Friskoleloven

Bekendtgørelse af
lov om friskoler og private grundskoler m.v.

Herved bekendtgøres lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 512 af 2. juli 1998, med de ændringer, der følger af § 15 i lov nr. 903 af 16. december 1998, § 1 i lov nr. 405 af 2. juni 1999 og § 4 i lov nr. 406 af 2. juni 1999.

Kapitel 1

Undervisning m.v.

Friskoler og private grundskoler (frie grundskoler) giver undervisning inden for 1.-9. klassetrin, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Skolerne kan tillige omfatte 1-årig undervisning på 10. klassetrin og 1-årige børnehaveklasser.

    Stk. 2.

Undervisningen på 8. og 9. klassetrin kan forberede til folkeskolens afgangsprøve. Undervisningsministeren kan meddele lederen af en fri grundskole ret til at afholde folkeskolens afgangsprøver i obligatoriske fag, tilbudsfag og valgfag efter de regler, der gælder for folkeskolen. Skolen fastsætter selv, på hvilke klassetrin prøver i valgfag afholdes.

Stk. 3. Undervisningen på 10. klassetrin kan forberede til 10. klasse-prøver, hvis skolens undervisning står mål med den obligatoriske undervisning i folkeskolens 10. klasse, jf. folkeskolelovens § 8, stk. 1-4. Undervisningsministeren kan meddele lederen af en fri grundskole ret til at afholde 10. klasse-prøver, jf. folkeskolelovens § 18, stk. 3.

En fri grundskole skal mindst omfatte 1.- 7. klassetrin, jf. dog § 41 om grundskoleafdelinger ved private gymnasieskoler.

    Stk. 2.

Undervisningsministeren kan fravige bestemmelsen i stk. 1 i særlige tilfælde.

    Stk. 3.

Undervisningssproget i en fri grundskole er dansk. I de tyske mindretalsskoler er undervisningssproget dog tysk. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde godkende, at undervisningssproget er et andet end dansk.

    Stk. 4.

En fri grundskole, der modtager tilskud i henhold til denne lov, kan omfatte en kostafdeling for 6.-10. klassetrin.

En fri grundskole skal efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren,

1. give specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand til elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, jf. dog stk. 2, og

2. supplerende undervisning eller anden faglig støtte til elever, som har behov for midlertidig støtte, samt

3. sørge for undervisning af elever, der gennem længere tid på grund af sygdom eller af hensyn til deres sundhed eller velfærd ikke kan undervises i skolen.

    Stk. 2.

Skolen kan henvise elever til specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand på en anden fri grundskole eller i folkeskolen.

    Stk. 3.

Skolen henviser fremmedsprogede elever til den undervisning i deres modersmål, som er etableret for folkeskolens elever, medmindre skolen selv tilbyder denne undervisning.

    Stk. 4.

Skolekommunen skal yde vederlagsfri pædagogisk-psykologisk rådgivning.

Skoleåret begynder den 1. august og omfatter normalt 200 skoledage.

Kapitel 2

Skolerne

Frie grundskoler, der modtager tilskud i henhold til denne lov, skal være selvejende institutioner, hvis vedtægtsbestemmelser om styrelse og økonomiske forhold godkendes af undervisningsministeren. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om vedtægternes indhold.

    Stk. 2.

Skolen skal i sit virke som selvejende uddannelsesinstitution være uafhængig, og skolens midler må alene komme skolens skole- og undervisningsvirksomhed til gode.

    Stk. 3.

Skoler med kostafdeling, der ikke har modtaget tilskud i 1996, og skoler, der modtog tilskud i 1996, men ikke har modtaget tilskud til kostafdeling i 1996, skal være ejer af skolens bygninger eller hovedparten heraf og må ikke eje bygninger sammen med andre.

    Stk. 4.

Skolen skal udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde fravige dette krav.

    Stk. 5.

Den overordnede ledelse af skolen varetages af en bestyrelse, som er ansvarlig for skolens drift over for undervisningsministeren.

    Stk. 6.

Følgende personer kan ikke være medlem af bestyrelsen:

1. Medlemmer af bestyrelsen i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme m.m. til skolen eller kontrollerer udlejer af ejendomme m.m. til skolen.

2. Advokater, revisorer og lignende rådgivere for samt ansatte i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme m.m. til skolen, eller som kontrollerer udlejer af ejendomme m.m. til skolen.

3. Ejere af ejendomme m.m., der udlejes til skolen.

4. Medlemmer af bestyrelsen i andre frie grundskoler.

    Stk. 7.

