Search for a command to run...
(Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2025/2558 af 15. december 2025 om gennemførelse af forordning (EU) 2017/1509 om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea)
Bilag XV og XVI til forordning (EU) 2017/1509 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 15. december 2025.
EUT L 224 af 31.8.2017, s. 1, ELI: data.europa.eu/eli/reg/2017/1509/oj.
Forordning (EU) 2017/1509 ændres således:
1)
Bilag XV ændres således: a) Punkt 10 under overskriften »a) Fysiske personer udpeget i overensstemmelse med artikel 34, stk. 4, litra a)« affattes således: Navn Alias Identificerende oplysninger Opførelsesdato Begrundelse »10. HONG Sung-Mu 홍승무 HONG Sung Mu Fødselsdato: 1.1.1942 Køn: mand 20.5.2016 Vicedirektør for Munitions Industry Department (MID). MID — der af FN's Sikkerhedsråd blev udpeget den 2. marts 2016 — er involveret i afgørende aspekter af DPRK's missilprogram. MID er ansvarlig for tilsyn med udviklingen af DPRK's ballistiske missiler, herunder forsknings- og udviklingsprogrammer. Hong er som sådan ansvarlig for DPRK's programmer i forbindelse med nukleare våben, ballistiske missiler eller andre masseødelæggelsesvåben. Han overværede affyringen af det interkontinentale ballistiske Hwasong-15-missil den 28. november 2017. Han deltog i juli 2020 i et møde i det koreanske arbejderpartis centrale militærkommission med emnet »afskrækkelse mod krig«, som er en eufemisme for DPRK's atomprogram. Han blev genvalgt til partiets centralkomité i januar 2021. I marts 2023 blev han fotograferet med Kim Jong Un, der inspicerede angivelige nukleare sprænghoveder, der var klar til montering på ballistiske missiler, og i september 2024 blev han fotograferet med Kim Jong Un, der inspicerede et nordkoreansk uranberigelsesanlæg.« b) Punkt 4 under overskriften »b) Juridiske personer, enheder og organer udpeget i overensstemmelse med artikel 34, stk. 4, litra a)« affattes således: Navn Alias Beliggenhed Opførelsesdato Andre oplysninger »4. Yongbyon Nuclear Scientific Research Centre 녕변 원자력 연구소 영변 원자력 연구소 22.12.2009 Anlæg, der er i stand til at fremstille fissilt materiale til militær brug, herunder en 5 MWe-reaktor, et plutoniumoparbejdningsanlæg (radiokemisk laboratorium), en letvandsreaktor og et rapporteret uranberigelsesanlæg. Centret hører under General Bureau of Atomic Energy (enhed, som er opført på listen af FN's Sikkerhedsråd den 16.7.2009). I juni 2024 erklærede Den Internationale Atomenergiorganisation (IAEA), at de siden december 2023 havde observeret periodisk udledning af vand fra kølesystemet i letvandsreaktoren i Yongbyon, hvilket stemmer overens med driften af letvandsreaktoren. IAEA påviste også løbende tegn på drift af reaktoren på 5 MWe og af det rapporterede centrifugeberigningsanlæg. FN's ekspertpanel påviste i sin rapport fra marts 2024 desuden betydelige igangværende aktiviteter i Yongbyon. Satellitbilleder taget i løbet af 2025 bekræftede fortsat drift og færdiggørelse af flere nye byggeprojekter.«
2)
I bilag XVI affattes punkt 3 og 8 under overskriften »b) Juridiske personer, enheder og organer« således: Navn (og muligt alias) Identificerende oplysninger Opførelsesdato Begrundelse »3. Maritime Administrative Bureau alias Maritime Administration of DPR Korea alias DPRK National Maritime Supervision Bureau 조선민주주의인민공화국 국가해사감독국 Adresse: Ryonhwa-2Dong, Central District, Pyongyang, DPRK PO Box 416 Tlf. 850-2-18111 lokal 8059 Fax 850 2 381 4410 E-mail: mab@silibank.net.kp Websted: www.ma.gov.kp 16.10.2017 Maritime Administrative Bureau har medvirket til omgåelse af de sanktioner, der er indført af De Forenede Nationers Sikkerhedsråd, herunder ved at omdøbe og omregistrere udpegede enheders aktiver og forsyne fartøjer, som er omfattet af De Forenede Nationers sanktioner, med falsk dokumentation. 8. Korea Paekho Trading Corporation (alias: Joson Paekho Muyok Hoesa) 조선백호무역회사 Adresse: Chongryu 3-dong, Taedonggang District, Pyongyang, Den Demokratiske Folkerepublik Korea 21.4.2022 Paekho Trading Corporation er en kunstvirksomhed, der medvirker til at opføre statuer i udlandet og eksportere udsmykkede statuer produceret af Paekho Art Studio og fremmer ulovligt arbejde og adgang til internationale finansielle systemer. Dens aktiviteter er specifikt målrettet udviklingstilskud og -lån samt udenlandske direkte investeringer, der er øremærket til kommunale projekter. Den er dermed involveret i omgåelse af sanktioner og er ansvarlig for finansielt at støtte DPRK's nukleare og ballistiske programmer. I juli 2024 blev virksomheden set deltage i en handelsmesse for nordkoreanske produkter i Vladivostok, Rusland, og i november 2024 blev den set deltage i 16. internationale efterårshandelsmesse i Pyongyang.«
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg\_impl/2025/2558/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)