Bekendtgørelse af lov om gensidig bistand ved inddrivelse af visse EF-fordringer m.v.

Bekendtgørelse af
lov om gensidig bistand ved inddrivelse af visse EF-fordringer
m.v.1)

Herved bekendtgøres lov om gensidig bistand ved inddrivelse af visse EF-fordringer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 627 af 15. september 1986, med de ændringer, der følger af § 29 i lov nr. 376 af 18. maj 1994 og lov nr. 218 af 22. april 2002.

Der ydes efter reglerne i denne lov bistand til stater, der er medlem af Den Europæiske Union, til inddrivelse af alle fordringer vedrørende

a) restitutioner, interventioner og andre foranstaltninger, der helt eller delvis finansieres af Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, herunder de beløb, der opkræves som led i disse foranstaltninger,

b) bidrag og andre afgifter, som opkræves i medfør af den fælles markedsordning for sukker,

c) importafgifter,

d) eksportafgifter,

e) merværdiafgift,

f) punktafgifter på forarbejdet tobak, alkohol og alkoholholdige drikkevarer samt mineralolier,

g) indkomst- og formueskatter, jf. artikel 1, stk. 3 og 4, i Rådets direktiv 77/799/EØF,

h) beskatning af forsikringspræmier og

i) renter, administrative sanktioner og bøder samt omkostninger i forbindelse med de fordringer, der er anført i litra a-h, dog med undtagelse af strafferetlige sanktioner efter gældende lovgivning i den medlemsstat, hvori den myndighed, som anmodes om bistand, befinder sig,

jf. artikel 2 og 3 i Rådets direktiv 76/308/EØF af 15. marts 1976, som ændret ved Rådets direktiv 79/1071/EØF af 6. december 1979, Rådets direktiv 92/108/EØF af 14. december 1992 og Rådets direktiv 2001/44/EF af 15. juni 2001. Direktivet med ændringer er optaget som bilag til denne lov.

Justitsministeren udpeger den eller de myndigheder, der kan fremsætte eller modtage anmodning om bistand i medfør af direktivet (kontaktmyndighed).

Kontaktmyndigheden inddriver her i landet efter anmodning fra vedkommende myndighed i en anden medlemsstat fordringer, der er nævnt i § 1, i overensstemmelse med direktivets artikel 6-18.

    Stk. 2.

Fordringer som nævnt i § 1 tillægges udpantningsret.

    Stk. 3.

Udlæg foretages af fogedretten. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser, hvorefter pantefogeder og told- og skattefogder kan foretage udlæggene.

Kontaktmyndigheden indhenter oplysninger til brug for vedkommende myndighed i en anden medlemsstat i overensstemmelse med direktivets artikel 4 og artikel 16-18.

Kontaktmyndigheden giver efter anmodning fra vedkommende myndighed i en anden medlemsstat meddelelse til skyldnere i overensstemmelse med direktivets artikel 5 og artikel 16-18.

Justitsministeren kan fastsætte yderligere bestemmelser om direktivets gennemførelse, herunder om gennemførelse af de vedtagelser, der i henhold til direktivets artikel 21 og 22 træffes af det inddrivelsesudvalg, der er nedsat i medfør af artikel 20.

Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

    Stk. 2.

Loven finder anvendelse på anmodninger, der modtages efter lovens ikrafttræden.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

    Stk. 2.

Inddrivelse i Grønland af fordringer, der er stiftet senest den 31. januar 1985, kan dog finde sted efter loven og reglerne i den grønlandske retsplejelov.

 

I lov nr. 376 af 18. maj 1994 (Konsekvensændringer m.v.) fastsættes i § 31, at lovens § 29, som ændrer § 1 i lov om gensidig bistand ved inddrivelse af visse EF-fordringer, træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. juli 1994.

 

Lov nr. 218 af 22. april 2002 (Udvidelse af lovens anvendelsesområde, effektivisering m.v.), som ændrer titlen, § 1 og § 3, stk. 3, samt bilaget i lov om gensidig bistand ved inddrivelse af visse EF-fordringer, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

    Stk. 1.

Loven træder i kraft den 30. juni 2002.

    Stk. 2.

Loven finder anvendelse på anmodninger, der modtages efter lovens ikrafttræden.