EU-regler om offentlig kontrol og test for trikiner i kød

a)

Alle slagtekroppe af avlssøer og -orner eller mindst 10 % af de slagtekroppe af dyr, der sendes til slagtning hvert år fra hver bedrift, der har officiel anerkendelse for anvendelse af kontrollerede opstaldningsforhold, undersøges for trikiner.

b)

Alle slagtekroppe af avlssøer og -orner fra bedrifter, der ikke har officiel anerkendelse for anvendelse af kontrollerede opstaldningsforhold, undersøges for trikiner.

a)

referencepåvisningsmetoden, jf. kapitel I i bilag I; eller

b)

en ligestillet påvisningsmetode, jf. kapitel II i bilag I.

a)

proceduren gennemføres under den kompetente myndigheds tilsyn

b)

en slagtekrop eller dele heraf ikke har mere end én opskæringsvirksomhed som bestemmelsessted

c)

opskæringsvirksomheden ligger på medlemsstatens område

d)

alle delene i tilfælde af et positivt resultat erklæres uegnede til konsum.

a)

der ikke er påvist indenlandske trikininfektioner hos tamsvin, der befinder sig på bedrifter, der har officiel anerkendelse for anvendelse af kontrollerede opstaldningsforhold, i medlemsstaten i de seneste tre år, og i det tidsrum skal der løbende være foretaget testning i overensstemmelse med artikel 2, eller

b)

historiske data fra løbende testning, der er udført på populationen af slagtede svin, giver mindst 95 % sikkerhed for, at trikinforekomsten ikke overstiger én pr. million i populationen, eller

c)

de bedrifter, der anvender kontrollerede opstaldningsforhold, er beliggende i Belgien eller Danmark.

a)

et program for kvalitetskontrol af de test, der anvendes til påvisning af trikiner, og

b)

en regelmæssig vurdering af de test-, registrerings- og analyseprocedurer, der anvendes på laboratoriet.

a)

sporbarhed for inficerede slagtekroppe og dele heraf, der indeholder muskelvæv

b)

bestemmelser om, hvad der skal ske med inficerede slagtekroppe og dele heraf

c)

efterforskning af infektionskilden og eventuel spredning blandt vildtlevende dyr

d)

foranstaltninger, der skal træffes i detail- eller forbrugerleddet

e)

foranstaltninger, der skal træffes, hvis inficerede slagtekroppe ikke kan identificeres på slagteriet

f)

bestemmelse af, hvilken trikinart det drejer sig om.

a)

tilbagekalde bedriftens officielle anerkendelse

b)

undersøge alle tamsvinene på bedriften på slagtetidspunktet

c)

spore og teste alle avlsdyr, der er indsat på bedriften, og så vidt muligt alle avlsdyr, der har forladt bedriften i en periode på mindst seks måneder forud for det positive fund. I det øjemed udtages der kødprøver, der undersøges for forekomst af trikiner ved anvendelse af påvisningsmetoderne i kapitel I og II i bilag I

d)

hvis det er relevant, i videst muligt omfang efterforske spredningen af parasitinfektion forårsaget af distribution af kød af tamsvin, der er slagtet i perioden forud for det positive fund

e)

underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater

f)

hvis det er relevant, iværksætte en epidemiologisk undersøgelse for at belyse årsagen til infektionen

g)

træffe relevante foranstaltninger, hvis en inficeret slagtekrop ikke kan identificeres på slagteriet, herunder: i) øge størrelsen af de enkelte kødprøver, der udtages med henblik på testning af de mistænkte slagtekroppe, eller ii) erklære slagtekroppene uegnede til konsum iii) træffe relevante foranstaltninger vedrørende bortskaffelse af mistænkte såvel som positive slagtekroppe eller dele heraf.

i)

i del 1 i bilag I til forordning (EU) nr. 206/2010 for import af levende tamsvin

a)

Kniv eller saks og pincet til udskæring af prøvemateriale.

b)

Bakker med 50 afmærkede felter, der hvert kan rumme ca. 2 g kød, eller andre redskaber, der giver tilsvarende sikkerhed med hensyn til prøvernes sporbarhed.

c)

En blender med skarp blenderkniv. Hvis prøvernes vægt er over 3 g, skal der anvendes en kødhakker med huller på 2-4 mm eller en saks. Hvis det drejer sig om frosset kød eller tunge (hinden skal være fjernet, idet den ikke kan nedbrydes), er det nødvendigt med en kødhakker, og prøven skal være betydeligt større.

d)

Magnetomrørere med termostatstyret varmeplade og Teflonbeklædte magnetstave, ca. 5 cm lange.

e)

Koniske skilletragte af glas (rumindhold mindst 2 liter), helst med Teflonhaner.

f)

Stativer, ringe og klemmer.

g)

Sier med en maskevidde på 180 mikron og en udvendig diameter på 11 cm og med trådnet af rustfrit stål.

h)

Tragte med en indvendig diameter på mindst 12 cm til underlag for sierne.

i)

