Search for a command to run...
(Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/983 af 24. juni 2015 om proceduren for udstedelse af det europæiske erhvervspas og anvendelsen af advarselsordningen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF (EØS-relevant tekst))
Denne forordning fastlægger regler for proceduren vedrørende udstedelsen af det europæiske erhvervspas i henhold til artikel 4a til 4e i direktiv 2005/36/EF for de erhverv, der er opført i bilag I til denne forordning og om anvendelsen af advarselsordningen fastlagt i artikel 56a i nævnte direktiv.
1. Hver medlemsstat udpeger kompetente myndigheder, som er ansvarlige for behandlingen af ansøgninger om det europæiske erhvervspas for hvert af de erhverv, der er opført i bilag I for hele deres område eller, hvis det er relevant, dele deraf.
Med henblik på gennemførelsen af artikel 7 tildeler hver medlemsstat en eller flere kompetente myndigheder ansvaret for at fordele ansøgningerne om det europæiske erhvervspas til den relevante kompetente myndighed på dens område.
2. Medlemsstaterne registrerer i informationssystemet for det indre marked (IMI), som er oprettet ved forordning (EU) nr. 1024/2012, mindst én kompetent myndighed for hvert erhverv, der er opført i bilag I til denne forordning, og mindst én kompetent myndighed med ansvar for at fordele ansøgningerne om det europæiske erhvervspas inden for deres område senest den 18. januar 2016.
3. Den samme kompetente myndighed kan udpeges som den kompetente myndighed med ansvar for ansøgninger om det europæiske erhvervspas og som den kompetente myndighed med ansvar for at fordele ansøgninger om det europæiske erhvervspas.
1. Ansøgere skal oprette en sikker personlig konto i det onlineværktøj, der er omhandlet i artikel 4b, stk. 1, i direktiv 2005/36/EF, for onlineindsendelse af en ansøgning om det europæiske erhvervspas. Dette onlineværktøj leverer oplysninger om formålet, omfanget og arten af databehandlingen, herunder oplysninger om ansøgernes rettigheder som registrerede. Ved anvendelse af onlineværktøjet skal ansøgerne bedes om deres udtrykkelige tilladelse til behandling af deres personoplysninger i IMI.
2. Onlineværktøjet, som er omhandlet i artikel 4b, stk. 1, i direktiv 2005/36/EF, skal give ansøgeren mulighed for at indsætte alle de nødvendige oplysninger i forbindelse med ansøgningen om det europæiske erhvervspas, som er omhandlet i artikel 4 i denne forordning, uploade kopier af dokumenter krævet for udstedelse af det europæiske erhvervspas i henhold til artikel 10, stk. 1, i nærværende forordning og modtage alle oplysninger online om status vedrørende behandlingen af ansøgningen om det europæiske erhvervspas, herunder om betalinger, der skal foretages.
3. Onlineværktøjet skal også give ansøgeren mulighed for at indsende yderligere oplysninger eller dokumenter og kræve korrektion, sletning eller blokering af sine personoplysninger indeholdt online i IMI-dossieret.
Ansøgeren skal anføre følgende oplysninger i ansøgningen om det europæiske erhvervspas:
a)
ansøgerens identitet
b)
det berørte erhverv
c)
medlemsstaten, hvor ansøgeren agter at være etableret, eller medlemsstaten, hvor ansøgeren midlertidigt og lejlighedsvist agter at levere tjenesteydelser
d)
medlemsstaten, hvor ansøgeren på ansøgningstidspunktet er lovligt etableret med henblik på at udøve de pågældende aktiviteter
e)
formålet med den påtænkte erhvervsmæssige aktivitet:
i)
etablering
ii)
midlertidig og lejlighedsvis levering af tjenesteydelser
f)
valg af én af de følgende ordninger:
i)
i tilfælde af etablering, valg af én af ordningerne:
—
automatisk anerkendelse i henhold til afsnit III, kapitel III, i direktiv 2005/36/EF
—
generel anerkendelsesordning i henhold til afsnit III, kapitel I, i direktiv 2005/36/EF
ii)
i tilfælde af midlertidig og lejlighedsvis levering af tjenesteydelser, valg af én af ordningerne:
—
fri udveksling af tjenesteydelser med forudgående kontrol af kvalifikationer i henhold til artikel 7, stk. 4, i direktiv 2005/36/EF
—
fri udveksling af tjenesteydelser uden forudgående kontrol af kvalifikationer, jf. artikel 7, stk. 4, i direktiv 2005/36/EF
g)
andre oplysninger, der er specifikke for ordningen i litra f).
Med hensyn til første afsnit, litra d), angiver ansøgeren den medlemsstat, hvor han har opnået den krævede erhvervsmæssige kvalifikation, hvis ansøgeren ikke er lovligt etableret på ansøgningstidspunktet. Hvis ansøgeren har opnået sine erhvervsmæssige kvalifikationer i mere end en medlemsstat, skal ansøgeren blandt de kvalifikationsudstedende medlemsstater vælge den medlemsstat, der skal modtage ansøgningen om det europæiske erhvervspas.
Med hensyn til første afsnit, litra f), beder hjemlandets kompetente myndighed ansøgeren om at genindsende ansøgningen under den rette ordning senest én uge efter at have modtaget ansøgningen om det europæiske erhvervspas, hvis ansøgeren ikke har angivet den relevante ordning. Hvor det er relevant, hører hjemlandets kompetente myndighed først værtsmedlemsstatens kompetente myndighed.
Data, der vedrører ansøgerens identitet, og dokumenterne omhandlet i artikel 10, stk. 1, lagres i ansøgerens IMI-dossier. Sådanne data skal være genanvendelige for efterfølgende ansøgninger, såfremt ansøgeren går med til sådan genanvendelse, og dataene stadig er gyldige.
1. Onlineværktøjet, jf. artikel 4b, stk. 1, i direktiv 2005/36/EF, overfører ansøgningen om det europæiske erhvervspas til IMI på en sikker måde, så den kan behandles af hjemlandets relevante kompetente myndighed, jf. stk. 2 eller 3 i nærværende artikel.
2. Hvis ansøgeren er lovligt etableret i en medlemsstat på ansøgningstidspunktet, overfører IMI ansøgningen om det europæiske erhvervspas til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor ansøgeren er lovligt etableret.
Den kompetente myndighed i hjemlandet kontrollerer om ansøgeren er lovligt etableret i medlemsstaten og attesterer lovligheden af etableringen i IMI-dossieret. Den uploader også ethvert relevant bevis på ansøgerens lovlige oprettelse eller tilføjer en henvisning til det relevante nationale register.
Når hjemlandets kompetente myndighed ikke er i stand til på anden måde at bekræfte ansøgerens lovlige etablering inden for dens område, skal den anmode ansøgeren om dokumentation for den lovlige etablering senest en uge efter at have modtaget ansøgningen om det europæiske erhvervspas, jf. artikel 4b, stk. 3 i direktiv 2005/36/EF. Hjemlandets kompetente myndighed skal anse disse dokumenter som manglende dokumenter i henhold til artikel 4b, stk. 3, og artikel 4c, stk. 1, eller artikel 4d, stk. 1, i direktiv 2005/36/EF.
3. I de i artikel 4, andet afsnit, i denne forordning omhandlede tilfælde overføres ansøgningen om det europæiske erhvervspas gennem IMI til den kompetente myndighed i den medlemsstat, der udstedte den påkrævede erhvervsmæssige kvalifikation.
4. De kompetente myndigheder i andre medlemsstater, der udstedte dokumentation for erhvervsmæssige kvalifikationer, skal samarbejde og være behjælpelige ved enhver anmodning om oplysninger fra hjemlandets eller fra værtsmedlemsstatens kompetente myndighed i forbindelse med en ansøgning om det europæiske erhvervspas under proceduren for det europæiske erhvervspas.
1. I tilfælde hvor en medlemsstat udpeger mere end en kompetent myndighed til at være ansvarlig for ansøgningerne om det europæiske erhvervspas for et givent erhverv inden for dens område eller dele deraf, skal en kompetent myndighed, der er givet ansvaret for at fordele ansøgningerne om det europæiske erhvervspas, sikre, at ansøgningen sendes hurtigst muligt til den relevante kompetente myndighed inden for medlemsstatens område.
2. Hvis ansøgeren har indsendt ansøgningen til en anden medlemsstat end sit eget hjemland, jf. artikel 6, stk. 2 eller 3, kan den kompetente myndighed, der har ansvaret for at fordele ansøgninger om det europæiske erhvervspas i den medlemsstat, der modtog ansøgningen, afvise at behandle ansøgningen senest én uge efter at have modtaget ansøgningen om det europæiske erhvervspas og oplyse ansøgeren herom.
1. Hvis en medlemsstat tillader indsendelse af skriftlige ansøgninger om det europæiske erhvervspas og efter modtagelse af en sådan skriftlig ansøgning finder, at den ikke er kompetent til at behandle denne, jf. artikel 6, stk. 2 eller 3, kan den afvise at undersøge ansøgningen og oplyse ansøgeren herom senest en uge efter at have modtaget ansøgningen.
2. I tilfælde af skriftlige ansøgninger om det europæiske erhvervspas udfylder hjemlandets kompetente myndighed ansøgningen om det europæiske erhvervspas i onlineværktøjet, jf. artikel 4b, stk. 1, i direktiv 2005/36/EF, på vegne af ansøgeren ud fra den skriftlige ansøgning om det europæiske erhvervspas, som ansøgeren har indsendt.
3. Hjemlandets kompetente myndighed sender opdateringer til ansøgeren om behandlingen af den skriftlige ansøgning om det europæiske erhvervspas, herunder enhver påmindelse i henhold til artikel 4e, stk. 5, i direktiv 2005/36/EF eller enhver anden relevant oplysning uden for IMI, i henhold til nationale administrative procedurer. Den skal hurtigst muligt sende ansøgeren bevis for resultatet af proceduren om det europæiske erhvervspas, jf. artikel 21 i denne forordning, efter afslutningen på proceduren om det europæiske erhvervspas.
1. Hvis hjemlandets kompetente myndighed kræver betaling for at behandle ansøgninger om det europæiske erhvervspas, skal den via onlineværktøjet, jf. artikel 4b, stk. 1, i direktiv 2005/36/EF, senest en uge efter at have modtaget ansøgningen om det europæiske erhvervspas oplyse ansøgeren om beløbet, der skal betales, betalingsmetoderne, enhver reference, der skal nævnes samt det krævede bevis på gennemført betaling, og den skal fastsætte en rimelig betalingsfrist.
2. Hvis værtsmedlemsstatens kompetente myndighed kræver betaling for at behandle ansøgninger om det europæiske erhvervspas, skal den via onlineværktøjet, jf. artikel 4b, stk. 1, i direktiv 2005/36/EF, så snart ansøgningen om det europæiske erhvervspas blev sendt til den af hjemlandets kompetente myndighed afgive oplysningerne omhandlet i denne artikel, stk. 1, og den skal fastsætte en rimelig betalingsfrist.
1. Medlemsstaternes kompetente myndigheder kan kun kræve følgende dokumenter for at udstede det europæiske erhvervspas til etablering:
a)
i tilfælde af automatisk anerkendelse fastlagt i afsnit III, kapitel III, i direktiv 2005/36/EF, de dokumenter, der er angivet i bilag II, del A, stk. 1, til denne forordning
b)
i tilfælde af en generel anerkendelsesordning fastlagt i afsnit III, kapitel I, i direktiv 2005/36/EF, de dokumenter, der er angivet i bilag II, del A, stk. 2, til denne forordning.
Medlemsstaternes kompetente myndigheder kan kun kræve de dokumenter, der er angivet i bilag II, del B, for udstedelse af det europæiske erhvervspas for midlertidig og lejlighedsvis levering af tjenesteydelser.
Ansøgeren anmodes kun om dokumenterne omhandlet i bilag II, del A, stk. 1, litra d), og stk. 2, litra g), og del B, litra a), c) og d), såfremt værtsmedlemsstatens kompetente myndighed kræver dette.
2. Medlemsstaterne specificerer hvilke dokumenter, der kræves for at udstede det europæiske erhvervspas, og sender de andre medlemsstater denne oplysning via IMI.
3. Dokumenter, der kræves i overensstemmelse med nærværende artikel, stk. 1 og 2, anses som manglende dokumenter i henhold til artikel 4b, stk. 3, og artikel 4c, stk. 1, eller artikel 4d, stk. 1, i direktiv 2005/36/EF.
1. Når hjemlandets kompetente myndighed ifølge national lovgivning er blevet udpeget som ansvarlig for udstedelse af ethvert af de dokumenter, der kræves for udstedelse af det europæiske erhvervspas under artikel 10, skal den uploade disse dokumenter direkte i IMI.
2. Uanset nærværende forordnings artikel 10, stk. 3, skal hjemlandets kompetente myndighed ikke anse dokumenter omhandlet i denne artikel, stk. 1, som manglende dokumenter i henhold til artikel 4b, stk. 3 og artikel 4c, stk. 1, eller artikel 4d, stk. 1, i direktiv 2005/36/EF, når disse dokumenter ikke er blevet uploadet i IMI i overensstemmelse med stk. 1.
3. Onlineværktøjet, jf. artikel 4b, stk. 1, i direktiv 2005/36/EF, skal gøre det muligt for ansøgeren at uploade kopier af ethvert krævet bilag udstedt af hjemlandets kompetente myndigheder.
1. Hvis ansøgeren ikke forelægger et dokument, som er omhandlet i bilag II, del A, stk. 2, litra c) og d) eller del B, litra d), til denne forordning sammen med ansøgningen om det europæiske erhvervspas, skal hjemlandets kompetente myndighed uanset denne forordnings artikel 10, stk. 3, ikke anse disse dokumenter som manglende dokumenter i henhold til artikel 4b, stk. 3, og artikel 4d, stk. 1, i direktiv 2005/36/EF.
2. Værtsmedlemsstatens kompetente myndighed kan anmode ansøgeren direkte om at indsende dokumenterne omhandlet i denne artikel, stk. 1, eller anmode hjemlandet herom i henhold til artikel 4d, stk. 3, i direktiv 2005/36/EF.
3. Hvis ansøgeren efter hjemlandets anmodning herom ikke forelægger de i stk. 2 omhandlede dokumenter, træffer værtsmedlemsstatens kompetente myndighed sin afgørelse om udstedelsen af det europæiske erhvervspas på baggrund af de foreliggende oplysninger.
1. Onlineværktøjet, jf. artikel 4b, stk. 1, i direktiv 2005/36/EF, skal gøre det muligt for ansøgeren at indsende et dokument, der beviser sprogkundskaber, hvilket værtsmedlemsstaten kan kræve i henhold til artikel 53 i nævnte direktiv efter at have udstedt det europæiske erhvervspas.
2. Dokumentation for sprogkundskaber skal ikke være et af de dokumenter, der er krævet for udstedelse af det europæiske erhvervspas.
3. Værtsmedlemsstatens kompetente myndighed kan ikke afvise at udstede et europæisk erhvervspas på baggrund af manglende bevis for sprogkundskaber, jf. artikel 53 i direktiv 2005/36/EF.
1. I tilfælde hvor hjemlandets kompetente myndighed har udstedt et dokument, der er krævet for udstedelsen af det europæiske erhvervspas ifølge artikel 10, attesterer den i IMI-dossieret, at dokumentet er gyldigt og ægte.
2. Når det krævede dokument er udstedt af et andet nationalt organ i hjemlandet kan hjemlandets kompetente myndighed i tilfælde af behørigt begrundet tvivl anmode det relevante nationale organ om at bekræfte dokumentets gyldighed og ægthed. Den attesterer i IMI, at dokumentet er gyldigt og ægte, efter at have modtaget bekræftelse herpå.
3. Hvis et dokument er udstedt i en anden medlemsstat, kontakter hjemlandets kompetente myndighed via IMI den anden medlemsstats kompetente myndighed, der er ansvarlig for ansøgninger om det europæiske erhvervspas (eller den anden medlemsstats andre relevante nationale organer, der er registreret i IMI), for at kontrollere dokumentets gyldighed og ægthed. Efter at kontrollen er fuldført, attesterer den i IMI, at den anden medlemsstats kompetente myndighed har bekræftet, at dokumentet er gyldigt og ægte.
I tilfælde omhandlet i første afsnit samarbejder de andre medlemsstaters kompetente myndigheder, der er ansvarlige for ansøgninger om det europæiske erhvervspas (eller de andre medlemsstaters andre nationale organer, der er registreret i IMI), og svarer hurtigst muligt på enhver anmodning om oplysninger fra hjemlandets kompetente myndighed.
4. Hjemlandets kompetente myndighed beskriver indholdet af alle dokumenterne i de felter i IMI, der er strukturerede på forhånd, inden den attesterer ægtheden og gyldigheden af det dokument, der er udstedt og uploadet i IMI i henhold til artikel 11, stk. 1, i denne forordning. Hjemlandets kompetente myndighed sikrer, når det er relevant, at oplysningerne, der beskriver dokumenterne indsendt af ansøgeren gennem onlineværktøjet, jf. artikel 4b, stk. 1, i direktiv 2005/36/EF, er nøjagtige.
1. Hjemlandets kompetente myndighed informerer ansøgeren inden for de tidsfrister, der er fastlagt i artikel 4c, stk. 1, og artikel 4d, stk. 1, i direktiv 2005/36/EF om behovet for kun at indsende en bekræftet kopi, hvis det relevante nationale organ i hjemlandet eller den kompetente myndighed eller et andet relevant nationalt organ i en anden medlemsstat ikke har bekræftet gyldigheden og ægtheden af et krævet dokument i henhold til kontrolprocedurerne fastsat i artikel 14 i denne forordning, og hvis sådanne bekræftede kopier er krævet af værtsmedlemsstaten i henhold til stk. 2 i denne artikel.
I tilfælde omhandlet i artikel 6, stk. 2, tredje afsnit, i nærværende forordning og i tilfælde af begrundet tvivl kan hjemlandets kompetente myndighed inden for de tidsfrister, der er fastsat i artikel 4c, stk. 1, og artikel 4d, stk. 1, i direktiv 2005/36/EF, kræve af ansøgeren, at denne indsender en bekræftet kopi af beviset for sin lovlige oprettelse.
2. Medlemsstaterne specificerer i IMI de dokumenttyper, som de vil kræve bekræftede kopier af fra ansøgeren i henhold til stk. 1, og sender denne oplysning til de andre medlemsstater via IMI.
3. Stk. 1 og 2 i denne artikel berører ikke værtsmedlemsstatens kompetente myndigheds ret til at kræve yderligere oplysninger eller indsendelse af en bekræftet kopi i tilfælde af, at hjemlandets kompetente myndighed har behørigt begrundet tvivl i henhold til artikel 4d, stk. 2 og 3, i direktiv 2005/36/EF.
4. I tilfælde af behørigt begrundet tvivl kan værtsmedlemsstatens kompetente myndighed anmode ansøgeren om at indsende en bekræftet kopi og fastsætte en rimelig frist herfor.
1. Medlemsstaterne specificerer i IMI de typer bekræftede kopier, der accepteres inden for deres område i henhold til medlemsstatens lovgivningsmæssige eller administrative bestemmelser og sender disse oplysninger til andre medlemsstater via IMI.
2. Medlemsstaternes kompetente myndigheder skal acceptere bekræftede kopier udstedt af andre medlemsstater i henhold til denne medlemsstats lovgivningsmæssige eller administrative bestemmelser.
