ForordningHistorisk

Vin, Vindyrkning, Aromatiseret Vin, Spiritus, Etikettering, Markedsstøtte, Fælles Markedsordning, Landbrugspolitik, Geografisk Betegnelse, Forbrugeroplysning, Landbrugsproduktion, Vinstok

Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union

Modernisering af EU-reglerne for vinproduktion og spiritusmærkning

(Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2026/471 om ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013, (EU) nr. 251/2014 og (EU) 2021/2115 for så vidt angår visse markedsregler og sektorstøtteforanstaltninger i vinsektoren og for aromatiserede vinprodukter og forordning (EU) 2024/1143 for så vidt angår visse mærkningsregler for spiritus)

Artikel 1

Ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013

I forordning (EU) nr. 1308/2013 foretages følgende ændringer:

1) I artikel 3, stk. 5, tilføjes følgende litra:

»c) »grøn høst«: fuldstændig destruktion eller fjernelse af endnu ikke modne drueklaser, der bringer udbyttet af det pågældende areal ned på nul, men ikke undladt høst, dvs. det forhold, at der efter den normale produktionscyklus efterlades salgbare druer på planterne.«

2) Artikel 61 affattes således:

»Artikel 61

Varighed

Den tilladelsesordning for plantning af vinstokke, der er fastsat i dette kapitel, gælder fra den 1. januar 2016 med en revision, der skal foretages af Kommissionen i 2028 og derefter hvert tiende år med henblik på at evaluere anvendelsen af ordningen. Kommissionen kan, hvis det er hensigtsmæssigt, fremsætte forslag.«

3) I artikel 62 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 3 affattes således:

»3. Tilladelser, der er tildelt i overensstemmelse med artikel 64, er gyldige indtil den sidste dag i det tredje produktionsår efter det produktionsår, hvor de blev tildelt. En producent, der ikke har udnyttet den i henhold til artikel 64 og artikel 68 tildelte tilladelse i løbet af gyldighedsperioden, pålægges de i artikel 90a, stk. 4, omhandlede administrative sanktioner.

Uanset dette stykkes første afsnit pålægges producenter, der råder over en gyldig tilladelse, der er tildelt i overensstemmelse med artikel 64 og 68 før den 1. januar 2025, ikke de i artikel 90a, stk. 4, omhandlede administrative sanktioner, forudsat at de inden datoen for deres tilladelses udløb og senest den 31. december 2026 underretter de kompetente myndigheder om, at de ikke agter at udnytte den.

Hvis et veldefineret område i væsentlig grad er berørt af et eller begge tilfælde af force majeure eller ekstraordinære omstændigheder, der er omhandlet i og , kan den pågældende medlemsstat forlænge gyldigheden af de tilladelser, der er tildelt i henhold til nærværende forordnings artikel 64, og som skal anvendes i det pågældende område, og som udløber ved udgangen af det produktionsår, hvor et af eller begge disse tilfælde af force majeure eller ekstraordinære omstændigheder indtræffer, med op til 12 måneder. Plantningstilladelser kan kun forlænges én gang i henhold til dette afsnit. Den pågældende medlemsstat underretter indehaverne af enhver berørt tilladelse om, at dens gyldighed er blevet forlænget. Hvis indehaveren af en plantningstilladelse senest den 31. december i det produktionsår, som følger efter det produktionsår, hvor et eller begge tilfælde af force majeure eller ekstraordinære omstændigheder indtraf, underretter medlemsstatens kompetente myndigheder om, at denne giver afkald på tilladelsen, finder de i første afsnit fastsatte administrative sanktioner ikke anvendelse.

Uanset første afsnit kan den pågældende medlemsstats kompetente myndigheder fravige de administrative sanktioner, der er fastsat i nærværende forordnings artikel 90a, stk. 4, efter begrundet anmodning fra indehaveren af en plantningstilladelse, der er tildelt i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 64 og 68, og som er berørt af et tilfælde af force majeure eller ekstraordinære omstændigheder, der er omhandlet i .

Tilladelser, der er tildelt i overensstemmelse med artikel 66, den 18. marts 2026 eller senere og tilladelser, der er tildelt i overensstemmelse med nævnte artikel, og som er gyldige den pågældende dag, er gyldige indtil den sidste dag i det ottende produktionsår efter det produktionsår, hvor de blev tildelt. Producenter, der ikke har udnyttet en tilladelse tildelt i overensstemmelse med artikel 66 i løbet af dennes gyldighedsperiode, pålægges ikke de administrative sanktioner, der er omhandlet i artikel 90a, stk. 4.

Tilladelser, der er omfattede af overgangsbestemmelserne i artikel 68, udløber den sidste dag i det sidste produktionsår af deres gyldighedsperiode.«

b) Følgende stykke tilføjes:

»6. Medlemsstaterne kan kræve, at forladte vindyrkningsarealer ryddes af sundheds- og plantesundhedsårsager.«

4) I artikel 63 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 2 affattes således:

»2. Medlemsstaterne kan:

a) anvende en lavere procentsats på nationalt plan end den, der er fastsat i stk. 1

b) begrænse udstedelsen af tilladelser eller undlade at udstede tilladelser til nyplantning på regionalt plan, for specifikke områder, der er berettiget til produktion af vine med en beskyttet oprindelsesbetegnelse, for områder, der er berettiget til produktion af vine med en beskyttet geografisk betegnelse eller for områder uden en geografisk betegnelse

c) begrænse udstedelsen af tilladelser eller undlade at udstede tilladelser til nyplantning på regionalt plan, for specifikke områder eller for vinstokke, der producerer specifikke typer af vin, hvor nationale foranstaltninger eller EU-foranstaltninger vedrørende destillation af vin, grøn høst eller rydning er blevet gennemført i begrundede krisetilfælde.

Medlemsstater, der begrænser udstedelsen af tilladelser til nyplantning på regionalt plan i overensstemmelse med første afsnit, litra b) eller c), kan kræve, at sådanne tilladelser anvendes i de pågældende regioner.«

b) I stk. 3 foretages følgende ændringer:

i) Indledningen affattes således:

»3. Enhver af de i stk. 2 omhandlede begrænsninger, som finder anvendelse, skal bidrage til forvaltningen af produktionskapaciteten. De begrundes med en eller flere af følgende specifikke grunde:«

ii) Litra a) og b) affattes således:

»a) behovet for at undgå en påvist risiko for overforsyning med vinavlsprodukter i forhold til markedsudsigterne for disse produkter, såfremt begrænsningerne ikke overstiger, hvad der er nødvendigt for at tilgodese dette behov

b) behovet for at undgå en påvist risiko for betydelig værdiforringelse eller uretmæssig anvendelse af tredjeparter, som forsøger at drage fordel af en særligt beskyttet oprindelsesbetegnelses eller en beskyttet geografisk betegnelses omdømme«.

5) I artikel 64 foretages følgende ændringer:

a) I stk. 1 tilføjes følgende litra:

»e) i regioner, hvor medlemsstaten har besluttet at begrænse tildelingen af tilladelser til nyplantning i henhold til artikel 63, stk. 2, litra c), skal ansøgeren opfylde de støtteberettigelseskriterier, der er fastsat for at undgå alt for store udbytter på de nye vindyrkningsarealer, der skal beplantes.«

b) Stk. 2, litra g), affattes således:

»g) projekter med mulighed for at forbedre produkter med geografiske betegnelser eller deres kvalitet«.

6) Artikel 65, stk. 1, affattes således:

»Ved anvendelsen af artikel 63, stk. 2, kan en medlemsstat tage hensyn til henstillinger fra anerkendte faglige organisationer, der udøver virksomhed i vinsektoren, der er omhandlet i denne forordnings artikel 152, 156 og 157, fra producentsammenslutninger, der er omhandlet i og , eller fra andre typer af faglige organisationer, som anerkendes i henhold til medlemsstatens lovgivning, forudsat at der forud for henstillingerne er indgået en aftale mellem de relevante repræsentative parter i det geografiske referenceområde.«

7) I artikel 66 foretages følgende ændringer:

a) I stk. 1 tilføjes følgende afsnit:

»Uanset første afsnit har producenter, der har ryddet et areal beplantet med vinstokke i overensstemmelse med denne forordnings , eller , ikke ret til at ansøge om og modtage en tilladelse til genplantning af det pågældende areal.«

b) Stk. 3 affattes således:

»3. Den i denne artikels stk. 1 omhandlede tilladelse skal udnyttes på samme bedrift, hvor rydningen blev udført. Medlemsstaterne kan på grundlag af en henstilling fra en anerkendt faglig organisation, der er omhandlet i denne forordnings artikel 152, 156 og 157, eller en producentsammenslutning, der er omhandlet i og , i arealer, der er berettiget til produktion af vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, begrænse anvendelsen af genplantningstilladelser, der følger af rydning af vindyrkningsarealer uden for dette areal.«

c) Følgende stykke indsættes:

»3a. En medlemsstat kan gøre dens tildeling af de i stk. 1 omhandlede tilladelser til genplantning til genstand for én eller flere af følgende betingelser:

a) Tilladelsen skal udnyttes i det samme geografiske område, der er fastlagt af medlemsstaten, hvor de relevante ryddede vinstokke voksede, hvis opretholdelse af vindyrkningen i det pågældende geografiske område er begrundet i socioøkonomiske eller miljømæssige hensyn.

b) Kun vinstokke, der producerer specifikke typer af vin, og dyrkningsmetoder, som medlemsstaten ikke har identificeret som dyrkningsmetoder, der i væsentlig grad øger produktionsområdets gennemsnitlige udbytte , eller kun dyrkningsmetoder, som er traditionelle i det pågældende område, må anvendes, hvis det relevante ryddede areal er beliggende i et produktionsområde, som medlemsstaten har anset for at være påvirket af en strukturel skævhed på markedet.

c) Tilladelsen må ikke udnyttes i et andet produktionsområde end det, hvor det ryddede areal er beliggende, hvis medlemsstaten har anset dette andet produktionsområde for at være påvirket af en strukturel skævhed på markedet.

d) Medlemsstaterne kan fastsætte kriterier for tildeling og forvaltning af genplantningstilladelser for at undgå at øge vindyrkningsarealerne og vinproduktionen i områder, der har tendens til overforsyning, hvor der er anvendt kriseforanstaltninger, samt for at tage hensyn til markedsudviklingen, i overensstemmelse med deres nationale eller regionale sektorstrategier.

Betingelserne omhandlet i andet afsnits litra b), c) og d) finder ikke anvendelse på tilladelser til genplantning i arealer, der er karakteriseret ved ekstraordinære dyrkningsvanskeligheder som følge af strukturelle og morfologiske faktorer, der er omhandlet i bilag II, del D, til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/273.

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/273 af 11. december 2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår tilladelsesordningen for plantning af vinstokke, fortegnelsen over vindyrkningsarealer, ledsagedokumenter og certificering, ind- og udgangsbøger, obligatoriske anmeldelser, meddelelser og offentliggørelse af meddelte oplysninger, om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår de relevante kontroller og sanktioner, om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 555/2008, (EF) nr. 606/2009 og (EF) nr. 607/2009 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 436/2009 og Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/560 (EUT L 58 af 28.2.2018, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg%5Fdel/2018/273/oj).« "

8) Artikel 67 affattes således:

»Artikel 67

De-minimis-reglen

Tilladelsesordningen for plantning af vinstokke, som fastlægges i dette kapitel, anvendes ikke på medlemsstater, hvor vindyrkningsarealet ikke har oversteget 10 000 hektar i mindst tre af de foregående fem produktionsår, medmindre medlemsstaten beslutter at gennemføre tilladelsesordningen. Hvis betingelsen om, at arealet ikke overstiger 10 000 hektar, ikke længere er opfyldt , anvendes tilladelsesordningen for plantning af vinstokke fra begyndelsen af det produktionsår, der følger efter det produktionsår, hvor betingelsen ophørte med at være opfyldt.«

9) Artikel 69 affattes således:

»Artikel 69

Delegerede beføjelser

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 for at supplere denne forordning ved at fastsætte regler vedrørende:

a) betingelserne for ansøgningen om den i artikel 62, stk. 4, omhandlede undtagelse

b) betingelserne for den i artikel 62, stk. 6, omhandlede rydning af forladte vindyrkningsarealer

c) reglerne vedrørende de i artikel 64, stk. 1 og 2, omhandlede kriterier

d) sameksistensen af vinstokke, som producenten har påtaget sig at rydde, med nyplantede vinstokke i henhold til artikel 66, stk. 2

e) grundene til medlemsstaters afgørelser i henhold til artikel 66, stk. 3 og 3a.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 for at ændre denne forordning ved at tilføje yderligere kriterier udover dem, der er anført i artikel 64, stk. 1 og 2.«

10) I artikel 119 foretages følgende ændringer:

a) I stk. 1 foretages følgende ændringer:

i) Litra a) affattes således:

»a) betegnelsen for kategorien af vinavlsprodukter i henhold til bilag VII, del II. For kategorier af vinavlsprodukter som defineret i bilag VII, del II, punkt 1 og punkt 4-9, hvor hele eller dele af produktet har undergået en behandling til dealkoholisering i overensstemmelse med bilag VIII, del I, afsnit E, suppleres denne betegnelse af:

i) udtrykket »alkoholfri«, hvis produktets virkelige alkoholindhold udtrykt i volumen ikke overstiger 0,5 % vol., ledsaget af udtrykket »0,0 %«, hvis produktets virkelige alkoholindhold udtrykt i volumen ikke overstiger 0,05 % vol.

ii) udtrykket »reduceret alkoholindhold«, hvis produktet har et virkeligt alkoholindhold udtrykt i volumen på over 0,5 % vol. og mindst 30 % under det minimale virkelige alkoholindhold i produkterne for kategorien før dealkoholisering.«

ii) Følgende litra tilføjes:

»k) for vinavlsprodukter hvor hele eller dele af produktet har undergået en behandling til dealkoholisering, udtrykket »fremstillet ved dealkoholisering«.«

iii) Følgende afsnit tilføjes:

»Forpligtelsen til at anføre de obligatoriske angivelser på en given emballage gælder kun én gang for så vidt angår denne emballage.«

b) Følgende stykke tilføjes:

»6. Uanset stk. 1, første afsnit, gælder kravet om at anføre de i litra h) og i) omhandlede angivelser ikke for vinprodukter, der udelukkende er bestemt til eksport.«

11) I artikel 122, stk. 1, foretages følgende ændringer:

a) Litra c), nr. iii), affattes således:

»iii) udtryk vedrørende en bedrift, betingelserne for deres anvendelse og deres forhold til varemærker og handelsbetegnelser«.

b) I litra d) tilføjes følgende numre:

»v) den i artikel 119, stk. 4 og 5, omhandlede elektroniske angivelse på emballagen eller på en på emballagen fæstnet etiket, herunder ved hjælp af et gængs piktogram eller symbol i stedet for ord

vi) format og layout af de oplysninger, der angives elektronisk, for at forenkle præsentationen af dem, tilpasse dem til den fremtidige teknologiske udvikling og til nye krav vedrørende obligatoriske forbrugeroplysninger som fastsat i EU-retten eller national lovgivning eller forbedre tilgængeligheden for forbrugerne.«

12) Artikel 167, stk. 1, første afsnit, affattes således:

»1. For at det fælles marked for vin, herunder de druer, den most og den vin, som vinen hidrører fra, kan fungere bedre og mere stabilt, kan producentmedlemsstater fastlægge afsætningsregler for at regulere udbuddet, herunder fastsættelse af maksimale udbytter og fastlæggelse af regler for forvaltningen af lagre. Medlemsstaterne kan i prioriteret rækkefølge tage hensyn til beslutninger vedtaget af brancheorganisationer, der er anerkendt i henhold til denne forordnings artikel 157 og 158, producentsammenslutninger omhandlet i og , og producentorganisationer, der er anerkendt i henhold til nærværende forordnings artikel 152 og 154, hvis sådanne organisationer og sammenslutninger anses for at være repræsentative for vinsektoren, i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 164, stk. 3, og artikel 166a, stk. 2, i det økonomiske område eller de økonomiske områder, hvor reglerne skal finde anvendelse.«

13) Artikel 172b affattes således:

»Artikel 172b

Vejledning fra brancheorganisationer og producentsammenslutninger om salg af druer, most og bulkvin med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse

1. Uanset artikel 101, stk. 1, i TEUF kan brancheorganisationer, der er anerkendt i henhold til denne forordnings artikel 157, og anerkendte producentsammenslutninger omhandlet i , og som udøver virksomhed i vinsektoren, hvis sådanne organisationer og sammenslutninger anses for at være repræsentative i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 164, stk. 3, og artikel 166a, stk. 2, i det relevante geografiske område, opstille ikkeobligatoriske prisvejledningsindikatorer for salg af druer, most og bulkvin til fremstilling af vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, forudsat at en sådan vejledning ikke udelukker konkurrence for en væsentlig del af de pågældende produkter.

2. Den nationale konkurrencemyndighed, der er omhandlet i , kan i konkrete tilfælde beslutte, at en eller flere af de prisvejledningsindikatorer, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, fremadrettet skal ændres, udgå eller slet ikke udleveres, hvis den finder, at dette er nødvendigt for at forhindre, at konkurrence udelukkes for en væsentlig del af de pågældende produkter, eller hvis den finder, at formålene i artikel 39 i TEUF bringes i fare.

Når den nationale konkurrencemyndighed handler i henhold til dette stykkes første afsnit, giver den Kommissionen skriftlig meddelelse, inden eller straks efter at den har iværksat den første formelle foranstaltning som led i undersøgelsen, og den giver Kommissionen meddelelse om de beslutninger, der er truffet, straks efter at de er vedtaget.

De afgørelser, der er omhandlet i dette stykke, finder tidligst anvendelse fra den dato, hvor de meddeles de pågældende virksomheder.«

14) I artikel 216 foretages følgende ændringer:

a) Titlen affattes således:

»Nationale betalinger med henblik på destillation af vin, grøn høst og rydning i begrundede krisetilfælde«.

b) Stk. 1 affattes således:

»1. Medlemsstaterne kan yde nationale betalinger til vinproducenter med henblik på frivillig eller obligatorisk destillation af vin, frivillig grøn høst og frivillig rydning af produktive vindyrkningsarealer i begrundede krisetilfælde.

De i første afsnit omhandlede betalinger med hensyn til krisedestillation og grøn høst, må ikke overstige summen af omkostningerne ved den pågældende operation, et incitament til at deltage i en sådan operation og, hvor det er relevant, produktets pris, og de skal være tilstrækkelige til, at krisen kan håndteres.

De i første afsnit omhandlede betalinger med hensyn til rydning af produktive vindyrkningsarealer må ikke overstige den summen af de direkte omkostninger ved rydningen og finansiel godtgørelse, der kan dække op til 100 % af det anslåede indtægtstab for ét år for det ryddede areal.

Disse betalinger skal være afpasset efter forholdene og skal være tilstrækkelige til, at krisen kan håndteres.

Det samlede beløb til betalinger, der er tilgængeligt i en medlemsstat til nationale betalinger til destillation og grøn høst må for et givet år ikke overstige 25 % af de samlede midler, der er til rådighed pr. medlemsstat for det pågældende år som fastlagt i bilag VII til forordning (EU) 2021/2115.«

c) Stk. 2 affattes således:

»2. Medlemsstater, der ønsker at anvende de i stk. 1 omhandlede nationale betalinger, forelægger Kommissionen en behørigt begrundet meddelelse herom. Medlemsstaterne begrunder i disse meddelelser foranstaltningens hensigtsmæssighed, dens varighed samt støttebeløbene og andre nærmere bestemmelser på grundlag af deres særlige markedsforhold og markedsforholdene i de vinområder, hvor foranstaltningen vil blive gennemført.

Kommissionen afgør uden anvendelse af udvalgsproceduren i artikel 229, stk. 2 eller 3, om foranstaltningens beløb, varighed og andre nærmere bestemmelser godkendes, og om betalingerne til vinproducenterne kan foretages.

Modtagere af nationale betalinger til rydning i henhold til denne artikel er ikke berettiget til at ansøge om tilladelse til nyplantning i overensstemmelse med artikel 64 i de 10 efterfølgende produktionsår efter det produktionsår, hvor rydningen fandt sted. Enhver gyldig tilladelse til nyplantning, som sådanne støttemodtagere er i besiddelse af, tilbagekaldes af medlemsstaten, når ansøgningen om rydning godkendes.

Medlemsstaterne kan udelukke arealer, hvor vindyrkningsarealer spiller en vigtig miljømæssig, landskabsbevarende eller socioøkonomisk rolle, fra betalingerne for rydning.

I de produktionsområder og for de vintyper, hvor en af de i denne artikels stk. 1 omhandlede foranstaltninger har været gennemført i tre på hinanden følgende år, suspenderer den pågældende medlemsstat tildelingen af tilladelser til nyplantning i overensstemmelse med artikel 64 indtil udgangen af det andet produktionsår efter det sidste produktionsår, hvor foranstaltningen blev anvendt.

Medlemsstaterne kan fastsætte støtteberettigelsesbetingelser og prioritetskriterier, for at sikre, at foranstaltningen er effektiv og målrettet.«

d) Stk. 4 affattes således:

»4. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 for at supplere nærværende artikel ved at fastlægge regler vedrørende:

a) de generelle støtteberettigelsesbetingelser og de prioritetskriterier, som medlemsstaterne skal fastsætte med hensyn til tildelingen af de i nærværende artikels stk. 1 omhandlede nationale betalinger

b) elementer, der afgør, om der er tale om en krisesituation

c) metoden til beregning af de nationale betalinger, og

d) sammenhængen mellem sådanne nationale betalinger og andre EU-støtteforanstaltninger for vinsektoren inden for den fælles landbrugspolitik, herunder støtteberettigelsen for støttemodtagere eller for de produktionsområder, der er omfattet af disse nationale betalinger, til andre EU-støtteforanstaltninger.«

15) I del II i bilag VII tilføjes følgende afsnit i indledningen:

»Vinavlsprodukter i kategorierne i punkt 4 og 8 kan fremstilles ved andengæring af dealkoholiserede eller delvis dealkoholiserede vine omhandlet i punkt 1.

Vinavlsprodukter i kategorierne i punkt 7 og 9 kan fremstilles ved tilsætning af kuldioxid til dealkoholiserede eller delvis dealkoholiserede vine omhandlet i punkt 1.«

Artikel 2

Ændring af forordning (EU) nr. 251/2014

I forordning (EU) nr. 251/2014 foretages følgende ændringer:

1) I artikel 3 tilføjes følgende stykke:

»5. Uanset de minimumstærskler for virkeligt alkoholindhold og totalt alkoholindhold, der er fastsat i denne artikels stk. 2, litra g), stk. 3, litra g), og stk. 4, litra f), og i bilag II til denne forordning for hver produktkategori, kan aromatiserede vinprodukter have et lavere virkeligt og lavere totalt alkoholindhold udtrykt i volumen, hvis de er fremstillet på grundlag af vinavlsprodukter, der helt eller delvis har undergået dealkoholisering i overensstemmelse med afsnit E i del I i bilag VIII til forordning (EU) nr. 1308/2013.«

2) I artikel 5 indsættes følgende stykke:

»1a. Hvor aromatiserede vinprodukter er fremstillet på grundlag af vinavlsprodukter, der helt eller delvis har undergået dealkoholisering i overensstemmelse med afsnit E i del I i bilag VIII til forordning (EU) nr. 1308/2013, suppleres deres varebetegnelser med de udtryk, der er fastsat i artikel 119, stk. 1, litra a), nr. i) og ii), og i og på de betingelser, der er fastsat deri.«

3) I artikel 6a tilføjes følgende stykke:

»5. For at tage hensyn til de særlige forhold, der kendetegner sektoren for aromatiserede vine, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 33, for at supplere denne forordning ved at fastsætte regler for:

a) den i nærværende artikels stk. 2 og 3 omhandlede elektroniske angivelse på emballagen eller på en på emballagen fæstnet etiket, herunder ved hjælp af et gængs piktogram eller et symbol i stedet for ord

b) format og layout af de oplysninger, der angives elektronisk, for at forenkle præsentationen af dem, tilpasse dem til den fremtidige teknologiske udvikling og til nye krav til obligatoriske forbrugeroplysninger som fastsat i EU-lovgivningen eller national lovgivning eller forbedre tilgængeligheden for forbrugerne.«

4) Følgende artikel indsættes:

»Artikel 6b

Gentagelse af obligatoriske oplysninger

Forpligtelsen til at anføre de obligatoriske oplysninger på en given emballage gælder kun én gang for så vidt angår denne emballage.«

5) Artikel 8, stk. 1, affattes således:

»1. De varebetegnelser, der er anført i kursiv i bilag II, oversættes ikke på mærkningen eller i præsentationen af aromatiserede vinprodukter.

De supplerende og obligatoriske oplysninger, der er omhandlet i artikel 6 og artikel 6a, samt de udtryk, der er omhandlet artikel 5, stk. 1a, skal, hvor de er udtrykt med ord, anføres på et eller flere af Unionens officielle sprog.«

6) Bilag II, del B, punkt 8, affattes således:

»8) Glühwein

Aromatiseret vinbaseret drikkevare

— der udelukkende er fremstillet på grundlag af rødvin, hvidvin, rosévin eller en kombination heraf

— der primært er aromatiseret med kanel og/eller kryddernelliker, og

— der har et virkeligt alkoholindhold udtrykt i volumen på mindst 7 % vol.

Med forbehold af den vandmængde, der følger af anvendelsen af bilag I, punkt 2, er tilsætning af vand forbudt.

Hvis produktet udelukkende er fremstillet på grundlag af hvidvin, skal der til varebetegnelsen » Glühwein« føjes udtrykket »hvid«.

Hvis produktet udelukkende er fremstillet på grundlag af rosévin, skal der til varebetegnelsen » Glühwein« føjes udtrykket »rosé«. Udtrykket »rosé« anvendes dog ikke, hvis Glühwein fremstilles ved at blande rødvin og hvidvin eller en af disse vine med rosévin.

Hvis produktet er fremstillet af en kombination af rødvin, hvidvin eller rosévin, skal der til varebetegnelsen føjes ordene »fremstillet af« efterfulgt af udtryk, der angiver farven på de vine, der er anvendt til fremstillingen.

Uanset denne forordnings artikel 5, stk. 1 og 3, og dette punkts første afsnit, første og tredje led, kan varebetegnelsen » Glühwein« anvendes i præsentationen og mærkningen af gærede drikkevarer, der er fremstillet i overensstemmelse med ovennævnte krav, og som er fremstillet på grundlag af frugtvin som defineret af medlemsstaterne i overensstemmelse med del II, punkt 1, femte afsnit, litra a), i bilag VII til forordning (EU) nr. 1308/2013, og som har et virkeligt alkoholindhold udtrykt i volumen på mindst 5 % vol. I dette tilfælde kan varebetegnelsen for denne gærede drikkevare anvende udtrykket » Glühwein«, til hvilket der føjes ordet »frugt« eller navnet på den frugt, der anvendes til fremstilling af en sådan frugtvin.«

7) Bilag II, del B, punkt 9, affattes således:

»9) Viiniglögi/Vinglögg/Karštas vynas

Aromatiseret vinbaseret drikkevare

— der udelukkende er fremstillet på grundlag af rødvin, hvidvin eller rosévin

— der primært er aromatiseret med kanel og/eller kryddernelliker, og

— der har et virkeligt alkoholindhold udtrykt i volumen på mindst 7 % vol.

Hvis produktet udelukkende er fremstillet på grundlag af hvidvin, rødvin eller rosévin, skal der til varebetegnelsen føjes henholdsvis udtrykkene »hvid«, »rød« eller »rosé«.«

8) Bilag II, del B, punkt 12, affattes således:

»12) Pelin

Aromatiseret vinbaseret drikkevare

— der er fremstillet på grundlag af rødvin, hvidvin eller rosévin eller en kombination heraf og en bestemt blanding af urter

— der har et virkeligt alkoholindhold udtrykt i volumen på mindst 8,5 % vol.

— der har et maksimalt sukkerindhold udtrykt som invertsukker på højst 50 g/l og et samlet syreindhold på mindst 3 g/l udtrykt som vinsyre, og

— der kan være tilsat kuldioxid.

Hvis produktet er fremstillet ved at blande rødvin med hvidvin eller en af disse vine med rosévin, må der til varebetegnelsen ikke føjes suppleres med ordet »rosé«.

Hvis produktet er fremstillet af en kombination af rødvin, hvidvin eller rosévin, skal der til varebetegnelsen føjes ordene »fremstillet af« efterfulgt af udtryk, der angiver farven på de vine, der er anvendt til fremstillingen.«

Artikel 3

Ændring af forordning (EU) 2021/2115

I forordning (EU) 2021/2115 foretages følgende ændringer:

1) Artikel 45, litra d), affattes således:

»d) maksimumsniveauerne for den finansielle støtte fra Unionen til de interventionstyper, der er omhandlet i artikel 47, stk. 2, litra a), c), f), g), h) og i), og til de interventionstyper, der er omhandlet i artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra c), d), l), n) og o), herunder emballerings- og transportsatser for produkter tilbagekøbt med henblik på gratis uddeling og forarbejdningsomkostninger forud for levering til dette formål«.

2) I artikel 58, stk. 1, foretages følgende ændringer:

a) I første afsnit foretages følgende ændringer:

i) Litra a), nr. i), affattes således:

»i) sortsomstillinger, også ved hjælp af dobbeltpodning, herunder for at forbedre kvaliteten eller den miljømæssige bæredygtighed, af hensyn til tilpasning til klimaforandringer og derved øge vinstokkes modstandsdygtighed over for klimaforandringer eller med henblik på styrkelse af den genetiske mangfoldighed«.

ii) Litra b) affattes således:

»b) investeringer i materielle aktiver og immaterielle aktiver i landbrugssystemer til vindyrkning, undtagen operationer, som er relevante for den interventionstype, der er omhandlet i litra a), forarbejdningsfaciliteter og vinbedriftsinfrastruktur samt i afsætningsstrukturer og -redskaber, herunder afsætning gennem vinturisme«.

iii) Litra f) affattes således:

»f) rådgivningstjenester, navnlig hvad angår ansættelsesvilkår, arbejdsgiverforpligtelser og sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, direkte salg, miljømæssig bæredygtighed samt diversificering fra vinproduktion«.

iv) Litra i) affattes således:

»i) aktioner, der har til formål at forbedre omdømmet for Unionens vindyrkningsarealer ved at fremme vinturisme i produktionsområder, og som iværksættes af i , og omhandlede organisationer, der udøver virksomhed i vinsektoren,, af producentsammenslutninger, der forvalter beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser i overensstemmelse med og , eller andre faglige organisationer, vinproducentorganisationer eller sammenslutninger af vinproducentorganisationer, som medlemsstaterne har oprettet i deres strategiske planer under den fælles landbrugspolitik

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1143 af 11. april 2024 om geografiske betegnelser for vin, spiritus og landbrugsprodukter samt garanterede traditionelle specialiteter og fakultative kvalitetsudtryk for landbrugsprodukter, om ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013, (EU) 2019/787 og (EU) 2019/1753 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1151/2012 (EUT L, 2024/1143, 23.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1143/oj).« "

v) Følgende litraer tilføjes:

»n) overvågning, diagnosticering, uddannelse, kommunikation og forskning med henblik på at forhindre spredning af de relevante skadegørere, der er omhandlet i bilag II, del B, og bilag IV, del C, til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072, foretaget af producentorganisationer, der er anerkendt i henhold til og , brancheorganisationer, der er anerkendt af medlemsstaterne i henhold til nævnte forordnings artikel 157 og 158, eller producentsammenslutninger, der forvalter beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser i henhold til og

o) permanent rydning af produktive vindyrkningsarealer, dvs. fuldstændig fjernelse af vinstokke på et relevant område.

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 af 28. november 2019 om ensartede betingelser for gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 for så vidt angår beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 690/2008 og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 (EUT L 319 af 10.12.2019, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg%5Fimpl/2019/2072/oj).« "

b) Efter første afsnit indsættes følgende afsnit:

»Med henblik på første afsnit, litra a), kan medlemsstaterne i deres strategiske planer under den fælles landbrugspolitik fastsætte specifikke agronomiske, vindyrkningsmæssige eller andre betingelser, der sikrer, at sortsomstilling, flytning af vindyrkningsarealet, genplantning af vindyrkningsarealet eller forbedring af driftsmetoderne, der iværksættes under denne interventionstype, ikke medfører en forøgelse af udbyttet i det vindyrkningsareal, der skal genplantes.«

c) Andet afsnit erstattes af følgende:

»Første afsnit, litra k), finder alene anvendelse på vine med en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse eller vine med angivelse af druesort. Operationer vedrørende salgsfremstød og kommunikation i henhold til første afsnit, litra k), skal have en begrænset periode på tre år. Medlemsstaterne kan beslutte at forlænge varigheden af en operation to gange med højst tre år hver gang. Hver støttemodtager kan modtage støtte til forskellige operationer, der gennemføres på samme marked inden for rammerne af de interventionstyper, der er omhandlet i første afsnit, litra k), i en periode på højst ni på hinanden følgende år, som ikke kan forlænges.

Med henblik på første afsnit, litra k), kan en medlemsstat betragte de operationer vedrørende salgsfremstød og kommunikation, der gennemføres i et tredjeland, som de operationer, der omfatter hele tredjelandets område, en administrativ del af dette område eller en type marked, som defineret af denne medlemsstat, i tredjelandet.

Medlemsstater, der i deres strategiske planer under den fælles landbrugspolitik vælger de interventionstyper, der er omhandlet i første afsnit, litra k), sikrer, at små producenter har adgang til finansiering under disse interventionstyper ved at anvende relevante foranstaltninger såsom fastsættelse af forenklede procedurer eller objektive og ikkediskriminerende prioritetskriterier for nye støttemodtagere, nye markeder og nye produkter.«

d) Følgende afsnit tilføjes:

»Med henblik på første afsnit, litra o), er producenter, som har ryddet produktive vindyrkningsarealer i henhold til denne artikel ikke berettiget til at ansøge om tilladelse til nyplantning i henhold til i de 10 produktionsår efter det produktionsår, hvor rydningen fandt sted. Hvis sådanne producenter har gyldige tilladelser til nyplantning, tilbagekalder medlemsstaten sådanne tilladelser, når ansøgningen om støtte til rydning godkendes. Medlemsstaterne kan udelukke arealer, hvor vindyrkningsarealer spiller en vigtig miljømæssig, landskabsbevarende eller socioøkonomiske rolle, fra denne interventionstypes anvendelsesområde.«

3) I artikel 59 foretages følgende ændringer:

a) I stk. 1 tilføjes følgende afsnit:

»Uanset dette stykkes første og andet afsnit kan den finansielle støtte fra Unionen dække op til 80 % af de faktiske omkostninger ved omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer, hvis interventionen er knyttet til målsætningen om at bidrage til tilpasning til klimaforandringer, der er anført i artikel 57, litra b).«

b) Stk. 2 affattes således:

»2. Finansielstøtte fra Unionen til de i artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra b), omhandlede investeringer må højst udgøre:

a) 50 % af de støtteberettigede investeringsomkostninger for så vidt angår mindre udviklede regioner

b) 40 % af de støtteberettigede investeringsomkostninger for så vidt angår regioner, der ikke er mindre udviklede regioner

c) 75 % af de støtteberettigede investeringsomkostninger for så vidt angår regionerne i den yderste periferi

d) 65 % af de støtteberettigede investeringsomkostninger for så vidt angår de mindre øer i Det Ægæiske Hav.

Den maksimale finansielle støtte fra Unionen som fastsat i første afsnit ydes kun til mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF og til producentorganisationer anerkendt i henhold til forordning (EU) nr. 1308/2013. Den kan dog ydes til alle virksomheder i regionerne i den yderste periferi og på de mindre øer i Det Ægæiske Hav.

Hvad angår virksomheder, bortset fra producentorganisationer anerkendt i henhold til forordning (EU) nr. 1308/2013, der ikke er omfattet af , og som har færre end 750 medarbejdere eller en årlig omsætning på under 200 mio. EUR, halveres den maksimale finansielle støtte fra Unionen, der er fastsat i nærværende stykkes første afsnit.

Uanset dette stykkes første afsnit kan den finansielle støtte fra Unionen til de investeringer, der er omhandlet i artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra b), forhøjes til op til 80 % af de støtteberettigede investeringsomkostninger for så vidt angår investeringer, der er knyttet til målsætningen om at bidrage til modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer og til forbedring af produktionssystemers bæredygtighed og mindskelse af Unionens vinsektors miljøpåvirkning, der er anført i artikel 57, litra b).

Der ydes ikke finansiel støtte fra Unionen til kriseramte virksomheder i den i Kommissionens meddelelse med titlen »Rammebestemmelserne for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikke-finansielle virksomheder« anvendte betydning.

Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36, ELI: http://data.europa.eu/eli/reco/2003/361/oj)."

EUT C 249 af 31.7.2014, s. 1.« "

c) I stk. 3 tilføjes følgende afsnit:

»Finansiel støtte fra Unionen til permanent rydning, der er omhandlet i artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra o), må højst udgøre 70 % af summen af de direkte omkostninger ved rydningen og de anslåede tabte indtægter i ét år for det ryddede areal. Medlemsstaterne kan desuden yde et nationalt bidrag til interventionen på op til 30 % af summen af de direkte omkostninger ved rydningen og de anslåede tabte indtægter i ét år for det ryddede areal.«

d) I stk. 4 tilføjes følgende afsnit:

»Finansiel støtte fra Unionen til de i artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra m), omhandlede investeringer kan dog forhøjes til op til 80 % af de støtteberettigede investeringsomkostninger for så vidt angår investeringer, der er knyttet til målsætningen om at bidrage til modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer og til forbedring af produktionssystemers bæredygtighed og mindskelse af Unionens vinsektors miljøpåvirkning, der er anført i artikel 57, litra b).«

e) Stk. 6 affattes således:

»6. Finansiel støtte fra Unionen til innovation som omhandlet i artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra e), må højst udgøre:

a) 50 % af de støtteberettigede investeringsomkostninger for så vidt angår mindre udviklede regioner

b) 40 % af de støtteberettigede investeringsomkostninger for så vidt angår andre regioner, der ikke er mindre udviklede regioner

c) 80 % af de støtteberettigede investeringsomkostninger for så vidt angår regionerne i den yderste periferi

d) 65 % af de støtteberettigede investeringsomkostninger for så vidt angår de mindre øer i Det Ægæiske Hav.

Den maksimale finansielle støtte fra Unionen som fastsat i første afsnit ydes kun til mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF og til producentorganisationer er anerkendt i henhold til forordning (EU) nr. 1308/2013. Den kan dog ydes til alle virksomheder i regionerne i den yderste periferi og på de mindre øer i Det Ægæiske Hav.

Hvad angår virksomheder, bortset fra producentorganisationer anerkendt i henhold til forordning (EU) nr. 1308/2013, der ikke er omfattet af , og som har færre end 750 medarbejdere eller en årlig omsætning på under 200 mio. EUR, halveres den maksimale finansielle støtte fra Unionen, der er fastsat i nærværende stykkes første afsnit.

Uanset dette stykkes første afsnit kan den finansielle støtte fra Unionen til de investeringer, der er omhandlet i artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra e), forhøjes til op til 80 % af de støtteberettigede investeringsomkostninger for så vidt angår investeringer, der er knyttet til målsætningen om at bidrage til modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer og til forbedring af produktionssystemers bæredygtighed og mindskelse af Unionens vinsektors miljøpåvirkning, der er anført i artikel 57, litra b).

Der ydes ikke finansiel støtte fra Unionen til kriseramte virksomheder i den i Kommissionens meddelelse med titlen »Rammebestemmelserne for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikke-finansielle virksomheder« anvendte betydning.«

f) Følgende afsnit indsættes:

»6a. Finansiel støtte fra Unionen til rådgivningstjenester som omhandlet i artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra f), kan dække op til 50 % af de støtteberettigede udgifter.«

g) Stk. 7 affattes således:

»7. Finansiel støtte fra Unionen til operationer vedrørende oplysningsaktioner og salgsfremstød og kommunikation som omhandlet i artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra h) og k), må højst udgøre 60 % af de støtteberettigede udgifter.

Desuden kan de i artikel 88, stk. 1, omhandlede medlemsstater yde et nationalt bidrag til de interventionstyper, der er omhandlet i første afsnit, på op til 20 % af de støtteberettigede udgifter. For mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF, der er aktive i vinsektoren, kan medlemsstaterne yde et nationalt bidrag på op til 30 % af de støtteberettigede udgifter.«

h) Følgende stykke indsættes:

»7a. Finansiel støtte fra Unionen til de aktioner, der er omhandlet i artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra n), mod skadegørere, der er omhandlet i bilag II, del B, og bilag IV, del C, til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072, kan dække op til 100 % af de støtteberettigede omkostninger.«

Artikel 4

Ændring af forordning (EU) 2024/1143

I foretages følgende ændringer:

1) Andet afsnit udgår.

2) Fjerde afsnit affattes således:

»Landbrugsprodukter, der markedsføres under en geografisk betegnelse, og som blev mærket før den 14. maj 2026, kan fortsat bringes i omsætning uden at opfylde forpligtelsen til at angive producentens eller aktørens navn i samme synsfelt som den geografiske betegnelse, indtil de eksisterende lagre er opbrugt.«

Artikel 5

Overgangsbestemmelse

Vinavlsprodukter i kategorier som defineret i bilag VII, del II, punkt 1 og punkt 4-9, til forordning (EU) nr. 1308/2013, der har undergået en behandling til dealkoholisering i overensstemmelse med bilag VIII, del I, afsnit E, til nævnte forordning og som er mærket i overensstemmelse med artikel 119, stk. 1, litra a), nr. i) og ii), i nævnte forordning før den 19. september 2027, kan fortsat bringes i omsætning, indtil lagrene er opbrugt.

Artikel 6

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 1, nr. 8, finder dog anvendelse fra den 19. marts 2030, og artikel 1, nr. 10, finder anvendelse fra den 19. september 2027.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. februar 2026.

På Europa-Parlamentets vegne

R. METSOLA

Formand

På Rådets vegne

C. KOMBOS

Formand

EUT C, C/2025/5161, 28.10.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/5161/oj.

EUT C, C/2025/4418, 29.8.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/4418/oj.

Europa-Parlamentets holdning af 10.2.2026 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 16.2.2026.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2013/1308/oj).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 af 2. december 2021 om regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1305/2013 og (EU) nr. 1307/2013 (EUT L 435 af 6.12.2021, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/2115/oj).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 251/2014 af 26. februar 2014 om definition, beskrivelse, præsentation og mærkning af aromatiserede vinprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1601/91 (EUT L 84 af 20.3.2014, s. 14, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2014/251/oj).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1143 af 11. april 2024 om geografiske betegnelser for vin, spiritus og landbrugsprodukter samt garanterede traditionelle specialiteter og fakultative kvalitetsudtryk for landbrugsprodukter, om ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013, (EU) 2019/787 og (EU) 2019/1753 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1151/2012 (EUT L, 2024/1143, 23.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1143/oj).

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/273 af 11. december 2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår tilladelsesordningen for plantning af vinstokke, fortegnelsen over vindyrkningsarealer, ledsagedokumenter og certificering, ind- og udgangsbøger, obligatoriske anmeldelser, meddelelser og offentliggørelse af meddelte oplysninger, om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår de relevante kontroller og sanktioner, om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 555/2008, (EF) nr. 606/2009 og (EF) nr. 607/2009 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 436/2009 og Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/560 (EUT L 58 af 28.2.2018, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg%5Fdel/2018/273/oj).

Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36, ELI: http://data.europa.eu/eli/reco/2003/361/oj).

EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/agree%5Finterinstit/2016/512/oj.

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2026/471/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)

Indledning og bemærkninger

Den Europæiske Unions Tidende DA

L-udgaven

2026/471 26.2.2026

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2026/471

af 24. februar 2026

om ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013, (EU) nr. 251/2014 og (EU) 2021/2115 for så vidt angår visse markedsregler og sektorstøtteforanstaltninger i vinsektoren og for aromatiserede vinprodukter og forordning (EU) 2024/1143 for så vidt angår visse mærkningsregler for spiritus

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 42, stk. 1, artikel 43, stk. 2, og artikel 118, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg ,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure , og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Selv om Unionen fortsat er førende på verdensplan inden for produktion, forbrug og eksporteret værdi af vin, har de samfundsmæssige og demografiske ændringer en indvirkning på mængden, kvaliteten og typen af vin, der forbruges. Vinforbruget i Unionen er på sit laveste niveau i tre årtier, mens de traditionelle eksportmarkeder for EU-vine påvirkes negativt af en kombination af nedadgående forbrugstendenser og geopolitiske faktorer, hvilket fører til mere usikre eksportmønstre. I betragtning af vinsektorens sårbarhed over for klimaændringer bliver vinproduktionen desuden uforudsigelig. Den overforsyning, der følger heraf, medfører et fald i priserne, hvilket betyder, at vinavlerne har færre indtægter til rådighed til at investere i deres virksomheder og lavere finansielle reserver, som de kan falde tilbage på, hvis deres region rammes af de hyppigere og ofte lokale ekstreme vejrforhold.

(2) Gruppen på Højt Plan vedrørende Vinpolitik (»gruppen på højt plan«) blev nedsat for at drøfte disse udfordringer og afdække eventuelle muligheder for Unionens vinsektor. Drøftelserne handlede især om, hvordan man f.eks. ved at forvalte produktionskapaciteten, forbedre konkurrenceevnen og udforske nye markedsmuligheder bedre kan støtte en sektor, der i øjeblikket står overfor strukturelle udfordringer. Efter fire møder godkendte gruppen på højt plan »politiske anbefalinger for EU-vinsektorens fremtid«.

(3) For at yde den bedst mulige støtte til vinproducenter, der står over for sådanne udfordringer, er det hensigtsmæssigt, at den retlige ramme, der gælder for vine og aromatiserede vinprodukter, afspejler de mest presserende anbefalinger fra gruppen på højt plan.

(4) I vinsektoren er forholdet mellem produktionsforsyning, forbrugerefterspørgsel og eksport på verdensmarkedet i øjeblikket ustabilt, hvilket medfører alvorlige markedsforstyrrelser. Desuden er der en tendens til et fortsat fald i vinforbruget i Unionen som følge af ændringer i forbrugernes vaner og livsstil. Den eksisterende tilladelsesordning for plantning af vinstokke anses for at være afgørende for at opretholde balancen mellem sektorens forsyningskapacitet, en rimelig levestandard for producenterne og rimelige priser for forbrugerne, samtidig med at den sikrer diversitet af vin og imødekommer de særlige forhold i Unionens vinsektor. Unionens vinsektor har særlige karakteristika, herunder dens vindyrkningsarealers lange livscyklus, som skyldes, at produktion først er mulig flere år efter plantningen, men derefter fortsætter i flere årtier, og at den har potentiale for betydelige udsving fra den ene høst til den anden. Unionens vinsektor er også karakteriseret ved en meget høj procentdel af små familiedrevne bedrifter, hvilket resulterer i et varieret udvalg af vine. Sådanne producenter har behov for langsigtet forudsigelighed for at retfærdiggøre de betydelige investeringer, der er nødvendige for at plante et vindyrkningsareal, og for at sikre deres projekters økonomiske bæredygtighed over tid, idet Unionens vinsektors konkurrenceevne på det globale marked samtidig forbedres. For at konsolidere Unionens vinsektors hidtidige resultater og for at opnå en bæredygtig balance mellem kvantitet og kvalitet i sektoren gennem en fortsat velordnet vækst i plantningen af vinstokke bør tilladelsesordningen for plantning af vinstokke forlænges, underlagt revisioner hvert tiende år med henblik på at evaluere ordningen. Hvis det er hensigtsmæssigt, bør der fremsættes forslag på grundlag af resultaterne af disse revisioner med henblik på at forbedre vinsektorens konkurrenceevne.

(5) I betragtning af den nuværende nedgang i efterspørgslen efter vin bør vinavlere, der råder over gyldige uudnyttede tilladelser til nyplantning og tilladelser som følge af konverteringen af plantningsrettigheder, som de har fået tildelt inden den 1. januar 2025, ikke sanktioneres for ikke at anvende disse tilladelser. Dette bør have den virkning, at incitamentet for indehavere af plantningstilladelser til at anlægge vindyrkningsarealer, hvor der muligvis ikke er efterspørgsel efter den producerede vin. Administrative sanktioner bør fortsat finde anvendelse med hensyn til manglende udnyttelse af plantningstilladelser, der er tildelt efter den 1. januar 2025, for at modvirke ansøgninger om sådanne tilladelser i spekulationsøjemed fra vinavlere, der ikke har til hensigt at anlægge et vindyrkningsareal.

(6) I takt med at naturkatastrofer, alvorlige meteorologiske hændelser og udbrud af plantesygdomme bliver hyppigere, bør medlemsstaterne have mulighed for at forlænge gyldigheden af plantningstilladelser, der er tildelt i den pågældende region, og som udløber ved udgangen af det pågældende produktionsår, med op til tolv måneder. Indehavere af sådanne plantningstilladelser bør have mulighed for at give afkald på deres tilladelser uden at blive pålagt administrative sanktioner, hvis de underretter medlemsstatens kompetente myndigheder om, at de ikke ønsker at udnytte deres tilladelser inden for den forlængede frist. Selv om administrative sanktioner har til formål at undgå ansøgninger om plantningstilladelser i spekulationsøjemed, kan ekstraordinære omstændigheder føre til uforudsete praktiske vanskeligheder for vinavlerne og forhindre dem i at beplante nye vindyrkningsarealer. For at undgå yderligere vanskeligheder i sådanne tilfælde bør medlemsstaternes kompetente myndigheder have mulighed for at afstå fra at indføre administrative sanktioner for manglende udnyttelse af en plantningstilladelse efter begrundet anmodning fra den pågældende vinavler.

(7) Med hensyn til forvaltningen af produktionskapaciteten bør der fastsættes en længere gyldighedsperiode for tilladelser til genplantning for at give producenterne mere tid til at undersøge muligheden for at plante sorter, der er bedre tilpasset efterspørgslen på markedet eller de skiftende klimatiske forhold, eller for at anvende nye teknikker til forvaltning af vindyrkningsarealer. For at lette presset på vinavlerne bør de heller ikke pålægges administrative sanktioner, hvis de beslutter ikke at udnytte en tilladelse til genplantning.

(8) Den sidste gyldighedsdag for tilladelser, der tildeles i henhold til , og , inden denne ændringsforordnings ikrafttræden, fastsættes alt efter hvilken dato de er udstedt. Som en administrativ forenkling bør alle disse tilladelser forblive gyldige indtil den sidste dag i det pågældende produktionsår.

(9) Forladte vindyrkningsarealer kan være hjemsted for skadegørere og sygdomme og kan derfor udgøre en risiko for det omkringliggende vindyrkningsareal. Medlemsstaterne bør derfor kunne kræve rydning af sådanne forladte vindyrkningsarealer. Kommissionen bør tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, der fastsætter betingelserne for en sådan rydning.

(10) Hvor der i begrundede krisetilfælde gennemføres eller er blevet gennemført nationale foranstaltninger eller EU-foranstaltninger med det formål at reducere udbuddet (vedrørende destillation, grøn høst eller rydning af vindyrkningsarealer), bør medlemsstaterne have mulighed for at begrænse udstedelsen af tilladelser til nyplantning på regionalt niveau for specifikke områder med et for stort udbud for at undgå en forøgelse af produktionskapaciteten.

(11) For bedre at kunne tage hensyn til de seneste tendenser i vinsektoren bør medlemsstaterne have fleksibilitet til at fastsætte regionale begrænsninger for udstedelsen af tilladelser til nyplantning for specifikke områder, der er helt ned til 0 %, med henblik på at forvalte produktionskapaciteten. Hvor en medlemsstat beslutter at fastsætte sådanne regionale begrænsninger for specifikke områder for at undgå en overdreven stigning i produktionskapaciteten, er det hensigtsmæssigt, at medlemsstaterne kan kræve, at de tilladelser, der tildeles for de områder, der er omfattet af den regionale begrænsning, udnyttes i det pågældende område.

(12) Produkter med en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse har unikke egenskaber, der er knyttet til deres geografiske oprindelse samt til traditionel knowhow. For at beskytte sådanne produkters omdømme og undgå risikoen for en betydelig værdiforringelse eller tredjeparters uretmæssige anvendelse, er det hensigtsmæssigt, at medlemsstaterne kan fastsætte begrænsninger for tildeling af tilladelser til nyplantning, vedtage foranstaltninger til at forhindre omgåelse af reglerne vedrørende beskyttelsesmekanismen for nyplantning og fastsætte støtteberettigelses- og prioritetskriterierne for tildeling af tilladelser til nyplantning i de berørte områder.

(13) For at undgå at forværre risikoen for overforsyning i regioner, hvor en medlemsstat har valgt at begrænse tildelingen af tilladelser til nyplantning, bør medlemsstaten kunne fastsætte betingelser for berettigelse til tildeling af tilladelser til nyplantning for at undgå uforholdsmæssigt store udbytter på de nye vindyrkningsarealer, der er beplantet i de berørte regioner.

(14) Det bør præciseres, at medlemsstaterne ved tildeling af tilladelser til plantning af vinstokke bør kunne anvende objektive, ikkediskriminerende støtteberettigelses- og prioritetskriterier, der fører til, at vindyrkningsarealer, der bidrager til at forbedre produkter med geografiske betegnelser eller deres kvalitet, gives forrang.

(15) Når medlemsstaterne beslutter at gøre brug af muligheden for at begrænse udstedelsen af tilladelser på regionalt plan under hensyntagen til henstillinger fra anerkendte faglige organisationer, der udøver virksomhed i vinsektoren, er det hensigtsmæssigt yderligere at præcisere, hvilke typer organisationer der kan udstede sådanne henstillinger.

(16) Tilladelser til genplantning tildeles til producenter, der har ryddet et areal beplantet med vinstokke og indgivet en ansøgning. Det bør præciseres, at en vinavler, der modtager støtte til rydning af vinstokke i overensstemmelse med eller , ikke har ret til en tilladelse til genplanting til det pågældende areal.

(17) Tilladelser til genplantning skal udnyttes på samme bedrift, hvor rydningen blev foretaget, men det er muligt at anvende dem på en anden jordlod inden for samme bedrift. Eftersom bedrifter kan bestå af jordlodder i forskellige produktionsregioner, er det vigtigt at give medlemsstaterne mulighed for at sikre, at der i områder, som er berettiget til støtte til produktion af vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttede geografiske betegnelser, ikke anvendes tilladelser til genplantning som følge af rydning af vindyrkningsarealer uden for dette område. Det er hensigtsmæssigt, at medlemsstater træffer en sådan afgørelse på grundlag af en henstilling fra en faglig organisation, der er repræsentativ i det pågældende område.

(18) Selv om genplantning af ryddede vindyrkningsarealer ikke øger vindyrkningsarealet, bør medlemsstaterne gives muligheden for at fastsætte regler for genplantning for bedre at kunne forvalte den territoriale fordeling af vindyrkningsarealer, f.eks. for at undgå flytning af vindyrkningsarealer til regioner med uligevægt på markedet eller væk fra skråninger og terrasser, når de spiller en vigtig rolle for bevarelsen af landskabet, og for at undgå jorderosion. Medlemsstaterne bør også have mulighed for at fastsætte betingelser for vinstokke, der producerer særlige typer vin, og dyrkningsmetoder, som ifølge medlemsstaten i væsentlig grad øger produktionsregionens gennemsnitlige udbytte, eller betingelser, for at sikre bevarelsen af traditionelle dyrkningsmetoder.

(19) For at sikre en forholdsmæssigt afpasset tilgang til anvendelsen af tilladelsesordningen for plantning af vinstokke under hensyntagen til de alvorlige risici, som overforsyning udgør for markedet, er det hensigtsmæssigt at fastsætte en maksimumstærskel for størrelsen i hektar af beplantede vindyrkningsarealer, under hvilken medlemsstaterne er fritaget for forpligtelsen til at anvende tilladelsesordningen for plantning.

(20) I de senere år har der været en konstant stigende efterspørgsel fra forbrugerne efter vinavlsprodukter med et reduceret alkoholindhold, som fremstilles ved dealkoholisering under anvendelse af særlige teknikker, der er tilladt i Unionen. Produktion af delvis dealkoholiserede vine ved sammenstikning eller forskæring af dealkoholiseret vin eller delvis dealkoholiseret vin med vin eller delvis dealkoholiseret vin bør tillades, eftersom dette kan forbedre det endelige produkts sensoriske egenskaber og giver en mulighed for at fremstille delvis dealkoholiserede vine på en mere bæredygtig måde.

(21) Stor forbrugerefterspørgsel efter mousserende vinprodukter med et reduceret alkoholindhold eller uden alkohol udgør en mulighed for sektoren. De regler for fremstilling af dealkoholiserede vine medfører imidlertid visse teknologiske begrænsninger for produktionen af mousserende vinprodukter. I henhold til de gældende regler skal vinprodukter have opnået egenskaberne og det minimale virkelige alkoholindhold i den tilsvarende produktkategori, inden de undergår dealkoholisering. Dette indebærer, at dealkoholiserede og delvis dealkoholiserede mousserende vinprodukter kun må fremstilles af mousserende vine af samme kategori. Under dealkoholiseringen fjernes al kuldioxid imidlertid fra den oprindelige mousserende vin. For at fremstille en mousserende vin med et reduceret alkoholindhold eller uden alkohol er det derfor nødvendigt at tilføje kuldioxid til den helt eller delvis dealkoholiserede vin ved at anvende en ny, særskilt proces. Det bør derfor være tilladt for producenter at fremstille dealkoholiseret eller delvis dealkoholiseret mousserende vin, perlevin, mousserende vin tilsat kulsyre og perlevin tilsat kulsyre direkte af dealkoholiserede eller delvis dealkoholiserede stille vine ved andengæring eller tilsætning af kuldioxid, alt efter hvad der er relevant. Dette vil gøre det muligt for Unionens vinsektor at drage fordel af nye udviklinger i forbrugerefterspørgsel, samtidig med at den opretholder sine produktionsstandarder af høj kvalitet.

(22) Reglerne for mærkning af vinprodukter bør ændres for bedre at kunne oplyse forbrugerne om egenskaberne ved vinavlsprodukter med et reduceret alkoholindhold, samtidig med at forpligtelsen til at angive oplysninger om anvendelsen af dealkoholisering bibeholdes. Forbrugerne er bekendt med udtryk som »0,0 %« og »alkoholfri«. Sådanne udtryk reguleres imidlertid forskelligt i de forskellige medlemsstater. Udtryk, der henviser til et reduceret alkoholindhold, bør overholde EU-mærkningsreglerne for mærkning af det reducerede indhold at visse stoffer. Det er derfor nødvendigt at harmonisere anvendelsen af disse udtryk i hele Unionen, således at vinsektoren kan drage fordel af nye forbrugerkrav, samtidig med at det sikres, at det indre marked fungerer.

(23) Overholdelse af EU-kravet om at medtage ingredienslisten og næringsdeklarationen på etiketterne på eksporteret vin kan være besværlig for eksportører, navnlig hvor mærkningskravene i de importerende tredjelande afviger fra Unionens. For at lette eksporten i sådanne tilfælde er det hensigtsmæssigt, at den vin, der skal eksporteres undtages fra disse EU-mærkningskrav.

(24) Elektronisk angivelse af ingredienslisten og næringsdeklarationen for vinprodukter er en effektiv måde for aktørerne at præsentere vigtige oplysninger for forbrugerne, samtidig med at det indre markeds funktion og vineksporten lettes. Dette er især tilfældet for små producenter. Manglen på harmoniserede regler for elektronisk angivelse af ingredienslisten og/eller næringsdeklarationen på emballagen eller på en på en etiket, der er fæstnet herpå, har imidlertid ført til divergerende praksis hos aktørerne og forskellige regler fra de nationale myndigheders side, hvilket har haft en negativ indvirkning på den korrekte afsætning af vine. For at minimere omkostningerne og den administrative byrde for aktørerne og for at sikre en fælles tilgang på hele EU-markedet under hensyntagen til behovet for at gøre sådanne oplysninger tilgængelige for forbrugerne, bør Kommissionen tillægges beføjelser til i samarbejde med medlemsstaterne at vedtage delegerede retsakter for at supplere forordning (EU) nr. 1308/2013 ved at fastsætte regler om elektronisk angivelse på emballagen eller på en på emballagen fæstnet etiket med henblik på at stille ingredienslisten og næringsdeklarationen til rådighed for forbrugerne på en harmoniseret måde, herunder gennem et sprogfrit system.

(25) For at mindske byrden for aktørerne og usikkerheden, de står overfor, er det hensigtsmæssigt at præcisere, at obligatoriske oplysninger kun bør anføres én gang på en given emballage.

(26) For at sikre, at formatet og layoutet af de elektroniske midler i stand til at opfylde de nye behov, der opstår som følge af de hurtige og konstante fremskridt inden for digitalisering, og for gøre det muligt for disse elektroniske midler at omfatte andre relevante oplysninger til forbrugerne, der kræves i henhold til EU-retten eller national ret, og som det er tilladt at præsentere elektronisk, og dermed mindske den administrative byrde for aktørerne, bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter for at supplere forordning (EU) nr. 1308/2013 ved at fastsætte regler for præsentationen af oplysninger på elektroniske mærkninger.

(27) Erfaringerne har vist, at når et udtryk, som henviser til en bedrift i vinsektoren, er blevet reserveret på EU-plan og er underlagt visse betingelser, kan dets anvendelse i varemærker eller handelsnavne være vildledende for forbrugerne. Kommissionen bør derfor tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter for at supplere forordning (EU) nr. 1308/2013 ved at fastsætte regler for forholdet mellem udtryk, der henviser til en bedrift, og varemærker og handelsnavne.

(28) Medlemsstaterne har mulighed for at fastlægge afsætningsregler for at regulere udbuddet i vinsektoren med henblik på at forbedre og stabilisere det fælles vinmarked. I den nuværende situation med det strukturelle fald i forbruget og gentagne situationer med overforsyning i visse regioner og markedssegmenter bør det præciseres, at sådanne regler kan omfatte fastsættelse af et maksimalt drueudbytte og forvaltning af vinlagre. Desuden kan producentsammenslutninger, der forvalter beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser, og anerkendte producentorganisationer spille en vigtig rolle med hensyn til at tilpasse udbuddet til markedsudviklingen og styrke vinavlernes stilling i forsyningskæden. Medlemsstaterne bør derfor også kunne fastlægge afsætningsregler i vinsektoren under hensyntagen til forslag fra anerkendte brancheorganisationer, fra producentsammenslutninger, der forvalter beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser og fra anerkendte producentorganisationer, når de er repræsentative for det pågældende produktionsområde eller de pågældende produktionsområder.

(29) Den særlige handelsværdi for vine, der er omfattet af en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse, hidrører fra deres omdømme på grundlag af den kvalitetsværdi, som forbrugerne tillægger deres egenskaber. For at forhindre, at deres kvalitetskendetegn undergraves af skadelige pristiltag, bør brancheorganisationer og producentsammenslutninger, der forvalter beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser, hvis de er repræsentative i det pågældende geografiske område for de forskellige erhvervskategorier, der udøver virksomhed i vinsektoren, kunne give prisvejledning vedrørende salget af de relevante druer, den relevante most eller den relevante vin. En sådan vejledning bør dog være ikkeobligatorisk for at forhindre overdreven begrænsning af priskonkurrencen inden for den samme geografiske betegnelse. Som en yderligere garanti bør den relevante nationale konkurrencemyndighed derudover have mulighed for i individuelle sager at træffe afgørelse om at ændre prisvejledningsindikatorerne eller lade dem udgå, hvis det er nødvendigt for at forhindre, at konkurrence udelukkes, eller at målene i artikel 39 i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) bringes i fare.

(30) Medlemsstaterne kan på nuværende tidspunkt få tilladelse til at yde nationale betalinger til vinproducenter for frivillig eller obligatorisk destillation af vin. I betragtning af omkostningseffektiviteten ved at fjerne overproduktion fra markedet, inden vinen produceres, er det hensigtsmæssigt i begrundede krisetilfælde at give medlemsstaterne tilladelse til at yde nationale betalinger for frivillig grøn høst og frivillig rydning af produktive vindyrkningsarealer på visse betingelser. For at undgå konkurrenceforvridning er det nødvendigt at fastsætte de vigtigste kriterier, der skal anvendes for at beregne den maksimale nationale betaling pr. produktenhed eller pr. hektar. Med henblik herpå bør der ved denne forordning også fastsættes lofter for de samlede nationale betalinger, der må godkendes i en medlemsstat i et givet år til destillation og grøn høst. Med hensyn til rydning er det i betragtning af foranstaltningens strukturelle karakter og dennes højere omkostninger ikke hensigtsmæssigt at fastsætte et samlet maksimumsbeløb for nationale betalinger. Medlemsstaterne bør dog i deres meddelelse til Kommissionen begrunde loftet for de nationale betalinger fra sag til sag på grundlag af deres særlige markedsforhold og markedsforholdene i de vinregioner, hvor foranstaltningen vil blive gennemført.

(31) For at undgå konkurrenceforvridning og sikre, at de kriseforanstaltninger, som nationale betalinger skal godkendes til, er effektive og står i et rimeligt forhold til målet, bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter for at supplere forordning (EU) nr. 1308/2013 ved at fastsætte regler om de generelle betingelser for støtteberettigelse og de prioritetskriterier, som medlemsstaterne skal fastsætte med hensyn til tildelingen af sådanne nationale betalinger, om fastlæggelsen af de markedssituationer, hvor sådanne foranstaltninger er berettigede, om beregningen af nationale betalinger og om deres sammenhæng med andre støtteforanstaltninger for vinsektoren inden for den fælles landbrugspolitik.

(32) Aromatiserede vinprodukter er en naturlig afsætningsmulighed for vinavlsprodukter. I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 251/2014 er det imidlertid ikke muligt at anvende de varebetegnelser, der er forbeholdt aromatiserede vinprodukter, for drikkevarer, der ikke når op på det virkelige minimumsalkoholindhold, der er fastsat i nævnte forordning for hver produktkategori. I betragtning af den stigende forbrugerefterspørgsel efter innovative alkoholholdige drikkevarer med et lavere virkeligt alkoholindhold udtrykt i volumen bør det være muligt at bringe drikkevarer, der er fremstillet af dealkoholiserede eller delvis dealkoholiserede vine, der er fremstillet i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1308/2013, og som har varebetegnelser, der er forbeholdt aromatiserede vinprodukter, i omsætning.

(33) For at sikre, at forbrugerne oplyses korrekt om arten af aromatiserede vinprodukter med et reduceret alkoholindhold, er det hensigtsmæssigt at fastsætte regler i overensstemmelse med reglerne i forordning (EU) nr. 1308/2013 for mærkning af dealkoholiserede eller delvis dealkoholiserede vine, således at der i præsentationen og mærkningen af aromatiserede vinprodukter fremstillet af dealkoholiserede eller delvis dealkoholiserede vine anvendes de samme beskrivende udtryk som for vinavlsprodukter med et tilsvarende alkoholindhold. Det er også hensigtsmæssigt at tilpasse de sprogkrav, der gælder for aromatiserede vinprodukter, til dem, som allerede gælder for vinavlsprodukter.

(34) De fremhævede udfordringer med hensyn til elektronisk angivelse af næringsdeklarationen og ingredienslisten på vinavlsprodukter gælder også for aromatiserede vinprodukter. Kommissionen bør derfor tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter for at supplere forordning (EU) nr. 251/2014 ved at fastsætte regler for elektronisk angivelse på emballagen eller på en på emballagen fæstnet etiket for så vidt angår aromatiserede vinprodukter.

(35) For at imødekomme ny forbrugerefterspørgsel og behovet for produktinnovation bør reglerne for produktion og mærkning af kategorierne af aromatiserede vinprodukter »Glühwein«, »Viiniglögi/Vinglögg/Karštas vynas« og »Pelin« ændres for at gøre det muligt at fremstille dem ved brug af rosévin og for at dette kan angives i mærkningen. Samtidig bør det forbydes at anvende udtrykket »rosé« i præsentationen og mærkningen af Glühwein og Pelin, der er fremstillet af en blanding af rød- og hvidvin eller rød- eller hvidvin og rosévin. Af samme årsager er det hensigtsmæssigt at tillade anvendelsen af varebetegnelsen Glühwein i præsentationen og mærkningen af alkoholholdige drikkevarer, der er fremstillet efter de samme krav som dem, der gælder for Glühwein, men hvor frugtvin anvendes som hovedingrediens i stedet for vinavlsprodukter.

(36) Med henblik på gennemførelse af interventionstypen omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer er det hensigtsmæssigt at præcisere i , , at det også er muligt for sortsomstilling at forfølge målet om at øge vinstokkenes modstandsdygtigheden overfor klimaforandringer.

(37) Vinturisme er en stadig vigtigere erhvervsmæssig aktivitet for mange aktører indenfor vinbranchen. For at støtte udviklingen af direkte salg til turister i vinproducerende regioner er det hensigtsmæssigt at præcisere, at vinturismen også kan gøres til genstand for investeringer i markedsføringsstrukturer og -værktøjer.

(38) I den nuværende vanskelige og hastigt udviklende markedssituation og med henblik på at forbedre vindyrkningsarealernes bæredygtighed og udvekslingen af viden bliver tilgængeligheden af rådgivningstjenester for vinavlere og andre aktører i vinsektoren af afgørende betydning. Derfor bør typerne af rådgivningstjenester, der er anført i ændres for at omfatte vigtige yderligere rådgivningstjenester såsom markedsføring gennem direkte salg, miljømæssig bæredygtighed og diversificering fra vinproduktion.

(39) Med henblik på at øge effektiviteten af støtten til udvikling af vinturisme i forskellige vinregioner er det derudover hensigtsmæssigt, at de organisationer, der er omhandlet i , og , og som er aktive i vinsektoren, producentsammenslutninger, der forvalter beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1143 , samt andre faglige organisationer, der udøver virksomhed i vinsektoren, og som medlemsstaterne har angivet som støttemodtagere i deres strategiske planer under den fælles landbrugspolitik, udtrykkeligt tillades som støttemodtagere for den interventionstype, der er omhandlet i .

(40) For at skabe balance mellem behovet for, at medlemsstaterne sikrer en effektiv omstrukturering af vindyrkningsarealerne, og behovet for at undgå en produktionsstigning, der kan føre til overforsyning, bør medlemsstaterne kunne fastsætte betingelser for gennemførelsen af omstrukturerings- og omstillingsinterventionstyperne som omhandlet i . Disse betingelser bør sigte mod at undgå en stigning af udbyttet og dermed produktionen for de vindyrkningsarealer, der er omfattet af denne interventionstype.

(41) Med henblik på en tilpasning til markedsudviklingen og udnyttelse af effektive afsætningsmuligheder, herunder ved at åbne nye eksportmarkeder og diversificere afsætningsmulighederne, bør varigheden af støtten til operationer vedrørende salgsfremstød og kommunikation, der gennemføres i tredjelande, være på tre år. Medlemsstaterne bør kunne beslutte at forlænge en operations varighed to gange med højst tre år for hver forlængelse, hvilket resulterer i en periode på højst ni på hinanden følgende år. Derudover bør medlemsstaterne lette adgangen for mindre producenter som defineret i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/273 til støtte, der er tilgængelig under interventionstypen salgsfremstød og kommunikation, ved at give dem en forenklet ansøgningsprocedure eller ved at anvende objektive og ikkediskriminerende prioritetskriterier vedrørende nye støttemodtagere, nye markeder og nye produkter. I betragtning af de forskelligartede markedsstrukturer for vin i tredjelande og manglen på en fælles udpegelse af »tredjelandsmarked« med henblik på interventionstypen salgsfremstød og kommunikation er det hensigtsmæssigt at fastsætte nogle hovedelementer, for at hjælpe medlemsstaterne med at nå frem til deres egen betegnelse af et tredjelandsmarked med henblik på gennemførelsen af disse interventioner.

(42) Meget smitsomme skadegørere såsom flavescence dorée er en alvorlig trussel mod vinproduktionen, eftersom de svækker vinstokkene, ved at mindske produktiviteten eller helt ødelægge vinstokkene. Eftersom det ofte er vanskeligt eller umuligt at redde vinstokkene, når først de er inficeret, er den eneste måde at reagere effektivt på denne trussel forebyggelses- og forvaltningsinterventioner. I betragtning af de høje plantesundhedsmæssige risici, som sådanne skadegørere udgør, og vigtigheden af systematiske og kollektive tiltag for at forhindre, at de spredes, bør der ydes særlig støtte til sådanne tiltag. Som følge heraf bør der føjes en ny interventionstype i vinsektoren til listen over interventionstyper i .

(43) I betragtning af den alvorlige strukturelle uligevægt, der findes i visse vinproducerende regioner, er det hensigtsmæssigt at give medlemsstaterne mulighed for at finansiere permanent rydning af produktive vindyrkningsarealer gennem deres strategiske planer under den fælles landbrugspolitik. Der bør derfor tilføjes en ny interventionstype i vinsektoren i . Ligesom med den foranstaltning for permanent rydning, der finansieres med nationale betalinger omhandlet i , bør denne nye interventionstype, nemlig »permanent rydning« være underlagt særlige betingelser såsom et forbud mod at være i besiddelse af eller opnå en gyldig tilladelse til plantning i en vis periode eller begrænsninger pålagt af medlemsstaterne i forbindelse med arealer, der er udelukket fra interventionens anvendelsesområde, hvor vindyrkningsarealer spiller en vigtig miljømæssig, landskabsbevarende eller socioøkonomisk rolle.

(44) For at sikre tilstrækkelig støtte til vinavlere i forbindelse med tilpasning til klimaændringerne er det vigtigt at give medlemsstaterne mulighed for at øge den maksimale finansielle støtte fra Unionen til op til 80 % af de faktiske omkostninger ved omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer, hvis interventionen forfølger dette mål.

(45) For at styrke samarbejdet i vinsektoren bør de investeringer, der er omhandlet i , og som foretages af producentorganisationer, der er anerkendt i henhold til forordning (EU) nr. 1308/2013, såsom kooperativer, være omfattet af den maksimale finansielle støtte fra Unionen, der er fastsat i , som det allerede er tilfældet for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder som omhandlet i Kommissionens henstilling 2003/361/EF .

(46) For yderligere at støtte producenterne for så vidt angår modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer, samt for at lette forbedringer af produktionssystemers bæredygtighed og reduktionen af miljøpåvirkningen er det hensigtsmæssigt at give medlemsstaterne mulighed for at øge den maksimale finansielle støtte fra Unionen til investeringer, der har dette mål, til op til 80 % af de støtteberettigede investeringsomkostninger.

(47) Det er endvidere nødvendigt at præcisere, at den finansielle støtte fra Unionen til innovation, jf. , ikke bør ydes til kriseramte virksomheder i den i Kommissionens meddelelse »Rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikke-finansielle virksomheder« anvendte betydning, ligesom det er tilfældet med den finansielle støtte fra Unionen til de investeringer, der er omhandlet i artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra b), i nævnte forordning.

(48) For at sikre, at det udvidede anvendelsesområde for interventionstypen rådgivningstjenester, der er omhandlet i , er ledsaget af et passende sæt finansielle regler, er det desuden nødvendigt at fastsætte den maksimale procentdel af Unionens finansielle støtte, der kan ydes til denne interventionstype.

(49) For yderligere at støtte interventionstyperne oplysningsaktioner, salgsfremstød og kommunikation, der er omhandlet i og , bør det være muligt for medlemsstaterne at øge den maksimale finansielle støtte fra Unionen til sådanne interventioner til op til 60 % af de støtteberettigede udgifter. Det bør derudover også være muligt for medlemsstaterne at yde et nationalt bidrag til de støtteberettigede omkostninger ved disse interventionstyper. I betragtning af at mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF oftere står over for økonomiske begrænsninger, når de gennemfører kommunikations- og salgsfremstødskampagner, end det er tilfældet for store virksomheder, bør medlemsstaterne have mulighed for at yde større finansiel støtte til mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder.

(50) For at yde tilstrækkelig støtte til bekæmpelse af meget smitsomme skadegørere er det hensigtsmæssigt, at den interventionstype, der er omhandlet i , kan modtage finansiel støtte fra Unionen, der dækker op til 100 % af de støtteberettigede udgifter.

(51) Det er endvidere nødvendigt at fastsætte den maksimale finansielle støtte fra Unionen til permanent rydning under den interventionstype, der er omhandlet i . En sådan bistand bør udgøre en procentdel af summen af de direkte omkostninger ved rydningen og de anslåede tabte indtægter i ét år for det ryddede areal. Det bør desuden også være muligt for medlemsstaterne at yde et yderligere nationalt.

(52) Spiritus med en geografisk betegnelse er ofte afhængig af komplekse forsyningskæder, der involverer flere aktører, som er ansvarlige for forskellige produktionsfaser. Ordninger, der benytter sig af fleksible forsyninger, er meget almindelige. Den særlige mærkningspligt for spiritus, der er fastsat i , og som kræver angivelse af producentens navn i samme synsfelt som den geografiske betegnelse, har vist sig ikke at passe til strukturen i størstedelen af forsyningskæden for spiritus. For at undgå forstyrrelser af etableret praksis og pålægge aktørerne i denne sektor uforholdsmæssigt store byrder, navnlig små og mellemstore producenter, er det hensigtsmæssigt at fjerne denne forpligtelse.

(53) For at supplere de relevante regler og under hensyntagen til vinsektorens specifikke karakteristika, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår betingelserne for anvendelse af undtagelsen fra anvendelsen af tilladelsesordningen for plantning af vinstokke, betingelserne for rydning af forladte vindyrkningsarealer, reglerne vedrørende kriterierne for tildeling af tilladelser til nyplantning, herunder tilføjelsen af kriterier, sameksistensen af vinstokke, som producenten har påtaget sig at rydde, med nyplantede vinstokke, grundene til medlemsstaters afgørelser vedrørende genplantninger, de generelle støtteberettigelsesbetingelser og prioritetskriterier, som medlemsstaterne skal fastsætte med hensyn til tildelingen af de nationale betalinger, elementer, der afgør, om der er tale om en krisesituation, metoden til beregning af de nationale betalinger og sammenhængen med andre EU-støtteforanstaltninger for vinsektoren, samt elektronisk angivelse på emballagen eller på en på emballagen fæstnet etiket og format og layout af de oplysninger, der angives elektronisk. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning . For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(54) Målene for denne forordning, nemlig forbedring af visse markedsregler og sektorstøtteforanstaltninger i vinsektoren og for aromatiserede vinprodukter samt visse mærkningsregler for spiritus, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af denne forordnings omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(55) Forordning (EU) nr. 1308/2013, (EU) nr. 251/2014, (EU) 2021/2115 og (EU) 2024/1143 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(56) For at give producenterne tid til at tilpasse sig de nye krav vedrørende betegnelsen for vinavlsprodukter med et reduceret alkoholindhold bør disse nye krav finde anvendelse 18 måneder efter datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden. Der bør også fastsættes overgangsbestemmelser, således at vinavlsprodukter, der er mærket før anvendelsen af de nye krav, fortsat kan bringes i omsætning, indtil lagrene er brugt op.

(57) Anvendelsesdatoen for bestemmelserne om en maksimumstærskel for vindyrkningsarealets størrelse i hektar, som fritager medlemsstaterne fra forpligtelsen til at anvende tilladelsesordningen for plantning af vinstokke, bør udsættes med 48 måneder for at give de medlemsstater, hvis vindyrkningsareal ligger over maksimumstærsklen for hektar ved datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden, tilstrækkelig tid til at gennemføre den —

VEDTAGET DENNE FORORDNING: