Direktiv
Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union
1. Hvis en IORP selv yder dækning af biometriske risici eller enten garanterer et investeringsafkast eller et bestemt ydelsesniveau, kræver medlemsstaterne, at den pågældende IORP indfører en effektiv aktuarfunktion til at:
a)
koordinere og overvåge beregningen af forsikringsmæssige hensættelser
b)
vurdere, om de metodologier, underliggende modeller og antagelser, der anvendes og lægges til grund ved beregningen af forsikringsmæssige hensættelser, er fyldestgørende
c)
vurdere, om de data, der benyttes til beregning af forsikringsmæssige hensættelser, er tilstrækkelige og af den påkrævede kvalitet
d)
sammenligne de antagelser, der ligger til grund for beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser med de hidtidige erfaringer
e)
underrette IORP'ens administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan om, hvorvidt beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser er troværdig og fyldestgørende
f)
afgive udtalelse om den overordnede tegningspolitik, hvis IORP'en har en sådan politik
g)
afgive udtalelse om, hvorvidt forsikringsarrangementerne er fyldestgørende, hvis IORP'en har sådanne ordninger, og
h)
bidrage til en effektiv gennemførelse af risikostyringssystemet.
2. Medlemsstaterne kræver, at IORP'erne udpeger mindst én uafhængig person, i eller uden for IORP'en, som har ansvar for aktuarfunktionen.
Search for a command to run...