17.3.2006 DA Den Europæiske Unions Tidende L 80/7

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 439/2006

af 16. marts 2006

om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af semsgarvet læder (vaskeskind) med oprindelse i Folkerepublikken Kina

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (i det følgende benævnt »grundforordningen«), særlig artikel 7,

efter høring af det rådgivende udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

A. PROCEDURE

1. Indledning

(1) Kommissionen offentliggjorde den 25. juni 2005 en meddelelse (i det følgende benævnt »indledningsmeddelelsen«) i Den Europæiske Unions Tidende om indledningen af en antidumpingprocedure vedrørende importen af semsgarvet læder (vaskeskind) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (i det følgende benævnt »Kina«).

(2) Proceduren blev indledt på grundlag af en klage indgivet i maj 2005 af British Leather Confederation (i det følgende benævnt »klageren«) på vegne af producenter, der tegner sig for en væsentlig del, i dette tilfælde over 70 %, af den samlede produktion i Fællesskabet af semsgarvet læder (vaskeskind). Klagen indeholdt umiddelbare beviser for, at der fandt dumping sted af den pågældende vare og forvoldtes væsentlig skade som følge heraf, hvilket ansås for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en procedure.

2. Parter, som er berørt af proceduren

(3) Kommissionen underrettede officielt klageren, de EF-producenter, som var nævnt i klagen, alle andre kendte EF-producenter, myndighederne i Kina, de eksporterende producenter, importører og sammenslutninger, som den vidste var berørt af sagen, om indledningen af undersøgelsen. De interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen. En eksportør i Kina samt producenter og importører i Fællesskabet tilkendegav deres synspunkter skriftligt. Alle parter, der anmodede herom inden for ovennævnte frist, og som dokumenterede, at der var særlige grunde til, at de burde høres, fik mulighed for at blive hørt mundtligt.

(4) I betragtning af det forventede store antal eksporterende producenter og importører, der indgik i undersøgelsen, påtænktes det i indledningsmeddelelsen at anvende stikprøver i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17.

(5) For at gøre det muligt for Kommissionen at afgøre, om det ville være nødvendigt at anvende stikprøver, og i bekræftende fald at udtage disse, blev eksporterende producenter og importører anmodet om at give sig til kende og afgive de oplysninger, der var nævnt i indledningsmeddelelsen. Ingen eksporterende producenter gav sig til kende for at fremsætte bemærkninger til den eventuelle udvælgelse af stikprøver.

(6) Syv importører gav sig til kende og fremlagde oplysninger inden for fristen herfor, men kun tre selskaber var villige til at samarbejde som led i undersøgelsen. I betragtning af det begrænsede antal importører, der besvarede spørgeskemaet vedrørende stikprøven og gav udtryk for samarbejdsvilje, blev det besluttet, at ikke var nødvendigt at benytte stikprøver. Der blev sendt spørgeskemaer til alle tre importører. Ingen af importørerne samarbejdede imidlertid i undersøgelsen og afstod fra at indsende en fuldstændig besvarelse af spørgeskemaet. To af dem erklærede, at den pågældende vare ikke udgjorde en væsentlig del af deres aktiviteter, og at de derfor som følge af deres personaleressourcer og de finansielle konsekvenser ikke kunne indgå i samarbejde om undersøgelsen.

(7) For at give de eksporterende producenter i Kina, der måtte ønske det, mulighed for at anmode om markedsøkonomisk behandling, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, eller individuel behandling, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 5, sendte Kommissionen ansøgningsskemaer herom til de kinesiske eksporterende producenter, som den vidste var berørt af sagen. Ingen eksporterende producenter anmodede om markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling.

(8) Da ingen eksporterende producenter i Kina reagerede, var det ikke nødvendigt med stikprøver af eksporterende producenter. Dertil kommer, at eftersom ingen eksporterende producenter i Kina fremlagde de fornødne oplysninger eller anmodede om markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling inden de frister, der var fastsat i henhold til grundforordningen, blev det besluttet, at resultaterne af dumpingvurderingen skulle findes på grundlag af grundforordningens artikel 18. De kinesiske myndigheder blev underrettet herom og gjorde ingen indsigelser.

(9) Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle parter, som den vidste var berørt, og til alle andre selskaber, der gav sig til kende inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Der kom svar tilbage fra tre EF-producenter, der var nævnt i klagen.

(10) Kommissionen indhentede og efterprøvede alle oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at foretage en foreløbig konstatering af dumping, deraf følgende skade og Fællesskabets interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende selskaber:

EF-producenter

— Marocchinerie e Scamoscerie Italiane (MESI), Italien

— Hutchings & Harding Ltd, Det Forenede Kongerige

— Beaven Ltd, Det Forenede Kongerige.

(11) Da ingen havde anmodet om markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling, og det var nødvendigt at fastsætte en normal værdi for eksporterende producenter i Kina, blev der aflagt kontrolbesøg hos følgende selskab med henblik på at fastsætte den normale værdi på grundlag af oplysninger fra et referenceland:

— Acme Sponge & Chamois Co., Inc., USA.

(12) Dumping- og skadesundersøgelsen omfattede perioden fra den 1. april 2004 til den 31. marts 2005 (i det følgende benævnt »undersøgelsesperioden«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af spørgsmålet om skade omfattede perioden fra 1. januar 2001 til udgangen af undersøgelsesperioden (i det følgende benævnt »den betragtede periode«).

B. DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

1. Generelt

(13) Semsgarvet læder (vaskeskind) fremstilles normalt af fåre- og lammeskind, men kan også fremstilles af skind af andre dyr. Det fremstilles af skind, som narvfladen er fjernet fra, og som derefter garves enten udelukkende med fiskeolie eller anden animalsk olie eller først med aldehyder eller andre garvestoffer og siden med fiskeolie eller anden animalsk olie. Det læder, der fås efter garvningen, er semsgarvet »crust« læder, som normalt videreforarbejdes bl.a. ved polering (buffing), så det får en blød, ruskindslignende finish. Varens primære egenskaber, nemlig sugeevne og blødhed, der skyldes garvningen med fiskeolie eller anden animalsk olie, gør det ideelt til det primære anvendelsesformål, nemlig rengøring og polering.

2. Den pågældende vare

(14) Den pågældende vare er semsgarvet læder (vaskeskind), også i tilskårne stykker, herunder semsgarvet »crust« læder (vaskeskind), med oprindelse i Folkerepublikken Kina (den pågældende vare), som nu tariferes under KN-kode 4114 10 10 og 4114 10 90 . Alle disse fremtrædelsesformer fandtes at være tilstrækkelig ens til, at de betragtes som samme vare i forbindelse med proceduren, da de har de samme grundlæggende fysiske kendetegn og anvendes til samme formål.

3. Samme vare

(15) Der blev ikke på grundlag af oplysninger fra klageren konstateret forskelle mellem den pågældende vare og semsgarvet læder (vaskeskind) fremstillet og solgt i USA, der tjente som referenceland med henblik på at fastsætte den normale værdi for Kina.

(16) Der blev på grundlag af oplysninger fra klageren ikke konstateret forskelle mellem den pågældende vare og semsgarvet læder (vaskeskind), der blev fremstillet og solgt i Fællesskabet af EF-erhvervsgrenen.

(17) Det er derfor foreløbig blevet konkluderet, at i overensstemmelse med grundforordningens artikel 1, stk. 4, og i forbindelse med denne undersøgelse har semsgarvet læder (vaskeskind), som produceres og sælges på hjemmemarkedet i Kina, det, der produceres og sælges i USA, og det, der produceres og sælges af EF-erhvervsgrenen på markedet i Fællesskabet, samme grundlæggende fysiske kendetegn og samme anvendelsesformål, og det betragtes derfor som værende mage til den pågældende vare.

C. DUMPING

1. Stikprøver

(18) Da ingen eksporterende producenter i Kina reagerede, var det ikke nødvendigt med stikprøver af eksporterende producenter, jf. betragtning 6.

2. Markedsøkonomisk behandling og individuel behandling

(19) Da ingen reagerede eller anmodede om markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling, fik ingen eksporterende producenter i Kina markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling, jf. betragtning 7.

3. Normal værdi

3.1. Referenceland

(20) I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, blev den normale værdi fastsat på grundlag af prisen eller den beregnede værdi i et referenceland. I indledningsmeddelelsen blev USA nævnt som egnet referenceland til at fastsætte den normale værdi for Kina, og de berørte parter blev opfordret til at fremsætte deres bemærkninger. Ingen parter fremsatte bemærkninger eller gjorde indsigelser i den forbindelse.

(21) Via kontakter med sammenslutninger eller handelskamre, der kunne findes frem til i tredjelande, blev det undersøgt, om andre lande, der muligvis havde produktion af semsgarvet læder (vaskeskind), var egnede. Det konstateredes, at der i hverken Brasilien eller Indien var producenter af semsgarvet læder (vaskeskind), og der var heller ingen, der solgte det på de pågældende landes hjemmemarkeder. Hvad Tyrkiet angår, fremgik det af oplysninger fra en tyrkisk producent, at det tyrkiske hjemmemarked er meget begrænset. På grundlag af ovenstående blev det besluttet at beholde USA som referenceland. Kommissionen søgte derfor og fandt en fuldt ud samarbejdsvillig producent i USA.

(22) USA har et relativt stort og åbent hjemmemarked for semsgarvet læder (vaskeskind) (toldbeskyttelse på 3,2 %) med en række leverandører og stor import. Dertil kommer, at der anvendes samme processer som i Kina til at fremstille den pågældende vare.

3.2. Fastsættelse af den normale værdi

(23) I medfør af grundforordningens artikel 2, stk. 7, blev den normale værdi fastsat på grundlag af bekræftede oplysninger fra en producent i et tredjeland med markedsøkonomi, dvs. på grundlag af de priser, der var betalt eller skulle betales på USA's hjemmemarked for varetyper, det konstateredes blev solgt i normal handel.

(24) Som resultat blev den normale værdi fastsat som den vejede gennemsnitlige hjemmemarkedssalgspris, der blev benyttet af den samarbejdsvillige amerikanske producent ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder.

4. Eksportpris

(25) Da ingen eksporterende producenter i Kina samarbejdede, blev eksportprisen fastsat på grundlag af Eurostat-data om mængden og værdien af importen til Fællesskabet af den pågældende vare med oprindelse i Kina, idet det var de bedste foreliggende oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. De anvendte oplysninger blev krydstjekket med oplysninger fra et handelsselskab i Kina. Oplysningerne fra handelsselskabet stemte overens med de statistiske data, der blev anvendt som grundlag for at fastsætte eksportprisen.