For bestyrelsen, lederen og andre ansatte gælder i øvrigt reglerne i forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet.

    Stk. 8.

Frie grundskoler, som ved lovens ikrafttræden ikke er selvejende institutioner, kan opretholde deres hidtidige status.

Skolens leder har den daglige pædagogiske ledelse af skolen.

    Stk. 2.

Skolens leder påser, at de undervisningspligtige elever deltager i undervisningen, og kan forlange, at forældrene giver skolen skriftlig oplysning om grunden til en elevs udeblivelse fra undervisningen. Skyldes udeblivelsen sygdom af mere end 2 ugers varighed, kan skolens leder forlange lægeattest. Hvis en elev ikke opfylder undervisningspligten, indberetter skolens leder det til kommunalbestyrelsen i elevens bopælskommune.

For ledere, lærere og børnehaveklasseledere skal løn- og ansættelsesvilkår følge de af finansministeren aftalte eller fastsatte bestemmelser, herunder vedrørende pensionsforhold.

Oprettelse af en fri grundskole skal anmeldes for kommunalbestyrelsen i skolekommunen og for Undervisningsministeriet.

    Stk. 2.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden ved oprettelse af en fri grundskole, som ønsker tilskud efter denne lov, herunder om anmeldelsesfrister og anmeldelsesdepositum.

Kapitel 3

Tilsyn

Tilsynet med en fri grundskoles almindelige virksomhed, herunder med, at skolen giver en undervisning, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, påhviler forældrene til børn i skolen (forældrekredsen). Forældrekredsen træffer selv beslutning om, på hvilken måde tilsynet skal udøves.

    Stk. 2.

Forældrekredsen enten vælger for højst 4 år en person til at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk eller anmoder kommunalbestyrelsen i skolekommunen om at varetage dette tilsyn. Den tilsynsførende må ikke tilhøre forældrekredsen, være medlem af bestyrelsen, være ansat på skolen eller være gift eller nært beslægtet med disse personer. Skolen skal orientere kommunalbestyrelsen og Undervisningsministeriet om, hvem der er valgt til at føre tilsyn.

    Stk. 3.

Hvis forældrekredsen ikke vælger en tilsynsførende, varetages tilsynet af kommunalbestyrelsen.

    Stk. 4.

Den tilsynsførende, herunder kommunalbestyrelsen, afgiver hvert år en erklæring til forældrekredsen og skolens bestyrelse om elevernes standpunkt i de fag, der er nævnt i stk. 2. Skønner den tilsynsførende, at standpunktet ikke står mål med, hvad der almindeligvis opnås i folkeskolen, fastsættes en frist på mindst 3 måneder til forbedring af forholdene. Finder den tilsynsførende stadig undervisningen mangelfuld, indberettes det efter høring af forældrekredsen og skolens bestyrelse til kommunalbestyrelserne i elevernes bopælskommuner.

    Stk. 5.

Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde træffe beslutning om yderligere tilsyn med en skole. Undervisningsministeren kan beslutte, at kommunalbestyrelsen i skolekommunen skal føre dette tilsyn.

    Stk. 6.

Skolen skal til tilsynet efter stk. 2, 3 og 5 på begæring udlevere de oplysninger, som har betydning for tilsynets udførelse.

En fri grundskole med kostafdeling, jf. § 2, stk. 4, kan anmode undervisningsministeren om, at denne fører tilsyn med kostafdelingen.

Kapitel 4

Tilskud

Tilskud til generelle driftsudgifter

Staten yder et generelt driftstilskud til de frie grundskoler ud fra antal årselever ved skolerne. Ved opgørelsen af antal årselever ved skolerne medregnes ikke børn af forældre, der ikke er bosat i Danmark. Undervisningsministeren kan fastsætte regler, der fraviger dette krav i tilfælde, hvor der foreligger en særlig tilknytning til Danmark, eller eleverne er i Danmark i forbindelse med et offentligt accepteret formål.

    Stk. 2.

Antal årselever opgøres som 7/12 af antal elever opgjort pr. 5. september året før finansåret og 5/12 af antal elever opgjort pr. 5. september i finansåret. Antal årselever ved kostafdelinger beregnes på samme måde, jf. § 13.

    Stk. 3.

Det gennemsnitlige tilskud pr. årselev fastsættes på de årlige finanslove med udgangspunkt i summen af

1. den senest regnskabsopgjorte udgift pr. elev i folkeskolen eksklusive udgiften til pension og

2. 15 pct. af den beregnede årlige pensionsgivende lønudgift på alle frie grundskoler til ledere, lærere og børnehaveklasseledere ansat den 5. september 1995 delt med det samlede elevtal pr. 5. september 1995. Dog indgår den pensionsgivende lønudgift i forbindelse med kostafdelinger og elever med svære handicap ikke i beregningen.

    Stk. 4.

Beløbene i stk. 3, nr. 1 og 2, pris- og lønreguleres frem til det pågældende finansår.

En skole, der overtager samtlige elever eller hele klasser fra en fri grundskole, der ophører med sin virksomhed i løbet af skoleåret, således at eleverne kan fuldføre skoleåret samlet, kan fra overtagelsestidspunktet få indregnet den lukkede skoles elevtal henholdsvis klassens elevtal pr. den seneste 5. september ved beregning af tilskud efter § 11, stk. 2, bygningstilskud efter § 12, stk. 1, tilskud til skolefritidsordning efter § 15 og eventuelt tilskud til kostafdeling efter § 13.

Af driftstilskudsbevillingen, jf. § 10, fastsættes på de årlige finanslove:

1. Særlige tilskud til specialundervisning og til støtteundervisning i dansk for fremmedsprogede elever, som fordeles efter ansøgning mellem skolerne af undervisningsministeren, og

2. et særligt tilskud til vikarudgifter og sygeundervisning, som fordeles mellem skolerne af en vikarkasse, hvis vedtægter godkendes af undervisningsministeren.

    Stk. 2.

Driftstilskudsbevillingen med fradrag af de særlige tilskud, der er nævnt i stk. 1, fordeles som tilskud til skolerne ud fra antallet af årselever ved de enkelte skoler, jf. § 10, stk. 2, og ud fra et tilskud pr. årselev til de enkelte skoler, der fastlægges ud fra skolens størrelse målt ved antal elever, elevernes aldersfordeling og lærernes fordeling på skalaløntrin opgjort pr. 5. september året før finansåret.

    Stk. 3.

På de årlige finanslove fastsættes et fordelingsforhold for tilskuddet pr. elev til skoler af forskellig størrelse.

    Stk. 4.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om fordelingen af tilskud til skolerne ud fra kriterierne i stk. 2 og ud fra det fordelingsforhold, der er fastsat på finansloven.

    Stk. 5.

Ved ændring i antallet af årselever, der følger af, at antallet af elever pr. 5. september i finansåret afviger fra antallet af elever pr. 5. september året før finansåret, reguleres tilskuddet til den enkelte skole ud fra det gennemsnitlige tilskud pr. årselev, der er fastsat på finansloven, jf. § 10, stk. 3 og 4, og afvigelsen i antallet af årselever.

    Stk. 6.

I det finansår, hvor en skole oprettes, tildeles skolen et driftstilskud pr. årselev, som svarer til det gennemsnitlige driftstilskud pr. årselev, der er fastsat på finansloven, jf. § 10, stk. 3 og 4.

Bygningstilskud

Staten yder bygningstilskud ud fra antal elever pr. 5. september året før finansåret. Det gennemsnitlige bygningstilskud pr. elev fastsættes på de årlige finanslove.

    Stk. 2.

Af bygningstilskudsbevillingen, jf. stk. 1, ydes forlods til skolerne et afviklingstilskud til udgifter til renter af lån i skolens bygninger, husleje, skatter og afgifter samt til særlige vedligeholdelsesudgifter, der er godkendt som refusionsberettigede af undervisningsministeren inden en af ministeren fastsat frist.

    Stk. 3.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om fastlæggelsen af afviklingstilskud og deres løbetid samt om fordelingen af bygningstilskud i øvrigt til skolerne.

Tilskud til kostafdelinger

Staten yder tilskud til skoler med kostafdelinger ud fra antal årskostelever og et tilskud pr. årskostelev. Ved opgørelsen af antal årskostelever medregnes alene elever, der mindst er fyldt 11 år ved skoleårets begyndelse, og som ikke er børn af lærere og andre ansatte på skolen eller på andre skoler og uddannelsesinstitutioner, der har bygningsfællesskab med skolen. Tilskuddet pr. årskostelev fastsættes på de årlige finanslove, jf. § 10, stk. 2, om beregningen af antal årselever.

    Stk. 2.

For at modtage tilskud til en kostafdeling skal skolen have mindst 18 årskostelever i året før finansåret. Der kan dog ydes tilskud til en kostafdeling fra skoleårets begyndelse, hvis antallet af kostelever pr. 5. september er mindst 18.

Tilskud til tyske mindretalsskoler

Staten yder supplerende tilskud til tyske mindretalsskoler inden for en årlig bevilling, der fastsættes på finansloven. Deutscher Schül- und Sprachverein für Nordschleswig fordeler tilskuddet til skolerne.

    Stk. 2.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om ordningen og administrationen heraf.

Tilskud til skolefritidsordninger

Staten yder tilskud til skolefritidsordninger ud fra antal årselever, der er indskrevet i skolefritidsordningen fra skolens børnehaveklasse og 1.-3. klasse. Undervisningsministeren fastsætter regler om beregning af antal årselever. Antallet af årselever kan ikke overstige antallet af elever pr. 5. september året før finansåret. Tilskuddet pr. årselev fastsættes på de årlige finanslove.

    Stk. 2.

Tilskuddet ydes kun til skolefritidsordninger, hvor der opkræves forældrebetaling.

    Stk. 3.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om tilskud til skolefritidsordninger og om en mindstegrænse for forældrebetaling.

Specielle tilskud

Staten yder tilskud til dækning af ekstraudgifter til lærertimer, hjælpemidler og befordring af elever med svære handicap, som er godkendt af Undervisningsministeriet. Tilskuddet fastsættes på finansloven og reguleres ud fra antallet af elever, der ydes tilskud til, og det faktiske tilskud pr. elev.

Staten yder tilskud til nedbringelse af skolepenge, til nedbringelse af betaling for ophold på en kostafdeling og til befordringsudgifter inden for bevillinger, der fastsættes på de årlige finanslove. Tilskud til nedbringelse af skolepenge og nedbringelse af betaling for ophold på en kostafdeling fastsættes under hensyn til elevens og forældrenes økonomiske forhold.

    Stk. 2.

Bevillingen til befordringsudgifter reguleres for udviklingen i antallet af elever og for prisudviklingen for persontransport med offentlige transportmidler.

    Stk. 3.

Tilskuddene fordeles til skolerne af særlige fordelingsudvalg. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om ordningen og administrationen heraf.

Almindelige regler om tilskud, indtægter m.v.

Tilskuddene i henhold til denne lov skal anvendes til skole- og undervisningsvirksomhed. Herudover disponerer skolerne frit ved anvendelsen af følgende tilskud under et, idet formålene med de pågældende tilskud forudsættes opfyldt:

1. Driftstilskud i henhold til § 11,

2. bygningstilskud i henhold til § 12,

3. tilskud til kostafdelinger i henhold til § 13,

4. tilskud til tyske mindretalsskoler i henhold til § 14,

5. tilskud til skolefritidsordning i henhold til § 15, og

6. tilskud til elever med svære handicap i henhold til § 16.

    Stk. 2.

En institution, der består både af en fri grundskole og en fri kostskole, et privat gymnasium eller et privat hf-kursus, disponerer frit ved anvendelsen af tilskud under ét for tilskud, der er nævnt i stk. 1, 2. pkt., og tilskud, der er nævnt i henholdsvis § 20, stk. 1, 3. pkt., i lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, § 18 h, stk. 1, 2. pkt., i lov om gymnasiet m.v. og § 30 i, stk. 1, 2. pkt., i lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v.

    Stk. 3.

Aftaler, herunder husleje- og ejendomsaftaler, skal indgås på vilkår, der ikke er ringere for skolen end sædvanlige markedsvilkår, og skal søges ændret, hvis udviklingen i markedsvilkårene tilsiger det.

    Stk. 4.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om huslejeaftaler, herunder i særlige tilfælde bestemme, at huslejeaftaler skal indgås på andre vilkår end dem, der er nævnt i stk. 3.

    Stk. 5.

For skoler, der ikke har modtaget tilskud i 1996, kan undervisningsministeren fastsætte nærmere regler om den maksimale udgift til bygninger og arealer, herunder bestemme, hvilke udgiftsarter der er omfattet heraf.

    Stk. 6.

Skolerne kan opspare tilskud til anvendelse i følgende finansår og optage lån til skole- og undervisningsvirksomhed.

Tilskud i henhold til denne lov kan kun ydes til skoler, som har mindst 28 elever i alt på 1.-7. klassetrin beregnet enten som elevtallet pr. 5. september året før finansåret eller som et gennemsnit af elevtallene pr. 5. september året før finansåret og de to forudgående år. Der kan dog ydes tilskud til skoler fra skoleårets begyndelse svarende til det gennemsnitlige tilskud pr. årselev, der er fastsat på finansloven, jf. § 10, stk. 3 og 4, og § 11, stk. 5, hvis antallet af elever pr. 5. september er mindst 28 i alt på 1.-7. klassetrin. For skoler med kostafdeling, jf. § 2, stk. 4, gælder betingelserne i 1. og 2. pkt. dog for 1.-9. klassetrin. En nyoprettet skole skal i det første skoleår pr. 5. september have mindst 12 elever og i det andet skoleår pr. 5. september mindst 20 elever, jf. dog § 13, stk. 2, om kostafdelinger. Undervisningsministeren kan fravige elevtalskravene i særlige tilfælde.

    Stk. 2.

Tilskud til nyoprettede skoler kan kun ydes med virkning fra begyndelsen af et skoleår. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde fravige dette krav.

Skolen skal have andre indtægter end statstilskuddene. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Skolens midler skal forvaltes, så de bliver til størst mulig gavn for skolen.

    Stk. 2.

Likvide midler, der ikke er nødvendige til skolens drift, skal under hensyntagen til sikkerheden anbringes på en eller flere af følgende måder:

1. Som indestående i pengeinstitutter hjemmehørende i Danmark eller i et andet land inden for De Europæiske Fællesskaber.

2. I fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark eller andre danske finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn.

3. I fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en dansk kommune står som udsteder eller garant.

4. I værdipapirer bortset fra aktier, som efter deres art og sikkerhed kan stilles i klasse med de aktiver, der er nævnt i nr. 2 og 3.

Tilskud efter denne lov udbetales endeligt inden for det enkelte finansår. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om udbetaling af forskud i løbet af finansåret, indtil grundlaget for tilskudsberegningen er opgjort.

    Stk. 2.

Undervisningsministeren kan for skoler, der ikke følger bestemmelserne i denne lov, de regler eller aftaler, der er fastsat eller aftalt i henhold til loven, eller undervisningsministerens påbud, tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis. Undervisningsministeren kan desuden kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt er fejlagtig.

    Stk. 3.

Tilskud, der bortfalder eller tilbagebetales i medfør af stk. 2, tilfalder staten.

    Stk. 4.

For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende tilskudsudbetalinger.

Undervisningsministeren kan endvidere træffe beslutning om, at der ikke ydes tilskud til en skole, herunder en ny skole, hvis der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen opfylder kravet i § 5, stk. 2, om uafhængighed og forvaltning af skolens midler. Der kan herved navnlig lægges vægt på, om

1. skolen indgår i et fællesskab eller et samarbejde med skoler, institutioner, fonde, virksomheder, foreninger m.fl., der indebærer en nærliggende risiko for, at skolen styres af andre,

2. skolens midler anvendes til formål uden for skolen,

3. skolens ledelse og lærere står i et juridisk eller økonomisk afhængighedsforhold til de i nr. 1 nævnte institutioner m.fl. eller

4. skolens elever udfører arbejde, herunder indsamlings- eller agitationsarbejde eller lignende, på en måde, der er usædvanlig for skoleformen.

Tilskud til kombinerede skoler

Undervisningsministeren kan fastsætte særlige regler om tilskud til institutioner, som består både af en fri grundskole og en fri kostskole, en privat gymnasieskole eller et privat hf- kursus.

Kommunale tilskud

Kommunalbestyrelsen i skolekommunen eller elevers bopælskommune, jf. § 25, kan yde følgende tilskud:

1. Tilskud til nedbringelse af skolepenge, herunder til nedbringelse af betaling for skolefritidsordninger og for ophold på en kostafdeling. Tilskuddet kan ydes under hensyn til elevernes og forældrenes indtægtsforhold,

2. tilskud til driften af skolefritidsordninger,

3. tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand samt til særlig støtteundervisning i dansk af fremmedsprogede elever og

4. tilskud til anlægsudgifter eller lignende investeringsudgifter.

Kapitel 5

Regnskab og revision

Skolernes regnskabsår er kalenderåret. Regnskaberne opstilles og revideres efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren. Revisor må ikke samtidig være ejer af eller revisor for udlejer af de ejendomme m.m., som skolen anvender, eller for et selskab, en fond, forening eller anden virksomhed, der kontrollerer udlejer. Opfylder revisor ikke lovens krav til revision, kan undervisningsministeren pålægge skolen inden en nærmere angiven frist at udpege en ny revisor. Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret revisor eller en registreret revisor.

    Stk. 2.

I forbindelse med indsendelse af årsregnskabet til Undervisningsministeriet skal bestyrelsesmedlemmerne afgive en erklæring på tro og love om, at de opfylder betingelserne for at være medlem af bestyrelsen, jf. § 5, stk. 6.

    Stk. 3.

Den i § 11, stk. 1, nævnte vikarkasse, de i § 17, stk. 3, nævnte særlige fordelingsudvalg og Deutscher Schül- und Sprachverein fur Nordschleswig fører regnskaber for tilskudsbevillingerne efter § 11, stk. 1, § 14 og § 17. Regnskabsåret er kalenderåret. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om opstilling og revision af regnskaberne. Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret revisor eller en registreret revisor.

Kapitel 6

Kommunale og amtskommunale bidrag m.v.

En elev anses for hjemmehørende i den kommune, hvor eleven er tilmeldt folkeregistret den 5. september året før bidragsopkrævningen (bopælskommunen), og i den amtskommune, hvor elevens bopælskommune ligger.

Til almindelig undervisning betaler bopælskommunen bidrag til staten for det skoleår, der slutter i finansåret, ud fra antallet af elever pr. 5. september i året før finansåret.

    Stk. 2.

Kommunens bidrag fastsættes på de årlige finanslove som en andel af statens gennemsnitlige driftstilskud pr. årselev efter § 10, stk. 3, nr. 1, og stk. 4.

    Stk. 3.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved opkrævningen af bidrag.

Overtager en folkeskole samtlige elever eller hele klasser fra en fri grundskole, der ophører med sin virksomhed i løbet af skoleåret, således at eleverne kan fuldføre skoleåret samlet, betales der ikke bidrag til staten for disse elever fra overtagelsestidspunktet.

Til undervisning m.v. af elever med svære handicap, som er optaget i en fri grundskole, betaler elevens amtskommune bidrag til staten, som svarer til statens gennemsnitlige budgetterede tilskud pr. elev for ekstraudgifter til lærertimer, hjælpemidler og befordring, jf. § 16. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om beregningen og fremgangsmåden ved opkrævningen af bidraget.

Til skolefritidsordninger ved frie grundskoler betaler elevens bopælskommune bidrag til staten, som svarer til statens tilskud pr. årselev, jf. § 15, stk. 1.

Amtskommunen kan af elevens bopælskommune kræve delvis refusion af bidraget til staten i henhold til § 27 for elever, som er optaget i en fri grundskole. Refusionsbeløbet skal svare til det takstbeløb, som kommunen betaler til amtskommunen i henhold til § 49, stk. 2, i lov om folkeskolen, med fradrag af kommunens bidrag til staten for den almindelige undervisning i henhold til § 26.

Elevens bopælskommune og amtskommune kan kræve refusion af bidraget i henhold til §§ 26, 27 og 28 eller delvis refusion i henhold til § 29 fra en anden kommune eller amtskommune for elever, som ved beregningen af kommunal udligning til kommuner og amtskommuner indgår i folketallet i den anden kommune eller amtskommune.

En kommune kan kræve undervisningsudgifter forbundet med henvisningen af elever til folkeskolen i henhold til § 3, stk. 2 og 3, godtgjort af elevens bopælskommune.

Kommunernes og amtskommunernes bidrag til staten kan modregnes i statstilskuddet til kommunerne og amtskommunerne.

Kapitel 7

Skoler, der ikke modtager statstilskud

Bestemmelserne i §§ 5, 7 og 9 a, kapitel 4 bortset fra bestemmelserne i § 17 om tilskud til befordringsudgifter og § 23, kapitlerne 5 og 6 bortset fra § 31, kapitel 6 a og § 37, stk. 4 og 5, gælder ikke for skoler, som ikke modtager statstilskud efter denne lov.

Kapitel 8

Undervisning i hjemmet m.v.

Hvis forældrene selv vil sørge for undervisning af deres børn i den undervisningspligtige alder, skal de meddele det skriftligt til kommunalbestyrelsen, før undervisningen begynder.

    Stk. 2.

Meddelelsen skal indeholde oplysninger om, hvilke børn der skal deltage i undervisningen, hvor undervisningen foregår, og hvem der skal undervise børnene.

Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med den undervisning, børnene får i hjemmet.

    Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan hvert år lade afholde prøver i dansk, regning/matematik og engelsk for at sikre, at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Den, der har undervist børnene, leder prøverne efter aftale med kommunalbestyrelsen.

    Stk. 3.

Skønnes det, at undervisningen ikke har været forsvarlig, underretter kommunalbestyrelsen forældrene om, at der vil blive afholdt en ny prøve efter 3 måneder, og at børnene, hvis undervisningen stadig er mangelfuld, skal undervises i en skole.

    Stk. 4.

Når kommunalbestyrelsen skønner, at undervisningen er forsvarlig, kan den fritage for tilsynet.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler for afholdelse af prøver for børn, der ønsker at indstille sig til folkeskolens afsluttende prøver uden at have fulgt undervisningen ved skoler, der har ret til at afholde prøver.

Kapitel 9

Forskellige bestemmelser

Skolerne skal hvert år sende elevernes bopælskommuner en fortegnelse over alle børn fra kommunen, som pr. 5. september er tilmeldt skolen, samt over de elever, der samtidig er tilmeldt en skolefritidsordning ved skolerne. Fortegnelsen skal indeholde oplysning om elevernes personnumre og om, hvorvidt eleverne er undervisningspligtige.

    Stk. 2.

Udmeldes en undervisningspligtig elev i skoleårets løb, skal skolens leder snarest muligt underrette elevens bopælskommune.

    Stk. 3.

Bopælskommunen returnerer en attesteret fortegnelse efter stk. 1 til skolen over elever, som kommunen har godkendt som hjemmehørende i kommunen, og som ikke er tilmeldt folkeskolen, en anden fri grundskole eller en efterskole.

    Stk. 4.

Undervisningsministeren indkalder oplysninger fra skolerne til brug for fastlæggelsen af tilskud, der attesteres af skolens revisor, og kan fastsætte regler om tidsfrister for indsendelse af disse oplysninger. Undervisningsministeren kan pålægge skolerne, den vikarkasse, der er nævnt i § 11, stk. 1, de fordelingsudvalg, der er nævnt i § 17, stk. 3, og Deutscher Schül- und Sprachverein für Nordschleswig at indsende statistiske oplysninger om økonomiske forhold, herunder regnskaber, husleje- og ejendomsaftaler.

    Stk. 5.

Undervisningsministeren kan bestemme, at skolernes regnskab skal indsendes til fællessekretariatet bl.a. for den vikarkasse, der er nævnt i § 11, stk. 1, og de fordelingsudvalg, der er nævnt i § 17, stk. 3.

Forældrenes rettigheder i medfør af denne lov tilkommer den eller de personer, som har forældremyndigheden over eleven.

    Stk. 2.

Bortset fra spørgsmålet om skolegangens begyndelse og varighed kan skolen anse den, der har eleven i pleje, for bemyndiget til at handle på forældremyndighedens indehavers vegne. Dette gælder dog ikke elever optaget på en kostafdeling.

Undervisningsministeren kan godkende afvigelser fra bestemmelser i § 1, stk. 2, og § 9, stk. 2, for skoler, hvis undervisningssprog er et andet end dansk, eller som i øvrigt har særlig tilknytning til et fremmedsprog.

Afgørelser, som efter bemyndigelse i denne lov er truffet af skolerne, de i § 17, stk. 3, nævnte særlige fordelingsudvalg, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig samt den i § 11, stk. 1, nævnte vikarkasse, kan ikke indbringes for undervisningsministeren.

Lovens bestemmelser gælder også for en grundskoleafdeling ved en privat gymnasieskole. Grundskoleafdelingen skal dog uanset bestemmelsen i § 2, stk. 1, omfatte 8. og 9. klassetrin, og den kan i sammenhæng hermed omfatte andre klassetrin.

Kommunalbestyrelsen i skolekommunen kan for de frie grundskoler foretage adressering og udsendelse af breve til en nærmere afgrænset personkreds i CPR, dog ikke personer med adressebeskyttelse eller lokalvejviserbeskyttelse.

    Stk. 2.

Ved adressering og udsendelse efter stk. 1 må navne- og adresseoplysninger ikke udleveres til en fri grundskole, der anmoder om adressering og udsendelse, og det skal påses, at eventuelle uanbringelige breve returneres til kommunalbestyrelsen. Det skal fremgå af det udsendte materiale,

1. at kommunalbestyrelsen alene forestår udsendelsen af materialet,

2. at der ikke er udleveret navne og adresser på modtagerne af materialet til en fri grundskole, der har fået foretaget adressering og udsendelse, og

3. at det står modtagerne frit for at reagere på henvendelsen.

    Stk. 3.

En fri grundskole, der anmoder om adressering og udsendelse efter stk. 1, skal dække kommunalbestyrelsens udgifter ved opgaven.

Kapitel 10

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Loven træder i kraft den 1. januar 1992.

    Stk. 2.

Dog træder § 37 i kraft den 1. september 1991 og § 12 den 1. januar 1993 eller senere efter undervisningsministerens bestemmelse.

Stk. 3 og 4 (Ophævet)

(Ophævet)

Lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 252 af 19. april 1989, ophæves.

    Stk. 2.

I lov om statsstøtte til visse private skoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 25. oktober 1988, foretages følgende ændringer:

§ 1, stk. 1, nr. 4 - 6, ophæves. Nr. 7-10 bliver herefter nr. 4-7.

§ 1, stk. 2, 1. pkt., ophæves.

I § 3 b, stk. 3, udgår », Frie Grundskolers Fællesråd«.

§ 3 c, 2. pkt., ophæves.

§ 3 d ophæves.

I § 3 g ændres »§ 3 d« til: »§ 3 e«.

    Stk. 3.

I § 1 i lov nr. 214 af 5. april 1989 om kommuners og amtskommuners bidrag til statslige og private skoler og kurser udgår »ved skoler og kurser omfattet af lov om friskoler og private grundskoler m.v. samt«.

    Stk. 4.

I § 33, stk. 2, 1. pkt., i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 524 af 10. juli 1990, udgår »i kapitel 5«.

    Stk. 5.

Regler, der er fastsat med hjemmel i de love, der er nævnt i stk. 1 og 2, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af denne lov.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

I lov nr. 1093 af 23. december 1992 fastsættes i § 2, at de ændringer, der angår § 15, stk. 1 og 3, træder i kraft den 1. januar 1994.

I lov nr. 190 af 21. marts 1994 fastsættes i § 2, at de ændringer, der angår §§ 5, stk. 2, 7, stk. 1, 1. pkt., og 29, 2. pkt., træder i kraft den 1. august 1994.

I lov nr. 453 af 14. juni 1995 fastsættes i § 2, at de ændringer, der angår §§ 10, stk. 1, 2. og 3. pkt., og 26, stk. 1, træder i kraft den 1. august 1995.

I lov nr. 310 af 24. april 1996 fastsættes i § 12, at de ændringer, der angår § 7, træder i kraft den 1. juli 1996, og de ændringer, der angår § 10, stk. 3 og 4, træder i kraft den 1. januar 1997.

I lov nr. 503 af 12. juni 1996 fastsættes i § 4, stk. 1, at de ændringer, der angår § 2, stk. 3, § 5, stk. 4 og 5, § 9, stk. 2, § 10 a, § 13, stk. 1, § 15, stk. 1 og 3, § 18, stk. 2 - 4, § 19, stk. 1, § 20 a, § 21, stk. 2, § 24, stk. 1 og 2, § 26 a, § 37, stk. 3 og 4, og § 41 a træder i kraft den 1. august 1996.

I lovens § 4, stk. 2, fastsættes, at kravene til bestyrelsesmedlemmer i § 5, stk. 4, for skoler, der modtager tilskud i 1996, senest skal være opfyldt den 1. august 1997.

I lovens § 4, stk. 3, fastsættes, at kravene til revisor i § 24, stk. 1, 3. og 4. pkt., for skoler, der modtager tilskud i 1996, senest skal være opfyldt den 1. august 1997.

I lovens § 4, stk. 4, fastsættes, at eventuelle investeringer, der er i strid med reglerne i § 20 a, stk. 2, omlægges for skoler, der modtager tilskud i 1996, når det er økonomisk forsvarligt, dog senest den 1. august 1998. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde dispensere fra fristen.

I lov nr. 506 af 12. juni 1996 fastsættes i § 5, at de ændringer, der angår § 5, stk. 2 og 3, og § 21 a træder i kraft den 1. juli 1996.

I lov nr. 1237 af 27. december 1996 fastsættes i § 4, at de ændringer, der angår § 9, stk. 2, § 19, stk. 2, kapitel 6 a og § 33 træder i kraft den 1. januar 1997.

I lov nr. 413 af 26. juni 1998 fastsættes i § 4, at de ændringer, der angår § 2, stk. 3, § 5, stk. 3, § 8, stk. 1, § 9, stk. 2, 4, 5 og 6, § 9 a, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1, § 22, § 26, stk. 1, § 33 og § 37, stk. 1, 4 og 5, samt § 42, stk. 3 og 4 og § 43, træder i kraft den 1. august 1998.

I lov nr. 903 af 16. december 1998 fastsættes, at kapitel 6 a ophæves den 1. januar 1999.

I lov nr. 405 af 2. juni 1999 fastsættes i § 2, at ophævelsen af §§ 6-10 i lov nr. 506 af 12. juni 1996, som ændret ved § 3 i lov nr. 413 af 26. juni 1998, træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende. Loven blev bekendtgjort i Lovtidende den 3. juni 1999.

I lov nr. 406 af 2. juni 1999 fastsættes i § 5, at de ændringer, der angår § 1, stk. 1-3, træder i kraft den 1. august 2000.