Regler om den fælles uddannelsestest og anerkendelse for skiinstruktører i EU

(Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/907 af 14. marts 2019 om fastsættelse af en fælles uddannelsestest for skiinstruktører i henhold til artikel 49b i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (EØS-relevant tekst.))

1.1.6. Dokumentation af resultater

Den tilrettelæggende medlemsstat eller den kompetente enhed, alt efter hvad der er relevant, underretter inden for 7 arbejdsdage efter afholdelse af den fælles uddannelsestest medlemsstaterne eller de kompetente enheder, der udsteder de i bilag I opførte uddannelsesbeviser, om resultaterne af den tekniske test. Medlemsstaterne eller de kompetente enheder, alt efter hvad der er relevant, ajourfører og offentliggør én gang om året en ajourført liste over de skiinstruktører, som har bestået den tekniske test, eller som enten har gjort brug af erhvervede rettigheder eller fået indrømmet fritagelse, og til hvem de har udstedt et af de uddannelsesbeviser, der er opført i bilag I.

1.2. Banen

1.2.1. Generelle kriterier for banen

Den tekniske test finder sted på en storslalombane, der opfylder FIS-kriterierne og er tilpasset til målene i den tekniske test, navnlig med hensyn til længden, højdeforskellen og antallet af porte. Den tilrettelæggende medlemsstat eller kompetente enhed, alt efter hvad der er relevant, informerer mindst 2 måneder i forvejen Kommissionen og de andre medlemsstater eller deres kompetente enheder om datoer for den tekniske test.

Højdeforskellen skal være mellem 250 meter og 300 meter. Antallet af porte udgør mellem 11 % og 15 % af højdeforskellen i meter, men ideelt mellem 12 % og 13 % for i højere grad at vurdere skiinstruktørernes drejeteknik end deres glideteknik.

Kriterierne i dette afsnit og i afsnit 1.2.2 kan regelmæssigt give ikke-kompenserede tider for frontløberne ved begyndelsen af den tekniske test på mellem 45 og 60 sekunder.

I den tekniske test kan banen opsættes uden udvendige porte med undtagelse af den første og sidste port samt sporskifteportene (delay gates).

1.2.2. Hældningsprofiler

Storslalombanernes hældningsprofil skal så vidt muligt svare til følgende kombinationer:

a)

en tredjedel af banen bør bestå af en gennemsnitlig hældning med et fald på mellem 26 % og 43 %

b)

en tredjedel af banen bør bestå af en stejl hældning med et fald på mellem 45 % og 52 %

c)

en tredjedel af banen bør bestå af en jævn hældning med et fald på mellem 25 % og 26 %.

1.2.3. Godkendelse af baner

Banen godkendes af et teknisk udvalg, hvis medlemmer udpeges af den tilrettelæggende medlemsstat eller den kompetente enhed, alt efter hvad der er relevant, på baggrund af deres kompetencer og erhvervserfaring. Andre medlemsstater eller kompetente enheder end dem, der varetager tilrettelæggelsen af den fælles uddannelsestest, kan fremsætte forslag til sammensætningen af det tekniske udvalg. I så tilfælde kan den tilrettelæggende medlemsstat eller den kompetente enhed, kun afslå et sådant forslag af behørigt begrundede årsager. Efter godkendelsen informerer medlemsstaten eller den kompetente enhed mindst to måneder i forvejen Kommissionen og de andre medlemsstater om de praktiske detaljer for et arrangement, der skal organiseres for at gennemføre den fælles uddannelsestest på den pågældende bane.

1.3. Frontløbere

1.3.1. Krav til frontløbere, der deltager i den tekniske test

Mindst tre frontløbere skal deltage i den tekniske test. Den tilrettelæggende medlemsstat eller kompetente enhed, er forpligtet til at udvælge frontløberne.

Frontløberne skal være borgere i en af medlemsstaterne. De skal have bestået enten Eurotesten eller Eurosecurity-testen inden denne forordnings ikrafttræden eller have bestået den fælles uddannelsestest og i kalibreringstesten for den pågældende sæson have opnået en justeringskoefficient på mindst 0,8700.

1.3.2. Kalibreringstesten for frontløbere

Frontløbere skal i den tekniske test gennemgå en kalibreringstest. Formålet med kalibreringstesten er at tildele en justeringskoefficient til hver frontløber med henblik på at fastsætte basistiden for kandidaterne i den tekniske test. Hver frontløber kan gennemføre to gennemløb i løbet af kalibreringstesten, og den enkelte frontløber tildeles det bedste resultat. Den justeringskoefficient, der tildeles hver frontløber, revurderes én gang om året.

Kalibreringstesten tilrettelægges af et kalibreringstestudvalg. Medlemmerne af kalibreringstestudvalget udpeges af den tilrettelæggende medlemsstat eller kompetente enhed, alt efter hvad der er relevant, på baggrund af deres kompetencer og erhvervserfaring i branchen. Andre medlemsstater eller kompetente enheder end dem, der varetager tilrettelæggelsen af den fælles uddannelsestest, kan fremsætte forslag til sammensætningen af kalibreringstestudvalget. Den tilrettelæggende medlemsstat eller kompetente enhed, kan kun afslå et sådant forslag af behørigt begrundede årsager.

Den tilrettelæggende medlemsstat eller kompetente enhed, alt efter hvad der er relevant, informerer mindst 2 måneder i forvejen Kommissionen og de andre medlemsstater eller deres kompetente enheder om datoer for kalibreringstesten.

Resultatet af kalibreringstesten offentliggøres af den tilrettelæggende medlemsstat, før en fælles uddannelsestest forventes at finde sted i den enkelte medlemsstat.

1.3.3. Frontløbernes justeringskoefficient

De kompenserede tider for frontløberne beregnes ved at multiplicere den enkelte frontløbers tid i kalibreringstesten med den tildelte justeringskoefficient.

Basistiden for kalibreringstesten beregnes som gennemsnittet af referencefrontløbernes to bedste kompenserede tider. Kalibreringstestudvalget udvælger fire referencefrontløbere på baggrund af listen over frontløbernes resultater fra det foregående år.

Frontløbernes justeringskoefficient beregnes som:

Justeringskoefficient = frontløbernes basistid i kalibreringstesten/frontløbernes beståelsestid.

1.4. Beståelse af den tekniske test

1.4.1. Beregning af basistiden i den tekniske test

Basistiden i den tekniske test kan beregnes, når mindst tre frontløbere påbegynder deres gennemløb, og mindst to af dem gennemfører deres gennemløb, jf. følgende regler:

a)

Gennemsnittet beregnes for de to bedste kompenserede tider for de frontløbere, som har gennemført gennemløbet, før den første kandidat i løbet starter.

b)

Gennemsnittet beregnes for de to bedste kompenserede tider for de frontløbere, som har gennemført gennemløbet, efter den sidste kandidat i løbet starter.

c)

Basistiden for den tekniske test er gennemsnittet af de to gennemsnit, der er omhandlet i punkt a) og b).

Frontløberne må starte igen, hvis de ikke kunne gennemføre løbet på normal vis.

Kandidaterne skal underrettes om frontløbernes justeringskoefficient, inden den tekniske test starter.

1.4.2. Den maksimale beståelsestid

Følgende kandidater anses for at have bestået den tekniske test:

a)

mandlige kandidater, der afslutter et gennemløb med en tid på maksimalt basistiden for den tekniske test plus 19 %

b)

kvindelige kandidater, der afslutter et gennemløb med en tid på maksimalt basistiden for den tekniske test plus 25 %.

Den maksimale beståelsestid beregnes derfor som følger:

a)

maksimal beståelsestid for mænd = basistid i teknisk test × 1,19

b)

maksimal beståelsestid for kvinder = basistid i teknisk test × 1,25.

2. DEL II — TEST TIL ATTESTERING AF SIKKERHEDSRELATEREDE KOMPETENCER (i det følgende benævnt »sikkerhedstesten«)

2.1. Generelle principper

2.1.1. Formålet med sikkerhedstesten

Formålet med sikkerhedstesten er at vurdere kandidaternes opfyldelse af de sikkerhedsrelaterede minimumskrav, som er afgørende for skiinstruktører, der arbejder i særlige omgivelser.

2.1.2. Kandidater, der opfylder adgangskravene

Unionsborgere kan deltage i sikkerhedstesten, hvis de har bestået den tekniske test. Kandidater, der opfylder adgangskravene, kan frit tage testen igen, hvis de ikke har bestået ved tidligere forsøg. Kandidater, der opfylder adgangskravene, skal for at deltage i sikkerhedstesten ansøge direkte hos en tilrettelæggende medlemsstat eller en kompetent enhed i den pågældende tilrettelæggende medlemsstat.

2.1.3. Ansvarlig myndighed

Tilrettelæggelsen af sikkerhedstesten henhører under den kompetente enhed for uddannelse af skiinstruktører på den medlemsstats område, hvor sikkerhedstesten afholdes på baggrund af en aftale med et teknisk udvalg, der er oprettet specielt til formålet. Det tekniske udvalg består af kvalificerede borgere fra en hvilken som helst medlemsstat og skal repræsentere mindst tre medlemsstater. De udpeges af den tilrettelæggende medlemsstat eller kompetente enhed, alt efter hvad der er relevant, på baggrund af deres kompetencer og erhvervserfaring i branchen. Den tilrettelæggende medlemsstat eller kompetente enhed informerer mindst 2 måneder i forvejen Kommissionen og de andre medlemsstater eller kompetente enheder om datoer for sikkerhedstesten.

2.1.4. Testjuryer

Testjuryer overvåger og sikrer, at sikkerhedstesten gennemføres korrekt. Kvalificerede borgere fra medlemsstaterne kan blive medlem af testjuryerne for sikkerhedstesten. Kun borgere, som enten har bestået Eurosecurity-testen, inden denne forordnings ikrafttræden, eller som har bestået den fælles uddannelsestest, kan udpeges til at være en del af testjuryen for at vurdere modulerne i sikkerhedstesten.

Testjuryerne udpeges af den tilrettelæggende medlemsstat eller den kompetente enhed, alt efter hvad der er relevant, på baggrund af deres kompetencer og erhvervserfaring i branchen. Den tilrettelæggende medlemsstat eller kompetente enhed kan delegere denne beføjelse til tredjeparter, men testjuryens medlemmer skal altid repræsentere mindst tre medlemsstater. Andre medlemsstater eller kompetente enheder end dem, der varetager tilrettelæggelsen af den fælles uddannelsestest, kan fremsætte forslag til af testjuryens sammensætning. Den tilrettelæggende medlemsstat eller den kompetente enhed, alt efter hvad der er relevant, kan kun afslå et sådant forslag af behørigt begrundede årsager.

2.1.5. Revisionsprocedure

Kandidaterne kan anmode testjuryen om en ny vurdering af deres resultater i sikkerhedstesten, hvis de mener, at der er begået væsentlige fejl. I dette tilfælde vurderer testjuryen anmodningen og skal straks besvare anmodningen med angivelse af årsager til enten at fastholde eller ændre resultaterne af sikkerhedstesten for den enkelte kandidat. Testjuryen træffer afgørelse ved simpelt flertal.

2.1.6. Dokumentation af resultater

Den tilrettelæggende medlemsstat eller kompetente enhed, alt efter hvad der er relevant, underretter inden 7 arbejdsdage efter, at der er tilrettelagt en afholdelse af den fælles uddannelsestest, medlemsstaterne eller de kompetente enheder, der udsteder de uddannelsesbeviser, der er opført i bilag I, om resultaterne af sikkerhedstesten. Medlemsstaterne eller de kompetente enheder, alt efter hvad der er relevant, ajourfører og offentliggør én gang om året en liste over de skiinstruktører, som har bestået sikkerhedstesten, eller som har gjort brug erhvervede rettigheder eller fået indrømmet fritagelse, og til hvem de har udstedt et af de i bilag I opførte uddannelsesbeviser.

2.2. Teststruktur

Sikkerhedstesten består af to dele, herunder fem obligatoriske moduler, som vurderes hver for sig. Med sikkerhedstesten vurderes kandidaternes sikkerhedsrelaterede viden og færdigheder på grundlag af en teoretisk og en praktisk eksamen

Hvis kandidaten ikke består en eller flere af disse moduler, eller hvis sikkerhedstesten ikke omfatter alle modulerne, skal kandidaten tage hele testen igen.

Modulernes indhold er beskrevet nedenfor.

2.2.1. Den teoretiske eksamen

Modul: »Foretag er nødopkald på værtslandets sprog til de lokale redningstjenester efter en lavineulykke.«

Den teoretiske eksamen er bestået, hvis nødopkaldet til redningstjenesterne er foretaget på klar og forståelig vis, og der er afgivet nøjagtige oplysninger, som gør det muligt for redningstjenesterne at varetage deres opgaver.

2.2.2. Den praktiske eksamen

Den praktiske eksamen i skiløb uden for løjperne består af tre undervisningsmoduler med fokus på gruppeledelse og et modul, der omfatter eftersøgning og redning af to personer, der er begravet under en lavine. Den praktiske eksamen skal tages på et af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor testen finder sted.

De tre moduler om gruppeledelse varer hver især 15 minutter med yderligere 15 minutters forberedelsestid. Disse undervisningsmoduler er bestået, hvis mindst 75 % af øvelserne er udført tilfredsstillende.

2.2.2.1. Moduler om gruppeledelse

Modul 1: »Fortolk lavineprognosen sammen med din gruppe. Sammenlign oplysningerne i prognosen med dine egne observationer på stedet og vurdér situationen.«

Modul 2: »Tag din gruppe med ud på et nedløb uden for løjperne og foreslå en rute under hensyntagen til faktorer som snevalg, samlingssteder og former for gruppeorganisation. Arbejd sammen med din gruppe for at vurdere risikoen ved nedløbet.«

Modul 3: Der udvælges yderligere en vurderingsform tilfældigt blandt følgende:

a)

Fortolkning og forståelse af meteorologi

1.

Bjergvejrudsigten viser situationen »Nordstau«, nemlig kraftig nedbør fra nord (højtryk mod vest og lavtryk mod øst). Hvordan opstår denne situation? Hvor og i hvor stor mængde kan vi forvente nedbør (omtrentligt)? Hvordan kan denne situation påvirke laviner?

2.

Vejrudsigten viser, at det er sandsynligt, at der kan forekomme stærk fønvind på de nordlige løjper på de høje bjerge. Hvordan vil vejret være på de nordlige og sydlige dele af bjergmassivet, og hvordan kan det påvirke lavinesituationen?

3.

Vurder den meteorologiske situation på stedet. Hvilke faktorer påvirker ændringer i vejret, og hvordan tror du, at vejret vil ændre sig i de kommende dage?

b)

Forståelse af farer i højtliggende bjergregioner

1.

Hvilke faktorer kan føre til hypotermi, og hvilke forholdsregler skal du tage? Hvad er de særlige kendetegn for hypotermi, og hvordan bør du reagere? Hvilke symptomer indikerer, at det er nødvendigt at konsultere en læge?

2.

Hvilke faktorer kan føre til forfrysninger, og hvilke forholdsregler skal du tage? Hvad er de særlige kendetegn for forfrysninger, og hvordan bør du reagere i tilfælde af forfrysninger? Hvilke faktorer får forfrysningerne til at udvikle sig yderligere? Hvilke symptomer indikerer, at det er nødvendigt at konsultere en læge?

3.

Du er midt på en lang nedadgående løjpe. Sigtbarheden bliver gradvist ringere på grund af tåge. Hvordan finder du vej uden brug af en GPS, og hvilken gruppeledelsestaktik bruger du?

c)

Evne til at vurdere og forstå et snedække

1.

Analysér det nuværende snedækkes stabilitet.

2.

Beskriv det mulige snedække i en vinter med ringe snefald. Forklar de meteorologiske begivenheder, der kan føre til ustabilt snedække.

3.

Beskriv det mulige snedække i en vinter med kraftigt snefald. Forklar de meteorologiske begivenheder, der kan føre til ustabilt snedække.

2.2.2.2. Modul til eftersøgning og redning af personer, der er begravet under en lavine

Formålet med dette modul er at lokalisere to lavineofferdetektorer (Avalanche Victim Detectors — »AVD«) og finde mindst en af disse to detektorer. Hver AVD placeres i en cirka 60 cm bred isolatortaske og begraves i 1 meters dybde, men uden at der udsendes overlejrede signaler. Der kan anvendes en trænings-AVD. Eftersøgningszonen begrænses til et område på maksimalt 50 meter × 50 meter. Det må maksimalt tage 8 minutter til at lokalisere de to AVD'er og finde en af dem. Kandidaterne skal for at kunne deltage i eftersøgningsmodulet have en digital AVD med mindst tre antenner. Kandidater med analoge AVD'er kan ikke tage dette testmodul. Dette modul er bestået, hvis de to begravede AVD'er lokaliseres og en af dem findes inden for tidsgrænsen.

() For Østrigs vedkommende forstås kvalifikationen som Diplomschilehrer, tidligere benævnt staatlich geprüfter Schilehrer.

() Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1024/2012 af 25. oktober 2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked og om ophævelse af Kommissionens beslutning 2008/49/EF (EUT L 316 af 14.11.2012, s. 1).