Bægerglas (rumindhold på 3 liter).

j)

Måleglas (rumindhold på 50-100 ml) eller centrifugeglas.

k)

Et trikinoskop med vandret bord eller et stereomikroskop med en lyskilde med transmitteret lys nedefra, hvis intensitet kan reguleres.

l)

Et antal petriskåle med en diameter på 9 cm (hvis der anvendes stereomikroskop), der på undersiden er forsynet med 10 × 10 mm store felter indridset med et spidst instrument.

m)

Et larvetællebassin (hvis der benyttes trikinoskop), der er fremstillet af 3 mm tykke akrylplader: i) Bundstykket skal være 180 × 40 mm og være inddelt i felter. ii) Sidestykkerne skal være 230 × 20 mm. iii) Endestykkerne skal være 40 × 20 mm. Bundstykke og endestykker anbringes mellem sidestykkerne, så der dannes to små håndtag i enderne. Bundstykkets overside skal ligge 7-9 mm over den nederste kant af den ramme, side- og endestykkerne danner. Delene samles ved hjælp af en lim, der er egnet til materialet.

n)

Aluminiumsfolie.

o)

Saltsyre, 25 %.

p)

Pepsin, styrke 1: 10 000 NF (U.S. National Formulary) svarende til 1:12 500 BP (British Pharmacopoeia) og til 2 000 FIP (Fédération internationale de pharmacie) eller stabiliseret flydende pepsin med mindst 660 enheder/ml (den europæiske farmakopé).

q)

Ledningsvand, der er opvarmet til 46-48 °C.

r)

En vægt, der kan veje med en nøjagtighed på 0,1 g.

s)

Metalbakker (rumindhold på 10-15 liter) til opsamling af resterende fordøjelsesvæske.

t)

Pipetter i forskellige størrelser (1, 10, 25 ml) og pipetteholdere.

u)

Et termometer, der inden for området 1-100 °C kan måle med en nøjagtighed på 0,5 °C.

v)

Sifon til ledningsvand.

a)

Fra hele dyrekroppe af tamsvin udtages der en prøve på mindst 1 g af en af diafragmas hovedmuskler ved overgangen til den senede del. Der kan anvendes en særlig trikintang, forudsat at der kan sikres en nøjagtighed på 1,00-1,15 g. Fra avlssøer og -orner udtages der en større prøve på mindst 2 g af en af diafragmas hovedmuskler ved overgangen til den senede del. Hvis diafragmas hovedmuskler mangler, udtages der en dobbelt så stor prøve, dvs. 2 g (eller 4 g, hvis det drejer sig om avlssøer eller -orner), af diafragmas ribbens- eller brystbensdel eller af kæbe-, tunge- eller bugmuskulaturen.

b)

Fra udskårne kødstykker tages der en fedtfattig prøve på mindst 5 g tværstribede muskler så tæt som muligt ved knogler eller sener. En prøve af samme størrelse udtages fra kød, der ikke bestemt til at blive grundigt gennemvarmet eller til at gennemgå andre typer forarbejdning efter slagtning.

c)

Hvis det drejer sig om frosne prøver, udtages der en prøve på mindst 5 g tværstribet muskelvæv til analyse. Kødprøvernes vægt henviser til en kødprøve, der er fri for fedt og fascia. Der skal udvises særlig omhu, når der udtages muskelprøver fra tungen, for at undgå kontaminering med tungens hinde, som ikke kan nedbrydes og kan hindre aflæsning af bundfaldet.

a)

Der tilsættes 16 ± 0,5 ml saltsyre til et 3-liters bægerglas, der indeholder 2,0 l ledningsvand, der i forvejen er opvarmet til 46-48 °C; en magnetstav anbringes i bægerglasset, der placeres på den foropvarmede plade, og omrøringen påbegyndes.

b)

Der tilsættes 10 ± 0,2 g pepsin eller 30 ± 0,5 ml flydende pepsin.

c)

100 g prøvemateriale indsamles i overensstemmelse med punkt 2, og det hakkes i blenderen.

d)

Det hakkede kød anbringes i det 3-liters bægerglas, der indeholder vand, pepsin og saltsyre.

e)

Blenderens hakkekniv skylles gentagne gange i fordøjelsesvæsken i bægerglasset, og blenderglasset skylles med en lille mængde fordøjelsesvæske for at fjerne tilbageblevne kødrester.

f)

Bægerglasset dækkes med aluminiumsfolie.

g)

Magnetomrøreren skal være indstillet, så den holder en konstant temperatur på 44-46 °C under hele processen. Under omrøringen skal fordøjelsesvæsken rotere så hurtigt, at der dannes en dyb hvirvel uden sprøjt.

h)

Fordøjelsesvæsken omrøres, indtil kødpartiklerne forsvinder (ca. 30 minutter). Derefter standses omrøreren, og fordøjelsesvæsken hældes gennem sien over i skilletragten. Det kan være nødvendigt med en længere fordøjelsesperiode (dog højst 60 minutter) til behandling af visse kødtyper (tunge, vildtkød osv.).

i)

Fordøjelsesprocessen anses for tilfredsstillende, hvis højst 5 % af prøvens oprindelige vægt tilbageholdes i sien.

j)

Fordøjelsesvæsken henstår derefter i tragten i 30 minutter.

k)

Efter 30 minutters forløb aftappes en væskeprøve på 40 ml hurtigt ned i et måleglas eller et centrifugeglas.

l)

Fordøjelsesvæskerne og andet flydende affald beholdes i en bakke, indtil resultaterne er færdigaflæst.

m)

Væskeprøven på 40 ml henstår derefter i 10 minutter. Derefter opsuges 30 ml af supernatanten omhyggeligt for at fjerne de øverste lag, så der bliver højst 10 ml tilbage.

n)

De resterende 10 ml af bundfaldsprøven hældes i et larvetællebassin eller en petriskål.

o)

Måleglas eller centrifugeglas skylles med højst 10 ml ledningsvand, der derefter hældes sammen med prøven i larvetællebassinet eller petriskålen. Derefter undersøges prøven med trikinoskop eller stereomikroskop ved 15-20 × forstørrelse. Det er tilladt at anvende andre teknikker til visualisering, forudsat at det er dokumenteret, at undersøgelse af positive kontrolprøver giver tilsvarende eller bedre resultater end traditionelle visualiseringsmetoder. I tilfælde af mistænkelige områder eller parasitlignende former anvendes der kraftigere forstørrelse (60-100 ×).

p)

Fordøjelsesvæskerne undersøges, så snart de er parate. Undersøgelsen må under ingen omstændigheder udsættes til dagen efter. Hvis fordøjelsesvæskerne ikke er undersøgt i løbet af 30 minutter, klares de på følgende måde: Den endelige prøve på ca. 40 ml hældes i et måleglas og henstår i 10 minutter. Derefter fjernes 30 ml af supernatanten, så der bliver 10 ml tilbage. De 10 ml tilsættes så meget ledningsvand, at væsken fylder 40 ml. Efter at væsken har henstået til bundfældning i yderligere 10 minutter, opsuges 30 ml af supernatanten, og de resterende højst 10 ml hældes i et larvetællebassin eller petriskål til undersøgelse. Måleglasset skylles med højst 10 ml ledningsvand, og dette skyllevand overføres til prøven i petriskålen eller larvetællebassinet for at blive undersøgt. Hvis en prøve er uklar ved undersøgelsen, hældes den i et måleglas, hvorefter der tilsættes ledningsvand indtil 40 ml, hvorefter fremgangsmåden beskrevet i dette punkt følges. Proceduren kan gentages 2-4 gange, indtil væsken er så klar, at en pålidelig aflæsning kan foretages.

a)

Kniv eller saks til udskæring af prøvemateriale.

b)

Bakker med 50 afmærkede felter, der hvert kan rumme ca. 2 g kød, eller andre redskaber, der giver tilsvarende sikkerhed med hensyn til prøvernes sporbarhed.

c)

Kødhakker eller elektrisk blender.

d)

En Stomacher lab-blender, model 3 500 thermo.

e)

Plastposer, der passer til Stomacher lab-blenderen.

f)

Koniske skilletragte (rumindhold på 2 liter), helst med Teflonhaner.

g)

Stativer, ringe og klemmer.

h)

Sier med en maskevidde på 180 mikron og en udvendig diameter på 11 cm og med trådnet af rustfrit stål eller messing.

i)

Tragte med en indvendig diameter på mindst 12 cm til underlag for sierne.

j)

100 ml-måleglas.

k)

Et termometer, der inden for området 1-100 °C kan måle med en nøjagtighed på 0,5 °C.

l)

En vibrator, f.eks. en el-barbermaskine, hvor »hovedet« er fjernet.

m)

Et relæ, der tændes og afbrydes med et minuts interval.

n)

Et trikinoskop med vandret bord eller et stereomikroskop med en lyskilde med transmitteret lys nedefra, hvis intensitet kan reguleres.

o)

Et larvetællebassin og et antal petriskåle med en diameter på 9 cm, jf. kapitel I, punkt 1, litra l) og m).

p)

Saltsyre, 17,5 %.

q)

Pepsin, styrke 1:10 000 NF (U.S. National Formulary) svarende til 1:12 500 BP (British Pharmacopoeia) og til 2 000 FIP (Fédération internationale de pharmacie) eller stabiliseret flydende pepsin med mindst 660 enheder/ml (den europæiske farmakopé).

r)

Et antal 10-liters spande, der anvendes til dekontaminering af apparaturet ved f.eks. formolbehandling og til den resterende fordøjelsesvæske, når prøverne er positive.

s)

En vægt, der kan veje med en nøjagtighed på 0,1 g.

a)

