(1)

Den hidtil usete geopolitiske ustabilitet og den hurtige forværring af regionale og det globale trussels- og sikkerhedsniveauer, navnlig Ruslands uprovokerede og uberettigede angrebskrig mod Ukraine, som har udsat Unionen og dens medlemsstater for en høj risiko for, at konventionelle militære trusler bliver til virkelighed, kræver en hurtig og betydelig forøgelse af Unionens udgifter til forskning, innovation og udvikling, industriel kapacitet og udvikling af infrastruktur forbundet med modstandsdygtighed, sikkerhed og forsvar. Den europæiske forsvarsteknologiske og -industrielle base (EDTIB) står over for vedvarende hindringer med hensyn til adgang til finansiering, navnlig privat finansiering af investeringer, på grund af de risici, som markedsaktørerne forbinder med sådanne investeringer. Som følge heraf er det helt afgørende at mobilisere offentlige forsvarsrelaterede investeringer. Derfor bør Unionen som påpeget i den fælles hvidbog fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 19. marts 2025 om europæisk forsvarsberedskab 2030 (»den fælles hvidbog«), som udgør en ramme for ReArm Europe-planen, gøre mere for at støtte det presserende behov for at øge de europæiske forsvarsrelaterede investeringer med EU-budgettet sideløbende med stigninger i medlemsstaternes nationale forsvarsudgifter. Mobiliseringen af Unionens finansieringsprogrammer til støtte for dual use-teknologier og -produkter og forsvarsrelaterede teknologier og produkter fungerer som et skridt i retning af europæisk forsvarsberedskab. En sådan mobilisering har også til formål at styrke det civil-militære samarbejde på tværs af medlemsstaterne i lyset af gensidigt fordelagtige spillovereffekter. De tiltag, der støttes af de berørte EU-programmer, vil kunne tage behørigt hensyn til de relevante aktiviteter, der udføres af Den Nordatlantiske Traktats Organisation (NATO) og andre partnere, hvor sådanne aktiviteter tjener Unionens sikkerheds- og forsvarsinteresser.

(2)

Investering i udviklingen af avancerede dual use-kapaciteter og forsvarskapaciteter bør fremmes, idet sådan investering bidrager til Unionens bredere mål om samfundsmæssig modstandsdygtighed, sikkerhed og konkurrenceevne. Udviklingen af dual use- og forsvarsindustrier i hele Unionen under hensyntagen til risiciene i forbindelse med den øgede forværring af Unionens sikkerhedssituation er afgørende for at sikre, at alle medlemsstater bidrager til og drager fordel af en robust og modstandsdygtig EDTIB.

(3)

Platformen for strategiske teknologier for Europa (STEP), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/795 , er et initiativ, der har til formål at styrke Unionens konkurrenceevne ved at mobilisere midler fra 11 eksisterende EU-programmer til kritiske teknologier i tre strategiske sektorer: digitale teknologier og deep tech-innovation, rene og ressourceeffektive teknologier og bioteknologier. STEP er derfor et godt redskab til at mobilisere Unionens ressourcer til forsvar, herunder centrale digitale frontlinjeteknologier, der er nødvendige for udviklingen af forsvarsprodukter og -teknologier, på en koordineret og synergiskabende måde.

(4)

Selv om det i dag er muligt at støtte forsvarsrelaterede teknologier under de tre eksisterende strategiske sektorer, der er udpeget inden for rammerne af STEP, synes det nødvendigt at øge potentialet for udvikling af forskning, industri og innovation i forsvarssektoren ved at oprette en fjerde strategisk sektor inden for rammerne af STEP med fokus på forsvarsteknologier uden at gå på kompromis med Unionens planlagte teknologiske lederskab i de eksisterende sektorer. Denne fjerde strategiske sektor bør sikre, at incitamenterne i tilknytning til STEP anvendes til at øge Unionens finansiering til innovative forsvarsteknologier med det formål at reagere effektivt på aktuelle og nye trusler og bidrage til den europæiske konkurrenceevne i overensstemmelse med STEP-målene. Forsvarsteknologier bør forstås som dem, der er inkorporeret i eller nødvendige for udviklingen og fremstillingen af forsvarsprodukter, herunder forsvarsrelaterede produkter omhandlet i bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/43/EF . I overensstemmelse med den tilgang, der anvendes på de andre tre sektorer, der er anført i artikel 2, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2024/795, bør Kommissionen ajourføre den vejledning, der er fastsat i nævnte forordning, for at dække den fjerde strategiske sektor, herunder om fortolkningen af forsvarsteknologier. Med hensyn til kunstig intelligens (AI) bør AI-gigafabrikker blive central infrastruktur med henblik på hurtigt at øge effekten af kunstig intelligens inden for forsvarsteknologi.

(5)

For at optimere kapaciteten til at mobilisere Unionens ressourcer til forsvarsrelaterede behov i de programmer, der er omfattet af STEP, er det endvidere nødvendigt at præcisere, at disse programmer kan forfølge mål og aktiviteter, der vedrører forbedringen af konkurrenceevnen og modstandsdygtigheden for EDTIB samt forsknings- og udviklingsaktiviteter på forsvarsområdet.

(6)

Horisont Europa, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 , er Unionens finansieringsprogram for forskning og innovation og spiller en central rolle i Unionens globale videnskabelige og teknologiske lederskab. Det Europæiske Innovationsråds (EIC's) Accelerator, der blev oprettet ved nævnte forordning, yder navnlig støtte til innovationer, som har banebrydende potentiale, disruptiv karakter og opskaleringspotentiale, og som kan være for risikable for private investorer. Små og mellemstore virksomheder (SMV'er), nystartede virksomheder og visse små midcapselskaber, der agerer inden for forsvarssektoren, har brug for finansiering til markedsføring af innovative produkter. Sådanne retlige enheder har imidlertid større hindringer for at få adgang til finansiering end retlige enheder i andre sektorer. Som fremhævet i den fælles hvidbog er det nødvendigt at øge det europæiske forsvarsberedskab, fordi Europa i øjeblikket er berørt af krig, aggression og andre fjendtlige handlinger. Med henblik herpå er der behov for en betydelig forøgelse af støtten til forsvarsrelateret innovation med stor indvirkning, herunder hårdt tiltrængt støtte til SMV'er, nystartede virksomheder og visse små midcapselskaber, der er villige til at opskalere sådanne forsvarsrelaterede innovationer med stor indvirkning. EU-programmernes nuværende struktur, herunder Den Europæiske Forsvarsfond, har imidlertid ikke den størrelsesorden, fleksibilitet eller hurtighed, der er nødvendig for at mobilisere en sådan støtte på en effektiv og rettidig måde. Den nuværende struktur kan skabe usikkerhed for de retlige enheder i forsvarssektoren med hensyn til adgangen til støtte til teknologier med potentiel dual use- anvendelse. I betragtning af truslens alvor i det nuværende miljø er ekstraordinære foranstaltninger berettigede og nødvendige. Selv om støtte til forsvarsforskning og -udvikling ydes gennem Den Europæiske Forsvarsfond, som er et specifikt program under Horisont Europa, er det hensigtsmæssigt på grundlag af den nuværende strategiske kontekst at gøre EIC's Accelerator tilgængelig for projekter med potentiel dual use-anvendelse, samtidig med at den civile anvendelse fremmes. Støtten til opskalering inden for rammerne af EIC's Accelerator STEP-opskaleringsordningen (»ordningen«) bør også udvides til at omfatte SMV'er, som ikke er egnede til bankfinansiering, herunder nystartede virksomheder, og små midcapselskaber, som ikke er egnede til bankfinansiering, såsom enheder, der allerede har modtaget støtte fra Acceleratoren, og som skaber banebrydende og disruptiv innovation inden for kritiske forsvarsteknologier, som ikke er egnet til bankfinansiering, og samtidig, hvor det er hensigtsmæssigt, fremmer innovationer med dual use-potentiale. Opskaleringsstøtte i form af direkte egenkapitalinvesteringer, hvorved der ydes finansiering direkte til virksomheder, er ikke tilgængelig under de eksisterende forsvarsrelaterede finansieringsinstrumenter, navnlig Den Europæiske Forsvarsfond og egenkapitalfaciliteten på forsvarsområdet, der anvendes under InvestEU. Det er derfor nødvendigt at gøre ordningen tilgængelig for innovation inden for kritiske forsvarsteknologier for at støtte retlige enheder, der investerer i forsvarssektoren, samtidig med at der sikres komplementaritet med andre eksisterende EU-instrumenter. Dette berettiger at oprette en målrettet undtagelse inden for den nuværende flerårige finansieringsramme (FFR) fra princippet i artikel 7, stk. 1, i forordning (EU) 2021/695, ifølge hvilket forsknings- og innovationsaktiviteter under Horisont Europa udelukkende fokuserer på civile anvendelser og samtidig at undgå unødvendig overlapning. Den målrettede undtagelse berører ikke resultatet af de kommende forhandlinger i forbindelse med den næste FFR. Kommissionen bør sikre passende tilsyn med anvendelsen af den målrettede undtagelse, herunder gennem indsamling og rapportering af relevante data i forbindelse med den eksisterende overvågning og evaluering af EIC, uden at skabe yderligere administrative byrder for deltagere.

(7)

Eftersom innovationsaktiviteter med dual use- anvendelse vil kunne påvirke Unionens strategiske aktiver, interesser, uafhængighed eller sikkerhed eller Unionens og dens medlemsstaters strategiske interesser, kan det være nødvendigt i de relevante arbejdsprogrammer under Horisont Europa at tilpasse reglerne for støtteberettigelse for at gøre det muligt at begrænse deltagelsen til retlige enheder, der kun er etableret i medlemsstater, eller til retlige enheder som foruden i medlemsstater er etableret i nærmere angivne associerede lande, eller at udelukke deltagelse af retlige enheder, der er etableret i Unionen eller i associerede lande, og som direkte eller indirekte kontrolleres af ikkeassocierede tredjelande eller af retlige enheder i ikkeassocierede tredjelande. Artikel 48, stk. 2, i forordning (EU) 2021/695 bør derfor ændres med henblik på indførelse af en sådan mulighed. Muligheden for at tilpasse reglerne for støtteberettigelse i de relevante arbejdsprogrammer er specifik for nye innovationsaktiviteter, der har dual use- anvendelse, og berører ikke reglerne for støtte til aktiviteter vedrørende civile anvendelser under Horisont Europa eller finansieringen af sådanne aktiviteter.

(8)

Eftersom innovationsaktiviteter inden for kritiske forsvarsteknologier i væsentlig grad kan påvirke Unionens og dens medlemsstaters sikkerheds- og forsvarsinteresser, er det nødvendigt at fastsætte specifikke regler for støtteberettigelse, der sikrer sammenhæng med andre EU-instrumenter i forsvarsindustrisektoren, og som tager hensyn til Ruslands angrebskrig mod Ukraine. Sådanne specifikke regler for støtteberettigelse bør begrænse deltagelse til retlige enheder, der er etableret i Unionen, Ukraine eller i et medlem af Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA), som er medlem af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS-medlem), og som er associeret med Horisont Europa. Disse regler bør udelukke deltagelse af retlige enheder, der direkte eller indirekte kontrolleres af et andet tredjeland end Ukraine eller et EØS-medlem, der er associeret med Horisont Europa, eller af retlige enheder fra et sådant tredjeland. En retlig enhed, som er etableret i Unionen eller i et EØS-medlem, der er associeret med Horisont Europa, og som kontrolleres af et andet tredjeland end Ukraine eller et EØS-medlem, der er associeret med Horisont Europa eller af en retlig enhed i et andet tredjeland end Ukraine eller et EØS-medlem, der er associeret med Horisont Europa, bør dog være berettiget til at være støttemodtager, forudsat at garantier, der er godkendt i overensstemmelse med de nationale procedurer i den medlemsstat eller det EØS-medlem, hvor den retlige enhed er etableret, stilles til rådighed for Kommissionen.

(9)

I erkendelse af det presserende og ekstraordinære behov for yderligere at styrke Unionens suverænitet og sikkerhed som fastsat i forordning (EU) 2024/795 og for at sikre hurtig mobilisering og geninvestering af finansielle ressourcer i kritiske sektorer, herunder dual use- og forsvarsprojekter inden for rammerne af EIC's Accelerator under Horisont Europa, er det hensigtsmæssigt at fravige artikel 212, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2509 (»finansforordningen«). I betragtning af disse omstændigheder og behovet for at sikre hurtig adgang til midler er det navnlig nødvendigt at gøre det muligt at geninvestere tilbagebetalinger, herunder tilbagebetalte forskud, indtægter og uudnyttede beløb eksklusive gebyrer og omkostninger i forbindelse med EIC's investeringskomponent til blandet finansiering inden for rammerne af EIC-pilotprojektet under Horisont 2020, i EIC-fonden i stedet for at lede dem over i EU-budgettet med henblik på at finansiere projekter med civile anvendelser samt dual use- og forsvarsprojekter, der drager fordel af det ændrede anvendelsesområde. Den tidsramme, der er fastsat i finansforordningens artikel 212, stk. 3, bør ændres for at sikre en meningsfuld gennemførelse under ekstraordinære omstændigheder. For at give mulighed herfor er det nødvendigt at indføre en undtagelse fra nævnte bestemmelse.

(10)

Den Europæiske Forsvarsfond, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/697 , er det førende program til styrkelse af konkurrenceevnen, innovationen, effektiviteten og den teknologiske autonomi i Unionens forsvarsindustri. Fonden har til formål at yde støtte til tiltag, der bidrager til udviklingen af disruptive forsvarsteknologier. For bedre at kunne tage hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for sådanne tiltag, såsom hvis de er af meget begrænset omfang eller har særligt behov for hurtig støtte, er det hensigtsmæssigt i væsentlig grad at forkorte og forenkle procedurerne til at afgøre, om disse tiltag skal have støtte, samtidig med at betingelserne for at afgøre, om en sådan støtte skal ydes, fastlægges i arbejdsprogrammet uden at undergrave princippet om topkvalitet.

(11)

Det er også nødvendigt at udnytte synergier mellem Den Europæiske Forsvarsfond og andre EU-programmer. Med henblik herpå bør det være muligt for medlemsstaterne, EU-institutioner, -organer og -agenturer, tredjelande, internationale finansielle institutioner og andre tredjeparter at yde frivillige bidrag til Den Europæiske Forsvarsfond i form af eksterne formålsbestemte indtægter. Frivillige overførsler til Den Europæiske Forsvarsfond af midler, der er afsat til medlemsstaterne ved delt forvaltning, og kombinering af bidrag fra Den Europæiske Forsvarsfond og andre EU-programmer til særlige tiltag bør være mulige, forudsat at den kumulative EU-støtte ikke overstiger tiltagets samlede støtteberettigede omkostninger.

(12)

Det Europæiske Råd besluttede den 23. juni 2022 at give Ukraine status som kandidatland, og landet udtrykte stærk vilje til at knytte genopbygning sammen med reformer på dets europæiske vej. Det Europæiske Råd besluttede den 15. december 2023 at indlede tiltrædelsesforhandlinger med Ukraine og erklærede, at Unionen og dens medlemsstater fortsat er fast besluttede på at bidrage til sikkerhedsmæssige tilsagn over for Ukraine på lang sigt og sammen med partnere, hvilket vil hjælpe Ukraine med at forsvare sig, modstå destabiliseringsbestræbelser og afskrække fra fremtidige angrebshandlinger. En stærk støtte til Ukraine er en nøgleprioritet for Unionen og udgør en passende opfølgning på Unionens kraftfulde politiske tilsagn om at støtte Ukraine, så længe det er nødvendigt. Den 5. marts 2023 foreslog Kommissionen at oprette et instrument (»støtteinstrumentet for Ukraine«) for at imødegå de skader, som Ruslands angrebskrig har forvoldt på Ukraines forsvarsteknologiske og -industrielle base (»Ukraines DTIB«), og for at støtte dets genopbygning, genopretning og modernisering under hensyntagen til dets mulige fremtidige integration i EDTIB. Ukraines DTIB har siden begyndelsen af Ruslands omfattende invasion af Ukraine udviklet sin forsknings-, udviklings- og innovationskapacitet betydeligt for at imødekomme de ukrainske væbnede styrkers behov. I den forbindelse vil sikring af et tættere samarbejde mellem EDTIB og Ukraines DTIB give EDTIB adgang til disse kapaciteter og bidrage til målet om at fremme EDTIB's konkurrenceevne og innovation og samtidig være i overensstemmelse med Unionens fortsatte støtte til styrkelsen af Ukraines forsvarsproduktionskapacitet. I lyset af Unionens og Ukraines fælles målsætninger og mål inden for forsvarsforskning og -udvikling og i lyset af de fordele for begge parter, der kan forventes af en tættere integration i denne henseende, er det derfor hensigtsmæssigt at associere Ukraine til Den Europæiske Forsvarsfond.

(13)

Programmet for et digitalt Europa, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/694 , har til formål at støtte og fremskynde den digitale omstilling af den europæiske økonomi og industri og det europæiske samfund og forbedre Europas konkurrenceevne i den globale digitale økonomi. I den forbindelse bør programmet under alle dets specifikke mål sigte mod navnlig at støtte projekter, tjenester og kompetencer med potentiel dual use-anvendelse. Dette vil bidrage til at styrke Unionens samfundsmæssige modstandsdygtighed over for igangværende hybride angreb og udenlandsk indblanding. I erkendelse af den strategiske betydning af grænseoverskridende samarbejde og fremme af teknologioverførsel mellem medlemsstaterne i forbindelse med dual use-projekter i den digitale sektor bør Kommissionen tage hensyn til den transeuropæiske dimension, når den tildeler støtte til dual use-projekter. Det er derfor hensigtsmæssigt at gøre dette tildelingskriterium obligatorisk for dual use-projekter.

(14)

For at styrke teknologisk suverænitet og konkurrenceevne har Unionen brug for den computer-, cloud- og datainfrastruktur, som en førerposition inden for kunstig intelligens kræver. Som led i strategien for AI-kontinentet er AI-fabrikker og -gigafabrikker afgørende for, at Unionen kan konkurrere på globalt plan og sikre sin strategiske autonomi og konkurrenceevne inden for videnskab, inden for forskning i teknologier med dual use-potentiale og i kritiske industrisektorer, herunder forsvarsindustrien. Den næste generation af AI-modeller kræver en omfattende, opkoblet databehandlingsinfrastruktur for at opnå gennembrud på specifikke områder, herunder forsvarsområdet. Der er derfor hensigtsmæssigt i specifikt mål nr. 1 i programmet for et digitalt Europa, Højtydende databehandling, at tilføje et supplerende operationelt mål for udrulning og drift af AI-fabrikker og en ny generation af AI-gigafabrikker, som er specialiseret i udvikling, træning og drift af de mest komplekse, meget store AI-modeller og -applikationer, herunder den hardware og software, der er nødvendig for en sådan udrulning.

(15)

Den øgede eksponering for cybertrusler og hybride trusler i Unionen berettiger, at der tilføjes et udtrykkeligt fokus på modstandsdygtighed over for cybertrusler og hybride trusler under specifikt mål nr. 3 i programmet for et digitalt Europa. I specifikt mål nr. 5 i programmet for et digitalt Europa, Udrulning og bedste brug af den digitale kapacitet og interoperabilitet, er det også nødvendigt i det operationelle mål, der er fastsat med henblik på at støtte den offentlige sektor og områder af offentlig interesse, at tilføje en henvisning til forsvar med det formål at præcisere, at Unionens finansielle bidrag under dette mål kan udvides til at omfatte denne sektor.

(16)

Det kan også blive nødvendigt at tilpasse reglerne for støtteberettigelse i arbejdsprogrammet for programmet for et digitalt Europa til specifikke og behørigt begrundede tilfælde, således at retlige enheder, der er etableret i associerede lande, og retlige enheder, der er etableret i Unionen, men som kontrolleres fra tredjelande, ikke er berettigede til at deltage i alle eller nogle tiltag med fokus på teknologier med dual use-potentiale under noget specifikt mål. Der bør derfor indføres bestemmelser, som gør noget sådant muligt. I disse tilfælde bør indkaldelser af forslag og indkaldelser af tilbud være begrænset til retlige enheder, der er etableret eller anses for etableret i Unionen og kontrolleres af en medlemsstat eller statsborgere i en medlemsstat.

(17)

Connecting Europe-faciliteten (CEF), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1153 , har til formål at fremskynde investeringer i transeuropæiske net og muliggøre synergier mellem transportsektoren, energisektoren og den digitale sektor. For at understøtte den opkoblede databehandlingsinfrastruktur, der er nødvendig for forsvarsprodukter og -teknologier samt andre områder, bør målene for CEF's digitale sektor i nævnte forordning udvides til at omfatte udrulning og levering af digital kapacitet såsom cloudcomputing, kunstig intelligens, AI-fabrikker og AI-gigafabrikker.

(18)

I den fælles hvidbog blev militær mobilitet anerkendt som en væsentlig katalysator for europæisk sikkerhed og forsvar, og det blev understreget, at det giver merværdi for Unionen at støtte infrastruktur med dobbelt anvendelse til mobilitet. I forbindelse med den fælles hvidbog anerkendte Kommissionen og den højtstående repræsentant vigtigheden af at udpege hotspotprojekter vedrørende militær mobilitet og af at afhjælpe væsentlige mangler og flaskehalse langs EU's fire prioriterede militære mobilitetskorridorer. Militær mobilitet er også et af CEF's mål. Politikken for det transeuropæiske transportnet (TEN-T) fungerer som et centralt strategisk instrument til opbygning af Unionens grænseoverskridende transportinfrastruktur. Selv om det oprindeligt var bestemt til civile formål, har det også et bemærkelsesværdigt potentiale for civil og forsvarsrelateret dobbelt anvendelse. Endvidere henviser Niinistörapporten af 30. oktober 2024 om styrkelse af Europas civile og militære beredskab og parathed specifikt til behovet for yderligere at intensivere arbejdet med prioriterede transportkorridorer med dobbelt anvendelse til militære bevægelser og udvidelse af brændstofforsyningskæderne til de væbnede styrker langs disse korridorer. I betragtning af vigtigheden af at styrke transportinfrastrukturen med dobbelt anvendelse i lyset af den forværrede sikkerhedssituation i Unionen bør det præciseres, at specifikke aktiviteter inden for aktioner under specifikt mål nr. 3, stk. 2, i CEF, hvor det er relevant, kan omfatte foranstaltninger til at beskytte transportinfrastrukturen med dobbelt anvendelse med hensyn til bekæmpelse af militær mobilitet eller til at tilvejebringe brændstofinfrastruktur til dobbelt anvendelse for så vidt angår civil og forsvarsmæssig anvendelse.

(19)

Ved midtvejsevalueringen af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden, der begge er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1058 , blev der givet mulighed for at investere i forsvars- infrastruktur eller infrastruktur med dobbelt anvendelse med henblik på at fremme militær mobilitet med en forfinansiering på 20 % af de programmerede beløb, og muligheden for at ansøge om EU-finansiering blev forhøjet med 10 procentpoint over den gældende medfinansieringssats, dog højst 100 %. Hvis medlemsstaterne overfører midler, der er afsat til dem ved delt forvaltning, til CEF, bør de nyde godt af de samme betingelser for forfinansiering og medfinansieringssatser af transportinfrastrukturprojekter med dobbelt anvendelse som indført i EFRU og Samhørighedsfonden. I sådanne tilfælde bør disse beløb forbeholdes projekter, der udvikler EU's prioriterede militære mobilitetskorridorer, som medlemsstaterne har udpeget i bilag II til de militære krav til militær mobilitet i og uden for Unionen, som godkendt af Rådet den 17. marts 2025 eller en senere udgave af dette bilag godkendt af Rådet, samt digital konnektivitet og digital kapacitet, herunder logistikknudepunkter og grænseoverskridende strækninger i disse korridorer. Finansforordningen giver mulighed for at indføre betingelser for deltagelse i specifikke tildelingsprocedurer, der påvirker sikkerheden og den offentlige orden. Det bør derfor være muligt at fastsætte sådanne særlige betingelser i forbindelse med tiltag i en eller flere af EU's prioriterede militære mobilitetskorridorer, herunder betingelser vedrørende udstyrets, varernes, forsyningernes eller tjenesteydelsens oprindelsesland.

(20)

Målene for denne forordning, nemlig at styrke forsknings- og udviklingsaktiviteterne inden for dual use og forsvar, forbedre konkurrenceevnen for Unionens forsvarsindustri og således bidrage til Unionens forsvarsberedskab ved at omprioritere investeringer til disse kritiske prioriteter, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(21)

I betragtning af det akutte behov for at give mulighed for at foretage afgørende investeringer i forsvar i forbindelse med presserende geopolitiske udfordringer, bør denne forordning træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(22)

Forordning (EU) 2021/694, (EU) 2021/695, (EU) 2021/697, (EU) 2021/1153 og (EU) 2024/795 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —