Direktiv
Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union
I dette direktiv forstås ved:
1) »arbejdsmarkedsrelateret pensionskasse« eller »IORP« :
en pensionskasse, der uanset dens juridiske status opererer på et kapitaldækket grundlag, og som er oprettet adskilt fra ethvert pensionstegnende firma eller fag med det formål at yde arbejdsmarkedsrelaterede pensionsydelser på grundlag af:
a)
en individuelt eller kollektivt indgået aftale mellem arbejdsgiver(e) og de(n) ansatte eller deres respektive repræsentanter, eller
b)
en aftale indgået med selvstændige, individuelt eller kollektivt, i overensstemmelse med hjemlandets og værtslandets ret,
og hvis aktiviteter er direkte knyttet hertil
2) »pensionsordning« : en aftale, kontrakt, fundats eller vedtægt om, hvilke pensionsydelser der ydes og på hvilke vilkår
3) »pensionstegnende firma« : enhver virksomhed eller ethvert andet organ, uanset om det omfatter eller består af en eller flere juridiske eller fysiske personer, der handler som arbejdsgiver eller selvstændig eller en hvilken som helst kombination heraf, og som tilbyder en pensionsordning eller indbetaler pensionsbidrag til en IORP
4) »pensionsydelser« : ydelser, der udbetales ved pensionsalderens indtræden eller forventede indtræden, eller, såfremt der er tale om komplementære tillæg til disse ydelser, ved dødsfald, invaliditet eller ansættelsesforholdets ophør eller i form af støtte ved sygdom, social nød eller dødsfald. For at lette modtagerens økonomiske sikkerhed i alderdommen kan disse ydelser udgøre livsvarige udbetalinger, ophørende udbetalinger, et engangsbeløb eller en hvilken som helst kombination heraf
5) »medlem« : en person, som ikke er en pensionsmodtager eller et potentielt medlem, hvis tidligere eller nuværende beskæftigelse berettiger eller vil berettige den pågældende til at modtage pensionsydelser i overensstemmelse med bestemmelserne i pensionsordningen
6) »pensionsmodtager« : en person, der modtager pensionsydelser
7) »potentielt medlem« : en person, som er berettiget til at tilslutte sig en pensionsordning
8) »kompetent myndighed« : en national myndighed, der er udpeget til at varetage de opgaver, der er fastsat i dette direktiv
9) »biometriske risici« : risici for død, invaliditet og levetid
10) »hjemland« : den medlemsstat, hvor IORP'en er registreret eller har opnået tilladelse, og hvor den har sit hovedkontor, jf. artikel 9
11) »værtsland« : den medlemsstat, hvis social- og arbejdsmarkedsret vedrørende arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger finder anvendelse på forholdet mellem det pensionstegnende firma og medlemmerne eller pensionsmodtagerne
12) »overdragende IORP« : en IORP, der helt eller delvis overdrager en pensionsordnings forpligtelser, forsikringsmæssige hensættelser og andre forpligtelser og rettigheder samt tilsvarende aktiver eller kontanter svarende dertil til en IORP, der er registeret eller har opnået tilladelse i en anden medlemsstat
13) »modtagende IORP« : en IORP, der helt eller delvis modtager en pensionsordnings forpligtelser, forsikringsmæssige hensættelser og andre forpligtelser og rettigheder samt tilsvarende aktiver eller kontanter svarende dertil fra en IORP, der er registeret eller har opnået tilladelse i en anden medlemsstat
14) »reguleret marked« : et reguleret marked som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 21), i direktiv 2014/65/EU
15) »multilateral handelsfacilitet« eller »MHF« : en multilateral handelsfacilitet eller MHF som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 22), i direktiv 2014/65/EU
16) »organiseret handelsfacilitet« eller »OHF« : en organiseret handelsfacilitet som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 23), i direktiv 2014/65/EU
17) »varigt medium« : en indretning, der sætter et medlem eller en pensionsmodtager i stand til at lagre oplysninger, som er sendt til dette medlem eller denne pensionsmodtager personligt, så de er tilgængelige i fremtiden og i en periode, som er afpasset efter oplysningernes formål, og som giver mulighed for uændret gengivelse af de lagrede oplysninger
18) »nøglefunktion« inden for et ledelsessystem : en kapacitet til at varetage praktiske opgaver, som omfatter risikostyringsfunktionen, den interne auditfunktion og aktuarfunktionen
19) »grænseoverskridende virksomhed« : administration af en pensionsordning, hvor forholdet mellem det pensionstegnende firma og de berørte medlemmer og pensionsmodtagere er underlagt den social- og arbejdsmarkedsret, der er relevant på området for arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger i en medlemsstat, som er en anden end hjemlandet.
Search for a command to run...