Direktiv
Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union
1. Dette direktiv fastsætter regler om gennemsigtighed og sammenlignelighed af gebyrer, der pålægges forbrugerne i forbindelse med deres betalingskonti i Unionen, regler om flytning af betalingskonti inden for en medlemsstat og regler om lettelse af forbrugernes åbning af betalingskonti på tværs af landegrænserne.
2. Dette direktiv fastsætter desuden en ramme for de regler og vilkår, efter hvilke medlemsstaterne skal sikre forbrugernes ret til at åbne og anvende betalingskonti med basale funktioner i Unionen.
3. Kapitel II og III finder anvendelse på udbydere af betalingstjenester.
4. Kapitel IV finder anvendelse på kreditinstitutter.
Medlemsstaterne kan beslutte at anvende kapitel IV på udbydere af betalingstjenester, som ikke er kreditinstitutter.
5. Medlemsstaterne kan beslutte ikke at anvende dette direktiv helt eller delvist på de enheder, der er omhandlet i artikel 2, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU (17).
6. Dette direktiv finder anvendelse på betalingskonti, gennem hvilke forbrugere som minimum kan:
a) indsætte midler på en betalingskonto
b) hæve kontanter fra en betalingskonto
c) udføre og modtage betalingstransaktioner, herunder kredittransaktioner, til og fra tredjemand.
Medlemsstaterne kan beslutte at anvende dette direktiv helt eller delvist på andre betalingskonti end dem, der er omhandlet i første afsnit.
7. Åbning og anvendelse af en betalingskonto med basale funktioner i medfør af dette direktiv skal være i overensstemmelse med direktiv 2005/60/EF.
Search for a command to run...