Komplette samleprøver (bestående af 100 enkeltprøver): i) En dobbelt plastpose anbringes i Stomacher lab-blenderen 3 500, og temperaturen indstilles til 40-41 °C. ii) 1,5 l vand, der er forvarmet til 40-41 °C, hældes i den inderste plastpose. iii) Vandet i Stomacher lab-blenderen tilsættes 25 ml saltsyre (17,5 %). iv) Derefter tilsættes 100 prøver a ca. 1 g (ved 25-30 °C), som er udtaget fra samtlige enkeltprøver i overensstemmelse med punkt 2. v) Der tilsættes til sidst 6 g pepsin eller 18 ml flydende pepsin. Denne rækkefølge skal nøje overholdes for at undgå nedbrydning af pepsinet. vi) Posens indhold behandles nu i Stomacher lab-blenderen i 25 minutter. vii) Posen tages ud af Stomacher lab-blenderen, og fordøjelsesvæsken hældes gennem sien ned i et 3-liters bægerglas. viii) Posen skylles med ca. 100 ml vand, som derefter bruges til skylning af sien og hældes sammen med filtratet i bægerglasset. ix) Indtil 15 enkeltprøver kan sættes til en samleprøve bestående af 100 enkeltprøver og undersøges sammen med disse.

b)

Mindre samleprøver (under 100 enkeltprøver): i) En dobbelt plastpose anbringes i Stomacher lab-blenderen 3 500, og temperaturen indstilles til 40-41 °C. ii) Fordøjelsesvæsken fremstilles ved at blande ca. 1,5 l vand og 25 ml saltsyre (17,5 %). Derefter tilsættes 6 g pepsin, og det hele blandes ved 40-41 °C. Denne rækkefølge skal nøje overholdes for at undgå nedbrydning af pepsinet. iii) Af fordøjelsesvæsken afmåles en mængde, der svarer til 15 ml pr. g prøve (eksempel: til 30 prøver afmåles 30 × 15 ml = 450 ml); den afmålte væske hældes i den inderste af de to plastposer, og der tilsættes prøver a ca. 1 g (ved 25-30 °C), som er udtaget fra samtlige enkeltprøver i overensstemmelse med punkt 2. iv) I den yderste plastpose hældes varmt vand (ca. 41 °C), så den samlede væskemængde i de to poser bliver 1,5 l. Posens indhold behandles nu i Stomacher lab-blenderen i 25 minutter. v) Posen tages ud af Stomacher lab-blenderen, og fordøjelsesvæsken hældes gennem sien ned i et 3-liters bægerglas. vi) Posen skylles med ca. 100 ml vand (25-30 °C), som derefter bruges til skylning af sien og hældes sammen med filtratet i bægerglasset.

a)

En 1-liters Gelmantragt komplet med filterholder (diameter 45 mm).

b)

Sier, der består af et cirkelrundt rustfrit trådnet med en maskevidde på 35 mikron og en diameter på 45 mm; to ringe, der er fremstillet af 1 mm tykt gummi (den ydre diameter skal være 45 mm og den indre 38 mm); det cirkelrunde trådnet anbringes mellem de to ringe, og det hele samles ved hjælp af en to-komponentlim, der er egnet til sammenklæbning af de to materialer.

c)

En 3-liters Erlenmeyerkolbe med siderør (sugekolbe).

d)

En filterpumpe.

e)

Plastposer, der kan rumme mindst 80 ml.

f)

Udstyr til tillodning af plastposerne.

g)

Rennilase, styrke 1:150 000 Soxhlet-enheder pr. g.

a)

Komplette samleprøver (bestående af 100 enkeltprøver) Se del A, punkt 3.II, litra a).

b)

Mindre samleprøver (under 100 enkeltprøver) Se del A, punkt 3.II, litra b).

a)

Der tilsættes is (300-400 g skælis eller anden findelt is) til fordøjelsesvæsken, så mængden bliver ca. 2 l. Til mindre samleprøver tilsættes en tilsvarende mindre mængde is.

b)

Væsken omrøres, indtil isen er smeltet. Den kølede væske henstår derefter i mindst 3 minutter, for at larverne kan rulle sig op i spiraler.

c)

Gelmantragten med en finmasket si i filterholderen anbringes på Erlenmeyerkolben, der forbindes med en filterpumpe.

d)

Fordøjelsesvæsken hældes i Gelmantragten og sies. Væskens passage gennem sien kan ved filtreringens slutning lettes ved sugning med filterpumpen. Sugningen standses, inden sien er tør, dvs. når der er 2-5 ml væske tilbage i tragten.

e)

Når væsken er siet, fjernes sien og anbringes i en plastpose (80 ml) med 15-20 ml rennilaseopløsning. Opløsningen fremstilles ved at blande 2 g rennilase med 100 ml ledningsvand.

f)

Plastposen dobbeltforsegles og anbringes i Stomacher lab-blenderen mellem den inderste pose og den yderste pose.

g)

Stomacher lab-blenderen skal arbejde i 3 minutter, både når det drejer sig om en komplet og om en mindre samleprøve.

h)

Efter 3 minutters forløb fjernes plastposen med sien og rennilaseopløsningen fra Stomacher lab-blenderen og åbnes med en saks. Væsken hældes i et larvetællebassin eller i en petriskål. Posen med sien skylles med 5-10 ml vand, som derefter hældes i larvetællebassinet ved undersøgelse med trikinoskop eller i petriskålen ved undersøgelse med stereomikroskop.

i)

Fordøjelsesvæskerne undersøges, så snart de er parate. Undersøgelsen må under ingen omstændigheder udsættes til dagen efter. NB: Der må kun anvendes helt rene si-skiver. Urene sier må aldrig få lov til at tørre. Sierne kan renses ved, at de anbringes i rennilaseopløsning natten over. Inden de tages i brug, skylles de ved hjælp af Stomacher lab-blenderen i en frisklavet rennilaseopløsning.

a)

Kniv eller saks til udskæring af prøver.

b)

Bakker med 50 afmærkede felter, der hvert kan rumme ca. 2 g kød eller andre redskaber, der giver tilsvarende sikkerhed med hensyn til prøvernes sporbarhed.

c)

En Trichomatic 35®-blender med filtreringsindsats.

d)

Saltsyre 8,5 ± 0,5 % vægt.

e)

Transparente polycarbonatmembranfiltre med en diameter på 50 mm og en porestørrelse på 14 mikron.

f)

Pepsin, styrke 1:10 000 NF (U.S. National Formulary) svarende til 1:12 500 BP (British Pharmacopoeia) og til 2 000 FIP (Fédération internationale de pharmacie) eller stabiliseret flydende pepsin med mindst 660 enheder/ml (den europæiske farmakopé).

g)

En vægt, der kan veje med en nøjagtighed på 0,1 g.

h)

Pincetter med flad spids.

i)

Et antal objektglas med en sidelængde på mindst 5 cm eller et antal petriskåle med en diameter på mindst 6 cm, der på undersiden er forsynet med 10 × 10 mm store felter indridset med et spidst instrument.

j)

Et (stereo-)lysmikroskop (der forstørrer 15-60 gange) eller et trikinoskop med vandret bord.

k)

En spand til opsamling af affaldsvæsker.

l)

Et antal 10-liters spande, der anvendes til dekontaminering af apparaturet ved f.eks. formolbehandling og til den resterende fordøjelsesvæske, når prøverne er positive.

m)

Et termometer, der inden for området 1-100 °C kan måle med en nøjagtighed på 0,5 °C.

a)

Blenderen med filtreringsindsatsen anbringes, affaldsrøret tilsluttes, så det fører hen til affaldsspanden.

b)

Når blenderen tændes, begynder opvarmningen.

c)

Inden da åbnes og lukkes bundventilen, der befinder sig under reaktionskammeret.

d)

Derefter tilsættes op til 35 prøver a ca. 1 g (ved 25-30 °C), som er udtaget fra samtlige enkeltprøver i overensstemmelse med punkt 2. Det sikres, at større stykker sener fjernes, da de ellers kan blokere membranfilteret.

e)

Et væskekammer tilsluttet blenderen fyldes til kanten med vand (ca. 400 ml).

f)

Det mindre tilsluttede væskekammer fyldes til kanten med ca. 30 ml saltsyre (8,5 %).

g)

Et membranfilter anbringes under grovfilteret i filterholderen i filterindsatsen.

h)

Til sidst tilsættes 7 g pepsin eller 21 ml flydende pepsin. Denne rækkefølge skal nøje overholdes for at undgå nedbrydning af pepsinet.

i)

Lågene til reaktions- og væskekamrene lukkes til.

j)

Fordøjelsesperioden vælges. Der vælges kort fordøjelsesperiode (5 minutter) for svin med en normal alder ved slagtning, og længere tid (8 minutter) ved andre prøver.

k)

Dispensering og fordøjelse begynder automatisk, når der trykkes på blenderens startknap, efterfulgt af filtrering. Efter 10-13 minutter er processen fuldført, og den stopper automatisk.

l)

Låget til reaktionskammeret åbnes, når man har tjekket, at kammeret er tømt. Er der rester af skum eller fordøjelsesvæske i kammeret, gentages proceduren i overensstemmelse med punkt V.

a)

Filterholderen fjernes, og membranfilteret overføres til et objektglas eller en petriskål.

b)

Membranfilteret undersøges i (stereo-)mikroskop eller trikinoskop.

a)

I tilfælde af et positivt resultat fyldes blenderens reaktionskammer 2/3 med kogende vand. Der hældes almindeligt ledningsvand i det tilsluttede væskekammer, indtil den nedre føler er dækket. Det automatiske rengøringsprogram gennemføres. Filterholderen og andet udstyr dekontamineres, f.eks. ved hjælp af formol.

b)

Når dagens arbejde er slut, fyldes blenderens væskekammer med vand, og der gennemføres en standardcyklus.

a)

Bundventilen under reaktionskammeret lukkes.

b)

Filterholderen fjernes, og membranfilteret overføres til et objektglas eller en petriskål.

c)

Der anbringes et nyt membranfilter i filterholderen, og filterholderen monteres.

d)

Der hældes vand i blenderens væskekammer, indtil den nedre føler er dækket.

e)

Den automatiske rengøringscyklus gennemføres.

f)

Når rengøringscyklussen er slut, åbnes låget til reaktionskammeret, og der tjekkes for væskerester.

g)

Hvis kammeret er tomt, fjernes filterholderen, og membranfilteret overføres med en pincet til et objektglas eller en petriskål.

h)

De to membranfiltre undersøges i overensstemmelse med punkt II. Hvis filtrene ikke kan undersøges, gentages hele fordøjelsesprocessen med forlænget fordøjelsesperiode i overensstemmelse med punkt I.

a)

Kniv eller saks og pincet til udskæring af prøvemateriale.

b)

Bakker med 50 afmærkede felter, der hvert kan rumme ca. 2 g kød, eller andre redskaber, der giver tilsvarende sikkerhed med hensyn til prøvernes sporbarhed.

c)

En blender med skarp blenderkniv. Hvis prøvernes vægt er over 3 g, skal der anvendes en kødhakker med huller på 2- 4 mm eller en saks. Hvis det drejer sig om frosset kød eller tunge (hinden skal være fjernet, idet den ikke kan nedbrydes), er det nødvendigt med en kødhakker, og prøven skal være betydeligt større.

d)

Magnetomrørere med termostatstyret varmeplade og Teflonbeklædte magnetstave, ca. 5 cm lange.

e)

Bægerglas (rumindhold på 3 liter).

f)

Sier med en maskevidde på 180 mikron og en udvendig diameter på 11 cm og med trådnet af rustfrit stål.

g)

Stålfiltreringsapparatur til filtre med 20 μm-masker med ståltragt.

h)

Vakuumpumpe.

i)

Metal- eller plastbeholdere (rumindhold på 10-15 liter) til opsamling af fordøjelsesvæske.

j)

Et 3-D gyratorisk rysteapparatur.

k)

Aluminiumsfolie.

l)

Saltsyre, 25 %.

m)

Pepsin, styrke: 1:10 000 NF (U.S. National Formulary) svarende til 1:12 500 BP (British Pharmacopoeia) og til 2 000 FIP (Fédération internationale de pharmacie) eller stabiliseret flydende pepsin med mindst 660 enheder/ml (den europæiske farmakopé).

n)

Ledningsvand opvarmet til 46-48 °C.

o)

En vægt, der kan veje med en nøjagtighed på 0,1 g.

p)

Pipetter i forskellige størrelser (1, 10, 25 ml), mikropipetter i henhold til anvisninger fra latexagglutination-producenten samt pipetteholdere.

q)

Nylonfiltre med 20 mikron-masker og med en diameter, der passer til filtreringssystemet.

r)

Plast- eller ståltang, 10-15 cm.

s)

Koniske prøveglas, 15 ml.

t)

En morter med konisk spids af Teflon eller stål, som passer til de koniske prøveglas.

u)

Et termometer, der inden for området 1-100 °C kan måle med en nøjagtighed på 0,5 °C.

v)

Latexagglutinationskort fra det Trichin-L antigen-prøvesæt, der er valideret under kode nr. EURLP_D_001/2011.

w)

Bufferopløsning med konserveringsmiddel (prøve-diluent) fra det Trichin-L antigen-prøvesæt, der er valideret under kode nr. EURLP_D_001/2011.

x)

Bufferopløsning suppleret med konserveringsmiddel (negativ kontrol) fra det Trichin-L antigen-prøvesæt, der er valideret under kode nr. EURLP_D_001/2011.

y)

Bufferopløsning suppleret med Trichinella spiralis-antigener og konserveringsmiddel (positiv kontrol) fra det Trichin-L antigen-prøvesæt, der er valideret under kode nr. EURLP_D_001/2011.

z)

Bufferopløsning med polystyrenpartikler coated med antistoffer suppleret med konserveringsmiddel (latexperler) fra det Trichin-L antigen-prøvesæt, der er valideret under kode nr. EURLP_D_001/2011.

a)

Der tilsættes 16 ± 0,5 ml af 25 % saltsyre (0,2 % endelig) til et 3-liters bægerglas, der indeholder 2,0 l ± 200 ml ledningsvand, der i forvejen er opvarmet til 46-48 °C. En magnetstav anbringes i bægerglasset, der placeres på den foropvarmede plade, og omrøringen påbegyndes.

b)

Der tilsættes 10 ± 1 g pepsin i pulverform (eller 30 ± 3 ml flydende pepsin).

c)

100-115 g prøvemateriale indsamles i overensstemmelse med punkt 2, og det hakkes i blenderen med 150 ml ± 15 ml foropvarmet fordøjelsesbuffer.

d)

Det hakkede kød anbringes i det 3-liters bægerglas, der indeholder vand, pepsin og saltsyre.

e)

Blenderens hakkekniv skylles gentagne gange i fordøjelsesvæsken i bægerglasset, og blenderglasset skylles med en lille mængde fordøjelsesvæske for at fjerne tilbageblevne kødrester.

