2.6.2007 DA Den Europæiske Unions Tidende L 141/28
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 607/2007
af 1. juni 2007
om fordelingen på leverancer og direkte salg af de nationale referencemængder, der er fastsat for 2006/07 i bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 1788/2003
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1788/2003 af 29. september 2003 om en afgift på mælk og mejeriprodukter , særlig artikel 8, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) I er det fastsat, at medlemsstaterne skal fastlægge producenternes individuelle referencemængder. Producenterne kan råde over en eller to individuelle referencemængder henholdsvis til leverance og til direkte salg. Disse mængder kan på behørigt begrundet anmodning fra producenten omregnes fra den ene referencemængde til den anden.
(2) Kommissionens forordning (EF) nr. 832/2006 af 2. juni 2006 om fordelingen på leverancer og direkte salg af de nationale referencemængder, der er fastsat for 2005/06 i bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 1788/2003 fastsatte for perioden 1. april 2005 til 31. marts 2006 fordelingen på leverancer og direkte salg for Belgien, Tjekkiet, Danmark, Tyskland, Estland, Irland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Cypern, Letland, Litauen, Luxembourg, Ungarn, Malta, Nederlandene, Østrig, Polen, Portugal, Slovenien, Slovakiet, Finland, Sverige og Det Forenede Kongerige.
(3) Belgien, Tjekkiet, Danmark, Tyskland, Estland, Irland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Cypern, Letland, Litauen, Luxembourg, Ungarn, Nederlandene, Østrig, Polen, Portugal, Slovenien, Slovakiet, Finland, Sverige og Det Forenede Kongerige har i overensstemmelse med af 30. marts 2004 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1788/2003 om en afgift på mælk og mejeriprodukter givet meddelelse om de mængder, der efter anmodning fra producenterne er blevet definitivt omregnet mellem individuelle referencemængder for leverancer og direkte salg.
(4) I henhold til bilag I til forordning (EF) nr. 1788/2003 er de samlede nationale referencemængder for Belgien, Danmark, Tyskland, Frankrig, Luxembourg, Nederlandene, Østrig, Portugal, Finland, Sverige og Det Forenede Kongerige for 2006/07 større end deres samlede nationale referencemængder for 2005/06; disse medlemsstater har givet Kommissionen meddelelse om fordelingen på leverancer og direkte salg af de supplerende referencemængder.
(5) I overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 927/2006 af 22. juni 2006 om frigivelse af den særlige omstruktureringsreserve, der er fastsat i skal de supplerende referencemængder, der med virkning fra den 1. april 2006 blev frigivet for Tjekkiet, Estland, Letland, Litauen, Ungarn, Polen, Slovenien og Slovakiet, tildeles til leverancer i de respektive nationale referencemængder.
(6) Fordelingen på leverancer og direkte salg af de nationale referencemængder, der er fastsat i bilag I til forordning (EF) nr. 1788/2003 for perioden 1. april 2006 til 31. marts 2007, bør derfor fastsættes.
(7) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Mælk og Mejeriprodukter —
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: