(Rådets forordning (EU) 2026/415 af 16. december 2025 om ændring af forordning (EF) nr. 2533/98 om Den Europæiske Centralbanks indsamling af statistisk information)
Forordning (EF) nr. 2533/98 ændres således:
1)
Artikel 1 affattes således: a) Nr. 4) affattes således: »4) »resident« og »med hjemsted i«: med et økonomisk interessecenter inden for et lands økonomiske område som beskrevet i bilag A, kapitel 1, afsnit 1.61 og 2.07, til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. ... om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i 2010 (»ENS 2010«); i denne forbindelse forstås ved »grænseoverskridende positioner« og »grænseoverskridende transaktioner« henholdsvis positioner og transaktioner i aktiver og/eller passiver tilhørende residenter i deltagende medlemsstater betragtet som et samlet økonomisk område i forhold til residenter i ikkedeltagende medlemsstater og/eller residenter i tredjelande Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. ... af 21. maj 2013 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union (EUT L 174 af 26.6.2013, s. 1, ELI: data.europa.eu/eli/reg/2013/549/oj).« " b) Nr. 6) affattes således: »6) »elektroniske penge«: elektronisk, herunder magnetisk, lagring af monetær værdi som repræsenteret ved et krav på udstederen, der er udstedt efter modtagelse af midler med henblik på at gennemføre betalingstransaktioner, og som accepteres af andre fysiske eller juridiske personer end udstederen«. c) Følgende numre tilføjes: »13) »udveksling« i forbindelse med information: at stille information til rådighed for eller tillade en anden part at anvende den på grundlag af og til de formål, der er tilladt i henhold til den lovgivning, der finder anvendelse på eller anvendes af den part, der udveksler eller modtager informationen 14) »anden legitim part«: Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. ..., den kompetente myndighed i en deltagende medlemsstat i den fælles tilsynsmekanisme som defineret i , , en europæisk tilsynsmyndighed, oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. ..., Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. ... eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. ..., og den respektive kompetente myndighed som defineret i nævnte forordninger eller Den Fælles Afviklingsinstans, oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. ... og den nationale afviklingsmyndighed som defineret i nævnte forordning 15) »centrale referencedata«: følgende identifikations- og klassifikationsegenskaber for juridiske personer, filialer eller institutionelle enheder, hvor det er relevant: den juridiske persons, filials eller institutionelle enheds navn, status, registrerings- eller stiftelsesdato, adresse, retlig form, registrerings- og andre identifikationsnumre, den medlemsstat, hvor den juridiske person, filial eller institutionelle enhed er registreret eller resident, den aktivitet eller de aktiviteter, der er den juridiske persons, filialens eller den institutionelle enheds formål, såsom NACE-koden eller en national nomenklatur, der er afledt heraf, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter i Unionen (NACE) fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. ..., og sektorklassifikationen i ENS 2010. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. ... af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 1, ELI: data.europa.eu/eli/reg/2010/1092/oj)." Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (EUT L 287 af 29.10.2013, s. 63, ELI: data.europa.eu/eli/reg/2013/1024/oj)." Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. ... af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12, ELI: data.europa.eu/eli/reg/2010/1093/oj)." Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. ... af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/79/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48, ELI: data.europa.eu/eli/reg/2010/1094/oj)." Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. ... af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84, ELI: data.europa.eu/eli/reg/2010/1095/oj)." Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. ... af 15. juli 2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT L 225 af 30.7.2014, s. 1, ELI: data.europa.eu/eli/reg/2014/806/oj)." Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. ... af 20. december 2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter NACE rev. 2 og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 og visse EF-forordninger om bestemte statistiske områder (EUT L 393 af 30.12.2006, s. 1, ELI: data.europa.eu/eli/reg/2006/1893/oj).« "
2)
Artikel 2 ændres således: a) Stk. 2 affattes således: »2. Med henblik på denne forordning omfatter referencerapporteringspopulationen følgende rapporteringsenheder: a) juridiske og fysiske personer med hjemsted i en medlemsstat, og som er omfattet af sektoren »finansielle selskaber (S.12)« som defineret i ENS 2010 b) postgiroinstitutioner med hjemsted i en medlemsstat c) juridiske og fysiske personer med hjemsted i en medlemsstat, i det omfang de besidder grænseoverskridende positioner eller har udført grænseoverskridende transaktioner d) juridiske og fysiske personer med hjemsted i en medlemsstat, i det omfang de har udstedt værdipapirer eller elektroniske penge e) juridiske og fysiske personer med hjemsted i en deltagende medlemsstat, i det omfang de besidder finansielle stillinger over for residenter i andre deltagende medlemsstater eller har gennemført finansielle transaktioner med residenter i andre deltagende medlemsstater f) finansielle institutioner og virksomheder som defineret i , -, med hjemsted i en deltagende medlemsstat, og som ikke er omfattet af sektoren »finansielle selskaber (S.12)« som defineret i ENS 2010. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. ... af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1, ELI: data.europa.eu/eli/reg/2013/575/oj).« " b) Stk. 4 affattes således: »4. ECB har ret til at indsamle statistisk information fra en rapporteringsenhed, som er omfattet af referencerapporteringspopulationen som præciseret i stk. 2 eller 3 om: a) juridiske personer, samlinger af fysiske personer eller enheder, der kontrolleres af rapporteringsenhederne (herefter »kontrollerede enheder«), eller b) enhver af rapporteringsenhedens filialer, uanset hvor de er beliggende. ECB præciserer, hvordan den information, der er omhandlet i første afsnit, skal indberettes, herunder konsolideringen og de nettingprincipper, der skal anvendes. Med henblik på litra a) og b) må de kontrollerede enheder eller filialer ikke være rapporteringsenheder på egne vegne.«
3)
Artikel 3 affattes således: »Artikel 3 Modaliteter for definition af statistiske rapporteringskrav ECB skal ved fastlæggelsen og pålæggelsen af de statistiske rapporteringskrav specificere den faktiske rapporteringspopulation inden for referencerapporteringspopulationen som defineret i artikel 2. Uden at det berører opfyldelsen af de statistiske rapporteringskrav a) skal ECB anvende eksisterende statistikker i videst muligt omfang b) skal ECB tage hensyn til relevante europæiske og internationale statistiske standarder c) kan ECB helt eller delvis fritage nærmere angivne klasser af rapporteringsenheder fra sine statistiske rapporteringskrav, og d) kan ECB tage hensyn til den eventuelle anvendelse af den statistiske information til udførelse af opgaver i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter, uden at dette berører kompetencen på dette område for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, som er oprettet ved forordning (EU) nr. 1093/2010. Inden vedtagelsen af en forordning om ny statistik, jf. artikel 5, vurderer ECB værdien af og omkostningerne ved indsamling af den pågældende nye statistiske information. ECB skal navnlig tage hensyn til de specifikke indsamlingskarakteristika, rapporteringspopulationens størrelse, indberetningshyppigheden og den information, som de statistiske myndigheder og administrationerne, andre af Unionens institutioner, organer, kontorer eller agenturer eller de kompetente myndigheder i medlemsstaterne allerede er i besiddelse af, og som medlemmerne af ESCB har ret til adgang til.«
4)
Artikel 7 ændres således: a) Stk. 2 affattes således: »2. Forpligtelsen til at indberette statistisk information til ECB eller til de nationale centralbanker anses for at være overtrådt, hvis: a) ECB eller den nationale centralbank ikke har modtaget statistisk information inden for den fastsatte tidsfrist b) den statistiske information er unøjagtig, ufuldstændig eller i en form, der ikke opfylder kravene, eller c) den statistiske information ikke opfylder minimumsstandarder som fastsat i ECB's forordninger eller afgørelser med hensyn til statistiske rapporteringskrav ud over kravene i litra a) eller b).« b) Stk. 4 affattes således: »4. ECB kan pålægge en rapporteringsenhed følgende sanktioner: a) i tilfælde af en overtrædelse i henhold til stk. 2, litra a), dagbøder på højst 30 000 EUR, idet det samlede beløb ikke kan overstige 500 000 EUR b) i tilfælde af en overtrædelse i henhold til stk. 2, litra b) eller c), og stk. 3, en bøde på højst 500 000 EUR.«
5)
Følgende artikel indsættes: »Artikel 7a Udveksling af ikkefortrolige data fra ESCB til ESS Med forbehold af artikel 2a udveksler et medlem af ESCB ikkefortrolige data, herunder data, der stilles til rådighed af private dataindehavere, med ESS efter anmodning, hvis de ønskede data er nødvendige og tilgængelige i aggregeret form, på områder med delt ansvar eller fælles interesse, og er nødvendige for at udføre den anmodende ESS-myndigheds opgaver.«
6)
Artikel 8 affattes således: »Artikel 8 Beskyttelse, anvendelse og udveksling af fortrolig statistisk information, der indsamles af ESCB 1. Reglerne i denne artikel finder anvendelse for at forhindre ulovlig anvendelse og videregivelse af fortrolig statistisk information, der leveres af rapporteringsenheden eller en anden juridisk eller fysisk person, enhed eller filial til et medlem af ESCB eller overføres inden for ESCB. 2. Medlemmerne af ESCB anvender og udveksler fortrolig statistisk information med hinanden med henblik på udførelsen af ESCB's opgaver, herunder med henblik på udvikling, udarbejdelse eller formidling af statistikker eller for at forbedre deres kvalitet. 3. Ud over forpligtelsen i stk. 2: a) kan medlemmerne af ESCB anvende fortrolig statistisk information til udøvelsen af deres tilsynsmæssige opgaver b) skal medlemmerne af ESCB udveksle fortrolig statistisk information med andre legitime parter med henblik på udførelsen af deres respektive opgaver vedrørende tilsyn eller det finansielle systems stabilitet og effektivitet, herunder markedsintegritet og investorbeskyttelse c) kan medlemmerne af ESCB udveksle fortrolig statistisk information med den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) og med myndigheder eller organer i Unionen eller i medlemsstaterne, som ikke er andre legitime parter, som følger: i) med ESM og med myndigheder eller organer, der er ansvarlige for tilsynet med finansielle institutioner, markeder og infrastrukturer eller for det finansielle systems stabilitet i overensstemmelse med EU-retten eller national ret, i det omfang og med den detaljeringsgrad, der er nødvendig for, at de kan udføre deres respektive lovbestemte opgaver ii) med myndigheder eller organer, der har en juridisk ret til at indsamle sådan fortrolig statistisk information for at udføre deres respektive lovbestemte opgaver, i det omfang og med den detaljeringsgrad, der er nødvendig for at undgå, at sådan information indsamles to gange fra den samme rapporteringsenhed d) skal medlemmerne af ESCB udveksle fortrolig statistisk information med ESS-myndigheder i overensstemmelse med artikel 8a, stk. 1 og 2 e) kan medlemmerne af ESCB give forskere, der er tilknyttet videnskabelige forskningsorganer, adgang til fortrolig statistisk information, som ikke gør det muligt direkte at identificere en rapporteringsenhed eller andre juridiske eller fysiske personer, enheder eller filialer f) kan de medlemmer af ESCB, som er nationale centralbanker, i overensstemmelse med statuttens artikel 14.4 anvende og udveksle fortrolig statistisk information med henblik på udøvelsen af de nationale centralbankers funktioner, bortset fra dem, der er fastsat i statutten g) kan medlemmerne af ESCB anvende eller udveksle fortrolig statistisk information til andre formål, hvis rapporteringsenheden eller den anden juridiske eller fysiske person, enhed eller filial, der kan identificeres, udtrykkeligt har givet sit samtykke til en sådan anvendelse eller udveksling. 4. Under de omstændigheder, der er fastsat i stk. 3, litra a)-f), må fortrolig statistisk information ikke anvendes eller udveksles til kommercielle eller skattemæssige formål eller i forbindelse med retssager, med undtagelse af: a) sager vedrørende manglende opfyldelse af en forpligtelse, der følger af ECB's forordninger eller afgørelser, herunder sager, der fastlægger og pålægger statistiske rapporteringskrav, eller b) når fortrolig statistisk information, der indsamles af en national centralbank, anvendes eller udveksles til sådanne formål med henblik på at udføre andre funktioner end dem, der er fastsat i statutten, i overensstemmelse med statuttens artikel 14.4. 5. ECB kan beslutte at indsamle fortrolig information, der oprindeligt blev indsamlet til andre formål end dem, der er omhandlet i statuttens artikel 5, i det omfang og med den detaljeringsgrad, der er nødvendig for en effektiv udvikling eller udarbejdelse af statistikker eller for at øge deres kvalitet, og hvis disse statistikker er nødvendige for udførelsen af ESCB's opgaver fastlagt i traktaten. Når denne fortrolige information er integreret med statistisk information, er den underlagt de samme regler som dem, der gælder for fortrolig statistisk information. 6. Medlemmerne af ESCB kan udveksle fortrolig statistisk information med en rapporteringsenhed i følgende tilfælde: a) hvis den fortrolige statistiske information udelukkende er centrale referencedata, og disse centrale referencedata anvendes af rapporteringsenheden til at identificere og klassificere: i) rapporteringsenheden ii) juridiske personer, enheder eller filialer med tilknytning til rapporteringsenheden, eller iii) modparterne til transaktioner med rapporteringsenheden b) hvis den fortrolige statistiske information stammer fra kilder, som rapporteringsenheden har adgang til, forudsat at udvekslingen af den pågældende information er nødvendig for en effektiv udvikling, udarbejdelse eller formidling af statistikker eller for at øge deres kvalitet eller for at udføre ESCB's opgaver eller opgaver vedrørende politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter. De centrale referencedata, der er omhandlet i litra a), må udveksles med en rapporteringsenhed, forudsat at udvekslingen af de pågældende data er nødvendig for en effektiv udvikling, udarbejdelse eller formidling af europæiske statistikker eller for at øge deres kvalitet. 7. Medlemmerne af ESCB træffer alle nødvendige reguleringsmæssige, administrative, tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre fysisk og logisk beskyttelse af fortrolig statistisk information. ECB fastlægger fælles regler og gennemfører mindstestandarder for at hindre ulovlig videregivelse og uautoriseret brug af fortrolig statistisk information. Medlemsstaterne og ECB træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre beskyttelse af fortrolig statistisk information, herunder iværksættelse af passende håndhævelsesforanstaltninger i tilfælde af overtrædelse. 8. Enhver part, der modtager fortrolig statistisk information: a) skal træffe alle de reguleringsmæssige, administrative, tekniske og organisatoriske foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre den fysiske og logiske beskyttelse af fortrolig statistisk information i overensstemmelse med de fælles regler og minimumsstandarder, som ECB har fastlagt, og b) må videregive den fortrolige statistiske information yderligere, forudsat at dette er nødvendigt for udførelsen af dens lovbestemte opgaver, og med udtrykkelig tilladelse fra det medlem af ESCB, der udvekslede informationerne; en sådan tilladelse er ikke påkrævet for videregivelse fra medlemmerne af ESM til de nationale parlamenter, i det omfang det er påkrævet i henhold til national ret, forudsat at medlemmet af ESM har hørt det relevante medlem af ESCB inden overførslen, og den medlemsstat i det nationale parlament, der modtager den fortrolige statistiske information fra medlemmet af ESM, har truffet de foranstaltninger, der er anført i litra a). 9. Rapporteringsenhederne skal informeres om, hvad den statistiske information, som de har indberettet, kan anvendes til. Med henblik herpå offentliggør medlemmerne af ESCB oplysninger om anvendelsen af statistisk information til statistiske formål eller med henblik på udførelse af ESCB's opgaver eller opgaver vedrørende politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter samt oplysninger om alle andre omstændigheder, hvor fortrolig statistisk information anvendes eller udveksles i overensstemmelse med stk. 3. Rapporteringsenhederne har ret til at anmode om information vedrørende retsgrundlaget for udvekslingen af informationen og de vedtagne beskyttelsesforanstaltninger. 10. Statistisk information, der er lovligt tilgængelig for offentligheden, og som fortsat er tilgængelig for offentligheden i henhold til EU-retten eller national ret, betragtes ikke som fortrolig. Sådan information omfatter navnlig data om centrale attributter for individuelle virksomheder som opført i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1.... 11. Denne artikel berører ikke specifikke bestemmelser i EU-retten eller i national ret vedrørende overførsel eller udveksling af anden information end fortrolig statistisk information til eller med ECB. 12. Denne artikel finder ikke anvendelse på fortrolig statistisk information, der oprindeligt blev overført mellem en ESS-myndighed og et medlem af ESCB. 13. Denne artikel er ikke til hinder for, at fortrolig statistisk information, der indsamles af et medlem af ESCB til andre formål end eller som supplement til ECB's statistiske rapporteringskrav, kan anvendes til at opfylde disse andre formål. 14. Denne artikel er ikke til hinder for, at medlemmer af ESCB giver tjenesteleverandører adgang til fortrolig statistisk information udelukkende med det formål at levere udliciterede tjenester, der understøtter udførelsen af de opgaver, til hvilke sådan information kan anvendes og udveksles i henhold til denne forordning. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1... af 21. december 2022 om en liste over særlige typer datasæt af høj værdi og ordningerne for deres offentliggørelse og videreanvendelse (EUT L 19 af 20.1.2023, s. 43, ELI: data.europa.eu/eli/reg%5Fimpl/2023/138/oj).« "
7)
Artikel 8a ændres således: a) Stk. 1 affattes således: »1. Overførsel af fortrolig statistisk information fra et medlem af ESCB til en ESS-myndighed er tilladt, forudsat at denne overførsel er nødvendig for en effektiv udvikling, udarbejdelse eller formidling eller for at højne kvaliteten af europæiske statistikker inden for ESCB's og ESS' respektive kompetence, og at dette behov er blevet begrundet.« b) Stk. 4 affattes således: »4. Statistisk information, som medlemmer af ESCB modtager fra ESS-myndigheder, og som er indhentet fra data, der er lovligt tilgængelige for offentligheden, og som forbliver tilgængelige for offentligheden i overensstemmelse med EU-retten eller national ret, betragtes ikke som fortrolig i forbindelse med formidling af statistikker, der er udarbejdet på grundlag af denne statistiske information.«
8)
Artikel 8c affattes således: »Artikel 8c Beskyttelse af fortrolig information om fysiske personer Denne forordning berører ikke Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016... og (EU) 2018/1725. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016... af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1, ELI: data.europa.eu/eli/reg/2016/679/oj)." Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018... af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39, ELI: data.europa.eu/eli/reg/2018/1725/oj).« "
9)
Artikel 8c affattes således: »Artikel 8d Adgang til administrative registre For at mindske byrden for respondenterne skal de nationale centralbanker og ECB have mulighed for gratis at få adgang til, anvende og integrere administrative data fra relevante kilder i deres respektive offentlige forvaltningssystemer rettidigt og med tilstrækkelig hyppighed og detaljeringsgrad med henblik på at udvikle, udarbejde og formidle europæiske statistikker. De praktiske ordninger og betingelser for at opnå effektiv adgang fastlægges om nødvendigt af hver enkelt medlemsstat og ECB inden for deres respektive kompetenceområder. Efter integration med statistisk information skal de statistiske resultater anvendes og udveksles, som om de var indsamlet i henhold til statuttens artikel 5.«
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 16. december 2025.
EUT C, C/2025/3224, 17.6.2025, ELI: http://data.eu....
Udtalelse af 26.11.2025 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
EUT C, C/2025/6326, 19.11.2025, ELI: http://data.e....
Rådets forordning (EF) nr. 2533/98 af 23. november 1998 om Den Europæiske Centralbanks indsamling af statistisk information (EFT L 318 af 27.11.1998, s. 8, ELI: data.europa.eu/eli/reg/1998/2533/oj).
Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) 2021/378 af 22. januar 2021 om anvendelsen af mindstereservekrav (ECB/2021/1) (EUT L 73 af 3.3.2021, s. 1, ELI: data.europa.eu/eli/reg/2021/378/oj).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1... af 20. juni 2019 om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (EUT L 172 af 26.6.2019, s. 56, ELI: data.europa.eu/eli/dir/2019/1024/oj).
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1... af 21. december 2022 om en liste over særlige typer datasæt af høj værdi og ordningerne for deres offentliggørelse og videreanvendelse (EUT L 19 af 20.1.2023, s. 43, ELI: data.europa.eu/eli/reg%5Fimpl/2023/138/oj).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. ... af 11. marts 2009 om europæiske statistikker og om ophævelse af forordning (EF, Euratom) nr. 1101/2008 om fremsendelse af fortrolige statistiske oplysninger til De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor, Rådets forordning (EF) nr. 322/97 om EF-statistikker og Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom om nedsættelse af et udvalg for De Europæiske Fællesskabers statistiske program (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 164, ELI: data.europa.eu/eli/reg/2009/223/oj).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016... af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1, ELI: data.europa.eu/eli/reg/2016/679/oj).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018... af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39, ELI: data.europa.eu/eli/reg/2018/1725/oj).
ELI: data.europa.eu/eli/reg/2026/415/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)