Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed

Bekendtgørelse af
lov om finansiel virksomhed1)

Herved bekendtgøres lov om finansiel virksomhed, jf. lov nr. 501 af 7. juni 2001 med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 428 af 6. juni 2002.

Kapitel 1

Anvendelsesområde og definitioner

Denne lov finder anvendelse på finansielle virksomheder. Loven finder endvidere anvendelse på finansielle holdingvirksomheder, i det omfang det fremgår af de enkelte bestemmelser.

    Stk. 2.

Lovens bestemmelser er endvidere gældende for filialer af finansielle virksomheder, der har hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union og lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, med de afvigelser, filialforholdet nødvendiggør, eller som er fastsat i eller i henhold til international aftale. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for filialvirksomhed, der er omfattet af 1. pkt.

    Stk. 3.

Gensidige skadesforsikringsselskaber, der er fritaget for tilsyn i medfør af § 200 eller § 201 i lov om forsikringsvirksomhed, er ikke omfattet af denne lov.

    Stk. 4.

§§ 11, 12 og 36-43 finder ikke anvendelse på tværgående pensionskasser og de af loven omfattede gensidige forsikringsselskaber.

    Stk. 5.

For genforsikringsvirksomhed og coassurancevirksomhed kan Finanstilsynet fastsætte særlige regler eller afvigelser fra loven.

I denne lov forstås ved

1. Finansielle virksomheder:

a) fondsmæglerselskaber,

b) forsikringsselskaber, herunder tværgående pensionskasser,

c) pengeinstitutter og

d) realkreditinstitutter.

1. Kreditinstitut:

Et foretagende, hvis virksomhed består i at modtage indlån eller andre midler fra offentligheden, der skal tilbagebetales, samt i at yde lån for egen regning.

1. Finansieringsinstitut:

En virksomhed, der ikke er et kreditinstitut, og hvis hovedvirksomhed består i at erhverve kapitalinteresser eller i at udøve en eller flere af de i lov om banker og sparekasser m.v., bilag 1, nr. 2-12, angivne aktiviteter.

1. Modervirksomhed:

En virksomhed, som

a) besidder flertallet af stemmerettighederne i en virksomhed,

b) er aktionær eller anpartshaver eller ejer andre andele af en virksomheds egenkapital (virksomhedsdeltager) og har ret til at udnævne eller afsætte et flertal i virksomhedens bestyrelse, direktion eller tilsvarende ledelsesorgan,

c) er virksomhedsdeltager og har ret til at udøve en bestemmende indflydelse over virksomheden på grund af vedtægter eller aftale med denne i øvrigt,

d) er virksomhedsdeltager og i medfør af aftale med andre aktionærer, anpartshavere eller ejere af andele af egenkapitalen råder over flertallet af stemmerettighederne i virksomheden eller

e) besidder kapitalandele i en virksomhed og udøver en bestemmende indflydelse over denne.

1. Dattervirksomhed:

En virksomhed, med hvilken en modervirksomhed har en af de i nr. 4 nævnte forbindelser.

1. Koncern:

En modervirksomhed og dens dattervirksomheder udgør en koncern.

1. Finansiel holdingvirksomhed:

Modervirksomhed, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsagelig består i at eje kapitalandele i dattervirksomheder, der er finansielle virksomheder eller finansieringsinstitutter, og hvor mindst én dattervirksomhed er en finansiel virksomhed.

1. Fondsmæglerholdingvirksomhed:

En modervirksomhed, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsagelig består i at eje kapitalandele i dattervirksomheder, der er kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter, og hvor koncernens hovedvirksomhed er at drive fondsmæglervirksomhed.

1. Pengeinstitutholdingvirksomhed:

En modervirksomhed, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsagelig består i at eje kapitalandele i dattervirksomheder, der er kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter, og hvor koncernens hovedvirksomhed er at drive pengeinstitutvirksomhed.

1. Realkreditholdingvirksomhed:

En modervirksomhed, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsagelig består i at eje kapitalandele i dattervirksomheder, der er kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter, og hvor koncernens hovedvirksomhed er at drive realkreditinstitutvirksomhed.

1. Associeret virksomhed:

En virksomhed, i hvilken en finansiel virksomhed og dennes dattervirksomheder besidder kapitalandele og udøver en betydelig indflydelse på dens driftsmæssige og finansielle ledelse, men som ikke er en dattervirksomhed af den finansielle virksomhed. En finansiel virksomhed og dennes dattervirksomheder formodes at udøve betydelig indflydelse, hvis de tilsammen besidder 20 pct. eller mere af stemmerettighederne.

1. Værdipapirhandler:

a) pengeinstitutter,

b) fondsmæglerselskaber,

c) realkreditinstitutter,

d) udenlandske kreditinstitutter og

e) udenlandske investeringsselskaber.

1. Investeringsselskab:

En juridisk person, hvis sædvanlige erhverv eller virksomhed består i at yde investeringsservice til tredjemand på erhvervsmæssigt grundlag.

    Stk. 2.

Ved kapitalinteresser forstås en virksomheds direkte eller indirekte besiddelse af 20 pct. eller mere af stemmerettighederne eller kapitalen i en virksomhed.

    Stk. 3.

Ved kvalificeret andel forstås direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne eller en andel, som giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på ledelsen af den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed.

    Stk. 4.

Ved opgørelsen af stemmerettigheder og rettigheder til at udnævne eller afsætte medlemmer af ledelsesorganer medregnes rettigheder, der besiddes af såvel modervirksomheden som dennes dattervirksomheder.

    Stk. 5.

Ved opgørelsen af stemmerettigheder i en dattervirksomhed ses der bort fra stemmerettigheder, som knytter sig til kapitalandele, der besiddes af virksomheden selv eller dennes dattervirksomheder.

Kapitel 2

Redelig forretningsskik og videregivelse af oplysninger

Finansielle virksomheder og finansielle holdningvirksomheder skal drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis inden for virksomhedsområdet. Tilsvarende gælder for udenlandske kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber, der udøver virksomhed her i landet gennem etablering af filial eller udbud af grænseoverskridende finansielle tjenesteydelser.

    Stk. 2.

Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om redelig forretningsskik og god praksis, jf. stk. 1 samt §§ 3 a og 3 b.

En værdipapirhandler skal

1. handle loyalt og korrekt over for investorer og i disses bedste interesse og under hensyn til markedets integritet,

2. udføre investorernes handler med den nødvendige kompetence, omhu og hurtighed og under hensyn til markedets integritet og investorernes bedste interesse,

3. have og effektivt anvende de ressourcer og fremgangsmåder, der er nødvendige for den rette gennemførelse af værdipapirhandlerens virksomhed,

4. bestræbe sig på, at der ikke opstår interessekonflikter og, når sådanne ikke kan undgås, sørge for, at investorerne behandles korrekt,

5. udbede sig oplysninger hos investorerne om deres finansielle stilling, investeringserfaring og målsætninger, som er relevante for gennemførelsen af de ønskede tjenesteydelser, og

6. meddele de for investorerne relevante oplysninger i sine kontrakter, herunder hvilken erstatningsordning eller tilsvarende beskyttelse der vil gælde for den påtænkte transaktion, hvilken dækning der ydes i henhold til de pågældende ordninger, eller at sådanne ordninger eller sådan beskyttelse ikke findes.

    Stk. 2.

Stk. 1, nr. 1-4, finder tilsvarende anvendelse på Danmarks Nationalbank og Finansstyrelsen med de ændringer, der følger af forholdets natur.

Det påhviler danske værdipapirhandlere samt filialer af investeringsselskaber og kreditinstitutter, der har hjemsted i et tredjeland, hvor filialen har opnået tilladelse her i landet i henhold til lov om banker og sparekasser m.v. og lov om fondsmæglerselskaber, at

1. træffe fyldestgørende foranstaltninger for at sikre investorernes ejendomsret til deres værdipapirer samt kontrakter vedrørende valutaspotforretninger i investeringsøjemed med henblik på at opnå fortjeneste på kursændring af valuta og

2. organisere og opbygge deres virksomhed på en sådan måde, at risikoen for interessekonflikter både mellem investorerne indbyrdes og mellem investorerne og værdipapirhandleren begrænses mest muligt.

    Stk. 2.

Værdipapirhandlere omfattet af stk. 1 må ikke uden investorernes udtrykkelige samtykke disponere over disses værdipapirer.

    Stk. 3.

Værdipapirhandlere omfattet af stk. 1 kan opbevare investorers værdipapirer i samme depot (samledepot), hvis værdipapirhandleren har informeret den enkelte investor om retsvirkningerne heraf og denne har samtykket. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde give tilladelse til, at investorers og værdipapirhandlerens egne værdipapirer opbevares i samme depot. Værdipapirhandleren skal føre et register, hvoraf de enkelte investorers ejerforhold til de registrerede værdipapirer entydigt fremgår.

    Stk. 4.

I tilfælde af værdipapirhandlerens konkurs, betalingsstandsning eller lignende kan den enkelte investor på grundlag af registeret udtage sine værdipapirer af et samledepot, såfremt der ikke forinden er tvist om investorens ejendomsret.

    Stk. 5.

Finanstilsynet kan fratage værdipapirhandlere retten til at føre samledepot efter stk. 3.

    Stk. 6.

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på Danmarks Nationalbank og Finansstyrelsen med de ændringer, der følger af forholdets natur.

Bestyrelsesmedlemmer, medlemmer af lokale bestyrelser og lignende, medlemmer af repræsentantskabet i en finansiel virksomhed, der ikke er en sparekasse, revisorer og granskningsmænd samt deres suppleanter, stiftere, vurderingsmænd, likvidatorer, direktører, ansvarshavende aktuarer, generalagenter og administratorer i et forsikringsselskab samt øvrige ansatte må ikke uberettiget videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de under udøvelsen af deres hverv er blevet bekendt med. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse for finansielle holdingvirksomheder.

    Stk. 2.

Den, som modtager oplysninger efter stk. 1, er omfattet af den i stk. 1 nævnte tavshedspligt.

Sædvanlige oplysninger om kundeforhold kan videregives til brug for varetagelse af administrative opgaver.

    Stk. 2.

Til brug for varetagelse af administrative opgaver kan oplysninger videregives til et aktieselskab, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer fuldt ud, og til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 26, stk. 4, og § 23, stk. 4 , samt til det administrerende selskab i et administrationsfællesskab i henhold til lov om forsikringsvirksomhed.

    Stk. 3.

Den, som modtager oplysninger efter stk. 1 og 2, er omfattet af den i § 4, stk. 1, nævnte tavshedspligt.

    Stk. 4.

Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke oplysninger der er sædvanlige kundeoplysninger i henhold til stk. 1.

Oplysninger om rent private forhold må ikke videregives uden kundens samtykke, medmindre videregivelsen er berettiget efter § 4, stk. 1, eller § 5, stk. 2.

Oplysninger kan videregives til den finansielle virksomheds modervirksomhed til brug for risikostyring af virksomheder i koncernen, såfremt modervirksomheden er en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed. Dette gælder dog ikke oplysninger om rent private forhold.

    Stk. 2.

Oplysninger om privatkunder kan ikke videregives til brug for risikostyring, jf. stk. 1, bortset fra de særlige tilfælde, hvor oplysningerne om en privatkunde vedrører forpligtelser, der har eller vil kunne få en betydelig størrelse.

Oplysninger om en privatkunde må ikke videregives til brug for markedsføring eller rådgivning, medmindre kunden har givet samtykke hertil.

    Stk. 2.

Til koncernvirksomheder, der er underlagt tavshedspligt som nævnt i § 4, stk. 1, samt til virksomheder som nævnt i § 27, stk. 2, der er underlagt en tavshedspligt som nævnt i § 4, stk. 1, kan videregivelse efter stk. 1 ske uden samtykke, hvis der er tale om generelle kundeoplysninger, der danner grundlag for inddeling i kundekategorier, og hvis videregivelsen er nødvendig for, at den virksomhed, som oplysninger videregives til, kan forfølge en berettiget interesse, og hensynet til privatkunden ikke overstiger denne interesse.

    Stk. 3.

Sædvanlige oplysninger om erhvervskundeforhold kan videregives til brug for markedsføring og rådgivning til en finansiel virksomhed, der er underlagt en tavshedspligt som nævnt i § 4.

Den finansielle virksomhed skal udarbejde retningslinjer for, i hvilket omfang oplysninger videregives fra virksomheden. Retningslinjerne skal være offentligt tilgængelige.

Samtykke til videregivelse af oplysninger skal afgives i skriftlig form.

    Stk. 2.

Når en forsikringsaftale indgås på baggrund af telefonisk henvendelse, kan samtykke til videregivelse af oplysninger til brug herfor dog afgives mundtligt. I så fald skal forsikringsselskabet senest 14 dage efter forsikringsaftalens indgåelse skriftligt oplyse kunden om, hvilke typer af oplysninger der videregives med kundens mundtlige samtykke, til hvilke formål videregivelsen sker, samt hvem der modtager oplysninger på baggrund af kundens mundtlige samtykke.

    Stk. 3.

En gang årligt skal hver kunde oplyses om, hvilke typer af oplysninger der kan videregives med kundens samtykke, til hvilke formål videregivelsen kan ske, samt hvem der kan modtage oplysninger på baggrund af kundens samtykke.

    Stk. 4.

Meddelelse til kunden i henhold til stk. 3 skal tillige gives ved væsentlige ændringer i den finansielle virksomheds forhold, herunder koncernforhold. Det er en betingelse, at ændringen har betydning for, hvilke typer af oplysninger der kan videregives med kundens samtykke, til hvilke formål videregivelsen kan ske, eller hvem der kan modtage oplysninger på baggrund af kundens samtykke.

Kapitel 3

Ejerforhold

Finanstilsynet skal på forhånd underrettes om og godkende enhver fysisk eller juridisk persons direkte eller indirekte erhvervelse af en kvalificeret andel i en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed samt sådanne forøgelser af den kvalificerede andel, der medfører, at denne udgør eller overstiger en grænse på henholdsvis 20 pct., 33 pct. og 50 pct. af stemmerettighederne henholdsvis selskabskapitalen, eller medfører, at den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed bliver en dattervirksomhed.

    Stk. 2.

Erhvervelse eller forøgelse af andelen som nævnt i stk. 1 kan kun godkendes, når dette ikke strider mod hensynet til at sikre en forsvarlig drift af den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed.

    Stk. 3.

Finanstilsynets godkendelse eller afslag skal foreligge senest 3 måneder efter Finanstilsynets modtagelse af underretning om den påtænkte investering.

    Stk. 4.

Finanstilsynet kan ved godkendelse af en erhvervelse eller forøgelse efter stk. 1 fastsætte en frist for gennemførelsen af denne.

    Stk. 5.