5. Sammenligning

(26) Den normale værdi og eksportpriserne blev sammenlignet ab fabrik. For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev foretaget justeringer for forskelle i fysiske kendetegn og udgifter til rabatter, transport, forsikring, emballage, kreditter og kundeservice, hvor dette var berettiget og kunne dokumenteres.

6. Dumpingmargen

(27) Dumpingmargenen blev fastsat på grundlag af en sammenligning af den vejede gennemsnitlige normale værdi og den vejede gennemsnitlige eksportpris, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12. Den landsdækkende dumpingmargen udgjorde 73,5 % af cif-prisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet.

D. SKADE

1. Produktion i Fællesskabet

(28) Det fremgik af undersøgelsen, at samme vare for øjeblikket hovedsagelig fremstilles af otte producenter i Fællesskabet, som tegner sig for ca. 95 % af den samlede EF-produktion, mens de resterende 5 % produceres af en række meget små garverier i hele Fællesskabet.

2. Definition af erhvervsgrenen i Fællesskabet

(29) Klagen blev støttet af otte EF-producenter (seks klagere og to andre selskaber, der støttede klagen), hvoraf tre af de klagende selskaber samarbejdede fuldt ud. Et klagende selskab afgav ikke en komplet besvarelse af spørgeskemaet og blev derfor betragtet som ikke-samarbejdende, skønt det bekræftede, at det støttede klagen. En anden klager og et af de selskaber, der støttede klagen, fremlagde kun begrænsede oplysninger om deres produktion. Begge selskaber betragtes nu som ikke-samarbejdende i forhold til proceduren. De resterende to selskaber samarbejdede ikke i forbindelse med undersøgelsen.

(30) De tre samarbejdende selskaber tegner sig for over 56 % af EF-produktionen af den pågældende vare. De anses derfor for at udgøre »erhvervsgrenen i Fællesskabet« (i det følgende benævnt »EF-erhvervsgrenen«) som defineret i grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4.

3. Forbruget i Fællesskabet

(31) Forbruget blev fastsat ved at lægge de samarbejdende EF-producenters salg i Fællesskabet sammen med de ikke-samarbejdende EF-producenters salg i Fællesskabet og den samlede import, som den fremgår af Eurostat-tallene, med visse justeringer, når der forelå dokumentation for ukorrekte importstatistikker for visse lande. De ikke-samarbejdende producenters salg blev beregnet på grundlag af oplysninger fra tre ikke-samarbejdende producenter samt klagen, da der ikke forelå andre informationskilder. Med hensyn til importen var Eurostat-tallene udtryk i tons, og der blev derfor anvendt en omregningssats for at udtrykke dem i kvadratfod. Det fremgik, at efterspørgslen efter den pågældende vare i Fællesskabet steg lidt med 5 % i den betragtede periode, hvilket er en årlig stigning på ca. 1 %.

Åbenbart forbrug i EF	2001	2002	2003	2004	Undersøgelsesperioden
Kvadratfod (1 000 )	19 872	20 424	21 565	20 582	20 873
Indeks 2001 = 100	100	103	109	104	105
Kilde: EF-erhvervsgrenens verificerede besvarelser af spørgeskemaer, klagen, Eurostat, information fra ikke-samarbejdende producenter.

4. Importens mængde fra det pågældende land og markedsandel

(32) Ifølge oplysningerne fra Eurostat og ved anvendelse af den metode, der er beskrevet i betragtning 31, steg mængden af importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina (udtrykt i kvadratfod) fra ca. 2,1 mio. kvadratfod i 2001 til 6,6 mio. kvadratfod i undersøgelsesperioden.

	2001	2002	2003	2004	Undersøgelsesperioden
Importmængde (1 000 kvadratfod)	2 130	1 627	5 037	6 273	6 607
Indeks 2001 = 100	100	76	236	295	310

(33) I den betragtede periode opnåede importen fra Kina en større andel af markedet i Fællesskabet fra 10,7 % i 2001 til 31,7 % i undersøgelsesperioden. Denne hurtige stigning i markedsandelen skete, samtidig med at forbruget steg forholdsvis lidt.

	2001	2002	2003	2004	Undersøgelsesperioden
Markedsandel	10,7 %	8,0 %	23,4 %	30,5 %	31,7 %

i) Importpriser

(34) Oplysningerne om priserne på den pågældende import blev udledt af oplysninger fra Eurostat på grundlag af de importmængder, der var fastsat ved anvendelse af den i betragtning 31 beskrevne metode. Oplysningerne viste, at de gennemsnitlige cif-priser på importerede varer med oprindelse i Kina var varierende i den betragtede periode. Priserne steg først med 25 % i 2002 og faldt derefter med 20 % i 2003. I 2004 var der en stigning på 9 % efterfulgt af endnu et fald i undersøgelsesperioden.

	2001	2002	2003	2004	Undersøgelsesperioden
Priser (EUR/kvadratfod semsgarvet læder (vaskeskind))	0,63	0,79	0,50	0,69	0,66
Indeks	100	125	80	109	104
Kilde: Eurostat.

ii) Prisunderbud og pristryk

(35) For at beregne prisunderbudsniveauet i undersøgelsesperioden blev priserne på den pågældende vare solgt af producenterne i EF-erhvervsgrenen sammenlignet med importpriserne på EF-markedet i undersøgelsesperioden på grundlag af en vejet gennemsnitspris for alle typer semsgarvet læder (vaskeskind) beregnet på grundlag af Eurostat-tal. EF-erhvervsgrenens priser blev justeret til niveauet ab fabrik. Priserne på de pågældende importvarer blev fastsat på cif-basis med en passende justering for de konstaterede kvalitetsforskelle samt for told og omkostninger efter importen.

(36) Det fremgik af denne sammenligning, at de pågældende varer med oprindelse i Kina i undersøgelsesperioden blev solgt i Fællesskabet til priser, der lå 30 % under EF-erhvervsgrenens priser.

5. EF-erhvervsgrenens økonomiske situation

(37) I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af virkningerne af dumpingimporten for EF-erhvervsgrenen en vurdering af alle økonomiske faktorer, der kunne have indflydelse på erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

i) Produktionskapacitet, produktion og kapacitetsudnyttelse

(38) EF-erhvervsgrenens produktionskapacitet forblev stabil i den betragtede periode. I den samme periode faldt EF-erhvervsgrenens produktion konstant med i alt 20 %, og dens kapacitetsudnyttelsesgrad faldt fra 71,2 % i 2001 til 57 % i undersøgelsesperioden.

	2001	2002	2003	2004	Undersøgelsesperioden
Produktionskapacitet (1 000 kvadratfod semsgarvet læder (vaskeskind))	16 754	16 754	16 754	16 754	16 754
Indeks 2001 = 100	100	100	100	100	100
Produktion (1 000 kvadratfod semsgarvet læder (vaskeskind))	11 934	11 583	11 262	10 469	9 554
Indeks 2001 = 100	100	97	94	88	80
Produktionskapacitetsudnyttelsesgrad	71,2 %	69,1 %	67,2 %	62,5 %	57,0 %
Kilde: EF-erhvervsgrenens verificerede besvarelser af spørgeskemaer.

ii) Salgsmængde og markedsandel

(39) EF-erhvervsgrenens salg i Fællesskabet faldt kraftigt med 17 procentpoint i den betragtede periode fra 8,1 mio. kvadratfod i 2001 til ca. 6,7 mio. kvadratfod i undersøgelsesperioden på trods af det stigende forbrug i samme periode. Det afspejles fuldt ud i dens markedsandel, der faldt konstant fra 41,1 % i 2001 til 32,3 % i undersøgelsesperioden.

	2001	2002	2003	2004	Undersøgelsesperioden
EF-erhvervsgrenens salg (1 000 kvadratfod)	8 163	8 166	7 478	6 423	6 746
Indeks 2001 = 100	100	100	92	79	83
Markedsandel	41,1 %	40,0 %	34,7 %	31,2 %	32,3 %

iii) Lagerbeholdninger

(40) Nedenstående tal viser lagerbeholdningernes størrelse ved udgangen af hver periode.

	2001	2002	2003	2004	Undersøgelsesperioden
Lagerbeholdning (1 000 kvadratfod)	4 508	3 321	3 157	4 298	4 243
Indeks 2001 = 100	100	74	70	95	94

(41) Lagerbeholdningerne faldt kraftigt med 26 procentpoint i 2002 og steg derefter konstant indtil undersøgelsesperioden. Denne udvikling skyldes de samarbejdende EF-producenters eksport, som efter en markant stigning i 2002, der navnlig skyldtes nogle store salgsaftaler på USA's marked, faldt i 2004 og i undersøgelsesperioden, jf. tallene nedenfor.

	2001	2002	2003	2004	Undersøgelsesperioden
EF-erhvervsgrenens eksportsalg (1 000 kvadratfod)	3 068	5 273	4 817	3 825	3 283
Indeks 2001 = 100	100	172	157	125	107

(42) EF-erhvervsgrenen fremførte, at faldet i eksporten delvis skyldtes konkurrence med Kinas eksport på USA's marked. Det bør i den forbindelse bemærkes, at der var en betydelig stigning i importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina til USA fra 780 000 kvadratfod i 2002 til 1 209 000 kvadratfod i 2004.

iv) Vækst

(43) Mens de samarbejdende EF-producenters produktion faldt med 20 procentpoint i den betragtede periode, steg EF-forbruget med 5 % i samme periode, samtidig med at importen af den pågældende vare blev mere end tredoblet. Det betød, at EF-erhvervsgrenen mistede markedsandele, mens de importerede varer derimod formåede at opnå en større markedsandel.

v) Beskæftigelse og produktivitet

(44) Beskæftigelsen i EF-erhvervsgrenen faldt i den betragtede periode med 6 %. I samme periode faldt dens produktivitet, målt som output pr. beskæftiget person pr. år, med 15 %.

	2001	2002	2003	2004	Undersøgelsesperioden
Antal ansatte	128	129	127	124	120
Indeks 2001 = 100	100	101	99	97	94
Produktivitet (1 000 kvadratfod): produktion/ansat	93	90	89	84	79
Indeks 2001 = 100	100	96	95	91	85
Kilde: EF-erhvervsgrenens verificerede besvarelser af spørgeskemaer.

vi) Salgspriser og faktorer, som påvirker hjemmemarkedspriserne

(45) EF-producenternes gennemsnitlige nettosalgspris faldt med 8 procentpoint fra 2001 til 2003, hvorefter den steg lidt med 1 procentpoint i 2004. I undersøgelsesperioden faldt priserne atter med 3 procentpoint. Udviklingen viser den kraftige afmatning på markedet, som EF-erhvervsgrenen stod over for i den betragtede periode.

