Endelig udligningstold på import af biodiesel fra Indonesien

KOMMISSIONENS …](#tit%5F1)

Den Europæiske Unions Tidende DA

L-udgaven

---

2026/479 4.3.2026

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2026/479

af 3. marts 2026

om indførelse af en endelig udligningstold på importen af biodiesel med oprindelse i Indonesien efter en udløbsundersøgelse i henhold til

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (»grundforordningen«), særlig artikel 18, og

ud fra følgende betragtninger:

1. SAGSFORLØB

1.1. Tidligere undersøgelser og gældende foranstaltninger

(1) Ved forordning (EU) 2019/2092 (»forordningen om endelig told«) indførte Kommissionen en endelig udligningstold på importen af biodiesel med oprindelse i Indonesien (»det pågældende land«) (»de oprindelige foranstaltninger«). Den undersøgelse, der førte til indførelsen af de oprindelige foranstaltninger, er i det følgende benævnt »den oprindelige undersøgelse«.

(2) Ved forordning (EU) 2025/1883 berigtigede Kommissionen forordningen om endelig told for at medtage KN-kode ex 2710 19 11 , ex 2710 19 15 , ex 2710 19 21 , ex 2710 19 25 og ex 2710 19 29 og de tilsvarende Taric-koder for bæredygtige flybrændstoffer. Ændringen havde ingen indvirkning på varedækningen for de gældende foranstaltninger.

1.2. Anmodning om en udløbsundersøgelse

(3) Efter offentliggørelsen af meddelelsen om det forestående udløb af gyldigheden af de gældende udligningsforanstaltninger modtog Kommissionen en anmodning om indledning af en udløbsundersøgelse af udligningsforanstaltningerne i henhold til artikel 18 i grundforordningen (»anmodningen«).

(4) Anmodningen blev indgivet den 8. september 2024 af European Biodiesel Board (»EBB« eller »ansøgeren«) på vegne af EU-erhvervsgrenen for biodiesel i henhold til grundforordningens artikel 10, stk. 6. Anmodningen var begrundet med, at udligningsforanstaltningernes bortfald sandsynligvis ville medføre, at der fortsat eller igen ville finde subsidiering sted med deraf følgende skade for EU-erhvervsgrenen.

1.3. Indledning af en udløbsundersøgelse og bemærkninger til indledningen

(5) Kommissionen fastslog efter høring af det udvalg, der er oprettet ved artikel 15, stk. 1, i Europa-Parlamenets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 , at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og offentliggjorde den 6. december 2024 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (»indledningsmeddelelsen«) om indledning af en udløbsundersøgelse af udligningsforanstaltningerne i henhold til grundforordningens artikel 18.

(6) Forud for indledningen af udløbsundersøgelsen og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 10, stk. 7, meddelte Kommissionen Indonesiens regering (»GOI«), at den havde modtaget en behørigt dokumenteret anmodning om en fornyet undersøgelse, og den inviterede GOI til konsultationer forud for indledningen af undersøgelsen med henblik på at kaste lys over situationen vedrørende indholdet af anmodningen om fornyet undersøgelse og nå frem til en gensidigt acceptabel løsning. GOI tog imod tilbuddet om konsultationer, som efterfølgende blev gennemført den 5. december 2024. Det var ikke muligt at nå frem til en fælles løsning under konsultationerne.

(7) GOI indgav bemærkninger til indledningen af undersøgelsen. GOI hævdede, at i) hverken Oil Palm Plantation Fund (»OPPF«) eller GOI's levering af rå palmeolie mod utilstrækkeligt vederlag er subsidier som omhandlet i Verdenshandelsorganisationens aftale om subsidier og udligningsforanstaltninger (»WTO's SCM-aftale«), og at ii) ophævelsen af udligningstolden på importen af biodiesel fra Indonesien til Unionen ikke ville forvolde EU's biodieselproducenter skade eller mulig fornyet skade.

(8) De fremlagte beviser vedrørende fortsat subsidiering i Indonesien var tilstrækkelige i den indledende fase. Helt konkret indeholdt anmodningen beviser for, at de ordninger, som GOI nævnte i sit indlæg, stadig er gældende og udgør subsidier, da de blev anset for at være udligningsberettigede i tidligere EU-undersøgelser, og er tilgængelige for producenter i sektoren. Ingen af de beviser, som Kommissionens tjenestegrene rådede over på tidspunktet for indledningen af undersøgelsen, var i modstrid med beviserne vedrørende subsidieordninger i den anmodning, der førte til indledningen af undersøgelsen.

(9) Ligeledes var de fremlagte beviser vedrørende sandsynligheden for fornyet skade tilstrækkelige i den indledende fase. Konkret indeholdt anmodningen beviser for biodieselkapaciteten i Indonesien, EU-markedets tiltrækningskraft for indonesiske producenter og det skadevoldende prisniveau, som importen fra Indonesien ville komme ind i Unionen på, hvis foranstaltningerne blev ophævet. På grundlag af disse elementer indeholdt anmodningen tilstrækkelige beviser for, at ophævelsen af foranstaltningerne sandsynligvis ville medføre fornyet skade for EU-erhvervsgrenen.

(10) GOI fremlagde ingen beviser for det modsatte i sit indlæg under konsultationsprocessen forud for indledningen af undersøgelsen. På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at beviserne i anmodningen var tilstrækkelige til at berettige indledningen af udløbsundersøgelsen. Påstanden blev derfor afvist.

1.4. Den nuværende undersøgelsesperiode og den betragtede periode

(11) Undersøgelsen vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet subsidiering omfattede perioden fra den 1. oktober 2023 til den 30. september 2024 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2021 til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

1.5. Interesserede parter

(12) I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen interesserede parter til at kontakte den med henblik på at deltage i undersøgelsen. Desuden underrettede Kommissionen specifikt ansøgeren, de kendte EU-producenter, de kendte ikke forretningsmæssigt forbundne importører i Unionen, ikke forretningsmæssigt forbundne brugere i Unionen, som den vidste var berørt af sagen, de kendte producenter i Indonesien samt de indonesiske myndigheder om indledningen af udløbsundersøgelsen og opfordrede dem til at deltage.

(13) De Interesserede parter blev opfordret til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge dokumentation inden for den tidsfrist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen. De interesserede parter fik også lejlighed til skriftligt at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer. Der blev ikke fremsat anmodning herom.

1.6. Stikprøveudtagning

(14) I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af interesserede parter i overensstemmelse med grundforordningens artikel 27.

1.6.1. Stikprøveudtagning af EU-producenter

(15) I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter, jf. grundforordningens artikel 27. Forud for indledningen havde 32 EU-producenter afgivet de oplysninger, der var nødvendige i forbindelse med udtagningen af stikprøven, og erklæret sig villige til at samarbejde med Kommissionen. På denne baggrund havde Kommissionen udtaget en midlertidig stikprøve på fire producenter, som blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenen med hensyn til produktionsmængde og salg af samme vare i Unionen. De stikprøveudtagne EU-producenter tegnede sig for omtrent 12 % af EU-erhvervsgrenens anslåede samlede produktion og for omtrent 13 % af EU-erhvervsgrenens samlede salgsmængde til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode. Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Der indkom ingen bemærkninger, og den foreløbige stikprøve blev derfor bekræftet.

1.6.2. Stikprøveudtagning af importører

(16) For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at afgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Ingen af dem henvendte sig.

1.6.3. Stikprøveudtagning af eksporterende producenter i Indonesien

(17) For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning blandt de eksporterende producenter, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, bad Kommissionen alle eksporterende producenter i Indonesien om at indsende de oplysninger, der var angivet i indledningsmeddelelsen. Endvidere anmodede Kommissionen Republikken Indonesiens repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(18) Ingen eksporterende producenter besvarede stikprøveskemaet. Efterfølgende underrettede Kommissionen den 8. april 2025 GOI om, at de eksporterende producenter i Indonesien ikke samarbejdede, og at den derfor kunne basere sine konklusioner vedrørende fortsat og fornyet subsidiering og skade på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 28. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger.

1.7. Spørgeskemaer og kontrolbesøg

(19) Kommissionen sendte spørgeskemaer til de fire stikprøveudtagne EU-producenter, ansøgeren og GOI. Spørgeskemaerne til EU-producenterne, de ikke forretningsmæssigt forbundne importører, brugerne og de eksporterende producenter i Indonesien blev også gjort tilgængelige online på dagen for indledningen af undersøgelsen.

(20) Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra de fire stikprøveudtagne EU-producenter og fra ansøgeren.

(21) Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at fastslå, om der var sandsynlighed for fortsat eller fornyet subsidiering med deraf følgende skade, og for at vurdere Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

a) EU-producenter:

— Bioraffineria di Gela SpA, Italien

— Chevron Renewable Energy Group (REG), Nederlandene

— Masol Iberia Biofuel S.L.U., Spanien

— Saipol, Frankrig

b) Ansøger:

— European Biodiesel Board (EBB), Belgien

1.8. Efterfølgende sagsforløb

(22) Den 24. november 2025 fremlagde Kommissionen de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den påtænkte at opretholde den gældende udligningstold. Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger.

(23) EBB og GOI fremsatte bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger. EBB var enig i Kommissionens hensigt om at opretholde udligningstolden. GOI's bemærkninger og påstande analyseres i de relevante afsnit af denne forordning. Ingen af parterne anmodede om en høring.

2. DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

2.1. Den undersøgte vare

(24) Den undersøgte vare er den samme som den i den oprindelige undersøgelse, dvs. fedtsyremonoalkylestere og/eller paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikke-fossil oprindelse, i ren form eller i blandinger (»den undersøgte vare«), i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 1516 20 98 (Taric-kode 1516 20 98 21, 1516 20 98 29 og 1516 20 98 33), ex 1518 00 91 (Taric-kode 1518 00 91 21, 1518 00 91 29 og 1518 00 91 33), ex 1518 00 95 (Taric-kode 1518 00 95 21 og 1518 00 95 33), ex 1518 00 99 (Taric-kode 1518 00 99 21, 1518 00 99 29 og 1518 00 99 33), ex 2710 19 11 (Taric-kode 2710 19 11 10), ex 2710 19 15 (Taric-kode 2710 19 15 10), ex 2710 19 21 (Taric-kode 2710 19 21 10), ex 2710 19 25 (Taric-kode 2710 19 25 10), ex 2710 19 29 (Taric-kode 2710 19 29 10), ex 2710 19 42 (Taric-kode 2710 19 42 21 og 2710 19 42 29), ex 2710 19 44 (Taric-kode 2710 19 44 21, 2710 19 44 29 og 2710 19 44 33), ex 2710 19 46 (Taric-kode 2710 19 46 21, 2710 19 46 29 og 2710 19 46 33), ex 2710 19 47 (Taric-kode 2710 19 47 21, 2710 19 47 29 og 2710 19 47 33), 2710 20 11 , 2710 20 16 , ex 3824 99 92 (Taric-kode 3824 99 92 10, 3824 99 92 14 og 3824 99 92 17), 3826 00 10 og ex 3826 00 90 (Taric-kode 3826 00 90 11, 3826 00 90 19 og 3826 00 90 33) .

(25) I den oprindelige undersøgelse blev det fastslået, at biodiesel, der produceres i Indonesien, primært er palmeoliemethylester (»PME«), der er udvundet af palmeolie . Den nuværende undersøgelse afdækkede ikke nogen oplysninger, der kunne have ændret denne konklusion.

(26) Biodiesel anvendes hovedsagelig i transportsektoren, navnlig i dieselmotorer, og kan blandes med mineralsk diesel eller anvendes i ren form.

2.2. Den pågældende vare

(27) Den vare, der er omfattet af denne undersøgelse, er den undersøgte vare med oprindelse i Indonesien (»den pågældende vare«).

2.3. Samme vare

(28) Som fastslået i den oprindelige undersøgelse bekræftede denne udløbsundersøgelse, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

— den pågældende vare, når den eksporteres til Unionen

— den undersøgte vare, der produceres og sælges på hjemmemarkedet i Indonesien

— den undersøgte vare, der produceres og sælges af de eksporterende producenter til resten af verden, og

— den undersøgte vare, der fremstilles og sælges i Unionen af EU-erhvervsgrenen.

Disse varer anses derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 2, litra c).

3. SANDSYNLIGHEDEN FOR FORTSAT ELLER FORNYET SUBSIDIERING

(29) I overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, og som anført i indledningsmeddelelsen, undersøgte Kommissionen, om der var sandsynlighed for, at de gældende foranstaltningers udløb ville føre til fortsat eller fornyet subsidiering.

3.1. Manglende samarbejdsvilje og brug af de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 28, stk. 1

(30) Den 7. marts 2025 sendte Kommissionen antisubsidiespørgeskemaet til GOI sammen med et specifikt tillæg (»tillæg A«), der bestod af et spørgeskema til leverandører af inputmaterialer.

(31) Hverken GOI eller nogen af de indonesiske eksporterende producenter af biodiesel eller leverandører af inputmaterialer besvarede spørgeskemaet eller tillæg A.

(32) I et indlæg af 21. marts 2025 meddelte GOI Kommissionen, at den ikke ville samarbejde i forbindelse med undersøgelsen, og anførte udtrykkeligt, at »både GOI og de indonesiske producenter af biobrændstoffer vil fokusere på WTO-sag DS618: Den Europæiske Union — udligningstold på import af biodiesel fra Indonesien — som stadig verserer i WTO's tvistbilæggelsesorgan (DSB). Vi besvarer derfor ikke spørgeskemaet i forbindelse med undersøgelsen« .

(33) Den manglende samarbejdsvilje forhindrede Kommissionen i at indsamle de oplysninger, som den anså for relevante for sine konklusioner i denne undersøgelse. Eksempelvis kunne Kommissionen ikke indhente nogen oplysninger fra GOI om markedet for palmeolie baseret på direkte oplysninger fra leverandører af rå palmeolie, og den havde heller ikke oplysninger om den rolle, som PT Perkebunan Nusantara (»PTPN«), en producent af rå palmeolie, der er fuldt ud ejet af GOI, indtog med hensyn til biodieselindustrien.

(34) Som forklaret i betragtning 18 meddelte Kommissionen derfor ved en verbalnote af 8. april 2025 de indonesiske myndigheder, at som følge af den manglende samarbejdsvilje fra GOI og de indonesiske eksporterende producenter havde Kommissionen til hensigt at fastsætte sine konklusioner på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 28, stk. 1. GOI og de indonesiske eksporterende producenter blev også underrettet om, at en konklusion, der er baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, kan være mindre gunstig, end hvis de havde samarbejdet.

(35) Der blev ikke modtaget bemærkninger i den forbindelse. I mangel af oplysninger fra GOI eller inputleverandørerne baserede Kommissionen sig på de foreliggende faktiske oplysninger i forbindelse med sine konklusioner vedrørende Indonesiens fortsatte subsidieringspraksis i biodieselindustrien, jf. grundforordningens artikel 28.

(36) Derfor anvendte Kommissionen til sin analyse alle de foreliggende faktiske oplysninger, som den rådede over, navnlig:

— anmodningen

— resultaterne af Kommissionens oprindelige undersøgelse af samme vare.

3.2. Subsidier og subsidieordninger, der undersøges i den nuværende undersøgelse

(37) For at fastslå, om der var tale om fortsat subsidiering, undersøgte Kommissionen, om de subsidier, der blev udlignet i den oprindelige undersøgelse, fortsat medførte fordele for de eksporterende producenter af biodiesel fra Indonesien. Derefter undersøgte Kommissionen, hvorvidt de indonesiske biodieselproducenter havde fordel af subsidier, som ikke blev udlignet i den oprindelige undersøgelse (»supplerende subsidier«) som påstået i anmodningen .

3.2.1. GOI's støtte til biodieselindustrien gennem direkte overførsel af midler via Oil Palm Plantation Fund

3.2.1.1. Resultaterne af den oprindelige undersøgelse

(38) Det skal indledningsvis bemærkes, at Kommissionen i denne forordning henviser til OPPF og ikke til Biodiesel Subsidy Fund (»biodieselsubsidiefonden«). Sidstnævnte er et begreb, der anvendes af klageren i den oprindelige klage og igen af ansøgeren i anmodningen. Det officielle navn på subsidieordningen er imidlertid OPPF.

(39) I den oprindelige undersøgelse konstaterede Kommissionen følgende:

a) I henhold til præsidentiel bekendtgørelse nr. 61/2015 overdrog GOI ansvaret for opkrævningen af eksportafgifter på eksporten af råvarer baseret på palmeolie til Oil Palm Plantation Fund Management Agency (»forvaltningsorganet«) i medfør af finansministerens bekendtgørelse nr. 133/PMK.05/2015 .

b) De beløb, der indkom på denne måde, udgjorde OPPF's midler, som blev kontrolleret af forvaltningsorganet .

c) GOI præciserede udtrykkeligt, at OPPF skulle anvendes til at støtte indkøb af biodiesel, der foretages af enheder, der er udpeget af offentlige organer .

d) Indonesiske biodieselproducenter, der havde til hensigt at deltage, skulle overholde forpligtelsen til månedligt at sælge den kvote for biodiesel, de havde fået tildelt, til de såkaldte »petrobrændstofenheder«, dvs. PT Pertamina (»Pertamina«) og Pt AKR Corporindo Tbk (»AKR«) .

e) I henhold til den specifikke betalingsmetode, der er fastsat af OPPF, betalte petrobrændstofenhederne de indonesiske biodieselproducenter referenceprisen for diesel (i stedet for den faktiske referencepris for biodiesel, som ville have været højere), mens forvaltningsorganet betalte forskellen mellem referenceprisen for diesel og referenceprisen for biodiesel til de indonesiske biodieselproducenter fra OPPF .

f) Hver biodieselproducent fakturerede petrobrændstofenhederne den mængde biodiesel, som køberen var forpligtet til at anvende i henhold til den gældende blandingsforpligtelse, og til gengæld betalte petrobrændstofenhederne biodieselproducenten referenceprisen for diesel for den betragtede periode .

g) For at få refunderet prisforskellen mellem den pris, der blev betalt af petrobrændstofenhederne, og referenceprisen på biodiesel var biodieselproducenten nødt til at sende yderligere en faktura for samme mængde til forvaltningsorganet .

h) Efter modtagelse og efterprøvning af fakturaen betalte forvaltningsorganet derefter forskellen mellem referenceprisen på diesel (som betalt af petrobrændstofenhederne) og referenceprisen på biodiesel (som fastsat af GOI for den pågældende periode) til den relevante biodieselproducent .

(40) I den oprindelige undersøgelse blev det fastslået, at alle indonesiske eksporterende producenter af biodiesel valgte at deltage i indkøbet af biodiesel og derfor var forpligtet til at sælge den månedlige kvote til de petrobrændstofenheder, der varetog blandingsmandatet . Det blev også fastslået, at referenceprisen på biodiesel var højere end referenceprisen på diesel, hvilket resulterede i betalinger fra OPPF til fordel for de indonesiske biodieselproducenter . Det følger heraf, at der ikke fandtes nogen reel markedspris for biodiesel i Indonesien på grund af GOI's indgriben for at regulere og fordreje hele den indonesiske værdikæde for rå palmeolie og biodiesel . Den referencepris for biodiesel, som GOI havde fastsat, afspejlede faktisk ikke, hvad prisen ville være under ikke-fordrejede markedsbetingelser uden GOI's indgriben .

(41) Kommissionen konstaterede også, at GOI oprettede OPPF og udtrykkeligt gav forvaltningsorganet til opgave at foretage betalinger til biodieselproducenterne . OPPF's kvalificering som et offentligt organ var ligeledes ubestridt . OPPF-midlerne, der blev finansieret gennem GOI's normale skattemæssige og offentlige indtægtsopkrævningsaktiviteter , udgjorde offentlige midler, der blev opkrævet i henhold til en obligatorisk eksportafgift , og OPPF-udbetalingen til de indonesiske eksporterende producenter af biodiesel udgjorde en direkte overførsel af midler i form af tilskud .

(42) Kommissionens analyse af den retlige ramme for gennemførelsen af OPPF bekræftede udtrykkeligt, at OPPF-midlerne var bestemt til fordel for de indonesiske biodieselproducenter uden en forventning om gengæld . Således gav GOI både forvaltningsorganet ret til at anvende eksportafgifter på rå palmeolie og indførte en told på indkøb og anvendelse af biodiesel .

3.2.1.2. Fortsat subsidiering

(43) I anmodningen hævdede ansøgeren, at biodieselsubsidiefonden er den vigtigste subsidieordning, der har været tilgængelig for de indonesiske biodieselproducenter siden 2015. Formålet med biodieselsubsidiefonden var at gennemføre det blandingsmandat, som GOI havde fastsat, og som går tilbage til 2006 med en oprindelig blanding af 1 % biodiesel og 99 % dieselbrændstof (»B01«), som anses for at være en af de mest aggressive på verdensplan . Ifølge den dokumentation, som ansøgeren har fremlagt, havde GOI fra 2023 indført et blandingsmandat på 35 % biodiesel og 65 % dieselbrændstof (»B35«) . I den forbindelse bemærkede ansøgeren, at GOI siden 2018 har udvidet blandingsmandatet til også at omfatte sektorer, der ikke er omfattet af offentlige serviceforpligtelser, hvilket har ført til en massiv stigning i den subsidiering, der nu er til rådighed for både sektorer, der er omfattet af offentlige serviceforpligtelser, og sektorer, der ikke er omfattet af offentlige serviceforpligtelser .

(44) Biodieselsubsidiefonden er en del af OPPF som fastsat ved præsidentiel bekendtgørelse nr. 61/2015. OPPF består af et beløb, der opkræves af forvaltningsorganet , et offentligt organ, der er oprettet af GOI med det specifikke formål at indsamle, administrere, forvalte, opbevare og distribuere OPPF-midlerne . I kraft af det underliggende retsgrundlag omfatter midlerne eksportafgifter på råvarer til rå palmeolie og/eller derivater heraf . I denne forbindelse pegede ansøgeren på den retlige bestemmelse, i henhold til hvilken »anvendelsen af midler […] har til formål at lukke kløften mellem markedsindeksprisen på dieselolie og markedsindeksprisen på biodiesel biobrændstof for visse typer brændselsolie« .

(45) Ansøgeren hævdede, at indonesiske biodieselproducenter, der ønskede at deltage i ordningen, i henhold til subsidieordningen skulle sælge kvoten af biodiesel på det indonesiske hjemmemarked til Petrofuel-virksomhederne Pertamina og AKR til en referencepris på mineralsk diesel i stedet for til den faktiske biodieselpris . Derved modtog de indonesiske producenter til gengæld tilskud fra GOI. Disse tilskud svarede til forskellen mellem referenceprisen for biodiesel som fastsat af GOI og referenceprisen for mineralsk diesel, dvs. den pris, som olieselskaberne købte biodiesel til. Ifølge ansøgeren skyldtes tilskuddene de eksportafgifter, der blev pålagt palmeolieråvarer, og som medførte en fordel for de indonesiske biodieselproducenter, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 2.

(46) Ansøgeren hævdede også, at forvaltningsorganet udøvede statslige funktioner i den indonesiske biodieselsektor. Forvaltningsorganet var navnlig det middel, gennem hvilket GOI direkte overfører midler svarende til forskellen mellem referenceprisen på diesel og biodiesel til de indonesiske biodieselproducenter , jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i).

(47) Ansøgeren insisterede på, at de opkrævede eksportafgifter på rå palmeolie hovedsagelig var beregnet til biodieselsubsidiefonden, og fremlagde dokumentation for, at 91,3 % af de midler, der blev opkrævet mellem 2015 og 2023, blev betalt som incitamenter til indonesiske biodieselproducenter . I den forbindelse fremlagde ansøgeren beviser for, at de midler, der blev tildelt biodieselsubsidiefonden i 2023, beløb sig til 2 124 mio. EUR, hvilket svarede til en stigning på otte gange 2019-niveauet og til en anslået tildeling af subsidier på 0,2128 EUR/l biodiesel solgt på det indonesiske hjemmemarked .

(48) Endelig konkluderede ansøgeren, at GOI siden 2015 har udvist stærk støtte til biodieselblandingsmandatprogrammet, som havde muliggjort, at midler fra opkrævningen af eksportafgifter på rå palmeolie som forvaltet af forvaltningsorganet subsidierede prisforskellen mellem biodiesel og mineralsk diesel .

3.2.1.3. Fordel

(49) I lyset af ovenstående fastslog Kommissionen, at forvaltningsorganets direkte overførsel af midler medførte en fordel i form af tilskud for de indonesiske eksporterende producenter af biodiesel. Disse tilskud satte specifikt biodieselproducenterne i en bedre position, end de ville have været på markedet, fordi de uden denne ordning ville have været nødt til at tilpasse sig markedsprisen på mineralsk diesel i stedet for referenceprisen .

(50) Derfor konkluderede Kommissionen, at de penge, som forvaltningsorganet betalte til biodieselproducenterne for den biodiesel, der blev solgt for at dække forskellen mellem den referencepris på diesel, som Pertamina betalte, og referenceprisen på biodiesel under den nuværende undersøgelsesperiode, udgjorde en fordel, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 2 .

3.2.1.4. Specificitet

(51) Da OPPF i den nuværende undersøgelsesperiode kun var tilgængelig for de industrier, der var involveret i værdikæden for rå palmeolie, konkluderede Kommissionen, at OPPF er specifik, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a) .

3.2.1.5. Konklusion

(52) Denne undersøgelse afdækkede ingen oplysninger, der var i modstrid med de oprindelige resultater. Kommissionen konkluderede derfor, at OPPF som et udligningsberettiget subsidiebeløb fortsatte i den nuværende undersøgelsesperiode.

3.2.2. Forsyningen af rå palmeolie mod utilstrækkeligt vederlag

3.2.2.1. Resultaterne af de tidligere undersøgelser

(53) I den oprindelige undersøgelse fastsatte Kommissionen, at det sæt af foranstaltninger, der blev indført af GOI, førte til et finansielt bidrag i form af statslig levering af rå palmeolie mod utilstrækkeligt vederlag til de indonesiske biodieselproducenter . Kommissionen fastslog også, at GOI havde overdraget og pålagt indonesiske producenter af rå palmeolie at levere varer til de indonesiske biodieselproducenter i overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iv) .

(54) Den oprindelige undersøgelse viste, at GOI udformede, indførte og overvågede eksportbegrænsningerne for rå palmeolie med det specifikke formål at holde priserne på rå palmeolie på et lavere niveau til fordel for aftagerindustrierne . Gennem en pristrykkende virkning på den indenlandske rå palmeolie i Indonesien sikrede GOI nemlig, at prisen på råmaterialer til biodiesel forblev betydeligt lavere end de globale priser, hvilket var en fordel for indonesiske biodieselproducenter .

(55) I den efterfølgende analyse konkluderede Kommissionen, at de indonesiske biodieselproducenter havde gavn af en fordel i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 2 . Denne fordel skyldtes, at producenterne af rå palmeolie leverede råmaterialer mod utilstrækkeligt vederlag, hvor PTPN reelt fungerede som prissætter : Den pris, som PTPN fastsatte, udgjorde maksimumsprisen på hjemmemarkedet, som alle producenter af rå palmeolie og biodiesel på det indonesiske marked fulgte . Hjemmemarkedsprisen på rå palmeolie afspejlede faktisk nøje den opnåede pris på PTPN's daglige auktioner . Det følger, at GOI's foranstaltninger pålagde leverandørerne af rå palmeolie at levere rå palmeolie mod utilstrækkeligt vederlag til indonesiske biodieselproducenter ved faktisk at fastsætte en maksimumspris på det indonesiske marked .

(56) På grundlag af de foreliggende oplysninger i den oprindelige undersøgelse blev det fastslået, at priserne på rå palmeolie i Indonesien var fordrejede pga. GOI's indgriben.

(57) Det blev desuden konstateret, at subsidieordningen var specifik i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra c), eftersom rå palmeolie kun blev anvendt af et begrænset antal industrier og virksomheder i Indonesien i deres produktionsproces .

(58) I sidste ende fandt Kommissionen, at GOI ved præsidentiel bekendtgørelse nr. 66/2018 havde indført en eksplicit politik til støtte for udviklingen af den indenlandske biodieselindustri , og mindede om, at GOI udtrykkeligt bebudede sin støtte til biodieselindustrien ved at oprette OPPF, hvis politiske mandat udelukkende var at støtte biodieselindustrien .

3.2.2.2. Fortsættelse af subsidieordningen

(59) I anmodningen hævdede ansøgeren, at priserne på rå palmeolie i den fornyede undersøgelse var fordrejede på grund af GOI's indgriben, og understregede, at GOI siden 1994 har indført en eksportbegrænsningsordning for rå palmeolie, som er det vigtigste råmateriale til produktion af biodiesel i Indonesien, som et redskab til at kontrollere og påvirke priserne på varer i efterfølgende produktionsled . Rå palmeolie tegner sig faktisk for ca. 85 % af de samlede produktionsomkostninger for biodiesel .

(60) Ansøgeren hævdede, at ordningen med eksportbegrænsninger for rå palmeolie i den nuværende undersøgelsesperiode stadig var fuldt ud gældende i Indonesien på trods af visse ændringer af den underliggende retlige ramme . Ved forordning nr. 154/PMK.05/2022 fra Republikken Indonesiens finansministerium, der trådte i kraft den 1. januar 2023, i) ændrede GOI prisintervallet for eksporttold/eksportafgifter på rå palmeolie og biodiesel, nemlig ved at indføre eksportafgiften, så snart referenceprisen på rå palmeolie falder til under 680 USD/MT (i stedet for den tidligere gældende tærskel på 750 USD/MT) , og ii) justerede GOI prisintervallerne for eksportafgiften på biodiesel . I henhold til finansministeriets bekendtgørelse nr. 123/PMK.010/2022 fastsatte GOI prisintervaller og de relative eksportafgifter for rå palmeolie og biodiesel . Førstnævnte blev ophævet ved finansministeriets bekendtgørelse nr. 38/PMK.010/2024, men ikke desto mindre blev de eksportafgifter, der gælder for rå palmeolie og biodiesel, opretholdt .

(61) Ansøgeren hævdede, at GOI har opretholdt sådanne subsidieordninger siden 2019 . Ud over eksportbegrænsningsordningerne har GOI fortsat grebet ind på det indonesiske marked for reelt at kontrollere priserne på rå palmeolie gennem PTPN, et offentligt organ og en statsejet virksomhed, der fuldt ud kontrolleres af GOI . Gennem daglige auktioner har PTPN reelt fungeret som prissætter for rå palmeolie i henhold til GOI's mål om at holde hjemmemarkedspriserne på rå palmeolie lavere, således at industrierne i efterfølgende produktionsled — dvs. biodieselindustrien — kunne drage fordel heraf . Derved støttede og stimulerede GOI kunstigt den indonesiske biodieselindustri. Det følger heraf, at indonesiske leverandører af rå palmeolie ifølge ansøgeren fik overdraget eller blev pålagt af GOI at levere inputmaterialer til de indenlandske brugere af rå palmeolie, dvs. indonesiske biodieselproducenter, mod utilstrækkeligt vederlag i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iv) . Ansøgeren konkluderede, at GOI har indført et system, der skaber en stor efterspørgsel efter biodiesel gennem blandingsmandatet , og at producenterne af rå palmeolie derfor er ansvarlige for et kunstigt billigt hjemmemarked for rå palmeolie .

3.2.2.3. Fordel

(62) Levering af rå palmeolie mod utilstrækkeligt vederlag er subsidier, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iii), da disse inputleverandører af GOI har fået overdraget eller er blevet pålagt at gøre dette til en pris, der er lavere end markedsværdien.

(63) Da GOI havde til formål kunstigt at sænke hjemmemarkedsprisen på rå palmeolie, fandt Kommissionen, at GOI's støtte til den indonesiske biodieselindustri medførte en fordel, jf. forskellen mellem de priser, som de indenlandske biodieselproducenter betalte, når de købte rå palmeolie lokalt, og benchmarket på grundlag af de gældende markedsvilkår for rå palmeolie. Forskellen mellem de to priser resulterede i en fordel for de indonesiske biodieselproducenter, da de blev sat i stand til at købe det vigtigste råmateriale til biodiesel til en pris, der lå under den internationale markedspris . Med hensyn til det passende benchmark, der skulle anvendes i sammenligningen, anså Kommissionen i den oprindelige undersøgelse fob-eksportprisen på rå palmeolie fra Indonesien til resten af verden, som det fremgår af de indonesiske eksportstatistikker, for passende. Kommissionen sammenlignede den hjemmemarkedspris på rå palmeolie, som de indonesiske producenter betalte, med det beregnede benchmark. Kommissionen fandt, at forskellen udgjorde de »besparelser«, som de indonesiske biodieselproducenter, der indkøbte rå palmeolie på det fordrejede marked, opnåede i forhold til den pris, som de havde måttet betale i en situation uden forvridninger. Dette samlede beløb udgjorde den fordel, som GOI lod de indonesiske biodieselproducenter opnå i den nuværende undersøgelsesperiode.

(64) Som følge af det manglende samarbejde fra de indonesiske eksporterende producenter havde Kommissionen ingen virksomhedsspecifikke oplysninger, ud fra hvilke den kunne beregne det subsidiebeløb, som blev ydet i den nuværende undersøgelsesperiode.

3.2.2.4. Specificitet

(65) Det pågældende subsidiebeløb er specifikt, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra c), i betragtning af at dets tilgængelighed er begrænset til visse virksomheder i Indonesien, nemlig dem, der er aktive i værdikæden for palmeolie .

3.2.2.5. Konklusion

(66) Denne undersøgelse afdækkede ingen oplysninger, der var i modstrid med de oprindelige resultater.

(67) Kommissionen konkluderede derfor, at levering af rå palmeolie mod utilstrækkeligt vederlag som et udligningsberettiget subsidiebeløb fortsatte i den nuværende undersøgelsesperiode. Kommissionen bekræftede endvidere, at GOI i den nuværende undersøgelsesperiode gennem en række foranstaltninger, herunder eksporttold og eksportafgifter, og ved i praksis at fungere som prissætter på markedet, tilskyndede indenlandske producenter af rå palmeolie til at sælge rå palmeolie lokalt samt overdrog og pålagde dem at levere dette råmateriale til indonesiske biodieselproducenter mod utilstrækkeligt vederlag.

3.2.3. Fritagelsen for importtold på importerede maskiner til Bonded Zones (toldfrie zoner)

3.2.3.1. Resultaterne af den tidligere undersøgelse

(68) I den oprindelige undersøgelse fastslog Kommissionen, at ordningen vedrørende toldfrie zoner, hvorved GOI i) suspenderede importtolden på importerede maskiner og ii) fritog moms på importerede maskiner, var et subsidiebeløb i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2.

(69) Kommissionen fastslog også, at subsidiebeløbet var specifikt i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a) og c), fordi ordningen vedrørende toldfrie zoner kun var tilgængelig for »eksportorienterede virksomheder«, dvs. virksomheder, der genererede mere end 50 % af deres omsætning fra eksport . Ikke desto mindre forklarede GOI i den oprindelige undersøgelse Kommissionen, at virksomheder i biodieselindustrien var berettigede til ordningen, selv om de ikke opfyldte kravet om at generere mere end 50 % af deres omsætning ved eksport. Årsagen til en sådan fritagelse var, at de derved kunne opfylde det blandingsmandat, som GOI havde indført . Kommissionen konkluderede derfor, at det var helt op til GOI at give dispensation i forbindelse med kriterierne for støtteberettigelse .

(70) Med hensyn til fordelene ved ordningerne vedrørende toldfrie zoner fandt Kommissionen, at de førte til enten i) suspension af importtolden eller ii) momsfritagelse for varer, der importeres til toldfrie zoner, indtil sådanne varer sælges på det indonesiske hjemmemarked eller eksporteres direkte. Det følger heraf, at hvis disse varer forblev i de toldfrie zoner eller eksporteres direkte, skal der aldrig betales importtold eller moms . Dette betød i det væsentlige, at indonesiske eksporterende producenter aldrig betalte hverken importtold eller moms på de maskiner, de først importerede, og som derefter forblev i de toldfrie zoner eller blev eksporteret direkte.

(71) Kommissionen konkluderede derfor, at suspensionen af importtolden og momsfritagelsen for varer, der importeres til toldfrie zoner, udgjorde et finansielt bidrag fra GOI i form af indtægter, der var givet afkald på . Importtold og moms på importerede maskiner forblev således fritaget, indtil varerne blev solgt på det indonesiske hjemmemarked eller eksporteret direkte .

3.2.3.2. Fortsættelse af subsidieordningen

(72) I anmodningen fremlagde ansøgeren beviser for, at indonesiske biodieselproducenter i den nuværende undersøgelsesperiode fortsat nød godt af i) suspensionen af importtold og ii) momsfritagelsen for importerede maskiner til toldfrie zoner .

(73) Ansøgeren anførte, at finansministerens bekendtgørelse (PMK) nr. 188/PMK.010/2015 om den anden ændring af finansministerens bekendtgørelse (PMK) nr. 176/PMK.011/2009 om afgiftsfritagelse for importerede maskiner, varer og materialer til industrielt byggeri og udvikling med henblik på investeringer stadig var retsgrundlaget for en sådan subsidieordning .

(74) Ifølge ansøgeren i) udgjorde suspensionen af importtold på importerede maskiner indtægter, der var givet afkald på, eller som ikke var opkrævet, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, nr. ii), og ii) momsfritagelsen udgjorde specifikt offentlige indtægter, der var givet afkald på, fordi indonesiske eksporterende biodieselproducenter under normale omstændigheder først ville have betalt moms til staten, og derefter var de kompenseret for denne moms ved salg af de importerede varer på hjemmemarkedet .

3.2.3.3. Fordel

(75) Hverken GOI eller nogen indonesisk eksporterende producent fremlagde dokumentation, der tydede på, at biodieselindustrien ophørte med at drage fordel af den ordning, der er beskrevet ovenfor.

(76) Som følge af det manglende samarbejde fra GOI og de indonesiske eksporterende producenter havde Kommissionen ingen virksomhedsspecifikke oplysninger, ud fra hvilke den kunne beregne det subsidiebeløb, der blev ydet i den nuværende undersøgelsesperiode. I den tidligere undersøgelse blev det fastslået, at maskiner, der anvendes i toldfrie zoner, generelt importeres, og når de først er installeret, forlod de på grund af incitamenterne aldrig de toldfrie zoner . Derfor skulle importtolden på sådanne maskiner faktisk aldrig betales. Tilsvarende var moms på sådanne maskiner reelt altid fritaget, da de indonesiske eksporterende producenter nød godt af at have likvide midler til rådighed .

(77) Kommissionen bekræftede, at de indonesiske eksporterende producenter takket være denne ordning var bedre stillet, end de ville være uden en sådan ordning. Hvis en sådan ordning ikke havde været indført, ville de indonesiske eksporterende producenter faktisk have betalt både importafgifter og moms ved import af maskiner til toldfrie zoner .

(78) Med hensyn til konklusionerne om fortsat subsidiering i den nuværende udløbsundersøgelse bekræftede Kommissionen beregningen af subsidiebeløbet i den oprindelige undersøgelse. For så vidt angår fritagelsen for importtold på importerede maskiner bestod fordelen af det samlede beløb for ubetalt told, der var allokeret til den nuværende undersøgelsesperiode på grundlag af de underliggende aktivers levetid, hvorimod fordelen ved momsfritagelsen var ubetydelig og derfor ikke i væsentlig grad påvirkede de endelige resultater . Det er sandsynligt, at subsidieringen i det mindste fortsatte på samme niveau som i den oprindelige undersøgelse.

3.2.3.4. Specificitet

(79) Subsidiebeløbet er specifikt, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), og artikel 4, stk. 3, da det i den nuværende undersøgelsesperiode kun var tilgængeligt for visse virksomheder, afhængigt af både deres eksportresultater og deres beliggenhed i specifikke geografiske områder inden for den subsidieydende myndigheds jurisdiktion .

3.2.3.5. Konklusion

(80) Den retlige situation har ikke ændret sig væsentligt, og denne undersøgelse har ikke afdækket oplysninger, der modsiger de oprindelige konklusioner. Kommissionen konkluderede derfor, at ordningen vedrørende toldfrie zoner og fritagelsen for importtold og moms på importerede maskiner som udligningsberettigede subsidier fortsat medførte en fordel for biodieselindustrien i den nuværende undersøgelsesperiode.

3.2.4. Andre ordninger

(81) I den oprindelige undersøgelse identificerede klageren en række yderligere subsidieordninger, nemlig indkomstskattefordele for børsnoterede investeringer, subsidier til industriområder og skattefordele for pionerindustrier . Kommissionen fandt imidlertid, at ingen indonesisk eksporterende producent nød godt af nogen af disse programmer .

(82) I anmodningen mindede ansøgeren om disse yderligere subsidieordninger og anerkendte, at i forhold til den oprindelige undersøgelse er reguleringen vedrørende indkomstskattefordele for børsnoterede investeringer ikke længere i kraft, da den er blevet ophævet ved Republikken Indonesiens regeringsbekendtgørelse nr. 78 fra 2019 . I den forbindelse bemærkede ansøgeren, at biodieselindustrien i den nye retsakt ikke længere var blandt de industrier, der var berettiget til de deri anførte subsidieringsincitamenter . Ansøgeren fremsatte derfor kun specifikke påstande vedrørende de resterende to subsidieordninger , dvs. subsidier til lokalisering af industri og skattefordele for pionerindustrier.

(83) Ansøgeren fremlagde imidlertid ingen dokumentation for, at der fandtes en indonesisk eksporterende biodieselproducent, der var kvalificerbar som en »industrivirksomhed« eller var beliggende i et geografisk område, der opfylder kravene til »lokalisering af industri«, hvilket er et støtteberettigelseskrav for at kunne drage fordel af subsidier til lokalisering af industri, ej heller for, at der fandtes indonesiske eksporterende producenter med en ny investeringsplan til en værdi af mindst 500 mia. rupiah, hvilket er et støtteberettigelseskrav for at få skattefordele for pionerindustrier. Da GOI og de indonesiske eksporterende producenter ikke samarbejdede, kunne Kommissionen ikke fastslå en fordel, da der ikke foreligger oplysninger, der gør det muligt at vurdere, om de indonesiske eksporterende biodieselproducenter gjorde brug af denne subsidieordning.

(84) Der er derfor ingen beviser for, at disse ordninger var indført som udligningsberettigede subsidier i den nuværende undersøgelsesperiode.

3.3. Konklusion vedrørende fortsat subsidiering

(85) I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at de indonesiske biodieselproducenter i den nuværende undersøgelsesperiode fortsat nød godt af udligningsberettigede subsidier.

(86) Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOI, at hverken OPPF eller leveringen af rå palmeolie mod utilstrækkeligt vederlag er subsidier i henhold til WTO's SCM-aftale. Dette var baseret på GOI's indlæg i den oprindelige undersøgelse samt panelets konklusioner i DS618 : Den Europæiske Union — udligningstold på importen af biodiesel fra Indonesien.

(87) På grund af den udtrykkelige manglende samarbejdsvilje fra både GOI og de indonesiske producenter blev Kommissionens konklusioner om fortsat subsidiering i denne udløbsundersøgelse baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. betragtning 32-36. Kommissionen gjorde derfor brug af anmodningen om en fornyet undersøgelse og resultaterne af den tidligere undersøgelse. De indlæg, der blev indgivet i den oprindelige undersøgelse, og deres indhold blev allerede behandlet i den tidligere undersøgelse, hvor det blev fastslået, at begge ordninger udgjorde udligningsberettigede subsidier . Den Europæiske Union har appelleret panelets konklusioner i DS618 . I henhold til WTO's faste retspraksis er panelets konklusioner i DS618 derfor ikke endelige, og de har ingen retlig status i WTO-systemet , da de ikke er blevet godkendt af tvistbilæggelsesorganet ved en afgørelse truffet af WTO-medlemmerne, og de derfor ikke kan rejse tvivl om konklusionerne i den nuværende udløbsundersøgelse. GOI's bemærkninger blev endvidere først fremsat efter den endelige fremlæggelse af oplysninger og indeholdt under alle omstændigheder ingen faktuelle oplysninger eller nye beviser, der modsagde konklusionerne i udløbsundersøgelsen. GOI's bemærkninger blev derfor afvist.

3.4. Udvikling i importen i tilfælde af foranstaltningernes ophævelse

(88) Ud over at konstatere subsidiering i den nuværende undersøgelsesperiode undersøgte Kommissionen sandsynligheden for fortsat subsidieret import fra det pågældende land til Unionen, hvis foranstaltningerne blev ophævet. Følgende elementer blev undersøgt: produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Indonesien og EU-markedets tiltrækningskraft. I betragtning af den manglende samarbejdsvilje blev disse elementer fastlagt på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 28, dvs. på anmodningen og resultaterne af den tidligere undersøgelse.

3.4.1. Produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Indonesien

(89) Ifølge offentligt tilgængelige oplysninger fra EBB og de stikprøveudtagne EU-producenter anslås produktionskapaciteten i Indonesien i 2024 til mere end 16 mio. ton, mens produktionen og forbruget anslås til ca. 11 mio. ton . På dette grundlag anslås den uudnyttede kapacitet i Indonesien til næsten 5 mio. ton, hvilket svarer til ca. 30 % af EU-forbruget i den nuværende undersøgelsesperiode.

(90) Derfor, og også i lyset af konklusionerne i betragtning 91-93 om EU-markedets tiltrækningskraft, fandt Kommissionen, at indonesiske biodieselproducenter ville være i stand til at øge deres eksport til EU-markedet, hvis foranstaltningerne ophæves.

3.4.2. EU-markedets tiltrækningskraft

(91) EU-markedet er fortsat et meget attraktivt marked for indonesiske biodieselproducenter. Unionen er faktisk verdens største marked for biodiesel og forventes i 2028 at stå for 33 % af det samlede forbrug af biodiesel på verdensplan — foran USA, der vil stå for 22 % af det samlede forbrug af biodiesel på verdensplan . Siden 2018 har USA endvidere indført antidumping- og udligningsforanstaltninger over for importen af biodiesel med oprindelse i Indonesien, som blev forlænget i juli 2023, med dumpingmargener på mellem 92,52 % og 276,65 % og subsidiesatser på mellem 34,45 % og 64,73 % .

(92) EU-markedet er også attraktivt for indonesiske eksporterende producenter med hensyn til priser. Som anført i betragtning 108 og 146 ville importen fra Indonesien til Unionen til prisniveauet i den nuværende undersøgelsesperiode uden udligningstolden underbyde EU-erhvervsgrenens priser med 5,8 %. Kommissionen sammenlignede også de indonesiske eksportpriser til Unionen med de indonesiske eksportpriser til andre tredjelandsmarkeder. I mangel af samarbejdsvilje anvendte Kommissionen GTA-statistikker for indonesisk eksport under HS-kode 1516 20 , 1518 00 , 2710 19 , 2710 20 , 3826 00 og 3824 99 i det harmoniserede system på fob-niveau. Sammenligningen viste, at den gennemsnitlige eksportpris til Unionen var på 989 EUR pr. ton, mens den gennemsnitlige eksportpris til alle andre tredjelande var på 642 EUR pr. ton i den nuværende undersøgelsesperiode. Dette tyder på, at EU-markedet er attraktivt, da det tilbyder indonesiske producenter bedre priser end andre markeder, og deres priser stadig ville være lavere end EU-erhvervsgrenens priser.

(93) Kommissionen fandt derfor, at hvis de nuværende foranstaltninger ophæves, er det sandsynligt, at de indonesiske biodieselproducenter vil omdirigere i det mindste en del af deres uudnyttede kapacitet til Unionen og omdirigere eksporten til Unionen.

3.5. Konklusion vedrørende sandsynligheden for fortsat subsidiering

(94) Kommissionen fandt, at der er tilstrækkelige beviser for, at subsidieringen af biodieselindustrien i Indonesien fortsatte i den nuværende undersøgelsesperiode. Den vil sandsynligvis fortsætte i fremtiden i betragtning af det stigende blandingsmandat, der er beskrevet i betragtning 43. Specifikt med hensyn til OPPF og leveringen af rå palmeolie mod utilstrækkeligt vederlag vil fordelene for de indonesiske eksporterende producenter af biodiesel sandsynligvis fortsætte i fremtiden i betragtning af den måde, hvorpå disse ordninger har fungeret siden deres oprettelse .

(95) Kommissionen fandt også, at en ophævelse af udligningsforanstaltningerne sandsynligvis ville resultere i en stigning i eksporten af subsidieret indonesisk biodiesel til EU-markedet.

(96) Kommissionen konkluderede derfor, at der er stor sandsynlighed for, at udløbet af udligningsforanstaltningerne vil føre til fortsat subsidiering.

4. SKADE

4.1. Definition af EU-erhvervsgrenen og EU-produktionen

(97) Samme vare blev fremstillet af 40 EU-producenter, der var medlemmer af EBB, plus ca. 20 andre EU-producenter, der ikke er EBB-medlemmer. De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 9, stk. 1.

(98) Den samlede EU-produktion i undersøgelsesperioden blev fastsat til ca. 14 179 182 ton. Kommissionen fastsatte tallet på grundlag af den efterprøvede besvarelse af makrospørgeskemaet, som EBB havde indsendt. EBB's data om Unionens biodieselproduktion blev anslået på grundlag af data for 2023 fra en ekstern leverandør af markedsoplysninger , hvorefter den procentvise udvikling mellem 2023 og den nuværende undersøgelsesperiode i EBB-medlemmernes produktion blev anvendt.

(99) Som anført i betragtning 15 tegnede de stikprøveudtagne EU-producenter sig for 12 % af den samlede EU-produktion af samme vare i den nuværende undersøgelsesperiode.

4.2. EU-forbruget

(100) Kommissionen fastsatte EU-forbruget på grundlag af EU-erhvervsgrenens salgsmængder på EU-markedet som angivet i EBB's besvarelse af makrospørgeskemaet og importdata fra Eurostat (Comext).

(101) På dette grundlag udviklede EU-forbruget sig således:

Tabel 1

EU-forbruget (i ton)

	2021	2022	2023	NUP
Samlet EU-forbrug	17 411 472	18 082 244	18 071 684	16 174 232
Indeks (2021 = 100)	100	104	104	93
Kilde: Verificeret makrospørgeskemabesvarelse og Eurostat.

(102) I den betragtede periode faldt EU-forbruget af biodiesel samlet set med 7 %. Det steg med 4 % fra 2021 til 2022, forblev stabilt i 2023 og faldt med 11 % fra 2023 til den nuværende undersøgelsesperiode.

4.3. Import fra det pågældende land

4.3.1. Mængde og markedsandel for importen fra det pågældende land

(103) Kommissionen fastsatte importmængden på grundlag af importstatistikker fra Eurostat. Markedsandelen blev fastsat på grundlag af importmængderne fra det pågældende land og EU-forbruget.

(104) I den betragtede periode udviklede importen fra Indonesien til Unionen sig som følger:

Tabel 2

Importmængde (ton) og markedsandel

	2021	2022	2023	NUP
Importmængde fra Indonesien (ton)	101 576	132 030	48 223	61 806
Indeks (2021 = 100)	100	130	47	61
Markedsandel (%)	0,6	0,7	0,3	0,4
Indeks (2021 = 100)	100	123	48	68
Kilde: Verificeret makrospørgeskemabesvarelse og Eurostat

(105) Importmængden af biodiesel fra Indonesien var ubetydelig i hele den nuværende undersøgelsesperiode. Den svingede, men faldt samlet set i den betragtede periode (-39 % i alt). Markedsandelen var også ubetydelig og faldt fra 0,6 % i 2021 til 0,4 % i den nuværende undersøgelsesperiode.

4.3.2. Priser på importen fra Indonesien og prisunderbud

(106) I den betragtede periode udviklede prisen på importen fra Indonesien til Unionen sig som følger:

Tabel 3

Importpriser (EUR/ton)

	2021	2022	2023	NUP
Indonesien	1 159	1 590	1 142	1 113
Indeks (2021 = 100)	100	137	99	96
Kilde: Eurostat

(107) Priserne på importen fra Indonesien steg med 37 % i 2022, men faldt derefter tilbage til det tidligere niveau og faldt en smule (med 4 %) fra 2023 til den nuværende undersøgelsesperiode. I den nuværende undersøgelsesperiode var gennemsnitsprisen på importen fra Indonesien på 1 113 EUR/ton.

(108) På grund af de indonesiske eksporterende producenters manglende samarbejdsvilje fastsatte Kommissionen prisunderbuddet i den nuværende undersøgelsesperiode på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 28. Kommissionen sammenlignede således den gennemsnitlige importpris som registreret i Eurostat og fastsat på cif-basis (dvs. inklusive omkostninger, forsikringer og fragt), med passende justeringer for standardtold og omkostninger efter importen, med EU-erhvervsgrenens vejede gennemsnitlige salgspris ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet på grundlag af de efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Der blev ikke konstateret underbud på dette grundlag. Som det også fremgår af betragtning 146, lå de indonesiske priser imidlertid 5,8 % under EU-erhvervsgrenens salgspriser, når udligningstolden blev fratrukket.

4.4. Import fra andre tredjelande end Indonesien

(109) Importen af biodiesel fra andre tredjelande end Indonesien kom hovedsagelig fra Kina, Det Forenede Kongerige og Singapore.

(110) Importmængden til Unionen samt markedsandelen og prisudviklingen for importen af biodiesel fra andre tredjelande udviklede sig som følger:

Tabel 4

Import fra tredjelande

Land		2021	2022	2023	NUP
Kina	Mængde (ton)	494 930	1 020 300	1 673 107	1 439 186
	Indeks (2021 = 100)	100	206	338	291
	Markedsandel	2,7 %	5,3 %	9,3 %	8,9 %
	Gennemsnitspris (EUR/ton)	1 258	1 645	1 532	1 378
	Indeks (2021 = 100)	100	131	122	109
Det Forenede Kongerige	Mængde (ton)	1 146 291	1 164 474	1 128 911	915 077
	Indeks (2021 = 100)	100	102	98	80
	Markedsandel (%)	6,3	6,1	6,2	5,7
	Gennemsnitspris (EUR/ton)	743	1 230	943	951
	Indeks (2021 = 100)	100	165	127	128
Singapore	Mængde (ton)	279 098	689 578	648 986	546 345
	Indeks (2021 = 100)	100	247	233	196
	Markedsandel (%)	1,5	3,6	3,6	3,4
	Gennemsnitspris (EUR/ton)	1 922	1 388	1 460	1 121
	Indeks (2021 = 100)	100	72	76	58
Andre tredjelande	Mængde (ton)	2 581 625	3 056 527	2 165 157	1 432 656
	Indeks (2021 = 100)	100	118	84	55
	Markedsandel (%)	14,3	16	12	8,9
	Gennemsnitspris (EUR/ton)	985	1 368	1 107	1 053
	Indeks (2021 = 100)	100	139	112	107
Alle tredjelande undtagen Indonesien	Mængde (ton)	4 501 944	5 930 878	5 616 160	4 333 265
	Indeks (2021 = 100)	100	132	125	96
	Markedsandel (%)	24,9	31,1	31,1	26,8
	Gennemsnitspris (EUR/ton)	1 012	1 391	1 242	1 148
	Indeks (2021 = 100)	100	137	123	113
Kilde: Eurostat

(111) I den betragtede periode faldt importmængderne fra andre tredjelande en smule, men i betragtning af det større fald i det samlede forbrug øgede tredjelandene deres markedsandel. Importen fra Kina steg imidlertid betydeligt, og den respektive markedsandel tredobledes. For så vidt angår priserne i den nuværende undersøgelsesperiode var den gennemsnitlige pris ved import fra andre tredjelande lidt højere end prisen ved import fra Indonesien.

4.5. EU-erhvervsgrenens økonomiske situation

4.5.1. Generelle bemærkninger

(112) Analysen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation omfattede en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(113) Som nævnt i betragtning 15 blev der anvendt stikprøveudtagning i forbindelse med vurderingen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(114) I forbindelse med konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer på grundlag af oplysningerne i makrospørgeskemabesvarelsen fra ansøgeren. Oplysningerne vedrørte alle EU-producenterne. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer på grundlag af spørgeskemabesvarelserne fra EU-producenterne i stikprøven. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(115) De makroøkonomiske indikatorer er produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, beskæftigelse, produktivitet, vækst, subsidieringsmargener og genrejsning efter virkningerne fra tidligere subsidiering.

(116) Analysen af de mikroøkonomiske indikatorer (gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital) blev foretaget for de EU-producenter, der indgik i stikprøven. Vurderingen blev baseret på deres oplysninger, som blev behørigt efterprøvet under et kontrolbesøg på stedet.

4.5.2. Makroøkonomiske indikatorer

4.5.2.1. Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(117) I den betragtede periode udviklede EU-erhvervsgrenens produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse sig på følgende måde:

Tabel 5

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

	2021	2022	2023	NUP
Produktionsmængde (ton)	15 301 256	15 286 729	14 925 455	14 179 182
Indeks (2021 = 100)	100	100	98	93
Produktionskapacitet (ton)	21 525 776	21 925 776	21 935 776	21 277 703
Indeks (2021 = 100)	100	102	102	99
Kapacitetsudnyttelse (%)	71	70	68	67
Indeks (2021 = 100)	100	98	96	94
Kilde: Verificeret makrospørgeskemabesvarelse

(118) Produktionskapaciteten steg en smule i 2022, inden den faldt igen i den nuværende undersøgelsesperiode, hvor den nåede op på samme niveau som i 2021. Produktionsmængden og kapacitetsudnyttelsen faldt konstant fra 2020 til den nuværende undersøgelsesperiode, samlet set med henholdsvis 7 % og 6 %.

4.5.2.2. Salgsmængde og markedsandel i Unionen

(119) EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig som følger i den betragtede periode:

Tabel 6

Salgsmængde (i ton) og markedsandel

	2021	2022	2023	NUP
Samlet salgsmængde på EU-markedet	12 964 160	12 151 019	12 407 301	11 779 162
Indeks (2021 = 100)	100	94	96	91
Markedsandel (%)	74,5	67,2	68,7	72,8
Indeks (2021 = 100)	100	90	92	98
Kilde: Verificeret makrospørgeskemabesvarelse

(120) EU-erhvervsgrenens samlede salg på EU-markedet faldt med 9 % i den betragtede periode. Dette afspejles i et fald i markedsandelen fra 74,5 % i 2020 til 72,8 % i den nuværende undersøgelsesperiode. EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt med 10 % mellem 2021 og 2022 efterfulgt af et opsving i 2023 og en yderligere stigning i den nuværende undersøgelsesperiode. Markedsandelen i den nuværende undersøgelsesperiode lå dog stadig under 2021-niveauet.

4.5.2.3. Vækst

(121) I en situation med faldende forbrug og produktion mistede EU-erhvervsgrenen salgsmængde og markedsandel. EU-erhvervsgrenen oplevede generelt ingen vækst i den betragtede periode.

4.5.2.4. Beskæftigelse og produktivitet

(122) I løbet af den betragtede periode udviklede EU-erhvervsgrenens beskæftigelse og produktivitet sig på følgende måde:

Tabel 7

Beskæftigelse og produktivitet

	2021	2022	2023	NUP
Antal ansatte	5 801	6 066	5 498	5 581
Indeks (2021 = 100)	100	105	95	96
Produktivitet (ton/FTE)	2 638	2 520	2 715	2 541
Indeks (2021 = 100)	100	96	103	96
Kilde: Verificeret makrospørgeskemabesvarelse

(123) Antallet af ansatte, der var beskæftiget med produktion af den undersøgte vare i Unionen, svingede, men faldt samlet set i den nuværende undersøgelsesperiode. EU-erhvervsgrenens produktivitet faldt også i den nuværende undersøgelsesperiode.

4.5.2.5. Subsidieringens størrelse og genrejsning efter tidligere subsidiering

(124) Subsidieringen fortsatte i den nuværende undersøgelsesperiode, som uddybet i afsnit 3. Da mængderne af den subsidierede import fra Indonesien imidlertid var ubetydelige i den nuværende undersøgelsesperiode, konkluderede Kommissionen, at virkningen af omfanget af subsidieringen af importen fra Indonesien for EU-erhvervsgrenen var begrænset.

4.5.3. Mikroøkonomiske indikatorer

4.5.3.1. Priser og faktorer, som påvirker priserne

(125) De stikprøveudtagne EU-producenters gennemsnitlige enhedssalgspriser ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode således:

Tabel 8

Salgspriser og produktionsomkostninger i Unionen (EUR/ton)

	2021	2022	2023	NUP
Gennemsnitlig enhedssalgspris i Unionen på hele markedet	1 068	1 518	1 387	1 267
Indeks (2021 = 100)	100	142	130	119
Enhedsproduktionsomkostninger	1 057	1 492	1 479	1 357
Indeks (2021 = 100)	100	141	140	128
Kilde: Efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter.

(126) Erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser steg drastisk, i 2022, med 42 %, og har siden været faldende i overensstemmelse med omkostningsudviklingen. Trods et fald i 2023 og i den nuværende undersøgelsesperiode er priserne fortsat betydeligt højere end i 2021.

(127) Enhedsproduktionsomkostningerne steg kraftigt i 2022 og 2023 og faldt derefter i den nuværende undersøgelsesperiode, men lå dog et godt stykke over niveauet i 2021 og over salgsprisen. Siden 2023 har EU-erhvervsgrenen ikke været i stand til at afspejle produktionsomkostningerne i sin salgspris.

4.5.3.2. Arbejdskraftomkostninger

(128) De stikprøveudtagne EU-producenters gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 9

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

	2021	2022	2023	NUP
Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat (EUR)	83 914	85 898	89 669	92 865
Indeks (2021 = 100)	100	102	107	111
Kilde: Efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter.

(129) I den betragtede periode steg de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger med 11 %. Mens antallet af ansatte faldt en smule, men generelt forblev stabilt i samme periode (jf. tabel 7), steg de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat.

4.5.3.3. Lagerbeholdninger

(130) De stikprøveudtagne EU-producenters lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 10

Lagerbeholdninger

	2021	2022	2023	NUP
Slutlagre (i ton)	140 162	184 957	208 621	201 245
Indeks (2021 = 100)	100	132	149	144
Slutlagre i procent af produktionen	7 %	9,7 %	11,6 %	11,6 %
Indeks (2021 = 100)	100	139	166	166
Kilde: Efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter.

(131) Som det allerede blev fastslået i den oprindelig undersøgelse, er lagerbeholdningerne en mindre relevant indikator for denne type industri . Kommissionen bekræftede, at EU-erhvervsgrenen bestræbte sig på at holde lagerbeholdningerne på et lavt niveau, men dette var ikke altid muligt i lyset af markedssituationen, som var kendetegnet ved en stærk tilstedeværelse af dumpingimport fra Kina/faldende efterspørgsel. Den bemærkede også, at eftersom den undersøgte vare sælges i løs vægt, kan en enkelt levering omfatte en betydelig mængde på mere end 10 000 ton, hvilket kan have en betydelig indvirkning på lagerbeholdningerne, afhængigt af den præcise transaktionsdato.

4.5.3.4. Rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital

(132) Rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 11

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

	2021	2022	2023	NUP
Rentabilitet ved salg i Unionen til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder (% af omsætningen)	1	1,8	–5	–3,7
Indeks (2021 = 100)	100	174	– 493	– 361
Likviditet (EUR)	–26 971 004	–70 149 695	89 921 713	163 151 777
Indeks (2021 = 100)	– 100	– 260	333	605
Nettoinvesteringer (EUR)	43 686 329	62 751 636	136 958 178	135 237 420
Indeks (2021 = 100)	100	144	314	310
Investeringsafkast (%)	5,8	10,5 %	–16	–4,6
Indeks (2021 = 100)	100	183	– 278	–80
Kilde: Efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter

(133) Kommissionen fastsatte rentabiliteten for de EU-producenter, der indgik i stikprøven, ved at udtrykke nettooverskuddet før skat af salget af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen som en procentdel af omsætningen ved dette salg. Efter meget lav rentabilitet i 2021 og 2022 led de stikprøveudtagne EU-producenter tab i 2023 og i den nuværende undersøgelsesperiode.

(134) Nettolikviditeten er EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Et drastisk fald i 2021 blev efterfulgt af et kraftigt opsving i 2023 og i den nuværende undersøgelsesperiode. Dette opsving skyldtes, at en af producenterne i stikprøven solgte store mængder biodiesel fra lager.

(135) Investeringerne var lave i 2021 og 2022, og den kraftige stigning i relative tal i 2023 skal ses på denne baggrund. I den nuværende undersøgelsesperiode faldt investeringerne igen en smule. Generelt havde investeringerne til formål at diversificere produktsortimentet med henblik på at gå over til mere rentable produkter og forblive konkurrencedygtig.

(136) Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Investeringsafkastet faldt i den betragtede periode og var negativt i 2023 og i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket var i tråd med den negative rentabilitet.

4.6. Konklusion vedrørende skade

(137) I den betragtede periode udviste de fleste skadesindikatorer en negativ tendens. Dette er særlig tydeligt i den faldende tendens i EU-erhvervsgrenens rentabilitet og dens tabsgivende situation fra 2023. Også andre vigtige indikatorer udviklede sig negativt, såsom produktions- og salgsmængder, kapacitetsudnyttelse, beskæftigelse og produktivitet samt likviditet og investeringsafkast.

(138) Selv om markedsandelen viste en stigende tendens fra 2023, fulgte dette efter et kraftigt fald i 2022, og EU-erhvervsgrenen var på trods af denne positive udvikling ikke i stand til at nå op på samme niveau som i 2021. Salgspriserne viste også en positiv udvikling, men i betragtning af den samtidige stigning i produktionsomkostningerne lå de under produktionsomkostningerne i de sidste to år af den betragtede periode, hvilket førte til en tabsgivende situation. Endelig var de investeringer, der udviste en positiv tendens, på et lavt niveau i hele den betragtede periode.

(139) På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade i den nuværende undersøgelsesperiode.

5. ÅRSAGSSAMMENHÆNG

(140) Efter indførelsen af udligningsforanstaltninger i 2019 faldt importen af indonesisk biodiesel og forblev under den de minimis-tærskel, der er fastsat i grundforordningens artikel 10, stk. 9, med en markedsandel på 0,4 % i den nuværende undersøgelsesperiode. Den væsentlige skade, der blev forvoldt i den nuværende undersøgelsesperiode, kunne derfor ikke tilskrives den subsidierede import fra Indonesien.

(141) Kommissionen indførte imidlertid den 14. august 2024 midlertidige foranstaltninger over for Kina , dvs. ved udgangen af undersøgelsesperioden i denne undersøgelse. Disse foranstaltninger blev bekræftet den 10. februar 2025, hvor Kommissionen indførte endelige antidumpingforanstaltninger . Som fastslået i forbindelse med denne undersøgelse skyldtes den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, importen fra Kina .

6. SANDSYNLIGHEDEN FOR FORNYET SKADE FORÅRSAGET AF IMPORTEN FRA INDONESIEN

(142) Kommissionen konkluderede i betragtning 139, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade i den nuværende undersøgelsesperiode. Kommissionen konkluderede endvidere i ovenstående afsnit, at den skade, der blev påført EU-erhvervsgrenen i den nuværende undersøgelsesperiode, ikke kunne have været forårsaget af subsidieret import fra Indonesien på grund af dens meget begrænsede mængde. Kommissionen vurderede derfor, i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, stk. 2, om der ville være sandsynlighed for fornyelse af den skade, som oprindeligt var forårsaget af den subsidierede import fra Indonesien, hvis de gældende foranstaltninger fik lov at udløbe.

(143) I den forbindelse undersøgte Kommissionen produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Indonesien, EU-markedets tiltrækningskraft og de sandsynlige prisniveauer for importen fra Indonesien uden udligningsforanstaltninger og indvirkningen på EU-erhvervsgrenen.

6.1. Produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Indonesien

(144) Som konkluderet i betragtning 89 har producenterne i Indonesien en betydelig uudnyttet kapacitet, som i overensstemmelse med nedenstående konklusioner om EU-markedets tiltrækningskraft i det mindste delvist ville være til rådighed for eksport til Unionen, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe.

6.2. EU-markedets tiltrækningskraft

(145) Som beskrevet i betragtning 91-93 er EU-markedet attraktivt for indonesiske producenter på grund af dets størrelse og med hensyn til priser samt det forhold, at USA har indført handelsbeskyttelsesforanstaltninger, hvilket gør det sandsynligt, at indonesiske biodieselproducenter vil omdirigere i det mindste en del af deres uudnyttede kapacitet til Unionen samt omdirigere eksporten til Unionen, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

6.3. Sandsynlige indonesiske importpriser og indvirkning på EU-erhvervsgrenen

(146) Som forklaret i betragtning 108 underbød de indonesiske importpriser ikke EU-erhvervsgrenens salgspriser i den nuværende undersøgelsesperiode. Kommissionen overvejede endvidere det sandsynlige prisniveau for importen fra Indonesien, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe, og konkluderede, at en rimelig indikator til at fastsætte et sådant prisniveau var importprisen fra Indonesien i den nuværende undersøgelsesperiode efter fradrag af udligningstolden. På dette grundlag fastsatte Kommissionen underbudsmargenen til 5,8 %. Sådanne prisniveauer ville også ligge klart under niveauet for EU-erhvervsgrenens enhedsomkostninger. Det er rimeligt at antage, at øgede mængder af indonesisk import af biodiesel ville finde sted på prisniveauer, der alt andet lige ville svare til de niveauer, der blev konstateret i den nuværende undersøgelsesperiode. Da de indonesiske producenters eksportpriser til tredjelande også er lavere end eksportpriserne til Unionen, jf. betragtning 92, kan det konkluderes, at de eksporterende producenter har mulighed for at sænke deres priser yderligere, når de eksporterer til Unionen, hvis foranstaltningerne ophæves.

(147) Et sådant lavt prisniveau kombineret med en sandsynlig betydelig stigning i importen fra Indonesien, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe, vil skabe et yderligere pristryk på EU-markedet. I betragtning af EU-erhvervsgrenens negative rentabilitet vil det yderligere pres på EU-erhvervsgrenens priser sandsynligvis føre til et yderligere fald i dens rentabilitet og i sidste ende føre til tab af beskæftigelse og investeringer. Det er ikke sandsynligt, at EU-erhvervsgrenen vil være i stand til at opretholde, endsige øge, sine prisniveauer for at opnå sin målfortjeneste i den nærmeste fremtid, hvis importen fra Indonesien får lov til at komme ind på EU-markedet til så lave priser.

(148) I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe, ville importen fra Indonesien ikke blot stige betydeligt, men også trænge ind i Unionen til skadevoldende priser, hvilket ville medføre en yderligere forværring af den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

6.4. Konklusion

(149) I betragtning af ovenstående konkluderes det, at en situation uden foranstaltninger sandsynligvis vil medføre en betydelig stigning i subsidieret import fra Indonesien på skadevoldende niveauer, og der vil formentlig opstå fornyet skade forårsaget af subsidieret import fra Indonesien.

(150) Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOI, at der ikke er nogen dokumenteret risiko for væsentlig skade for EU-erhvervsgrenen for biodiesel, og at konklusionerne i den endelige fremlæggelse af oplysninger er i strid med artikel 15.5 i WTO's SCM-aftale. GOI's påstand var baseret på følgende argumenter:

(151) Siden indførelsen af foranstaltningerne er importmængden af biodiesel fra Indonesien og dens markedsandel i Unionen faldet betydeligt, og der kan derfor ikke være noget tab som følge af denne import.

(152) Kommissionen undlod at undersøge andre kendte faktorer end den subsidierede import, som skader EU-erhvervsgrenen (såsom stigende omkostninger, ændringer i efterspørgslen, import fra tredjelande og sektorspecifik regulering), og sondrede ikke mellem den skade, der forårsages af sådanne faktorer, og virkningerne af den subsidierede import.

(153) Konklusionerne om fornyet skade bygger udelukkende på gamle argumenter, der blev afvist af tvistbilæggelsesorganet i WTO-sag DS618.

(154) Som anført i betragtning 140 og i modsætning til, hvad GOI's indlæg antydede, konkluderede Kommissionen ikke, at den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt, skyldtes importen fra Indonesien. Kommissionen konkluderede kun, at den skade, der er forårsaget af importen fra Indonesien, sandsynligvis vil gentage sig, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. På denne baggrund er faldet i importen fra Indonesien, som ifølge GOI skyldtes indførelsen af foranstaltninger, ikke i modstrid med Kommissionens konklusioner. Om noget bekræfter det konklusionen om, at hvis foranstaltningerne får lov at udløbe, vil importmængden sandsynligvis stige betydeligt.

(155) Eftersom den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, ikke skyldtes importen fra Indonesien, er en mere detaljeret undersøgelse af andre faktorer end importen fra Indonesien og tilskrivningen af årsagssammenhængen til en eller flere af disse faktorer på samme måde irrelevant.

(156) Endelig var konklusionerne om sandsynligheden for fornyet skade, jf. betragtning 142-148, i modsætning til, hvad der var anført i GOI-indlægget, baseret på i) vurderingen af den sandsynlige udvikling i importmængden, ii) de indonesiske eksporterende producenters sandsynlige prisadfærd, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe, og iii) den sandsynlige indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation på grundlag af oplysningerne i sagsakterne i den nuværende undersøgelse. GOI fremsatte ingen bemærkninger til denne vurdering og fremlagde ingen beviser, der kunne tilbagevise Kommissionens konklusioner.

(157) Under alle omstændigheder mindede Kommissionen om, at panelets konklusioner i DS618 ikke er endelige, da Den Europæiske Union har appelleret panelets rapport og derfor ikke kan rejse tvivl om konklusionerne i denne undersøgelse.

(158) På baggrund af ovenstående blev GOI's argumenter afvist.

7. UNIONENS INTERESSER

(159) I henhold til grundforordningens artikel 31 undersøgte Kommissionen, om en opretholdelse af de gældende udligningsforanstaltninger ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

7.1. EU-erhvervsgrenens interesser

(160) EU-erhvervsgrenen består af ca. 60 producenter i hele Unionen og skaber direkte beskæftigelse til omkring 5 500 personer.

(161) Kommissionen fastslog, at hvis foranstaltningerne får lov at udløbe, vil EU-erhvervsgrenens situation forværres yderligere på grund af en kraftig stigning i lavprisimporten af biodiesel fra Indonesien.

(162) På den anden side vil en videreførelse af de eksisterende foranstaltninger gøre det muligt for EU-erhvervsgrenen at fortsætte sin genopretningsproces og i sidste ende opnå bæredygtige rentabilitetsniveauer op til sin målfortjeneste, hvilket vil muliggøre yderligere investeringer i sektoren.

(163) Kommissionen konkluderede derfor, at forlængelse af foranstaltningerne ville være i EU-erhvervsgrenens interesse.

7.2. Brugernes og ikke forretningsmæssigt forbundne importørers interesser

(164) Kommissionen kontaktede alle kendte brugere og ikke forretningsmæssigt forbundne importører. Ingen brugere eller ikke forretningsmæssigt forbundne importører gav sig til kende og samarbejdede i forbindelse med denne undersøgelse. To forhandlere, der er aktive i Unionen, registrerede sig som interesseret part i proceduren, men fremsatte ingen bemærkninger. I betragtning af brugernes og de ikke forretningsmæssigt forbundne importørers manglende samarbejdsvilje og i mangel af oplysninger om det modsatte, anses en videreførelse af foranstaltningerne ikke for at være i strid med brugernes og importørernes interesse.

7.3. Konklusion

(165) På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke var tvingende årsager til, at det ikke var i Unionens interesse at opretholde de gældende udligningsforanstaltninger over for importen af biodiesel med oprindelse i Indonesien.

8. UDLIGNINGSFORANSTALTNINGER

(166) På grundlag af Kommissionens konklusioner om sandsynligheden for både fortsat subsidiering og fornyet skade forårsaget af subsidieret import fra Indonesien samt Unionens interesser bør udligningsforanstaltningerne vedrørende biodiesel fra Indonesien opretholdes.

(167) For at minimere risikoen for omgåelse som følge af forskellen på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre anvendelsen af den individuelle udligningstold. Anvendelsen af individuel udligningstold finder kun anvendelse ved fremlæggelse af en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3. Indtil en sådan faktura er fremlagt, bør importen være omfattet af den udligningstold, der gælder for »al anden import med oprindelse i Indonesien«.

(168) Selv om det er nødvendigt at fremlægge denne faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle udligningstoldsatser på importen, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis det antages, at en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3, skal medlemsstaternes toldmyndigheder foretage deres sædvanlige kontrol og i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at kontrollere, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af den lavere toldsats er berettiget i henhold til toldlovgivningen.

(169) Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, efter indførelsen af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 23, stk. 1. Under sådanne omstændigheder og forudsat, at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en omgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og pålægge en landsdækkende told.

(170) De individuelle udligningstoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, gælder udelukkende for importen af den undersøgte vare med oprindelse i Indonesien, som er fremstillet af de nævnte retlige enheder. Importen af biodiesel, som er produceret af andre virksomheder, der ikke er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af toldsatsen for »al anden import med oprindelse i Indonesien«. De bør ikke være omfattet af nogen af de individuelle udligningstoldsatser.

(171) En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle udligningstoldsatser anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen. Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at drage fordel af den toldsats, der finder anvendelse på den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at drage fordel af den toldsats, der finder anvendelse på den, offentliggøres der en forordning om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende.

(172) I henhold til er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned.

(173) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelsen fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordningen (EU) 2016/1036 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING: