Search for a command to run...
LOV nr 307 af 24/04/1996
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Sundhedsministeren nedsætter et midlertidigt bedømmelsesnævn, der træffer afgørelse om meddelelse af autorisation efter § 17, nr. 1 og 2, herunder om ansættelsen som klinisk diætist, jf. § 17, nr. 2, har fundet sted på en for autorisationsopnåelse relevant afdeling m.v. Nævnet kan i sin afgørelse gøre en autorisation betinget af, at ansøgeren gennemgår en supplerende uddannelse.
Stk. 2. Nævnet består af 3 medlemmer. 1 medlem (formanden) beskikkes af Sundhedsstyrelsen, 1 medlem beskikkes af Specialkursus i Husholdning ved Aarhus Universitet, og 1 medlem beskikkes af Foreningen af Kliniske Diætister.
Stk. 3. Nævnets afgørelser træffes med flertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 4. Ansøgning om autorisation efter § 17 skal indsendes til Sundhedsstyrelsen senest 1 år fra lovens ikrafttræden. Sundhedsstyrelsen kan dispensere fra denne tidsfrist, når særlige forhold taler herfor.