Lovguiden Logo
EU-ret

Delegeret forordning

Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Finansiel Stabilitet, Finansielle Tjenesteydelser og Kapitalmarkedsunionen

Supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende præcisering af den vurderingsmetode, som de kompetente myndigheder skal følge, når de vurderer kreditinstitutters og investeringsselskabers overholdelse af kravene om at anvende den interne ratingbaserede metode (EØS-relevant tekst) Artikel 34

Artikel 34

Fordeling af låntagere og eksponeringer i ratingklasserne eller puljerne

1. Ved vurderingen af fordelingen af låntagere og eksponeringer inden for hvert ratingsystems ratingklasser eller puljer med henblik på artikel 170, stk. 1, litra b), d) og f), stk. 2 og stk. 3, litra c), i forordning (EU) nr. 575/2013 kontrollerer de kompetente myndigheder, at:

a) antallet af ratingklasser og puljer er tilstrækkeligt til at sikre en meningsfuld risikodifferentiering og en kvantificering af tabskarakteristikaene på ratingklasse- eller puljeniveau, og at:

i) låntagerratingskalaen, for eksponeringer mod selskaber, institutter, centralregeringer og centralbanker og specialiserede långivningseksponeringer, som minimum har det antal ratingklasser, der er fastsat i henholdsvis artikel 170, stk. 1, litra b), og stk. 2 i forordning (EU) nr. 575/2013

ii) grupperingen, for erhvervede fordringer, der er klassificeret som detaileksponeringer, afspejler sælgerens kreditgivningspolitik og deres kunders forskellighed

b) koncentrationen af antallet af eksponeringer eller låntagere er ikke for stor i nogen ratingklasse eller pulje, medmindre en sådan fordeling understøttes af overbevisende empirisk dokumentation for risikohomogenitet for disse eksponeringer eller låntagere

c) ratingklasserne og facilitetsratingklasserne eller puljerne for detaileksponeringer har et tilstrækkeligt antal eksponeringer eller låntagere i en enkelt ratingklasse eller pulje, medmindre en sådan fordeling understøttes af overbevisende empirisk dokumentation for, at grupperingen af disse eksponeringer eller låntagere er hensigtsmæssig, eller at der anvendes direkte estimater af risikoparametre for individuelle låntagere eller eksponeringer som omhandlet i artikel 169, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013

d) ratingklasserne og facilitetsratingklasserne eller puljerne for eksponeringer mod selskaber, institutter, centralregeringer og centralbanker, hvis der foreligger tilstrækkelige data, ikke har for få eksponeringer eller låntagere i en enkelt ratingklasse eller pulje, medmindre fordelingen af eksponeringer eller låntagere understøttes af overbevisende empirisk dokumentation for, at grupperingen af disse eksponeringer eller låntagere er hensigtsmæssig, eller at der anvendes direkte estimater af risikoparametre for individuelle låntagere eller eksponeringer som omhandlet i artikel 169, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013.

2. Som supplement til den kontrol, der er omhandlet i stk. 1, vurderer de kompetente myndigheder, hvor det er relevant, de kriterier, som instituttet anvender ved fastlæggelsen af:

a) det højeste og mindste samlede antal ratingklasser eller puljer

b) andelen af eksponeringer og låntagere, der er fordelt til hver ratingklasse eller pulje.

3. Med henblik på stk. 1 og 2 tager de kompetente myndigheder hensyn til den nuværende og tidligere observerede fordeling af antallet af eksponeringer og låntagere og af eksponeringsværdierne, herunder forskydningerne af eksponeringer og låntagere mellem forskellige ratingklasser eller puljer.