk. 1, er modtaget i styrelsen.
Stk. 3. De beløb, der er nævnt i §§ 8-11, reguleres én gang årligt den 1. januar. Beløbene reguleres med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Tilpasningsprocenten tillægges eller fratrækkes afhængig af, om den til grund liggende lønudvikling for beregning af tilpasningsprocenten er højere eller lavere end 2 pct. Ved reguleringen er det de aktuelle indtil da gældende beløb, der reguleres. De regulerede beløb afrundes til nærmeste kronebeløb.