	2001	2002	2003	2004	Undersøgelsesperioden
Gennemsnitlig salgspris (EUR/kvadratfod)	1,24	1,22	1,15	1,16	1,13
Indeks 2001 = 100	100	98	92	93	90
Kilde: EF-erhvervsgrenens verificerede besvarelser af spørgeskemaer.

vii) Rentabilitet

(46) EF-producenternes afkast af nettosalget i EF før skat blev forringet i den betragtede periode, se nedenfor.

	2001	2002	2003	2004	Undersøgelsesperioden
Rentabilitet	4,2 %	5,5 %	1,3 %	–7,6 %	–6,1 %
Kilde: EF-erhvervsgrenens verificerede besvarelser af spørgeskemaer.

(47) EF-erhvervsgrenen var fortjenstgivende i 2001 og 2002. Men fra 2003 og fremad faldt rentabiliteten drastisk med rekordstore tab i 2004 og i undersøgelsesperioden.

viii) Investeringer og investeringsafkast

(48) De samarbejdende EF-producenters investeringer i produktionen af den pågældende vare steg i den betragtede periode fra ca. 354 000 EUR til ca. 407 000 EUR. Denne investeringsforøgelse fokuserede primært på at erstatte de eksisterende aktiver og erhverve yderligere og/eller nyt udstyr med henblik på at sikre en bedre håndtering af den eksisterende produktion.

(49) De samarbejdende EF-producenter havde i perioden fra 2001 til 2003 et positivt afkast af deres investeringer, udtrykt som resultatet før skat i procent af den bogførte gennemsnitlige primo- og ultimonettoværdi af aktiver, der benyttes til produktion af den pågældende vare; dette afspejlede deres situation med hensyn til fortjeneste. I 2004 og i undersøgelsesperioden havde de et negativt investeringsafkast, hvilket afspejlede deres tabsgivende situation.

	2001	2002	2003	2004	Undersøgelsesperioden
Investeringer (EUR)	354 626	691 087	558 887	423 142	407 456
Indeks 2001 = 100	100	195	158	119	115
Investeringsafkast	40 %	32 %	10 %	–28 %	–37 %
Kilde: EF-erhvervsgrenens besvarelser af spørgeskemaer.

ix) Evne til at rejse kapital

(50) Der forelå ingen krav fra EF-erhvervsgrenen, og der var ingen tegn på, at erhvervsgrenen havde problemer med at rejse kapital til sine aktiviteter. Det bør imidlertid bemærkes, at tabene i 2004 og i undersøgelsesperioden bevirkede en ret ugunstig situation i den henseende. Det bør endvidere bemærkes, at små og familiedrevne virksomheder, som f.eks. de samarbejdende EF-producenter, kun har eksterne långivere. Eksterne långivere er generelt ikke lige så villige til at tage risici, som moderselskaber, hvis der er tale om større grupper, ville være mere villige til ud fra virksomhedens langsigtede perspektiv, idet moderselskaber ville have tillid til, at en vending af den nuværende vanskelige situation, som erhvervsgrenene befinder sig i, ville være mulig.

x) Likviditet

(51) De samarbejdende EF-producenter havde en nettolikviditetstilførsel fra driftsaktiviteterne i perioden 2001-2003. Den blev imidlertid negativ i 2004 og i undersøgelsesperioden, hvilket således afspejlede tab i de pågældende år. Billedet er det samme, når likviditeten udtrykkes som en procentdel af omsætningen. I den betragtede periode var der nogle ret omfattende kortvarige likviditetsudsving, som skyldtes udsving i lagerbeholdningen (jf. betragtning 41).

	2001	2002	2003	2004	Undersøgelsesperioden
Likviditet (1 000 EUR)	988	2 608	839	–1 650	–1 567
Indeks 2001 = 100	100	264	85	– 167	– 159
Kilde: De samarbejdende EF-producenters verificerede besvarelser af spørgeskemaer.

xi) Lønninger

(52) De samlede lønudgifter for de samarbejdende EF-producenter var relativt stabile i den betragtede periode, dog med et fald på 7 % i 2003. Lønudviklingen ligger under udviklingen i leveomkostningerne.

	2001	2002	2003	2004	Undersøgelsesperioden
Løn pr. ansat (EUR)	27 081	27 375	25 093	27 402	27 373
Indeks 2001 = 100	100	101	93	101	101
Kilde: EF-erhvervsgrenens besvarelser af spørgeskemaer.

xii) Dumpingmargenens størrelse

(53) Virkningerne på EF-erhvervsgrenen af størrelsen af den faktiske dumpingmargen må i betragtning af mængden og priserne på importen fra Kina siges at være væsentlig.

xiii) Overvindelse af følgerne af tidligere dumping

(54) EF-erhvervsgrenen var ikke i en situation, hvor den skulle overvinde følgerne af en tidligere skadevoldende dumping.

6. Konklusion om skade

(55) Undersøgelsen af ovennævnte faktorer viser, at dumpingimporten blev forøget kraftigt mellem 2001 og undersøgelsesperioden, både med hensyn til mængde og markedsandel. Mængden af importerede varer til dumpingpris blev faktisk næsten tredoblet i den betragtede periode og opnåede en markedsandel på 31,7 % i undersøgelsesperioden. Det skal bemærkes, at dumpingimporten i undersøgelsesperioden tegnede sig for 72,7 % af den samlede import til EF af den pågældende vare. Desuden blev EF-erhvervsgrenens salgspriser i undersøgelsesperioden underbudt betydeligt (med 30 %) af den pågældende import.

(56) Næsten alle skadesindikatorerne udviklede sig negativt i den betragtede periode. Produktionen og produktionskapacitetsudnyttelsen faldt (henholdsvis – 20 % og – 14 procentpoint), mens man i lyset af EF-forbrugets forøgelse på 5 % i samme periode kunne have forventet, at disse indikatorer snarere havde udviklet sig i en positiv retning. Salgsmængden og priserne er ligeledes faldet betragteligt (henholdsvis – 17 % og – 10 %).

(57) EF-erhvervsgrenen tabte betydelige markedsandele i den betragtede periode, og det på et tidspunkt, hvor det samlede EF-forbrug steg fra ca. 19,8 mio. kvadratfod til næsten 20,9 mio. kvadratfod. EF-erhvervsgrenen oplevede en dramatisk nedgang i rentabiliteten (– 10 procentpoint), likviditeten (– 20,6 % af omsætningen) og investeringsafkastet (– 37 procentpoint).

(58) På baggrund af ovenstående konkluderes det foreløbigt, at EF-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, i form af et alvorligt prisfald, faldende rentabilitet samt faldende investeringsafkast.

E. ÅRSAGSSAMMENHÆNG

1. Indledning

(59) I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 6 og 7, er det blevet undersøgt, om dumpingimporten med oprindelse i Kina har påført EF-erhvervsgrenen en sådan skade, at den må betragtes som væsentlig. Andre kendte faktorer end dumpingimporten, der samtidig kunne have tilføjet EF-erhvervsgrenen skade, er også blevet undersøgt for at sikre, at en eventuel skade forårsaget af disse andre faktorer ikke blev tilskrevet dumpingimporten.

2. Virkningerne af dumpingimporten

(60) I den betragtede periode er importen fra Kina steget stærkt, både i mængde (4,5 mio. kvadratfod) og markedsandel (21 procentpoint). Priserne på importerede varer med oprindelse i Kina lå betydeligt under EF-erhvervsgrenens priser, nemlig med 30 %.

(61) Virkningerne af dumpingimporten kan illustreres med, at producenterne i Kina i den betragtede periode øgede deres markedsandel på bekostning af EF-erhvervsgrenen.

(62) Samlet set blev EF-erhvervsgrenens tab af markedsandel på 8,8 procentpoint mellem 2001 og undersøgelsesperioden fuldstændigt opslugt af stigningen i markedsandel for importerede varer med oprindelse i Kina.

(63) EF-erhvervsgrenens tab af markedsandele og det utilstrækkelige prisniveau stemmer endvidere overens med den skade, der er påført EF-erhvervsgrenen, hvilket er dokumenteret ved de markante tab, den kraftige forværring af likviditeten og investeringsafkastet og den negative udvikling i beskæftigelsen.

(64) Disse faktorer og den omstændighed, at EF-erhvervsgrenen på grund af de trykkede priser ikke var i stand til at drage fordel af det svagt voksende EF-marked, havde den virkning, at den trods moderniseringsorienterede investeringer led væsentlig skade i den pågældende periode. Dumpingimportens øgede markedsandele og de faldende importpriser var sammenfaldende med de voldsomme ændringer i vilkårene for EF-erhvervsgrenen.

3. Virkningerne af andre faktorer

3.1. Import fra andre lande

(65) Importen (mængde og priser) fra de vigtigste lande i øvrigt fremgår af følgende skema.

Import fra de vigtigste tredjelande	2001	2002	2003	2004	Undersøgelsesperioden
Tyrkiet (1 000 kvadratfod):	353	380	237	893	1 677
Gennemsnitspris (EUR/kvadratfod)	1,01	0,73	0,33	0,81	0,52
Andre lande (undt. ovennævnte): Mængde (1 000 kvadratfod)	1 732	2 078	1 933	1 825	2 485
Gennemsnitspris (EUR/kvadratfod)	1,14	0,93	0,79	0,91	0,60

(66) Importen fra Tyrkiet steg væsentligt i den betragtede periode, således at markedsandelen steg med 6,2 procentpoint. Undersøgelsen viste imidlertid, at en betydelig del af importen i 2003 og 2004 og i undersøgelsesperioden blev foretaget af en af de samarbejdende EF-producenter. En lille del af disse importerede varer var med til at komplettere producentens varesortiment, og resten blev reeksporteret til tredjelande, efter at de var blevet trimmet og omemballeret. Derfor kan disse mængder ikke have forvoldt EF-erhvervsgrenen skade. Resten af de mængder, der blev importeret fra Tyrkiet, udgør en lille, ret stabil markedsandel på ca. 2 % i den betragtede periode, bortset fra undersøgelsesperioden, hvor markedsandelen udgjorde 6 %. Priserne på de pågældende mængder var lavere end importen fra Kina i 2002, 2003 og undersøgelsesperioden, men højere i 2001 og 2004. På dette grundlag konkluderer Kommissionen, at denne import kan have bidraget til den væsentlige skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt, om end ikke i betydeligt omfang.

(67) Med hensyn til importen fra andre lande end Tyrkiet gælder det, at mens disse importpriser var lavere end EF-erhvervsgrenens priser i den betragtede periode, lå de væsentligt højre end priserne på importen fra Kina i hele den betragtede periode, bortset fra undersøgelsesperioden. Importmængden steg fra 1,7 mio. kvadratfod i 2001 til 2,5 mio. kvadratfod i undersøgelsesperioden, hvilket er en stigning i markedsandelen på 3,2 procentpoint i den betragtede periode, mens markedsandelen for importen fra Kina i samme periode steg med 21 procentpoint. På denne baggrund konkluderes det derfor foreløbigt, at importen fra andre tredjelande ikke kan være en afgørende årsag til den skade, der er påført EF-erhvervsgrenen.

3.2. Andre EF-producenters resultater

(68) De ikke-samarbejdende EF-producenters markedsandel udgjorde ca. 24 % i undersøgelsesperioden, hvilket var et fald fra næsten 40 % i 2001. I den betragtede periode faldt deres salgsmængde kraftigt (– 36 %). Desuden fulgte de ikke-samarbejdende producenters gennemsnitspriser samme niveau som de klagende producenters gennemsnitspriser. Dette tyder på, at de er i samme situation som EF-erhvervsgrenen, dvs. at de har lidt skade af dumpingimporten. Det kan derfor ikke konkluderes, at andre EF-producenter har forvoldt EF-erhvervsgrenen væsentlig skade.

3.3. EF-erhvervsgrenens eksport

(69) EF-erhvervsgrenens eksport, jf. betragtning 41, steg med 7 % i den betragtede periode, mens dens salg på EU-markedet i samme periode faldt med 17 %. Eksportsalgspriserne gav som gennemsnit i den betragtede periode fortjeneste eller var på breakeven-niveau. Under disse omstændigheder konkluderes der derfor foreløbigt, at EF-erhvervsgrenens eksportresultater ikke bidrog til den skade, den havde lidt.

(70) De interesserede parter fremførte ikke nogen andre faktorer, som samtidig kunne have påført EF-erhvervsgrenen skade, og der blev heller ikke under undersøgelsen identificeret sådanne andre faktorer.

4. Konklusion om årsagssammenhæng

(71) Det skal understreges, at der i dette tilfælde først og fremmest blev forvoldt skade i form af pristryk og faldende salg, hvilket førte til betydelige tab i EF-erhvervsgrenen. Dette faldt sammen med den hastigt stigende import til dumpingpriser fra Kina og et stort underbud af EF-erhvervsgrenens priser. Intet tyder på, at ovennævnte andre faktorer kunne have været en betydelig årsag til den væsentlige skade, der forvoldtes EF-erhvervsgrenen.

(72) I betragtning af ovenstående analyse, hvor der blev skelnet omhyggeligt mellem alle kendte faktorers virkning på EF-erhvervsgrenens situation og dumpingimportens skadelige virkninger, konkluderes det foreløbigt, at der er en årsagssammenhæng mellem dumpingimporten fra Kina og den væsentlige skade, der blev påført EF-erhvervsgrenen.

F. FÆLLESSKABETS INTERESSER

(73) I overensstemmelse med grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om det til trods for konklusionerne om skadevoldende dumping ville være i strid med Fællesskabets interesser som helhed at indføre antidumpingforanstaltninger. Fællesskabets interesser blev fastlagt på grundlag af en undersøgelse af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EF-erhvervsgrenens, importørernes og forhandlernes interesser.

(74) Med henblik på at vurdere Fællesskabets interesser gennemførte Kommissionen en analyse af de sandsynlige følger for de berørte erhvervsdrivende af en eventuel indførelse af foranstaltninger.

1. EF-erhvervsgrenens interesser

(75) EF-erhvervsgrenen består hovedsagelig af små selskaber. Produktionen udgør for øjeblikket kun 57 % af produktionskapaciteten.

(76) Indførelsen af foranstaltninger forventes at forhindre en fortsat markedsfordrejning og prisforringelse. Det vil gøre EF-erhvervsgrenen i stand til at øge salget og dermed tilbageerobre tabte markedsandele, samtidig med at den sælger til omkostningsdækkende priser, der kunne give en fortjeneste. Det kan konkluderes, at det kan forventes, at især lavere enhedsomkostninger (som følge af højere kapacitetsudnyttelse som følge af større salg og dermed højere produktivitet) og i mindre omfang en let prisstigning vil give EF-erhvervsgrenen mulighed for at forbedre sin finansielle situation.

(77) Hvis der på den anden side ikke indføres antidumpingforanstaltninger, er det sandsynligt, at den negative tendens i EF-erhvervsgrenens finansielle situation vil fortsætte. EF-erhvervsgrenen er især mærket af et indtægtstab på grund af trykkede priser, tabte markedsandele samt betydelige tab. I betragtning af de faldende indtægter og den væsentlige skade, der er forvoldt i undersøgelsesperioden, er det mest sandsynligt, at EF-erhvervsgrenens finansielle situation vil blive yderligere forværret, hvis der ikke indføres foranstaltninger. Dette kan i sidste ende føre til produktionsnedskæringer og lukning af produktionsanlæg og derfor true beskæftigelsen og investeringerne i EF.

(78) Foreløbig kan det derfor konkluderes, at antidumpingforanstaltninger vil gøre det muligt for EF-erhvervsgrenen at overvinde virkningerne af den skadevoldende dumping, og at antidumpingforanstaltningerne vil være i EF-erhvervsgrenens interesse.

2. Ikke forretningsmæssigt forbundne EF-importørers og forhandleres interesser

(79) Som nævnt i betragtning 6 var der tre importører, der gav sig til kende, efter at undersøgelsen var indledt, men de afviste efterfølgende alle at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen. Ingen af dem fremsatte synspunkter om en eventuel indførelse af foranstaltninger. Under disse omstændigheder var det ikke muligt at foretage en fuldstændig vurdering af de mulige virkninger af at indføre eller ikke indføre foranstaltninger. Det skal dog understreges, at antidumpingforanstaltninger ikke skal hindre import til Fællesskabet, men derimod sikre, at importen ikke finder sted til skadevoldende dumpingpriser. Da import til redelige priser stadig vil kunne komme ind på markedet i Fællesskabet, og importen fra andre tredjelande også vil fortsætte, er det ikke sandsynligt, at importørernes traditionelle aktiviteter vil blive væsentligt berørt, selv om der indføres antidumpingforanstaltninger over for dumpingimporten. Endvidere bør det bemærkes, at bemærkninger fra importører, som var imod indførelse af foranstaltninger, ikke var underbygget med dokumentation, og de blev derfor afvist uden videre.

(80) Følgelig kan det foreløbigt konkluderes, at de sandsynlige virkninger af indførelsen af antidumpingforanstaltninger for ikke forretningsmæssigt forbundne importører/forhandlere ikke vil være betydelige.

3. Brugernes og forbrugernes interesser

(81) Der var ingen bruger- eller forbrugersammenslutninger, der gav sig til kende inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. I betragtning af det manglende samarbejde fra disse parter kan det foreløbigt konkluderes, at indførelsen af antidumpingforanstaltninger ikke i urimelig grad vil berøre deres situation. Det store antal producenter i EF og importmængden fra andre tredjelande vil desuden sikre, at brugere og detailhandlere fortsat vil have et bredt udvalg af forskellige leverandører af den pågældende vare til rimelige priser. Foranstaltningerne forventes at bevirke en prisstigning, der vil være til gavn for EF-erhvervsgrenen, så den atter kan få en rimelig fortjeneste. En sådan stigning vil dog sandsynligvis ikke blive særlig stor, da en betydelig import fra andre lande til konkurrencedygtige priser vil hindre EF-erhvervsgrenen i at sætte priserne for meget op.

4. Konklusion vedrørende Fællesskabets interesse

(82) I lyset af ovenstående konkluderer Kommissionen foreløbigt, at der ikke findes nogen tvingende grund til ikke at træffe foranstaltninger i det aktuelle tilfælde, og at en indførelse af foranstaltninger ikke vil stride mod Fællesskabets interesser.

G. MIDLERTIDIGE ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER

1. Skadestærskel

(83) I betragtning af konklusionerne vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng og EF's interesser bør der indføres midlertidige foranstaltninger for at hindre, at dumpingimporten forårsager yderligere skade for EF-erhvervsgrenen.

(84) De midlertidige foranstaltninger bør være af tilstrækkeligt omfang til at afhjælpe de skadelige virkninger, som dumpingimporten har forvoldt EF-erhvervsgrenen, uden at overstige de konstaterede dumpingtal. Ved beregningen af størrelsen af den told, som er nødvendig for at afhjælpe virkningerne af den skadevoldende dumping, fandtes det, at enhver foranstaltning burde gøre det muligt for EF-erhvervsgrenen at dække sine omkostninger og samlet opnå en fortjeneste før skat, som med rimelighed kunne forventes under normale konkurrencevilkår, dvs. en situation uden dumpingimport.

(85) Det konkluderes, at der i perioden fra 2001 til 2002 var en normal konkurrencesituation på EF-markedet, hvor EF-erhvervsgrenen, hvis den ikke var udsat for skadevoldende dumping, havde en normal fortjenstmargen, som gennemsnitligt lå på 5 %. På grundlag af de disponible oplysninger blev det foreløbigt konkluderet, at en fortjenstmargen på 5 % af omsætningen kunne anses for at være et passende niveau, som EF-erhvervsgrenen kunne forventes at opnå, hvis der ikke forekom skadelig dumping.

(86) Den nødvendige prisstigning blev derefter fastsat på grundlag af en sammenligning i samme handelsled mellem den vejede gennemsnitlige importpris, der blev fastlagt i forbindelse med prisunderbudsberegningerne, og den ikke-skadevoldende pris på varer, der sælges af EF-erhvervsgrenen på EF-markedet. Den ikke-skadevoldende pris blev beregnet ved at justere salgspriserne for hver EF-producent til nulpunktsrentabilitet og dertil lægge den ovennævnte fortjenstmargen. Forskelle som følge af denne sammenligning blev derefter udtrykt som en procentdel af den samlede cif-importværdi.

(87) På dette grundlag beregnedes skadesmargenen til 62 %.

2. Midlertidige foranstaltninger

(88) På baggrund af ovenstående er det Kommissionens opfattelse, at der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, bør indføres en midlertidig antidumpingtold på import af semsgarvet læder (vaskeskind) med oprindelse i Kina, som bør svare til de konstaterede skadesmargener, da de er lavere end dumpingmargenerne.

H. AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

(89) Af hensyn til god administration bør der fastsættes en periode, inden for hvilken de interesserede parter, der gav sig til kende inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen, kan fremføre deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt. Det bemærkes, at alle afgørelser, der træffes vedrørende indførelsen af told i forbindelse med denne forordning, er foreløbige og kan tages op til fornyet overvejelse med henblik på indførelse af en endelig told —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: