Search for a command to run...
(Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2025/2567 af 15. december 2025 om gennemførelse af forordning (EU) 2022/2309 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Haiti, herunder tilføjelse af tre fysiske personer og én enhed til sanktionslisten.)
Bilag Ia til forordning (EU) 2022/2309 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 15. december 2025.
EUT L 307 af 28.11.2022, s. 17, ELI: data.europa.eu/eli/reg/2022/2309/oj.
Rådets afgørelse (FUSP) 2023/1574 af 28. juli 2023 om ændring af afgørelse (FUSP) 2022/2319 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Haiti (EUT L 192 af 31.7.2023, s. 21, ELI: data.europa.eu/eli/dec/2023/1574/oj).
Bilag Ia til forordning (EU) 2022/2309 ændres således:
1)
Under overskriften »A. Fysiske personer« tilføjes følgende punkter: Navn Identificerende oplysninger Begrundelse Dato for opførelse på listen »7. Michel Joseph MARTELLY alias Sweet Micky Stilling: tidligere præsident i Haiti (2011-2016); tidligere formand for CARICOM (januar 2023-juli 2023) Michel Martelly, Republikken Haitis tidligere præsident (2011-2016), deltog direkte i oprettelsen af banden Base 257. Han finansierede, sponsorerede og støttede flere bander, særligt Base 257, men også Village de Dieu, Ti Bois og Grand Ravine, for at få dem til at forsvare sine økonomiske interesser, fremme sin politiske dagsorden og kontrollere områder, navnlig ved at give dem skydevåben. Ved at finansiere disse grupper er han også ansvarlig for de overgreb, de har begået, og har derfor bidraget finansielt til usikkerhed og ustabilitet i Haiti. Michel Martelly er derfor ansvarlig for handlinger, der truer freden, stabiliteten og sikkerheden i Haiti. 15.12.2025 8. Youri LATORTUE Stilling: tidligere rådgiver for præsident Michel Martelly (2011-2016); tidligere formand for senatet (2017-2018); tidligere senator i Artibonitedepartementet; koordinator for partiet »L'Ayiti An Aksyon« (AAA), tidligere kendt som »L'Artibonite en Action« (LAAA) Youri Latortue er grundlægger af det politiske parti »Ayiti An Aksyon« (AAA), en tidligere senator i Artibonitedepartementet og tidligere rådgiver for præsident Michel Martelly under hans embedsperiode (2011-2016). Han var også formand for senatet fra den 13. januar 2017 til den 9. januar 2018. Youri Latortue har bevæbnet og finansieret banderne »Raboteau« og »Kokorat San Ras« for at fremme sin politiske dagsorden og forsvare sine personlige og økonomiske interesser, navnlig i Artibonitedepartementet. Disse bander er stadig aktive i dag og står bl.a. bag kidnapning og afkrævning af beskyttelsespenge. Youri Latortue er derfor indirekte ansvarlig for handlinger, der truer freden, stabiliteten og sikkerheden i Haiti. 15.12.2025 9. Rony CELESTIN alias Rony APPOLON Stilling: tidligere stedfortræder (2011-2017); tidligere senator (2017-2023) Rony Celestin, tidligere senator i Haiti, er involveret i vold i forbindelse med væbnede grupper og smugling. Han er navnlig blevet holdt ansvarlig for at organisere mordet på journalisten Néhémie Joseph, som afslørede hans ulovlige aktiviteter og korruption. Rony Celestin er derfor indirekte ansvarlig for handlinger, der truer freden, stabiliteten og sikkerheden i Haiti. 15.12.2025«.
2)
Overskriften »B. Juridiske personer, enheder og organer« tilføjes.
3)
Under overskriften »B. Juridiske personer, enheder og organer« tilføjes følgende tabel og punkt: Navn Identificerende oplysninger Begrundelse Dato for opførelse på listen »1. 5 Segond gang Haitiansk bande med base i kvarteret »Village de Dieu« i Port-au-Prince 5 Segond-banden er en magtfuld bande i Haiti med base i kvarteret Village-de-Dieu i Port-au-Prince. Dens leder er Johnson André, alias »Izo«. 5 Segond-banden var officielt en del af G-Pèp-bandealliancen. I 2024 dannede G-Pèp og dens tidligere rivaler, G9 Family and Allies, en ny koalition, Viv Ansam, alias Living Together. Sammen øgede de angrebene på statslige institutioner og bidrog til ustabilitet. 5 Segond-banden begår også tyveri, voldtægt, kidnapning, mord, pirateri og afpresning, hindrer humanitær bistand og er involveret i våben- og narkotikahandel. 5 Segond-banden er derfor ansvarlig for handlinger, der truer freden, stabiliteten og sikkerheden i Haiti. 15.12.2025«.
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg\_impl/2025/2567/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)