f)

Bægerglasset dækkes med aluminiumsfolie.

g)

Magnetomrøreren skal være indstillet, så den holder en konstant temperatur på 44-46 °C under hele processen. Under omrøringen skal fordøjelsesvæsken rotere så hurtigt, at der dannes en dyb hvirvel uden sprøjt.

h)

Fordøjelsesvæsken omrøres, indtil kødpartiklerne forsvinder (ca. 30 minutter). Derefter standses omrøreren, og fordøjelsesvæsken hældes gennem sien over i skilletragten. Det kan være nødvendigt med en længere fordøjelsesperiode (dog højst 60 minutter) til behandling af visse kødtyper (tunge, vildtkød osv.).

i)

Fordøjelsesprocessen anses for tilfredsstillende, hvis højst 5 % af prøvens oprindelige vægt tilbageholdes i sien.

j)

Nylonfilteret med en maskestørrelse på 20 mikron placeres på filterstanden. Den koniske stålfiltreringstragt fastgøres på standen ved hjælp af fastlåsningssystemet, og stålsien med en maskevidde på 180 mikron placeres på tragten. Vakuumpumpen tilsluttes til filterstanden og til metal- eller plastbeholderen for at opsamle fordøjelsesvæsken.

k)

Omrøringen standses, og fordøjelsesvæsken hældes i filtreringstragten gennem sien. Bægerglasset skylles med ca. 250 ml varmt vand. Skyllevæsken hældes i filtreringsrampen efter vellykket filtrering af fordøjelsesvæsken.

l)

Med tangen udtages filtreringsmembranen, idet den fastholdes i en af kanterne. Filtreringsmembranen foldes, så den mindst bliver firedobbelt, og lægges i det koniske 15 ml-rør. Den valgte koniske type skal passe til morteren.

m)

Filtreringsmembranen skubbes ned i bunden af det koniske 15 ml-rør ved hjælp af morteren og presses kraftigt ved at føre morteren, der skal være placeret inden i filtreringsmembranens foldning i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger, frem og tilbage ca. 20 gange.

n)

0,5 ml ± 0,01 ml prøve-diluent kommes i det koniske 15 ml-rør ved hjælp af en pipette, og filtreringsmembranen homogeniseres med morteren ved at foretage flere små bagudrettede og fremadrettede bevægelser i ca. 30 sekunder, idet bratte bevægelser undgås for at undgå væskesprøjtning i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger.

o)

Hver prøve, den negative kontrol og den positive kontrol placeres i forskellige felter på agglutineringskortet ved hjælp af en pipette i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger.

p)

Latex-perlerne tilføjes hvert enkelt felt på agglutineringskortet ved hjælp af en pipette i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger, uden at de kommer i berøring med prøven/prøverne og kontrollerne. I hvert felt blandes latex-perlerne derefter forsigtigt med en engangspind, indtil den homogene væske dækker hele feltet.

q)

Agglutineringskortet anbringes på 3-D-rysteapparaturet og rystes i 10 ± 1 minutter i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger.

r)

Efter det tidsrum, der er angivet i fabrikantens anvisninger, afsluttes rystningen, agglutineringskortet anbringes på en plan flade, og reaktionsresultaterne aflæses straks i overensstemmelse med fabrikantens instruktioner. Hvis der er tale om en positiv prøve, skal der forekomme perle-aggregater. Hvis der er tale om en negativ prøve, forbliver suspensionen homogen uden perle-aggregater.

a)

Kød, der er bragt ind i fryserummet i frossen tilstand, skal bevares i den tilstand.

b)

Fryserummets tekniske udstyr og energiforsyning skal kunne sikre, at den foreskrevne temperatur opnås på korteste tid og bibeholdes i alle dele af rummet og af kødet.

c)

Før nedfrysning fjernes al isolerende indpakning, undtagen fra kød, som allerede, når det bringes ind i fryserummet, har nået den foreskrevne temperatur i alle dele, og fra kød, der er indpakket således, at indpakningen ikke hindrer det i at nå den foreskrevne temperatur inden for det angivne tidsrum.

d)

Sendinger skal opbevares særskilt i fryserummet og under lås og lukke.

e)

Dato og klokkeslæt for hver enkelt sendings anbringelse i fryserummet skal registreres.

f)

Temperaturen i fryserummet skal være – 25 °C eller derunder. Den skal måles termoelektrisk med kalibreret udstyr og registreres kontinuerligt. Temperaturen må ikke måles direkte i kuldeluftstrømmen. Udstyret skal opbevares under lås og lukke. Temperaturdiagrammerne skal indeholde de relevante data fra kødinspektionen ved import samt dato og klokkeslæt for nedfrysningens påbegyndelse og afslutning, og de skal opbevares i et år.

g)

Kød med et tværsnit eller en tykkelse på indtil 25 cm skal fryses uafbrudt i mindst 240 timer, og kød med et tværsnit på mellem 25 og 50 cm skal fryses uafbrudt i mindst 480 timer. Kød med større tværsnit eller tykkelse må ikke fryses efter denne metode. Frysningens varighed regnes fra det tidspunkt, hvor den i litra f) anførte temperatur er opnået i fryserummet.

a)

Kød med et tværsnit eller en tykkelse på indtil 15 cm skal fryses i henhold til en af følgende kombinationer af tid og temperatur: — 20 dage ved – 15 °C — 10 dage ved – 23 °C — 6 dage ved – 29 °C.

b)

Kød med et tværsnit eller en tykkelse på mellem 15 cm og 50 cm skal fryses i henhold til en af følgende kombinationer af tid og temperatur: — 30 dage ved – 15 °C — 20 dage ved – 25 °C — 12 dage ved – 29 °C. Temperaturen i fryserummet må ikke være højere end den valgte inaktiveringstemperatur. Den skal måles termoelektrisk med kalibreret udstyr og registreres kontinuerligt. Temperaturen må ikke måles direkte i kuldeluftstrømmen. Udstyret skal opbevares under lås og lukke. Temperaturdiagrammerne skal indeholde de relevante data fra kødinspektionen ved import samt dato og klokkeslæt for nedfrysningens påbegyndelse og afslutning, og de skal opbevares i et år. Hvis der anvendes frysetunneler og de i del A og B beskrevne procedurer ikke følges nøje, skal fødevarevirksomhedslederen over for den kompetente myndighed kunne dokumentere, at den alternative metode effektivt dræber trikiner i svinekød.

a)

De generelle bestemmelser i litra a)-e) i del A (metode 1) overholdes, og følgende kombinationer af tid og temperatur finder anvendelse: — 106 timer ved – 18 °C — 82 timer ved – 21 °C — 63 timer ved – 23,5 °C — 48 timer ved – 26 °C — 35 timer ved – 29 °C — 22 timer ved – 32 °C — 8 timer ved – 35 °C — 1/2 time ved – 37 °C.

b)

Temperaturen skal måles termoelektrisk med kalibreret udstyr og registreres kontinuerligt. Termometrets sonde anbringes i centrum af et kødstykke, som ikke må være mindre end det tykkeste kødstykke, der skal fryses. Dette kødstykke anbringes på det dårligst egnede sted i fryserummet og ikke for tæt på køleudstyret eller direkte i kuldeluftstrømmen. Udstyret skal opbevares under lås og lukke. Temperaturdiagrammerne skal indeholde de relevante data fra kødinspektionen ved import samt dato og klokkeslæt for nedfrysningens påbegyndelse og afslutning, og de skal opbevares i et år.

a)

Der udtages prøver på mindst 10 g af tunge- eller kæbemusklen på heste og af forben, tunge eller diafragma på vildsvin.

b)

Hvis det drejer sig om heste, hvor de pågældende muskler mangler, udtages der en større prøve af en af diafragmas hovedmuskler ved overgangen til den senede del. Musklen skal være fri for bindevæv og fedt.

c)

En prøve på mindst 5 g fordøjes ifølge referencepåvisningsmetoden fastsat i kapitel I eller en ligestillet metode fastsat i bilag II. For hver fordøjelse må den samlede vægt af muskelvæv under undersøgelse ikke overstige 100 g for metoden fastsat i kapitel I og metode A og B fastsat i kapitel II og 35 g for metode C fastsat i kapitel II.

d)

Hvis resultatet er positivt, skal der tages endnu en prøve på 50 g til efterfølgende uafhængig undersøgelse.

e)

Alt kød af andet vildt end vildsvin, f.eks. bjørne, kødædende pattedyr (herunder havpattedyr) og krybdyr, undersøges, uden at bestemmelserne om bevarelse af dyrearter tilsidesættes, ved at der udtages prøver på 10 g muskelvæv fra de steder, parasitterne typisk findes, eller større prøver, hvis disse steder ikke forefindes. De steder, parasitterne typisk findes, er: i) hos bjørne: diafragma, kæbemuskel og tunge ii) hos hvalrosser: tunge iii) hos krokodiller: kæbemuskler, pterygoide muskler og interkostal muskulatur iv) hos fugle: hovedets muskler (f.eks. næbbets og halsens muskler).

f)

Fordøjelsesperioden skal være tilstrækkelig lang til at sikre passende fordøjelse af de pågældende dyrs væv, men den må ikke overstige 60 minutter.

a)

Antallet af trikintilfælde (importerede og indenlandske) hos mennesker, herunder epidemiologiske data, indberettes i overensstemmelse med beslutning 2000/96/EF.

b)

Antallet af test og resultaterne af trikinundersøgelserne af tamsvin, vildsvin, heste, vildt og andre modtagelige dyr indsendes i overensstemmelse med bilag IV til direktiv 2003/99/EF. Data om tamsvin skal mindst indeholde bestemte oplysninger vedrørende: i) test på dyr, der er opdrættet under kontrollerede opstaldningsforhold ii) test på avlssøer, -orner og slagtesvin.