Finanstilsynet kan suspendere behandlingen af en ansøgning om en virksomheds direkte eller indirekte erhvervelse af de i stk. 1 omhandlede andele i en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, hvis den erhvervende virksomhed ligger uden for Den Europæiske Union og lande, som Fællesskabet har indgået aftale med.

    Stk. 6.

Kapitalejere, som har en andel på mindst 10 pct., og som påtænker at mindske denne andel således, at den falder under en af de i stk. 1 fastsatte grænser, skal underrette Finanstilsynet herom og angive størrelsen af den påtænkte fremtidige andel.

    Stk. 7.

Når en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed får kendskab til erhvervelser eller afhændelser af andele som nævnt i stk. 1 og 6, skal virksomheden eller holdingvirksomheden straks give Finanstilsynet meddelelse herom.

    Stk. 8.

Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder skal senest i februar måned give Finanstilsynet meddelelse om navnene på de kapitalejere, som ved udgangen af det foregående år ejede en kvalificeret andel i den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed, og om størrelsen af disse andele.

Såfremt kapitalejere, der er i besiddelse af en af de i § 11, stk. 1, omhandlede andele i en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, modvirker en forsvarlig drift af virksomheden, kan Finanstilsynet ophæve den stemmeret, der er knyttet til de pågældende ejeres kapitalandele, og påbyde virksomheden at følge bestemte retningslinjer.

    Stk. 2.

Finanstilsynet kan ophæve den stemmeret, der er knyttet til kapitalandele ejet af fysiske eller juridiske personer, som ikke overholder forpligtelsen i § 11, stk. 1, til forudgående underretning af Finanstilsynet. Kapitalandelene tildeles igen fuld stemmeret, hvis Finanstilsynet kan godkende erhvervelsen.

    Stk. 3.

Såfremt en fysisk eller juridisk person har erhvervet kapitalandele, som omhandlet i § 11, stk. 1, uanset at Finanstilsynet har afslået at godkende denne erhvervelse af kapitalandele, skal Finanstilsynet ophæve stemmeretten tilknyttet disse kapitalandele.

    Stk. 4.

Har Finanstilsynet ophævet stemmeretten i medfør af stk. 1-3, kan kapitalandelen ikke indgå i opgørelsen af den på en generalforsamling repræsenterede stemmeberettigede kapital.

Finanstilsynet skal på forhånd underrettes om finansielle virksomheders og finansielle holdingvirksomheders direkte eller indirekte erhvervelse af en kvalificeret andel i en udenlandsk finansiel virksomhed samt sådanne forøgelser af den kvalificerede andel, der medfører, at denne udgør eller overstiger en grænse på henholdsvis 20 pct., 33 pct. og 50 pct. af stemmerettighederne henholdsvis selskabskapitalen, eller at den udenlandske finansielle virksomhed bliver en dattervirksomhed. Underretningen skal indeholde oplysning om, i hvilket land virksomheden er etableret.

    Stk. 2.

Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder, som har en andel på mindst 10 pct. af en udenlandsk finansiel virksomhed, og som påtænker at mindske denne andel, således at den falder under en af de i stk. 1 fastsatte grænser, skal underrette Finanstilsynet herom og angive størrelsen af den påtænkte fremtidige andel.

    Stk. 3.

Hvor den udenlandske finansielle virksomhed bliver en dattervirksomhed, skal meddelelsen til Finanstilsynet indeholde følgende oplysninger om dattervirksomheden:

1. I hvilket land dattervirksomheden ønskes etableret,

2. en beskrivelse af dattervirksomhedens virksomhed, herunder oplysninger om organisation og planlagte aktiviteter,

3. dattervirksomhedens adresse og

4. navnene på dattervirksomhedens ledelse.

Ved ændring af et forhold, der er givet meddelelse om efter nr. 1-4, skal den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed give meddelelse til Finanstilsynet herom, inden ændringen foretages. Såfremt den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed ikke på forhånd er bekendt med ændringen, skal meddelelse til Finanstilsynet gives straks efter, at den finansielle virksomhed har modtaget underretning om ændringen.

Kapitel 4

Ledelse

Ledelseshverv og ledelsens pligter

Bestyrelsen for en finansiel virksomhed skal udfærdige skriftlige retningslinjer for den finansielle virksomheds væsentligste aktivitetsområder, hvori arbejdsdelingen mellem bestyrelse og direktion fastlægges.

En finansiel virksomhed skal have

1. en god administrativ og regnskabsmæssig praksis,

2. skriftlige forretningsgange på alle de væsentlige aktivitetsområder,

3. fyldestgørende interne kontrolprocedurer og

4. betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på IT-området.

    Stk. 2.

Finanstilsynet kan i vejledninger fastsætte overordnede og generelle retningslinjer for de i stk. 1 nævnte områder.

Hvervet som bestyrelsesmedlem i en finansiel virksomhed eller som medlem af repræsentantskabet i andre finansielle virksomheder end sparekasser kan ikke forenes med stillingen som direktør i den pågældende virksomhed. Dog kan bestyrelsen i en direktørs forfald midlertidigt beskikke et af sine medlemmer eller et medlem af repræsentantskabet til direktør. Den pågældende kan i så fald ikke udøve stemmeret i de nævnte organer.

    Stk. 2.

Hvervet som intern revisionschef og vicerevisionschef kan ikke forenes med hvervet som bestyrelsesmedlem.

Bestyrelsesformanden skal sørge for, at bestyrelsen holder møde, når dette er nødvendigt, og skal påse, at samtlige medlemmer indkaldes. Ethvert medlem af bestyrelsen, en direktør, en ekstern revisor, den interne revisionschef og den ansvarshavende aktuar i en finansiel virksomhed kan forlange, at bestyrelsen indkaldes. En direktør, en ekstern revisor, den interne revisionschef og den ansvarshavende aktuar har ret til at være til stede og udtale sig ved bestyrelsesmøder, medmindre bestyrelsen i den enkelte sag træffer anden bestemmelse. Eksterne revisorer og den interne revisionschef har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandling af sager, der har betydning for revisionen eller for aflæggelse af regnskabet.

    Stk. 2.

Eksterne revisorer, den interne revisionschef eller den ansvarshavende aktuar har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot ét bestyrelsesmedlem.

    Stk. 3.

Over forhandlingerne i bestyrelsen skal der føres protokol, der underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer. Et bestyrelsesmedlem, en direktør, den interne revisionschef eller den ansvarshavende aktuar, der ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin mening indført i protokollen.

Den finansielle virksomhed skal straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for den finansielle virksomheds fortsatte drift.

    Stk. 2.

Tilsvarende gælder det enkelte medlem af bestyrelsen, en direktør eller den ansvarshavende aktuar i en finansiel virksomhed.

Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisionschefer, vicerevisionschefer og ansvarshavende aktuarer i en finansiel virksomhed må ikke for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger, jf. dog stk. 5. Det samme gælder for andre ledende medarbejdere med ansvar for fonds-, valuta- eller kreditfunktioner.

    Stk. 2.

Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke formuedispositioner der udgør spekulationsforretninger.

    Stk. 3.

Bestyrelsen skal for personer omfattet af stk. 1 udarbejde retningslinjer om indberetning af formuedispositioner.

    Stk. 4.

På baggrund af de foretagne indberetninger skal den valgte revision i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt indberetningerne har givet anledning til bemærkninger, jf. stk. 3.

    Stk. 5.

Spekulationsforretninger i stk. 1 omfatter ikke lån i euro mod registreret pant i fast ejendom, såfremt ejendommen ikke anvendes til erhvervsmæssige formål.

Uden bestyrelsens godkendelse, som skal indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol, må en finansiel virksomhed ikke bevilge engagement til eller modtage sikkerhedsstillelse fra

1. bestyrelsesmedlemmer og direktører i den finansielle virksomhed eller

2. virksomheder, hvor den i nr. 1 nævnte personkreds er direktør eller bestyrelsesmedlem.

    Stk. 2.

De i stk. 1 nævnte engagementer skal bevilges i henhold til den finansielle virksomheds sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår. Den finansielle virksomheds eksterne revisor skal i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt kravene i 1. pkt. er opfyldt.

    Stk. 3.

Direktionen og bestyrelsen skal i særlig grad overvåge forsvarligheden og forløbet af de i stk. 1 nævnte engagementer.

    Stk. 4.

Reglerne i stk. 1-3 gælder også engagementer med personer, der er knyttet til direktører ved ægteskab eller slægtskab i ret op- eller nedstigende linje eller som søskende, og med virksomheder, for hvilke sådanne personer er direktører.

    Stk. 5.

For vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt andre ledende medarbejdere med ansvar for fonds-, valuta- eller kreditfunktioner skal den finansielle virksomheds bestyrelse udarbejde nærmere retningslinjer om godkendelse af engagementer med og sikkerhedsstillelser fra disse medarbejdere.

Ekstern revisor skal én gang om året gennemgå den finansielle virksomheds interne retningslinjer vedrørende indberetning efter § 19, stk. 4, og § 20, stk. 5, og afgive erklæring i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten om, hvorvidt virksomhedens forretningsgange på dette område er betryggende.

For sparekasser, andelskasser samt realkreditinstitutter, der ikke er aktieselskaber, gælder aktieselskabslovens § 52, stk. 1 og 2, og § 176, stk. 1, tilsvarende.

Reglerne om koncernrepræsentation i lov om aktieselskaber gælder ikke for medarbejdere i virksomheder, gennem hvilke en finansiel virksomhed midlertidigt driver anden virksomhed i henhold til tilsynslovgivningen.

Ledelsens andre hverv

Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede, interne revisions- og vicerevisionschefer samt filialbestyrere i en finansiel virksomhed må ikke eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end den finansielle virksomhed, jf. dog §§ 27-35. De kan dog eje, drive og deltage i administrationen af fast ejendom. Endvidere kan direktører og interne revisionschefer med bestyrelsens tilladelse midlertidigt eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed, som de ejer ved tiltrædelsen af deres stilling i den finansielle virksomhed eller senere arver, hvis en umiddelbar afhændelse af erhvervsvirksomheden vil være forbundet med et økonomisk tab. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede, interne vicerevisionschefer og filialbestyrere.

    Stk. 2.

Forbudet i stk. 1 gælder ikke for hverv i foreninger, institutioner, råd, nævn og lignende, der ikke har til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift.

    Stk. 3.

I finansielle virksomheder, hvor direktøren er eneste ansatte eller ikke har fuldtidsbeskæftigelse, finder stk. 1 ikke anvendelse.

    Stk. 4.

Uanset stk. 1 kan interne revisions- eller vicerevisionschefer tillige være interne revisions- eller vicerevisionschefer i virksomheder, der indgår i koncern med den finansielle virksomhed og i virksomheder inden for samme administrationsfællesskab.

Bestyrelsen kan tillade, at en direktør i en finansiel virksomhed, jf. dog stk. 2, kan deltage i den daglige ledelse af andre finansielle virksomheder, bortset fra forsikringsselskaber, og virksomheder, der udøver accessorisk virksomhed hertil, samt finansieringsinstitutter, når disse virksomheder eller institutter indgår i koncern med den finansielle virksomhed. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt filialbestyrere.

    Stk. 2.

En direktør i et forsikringsselskab kan med bestyrelsens tilladelse deltage i den daglige ledelse af andre forsikringsselskaber, ejendomsselskaber, investeringsselskaber og virksomheder, der udøver accessorisk virksomhed til forsikringsselskabet, når virksomheden indgår i koncern eller administrationsfællesskab med forsikringsselskabet. Bestyrelsen kan endvidere give tilladelse til, at en direktør i et forsikringsselskab kan deltage i den daglige ledelse af et administrationsselskab, der er oprettet af flere forsikringsselskaber med henblik på fælles administration. Direktionen kan give vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede tilladelse til at deltage i ledelsen af de i 1. og 2. pkt. samt i stk. 1 nævnte virksomheder.

    Stk. 3.

Tilladelse efter stk. 1 og 2 kan ikke gives til en direktørs, en vicedirektørs, en underdirektørs og dermed ligestilledes samt filialbestyreres deltagelse i den daglige ledelse af et administrationsselskab for investeringsforeninger eller specialforeninger.

Bestyrelsen kan tillade, at en direktør i en finansiel virksomhed kan være direktør i den finansielle virksomheds modervirksomhed, hvis denne er en finansiel holdingvirksomhed.

Bestyrelsen kan tillade, at en direktør i en finansiel virksomhed kan være bestyrelsesmedlem i en dattervirksomhed af den finansielle virksomhed eller i en dattervirksomhed af den finansielle virksomheds modervirksomhed, der driver virksomhed, som den finansielle virksomhed må drive gennem en dattervirksomhed. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt filialbestyrere.

    Stk. 2.

Tilsvarende gælder, hvor flere finansielle virksomheder eller investeringsforeninger eller specialforeninger i forening ejer en virksomhed, der udøver virksomhed, som den finansielle virksomhed må drive gennem en dattervirksomhed, eller virksomhed, der er accessorisk til den finansielle virksomhed.

Bestyrelsen kan tillade, at en direktør i en finansiel virksomhed kan være bestyrelsesmedlem i en anden finansiel virksomhed, der ikke indgår i koncern med den finansielle virksomhed, jf. dog § 31. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt filialbestyrere. Den pågældende må dog ikke varetage hvervet som bestyrelsesformand.

    Stk. 2.

Bestyrelsen eller direktionen kan kun give tilladelse til hvervet, hvis den finansielle virksomhed har erhvervet en kapitalandel på mindst 10 pct. i den pågældende virksomhed.

    Stk. 3.

Tilladelse kan kun gives, såfremt der ikke er personsammenfald for flertallet af medlemmerne i bestyrelsen for den pågældende virksomhed og den finansielle virksomheds bestyrelse.

Bestyrelsen kan tillade, at en direktør i en finansiel virksomhed kan være bestyrelsesmedlem i de i § 7 i lov om værdipapirhandel m.v. nævnte selskaber, jf. dog § 31. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt filialbestyrere.

Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i medfør af reglerne i dette kapitel skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol.

    Stk. 2.

Den finansielle virksomheds årsrapport skal indeholde oplysninger om de hverv, som bestyrelsen har godkendt efter reglerne i dette kapitel. Endvidere skal ekstern revisor gennemgå og afgive erklæring i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten om, hvorvidt engagementer indgået med de virksomheder, hvor hvervet bestrides, kan anses for ydet på den finansielle virksomheds sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår.

En direktør, vicedirektør, underdirektør og en dermed ligestillet samt en filialbestyrer i en finansiel virksomhed kan højst være medlem af 10 bestyrelser i de erhvervsvirksomheder, der er omfattet af §§ 28, 29, 34 og 35, heraf 5 bestyrelser i erhvervsvirksomheder, der er børsnoterede eller har en egenkapital på over 50 mio. kr.

Særlige regler for forsikringsselskaber

§ 28, stk. 2, finder ikke anvendelse for forsikringsselskaber.

Bestyrelsen kan tillade, at en direktør i et forsikringsselskab kan være bestyrelsesmedlem i en dattervirksomhed af forsikringsselskabets modervirksomhed eller i en virksomhed, der indgår i et administrationsfællesskab med flere forsikringsselskaber. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

    Stk. 2.

§ 30 finder tilsvarende anvendelse.

Bestyrelsen kan tillade, at en direktør i et forsikringsselskab kan være medlem af bestyrelsen i en investeringsforening eller specialforening, jf. dog § 31. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede. Den pågældende må ikke bestride hvervet som bestyrelsesformand, jf. dog stk. 3.

    Stk. 2.

Begrænsningerne i stk. 1, 3. pkt., og § 31 gælder ikke for hverv i en investeringsforening eller specialforening, som et forsikringsselskab alene eller sammen med andre forsikringsselskaber er medlem af, og hvor kun disse er medlemmer.

    Stk. 3.

§ 28, stk. 3, og § 30 finder tilsvarende anvendelse.

Bestyrelsen kan tillade, at en direktør i et forsikringsselskab kan være bestyrelsesmedlem i andre erhvervsvirksomheder end de i §§ 27, 28, 33 og 34 nævnte institutter og virksomheder bortset fra forsikringsselskabets modervirksomhed, jf. dog § 31. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

    Stk. 2.

Hvervet kan kun bestrides, såfremt forsikringsselskabet eller virksomheder, der indgår i koncern eller administrationsfællesskab med forsikringsselskabet, ikke har eller indgår engagementer med de i stk. 1 nævnte erhvervsvirksomheder eller virksomheder, der indgår i koncern med disse erhvervsvirksomheder. Undtaget herfra er engagementer i form af kapitalandele.

    Stk. 3.

§ 30 finder tilsvarende anvendelse.

    Stk. 4.

Hvis en direktør i medfør af stk. 1 er bestyrelsesmedlem i en anden erhvervsvirksomhed end de i §§ 27, 28, 33 og 34 nævnte, må et forsikringsselskab ikke uden bestyrelsens godkendelse indgå forsikringsaftale med erhvervsvirksomheden eller virksomheder, der indgår i koncern med denne erhvervsvirksomhed. Bestyrelsen skal påse, at forsikringsaftalen indgås på normale forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår. Godkendelsen skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol.

    Stk. 5.

Ekstern revisor gennemgår og afgiver erklæring om, hvorvidt forsikringsaftalen kan anses for ydet på forsikringsselskabets sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår.

I koncerner, hvor modervirksomheden er en finansiel holdingvirksomhed eller et pengeinstitut, finder bank- og sparekasselovens §§ 21 og 21 a anvendelse på den finansielle holdingvirksomhed og koncernen, jf. dog stk. 2 og 3. Modervirksomheden påser overholdelsen af disse bestemmelser. Ved opgørelsen af koncernens ansvarlige kapital, jf. bank- og sparekasselovens §§ 21 og 21 a, fradrages kapital, der er indbetalt af virksomheder i koncernen, der ikke indgår i den konsoliderede opgørelse for koncernen.

    Stk. 2.

I koncerner, hvor modervirksomheden er en realkreditholdingvirksomhed eller et realkreditinstitut, finder realkreditlovens §§ 53-53 e anvendelse på holdingvirksomheden og koncernen. Ved opgørelsen af koncernens ansvarlige kapital, jf. realkreditlovens §§ 53-53 e, fradrages kapital, der er indbetalt af virksomheder i koncernen, der ikke indgår i den konsoliderede opgørelse for koncernen.

    Stk. 3.

I koncerner, hvor modervirksomheden er en fondsmæglerholdingvirksomhed eller et fondsmæglerselskab, finder §§ 16 og 17 i lov om fondsmæglerselskaber anvendelse for holdingvirksomheden og koncernen. Ved opgørelsen af koncernens ansvarlige kapital, jf. §§ 16 og 17 i lov om fondsmæglerselskaber, fradrages kapital, der er indbetalt af virksomheder i koncernen, der ikke indgår i den konsoliderede opgørelse for koncernen.

I koncerner, hvor modervirksomheden er et pengeinstitut eller en pengeinstitutholdingvirksomhed, finder bank- og sparekasselovens §§ 23-25, 27 og 28 desuden anvendelse på koncernen. Modervirksomheden påser overholdelsen af disse bestemmelser. Ved opgørelsen af koncernens ansvarlige kapital, jf. bank- og sparekasselovens §§ 21 og 21 a, fradrages kapital, der er indbetalt af virksomheder i koncernen, der ikke indgår i den konsoliderede opgørelse for koncernen.

    Stk. 2.

Finanstilsynet kan bestemme, at stk. 1 og § 36, stk. 1, finder anvendelse i andre tilfælde, hvor pengeinstitutter alene eller i fællesskab har en sådan direkte eller indirekte tilknytning til en virksomhed, at det må anses for påkrævet at anvende de nævnte regler.

Finanstilsynet fastsætter regler om udarbejdelse af koncernregnskaber for koncerner, hvor moderselskabet, jf. § 37 a, stk. 1, ikke er et finansielt holdingselskab, jf. § 37 a, stk. 4, og hvor moderselskabets virksomhed udelukkende eller hovedsagelig består i at eje kapitalandele i finansielle virksomheder.«

§ 43, stk. 1, nr. 3, affattes således:

»3) hvis pengeinstituttet gør sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af bestemmelser i denne lov eller lov om finansiel virksomhed eller af forskrifter udstedt i medfør af disse love eller«.

I § 43, stk. 3, ændres »§ 37 a« til: »§ 2, stk. 1, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed«.

§ 49 affattes således:

»§ 49.

Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og af de bestemmelser, der er udstedt i medfør af loven. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen påser overholdelse af § 6, stk. 2-5, og §§ 7, 7 a og 15 g.«

§§ 50-50 b ophæves.

§ 50 c affattes således:

»§ 50 c.

Som part i forhold til Finanstilsynet anses alene det pengeinstitut, som en afgørelse retter sig mod, jf. dog stk. 2.

    Stk. 2.

I nedennævnte tilfælde anses en anden end instituttet tillige som part i Finanstilsynets afgørelse, for så vidt angår den del af sagen, som vedrører den pågældende:

1. Den, der overtræder lovens forbud mod ved henvendelse til offentligheden at tilbyde sig som modtager af indlån, jf. § 1, stk. 5.

2. Det her i landet registrerede datterselskab af et pengeinstitut, som ikke selv er pengeinstitut m.v., som overtræder lovens forbud mod at modtage indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales, jf. § 1, stk. 6.

3. Den, som overtræder lovens forbud mod i en virksomheds navn eller betegnelse af virksomheden at benytte ordene »bank«, »sparekasse« eller »andelskasse«, jf. § 2, stk. 1, 2. pkt.

4. En virksomhed, som ansøger om tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed, jf. § 6, stk. 1, eller hvis ansøgning suspenderes, jf. § 6, stk. 12.

I koncerner, hvor modervirksomheden er et realkreditinstitut eller en realkreditholdingvirksomhed, finder realkreditlovens kapitel 11 a samt § 61, stk. 2, og § 63, stk. 1 og 2, desuden anvendelse på koncernen, jf. dog stk. 2. Modervirksomheden påser overholdelsen af disse bestemmelser. Ved opgørelsen af koncernens ansvarlige kapital, jf. realkreditlovens §§ 53-53 e, fradrages kapital, der er indbetalt af virksomheder i koncernen, der ikke indgår i den konsoliderede opgørelse for koncernen.

    Stk. 2.

Bestemmelserne i realkreditlovens kapitel 11 om placeringsregler m.v. med undtagelse af § 65 gælder ikke for de enkelte virksomheder i en koncern, hvor modervirksomheden er et realkreditinstitut, men alene for koncernen som helhed. For den del af en koncern, der består af realkreditinstitutter, gælder balanceprincippet i realkreditlovens kapitel 7 på konsolideret niveau.

    Stk. 3.

Finanstilsynet kan bestemme, at stk. 1 og § 36, stk. 2, finder anvendelse i andre tilfælde, hvor realkreditinstitutter alene eller i fællesskab har en sådan direkte eller indirekte tilknytning til en virksomhed, at det må anses for påkrævet at anvende de nævnte regler.

I koncerner, hvor modervirksomheden er et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, finder §§ 19-22 i lov om fondsmæglerselskaber desuden anvendelse på koncernen. Modervirksomheden påser overholdelsen af disse bestemmelser. Ved opgørelsen af koncernens ansvarlige kapital, jf. §§ 16 og 17 i lov om fondsmæglerselskaber, fradrages kapital, der er indbetalt af virksomheder i koncernen, der ikke indgår i den konsoliderede opgørelse for koncernen.

    Stk. 2.

Finanstilsynet kan bestemme, at stk. 1 og § 36, stk. 3, finder anvendelse i andre tilfælde, hvor fondsmæglerselskaber alene eller i fællesskab har en sådan direkte eller indirekte tilknytning til en virksomhed, at det må anses for påkrævet at anvende de nævnte regler.

Finanstilsynet kan bestemme, at bank- og sparekasselovens §§ 23 og 23 a finder anvendelse på koncerner, hvor modervirksomheden er en finansiel holdingvirksomhed, der ikke er fondsmægler-, pengeinstitut- eller realkreditholdingvirksomhed.

Konsolidering

Hvis et fondsmæglerselskab, et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller en finansiel holdingvirksomhed alene eller sammen med andre virksomheder i koncernen besidder kapitalinteresser i et kredit- eller finansieringsinstitut, der ikke er en dattervirksomhed, og kredit- eller finansieringsinstituttet drives i fællesskab med andre virksomheder, der ikke indgår i koncernen, skal der foretages en pro rata-konsolidering af virksomheden i henhold til §§ 36, 37, 38 eller 39 i forhold til koncernvirksomhedernes andel af egenkapital og resultat i den virksomhed, hvori kapitalinteressen besiddes.

    Stk. 2.

Hvis fondsmæglerselskabets, pengeinstituttets, realkreditinstituttets eller den finansielle holdingvirksomheds ansvar for virksomheden ikke er begrænset til ejerandelen eller stemmerettighederne, skal der foretages en fuld konsolidering i henhold til §§ 36, 37, 38 eller 39.

Forsikringsselskaber og forsikringsselskabers dattervirksomheder og virksomheder, der midlertidigt drives af finansielle virksomheder, skal ikke medtages ved konsolideringen i henhold til §§ 36, 37, 38 eller 39. Finanstilsynet kan dog bestemme, at disse virksomheder skal medtages.

    Stk. 2.

Kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter, der er dattervirksomheder af forsikringsselskaber, skal medtages i konsolideringen i henhold til §§ 36, 37, 38 eller 39, hvis modervirksomheden er et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller en fondsmægler-, pengeinstitut- eller realkreditholdingvirksomhed.

Undtagelsesbestemmelser

Finanstilsynet kan pålægge en modervirksomhed, der ejer kapitalandele i finansielle virksomheder, at udskille de finansielle virksomheder og finansieringsinstitutter i en delkoncern under en finansiel holdingvirksomhed, såfremt

1. koncernen er struktureret på en sådan måde, at modervirksomheden ikke skal opfylde solvenskravet i § 36,

2. et medlem af modervirksomhedens bestyrelse eller direktion omfattes af et af forholdene i § 6, stk. 6, i bank- og sparekasseloven, § 5, stk. 6, i lov om fondsmæglerselskaber, § 9 a, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed eller § 9, stk. 2, i realkreditloven eller

3. strukturen i øvrigt vanskeliggør varetagelsen af tilsynets opgaver.

Finanstilsynet kan forlange, at en finansiel holdingvirksomhed afhænder kapitalandele i en finansiel virksomhed, såfremt

1. modervirksomheden eller koncernen ikke opfylder solvenskravet i § 36,

2. et medlem af modervirksomhedens bestyrelse eller direktion omfattes af et af forholdene i § 6, stk. 6, i bank- og sparekasseloven, § 5, stk. 6, i lov om fondsmæglerselskaber, § 9 a, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed eller § 9, stk. 2, i realkreditloven eller

3. modervirksomheden modvirker en forsvarlig drift af den finansielle virksomhed.

Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for transaktioner, der indgås mellem en finansiel virksomhed og virksomheder, der direkte eller indirekte er forbundet med den finansielle virksomhed som dattervirksomheder, associerede virksomheder, modervirksomheder eller som modervirksomheders associerede virksomheder og øvrige dattervirksomheder, samt for transaktioner, der indgås mellem den finansielle virksomhed og virksomheder eller personer, der direkte eller indirekte ejer 20 pct. eller mere af kapitalandelene eller stemmerettighederne i den finansielle virksomhed samt disses dattervirksomheder og associerede virksomheder.

    Stk. 2.

Koncerninterne transaktioner foretaget i strid med de i medfør af stk. 1 fastsatte regler skal ophæves, således at ydelserne om muligt tilbageleveres, herunder at eventuel sikkerhedsstillelse ophører. Udbetalinger fra den finansielle virksomhed, der er foretaget i forbindelse med koncerninterne transaktioner i strid med de i medfør af stk. 1 fastsatte regler, skal tilbageføres tillige med en årlig rente af beløbet svarende til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om rente ved forsinket betaling m.v.

Kapitel 6

Årsrapport og revision

Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder skal udarbejde en årsrapport, der i det mindste består af ledelsespåtegning, balance, resultatopgørelse, noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis og opgørelse over bevægelserne i egenkapitalen, samt en ledelsesberetning. Når en årsrapport er revideret, indgår revisionspåtegningen i denne.

    Stk. 2.

Årsrapporten skal udarbejdes i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel og regler udstedt i medfør af § 60.

Bestyrelsen og direktionen skal aflægge årsrapport for virksomheden.

    Stk. 2.

Hvert enkelt ledelsesmedlem har ansvar for, at årsrapporten udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningen og eventuelle yderligere krav til regnskaber i vedtægter eller aftale. Endvidere har hvert enkelt medlem ansvar for, at årsrapporten kan revideres og godkendes i tide. Endelig har hvert enkelt bestyrelsesmedlem ansvar for, at årsrapporten indsendes til Finanstilsynet inden for de i lovgivningen fastsatte frister.

Når årsrapporten er udarbejdet, skal alle medlemmerne af bestyrelsen og direktionen underskrive den og datere underskriften. De skal give deres underskrift i tilknytning til en ledelsespåtegning, hvori de erklærer, hvorvidt

1. årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav samt eventuelle krav i vedtægter eller aftale og

2. årsrapporten giver et retvisende billede af virksomhedens og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.

    Stk. 2.

Har ledelsen indføjet supplerende beretninger i årsrapporten, skal medlemmerne af bestyrelsen og direktionen i ledelsespåtegningen erklære, hvorvidt beretningen giver et retvisende billede inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger.

    Stk. 3.

Selv om et ledelsesmedlem er helt eller delvis uenig i årsrapporten eller har indvendinger mod, at den skal godkendes med det indhold, der er besluttet, kan medlemmet ikke undlade at underskrive. Ledelsesmedlemmet kan dog tilkendegive sine indvendinger med konkret og fyldestgørende begrundelse i tilknytning til sin underskrift og ledelsespåtegningen.

Årsrapporten skal give et retvisende billede af virksomhedens og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.

    Stk. 2.

Hvis anvendelsen af bestemmelserne i denne lov eller regler udstedt i medfør af § 60 ikke er tilstrækkelig til at give et retvisende billede som nævnt i stk. 1, skal der gives yderligere oplysninger i årsrapporten.

    Stk. 3.

Hvis anvendelse af bestemmelserne i dette kapitel eller regler udstedt i medfør af § 60 i særlige tilfælde vil stride mod kravet i stk. 1, skal de fraviges således, at dette krav opfyldes. En sådan fravigelse skal hvert år oplyses i noterne, hvor den skal begrundes konkret og fyldestgørende med oplysning om, hvilken indvirkning, herunder så vidt muligt den beløbsmæssige indvirkning, fravigelsen har på virksomhedens henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.

For at de lovpligtige dele af en årsrapport kan give et retvisende billede efter § 50, skal reglerne i stk. 2 og 3 opfyldes.

    Stk. 2.

Årsrapporten skal udarbejdes således, at den støtter regnskabsbrugerne i deres økonomiske beslutninger. De omhandlede regnskabsbrugere er personer, virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder m.v., hvis økonomiske beslutninger normalt må forventes at blive påvirket af en årsrapport, herunder nuværende eller fremtidige virksomhedsdeltagere, kreditorer, medarbejdere, kunder, alliancepartnere, lokalsamfundet samt tilskudsgivende og fiskale myndigheder. De omhandlede beslutninger skal i det mindste vedrøre

1. placering af regnskabsbrugerens egne ressourcer,

2. ledelsens forvaltning af virksomhedens ressourcer og

3. fordeling af virksomhedens ressourcer.

    Stk. 3.

Årsrapporten skal udarbejdes således, at den oplyser om forhold, der normalt er relevante for regnskabsbrugerne, jf. stk. 2. Oplysningerne skal desuden være pålidelige i forhold til, hvad regnskabsbrugerne normalt forventer.

Årsrapporten skal udarbejdes efter nedenstående grundlæggende forudsætninger:

1. Den skal udarbejdes på en klar og overskuelig måde (klarhed).

2. Der skal tages hensyn til de reelle forhold og ikke til formaliteter uden reelt indhold (substans).

3. Alle relevante forhold skal indgå i årsrapporten, medmindre de er ubetydelige (væsentlighed). Anses flere ubetydelige forhold tilsammen for at være betydelige, skal de dog indgå.

4. Driften af en aktivitet formodes at fortsætte (going concern), medmindre den ikke skal eller ikke antages at kunne fortsætte. Afvikles en aktivitet, skal klassifikation og opstilling samt indregning og måling tilpasses denne afvikling.

5. Enhver værdiændring skal vises uanset indvirkningen på egenkapital og resultatopgørelse (neutralitet).

6. Transaktioner, begivenheder og værdiændringer skal indregnes, når de indtræffer, uanset tidspunktet for betaling (periodisering).

7. Indregningsmetoder og målegrundlag skal anvendes ensartet på samme kategori af forhold (konsistens).

8. Hver transaktion, begivenhed og værdiændring skal indregnes og måles hver for sig, ligesom de enkelte forhold ikke må modregnes med hinanden (bruttoværdi).

9. Primobalancen for regnskabsåret skal svare til ultimobalancen for det foregående regnskabsår (formel kontinuitet).

    Stk. 2.

Opstilling og klassifikation, konsolideringsmetode, indregningsmetode og målegrundlag samt den anvendte monetære enhed må ikke ændres fra år til år (reel kontinuitet). Ændring kan dog ske, hvis der derved bedre opnås et retvisende billede, eller hvis ændringen er nødvendig for at overholde nye lovregler eller nye regler udstedt i medfør af § 60.

    Stk. 3.

Bestemmelserne i stk. 1, nr. 6-9, og stk. 2 kan fraviges i særlige tilfælde. I så fald finder § 50, stk. 3, 2. pkt., tilsvarende anvendelse.

Finansielle virksomheders aktiver og forpligtelser skal, medmindre andet er fastsat i medfør af § 60, måles til dagsværdi. Den løbende regulering af aktiver og forpligtelser skal indregnes i resultatopgørelsen, medmindre andet er fastsat i medfør af § 60.

    Stk. 2.

Dagsværdien måles til den markedsværdi, der kan konstateres for aktivet eller forpligtelsen på et velfungerende marked. Hvis aktivet eller forpligtelsen ikke handles på et velfungerende marked, anvendes en anerkendt metode til beregning af dagsværdien på det pågældende aktiv eller den pågældende forpligtelse.

Supplerende beretninger om f.eks. virksomhedens sociale ansvar, viden og medarbejderforhold, miljøforhold samt etiske målsætninger og opfølgning herpå skal give et retvisende billede inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger. De skal opfylde kvalitetskravene i § 51, stk. 3, og med de lempelser, der følger af forholdets natur, de grundlæggende forudsætninger i § 52, stk. 1 og 2.

    Stk. 2.

Af de supplerende beretninger skal fremgå de metoder og målegrundlag, efter hvilke beretningerne er udarbejdet.

Regnskabsåret skal følge kalenderåret.

    Stk. 2.

Første regnskabsperiode kan omfatte et kortere eller længere tidsrum end 12 måneder, dog højst 18 måneder.

    Stk. 3.

Modervirksomheder og dattervirksomheder skal sikre, at dattervirksomheden har samme regnskabsår som modervirksomheden, medmindre det ikke er muligt på grund af forhold, som er ude af modervirksomhedens og dattervirksomhedens kontrol.

Indregning, måling og oplysninger i monetære enheder skal foretages i danske kroner eller i euro. Finanstilsynet kan i regler udstedt i medfør af § 60 fastsætte, at beløbene anføres i andre fremmede valutaer, der er relevante for virksomheden henholdsvis virksomhedens koncern.

Årsrapporten skal revideres af virksomhedens eksterne revisorer, jf. § 62. Revisionen omfatter ikke de supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten, jf. § 54.

Årsrapporten skal i den form, hvori den er forelagt og godkendt af bestyrelsen, indsendes i to eksemplarer til Finanstilsynet uden ugrundet ophold efter det bestyrelsesmøde, hvor årsrapporten er endeligt godkendt.

    Stk. 2.

Ekstern revisors revisionsprotokollat vedrørende årsrapporten samt revisionsprotokollat vedrørende årsrapporten fra den interne revisionschef skal indsendes til Finanstilsynet samtidig med indsendelse af årsrapporten efter stk. 1.

Den reviderede og godkendte årsrapport skal indsendes til Finanstilsynet i tre eksemplarer uden ugrundet ophold efter generalforsamlingens godkendelse. Årsrapporten skal være modtaget i Finanstilsynet senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning.

    Stk. 2.

Den indsendte årsrapport skal i det mindste indeholde de obligatoriske bestanddele samt den fulde revisionspåtegning. Ønsker virksomheden at få offentliggjort supplerende beretninger som nævnt i § 54, skal disse indsendes sammen med de obligatoriske bestanddele af årsrapporten, således at de obligatoriske bestanddele og de supplerende beretninger tilsammen fremstår som ét dokument betegnet »årsrapport«.

    Stk. 3.

Et eksemplar af årsrapporten for samtlige de af virksomhedens dattervirksomheder, der ikke er finansielle virksomheder omfattet af Finanstilsynets tilsyn, skal indsendes til Finanstilsynet samtidig med indsendelsen af årsrapporten efter stk. 1.

    Stk. 4.

Finanstilsynet videresender det ene af de eksemplarer, der er nævnt i stk. 1, til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvor årsrapporten er offentligt tilgængelig efter de af styrelsen herfor fastsatte regler.

Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for årsrapporten, herunder regler om indregning og måling af aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger, opstilling af resultatopgørelse og balance samt krav til noter og ledelsesberetning.

    Stk. 2.

Finanstilsynet fastsætter tillige regler for koncernregnskaber, herunder regler for, hvornår en årsrapport skal indbefatte et koncernregnskab.

    Stk. 3.

Finanstilsynet kan fastsætte regler for udfærdigelse af regnskabsrapporter, der dækker kortere perioder end årsrapporten.

Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder skal foretage regelmæssige regnskabsindberetninger til Finanstilsynet i overensstemmelse med nærmere retningslinjer herfor udfærdiget af Finanstilsynet.

Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder skal have en eller flere generalforsamlingsvalgte revisorer (ekstern revisor), der skal være statsautoriserede eller registrerede. Mindst én revisor skal være statsautoriseret. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde udpege en yderligere revisor. Denne revisor fungerer på samme vilkår og efter samme regler som de revisorer, der er valgt af generalforsamlingen.

    Stk. 2.

Revisorerne i en finansiel virksomhed eller i en finansiel holdingvirksomhed skal tillige være revisorer i virksomhedens dattervirksomheder.

    Stk. 3.

Stk. 2 finder ikke anvendelse på modervirksomheder og dattervirksomheder, der ikke er hjemmehørende i Danmark.

    Stk. 4.

Finanstilsynet kan afskedige en revisor, der findes åbenbart uegnet til sit hverv, og i stedet udpege en anden revisor, jf. stk. 1, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.

    Stk. 5.

Ved revisorskifte skal virksomheden og revisor give Finanstilsynet hver sin redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.

    Stk. 6.

Finanstilsynet kan pålægge revisor og den interne revisionschef at give oplysninger om forholdene i en finansiel virksomhed, en finansiel holdingvirksomhed eller i sådanne virksomheders dattervirksomheder.

    Stk. 7.

Finanstilsynet kan foranstalte en ekstraordinær revision i en finansiel virksomhed, i en finansiel holdingvirksomhed eller i sådanne virksomheders dattervirksomheder. Den finansielle virksomhed kan pålægges at betale for revisionens udførelse. Finanstilsynet godkender honorarets størrelse.

    Stk. 8.

Aktieselskabslovens bestemmelser om revisorer, §§ 82-85, finder med de fornødne tilpasninger tilsvarende anvendelse på finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder, der ikke er aktieselskaber.

    Stk. 9.

Finanstilsynet fastsætter bestemmelser om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder, i finansielle holdingvirksomheder og i sådanne virksomheders dattervirksomheder. Herunder kan Finanstilsynet fastsætte bestemmelser om intern revision og om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler.

En valgt revisor og den interne revisionschef skal straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for virksomhedens fortsatte aktivitet, herunder forhold, som revisorerne måtte være gjort bekendt med som led i hvervet som revisor i virksomheder, som virksomheden har snævre forbindelser med.

Kapitel 7

Tilsyn

Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og af de regler, der er udstedt i medfør af loven, undtagen § 19, stk. 1 og 2.

    Stk. 2.

For filialer af kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, fører Finanstilsynet i overensstemmelse med bestemmelser fastsat i EF-direktiver tilsyn med likviditeten i filialerne.

    Stk. 3.

Såfremt et penge- eller realkreditinstitut indgår i en koncern med et kreditinstitut med hjemsted i et andet land i Den Europæiske Union eller et andet land, som Fællesskabet har indgået aftale med, kan Finanstilsynet ved aftale overdrage ansvaret for tilsynet med penge- eller realkreditinstituttets eller koncernens solvens og større engagementer til den myndighed, der fører det konsoliderede tilsyn med penge- eller realkreditinstituttets udenlandske modervirksomhed. Tilsvarende gælder, såfremt et fondsmæglerselskab indgår i en koncern med et fondsmæglerselskab med hjemsted i et andet land i Den Europæiske Union eller et andet land, som Fællesskabet har indgået aftale med.

    Stk. 4.

Finanstilsynet kan i særlige tilfælde anvende fremmed bistand.

    Stk. 5.

Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om procedureforskrifter for Finanstilsynet i overensstemmelse med bestemmelser herom fastsat i EF-direktiver.

Økonomi- og erhvervsministeren nedsætter Det Finansielle Virksomhedsråd, som består af 8 medlemmer. Rådet sammensættes således:

1. En formand med juridisk eller finansiel indsigt,

2. en næstformand med juridisk indsigt,

3. et medlem med økonomisk finansiel indsigt, som indstilles af Danmarks Nationalbank,

4. en forbrugerrepræsentant, som indstilles af Forbrugerrådet,

5. en repræsentant for erhvervslivet, som indstilles af Dansk Industri, Danmarks Rederiforening, Det danske Handelskammer, Dansk Handel & Service, Håndværksrådet og Landbrugsraadet i forening,

6. en repræsentant for realkreditinstitutterne, som indstilles af Realkreditrådet,

7. en repræsentant for pengeinstitutterne m.v., som indstilles af Finansrådet, Den Danske Børsmæglerforening, Den Danske Fondsmæglerforening og InvesteringsRådet i forening, og

8. en repræsentant for forsikringsselskaberne m.v., som indstilles af Forsikring & Pension, Foreningen af FirmaPensionskasser, Forsikringsmæglernes Brancheforening, Forsikringsmæglerforeningen i Danmark og Arbejdsmarkedets Tillægspenson/Lønmodtagernes Dyrtidsfond i forening.

    Stk. 2.

Det Finansielle Virksomhedsråd

1. træffer, bortset fra §§ 3-3 b, afgørelser i tilsynssager af principiel karakter samt i tilsynssager, der har videregående betydelige følger for finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder,

2. rådgiver Finanstilsynet i forbindelse med dets udstedelse af regler og i forbindelse med principielle sager om redelig forretningsskik og god praksis samt tilsynssager om redelig forretningsskik og god praksis, der har videregående betydelige følger for finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder i henhold til §§ 3-3 b, samt

3. bistår Finanstilsynet med dets informationsvirksomhed.

    Stk. 3.

Rådets medlemmer udpeges for 4 år ad gangen. Medlemmerne kan genudpeges.

    Stk. 4.

For hvert medlem udpeges en suppleant. Ved et medlems forfald deltager suppleanten på medlemmets vegne. Endvidere udpeges 2 særligt sagkyndige for hvert medlem udpeget efter stk. 1, nr. 4-6, og op til 4 særligt sagkyndige for hvert medlem udpeget efter stk. 1, nr. 7 og 8. De særligt sagkyndige kan efter formandens beslutning deltage i rådets møder uden stemmeret. Dog kan der højst deltage 2 særligt sagkyndige med hver af de i stk. 1, nr. 4-8, udpegede medlemmer ved behandling af de enkelte sager på rådsmøderne.

Finanstilsynet skal undersøge de finansielle virksomheders og finansielle holdingvirksomheders forhold, herunder ved gennemgang af løbende indberetninger og ved inspektioner i den enkelte virksomhed.

    Stk. 2.

Efter inspektion i en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed skal der afholdes et møde med deltagelse af virksomhedens bestyrelse, direktion, den ansvarshavende aktuar, ekstern revisor og den interne revisionschef, medmindre inspektionen alene vedrører afgrænsede aktivitetsområder hos virksomheden. På mødet skal Finanstilsynet meddele sine konklusioner vedrørende inspektionen.

    Stk. 3.

Væsentlige konklusioner skal efter et inspektionsbesøg fremsendes i form af en skriftlig rapport til virksomhedens bestyrelse, direktion, den ansvarshavende aktuar, ekstern revisor og den interne revisionschef. Disse skal ved underskrift på rapporten bekræfte at være gjort bekendt med denne, hvorefter den tilbagesendes til Finanstilsynet.

    Stk. 4.

Tilsynsmyndighederne i et andet land inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, kan efter forudgående meddelelse herom til Finanstilsynet foretage inspektion i de her i landet beliggende filialer af udenlandske finansielle virksomheder med hjemsted i det pågældende land. For så vidt angår forsikringsselskaber, deltager Finanstilsynet i den i 1. pkt. nævnte inspektion eller kan efter anmodning fra tilsynsmyndigheden i filialens hjemland på dennes vegne i særlige tilfælde foretage inspektion af filialen alene.

De finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed.

    Stk. 2.

Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til en finansiel virksomhed og dens filialer eller en finansiel holdingvirksomhed med henblik på indhentelse af oplysninger og ved inspektioner.

    Stk. 3.

I det omfang det er nødvendigt for bedømmelse af en finansiel virksomheds eller en finansiel holdingvirksomheds økonomiske stilling, kan Finanstilsynet indhente oplysninger og til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til de virksomheder, med hvilke den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed har særlig direkte eller indirekte forbindelse, jf. definitionerne i årsregnskabsloven.

    Stk. 4.

Finanstilsynet kan kræve alle oplysninger, herunder regnskaber og regnskabsmateriale, udskrift af bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data, som skønnes nødvendige for Finanstilsynets virksomhed eller til afgørelse af, om en fysisk eller juridisk person er omfattet af bestemmelserne i denne lov, bank- og sparekasseloven, lov om fondsmæglerselskaber, lov om forsikringsvirksomhed eller realkreditloven.

    Stk. 5.

Finanstilsynet kan indhente oplysninger efter stk. 1-4 til brug for de i § 73, stk. 5, nr. 14 og 15, nævnte myndigheder.

Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag om forbud og påbud vedrørende handlinger, der strider mod redelig forretningsskik og god praksis, jf. §§ 3, 3 a og 3 b. Markedsføringslovens § 13, stk. 1, og § 14, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på sager anlagt af Forbrugerombudsmanden efter denne bestemmelse. Finanstilsynet kan give påbud om berigtigelse af forhold, der er i strid med § 3, stk. 1, og §§ 3 a og 3 b.

Finanstilsynet kan påbyde en finansiel virksomheds ledelse at lade udarbejde en redegørelse for virksomhedens økonomiske stilling og fremtidsudsigter. Virksomhedens bestyrelse, direktion, den ansvarshavende aktuar, ekstern revisor og den interne revisionschef skal ved underskrift på påbudet over for Finanstilsynet bekræfte at være gjort bekendt med indholdet af henvendelsen.

    Stk. 2.

Redegørelsen skal

1. være vedlagt en udtalelse fra virksomhedens eksterne revisor, medmindre redegørelsen som helhed er udarbejdet af denne,

2. forelægges virksomhedens bestyrelse til godkendelse og

3. indsendes i kopi til Finanstilsynet.

Finanstilsynet kan påbyde en finansiel virksomhed inden for en af tilsynet fastsat frist at foretage de nødvendige foranstaltninger, såfremt virksomhedens økonomiske stilling er således forringet, at indskydernes, de forsikredes, obligationsejernes eller øvrige investorers interesser er udsat for fare.

    Stk. 2.

Er de påbudte foranstaltninger ikke foretaget inden for den fastsatte frist, og skønnes undladelsen at medføre fare for indskyderne, de forsikrede eller obligationsejerne eller øvrige investorer, kan Finanstilsynet inddrage virksomhedens tilladelse henholdsvis godkendelse.

    Stk. 3.

For forsikringsselskaber gælder endvidere reglerne i kapitel 27 i lov om forsikringsvirksomhed.

Finanstilsynet kan selvstændigt eller i samarbejde med andre myndigheder foretage undersøgelser, der er egnede til at fremme gennemsigtigheden på det finansielle marked, samt offentliggøre resultaterne af disse.

Finanstilsynet afgiver årligt en beretning til økonomi- og erhvervsministeren om sin virksomhed.

    Stk. 2.

Finanstilsynet afgiver i samarbejde med Forbrugerstyrelsen årligt til økonomi- og erhvervsministeren en rapport over status for udstedelse af regler om god skik og om erfaringerne med reglernes anvendelse, jf. § 3, stk. 2.

Finanstilsynets ansatte, herunder personer, der udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift, samt eksperter, der handler på tilsynets vegne, er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtede til at hemmeligholde oplysninger, som de gennem deres virksomhed bliver vidende om. Dette gælder også efter ansættelses- eller kontraktsforholdets ophør.

    Stk. 2.

Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, berettiger ikke Finanstilsynets ansatte eller eksperter, der handler eller har handlet på tilsynets vegne, til at videregive fortrolige oplysninger.

    Stk. 3.

Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet af egen drift videregiver fortrolige oplysninger i summarisk eller sammenfattende form, når hverken den enkelte virksomhed eller dens kunder kan identificeres.

    Stk. 4.

Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil retssag, når en finansiel virksomhed er erklæret konkurs, og såfremt oplysningerne ikke vedrører kundeforhold eller tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde virksomheden.

    Stk. 5.

Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til:

1. Fondsrådet og Det Finansielle Virksomhedsråd.

2. Andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen.

3. Vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn.

4. Administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der er truffet af Finanstilsynet.

5. Folketingets Ombudsmand.

6. En parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget.

7. Undersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i henhold til lov om undersøgelseskommissioner.

8. Folketingets stående udvalg vedrørende en finansiel virksomheds generelle økonomiske forhold som led i den parlamentariske kontrol med forvaltningen, for så vidt angår finansielle virksomheder i betalingsstandsning eller under konkurs, når staten yder garanti eller stiller midler til rådighed for afvikling af virksomheden.

9. Statsrevisorerne og Rigsrevisionen.

Som part i forhold til Finanstilsynet anses alene den finansielle virksomhed eller finansielle holdingvirksomhed, som Finanstilsynets afgørelse truffet i medfør af denne lov eller dens forskrifter retter sig mod, jf. dog stk. 2 og 3.

    Stk. 2.

I nedennævnte tilfælde anses en anden end virksomheden tillige som part i Finanstilsynets afgørelse, for så vidt angår den del af sagen, som vedrører den pågældende:

1. Modervirksomheden, hvor denne er en finansiel holdingvirksomhed eller en finansiel virksomhed.

2. Filialer af udenlandske virksomheder, jf. § 64, stk. 2, samt § 67, stk. 1 og 2.

3. Virksomheder, med hvilke en finansiel virksomhed har en særlig direkte eller indirekte forbindelse, og hvor tilsynet kan indhente oplysninger og foretage inspektionsbesøg, jf. § 67, stk. 3.

4. En fysisk eller juridisk person, som Finanstilsynet kræver oplysninger af, til afgørelse af, om denne er omfattet af bestemmelserne i bank- og sparekasseloven, lov om forsikringsvirksomhed, lov om fondsmæglerselskaber eller realkreditloven, jf. § 67, stk. 4.

5. Erhververen eller besidderen af en kvalificeret kapitalandel, når Finanstilsynet nægter at godkende denne, suspenderer behandlingen af sagen eller reagerer som følge af manglende underretning om andelen eller ophæver stemmeretten, der er knyttet til de pågældende ejeres andel, jf. § 11, stk. 1-7, samt § 12, stk. 1-3.

6. Revisor i en finansiel virksomhed, når Finanstilsynet afsætter eller påbyder denne at give oplysninger om virksomhedens forhold, samt i sager vedrørende forbudet mod, at en revisor har lån m.v. i den finansielle virksomhed, som revisor reviderer, jf. § 62, stk. 4-6 og 8.

7. Virksomheder, hvortil et fondsmæglerselskab, et pengeinstitut eller et realkreditinstitut har en sådan tilknytning, at denne efter Finanstilsynets afgørelse skal medtages i konsolideringen, jf. § 42, stk. 1.

    Stk. 3.

Som part anses i øvrigt et bestyrelsesmedlem, en ansvarshavende aktuar, en revisor, en direktør eller andre ledende medarbejdere i en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, hvis Finanstilsynets afgørelse er rettet direkte mod pågældende. Det samme gælder for en likvidator og en administrator af en livsforsikringsbestand.

    Stk. 4.

Endelig kan Finanstilsynet, når tilsynet tager en sag op vedrørende redelig forretningsskik og god praksis inden for virksomhedsområdet, jf. §§ 3-3 b, under særlige omstændigheder tillige tilkende partsbeføjelser til andre fysiske eller juridiske personer end de i stk. 2 og 3 nævnte. Partsbeføjelser kan alene tillægges, for så vidt angår den del af sagen, som har direkte og væsentlig betydning for den pågældende. Tilkendelse af partsbeføjelser skal ske under hensyntagen til beskyttelsen af fortrolige oplysninger om de virksomheder, der er under tilsyn.

Medarbejderne i Finanstilsynet må ikke være medlem af direktion, bestyrelse eller repræsentantskab eller være ansat i virksomheder under tilsyn af Finanstilsynet eller i disses organisationer. De må heller ikke uden tilladelse fra økonomi- og erhvervsministeren eje eller drive selvst ændig erhvervsvirksomhed eller deltage i ledelsen eller driften af en erhvervsvirksomhed. De kan dog eje, drive og deltage i administrationen af fast ejendom.

    Stk. 2.

Medarbejdere i Finanstilsynet må ikke for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger, jf. § 19, stk. 1. Økonomi- og erhvervsministeren skal for direktører, vicedirektører og dermed ligestillede udarbejde retningslinjer om indberetning af formuedispositioner omfattet af de særlige undtagelser, som fremgår af regler udstedt i medfør af § 19, stk. 2.

    Stk. 3.

Direktøren for Finanstilsynet må ikke uden økonomi- og erhvervsministerens tilladelse indgå engagement med eller stille sikkerhed over for finansielle virksomheder. For andre medarbejdere udarbejder økonomi- og erhvervsministeren nærmere retningslinjer for godkendelse af engagementer med og sikkerhedsstillelser over for finansielle virksomheder. Retningslinjerne kan foreskrive forskellige godkendelsesprocedurer for de enkelte medarbejderkategorier.

Kapitel 7 a

Afgifter

Finanstilsynets bevilling fratrukket salg af varer og tjenesteydelser samt renteindtægter dækkes af afgifter fra de virksomheder, som er underlagt Finanstilsynets tilsyn, jf. §§ 75 b-75 k.

Følgende virksomheder betaler årligt et grundbeløb i afgift til Finanstilsynet:

1. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring betaler 510.000 kr.

2. ATP-fonden (tillægspension, midlertidig pensionsopsparing og særlig pensionsopsparing) betaler 1.180.000 kr.

3. Danmarks Skibskreditfond betaler 230.000 kr.

4. Fondsbørser og autoriserede markedspladser betaler et grundbeløb på 9.500 kr. pr. selskab noteret ultimo det foregående år.

5. FUTOP Clearingcentralen A/S betaler 250.000 kr.

6. Garantifonden for indskydere og investorer betaler 95.000 kr.

7. Hver autoriseret pengemarkedsmægler betaler 15.000 kr.

8. Hver autoriseret værdipapirmægler betaler 15.000 kr.

9. Hver finansiel holdingvirksomhed betaler 5.000 kr.

10. Hver udsteder af collateralized mortgage obligations og lignende virksomheder betaler 10.000 kr. pr. serie.

11. Hver udsteder af elektroniske penge betaler 10.000 kr.

12. Lønmodtagernes Dyrtidsfond betaler 670.000 kr.

13. Værdipapircentralen A/S betaler 1.840.000 kr.

    Stk. 2.

Grundbeløb, jf. stk. 1, reguleres årligt svarende til udviklingen i Finanstilsynets bevilling på finansloven.

Fondsmæglerselskaber betaler årligt 10,5 promille af deres omkostninger til løn, provision og tantieme. Der pålægges altid en minimumsafgift på 15.000 kr.

    Stk. 2.

Forsikringsformidlingsvirksomheder betaler årligt 4,0 promille af deres provision og andre vederlag, dog minimum 1.000 kr.

    Stk. 3.

Innovationsforeninger betaler årligt 10.000 kr. pr. forening plus 3.000 kr. pr. afdeling plus 0,005 promille af deres samlede balance.

    Stk. 4.

Filialer af udenlandske kreditinstitutter betaler 0,0006 promille af deres samlede balance plus garantier, dog minimum 2.000 kr.

Pengeinstitutter, sparevirksomheder og Forvaltningsinstituttet for Lokale Pengeinstitutter betaler årligt 49,4 procent af differencen mellem Finanstilsynets udgifter og afgiften betalt efter §§ 75 b og 75 c.

    Stk. 2.

Afgiften fordeles i forhold til den enkelte virksomheds andel af de af stk. 1 omfattede virksomheders samlede gælds- og garantiforpligtelser, dog minimum 2.000 kr.

Realkreditinstitutter betaler årligt 13,2 procent af differencen mellem Finanstilsynets udgifter og afgiften betalt efter §§ 75 b og 75 c.

    Stk. 2.

Afgiften fordeles i forhold til den enkelte virksomheds andel af de af stk. 1 omfattede virksomheders samlede bogførte balancesum, dog minimum 2.000 kr.

Forsikringsselskaber, der udøver livsforsikringsvirksomhed, tværgående pensionskasser og firmapensionskasser betaler årligt 18,3 procent af differencen mellem Finanstilsynets udgifter og afgiften betalt efter §§ 75 b og 75 c.

    Stk. 2.

Afgiften opdeles i to lige store dele. Den ene del af afgiften fordeles i forhold til den enkelte virksomheds andel af de af stk. 1 omfattede virksomheders samlede bruttopræmier og medlemsbidrag. Den anden del af afgiften fordeles i forhold til den enkelte virksomheds andel af de af stk. 1 omfattede virksomheders samlede balance reduceret med basiskapital, dog minimum 2.000 kr.

Forsikringsselskaber, der ikke udøver livsforsikringsvirksomhed, betaler årligt 14,7 procent af differencen mellem Finanstilsynets udgifter og afgiften betalt efter §§ 75 b og 75 c.

    Stk. 2.

Afgiften fordeles i forhold til den enkelte virksomheds andel af de af stk. 1 omfattede virksomheders samlede direkte og indirekte bruttopræmieindtægter plus bruttoerstatninger, idet der ses bort fra negative præmieindtægter, dog minimum 2.000 kr. De forsikringsselskaber, som er omfattet af § 192 i lov om forsikringsvirksomhed, betaler dog en minimumsafgift på 800 kr.

Investeringsforeninger og specialforeninger betaler årligt 4,4 procent af differencen mellem Finanstilsynets udgifter og afgiften betalt efter §§ 75 b og 75 c.

    Stk. 2.

Afgiften fordeles mellem virksomhederne med 10.000 kr. pr. forening plus 3.000 kr. pr. afdeling. Den resterende afgift fordeles i forhold til den enkelte virksomheds andel af de af stk. 1 omfattede virksomheders samlede balance.

Beregning af afgifter fra virksomheder omfattet af §§ 75 d-75 h foretages på grundlag af oplysninger i den for seneste regnskabsår aflagte årsrapport eller i mangel af en sådan den senest indsendte regnskabsindberetning. For så vidt angår forsikringsmæglervirksomheder, foregår beregningen på grundlag af den senest indsendte indtægtsspecifikation.

    Stk. 2.

Fuld afgiftspligt påhviler enhver finansiel virksomhed og finansiel holdingvirksomhed, der har været under tilsyn en del af det pågældende kalenderår.

    Stk. 3.

Hvis to eller flere virksomheder under Finanstilsynets tilsyn sammenlægges, betaler den fortsættende virksomhed den ophørte virksomheds afgift.

    Stk. 4.

Hvis en virksomhed ophører med at være under tilsyn på anden måde end ved sammenlægning, fastsættes afgiften for det kalenderår, hvori virksomheden ophører, på følgende måde:

1. Virksomheder omfattet af § 75 b betaler grundbeløbet.

2. Virksomheder omfattet af § 75 c betaler den fastsatte promille i forhold til afgiftsgrundlaget i det foregående års årsrapport eller indtægtsspecifikation. Hvis ikke det foregående års årsregnskab eller indtægtsspecifikation er indsendt til Finanstilsynet på ophørstidspunktet, beregnes afgiften i forhold til afgiftsgrundlaget i den seneste regnskabsindberetning eller indtægtsspecifikation.

3. Virksomheder omfattet af §§ 75 d-75 h betaler promillen fra den seneste afgiftsopkrævning i forhold til afgiftsgrundlaget i det seneste års årsrapport. Hvis ikke det seneste års årsrapport er indsendt til Finanstilsynet på ophørstidspunktet, beregnes afgiften i forhold til afgiftsgrundlaget i den seneste regnskabsindberetning. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde godkende, at afgiftsbetalingen afventer den samlede afgiftsberegning.

    Stk. 5.

Finanstilsynet kan i særlige tilfælde nedsætte afgiften.

Afgifterne for det pågældende år opkræves primo december med betalingsfrist ultimo året.

    Stk. 2.

Afgifterne kan inddrives ved udpantning.

Overskud og underskud reguleres over en opsparingskonto.

    Stk. 2.

En eventuel difference mellem den opkrævede afgift og den faktisk indbetalte afgift overføres som et samlet beløb til afgiftsopkrævning det efterfølgende finansår.

Kapitel 8

Klageadgang

Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til loven eller regler udstedt i medfør af loven kan af den, som afgørelsen retter sig til, indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Kapitel 9

Straffebestemmelser

Overtrædelse af bestemmelserne i § 4, stk. 1, § 6, § 7, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 9, § 11, stk. 1, 6, 7 og 8, § 13, stk. 1, §§ 18, 20 og 58, § 59, stk. 1-3, § 62, stk. 6, § 63 og § 67, stk. 4, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Overtrædelse af bestemmelserne i §§ 4 og 6, § 7, stk. 2, § 8, stk. 1, §§ 9, 10 og 14, § 15, stk. 1, § 16, stk. 1, 1. pkt., § 17, stk. 1, 1. pkt., § 19, stk. 1, 3, 4 og 5, § 20, stk. 1-5 og stk. 6, 1. pkt., § 21, § 24, stk. 1, 1. pkt., §§ 30 og 31, § 35, stk. 4, § 47, stk. 1, 1. pkt., § 48, stk. 1, § 49, stk. 1 og 2 og stk. 3, 1. pkt., §§ 50 og 51, § 52, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§ 53-55, § 56, 1. pkt., § 57, 1. pkt., § 61, § 62, stk. 1, 1. pkt., stk. 2 og 5, § 66, stk. 3, 2. pkt., og § 75, stk. 1, 1. og 2. pkt., stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., straffes med bøde. Med bøde straffes en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, der ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 68, samt overtrædelser af aktieselskabslovens § 52, stk. 1 og 2.

    Stk. 2.

I regler udstedt i medfør af loven kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.

    Stk. 3.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

    Stk. 4.

Undlader et medlem af en finansiel virksomheds eller en finansiel holdingvirksomheds bestyrelse eller direktion at træffe nødvendige foranstaltninger i tilfælde af tab eller nærliggende fare for tab af væsentlig størrelse, straffes vedkommende med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

    Stk. 5.

Personer, der er knyttet til en finansiel virksomhed, og som giver urigtige eller vildledende oplysninger om forhold vedrørende virksomheden til offentlige myndigheder, til offentligheden, til noget selskabsorgan eller til indskydere, de forsikrede eller obligationsejerne eller andre investorer i den finansielle virksomhed, eller som gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed, der kan medføre tab for virksomheden eller indskyderne, de forsikrede eller obligationsejerne eller andre investorer i den finansielle virksomhed, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

    Stk. 6.

Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser eller regler udstedt i medfør af loven er 5 år.

Finanstilsynet fastsætter regler om regnskabsaflæggelse for koncerner, hvor moderselskabet, jf. § 77, stk. 2, ikke er et finansielt holdingselskab, jf. § 77, stk. 5, og hvor moderselskabets virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje kapitalandele i finansielle virksomheder.«

§§ 77 b-79 b ophæves

§§ 88-90, § 91, stk. 1-3, og 5-7, og §§ 92 og 93 ophæves.

§ 91, stk. 4, § 94, stk. 4, § 95, stk. 1 og 5, § 96, § 97, stk. 1, § 98, § 98 a, stk. 2, nr. 4 og 5, og stk. 4, og § 99 ophæves.

§ 95, stk. 2-4, bliver herefter § 95, stk. 1-3, § 97, stk. 2, bliver § 97, stk. 1, § 98 a, stk. 2, nr. 6-8, bliver § 98 a, stk. 2, nr. 4-6, og § 98 a, stk. 5, bliver § 98 a, stk. 4.

I § 94, stk. 1, udgår »undtagen § 18 a, stk. 1 og 3«.

§ 98 a, stk. 2, nr. 6, der bliver nr. 4, affattes således:

»4) Modervirksomheden hvor denne er et realkreditinstitut eller en finansiel holdingvirksomhed, jf. § 2, stk. 1, nr. 7, i lov om finansiel virksomhed.«

§ 100 b ophæves.

§ 101, stk. 1, affattes således:

»Overtrædelse af bestemmelserne i § 1, stk. 4, 1. pkt., § 2, stk. 7, §§ 3-5, § 7, stk. 2, §§ 18 b, 19, 25-28 og 40-42, § 44, stk. 1, § 45, stk. 2 og 3, §§ 46, 47 a og 48-52, § 53 c, stk. 2, § 57, stk. 1, 1. pkt., § 58, stk. 1 og 2, §§ 60-64, § 65 a, stk. 1-4, § 75, § 81, stk. 1, § 89, stk. 1, 4 og 5, § 91, stk. 2, og §§ 92 og 93 straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.«

§ 101, stk. 5 og 6, og § 102, stk. 2, ophæves.

§ 101, stk. 7, bliver herefter § 101, stk. 5, og § 102, stk. 3 bliver § 102, stk. 2.

Undlader en finansiel virksomheds bestyrelse, direktion, revisor, ansvarshavende aktuar, likvidator, generalagent, filialbestyrer eller repræsentantskab i rette tid at efterkomme de pligter, der efter loven eller regler udstedt i medfør af loven påhviler dem over for Finanstilsynet, kan Finanstilsynet som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.

    Stk. 2.

Undlader en virksomhed som nævnt i § 67, stk. 3 og 4, at opfylde de pligter, som efter loven påhviler virksomheden, kan Finanstilsynet som tvangsmiddel pålægge virksomheden som sådan eller de for virksomheden ansvarlige personer daglige eller ugentlige bøder.

    Stk. 3.

Tvangsbøder kan inddrives ved udpantning.

Kapitel 10

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

Loven træder i kraft den 1. juli 2001, jf. dog stk. 2 og 3.

    Stk. 2.

Lovens §§ 4-9, § 10, stk. 1, 2 og 4, § 85, nr. 22, § 86, nr. 16, § 87, nr. 19, og § 88, nr. 15, træder i kraft den 1. januar 2002.

    Stk. 3.

§ 10, stk. 3, træder i kraft den 1. juli 2002.

    Stk. 4.

Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af lovens kapitel 6, § 85, nr. 14, § 86, nr. 6, § 87, nr. 11, og § 88, nr. 11.

    Stk. 5.

På tidspunktet for ikrafttrædelsen af kapitel 6, jf. stk. 3, ophæves bank- og sparekasselovens §§ 37 a og 37 b som affattet ved § 85, nr. 15, lov om fondsmæglerselskaber § 23, stk. 1 og 2, som affattet ved § 86, nr. 5 og 7, samt realkreditlovens § 77, stk. 3-12, og § 77 a som affattet ved § 88, nr. 9.

    Stk. 6.

Uanset stk. 4 forbliver kravet om, at der skal være mindst 2 revisorer i visse finansielle virksomheder i kraft for regnskabsår, der senest påbegyndes den 1. januar 2004, jf. § 34, stk. 1, i lov om banker og sparekasser m.v., § 23, stk. 2, i lov om fondsmæglerselskaber, § 179, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed og § 90, stk. 1, i realkreditloven.

Direktører, vicedirektører og underdirektører samt filialbestyrere i pengeinstitutter, der den 1. januar 1975 lovligt drev selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltog i ledelsen eller driften af en anden erhvervsvirksomhed end den finansielle virksomhed, kan uanset bestemmelsen i § 24 efter anmeldelse til bestyrelsen fortsætte sådan virksomhed.

    Stk. 2.

Direktører, vicedirektører, underdirektører og andre ligestillede samt filialbestyrere, som ved lovens ikrafttræden varetager hverv i medfør af § 11 i lov nr. 154 af 24. april 1985 om ændring af lov om banker og sparekasser m.fl. love. (Andelskasser), kan uanset bestemmelserne i §§ 24-35 efter anmeldelse til bestyrelsen og Finanstilsynet fortsætte hermed.

    Stk. 3.

Direktører, vicedirektører og underdirektører samt filialbestyrere og dermed ligestillede i fondsmæglerselskaber, der pr. 1. januar 1996 lovligt drev selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltager i ledelsen eller driften af en anden erhvervsvirksomhed end fondsmæglerselskabets, og som har foretaget anmeldelse heraf til Finanstilsynet i medfør af lov om fondsmæglerselskaber § 37, stk. 4, kan uanset bestemmelsen i § 24 fortsætte sådan virksomhed.

Personer, som ved lovens ikrafttræden varetager hverv i medfør af § 9, stk. 4, i lov nr. 475 af 10. juni 1997 om ændring af lov om forsikringsvirksomhed, lov om banker og sparekasser m.v., realkreditloven, lov om værdipapirhandel, lov om fondsmæglerselskaber, lov om tilsyn med firmapensionskasser, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. (Ledelsesregler, placeringsregler m.v.), kan uanset § 24 fortsætte hermed.

    Stk. 2.

Personer, som ved lovens ikrafttræden varetager hverv i medfør af enten § 9, stk. 5, i lov nr. 475 af 10. juni 1997 om ændring af lov om forsikringsvirksomhed, lov om banker og sparekasser m.v., realkreditloven, lov om værdipapirhandel, lov om fondsmæglerselskaber, lov om tilsyn med firmapensionskasser, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. (Ledelsesregler, placeringsregler m.v.) eller § 11 i lov nr. 1071 af 20. december 1995 om fondsmæglerselskaber, kan uanset bestemmelserne i §§ 24-35 fortsætte hermed indtil udløbet af den valg- eller funktionsperiode, der var påbegyndt inden den 9. april 1997.

    Stk. 3.

Direktører, vicedirektører, underdirektører og andre ligestillede i et fondsmæglerselskab, der ved lovens ikrafttræden lovligt varetager hverv i medfør af § 11 d, stk. 1 og 2, i lov om fondsmæglerselskaber, kan uanset bestemmelserne i §§ 24-35 fortsætte hermed.

    Stk. 4.

Engagementer og sikkerhedsstillelser omfattet af § 9, stk. 9, i lov nr. 475 af 10. juni 1997 om ændring af lov om forsikringsvirksomhed, lov om banker og sparekasser m.v., realkreditloven, lov om værdipapirhandel, lov om fondsmæglerselskaber, lov om tilsyn med firmapensionskasser, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. (Ledelsesregler, placeringsregler m.v.), kan fortsætte til den oprindeligt aftalte udløbsdato.

Indtil den 1. januar 2005 finder § 10, stk. 1, kun anvendelse på kundeforhold etableret efter den 1. januar 2002, jf. § 79, stk. 2, eller hvis kunden indgår nye aftaler med den finansielle virksomhed.

    Stk. 2.

For kundeforhold etableret før den 1. januar 2002 kan sædvanlige oplysninger om kundeforhold indtil den 1. januar 2005 videregives til koncernforbundne finansielle virksomheder, medmindre kunden indgår nye aftaler med den finansielle virksomhed eller kunden fremsætter indsigelse herimod. Kunden skal i forbindelse med udsendelse af de årlige meddelelser efter § 10, stk. 3, oplyses om retten til at gøre indsigelse efter 1. pkt.

Bank- og sparekasselovens § 2, stk. 1, finder ikke anvendelse på Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk.

    Stk. 2.

Personer i Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk, der ved lovens ikrafttræden lovligt varetog hverv omfattet af §§ 24-31 og aktieselskabslovens § 59, stk. 2, kan efter anmeldelse til Finanstilsynet fortsætte hermed.

    Stk. 3.

Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk skal senest 3 år efter lovens i krafttræden opfylde likviditetskravet i lov om banker og sparekasser § 28.

Direktører i realkreditinstitutter, der ved lovens ikrafttræden lovligt varetager hverv i medfør af § 18 h, stk. 3, i realkreditloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 738 af 4. august 2000, kan vedblive hermed.

    Stk. 2.

Personer, som ved lovens ikrafttræden varetager hverv i medfør af § 2, i lov nr. 434 af 28. maj 1996 om ændring af realkreditloven. (Implementering af BCCI-direktivet, ændring af engagementsregler m.v.), kan uanset § 24 fortsætte hermed.

I lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 178 af 19. marts 2001, foretages følgende ændringer:

I § 1, stk. 1, udgår », jf. dog kapitel 3 b«.

§ 1, stk. 6, ophæves, og i stk. 7, der bliver stk. 6, ændres »§ 37 a, stk. 2« til: »§ 2, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed«, og »§ 37 a, stk. 12« ændres til: »§ 37, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed«.

I § 6, stk. 9, nr. 1, ændres »årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 8« til: »lov om finansiel virksomhed § 2, stk. 1, nr. 6«.

I § 6, stk. 9, nr. 2, ændres »§ 37 a, stk. 5,« til: »§ 2, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed,«.

§§ 7 b, 7 c, 7 e og 7 f og kapitel 3 b ophæves.

I § 15 f, stk. 1, indsættes efter »lovens kapitel 1-3 a, 4 e og 5-13«: », samt kapitel 1-10 i lov om finansiel virksomhed«.

§ 15 f, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4.

§§ 1 og 2, § 4 a, stk. 1, 2. pkt., § 6, stk. 2 og 3, § 7 a, §§ 15 a-15 d, § 15 e, stk. 1, 1. og 3. pkt., og stk. 2-4, §§ 19 a, 20, 39 a, 40-42 og 46, § 47 a, 1. pkt., §§ 47 b og 47 c, § 47 d, stk. 2-4, §§ 47 g, 48, 49 og 50 c, jf. §§ 53 og 54, samt §§ 2, 3, 16 og 19-31, § 37, stk. 2, §§ 41 og 42, § 43, stk. 1, §§ 47-50, 52, 55 og 58-61, § 62, stk. 2-4, 8 og 9, §§ 64-75, jf. §§ 77 og 78 i lov om finansiel virksomhed finder desuden anvendelse på tilsluttede andelskasser.«

§§ 16-19, § 19 a, stk. 1-5, og §§ 19 b-19 h ophæves.

§ 19 a, stk. 6, bliver herefter § 19 a, stk. 1.

I § 21 a, stk. 8, ændres »§ 37 a eller § 37 b« til: »§§ 34-41 i lov om finansiel virksomhed«.

I § 23, stk. 6, og § 23 a, stk. 6, ændres »§ 37 a, stk. 9, stk. 11, 2. pkt., eller stk. 12« til: »§ 37 eller § 41, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed«.

I lov om fondsmæglerselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 157 af 7. marts 2001, foretages følgende ændringer:

I § 5, stk. 8, ændres »i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. § 1, stk. 2,« til: »§ 2, stk. 1, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed«.

Kapitel 4, §§ 11-11 e, § 12, stk. 1-3, § 12 b, § 13, stk. 2 og 3, og § 14 ophæves.

§ 12, stk. 4 og 5, bliver herefter § 12, stk. 1 og 2.

I § 17, stk. 8, ændres »§ 23« til: »§§ 36-43 i lov om finansiel virksomhed«.

I § 19, stk. 6, og § 20, stk. 6, ændres »bank- og sparekasselovens § 37 a, stk. 9, stk. 11, 2. pkt., eller stk. 12« til: »§ 39 eller § 41, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed«.

§ 23, stk. 1, affattes således:

»Reglerne i kapitel 7 i lov om banker og sparekasser m.v. om regnskabsaflæggelse og revision, bortset fra § 34, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på fondsmæglerselskaber.«

§ 23, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

§ 23, stk. 3, der bliver stk. 2, affattes således:

»Stk. 2.

Finanstilsynet kan fastsætte særlige regler om regnskab og revision for fondsmæglerselskaber og for disses moderselskaber, jf. § 2, stk. 1, nr. 7, i lov om finansiel virksomhed.«

§ 23, stk. 4 og 5, ophæves.

§ 24, stk. 1, nr. 3, affattes således:

»3) hvis fondsmæglerselskabet gør sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af bestemmelser i denne lov, lov om finansiel virksomhed eller regler udstedt i medfør af lovene, §§ 5 og 6 i lov om værdipapirhandel m.v. eller«.

I § 24, stk. 3, ændres »§ 37 a i lov om banker og sparekasser« til: »§ 2, stk. 1, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed«.

I lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 93 af 8. februar 2001, foretages følgende ændringer:

§§ 7 og 33 a-33 d og § 34, stk. 7, ophæves.

I § 9 a, stk. 4, nr. 1, ændres »årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 8« til : »lov om finansiel virksomhed § 2, stk. 1, nr. 6«.

I § 72, stk. 1, indsættes efter »§ 56,«: »stk. 1, 1. og 2. pkt., og«, og efter »§§ 61-64,« indsættes: »§ 76 a,«.

§ 90, § 91, stk. 1-5, §§ 91 a-92 h og § 94 ophæves.

§ 91, stk. 6, bliver herefter § 91, stk. 1.

§ 93 affattes således:

»§ 93.

Lov om finansiel virksomhed §§ 16 og 17 finder tilsvarende anvendelse på forsikringsselskabets repræsentantskab.«

§ 107 affattes således:

»§ 107.

Ordinær generalforsamling skal afholdes i så god tid, at den reviderede og godkendte årsrapport kan indsendes til Finanstilsynet, således at den er modtaget senest ved indsendelsesfristens udløb. På generalforsamlingen skal den reviderede årsrapport fremlægges.

    Stk. 2.

På generalforsamlingen skal afgørelse træffes om

1. godkendelse af årsrapporten,

2. anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport og

3. andre spørgsmål, som efter selskabets vedtægter er henlagt til generalforsamlingen.«

I § 111, stk. 4, og § 127 a, stk. 3, nr. 1, ændres »årsregnskab« til: »årsrapport«.

I § 114, stk. 1,1. pkt., ændres »årsregnskabet« til: »årsrapporten«.

I § 135 ændres »det godkendte årsregnskab« til: »den godkendte årsrapport«.

I realkreditloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 144 af 28. februar 2001, foretages følgende ændringer:

§ 1, stk. 6, ophæves.

§ 3, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2.

For realkreditvirksomhed efter stk. 1 gælder lovens § 1, stk. 3 og 4, § 5, stk. 3, § 12, kapitlerne 4-6, og §§ 94, 101 og 102.«

I § 3, stk. 3, ændres »§ 77, stk. 2-4« til: »§ 2, stk. 1, nr. 4-6, i lov om finansiel virksomhed«.

I § 9, stk. 4, nr. 1, ændres »lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. § 1, stk. 2, nr. 8« til: »lov om finansiel virksomhed § 2, stk. 1, nr. 6«.

I § 9, stk. 4, nr. 2, ændres »§ 77, stk. 6« til: »§ 2, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed,«.

§§ 15-18 a, § 18 b, stk. 1-5, §§ 18 c-18 i og § 63, stk. 2 og 4, ophæves.

§ 18 b, stk. 6, bliver herefter § 18 b, stk. 1, og § 63, stk. 3, bliver § 63, stk. 2.

I § 65 a, stk. 5, og § 65 c, stk. 5, ændres »§ 77, stk. 10, eller bank- og sparekasselovens § 37 a, stk. 9, stk. 11, 2. pkt. eller stk. 12« til: »§ 41, stk. 1 og 2, § 42, stk. 2, § 43, stk. 1, eller § 46 i lov om finansiel virksomhed«.

§ 77, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2.

Bestemmelsen i § 2, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse.«

§ 77, stk. 3-12, og § 77 a affattes således:

»Stk. 3.

Virksomheder, der har den i lov om finansiel virksomhed § 2, stk. 1, nr. 4, angivne tilknytning til et finansielt holdingselskab, jf. stk. 5, eller til et kreditinstitut, er dattervirksomheder.

    Stk. 4.

Et moderselskab og dets dattervirksomheder udgør en koncern.

    Stk. 5.

En virksomhed anses for at være et finansielt holdingselskab, hvis virksomheden er et finansieringsinstitut, hvis aktivitet udelukkende eller hovedsagelig består i at besidde kapitalandele i dattervirksomheder, der er kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter, og hvoraf mindst ét datterselskab er et kreditinstitut.

I lov om værdipapirhandel m.v., jf lovbekendtgørelse nr. 168 af 14. marts 2001, foretages følgende ændringer:

§ 5, stk. 1, ophæves.

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 1-3.

I § 5, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1 og 2«.

I § 84, stk. 3, ændres »50, stk. 4, og § 51 i lov om banker og sparekasser m.v.« til: »§ 66, stk. 4, og § 75 i lov om finansiel virksomhed«.

I lov nr. 475 af 10. juni 1997 om ændring af lov om forsikringsvirksomhed, lov om banker og sparekasser m.v., realkreditloven, lov om værdipapirhandel m.v., lov om fondsmæglerselskaber, lov om tilsyn med firmapensionskasser, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. (Ledelsesregler, placeringsregler m.v.), som ændret ved § 5 i lov nr. 414 af 26. juni 1998 og § 2 i lov nr. 1051 af 23. december 1998, foretages følgende ændring:

§ 9, stk. 4-7 og 9, ophæves.

Stk. 8 bliver herefter stk. 4, og stk. 10-12 bliver stk. 5-7.

Færøerne og Grønland

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2, men kan sættes i kraft for disse landsdele ved kongelig anordning med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

    Stk. 2.

Loven gælder dog umiddelbart for Grønland, for så vidt angår realkreditinstitutter. Finanstilsynet kan tillade, at lovens bestemmelser fraviges i forbindelse med långivning i Grønland, i det omfang de særlige forhold i denne landsdel tilsiger det.

Lov nr. 428 af 6. juni 2002 indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 19

    Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2002, jf. dog stk. 2 og 3.

    Stk. 2.

Afgifter i § 1, nr. 132), opkræves med virkning fra den 1. januar 2002. Indberetninger efter § 7, nr. 4, skal foretages for kalenderåret 2001.

    Stk. 3-4.

(Udeladt)

§ 20

Overgangsbestemmelser

Stk. 1-2.

(Udeladt)

    Stk. 3.

Akkumuleret overskud, jf. lovens § 1, nr. 132) , til videreførelse ultimo 2001 opkræves i ekstraafgift fra de finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder over 4 år. Afgiften fordeles forholdsmæssigt mellem de virksomheder, som betaler mere end minimumsafgift.

    Stk. 4.

Selskaber, der ved lovens ikrafttræden har koncession til forsikringsklasse 10 (ansvarsforsikring for motordrevne landkøretøjer), skal senest 6 måneder efter lovens ikrafttræden oplyse Finanstilsynet om, hvem de har udpeget som skadebehandlingsrepræsentant i hvert af de øvrige lande i Den Europæiske Union.

    Stk. 5.

Retningslinjer, som er aftalt i medfør af markedsføringslovens § 17 inden lovens ikrafttræden, finder fortsat anvendelse for finansielle virksomheder, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt af økonomi- og erhvervsministeren i medfør af § 3, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3.

§ 21

    Stk. 1.

Bortset fra § 1, nr. 132), gælder loven ikke for Grønland og Færøerne, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige grønlandske og færøske forhold tilsiger, jf. dog stk. 2.

    Stk. 2.

§§ 4 og 7 kan ikke sættes i kraft for Færøerne. Det samme gælder § 1, for så vidt angår forsikringsvirksomhed.

    Stk. 6.

En finansiel virksomhed eller virksomheder inden for samme koncern må ikke bevilge engagement til eller modtage sikkerhedsstillelse fra ekstern revisor eller den interne revisions- eller vicerevisionschef. Dette gælder ikke lån ydet af et livsforsikringsselskab inden for genkøbsværdien af en af livsforsikringsselskabet udstedt forsikringspolice.

    Stk. 5.

Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i stk. 1 samt §§ 27-35.

    Stk. 6.

Stk. 1 finder ikke anvendelse for direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt filialbestyrere i finansielle virksomheder, der varetager bestyrelseshverv i Danmarks Skibskreditfond, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Dansk Udviklingsfinansiering A/S, BSU-fonden, Landsbankernes Reallånefond, Bornholms Erhvervsfond, Grønlandsbanken A/S og i Kongeriget Danmarks Fiskeribank.

Kapitel 5

Koncernregler

Et medlem af et pengeinstituts bestyrelse eller direktion eller en kapitalejer, når tilsynet nægter et institut tilladelse eller inddrager denne, jf. § 6, stk. 6 og 7, og § 43, stk. 1, nr. 4.

    Stk. 3.

Et bestyrelsesmedlem, en revisor, en direktør eller andre ledende medarbejdere i et institut eller en holdingvirksomhed anses som part, hvis Finanstilsynets påtale eller pålæg i medfør af loven eller dennes forskrifter er rettet direkte mod den pågældende.

    Stk. 4.

Partsstatus og partsbeføjelser efter stk. 1 og 2 er begrænset til forhold, hvori tilsynets afgørelser træffes efter den 8. oktober 1998.«

§ 51 og § 53, stk. 2, ophæves.

§ 53 a ophæves.

I § 54, stk. 1, ændres »§ 1, stk. 3, 5 og 7« til: »§ 1, stk. 3, 5 og 6« og »§§ 47 og 48« til: »og §§ 47 og 48«.

I § 54, stk. 1, udgår i 1. pkt. »§ 7 b, stk. 1, 6, 7 og 8, § 7 c, stk. 1, § 7 g, stk. 1-3,«, »§ 18 og § 18 a, stk. 1, § 19, stk. 1 og 2,«, »§ 19 b, § 19 c, stk. 1, § 19 d, § 19 e, § 19 f, § 19 g, § 19 h,«, », § 49, stk. 5, 3. pkt., § 50, stk. 2, og § 51«, og »3. pkt. ophæves.«

§ 54, stk. 2-4, affattes således:

»Stk. 2.

I forskrifter, der gives af økonomiministeren eller Finanstilsynet i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

    Stk. 3.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

    Stk. 4.

Forældelsesfristen for strafansvar er 5 år.«.

§ 54, stk. 5-8, og § 56, stk. 9, ophæves.

Finanstilsynet kan i særlige tilfælde undtage fra kravene i §§ 36-39.

    Stk. 2.

Finanstilsynet kan tillade, at andre koncerner end de i § 38, stk. 1, nævnte kan medregne seriereservefonde til den ansvarlige kapital i overensstemmelse med reglerne i realkreditlovens § 53 b, stk. 1, og § 53 c, stk. 1.

Udskillelse, afhændelse og koncerninterne transaktioner

    Stk. 5.

Ved rådets behandling af sager om redelig forretningsskik og god praksis, jf. stk. 2, nr. 2, indkaldes Forbrugerombudsmanden til at deltage i det pågældende dagsordenspunkt. Forbrugerombudsmanden har i sager om udstedelse af regler om redelig forretningsskik og god praksis samme beføjelser som rådets medlemmer.

    Stk. 6.

§ 73, stk. 1, finder anvendelse for medlemmerne og suppleanterne af rådet samt de særligt sagkyndige. 1. pkt. gælder dog ikke ved behandling af sager om udstedelse af regler om redelig forretningsskik og god praksis.

    Stk. 7.

Rådet træffer afgørelse med simpelt flertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.

    Stk. 8.

Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter rådets forretningsorden.

Skifteretten og andre myndigheder, der medvirker ved den finansielle virksomheds likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af en finansiel virksomheds regnskaber, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.

    Stk. 6.

Alle, der i henhold til stk. 4 og 5 modtager fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.

    Stk. 7.

Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager, må kun anvendes i forbindelse med tilsynshvervet, til pålæggelse af sanktioner, eller hvis tilsynets afgørelse påklages til højere administrativ myndighed eller indbringes for domstolene.

    Stk. 8.

Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til Folketingets stående udvalg i henhold til stk. 5, nr. 8, er begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 16. september 1995. For realkreditinstitutter gælder begrænsningen dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 1. juni 1995.

    Stk. 9.

Videregivelse efter stk. 5, nr. 15, kan alene ske

1. på baggrund af en international samarbejdsaftale og

2. under forudsætning af, at modtagerne mindst er underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der svarer til tavshedspligten i medfør af stk. 1, og har behov for oplysningerne til varetagelse af deres opgaver.

    Stk. 10.

Videregivelse efter stk. 5, nr. 15, af fortrolige oplysninger, der hidrører fra lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, kan endvidere alene ske, såfremt de myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, og må udelukkende benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører.

    Stk. 11.

Har en skyldner eller kautionist betydelige forpligtelser over for flere finansielle virksomheder, kan Finanstilsynet give de pågældende virksomheder underretning herom.

    Stk. 12.

Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet, sideløbende med forhandlinger om overdragelse af en forsikringsbestand, med henblik på sikring af genforsikringsdækning videregiver oplysninger til repræsentanter for virksomheder, der er omfattet af en i medfør af § 209 i lov om forsikringsvirksomhed fastsat hæftelsesordning.

§ 24, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2.

Et pengeinstituts beholdning af kvalificerede andele, jf. § 2, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, må ikke overstige 60 pct. af pengeinstituttets ansvarlige kapital før fradrag i henhold til § 21 a, stk. 10. Den bogførte værdi af de kapitalandele, som et pengeinstitut har erhvervet, må ikke overstige 100 pct. af pengeinstituttets ansvarlige kapital. Kapitalandele, der fradrages ved beregning af pengeinstituttets ansvarlige kapital eller kapitalandele i selskaber, som sammen med pengeinstituttet er omfattet af konsolidering, medregnes ikke i de i stk. 1 og nærværende stykkes 1. og 2. pkt. nævnte grænser. Erhverver et pengeinstitut i henhold til § 1 a, stk. 1, aktiver fra en virksomhed, må den bogførte værdi af erhvervelsen af disse aktiver ikke overstige den i stk. 1 nævnte og skal medregnes under den i nærværende stykkes 2. pkt. nævnte grænse.«

I § 26 ændres »3. pkt.« til: »2. pkt.«

§§ 27 a og 37 c ophæves.

§§ 29-37 ophæves.

§§ 37 a og 37 b affattes således:

»§ 37 a.

En virksomhed er et moderselskab, hvis den

1. besidder flertallet af stemmerettighederne i en virksomhed,

2. er aktionær, anpartshaver eller ejer andre andele af en virksomheds egenkapital (virksomhedsdeltager) og har ret til at udnævne eller afsætte et flertal i virksomhedens bestyrelse, direktion eller tilsvarende ledelsesorgan,

3. er virksomhedsdeltager og har ret til at udøve en bestemmende indflydelse over virksomheden på grund af vedtægter eller aftale med denne i øvrigt,

4. er virksomhedsdeltager og i medfør af aftale med andre aktionærer, anpartshavere eller ejere af andele af egenkapitalen råder over flertallet af stemmerettighederne i virksomheden eller

5. besidder kapitalandele i en virksomhed og udøver en bestemmende indflydelse over denne.

    Stk. 2.

Virksomheder, der har den i stk. 1 angivne tilknytning til et finansielt holdingselskab, jf. stk. 4, eller til et pengeinstitut, er dattervirksomheder.

    Stk. 3.

Et moderselskab og dets dattervirksomheder udgør en koncern.

    Stk. 4.

En virksomhed anses for at være et finansielt holdingselskab, såfremt aktiviteten udelukkende eller hovedsagelig består i at besidde kapitalandele i dattervirksomheder, der er kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter, og hvoraf mindst ét datterselskab er et pengeinstitut.

    Stk. 5.

Ved kapitalinteresser forstås en virksomheds direkte eller indirekte besiddelse af 20 pct. eller mere af stemmerettighederne eller kapitalen i en virksomhed.

    Stk. 6.

Ved opgørelsen af stemmerettigheder og rettigheder til at udnævne eller afsætte medlemmer af ledelsesorganer medregnes både rettigheder, der besiddes af moderselskabet og dets datterselskaber.

    Stk. 7.

Ved opgørelsen af stemmerettigheder i en dattervirksomhed ses der bort fra stemmerettigheder, som knytter sig til kapitalandele, der besiddes af virksomheden selv eller dennes dattervirksomheder.

    Stk. 8.

Finanstilsynet fastsætter regler om udarbejdelse af koncernregnskaber for koncerner, hvor moderselskabet er et finansielt holdingselskab eller et pengeinstitut. For de af disse regler omfattede selskaber finder lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskaber, bortset fra kapitel 8 a, ikke anvendelse.

    Stk. 9.

I koncerner, hvor moderselskabet er et finansielt holdingselskab eller et pengeinstitut, finder bestemmelserne i §§ 29 og 30, § 31, stk. 1, 2, 4 og 5, §§ 32, 33 og 35, § 36, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 og 3, og § 37, stk. 1 og 6, tilsvarende anvendelse på koncernen og de enkelte koncernselskaber. Endvidere finder § 37, stk. 2-5, anvendelse på koncernen, og § 36, stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse på det finansielle holdingselskab.

    Stk. 10.

Såfremt et finansielt holdingselskab eller et pengeinstitut alene eller sammen med andre virksomheder i koncernen besidder kapitalinteresser i et kredit- eller finansieringsinstitut, der ikke er en dattervirksomhed, og kredit- eller finansieringsinstituttet drives i fællesskab med andre virksomheder, der ikke indgår i koncernen, skal der foretages en pro rata-konsolidering af virksomheden i henhold til stk. 8 og 9 i forhold til koncernvirksomhedernes andel af egenkapital og resultat i den virksomhed, hvori kapitalinteressen besiddes. Hvis det finansielle holdingselskabs eller pengeinstituttets ansvar for virksomheden ikke er begrænset til ejerandelen eller stemmerettighederne, skal der foretages en fuld konsolidering i henhold til stk. 8 og 9.

    Stk. 11.

Finanstilsynet kan bestemme, at stk. 8 og 9 finder anvendelse i andre tilfælde, hvor pengeinstitutter alene eller i fællesskab har en sådan direkte eller indirekte tilknytning til en virksomhed, at det må anses for påkrævet at anvende de nævnte regler.

    Stk. 12.

Bestemmelserne i stk. 8 og 9 finder ikke anvendelse på selskaber, der er erhvervet af et pengeinstitut i henhold til § 1 a, stk. 1, og selskaber, der driver forsikringsvirksomhed. Finanstilsynet kan dog beslutte, at bestemmelserne finder anvendelse.

    Stk. 13.

Finanstilsynet kan undtage fra bestemmelserne i stk. 8 og 9.

I § 26 indsættes efter »bestemmelser i denne lov,«: »lov om finansiel virksomhed,«, »i medfør af loven« ændres til: »i medfør af disse love«, og »sanktioner efter denne lov« ændres til: »sanktioner efter disse love«.

I § 31, stk. 1, udgår »undtagen § 12, stk. 1 og 3«, og stk. 2-5 ophæves.

§ 31 a, og § 31 b, stk. 2, nr. 5, 6, 9, 11 og 12, ophæves.

§ 31 b, stk. 2, nr. 7 og 8, bliver herefter § 31 b, stk. 2, nr. 5 og 6, og § 31 b, stk. 2, nr. 10, bliver § 31 b, stk. 2, nr. 7.

§ 31 b, stk. 2, nr. 8, der bliver nr. 6, affattes således:

»6) Modervirksomheden, hvor denne er et fondsmæglerselskab eller en finansiel holdingvirksomhed, jf. § 2, stk. 1, nr. 7, i lov om finansiel virksomhed.«

§ 35, stk. 2, ophæves.

§ 35 a ophæves.

I § 36, stk. 1, udgår »§ 9, stk. 1, 6, 7 og 8, § 11, stk. 1 og 5, § 11 a, § 11 b, § 11 c, § 11 d, § 11 e, § 12, stk. 1, 2, 4 og 5,«, »§ 12 b,« og »§ 14,«.

§ 36, stk. 3-7, og § 37, stk. 4, ophæves.

§ 36, stk. 8-10, bliver herefter § 36, stk. 3-5, og § 37, stk. 5, bliver § 37, stk. 4.

§ 144 a ophæves.

Kapitel 14, kapitel 20 og § 199 ophæves.

§ 237, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Finanstilsynet påser overholdelse af denne lov og af de regler, der er udstedt i medfør af loven.«.

§§ 239, 240, 240 b og 240 c ophæves.

§ 240 d, stk. 2, nr. 1, affattes således:

»1) Den, der overtræder lovens forbud mod at drive forsikrings- eller mæglervirksomhed, jf. § 1, stk. 1, § 2, stk. 1, og §§ 5, 11, 205 og 218.«

§ 240 d, stk. 2, nr. 4, affattes således:

»4) Den ansvarshavende aktuar, når denne ikke har opfyldt sin oplysningsforpligtelse over for Finanstilsynet, jf. § 89, stk. 5, 1. pkt.«

§ 240 d, stk. 2, nr. 5 og 8, og § 240 d, stk. 4, ophæves.

§ 240 d, stk. 2, nr. 6 og 7, bliver herefter § 240 d, stk. 2, nr. 5 og 6, og § 240 d, stk. 5, bliver § 240 d, stk. 4.

I § 240 d, stk. 5, der bliver stk. 4, ændres »stk. 2-4« til: »stk. 2 og 3«.

§ 241 og § 250, stk. 1, nr. 5, ophæves, og i § 250, stk. 1, nr. 4, ændres », eller« til: ».«

§ 257 b ophæves.

§ 250, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2.

Er de påbudte foranstaltninger efter stk. 1 eller efter lov om finansiel virksomhed § 70, stk. 1, ikke truffet inden den fastsatte frist, og skønnes undladelsen at medføre fare for de forsikrede, kan selskabets forsikringsbestand tages under administration i henhold til kapitel 15.«

§ 251, stk. 1, nr. 3, affattes således:

»3) nogen af de i § 250, stk. 1, nr. 1, eller de i lov om finansiel virksomhed § 70, stk. 1, nævnte omstændigheder foreligger.«

I § 258, stk. 1, 1. pkt., ændres »årsregnskaber« til: »årsrapporter«.

§ 258, stk. 1, 2. og 3. pkt., stk. 2-4 og 6, ophæves, og stk. 5, der bliver stk. 2, affattes således:

»Stk. 2.

Agenter eller andre, der erhvervsmæssigt virker for tegning af forsikringer, og som herved anvender urigtige eller vildledende angivelser, straffes med bøde eller fængsel i op til 4 måneder.«

§ 260, stk. 1, affattes således:

»Overtrædelse af § 5, § 6, stk. 1, § 6 a, § 9, stk. 2, § 11, § 29, stk. 3, §§ 87, 89 og 95, § 113, stk. 2 og 3, § 118, stk. 1, 1. og 2. pkt., §§ 119 og 120, § 122, stk. 1 og 3, § 122 a, § 124, stk. 1-4, §§ 127-129 og 131, § 177, stk. 4, § 179, stk. 8 og stk. 11, 1. pkt., §§ 190 og 205, § 213, stk. 4-6, §§ 215 og 218, § 240 a, stk. 5, § 256, stk. 1, og § 256 a, stk. 1, straffes med bøde. Overtrædelse af § 91, § 142, stk. 1, § 143 og § 144, stk. 1 og 3, straffes med bøde eller fængsel i op til 4 måneder, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter straffeloven.«

    Stk. 6.

Ved kapitalinteresser forstås en virksomheds direkte eller indirekte besiddelse af 20 pct. eller mere af stemmerettighederne eller kapitalen i en virksomhed.

    Stk. 7.

Ved opgørelsen af stemmerettigheder og rettigheder til at udnævne eller afsætte medlemmer af ledelsesorganer medregnes rettigheder, der besiddes af såvel moderselskabet som dets datterselskaber.

    Stk. 8.

Ved opgørelsen af stemmerettigheder i en dattervirksomhed ses der bort fra stemmerettigheder, som knytter sig til kapitalandele, der besiddes af virksomheden selv eller dennes dattervirksomheder.

    Stk. 9.

I koncerner, hvor moderselskabet er et finansielt holdingselskab eller et realkreditinstitut finder kapitel 15 også anvendelse på koncernen.

    Stk. 10.

Bestemmelserne i kapitel 15 finder ikke anvendelse for selskaber, der driver forsikringsvirksomhed, jf. dog § 90, stk. 2. Finanstilsynet kan dog beslutte, at bestemmelserne finder anvendelse.

    Stk. 11.

Finanstilsynet kan undtage fra bestemmelsen i stk. 9.

    Stk. 12.

Finanstilsynet kan bestemme, at stk. 9 finder anvendelse i andre tilfælde, hvor realkreditinstitutter alene eller i fællesskab har en sådan direkte eller indirekte tilknytning til en virksomhed, at det må anses for påkrævet at anvende de nævnte regler.