3. I tilfælde af behørigt begrundet tvivl vedrørende gyldigheden og ægtheden af en kopi, der er bekræftet af en anden medlemsstat, sender de kompetente myndigheder en anmodning om yderligere oplysninger til de relevante kompetente myndigheder i den anden medlemsstat via IMI. De kompetente myndigheder i de andre medlemsstater skal samarbejde og svare hurtigst muligt.
4. Efter at have modtaget en bekræftet kopi fra ansøgeren skal den kompetente myndighed uploade en elektronisk udgave af det bekræftede dokument og attestere kopiens ægthed i IMI-dossieret.
5. Ansøgeren kan i stedet for en bekræftet kopi fremlægge originalen af dokumentet for hjemlandets kompetente myndighed, som dernæst attesterer ægtheden af den elektroniske kopi af et originalt dokument i IMI-dossieret.
6. Hvis ansøgeren ikke leverer en bekræftet kopi af et krævet dokument inden den frist, der er fastlagt i artikel 4d, stk. 1, i direktiv 2005/36/EF, suspenderes tidsfristerne ikke for at overføre ansøgningen til værtsmedlemsstatens kompetente myndighed. Dokumentet påføres en bemærkning i IMI om, at der afventes en bekræftelse på ægtheden og gyldigheden, indtil en bekræftet kopi er modtaget og uploadet af hjemlandets kompetente myndighed.
7. Hvis ansøgeren ikke leverer en bekræftet kopi af et krævet dokument inden den frist, der er fastlagt i artikel 4c, stk. 1, i direktiv 2005/36/EF, kan hjemlandets kompetente myndighed afvise at udstede et europæisk erhvervspas for midlertidig og lejlighedsvis levering af tjenesteydelser andre end dem, der er omfattet i henhold til artikel 7, stk. 4, i direktiv 2005/36/EF.
8. I tilfælde af at værtsmedlemsstatens kompetente myndighed ikke modtager en bekræftet kopi af et påkrævet dokument fra enten hjemlandets kompetente myndighed eller ansøgeren, kan den træffe en afgørelse på baggrund af de tilgængelige oplysninger inden for de tidsfrister, der er fastsat i artikel 4d, stk. 2 og 3 og stk. 5, andet afsnit, i direktiv 2005/36/EF.
1. Hjemlandets kompetente myndigheder kan kun anmode om almindelige eller bekræftede oversættelser af følgende bilag for ansøgningen om det europæiske erhvervspas, hvis værtsmedlemsstatens kompetente myndighed specifikt anmoder herom i henhold til artikel 18, stk. 1:
a)
bevis for ansøgerens nationalitet
b)
dokumentationen for de formelle kvalifikationer omhandlet i bilag II, del A, stk. 1, litra b), udstedt af hjemlandet
c)
certifikaterne omhandlet i bilag II, del A, stk. 1, litra c) og stk. 2, litra f), udstedt af hjemlandets kompetente myndigheder, der er ansvarlige for ansøgninger om det europæiske erhvervspas, eller andre af hjemlandets relevante nationale organer
d)
attesteringen af den lovlige etablering, jf. bilag II, del B, litra b), og artikel 6, stk. 2, tredje afsnit, i denne forordning, og de dokumenter, der kan kræves i henhold til bilag VII, stk. 1, litra d), og artikel 7, stk. 2, litra b) og e), i direktiv 2005/36/EF og er udstedt af hjemlandets kompetente myndigheder, der er ansvarlige for ansøgninger om det europæiske erhvervspas, eller andre af hjemlandets relevante nationale organer.
2. Hver medlemsstat specificerer i IMI de dokumenter, som dets kompetente myndigheder i deres egenskab af værtsmedlemsstatens kompetente myndigheder kræver almindelige eller bekræftede oversættelser af fra ansøgeren i henhold til stk. 3 og 4, og de accepterede sprog og sender disse oplysninger til andre medlemsstater via IMI.
3. Uanset stk. 1 anmoder hjemlandets kompetente myndighed senest en uge efter at have modtaget en ansøgning om det europæiske erhvervspas, i henhold til artikel 4b, stk. 3, og artikel 4c, stk. 1, eller artikel 4d, stk. 1, i direktiv 2005/36/EF, ansøgeren om oversættelser af de krævede dokumenter specificeret i bilag II til de sprog, der accepteres af værtsmedlemsstatens kompetente myndighed, hvis oversættelse af disse dokumenter er krævet af værtsmedlemsstatens kompetente myndighed i henhold til stk. 2 i denne artikel.
4. Hvis ansøgeren har leveret dokumenterne omhandlet i bilag II, del A, stk. 2, litra c) og d), eller del B, litra d), sammen med ansøgningen om det europæiske erhvervspas, anmoder hjemlandets kompetente myndighed om oversættelser af disse dokumenter til de sprog, der accepteres af værtsmedlemsstatens kompetente myndighed.
5. Hvis ansøgeren ikke leverer en krævet oversættelse af et dokument omhandlet i denne artikel, stk. 4, skal hjemlandets kompetente myndighed ikke anse disse oversættelser som manglende dokumenter i henhold til artikel 4b, stk. 3, og artikel 4d, stk. 1, i direktiv 2005/36/EF.
1. I tilfælde af behørigt begrundet tvivl kan værtsmedlemsstatens kompetente myndighed anmode om yderligere oplysninger, herunder almindelige eller bekræftede oversættelser fra hjemlandets kompetente myndighed i henhold til artikel 4d, stk. 2 og 3, i direktiv 2005/36/EF.
2. I tilfælde omhandlet i stk. 1 kan værtsmedlemsstatens kompetente myndighed også anmode ansøgeren om at indsende almindelige eller bekræftede oversættelser og kan fastsætte en rimelig frist for indsendelsen.
3. I tilfælde af at værtsmedlemsstatens kompetente myndighed ikke modtager en krævet oversættelse fra enten hjemlandets kompetente myndighed eller ansøgeren, kan den træffe en afgørelse på baggrund af de tilgængelige oplysninger inden for de tidsfrister, der er fastsat i artikel 4d, stk. 2 og 3 og stk. 5, andet afsnit, i direktiv 2005/36/EF.
1. Hver medlemsstat specificerer i IMI hvilke bekræftede oversættelser, der accepteres inden for deres område i henhold til medlemsstatens lovgivningsmæssige eller administrative bestemmelser og sender disse oplysninger til andre medlemsstater via IMI.
2. Medlemsstaternes kompetente myndigheder skal acceptere bekræftede oversættelser udstedt af en anden medlemsstat i henhold til den pågældende medlemsstats lovgivningsmæssige eller administrative bestemmelser.
3. I tilfælde af behørigt begrundet tvivl vedrørende gyldigheden og ægtheden af en oversættelse, der er bekræftet af en anden medlemsstat, sender medlemsstatens kompetente myndighed en anmodning om yderligere oplysninger til de relevante myndigheder i den anden medlemsstat via IMI. I sådanne tilfælde skal de relevante myndigheder i de andre medlemsstater samarbejde og svare hurtigst muligt.
4. Efter at have modtaget en bekræftet oversættelse fra ansøgeren, jf. dog stk. 3, skal medlemsstatens kompetente myndighed uploade en elektronisk udgave af den bekræftede oversættelse og attestere i IMI-dossieret, at oversættelsen er bekræftet.
5. Før der anmodes om bekræftede oversættelser skal værtsmedlemsstatens kompetente myndighed i tilfælde af behørigt begrundet tvivl om nogle af dokumenterne nævnt i artikel 17, stk. 1 sende en anmodning om yderligere oplysninger via IMI til hjemlandets kompetente myndighed eller andre medlemsstaters kompetente myndigheder, der har udstedt det relevante dokument.
1. For etablering og for midlertidig og lejlighedsvis levering af tjenesteydelser i henhold til artikel 7, stk. 4, i direktiv 2005/36/EF skal værtsmedlemsstatens kompetente myndighed enten træffe en afgørelse om at udstede et europæisk erhvervspas, en afgørelse om at afvise at udstede det europæiske erhvervspas eller en afgørelse om at anvende udligningsforanstaltninger i henhold til artikel 7, stk. 4, fjerde afsnit, eller artikel 14 i direktiv 2005/36/EF.
2. For midlertidig og lejlighedsvis levering af andre tjenesteydelser end dem, der er omfattet af artikel 7, stk. 4, i direktiv 2005/36/EF, skal hjemlandets kompetente myndighed enten træffe en afgørelse om at udstede det europæiske erhvervspas, en afgørelse om at afvise at udstede det europæiske erhvervspas eller en afgørelse om at forlænge gyldigheden af det udstedte europæiske erhvervspas.
3. I tilfælde, hvor værtsmedlemsstatens kompetente myndighed træffer en afgørelse om at anvende udligningsforanstaltninger over for ansøgeren i henhold til artikel 14 eller artikel 7, stk. 4, i direktiv 2005/36/EF, skal en sådan afgørelse også indeholde oplysninger om indholdet af de anvendte udligningsforanstaltninger, begrundelsen for udligningsforanstaltningerne og ansøgerens forpligtelser til at informere den kompetente myndighed om udligningsforanstaltningens fuldførelse. Undersøgelsen af ansøgningen om det europæiske erhvervspas suspenderes, indtil ansøgeren har gennemført udligningsforanstaltningerne fuldt ud.
Efter vellykket gennemførelse af udligningsforanstaltningerne informerer ansøgeren gennem onlineværktøjet, jf. artikel 4b, stk. 1, i direktiv 2005/36/EF, værtsmedlemsstatens kompetente myndighed herom, hvis myndigheden kræver dette.
I tilfælde, hvor værtsmedlemsstatens kompetente myndighed træffer en afgørelse om at anvende udligningsforanstaltninger i henhold til artikel 7, stk. 4, i direktiv 2005/36/EF, bekræfter værtsmedlemsstatens kompetente myndighed i IMI, om den har givet ansøgeren en mulighed for at tage egnethedsprøven inden for én måned af afgørelsen om at anvende udligningsforanstaltninger.
Værtsmedlemsstatens kompetente myndighed bekræfter den vellykkede gennemførelse af udligningsforanstaltningerne i IMI og udsteder det europæiske erhvervspas.
4. I tilfælde, hvor værtsmedlemsstatens kompetente myndighed træffer en afgørelse om at afvise at udstede det europæiske erhvervspas, skal en sådan afgørelse også indeholde begrundelserne. Medlemsstaterne sikrer, at passende retlige klagemuligheder er til rådighed for den enkelte berørte hvad angår en afgørelse om at afvise at udstede et europæisk erhvervspas, og skal give ansøgeren oplysninger om retten til at appellere afgørelsen i henhold til national lovgivning.
5. IMI skal gøre det muligt for en medlemsstats kompetente myndigheder at træffe en afgørelse om at tilbagekalde et udstedt europæisk erhvervspas i behørigt begrundede tilfælde. Sådanne afgørelser skal også indeholde begrundelsen for tilbagekaldelsen. Medlemsstaterne sikrer, at passende retlige klagemuligheder er til rådighed for den enkelte berørte hvad angår en afgørelse om at tilbagekalde et udstedt europæisk erhvervspas, og skal give ansøgeren oplysninger om retten til at appellere i henhold til national lovgivning.
1. Onlineværktøjet, jf. artikel 4b, stk. 1, i direktiv 2005/36/EF, skal gøre det muligt for ansøgeren at generere et elektronisk dokument, der indeholder resultatet af proceduren om det europæiske erhvervspas, og at downloade enhver dokumentation i forbindelse med resultatet af proceduren om det europæiske erhvervspas.
2. Når det europæiske erhvervspas udstedes (herunder tilfælde nævnt i artikel 4d, stk. 5, første afsnit, i direktiv 2005/36/EF), skal det elektroniske dokument indeholde de oplysninger, der er fastsat i artikel 4e, stk. 4, i direktiv 2005/36/EF, og i tilfælde af et europæisk erhvervspas til etablering skal det indeholde en erklæring om, at det europæiske erhvervspas ikke udgør en godkendelse til at praktisere erhvervet i værtsmedlemsstaten.
3. Det elektroniske dokument skal indeholde sikkerhedselementer for at sikre følgende:
a)
dets ægthed, idet det garanteres, at dokumentet er genereret af en kompetent myndighed registreret og operationel i IMI, og at dets indhold er en ægte gengivelse af dataene
b)
dets integritet, idet det attesteres, at dossieret, der indeholder dokumentet, ikke er blevet modificeret eller ændret af en ekstern aktør, siden det blev oprettet i IMI-systemet på en bestemt dato og et bestemt tidspunkt.
1. Europa-Kommissionen leverer et onlinekontrolsystem, der gør det muligt for interesserede tredjeparter, som ikke har adgang til IMI, at kontrollere gyldigheden og ægtheden af det europæiske erhvervspas online.
2. I tilfælde af opdateringer af IMI-dossieret vedrørende indehaveren af det europæiske erhvervspas' ret til at varetage erhvervsaktiviteter i henhold til artikel 4e, stk. 1, i direktiv 2005/36/EF, vises der en besked til interesserede tredjeparter om, at der kan indhentes yderligere oplysninger hos værtsmedlemsstatens kompetente myndighed. Beskeden formuleres neutralt under hensyntagen til behovet for at sikre, at indehaveren af det europæiske erhvervspas formodes at være uskyldig. Hvis der er tale om det europæiske erhvervspas for etablering, skal der også vises en besked, der indeholder en erklæring om, at det europæiske erhvervspas ikke udgør en godkendelse til at praktisere erhvervet i værtsmedlemsstaten.
1. Medlemsstaterne udpeger kompetente myndigheder til at behandle udgående og indgående advarsler i henhold til artikel 56a, stk. 1 eller 3, i direktiv 2005/36/EF.
2. For at sikre, at indgående advarsler kun behandles af de relevante kompetente myndigheder, tildeler hver medlemsstat opgaven med at koordinere indgående advarsler til en eller flere kompetente myndigheder. Disse kompetente myndigheder sikrer, at advarsler fordeles hurtigst muligt til de rette kompetente myndigheder.
3. Medlemsstaterne kan tildele opgaven med at koordinere udgående advarsler til en eller flere kompetente myndigheder.
1. Advarslerne skal indeholde de oplysninger, der er fastsat i artikel 56a, stk. 2 eller 3, i direktiv 2005/36/EF.
2. Kun kompetente myndigheder, der er udpeget til at behandle en advarsel i henhold til artikel 56a, stk. 1 eller 3, i direktiv 2005/36/EF, skal have adgang til oplysningerne omhandlet i denne artikel, stk. 1.
3. Kompetente myndigheder, der har fået til opgave at koordinere indgående advarsler, skal kun have adgang til data omhandlet i artikel 56a, stk. 2, litra b) og d) i direktiv 2005/36/EF, medmindre advarslen efterfølgende også blev givet til dem som en myndighed, der behandler indgående advarsler.
4. I tilfælde af at en kompetent myndighed, der behandler indgående advarsler har brug for andre oplysninger end dem, der er fastsat i artikel 56a, stk. 2 eller 3, i direktiv 2005/36/EF, anvender den funktionen i IMI for at anmode om oplysninger som fastlagt i artikel 56, stk. 2a, i direktiv 2005/36/EF.
1. I henhold til artikel 4e, stk. 1, i direktiv 2005/36/EF skal de kompetente myndigheder, der behandlede en ansøgning om et europæisk erhvervspas under artikel 2, stk. 1, i denne forordning, når der er en advarsel om indehaveren af et europæisk erhvervspas, sikre opdateringen af det tilsvarende IMI-dossier med oplysninger, der er indeholdt i advarslen, herunder konsekvenser for udøvelsen af erhvervsaktiviteter.
2. Medlemsstaterne skal give de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for at behandle ansøgninger om det europæiske erhvervspas i henhold til artikel 2, stk. 1, adgang til de indgående advarsler for at sikre, at opdateringen af IMI-dossierne foretages rettidigt.
3. Indehaveren af et europæisk erhvervspas skal informeres om opdateringer omhandlet i denne artikel, stk. 1, gennem onlineværktøjet, jf. artikel 4b, stk. 1, i direktiv 2005/36/EF, eller med andre midler i tilfælde af en skriftlig ansøgning i henhold til artikel 8.
IMI skal gøre det muligt for de kompetente myndigheder, der behandler indgående eller udgående advarsler, at konsultere enhver advarsel, de har sendt eller modtaget i IMI, og som der ikke er indledt en afslutningsprocedure for, jf. artikel 28.
IMI skal have følgende funktioner til brug for de kompetente myndigheder, der er udpegede til at behandle indgående og udgående advarsler:
a)
udsendelse af advarsler som fastlagt i artikel 56a, stk. 1, 2 og 3, i direktiv 2005/36/EF
b)
tilbagetrækning af advarsler, der var udsendt på baggrund af en afgørelse, der siden blev tilbagekaldt eller annulleret
c)
korrigering af oplysninger, der er indeholdt i advarsler, og ændring af advarsler
d)
afslutning og sletning af advarsler som fastlagt i artikel 56a, stk. 5 og 7, i direktiv 2005/36/EF.
1. Data vedrørende advarsler kan behandles i IMI, så længe de er gyldige, herunder færdiggørelse af afslutningsproceduren, jf. artikel 56a, stk. 7, i direktiv 2005/36/EF.
2. Når advarslen ikke længere er gyldig på grund af sanktionens udløb, skal den kompetente myndighed, der sendte advarslen, jf. artikel 56a, stk. 1, i direktiv 2005/36/EF, i tilfælde, der ikke er omfattet af stk. 5 i nærværende artikel, ændre dens indhold eller afslutte advarslen senest tre dage efter vedtagelsen af den relevante afgørelse eller efter at have modtaget de relevante oplysninger, hvor vedtagelse af en sådan afgørelse ikke er et krav i henhold til national lovgivning. De kompetente myndigheder, der behandlede den indgående advarsel, og den pågældende erhvervsudøver skal straks informeres om enhver ændring vedrørende advarslen.
3. IMI sender regelmæssige påmindelser til de kompetente myndigheder, som behandlede den udgående advarsel, om at kontrollere, at oplysningerne indeholdt i advarslen stadig er korrekte.
4. I tilfælde af en tilbagekaldelsesafgørelse skal advarslen straks afsluttes af den kompetente myndighed, der oprindeligt udsendte den, og personoplysninger skal slettes i IMI senest tre dage efter som fastlagt i artikel 56a, stk. 7, i direktiv 2005/36/EF.
5. I tilfælde af, at en sanktion er udløbet på den dato, der er specificeret i artikel 56a, stk. 5, i direktiv 2005/36/EF, skal advarslen automatisk afsluttes af IMI, og personoplysninger slettes i systemet senest tre dage efter som fastlagt i artikel 56a, stk. 7, i direktiv 2005/36/EF.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 18. januar 2016.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
BILAG I
Erhverv, der er berettigede til det europæiske erhvervspas
1.
Sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje
2.
Farmaceuter (grunduddannelse)
3.
Fysioterapeuter
4.
Bjergførere
5.
Ejendomsmæglere.
BILAG II
Dokumenter krævet for udstedelse af det europæiske erhvervspas
A. ANERKENDELSE AF KVALIFIKATIONER I TILFÆLDE AF ETABLERING
1. Automatisk anerkendelse (afsnit III, kapitel III, i direktiv 2005/36/EF)
Følgende dokumenter er krævet for udstedelse af det europæiske erhvervspas under denne ordning:
a)
bevis på ansøgerens nationalitet (identitetskort eller pas eller anden dokumentation, som accepteres i henhold til hjemlandets nationale bestemmelser) og et dokument, der bekræfter ansøgerens fødested, når beviset på nationalitet ikke bekræfter fødestedet, og for statsborgere i lande uden for EØS et dokument, der beviser, at tredjelandsstatsborgere kan nyde godt af de rettigheder, der er fastlagt i direktiv 2005/36/EF i henhold til den relevante EU-lovgivning, f.eks. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF (), Rådets direktiv 2003/109/EF (), Rådets direktiv 2004/83/EF () eller Rådets direktiv 2009/50/EF ()
b)
bevis for formelle kvalifikationer og, hvor det er relevant, et certifikat, der ledsager beviset på de formelle kvalifikationer
c)
et af følgende certifikater afhængig af ansøgerens erhverv og situation:
i)
et overensstemmelsescertifikat, jf. bilag VII.2 til direktiv 2005/36/EF, hvor beviset på den formelle kvalifikation opfylder betingelserne for påkrævet uddannelse
ii)
et certifikat vedrørende ændret betegnelse, jf. artikel 23, stk. 6, i direktiv 2005/36/EF, hvor betegnelsen på den formelle kvalifikation ikke svarer til betegnelserne angivet i bilag V, punkt 5.2.2 eller 5.6.2, i direktiv 2005/36/EF, men kvalifikationen opfylder betingelserne for påkrævet uddannelse.
iii)
et certifikat om erhvervede rettigheder, jf. artikel 23, 33 eller 33a i direktiv 2005/36/EF, der bekræfter, at indehaveren af kvalifikationerne faktisk og retmæssigt har udøvet de pågældende aktiviteter i mindst den krævede periode og bekræfter opfyldelse af disse artiklers særlige krav, når uddannelsen blev påbegyndt før referencedatoerne fastlagt i bilag V, punkt 5.2.2 eller 5.6.2, i direktiv 2005/36/EF, og beviset på den formelle kvalifikation, der ikke opfylder alle betingelserne for påkrævet uddannelse.
d)
krævede dokumenter i overensstemmelse med bilag VII, stk. 1, litra d-g), i direktiv 2005/36/EF.
2. Generel anerkendelsesordning (afsnit III, kapitel I, i direktiv 2005/36/EF)
Følgende dokumenter er krævet for udstedelse af det europæiske erhvervspas under denne ordning:
a)
bevis på nationalitet og andre dokumenter omhandlet i stk. 1, litra a)
b)
attestering af erhvervsmæssig kompetence eller bevis på formel kvalifikation, alt efter hvad der er relevant, og et bevis i henhold til artikel 12 i direktiv 2005/36/EF, hvor det er relevant
c)
dokumenter, der giver yderligere oplysninger om uddannelsen vedrørende studiernes samlede længde, de læste fag og deres respektive andele og, hvor det er relevant, balancen mellem den teoretiske og den praktiske del
d)
følgende dokumenter vedrørende kvalifikationer, der måske kan kompensere for væsentlige forskelle mellem kvalifikationer og afbøde risikoen for udligningsforanstaltninger:
i)
dokumenter, der indeholder oplysninger om løbende faglig udvikling, seminarer, andre uddannelsesformer og livslang læring i henhold til artikel 14, stk. 5
ii)
en kopi af bevis for erhvervsmæssig erfaring, som klart identificerer den erhvervsmæssige aktivitet, som ansøgeren har udøvet
e)
bevis på erhvervsmæssig erfaring, jf. artikel 13, stk. 2, første afsnit, i direktiv 2005/36/EF, hvor det er relevant, under forudsætning af, at dokumenterne klart identificerer de pågældende erhvervsmæssige aktiviteter
f)
for migranter, der opfylder kravene fastsat i artikel 3, stk. 3, i direktiv 2005/36/EF, et certifikat på erhvervsmæssig erfaring, der beviser tre års erhvervsmæssig erfaring udstedt af den kompetente myndighed i den medlemsstat, der anerkendte tredjelandskvalifikationen i henhold til artikel 2, stk. 2, i direktiv 2005/36/EF eller, hvis den pågældende kompetente myndighed ikke kan bekræfte ansøgerens erhvervsmæssige erfaring, andet bevis på erhvervsmæssig erfaring, som klart beskriver de pågældende erhvervsmæssige aktiviteter
g)
krævede dokumenter i overensstemmelse med bilag VII, stk. 1, litra d)-g), i direktiv 2005/36/EF.
B. MIDLERTIDIG LEVERING AF TJENESTEYDELSER (afsnit II i direktiv 2005/36/EF)
Følgende dokumenter er krævet i tilfælde af, at tjenesteyderen udfører en tjenesteydelse for første gang, eller hvis der er væsentlige ændringer i ansøgerens situation, i henhold til artikel 7, stk. 2, i direktiv 2005/36/EF:
a)
bevis på nationalitet og andre dokumenter omhandlet i del A, stk. 1, litra a)
b)
attestering på lovlig etablering i hjemlandet, jf. artikel 7, stk. 2, litra b), i direktiv 2005/36/EF i tilfælde af artikel 6, stk. 2, tredje afsnit, i nærværende forordning
c)
andre dokumenter krævet i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, litra b), vedrørende retten til at udøve et erhverv og artikel 7, stk. 2, litra c) til e), i direktiv 2005/36/EF
d)
dokumenter, der giver yderligere oplysninger om uddannelsen omhandlet i dette bilag, del A, stk. 2, litra c) og d), når værtsmedlemsstaten anvender forudgående kontrol af kvalifikationerne i henhold til artikel 7, stk. 4, i direktiv 2005/36/EF.
() Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EØF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (EUT L 158 af 30.4.2004, s. 77).
() Rådets direktiv 2003/109/EF af 25. november 2003 om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding (EUT L 16 af 23.1.2004, s. 44).
() Rådets direktiv 2004/83/EF af 29. april 2004 om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse (EUT L 304 af 30.9.2004, s. 12).
() Rådets direktiv 2009/50/EF af 25. maj 2009 om indrejse- og opholdsbetingelser for tredjelandsstatsborgere med henblik på højt kvalificeret beskæftigelse (EUT L 155 af 18.6.2009, s. 17).
25.6.2015 DA Den Europæiske Unions Tidende L 159/27
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer , særlig artikel 4a, stk. 7, artikel 4b, stk. 4, artikel 4e, stk. 7, og artikel 56a, stk. 8,
efter høring af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Proceduren for udstedelse af det europæiske erhvervspas og anvendelsen af advarselsordningen fastsat i direktiv 2005/36/EF skal støttes af informationssystemet for det indre marked (IMI) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1024/2012 . Der bør derfor fastsættes regler om proceduren for udstedelse af det europæiske erhvervspas og anvendelsen af advarselsordningen i nævnte gennemførelsesretsakt.
(2) Kommissionen gennemførte en vurdering med inddragelse af de relevante interessenter og medlemsstaterne om formålstjenligheden ved at indføre det europæiske erhvervspas for læger, sygeplejersker, apotekere, fysioterapeuter, bjergførere, ejendomsmæglere og ingeniører. Efter denne vurdering udvalgte Kommissionen fem erhverv (sygeplejersker, apotekere, fysioterapeuter, bjergførere og ejendomsmæglere), for hvilke der bør indføres et europæisk erhvervspas. De valgte erhverv opfylder kravene fastsat i artikel 4a, stk. 7, i direktiv 2005/36/EF for så vidt angår deres nuværende eller potentielle mobilitetstal, reguleringen af dem i medlemsstaterne samt de interesser, som relevante interessenter har givet udtryk for. Der er brug for yderligere vurderinger i forbindelse med indførelsen af det europæiske erhvervspas for læger, ingeniører, specialsygeplejersker og specialapotekere for så vidt angår overholdelsen af betingelserne i artikel 4a, stk. 7, i direktiv 2005/36/EF.
(3) I overensstemmelse med artikel 12 i forordning (EU) nr. 1024/2012 bør onlineværktøjet, der er nævnt i artikel 4b, stk. 1, i direktiv 2005/36/EF være adskilt fra IMI og må ikke sætte eksterne aktører i stand til at få adgang til IMI. Det er derfor nødvendigt at fastlægge detaljerede regler om proceduren for at indsende ansøgninger om et europæisk erhvervspas gennem onlineværktøjet samt regler om, hvordan de kompetente myndigheder modtager ansøgninger om det europæiske erhvervspas i IMI.
(4) For at kunne have gennemsigtige krav er det også vigtigt at specificere betingelserne for at anmode ansøgerne om bilag og oplysninger under proceduren om det europæiske erhvervspas under hensyntagen til, hvilke dokumenter de kompetente myndigheder i værtsmedlemsstaten kan anmode om i henhold til artikel 7, artikel 50, stk. 1, og bilag VII til direktiv 2005/36/EF. Det er derfor nødvendigt at fastlægge en liste over dokumenter og oplysninger, herunder dokumenterne, der bør udstedes direkte af hjemlandets kompetente myndigheder, procedurer for hjemlandets kompetente myndigheds ægthedskontrol og kontrol af gyldigheden af dokumenterne og betingelserne for at anmode om bekræftede kopier og oversættelser. For at fremme behandlingen af en ansøgning om et europæisk erhvervspas bør de respektive roller defineres for alle de aktører, der er involveret i proceduren om det europæiske erhvervspas: ansøgerne samt hjemlandets og værtsmedlemsstatens kompetente myndigheder, herunder de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for at fordele ansøgninger om det europæiske erhvervspas.
(5) Et hjemland kan i overensstemmelse med artikel 4b, stk. 1, i direktiv 2005/36/EF også tillade skriftlige ansøgninger om det europæiske erhvervspas. Det er derfor nødvendigt at fastlægge de ordninger, som hjemlandets kompetente myndigheder bør have på plads i tilfælde af skriftlige ansøgninger.
(6) For at sikre at workflowet i IMI ikke afbrydes eller svækkes, og for at behandlingen af ansøgningen ikke forsinkes, er det nødvendigt at præcisere procedurerne vedrørende betalinger i forbindelse med behandlingen af en ansøgning om et europæisk erhvervspas. Det bør derfor fastlægges, at en ansøger betaler særskilt til de kompetente myndigheder i hjemlandet og/eller værtsmedlemsstaten, og kun hvis de pågældende kompetente myndigheder kræver dette af ansøgeren.
(7) For at give ansøgeren mulighed for at modtage resultatet af proceduren vedrørende det europæiske erhvervspas er det nødvendigt at specificere formatet for det dokument, ansøgeren kan generere via onlineværktøjet, jf. artikel 4b, stk. 1, i direktiv 2005/36/EF, og at garantere, at det elektroniske dokument blev udstedt af den relevante kompetente myndighed, og at det ikke blev ændret af eksterne aktører. For at sikre at det europæiske erhvervspas ikke bliver forvekslet med dokumenter, der giver automatisk ret til at praktisere i værtsmedlemsstaten i tilfælde af etablering i landet, bør der være en erklæring om, at dette ikke er tilfældet, i det europæiske erhvervspas.
(8) Proceduren om det europæiske erhvervspas kan føre til, at den kompetente myndighed i hjemlandet eller værtsmedlemsstaten vedtager forskellige typer afgørelser. Det er derfor nødvendigt at definere de mulige resultater, som en procedure for det europæiske erhvervspas kan føre til, samt at specificere de oplysninger, der skal omfattes af det elektroniske dokument, der meddeler resultatet af proceduren om det europæiske erhvervspas, hvor det er relevant.
(9) For at lette opgaven for den kompetente myndighed i værtsmedlemsstaten og sikre, at interesserede tredjeparters kontrol af et udstedt europæisk erhvervspas er let og brugervenlig, bør der være et centralt onlinekontrolsystem for det europæiske erhvervspas' ægthed og gyldighed for de interesserede tredjeparter, der ikke har adgang til IMI. Dette kontrolsystem bør være adskilt fra onlineværktøjet, jf. artikel 4b, stk. 1, i direktiv 2005/36/EF. En sådan kontrol af det europæiske erhvervspas bør ikke give interesserede tredjeparter adgang til IMI.
(10) Det er nødvendigt at specificere de kompetente myndigheders rolle i behandlingen af indgående og udgående advarsler og funktionaliteterne i IMI i forbindelse med tilbagetrækning, ændring og afslutning af advarsler og sikring af databehandlingen for at sikre databeskyttelse i forbindelse med anvendelsen af advarselsordningen.
(11) Medlemsstaterne bør udpege myndigheder, der er ansvarlige for at koordinere indgående advarsler, for at kunne begrænse adgangen til personoplysninger til blot de myndigheder, der har brug for at være informeret. Medlemsstater bør kun give adgang til advarselsordningen til de myndigheder, der er direkte berørt af advarslen. For at sikre, at advarsler kun udsendes, når de er nødvendige, bør medlemsstaterne kunne udpege myndigheder, der er ansvarlige for at koordinere udgående advarsler.
(12) Behandling af personoplysninger i medfør af denne forordning er underlagt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF , Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 .
(13) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Anerkendelse af Erhvervsmæssige Kvalifikationer —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
