Indholdsfortegnelse
(Kommissionens forordning (EF) nr. 707/2006 om ændring af forordning (EF) nr. 2042/2003 for så vidt angår godkendelser af begrænset varighed, vedligeholdelsesprogrammer og kvalifikationsbeviser for luftfartspersonale)
I forordning (EF) nr. 2042/2003 foretages følgende ændringer:
1) I artikel 7, stk. 4, ændres »28. september 2005« til »28. september 2007«.
2) I punkt M.A.302 i bilag I tilføjes følgende litra f) og g):
»f) Vedligeholdelsesprogrammet skal underkastes regelmæssige undersøgelser og om nødvendigt ændres. Undersøgelserne skal sikre, at programmet fortsat er gyldigt i lyset af de operationelle erfaringer, samtidigt med at der tages hensyn til nye og/eller ændrede vedligeholdelsesinstruktioner, som er foreskrevet af typecertifikatindehaveren.
g) Vedligeholdelsesprogrammet skal afspejle de gældende, obligatoriske forskriftsmæssige krav, der finder anvendelse på dem, i dokumenter udstedt af typecertifikatindehaveren for at overholde Del 21A.61.«
3) I bilag III tilføjes følgende punkt:
»66.A.55 Kvalifikationsbevis
Personale, der udøver certificeringsrettigheder, skal kunne fremvise et certifikat som bevis for kvalifikationer inden for en frist på 24 timer, hvis en bemyndiget person anmoder herom.«
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, 8. maj 2006.
EFT L 240 af 7.9.2002, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1701/2003 (EUT L 243 af 27.9.2003, s. 5).
EUT L 315 af 28.11.2003, s. 1.
EUT L 243 af 27.9.2003, s. 6. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 381/2005 (EUT L 61 af 8.3.2005, s. 3).