Search for a command to run...
(Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/2547 af 10. december 2025 om regler for anvendelsen af forordning (EU) 2023/956 for så vidt angår metoderne til beregning af emissioner indlejret i varer (CBAM))
De definitioner, der er fastsat i artikel 1 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/2546 og i artikel 1 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2025/2551 , finder anvendelse med henblik på nærværende forordning:
Desuden forstås ved følgende:
1)
»funktionel enhed«: den referenceenhed, der anvendes til beregning af indlejrede emissioner i varer
2)
»aktivitetsniveau«: den mængde varer, som den samme funktionelle enhed anvendes på, og som produceres inden for systemgrænserne for en fremstillingsproces i en rapporteringsperiode
3)
»systemgrænse«: gruppen af kemiske eller fysiske processer, der indgår i beregningen af indlejrede emissioner for varer i den samme aggregerede varekategori
4)
»aggregerede varekategorier«: aggregerede varekategorier i overensstemmelse med punkt 2, tabel 1, i bilag I
5)
»rapporteringsperiode«: en periode svarende til det kalenderår, hvor en vare er produceret, og som skal anvendes af den godkendte CBAM-klarerer som reference for bestemmelse af indlejrede emissioner
6)
»fremstillingslinje«: en specifik teknologi, der anvendes i en fremstillingsproces til at producere varer
7)
»prækursor«: ethvert inputmateriale til en fremstillingsproces, der er opført på listen over varer i bilag I til forordning (EU) 2023/956
8)
»kildestrøm«: én af følgende: a) en bestemt type brændsel, råmateriale eller produkt, som medfører en emission af relevante drivhusgasser fra én eller flere emissionskilder som følge af forbruget eller fremstillingen heraf b) en bestemt type brændsel, råmateriale eller produkt, som indeholder kulstof og er omfattet af beregningen af drivhusgasemissioner ved hjælp af massebalancemetoden
9)
»emissionskilde«: det særskilt identificerbare element i et anlæg eller en proces, hvorfra der udledes relevante drivhusgasser
10)
»beregningsfaktorer«: nedre brændværdi, emissionsfaktor, foreløbig emissionsfaktor, oxidationsfaktor, omregningsfaktor, kulstofindhold eller biomassefraktion
11)
»målesystem«: et komplet sæt måleinstrumenter og andet udstyr, der anvendes til at bestemme variabler til overvågning og beregning af emissioner
12)
»aktivitetsdata«: mængden af data vedrørende brændsler eller materialer, der forbruges eller produceres ved en proces, alt efter hvad der er relevant for den beregningsbaserede metode, udtrykt i terajoule, masse udtrykt i ton eller, for gasarters vedkommende, som mængde i normalkubikmeter, alt efter hvad der er relevant.
Hvis de indlejrede emissioner fastsættes på grundlag af faktiske emissioner i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, litra a), i forordning (EU) 2023/956, finder reglerne i dette kapitel anvendelse.
1. For at kvantificere og beregne specifikke indlejrede emissioner for varer tages de processer inden for et anlæg, der finder sted inden for systemgrænserne, som er defineret pr. aggregeret varekategori i overensstemmelse med bilag I, i betragtning.
2. Systemgrænserne omfatter direkte emissioner, indirekte emissioner for varer, der ikke er opført i bilag II til forordning (EU) 2023/956, samt de indlejrede emissioner for eventuelle prækursorer.
1. Inden for anlæggets systemgrænser identificerer driftsledere af et anlæg fremstillingsprocessen for varer, som den samme funktionelle enhed anvendes på. Identifikationen af fremstillingsprocessen skal sikre, at relevante input, output og emissioner kan overvåges i overensstemmelse med bilag II, og at direkte og indirekte emissioner, hvor det er relevant, kan tilskrives varer, som en funktionel enhed anvendes på.
2. For mængder af varer, der produceres i ton, og som er klassificeret under samme KN-kode, bortset fra de varer, der er omhandlet i stk. 3, 4 og 5, udgør ton den funktionelle enhed.
3. For elektricitet udgør kWh den funktionelle enhed.
4. For gødningsstoffer udgør følgende den funktionelle enhed:
a)
for KN-kode 2808 00 00 , 2814 og 3105 , kg kvælstof indeholdt i de varer, der fremstilles under de respektive KN-koder
b)
for KN-koder for gødningsstoffer, bortset fra dem, der er nævnt i litra a), de supplerende enheder som fastsat i forordning (EØF) nr. 2658/87 for varer fremstillet under de respektive KN-koder.
5. For KN-kode 2523 10 00 , 2523 21 00 , 2523 29 00 og 2523 90 00 udgør de ton klinker, der er indeholdt i de varer, der fremstilles under de respektive KN-koder, den funktionelle enhed.
6. Hvis varer, som den samme funktionelle enhed anvendes på, fremstilles ved hjælp af forskellige fremstillingslinjer inden for et anlæg, anvendes der én samlet fremstillingsproces, som omfatter alle fremstillingslinjer.
7. Opdeling af et anlæg i forskellige anlæg, hvorved fremstillingslinjer, der ellers hører til en enkelt fremstillingsproces, udføres i separate anlæg, er kun tilladt, hvis driftslederne kan påvise gyldige kommercielle årsager til denne opdeling, som er relateret til deres økonomiske aktivitet. Kommercielle årsager anses for gyldige, hvis omgåelse af forordning (EU) 2023/956 ikke er deres hovedformål eller et af deres hovedformål.
8. Hvis varer, der er omfattet af forskellige funktionelle enheder, fremstilles gennem de samme processer, kan driftslederne fastlægge en enkelt multifunktionel fremstillingsproces. I så fald finder tilskrivningsreglerne i punkt A.2 i bilag III anvendelse. I de situationer, der er angivet i punkt A.4 i nævnte bilag, er det obligatorisk at fastlægge en enkelt multifunktionel fremstillingsproces.
1. Direkte emissioner fra en fremstillingsproces fastsættes i overensstemmelse med de overvågningsprincipper og -metoder, der er fastlagt i bilag II, punkt A og B, og ved at anvende de overvågningsmetoder og -regler, der er fastlagt i overensstemmelse med nævnte bilags punkt B.
2. Hvis der indgår varmestrømme i produktionen af en funktionel enhed, anvendes overvågnings- og beregningsreglerne i bilag II, punkt C.
3. For komplekse varer overvåges emissionerne fra prækursorerne i overensstemmelse med reglerne i bilag II, punkt E.
4. Indirekte emissioner fastsættes ved at overvåge elforbruget i den relevante fremstillingsproces i overensstemmelse med punkt D i bilag II.
5. Med henblik på stk. 1-4 udformer og gennemfører driftslederne en overvågningsplan, der som minimum indeholder de elementer, der er beskrevet i punkt A.5 i bilag II.
6. Overvågningsplanen indgives på engelsk.
De specifikke indlejrede emissioner for varer fastsættes ved at tilskrive de direkte og, hvor det er relevant, indirekte emissioner fra fremstillingsprocesserne til de specifikke varer i overensstemmelse med bilag III.
1. Med henblik på at bestemme de faktiske indlejrede emissioner i en vare fastlægges den rapporteringsperiode, hvor varen blev produceret, i overensstemmelse med andet afsnit.
Hvis en vare blev importeret i løbet af 2026, er rapporteringsperioden 2026. Hvis varen blev importeret i et andet år end 2026, er rapporteringsperioden som udgangspunkt det kalenderår, hvor varen blev importeret. Hvis der imidlertid foreligger tilstrækkelig dokumentation til at identificere det faktiske tidspunkt for produktionen, er rapporteringsperioden den periode, hvor varen blev produceret.
2. Uanset stk. 1 er rapporteringsperioden for elektricitet, der importeres til Unionens toldområde, importåret.
1. De dokumentationselementer, der viser opfyldelsen af kriterierne anført i punkt 5 i bilag IV til forordning (EU) 2023/956, findes i punkt D.2.4 i bilag II til denne forordning.
2. De dokumentationselementer, der viser opfyldelsen af kriterierne anført i punkt 6 i bilag IV til forordning (EU) 2023/956, findes i punkt D.4.3 i bilag II til denne forordning.
3. Med henblik på at påvise opfyldelsen af de kriterier, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, skal driftslederne i driftslederens emissionsrapport angive, at kriterierne i punkt 5, første afsnit, litra c), i bilag IV til forordning (EU) 2023/956 og, hvor det er relevant, punkt 5, første afsnit, litra b), i nævnte bilag vedrørende den direkte forbindelse mellem det anlæg, der producerer elektricitet, og Unionens transmissionssystem, er opfyldt. Driftslederne forelægger verifikatoren de dokumentationselementer, der er anført i punkt D.2.4 i bilag II til denne forordning, til støtte for denne angivelse.
4. Med henblik på at påvise opfyldelsen af de kriterier, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, skal driftslederen desuden i et tillæg til driftslederens emissionsrapport, der udarbejdes særskilt for hver godkendt CBAM-klarerer, som har importeret elektricitet fra driftslederens anlæg, og som ønsker at anvende faktiske værdier for denne elektricitet, for hver af disse godkendte CBAM-klarerere angive, at kriterierne i punkt 5, første afsnit, litra a) og d), i bilag IV til forordning (EU) 2023/956 samt, hvor det er relevant, i nævnte bilags punkt 5, første afsnit, litra b), vedrørende manglende fysisk netoverbelastning, er opfyldt. I tillægget for hver godkendt CBAM-klarerer skal driftslederen desuden angive den mængde elektricitet, som den pågældende godkendte CBAM-klarerer har importeret, for hvilken kriterierne i punkt 5 i bilag IV til forordning (EU) 2023/956 er opfyldt, og forelægge verifikatoren de relevante dokumentationselementer, der er anført i punkt D.2.4 i bilag II til denne forordning, til støtte for denne angivelse.
5. Med henblik på at påvise opfyldelsen af de kriterier, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, skal driftslederen i sin emissionsrapport angive, at kriterierne i punkt 6 i bilag IV til forordning (EU) 2023/956 er opfyldt, og forelægge verifikatoren de dokumentationselementer, der er anført i punkt D.4.3 i bilag II til denne forordning, til støtte for denne angivelse.
6. De faktiske indlejrede emissioner for elektricitet og de faktiske indlejrede indirekte emissioner beregnes ved hjælp af reglerne i bilag II, punkt D.
1. Hvis et anlæg, der producerer varer, der er opført i bilag I til forordning (EU) 2023/956, og som ikke er opført i bilag II til nævnte forordning, i en rapporteringsperiode modtager elektricitet fra flere kilder, og hvis de faktiske emissioner rapporteres for sådanne varer, fastsættes varernes indlejrede indirekte emissioner som standard. Standardværdien skal være gennemsnittet af emissionsfaktorerne for hver elektricitetskilde, vægtet med den andel af den samlede elektricitet, der forbruges i det pågældende anlæg, som den elektricitet, der modtages fra hver kilde, udgør.
2. Hvis driftslederne imidlertid forelægger verifikatoren tilstrækkelig dokumentation for, at det anlæg, der producerer varer, der ikke er opført i bilag II til forordning (EU) 2023/956, for en given fremstillingsproces kun har anvendt elektricitet fra én enkelt kilde eller fra en undergruppe af kilder, fastsættes de indlejrede indirekte emissioner for varer, der produceres gennem denne fremstillingsproces, henholdsvis på grundlag af emissionsfaktoren for den pågældende enkeltkilde eller som gennemsnittet af emissionsfaktorerne for hver relevant del af undergruppen af elektricitetskilder vægtet med den andel af den samlede elektricitet, der forbruges ved produktionen af sådanne varer, som den elektricitet, der modtages fra hver kilde, udgør.
1. Hvis de indlejrede emissioner beregnes på grundlag af faktiske emissioner, udarbejder driftslederen en emissionsrapport (»driftslederens emissionsrapport«) og et sammendrag heraf, som mindst indeholder de oplysninger, der er anført i skabelonerne i punkt 1.1 og 1.2 i bilag IV. Hvis de indlejrede emissioner for elektricitet beregnes på grundlag af faktiske emissioner, skal driftslederen desuden udarbejde et klarererspecifikt tillæg til driftslederens emissionsrapport, der indeholder de oplysninger, der er anført i punkt 1.1.1 i nævnte bilag.
2. Hvis driftsledere er registreret i CBAM-registret i henhold til artikel 10 i forordning (EU) 2023/956, skal de fremsende driftslederens emissionsrapport, et sammendrag heraf og, hvis det er relevant, det klarererspecifikke tillæg til verifikatoren via CBAM-registret.
3. Hvis driftslederne ikke er registreret i CBAM-registret, skal de fremsende driftslederens emissionsrapport, et sammendrag heraf og, hvis det er relevant, det klarererspecifikke tillæg til verifikatoren på anden vis end via CBAM-registret.
4. Driftslederens emissionsrapport skal indgives på engelsk.
1. Hvis de indlejrede emissioner i importerede varer fastsættes på grundlag af standardværdier i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, litra b), i forordning (EU) 2023/956, anvendes standardværdierne fastsat i overensstemmelse med nævnte forordnings bilag IV.
2. Hvis de indlejrede emissioner for komplekse varer fastsættes på grundlag af faktiske værdier, og de indlejrede emissioner for prækursorer, der anvendes til produktion af disse komplekse varer, fastsættes på grundlag af standardværdier i overensstemmelse med artikel 15, anvendes standardværdierne fastsat i overensstemmelse med bilag IV til forordning (EU) 2023/956 for disse prækursorer.
3. Til bestemmelse af specifikke indirekte emissioner anvendes standardværdierne fastsat i overensstemmelse med bilag IV til forordning (EU) 2023/956, medmindre faktiske værdier kan anvendes i overensstemmelse med artikel 8.
4. Til bestemmelse af indlejrede direkte emissioner for elektricitet, der importeres til Unionens toldområde, anvendes standardværdierne fastsat i overensstemmelse med bilag IV til forordning (EU) 2023/956, medmindre faktiske værdier kan anvendes i overensstemmelse med artikel 8.
5. Kommissionen foretager en revision af standardværdierne senest i december 2027.
Den godkendte CBAM-klarerer kan anvende alternative standardværdier i overensstemmelse med punkt 4.2.2, punkt 4.3 og punkt 7 i bilag IV til forordning (EU) 2023/956, hvis de betingelser, der er omhandlet i punkt D.2.3. eller punkt D.4.4. i bilag II til denne forordning eller i bilag V til denne forordning, er opfyldt.
Standardrapporteringsperioden for en prækursor er produktionsåret for den komplekse vare. Hvis driftslederne imidlertid forelægger verifikatoren tilstrækkelig dokumentation til at identificere det faktiske produktionstidspunkt, er rapporteringsperioden den periode, hvor prækursoren blev produceret.
1. Hvis et anlæg, der producerer komplekse varer, modtager prækursorer under en given KN-kode fra et andet anlæg, hvor disse prækursorer er produceret i forskellige rapporteringsperioder, skal de indlejrede emissioner i de komplekse varer, for den del af emissionerne, der er indlejret i prækursorerne under den pågældende KN-kode, fastsættes som det vægtede gennemsnit af emissioner indlejret i prækursorerne under den pågældende KN-kode, der er produceret i disse forskellige rapporteringsperioder.
2. Hvis et anlæg, der producerer komplekse varer, modtager prækursorer under en given KN-kode fra flere anlæg, fastsættes de indlejrede emissioner i de komplekse varer, for den del af emissionerne der er indlejret i prækursorerne under den pågældende KN-kode, som udgangspunkt som det vægtede gennemsnit af emissionerne indlejret i prækursorerne under den pågældende KN-kode, som er modtaget fra de forskellige anlæg.
3. Hvis driftslederne forelægger verifikatoren tilstrækkelig dokumentation for, at det anlæg, der fremstiller de komplekse varer til en given fremstillingsproces, ud af de prækursorer under en given KN-kode, der er modtaget fra flere anlæg, kun anvender prækursorer fra ét enkelt anlæg eller fra en undergruppe af anlæg, fastsættes de indlejrede emissioner fra disse prækursorer, der anvendes i varer produceret gennem denne fremstillingsproces, henholdsvis på grundlag af de indlejrede emissioner for de prækursorer, der er opnået fra det pågældende enkeltanlæg, eller som det vægtede gennemsnit af de indlejrede emissioner for de prækursorer, der er modtaget fra den pågældende undergruppe af anlæg.
De specifikke indlejrede emissioner for komplekse varer kan beregnes ved at bestemme de faktiske emissioner for fremstillingsprocesserne i det anlæg, der producerer de komplekse varer, samt standardværdier for en eller flere prækursorer til de komplekse varer.
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 10. december 2025.
EUT L 130 af 16.5.2023, s. 52, ELI: data.europa.eu/eli/reg/2023/956/oj.
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066 af 19. december 2018 om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF og om ændring af Kommissionens forordning (EU) nr. 601/2012 (EUT L 334 af 31.12.2018, s. 1, data.europa.eu/eli/reg%5Fimpl/2018/2066/oj).
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1773 af 17. august 2023 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/956 for så vidt angår indberetningspligten med henblik på kulstofgrænsetilpasningsmekanismen i overgangsperioden (EUT L 228 af 15.9.2023, s. 94, ELI: data.europa.eu/eli/reg%5Fimpl/2023/1773/oj).
Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif (EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1, ELI: data.europa.eu/eli/reg/1987/2658/oj).
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/2546 af 10. december 2025 om anvendelsen af principperne for verifikation af indlejrede emissioner i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/956 (EUT L, 2025/2546, 22.12.2025, ELI: http://data.eur...).
9. Hvis prækursorer, der er relevante for komplekse varer, fremstilles i samme anlæg som de komplekse varer, og hvis de respektive prækursorer ikke overføres fra anlægget til salg eller brug i andre fremstillingsprocesser, kan produktionen af prækursorer og komplekse varer være omfattet af en fælles fremstillingsproces. I så fald foretages overvågning og beregning af indlejrede emissioner for prækursorer og komplekse varer samlet.
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2025/2551 af 20. november 2025 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/956 med henblik på præcisering af betingelserne for akkreditering af verifikatorer, for kontrol af og tilsyn med akkrediterede verifikatorer, for inddragelse af akkreditering og for gensidig anerkendelse og peerevaluering af akkrediteringsorganer (EUT L, 2025/2551, 22.12.2025, ELI: http://data.eur...).
I dette bilag og de efterfølgende bilag II-VII forstås ved:
1)
»usikkerhed«: en parameter, der er knyttet til resultatet af bestemmelsen af en størrelse, som beskriver spredningen i de værdier, der med rimelighed kan tilskrives den pågældende størrelse, herunder indflydelsen fra både systematiske og tilfældige faktorer, og som udtrykt i procent beskriver et konfidensinterval omkring gennemsnitsværdien, der omfatter 95 % af de beregnede værdier under hensyntagen til en eventuel asymmetri i fordelingen af værdier
2)
»forbrændingsemissioner«: drivhusgasser, som udledes som følge af en eksoterm reaktion mellem et brændsel og oxygen
3)
»emissionsfaktor«: den gennemsnitlige emission af en drivhusgas i forhold til aktivitetsdata for en kildestrøm, hvor der antages en fuldstændig oxidation i forbindelse med forbrændingen og en komplet omdannelse i forbindelse med alle andre kemiske reaktioner
4)
»oxidationsfaktor«: forholdet mellem kulstof, der oxideres til CO2 som følge af forbrænding, og det samlede kulstofindhold i brændslet udtrykt som en brøk, hvor kulmonoxid (CO) udledt i atmosfæren anses for den molære ækvivalensmængde af kuldioxid (CO2)
5)
»omregningsfaktor«: forholdet mellem kulstof udledt som CO2 og det samlede kulstofindhold i kildestrømmen før emissionsprocessen finder sted, udtrykt som en brøk, hvor CO udledt i atmosfæren betragtes som den molære ækvivalensmængde af CO2
6)
»nøjagtighed«: overensstemmelsen mellem en målings resultat og den sande værdi for den pågældende størrelse eller en referenceværdi, som bestemmes empirisk ved hjælp af internationalt anerkendte og sporbare kalibreringsmaterialer og standardmetoder under hensyn til både tilfældige og systematiske faktorer
7)
»kalibrering«: en række handlinger, som under nærmere angivne betingelser etablerer forholdet mellem værdier, der er repræsenteret ved et fysisk mål eller et referencemateriale, eller de værdier, et måleinstrument eller målesystem viser, og de tilsvarende værdier af en størrelse, der følger af en referencestandard
8)
»konservativ«: der defineres en række antagelser, som skal sikre, at der ikke foretages en undervurdering af de rapporterede emissioner eller en overvurdering af produktionen af varme, elektricitet eller varer
9)
»biomasse«: biomasse som defineret i artikel 2, nr. 24), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 , det omfatter flydende biobrændsler og biobrændstoffer som defineret i artikel 2, nr. 32) og 33), biomassebrændsler som defineret i artikel 2, nr. 27), og biogas som defineret i artikel 2, nr. 28), i direktiv (EU) 2018/2001
10)
»affald«: ethvert stof eller enhver substans, som indehaveren skiller sig af med eller agter eller forpligter sig til at skille sig af med, med undtagelse af stoffer, der er blevet bevidst ændret eller forurenet med henblik på at opfylde denne definition
11)
»restprodukt«: et stof, som ikke er det slutprodukt, der er det direkte formål med fremstillingsprocessen; det er ikke det primære mål for fremstillingsprocessen, og processen er ikke bevidst ændret for at producere det
12)
»restprodukter fra landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug«: restprodukter, som direkte genereres af landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug, og som ikke omfatter restprodukter fra tilknyttede erhvervssektorer eller tilknyttet forarbejdning
13)
»lovbestemt metrologisk kontrol«: den af en offentlig myndighed eller tilsynsmyndighed foretagne kontrol af måleopgaverne, der kan foretages for et måleinstruments anvendelsesområde af hensyn til almenhedens interesse, til folkesundheden, den offentlige sikkerhed, den offentlige orden, beskyttelse af miljøet, opkrævning af skatter og afgifter, beskyttelse af forbrugerne og rimelige handelsvilkår
14)
»datastrømsaktiviteter«: aktiviteter i forbindelse med tilegnelsen, forarbejdningen og håndteringen af data, der er nødvendige for at udarbejde en emissionsrapport baseret på primære kildedata
15)
»nedre brændværdi« (NCV): den specifikke mængde energi, der frigives som varme, når et brændsel eller materiale forbrændes fuldstændig med ilt under standardbetingelser med undtagelse af varmen fra fordampning af eventuelle vanddampe
16)
»procesemissioner«: drivhusgasemissioner ud over forbrændingsemissioner, som forekommer på grund af tilsigtede eller utilsigtede reaktioner mellem stoffer eller omdannelsen af disse, til et primært formål, som ikke er at generere varme, herunder fra følgende processer: a) kemisk eller elektrolytisk reduktion af metalforbindelser i malme, koncentrater og sekundære materialer b) fjernelse af urenheder fra metaller og metalforbindelser c) nedbrydning af carbonater, herunder carbonater til røggasrensning d) kemiske synteser af produkter og mellemprodukter, hvor det kulstofholdige materiale deltager i reaktionen e) brug af kulstofholdige additiver eller råmaterialer f) kemisk eller elektrolytisk reduktion af halvmetaloxider, f.eks. siliciumoxider og phosphater
17)
»parti«: en mængde brændsel eller materiale, hvoraf der udtages repræsentative prøver, og som overføres som én forsendelse eller kontinuerligt i en bestemt tidsperiode
18)
»materialeblanding«: materiale, der indeholder både biomasse og fossilt kulstof
19)
»foreløbig emissionsfaktor«: antaget samlet emissionsfaktor for et brændsel eller materiale baseret på kulstofindholdet af dets biomassefraktion og dets fossilfraktion, før det ganges med den fossile fraktion for at nå frem til emissionsfaktoren
20)
»fossil fraktion«: forholdet mellem fossilt kulstof og det samlede kulstofindhold i et brændsel eller materiale, udtrykt som en brøk
21)
»biomassefraktion«: forholdet mellem kulstof fra biomasse og det samlede kulstofindhold i et brændsel eller materiale, udtrykt som en brøk
22)
»kontinuerlig emissionsmåling«: en række handlinger, der har til formål at bestemme værdien af en størrelse ved hjælp af periodiske målinger, enten ved målinger i skorstenen eller ved udtagning med måleinstrument tæt på denne, dette udtryk omfatter ikke målemetoder, som er baseret på enkeltprøver fra skorstenen
23)
»indeholdt CO2«: CO2, som er en del af et brændsel
24)
»fossilt kulstof«: uorganisk og organisk kulstof, der ikke er biomasse
25)
»målepunkt«: den emissionskilde, for hvilken der bruges systemer til kontinuerlig emissionsmåling (CEMS), eller tværsnittet i et rørledningssystem, for hvilket CO2-strømmen bestemmes ved hjælp af systemer til kontinuerlig måling
26)
»fugitive emissioner«: uregelmæssige eller utilsigtede emissioner fra kilder, som ikke er lokaliseret, eller som er for forskelligartede eller små til at kunne overvåges individuelt
27)
»standardbetingelser«: temperaturen 273,15 K og trykket 101 325 Pa, hvorved normalkubikmeteren (Nm3) er defineret
28)
»indirekte data«: årlige værdier, der bekræftes empirisk eller udledes fra accepterede kilder, og som en driftsleder bruger til at erstatte et datasæt for at sikre fuldstændig rapportering
29)
»målelig varme«: en nettovarmestrøm, der transporteres via identificerbare rørledninger eller kanaler ved hjælp af en varmebærer, f.eks. navnlig damp, varmluft, vand, olie, flydende metaller og salte, og for hvilken der er installeret eller kan installeres en varmeenergimåler
30)
»varmeenergimåler«: en varmeenergimåler eller enhver anden anordning til måling og registrering af produceret varmeenergimængde på grundlag af flowhastigheder og -temperaturer
31)
»ikkemålelig varme«: al anden varme end målelig varme
32)
»røggas«: en gas, der indeholder ufuldstændigt oxideret kulstof i en gasformig tilstand under standardbetingelser, som er et resultat af en af de processer, der er anført i punkt 16
33)
»multifunktionel proces«: en proces, der leverer flere output, eller hvis output indgår i flere fremstillingsprocesser
34)
»biprodukt«: ethvert af to eller flere produkter, der er resultatet af samme fremstillingsproces
35)
»ikke-CBAM-vare«: enhver vare, der produceres i anlægget, og som ikke er opført i bilag I til forordning (EU) 2023/956
36)
»datasæt«: en af følgende typer af data på anlægsniveau eller produktionsprocesniveau, alt efter omstændighederne: a) mængden af brændsler eller materialer, der forbruges eller produceres ved en fremstillingsproces, alt efter hvad der er relevant for den beregningsbaserede metode, udtrykt i terajoule, masse (udtrykt i ton) eller for gasarters vedkommende som mængde i normalkubikmeter, alt efter hvad der er relevant, herunder for spildgasser b) en beregningsfaktor c) nettomængde af målelig varme og de relevante parametre, der skal anvendes ved bestemmelsen af denne mængde, navnlig: — varmebærers massestrøm — enthalpi for varmebæreren for overført og tilbageført varme som angivet ved sammensætning, temperatur, tryk og mætning d) mængder af ikkemålelig varme som angivet ved de relevante mængder af brændsler, der anvendes til produktion af varme, og den nedre brændværdi (NCV) af brændselsblandingen e) elektricitetsmængder f) mængder af CO2 overført mellem anlæg g) mængder af prækursorer modtaget uden for fremstillingsprocessen og deres relevante parametre, såsom oprindelsesland, anvendt fremstillingslinje, specifikke direkte og indirekte emissioner
37)
»minimumskrav«: overvågningsmetoder, der anvender den mindste indsats, som er tilladt for at bestemme data med henblik på at opnå emissionsdata, der kan godtages i henhold til forordning (EU) 2023/956
38)
»anbefalede forbedringer«: overvågningsmetoder, som er gennemprøvede midler til at sikre, at dataene er mere nøjagtige eller er mindre tilbøjelige til at indeholde fejl end ved anvendelse af minimumskravene
39)
»kontrolsystem«: driftslederens risikovurdering og hele rækken af kontrolaktiviteter, herunder den løbende forvaltning heraf, som en driftsleder har etableret, dokumenteret, implementeret og vedligeholdt i henhold til bilag II, punkt A.2.
Tabel 1 i dette punkt fastlægger aggregerede varekategorier for hver KN-kode opført i bilag I til forordning (EU) 2023/956. Disse kategorier anvendes med det formål at fastlægge systemgrænser for fremstillingsprocesser for de varer, der er anført i bilag I til nævnte forordning.
Tabel 1
Kortlægning af KN-koder til aggregerede varekategorier
| KN-kode | Aggregeret varekategori | Drivhusgas |
|---|---|---|
| Cement | ||
| 2507 00 80 — Andre kaolinholdige lerarter | Brændt ler | Kuldioxid |
| 2523 10 00 — Cementklinker | Cementklinker | Kuldioxid |
| 2523 21 00 — Hvid portlandcement, også kunstigt farvet 2523 29 00 — Anden portlandcement 2523 90 00 — Anden hydraulisk cement | Cement | Kuldioxid |
| 2523 30 00 — Aluminatcement | Aluminatcement | Kuldioxid |
| Elektricitet | ||
| 2716 00 00 — Elektrisk energi | Elektricitet | Kuldioxid |
| Gødningsstoffer | ||
| 2808 00 00 — Salpetersyre; nitrersyrer | Salpetersyre | Kuldioxid og dinitrogenoxid |
| 3102 10 — Urinstof, også i vandig opløsning | Urinstof | Kuldioxid |
| 2814 — Ammoniak, vandfri eller i vandig opløsning | Ammoniak | Kuldioxid |
| 2834 21 00 — Nitrater af kalium 3102 — Kvælstofholdige gødningsstoffer, mineralske eller kemiske undtagen 3102 10 (Urinstof) 3105 — Mineralske eller kemiske gødningsstoffer indeholdende to eller tre af gødningselementerne nitrogen, phosphor og kalium; andre gødningsstoffer — Undtaget: 3105 60 00 — Mineralske eller kemiske gødningsstoffer indeholdende de to gødningselementer phosphor og kalium | Blandede gødningsstoffer | Kuldioxid og dinitrogenoxid |
| Jern og stål | ||
| 2601 12 00 — Agglomereret jernmalm og koncentrater deraf, undtagen brændte jernpyriter | Sintret malm | Kuldioxid |
| 7201 — Råjern og spejljern i blokke, klumper eller andre ubearbejdede former Nogle produkter under 7205 (Granulater og pulver, af råjern, spejljern eller andet jern og stål) kan være omfattet her | Råjern | Kuldioxid |
| 7202 1 — Ferromangan | FeMn | Kuldioxid |
| 7202 4 — Ferrochrom | FeCr | Kuldioxid |
| 7202 6 — Ferronikkel | FeNi | Kuldioxid |
| 7203 — Jern- og stålprodukter fremstillet ved direkte reduktion af jernmalm eller andre porøse jern- og stålprodukter | DRI | Kuldioxid |
| 7206 — Jern og ulegeret stål, i ingots eller andre ubearbejdede former, undtagen jern henhørende under pos. 7203 7207 — Halvfabrikata, af jern og ulegeret stål: 7218 — Rustfrit stål i ingots eller andre ubearbejdede former; halvfabrikata af rustfrit stål 7224 — Andet legeret stål i ingots eller andre ubearbejdede former; halvfabrikata af andet legeret stål | Råstål | Kuldioxid |
| 7205 — Granulater og pulver, af råjern, spejljern eller andet jern og stål (hvis ikke omfattet af råjernskategorien) 7208 — Fladvalsede produkter, af jern og ulegeret stål, af bredde 600 mm og derover, varmvalsede, ikke pletterede, belagte eller overtrukne 7209 — Fladvalsede produkter, af jern og ulegeret stål, af bredde 600 mm og derover, koldvalsede, ikke pletterede, belagte eller overtrukne 7210 — Fladvalsede produkter, af jern og ulegeret stål, af bredde 600 mm og derover, pletterede, belagte eller overtrukne 7211 — Fladvalsede produkter, af jern og ulegeret stål, af bredde under 600 mm, ikke pletterede, belagte eller overtrukne 7212 — Fladvalsede produkter, af jern og ulegeret stål, af bredde under 600 mm, pletterede, belagte eller overtrukne 7213 — Varmvalsede stænger i uregelmæssigt oprullede ringe, af jern og ulegeret stål 7214 — Andre stænger af jern og ulegeret stål, kun smedede, varmvalsede, varmtrukne eller varmstrengpressede, herunder varer, der er snoet efter valsningen 7215 — Andre stænger af jern og ulegeret stål 7216 — Profiler af jern og ulegeret stål 7217 — Tråd af jern og ulegeret stål 7219 — Fladvalsede produkter af rustfrit stål, af bredde 600 mm og derover 7220 — Fladvalsede produkter af rustfrit stål, af bredde under 600 mm 7221 — Varmvalsede stænger i uregelmæssigt oprullede ringe, af rustfrit stål 7222 — Andre stænger af rustfrit stål; profiler af rustfrit stål 7223 — Tråd af rustfrit stål 7225 — Fladvalsede produkter af andet legeret stål, af bredde 600 mm og derover 7226 — Fladvalsede produkter af andet legeret stål, af bredde under 600 mm 7227 — Varmvalsede stænger i uregelmæssigt oprullede ringe, af andet legeret stål 7228 — Andre stænger af andet legeret stål; profiler af andet legeret stål; hule borestænger af legeret eller ulegeret stål 7229 — Tråd af andet legeret stål 7301 — Spunsvægjern af jern og stål, også med borede eller lokkede huller eller sammensatte; svejsede profiler, af jern og stål 7302 — Jernbane- og sporvejsmateriel af jern og stål, følgende: skinner, kontraskinner og tandhjulsskinner, tunger, krydsninger, trækstænger og andet materiel til sporskifter, sveller, skinnelasker, skinnestole, kiler til skinnestole, underlagsplader, klemplader, langplader, sporstænger og andet specielt materiel til samling eller befæstelse af skinner 7303 — Rør og hule profiler, af støbejern 7304 — Rør og hule profiler, sømløse, af jern (undtagen støbejern) eller stål 7305 — Andre rør (f.eks. svejsede, nittede eller på lignende måde lukkede), med cirkulært tværsnit, med udvendig diameter på over 406,4 mm, af jern og stål 7306 — Andre rør og hule profiler (f.eks. svejsede, nittede eller på lignende måde lukkede eller kun med sammensluttede kanter), af jern og stål 7307 — Rørfittings af jern og stål (fx samleled, rørknæ, muffer) 7308 — Konstruktioner (undtagen præfabrikerede bygninger henhørende under pos. 9406 ) og dele til konstruktioner (f.eks. broer og brosektioner, sluseporte, tårne, gittermaster, tage, tagkonstruktioner, døre, vinduer og rammer dertil samt dørtærskler, skodder, rækværker, søjler og piller), af jern og stål; plader, stænger, profiler, rør og lign, af jern og stål, forarbejdet til brug i konstruktioner 7309 — Tanke, kar og lignende beholdere til ethvert materiale (undtagen beholdere til komprimerede eller flydende gasser), af jern og stål, med et rumindhold på over 300 liter, også varmeisolerede eller med indvendig beklædning, men uden mekanisk udstyr og uden udstyr til opvarmning eller afkøling 7310 — Tanke, fade, tromler, dunke, dåser og lignende beholdere til ethvert materiale (undtagen beholdere til komprimerede eller flydende gasser), af jern og stål, med et rumindhold på ikke over 300 liter, også varmeisolerede eller med indvendig beklædning, men uden mekanisk udstyr og uden udstyr til opvarmning eller afkøling 7311 — Beholdere til komprimerede eller flydende gasser, af jern og stål 7318 — Skruer, bolte, møtrikker, svelleskruer, skruekroge, øjeskruer, nitter, splitter, kiler samt underlagsskiver (herunder fjedrende) og lignende varer, af jern og stål 7326 — Andre varer af jern og stål | ||
| Aluminium | ||
| 7601 — Aluminium, ubearbejdet | Ubearbejdet aluminium | Kuldioxid og perfluorcarboner |
| 7603 — Pulver og flager, af aluminium 7604 — Stænger og profiler, af aluminium 7605 — Tråd, af aluminium 7606 — Plader og bånd, af aluminium, med en tykkelse på over 0,2 mm 7607 — Folie af aluminium, med en tykkelse (uden underlag) på ikke over 0,2 mm, også med påtryk eller med underlag af papir, pap, plast og lignende materialer 7608 — Rør af aluminium 7609 00 00 — Rørfittings (f.eks. samleled, rørknæ, muffer), af aluminium 7610 — Konstruktioner (undtagen præfabrikerede bygninger henhørende under pos. 9406 ) og dele til konstruktioner (f.eks. broer og brosektioner, tårne, gittermaster, tage og tagkonstruktioner, døre, vinduer og rammer dertil samt dørtærskler, rækværker, søjler og piller), af aluminium; plader, stænger, profiler, rør og lign., af aluminium, forarbejdet til brug i konstruktioner 7611 00 00 — Tanke, kar og lignende beholdere til ethvert materiale (undtagen beholdere til komprimerede eller flydende gasser), af aluminium, med et rumindhold på over 300 liter, også varmeisolerede eller med indvendig beklædning, men uden mekanisk udstyr og uden udstyr til opvarmning eller afkøling 7612 — Fade, tromler, dunke, dåser og lignende beholdere (herunder tuber og tabletrør), til ethvert materiale (undtagen beholdere til komprimerede eller flydende gasser), af aluminium, med et rumindhold på ikke over 300 liter, også varmeisolerede eller med indvendig beklædning, men uden mekanisk udstyr og uden udstyr til opvarmning eller afkøling 7613 00 00 — Beholdere af aluminium, til komprimerede eller flydende gasser 7614 — Snoet tråd, kabler, flettede bånd og lign., af aluminium, ikke isoleret til elektrisk brug 7616 — Andre varer af aluminium | Aluminiumsprodukter | Kuldioxid og perfluorcarboner |
| Kemikalier | ||
| 2804 10 00 — Brint | Brint | Kuldioxid |
Specifikke indlejrede emissioner skal beregnes som emissionerne fra fremstillingsprocessen og, for komplekse varer, de indlejrede emissioner fra prækursorerne til fremstilling af varens funktionelle enhed i rapporteringsperioden.
Systemgrænserne defineres pr. aggregeret varekategori og omfatter de direkte emissioner, de indirekte emissioner fra elforbrug, hvor det er relevant i henhold til forordning (EU) 2023/956, der udledes af alle processer, som er direkte eller indirekte knyttet til fremstillingsprocesserne, samt de indlejrede emissioner fra prækursorer, uanset om disse prækursorer produceres i anlægget eller erhverves fra et andet anlæg. Ud over disse generelle regler er de specifikke detaljer for hver aggregeret varekategori fastsat i punkt 3.2-3.19. Alle CBAM-varer, der produceres ved hjælp af en fremstillingslinje, der ikke er anført i punkt 3.2-3.19, er underlagt de tværsektorielle regler, der er beskrevet i dette punkt, samt de sektorspecifikke regler, hvis fremstillingslinjen er en kombination af de fremstillingslinjer, der er anført i punkt 3.2-3.19.
Indkøb og vedligeholdelse af infrastruktur og udstyr er udelukket fra systemgrænserne.
Hvis fremstillingsprocessen for komplekse varer, der er opført i bilag II til forordning (EU) 2023/956, omfatter en eller flere prækursorer, der ikke er opført i nævnte bilag, vil de indirekte emissioner fra disse prækursorer blive medtaget i beregningen af de indlejrede emissioner i de komplekse varer. Hvis fremstillingsprocessen for komplekse varer, der ikke er opført i nævnte bilag, omfatter en eller flere prækursorer, der er opført i nævnte bilag, vil de indirekte emissioner fra disse prækursorer ikke blive medtaget i beregningen af de indlejrede emissioner fra de komplekse varer.
Ingen
For brændt ler omfatter overvågning af direkte emissioner:
| — | alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til fremstillingsprocesserne, såsom råvarefremstilling, blanding, tørring og brænding samt røggasrensning |
|---|
| — | CO2-udledninger fra forbrænding af brændsler samt fra råvarer, hvor det er relevant. |
|---|
Der skelnes ikke mellem grå og hvide cementklinker
For cementklinker omfatter direkte emissionsovervågning:
| — | brænding af kalksten og andre karbonater i råmaterialerne, konventionelle fossile ovnbrændsler, alternative fossilbaserede ovnbrændsler og råmaterialer, biomasseovnsbrændsler (såsom affaldsbrændsler), ikke-ovnbrændsler, ikke-karbonat kulstofindhold i råmaterialer, eller alternative råmaterialer såsom flyveaske, som ovnen tilføres, og råmaterialer, som f.eks. røggasvask; |
|---|
| — | de yderligere bestemmelser i punkt B.9.2 i bilag II. |
|---|
Ingen.
For cement omfatter overvågning af direkte emissioner:
| — | alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til de fremstillingsprocesser, hvor det er relevant for tørring af materialer. |
|---|
Ingen.
For aluminatcement omfatter overvågning af direkte emissioner:
| — | alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til de fremstillingsprocesser, hvor brændsel forbrændes |
|---|
| — | procesemissioner fra karbonater i råmaterialer, hvis det er relevant, og røggasrensning. |
|---|
Kun fremstilling af ren brint eller blandinger af brint med nitrogen, der kan anvendes til ammoniakproduktion, tages i betragtning. Forbrug af syntesegas eller brint som prækursorer i raffinaderier eller organisk-kemiske anlæg, hvor brint udelukkende anvendes i disse anlæg og ikke anvendes til fremstilling af varer opført i bilag I til forordning (EU) 2023/956, er ikke omfattet.
For disse fremstillingslinjer omfatter overvågning af direkte emissioner:
| — | alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til fremstilling af brint og separation af hydrogen og carbonmonoxid samt røggasrensning |
|---|
| — | alle brændsler, der anvendes i processen til fremstilling af brint, uanset deres energiske eller ikkeenergiske anvendelse, og brændsler, der anvendes til andre forbrændingsprocesser, herunder med det formål at fremstille varmt vand eller damp. |
|---|
For denne fremstillingslinje omfatter overvågning af direkte emissioner:
| — | alle processer, der er direkte knyttet til brintproduktion |
|---|
| — | alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til fremstillingsprocesserne, og fra røggasrensning. |
|---|
Ingen.
For denne fremstillingslinje omfatter overvågning af direkte emissioner:
| — | alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til fremstillingsprocesserne, og fra røggasrensning |
|---|
| — | alle brændsler overvåges, uanset om det bruges som energisk eller ikke-energisk input |
|---|
| — | hvis der anvendes biogas, finder reglerne i punkt B.3.3 i bilag II anvendelse. |
|---|
Denne produktionslinje gælder, hvis brint produceres ved forgasning af kul, tungt raffinaderibrændsel eller andet fossilt råmateriale. Tilførte materialer kan omfatte biomasse, for hvilke bestemmelserne i punkt B.3.3 i bilag II tages i betragtning.
For denne fremstillingslinje omfatter overvågning af direkte emissioner:
| — | alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til fremstillingsprocesserne, og fra røggasrensning |
|---|
| — | hver brændselstilførsel overvåges som én brændselsstrøm, uanset om den bruges som energisk eller ikke-energisk tilførsel. |
|---|
Ingen.
For salpetersyre omfatter overvågning af direkte emissioner:
| — | alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til fremstillingsprocesserne, og fra røggasrensning |
|---|
| — | alle kilder, der udleder N2O fra fremstillingsprocessen, herunder uformindskede og reducerede emissioner. Eventuelle N2O-emissioner fra forbrænding af brændsler er ikke omfattet overvågning. |
|---|
Ingen.
For urinstof omfatter overvågning af direkte emissioner:
| — | alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til fremstillingsprocesserne, og fra røggasrensning |
|---|
| — | når CO2 modtages fra et andet anlæg som procesinput, betragtes den CO2, der modtages, som en emission, hvis den ikke allerede er regnet som emission fra det anlæg, hvor den pågældende CO2 blev produceret. |
|---|
Dette punkt gælder for fremstilling af alle former for kvælstofholdige gødningsstoffer, herunder ammoniumnitrat, calciumammoniumnitrat, ammoniumsulfat, ammoniumphosphater, opløsninger af urinstof og ammoniumnitrat samt gødningsstofferne nitrogen-phosphor (NP), nitrogen-kalium (NK) og nitrogen-phosphor-kalium (NPK). Alle former for operationer er inkluderet såsom blanding, neutralisering, granulering, piller, uanset om der kun finder fysisk blanding eller kemiske reaktioner sted.
Mængderne af forskellige nitrogenforbindelser i slutproduktet registreres i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/1009 :
| — | indhold af N som ammonium (NH4 +) |
|---|
| — | indhold af N som nitrat (NO3 –) |
|---|
| — | indhold af N som urinstof |
|---|
| — | indhold af N i andre (organiske) former. |
|---|
For blandede gødningsstoffer omfatter overvågning af direkte emissioner:
| — | alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til fremstillingsprocesserne, såsom tørreanlæg og opvarmning af inputmaterialer samt fra røggasrensning. |
|---|
Denne aggregerede varekategori omfatter alle former for fremstilling af jernmalmpiller (til salg af piller såvel som til direkte brug i samme anlæg) og sinterproduktion. I det omfang, det er omfattet af KN-kode 2601 12 00 , kan også jernmalme, der anvendes som prækursorer for ferrochrom (FeCr), ferromangan (FeMn) eller ferronikkel (FeNi), være omfattet.
For sintret malm omfatter overvågning af direkte emissioner:
| — | alle processer, der udleder CO2 fra procesmaterialer såsom kalksten og andre karbonater eller karbonatiske malme |
|---|
| — | alle processer, der udleder CO2 fra alle brændsler, herunder koks, affaldsgasser såsom koksovnsgas, højovnsgas eller konvertergas direkte eller indirekte knyttet til fremstillingsprocessen, og materialer anvendt til røggasrensning. |
|---|
Denne proces omfatter kun fremstillingen af legeringer, der er identificeret under KN-kode 7202 1, 7202 4 og 7202 6. Andre jernmaterialer med betydeligt legeringsindhold såsom spejljern er ikke omfattet. NPI (nikkelråjern) er omfattet, hvis nikkelindholdet er større end 10 %.
Hvis spildgasser eller andre røggasser udledes uden reduktion, betragtes CO indeholdt i spildgassen som den molære ækvivalent af CO2-emissioner.
For FeMn, FeCr og FeNi omfatter overvågning af direkte emissioner:
| — | alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til de fremstillingsprocesser, der udleder CO2-emissioner forårsaget af brændselstilførsler, uanset om de anvendes til energisk eller ikke-energisk brug |
|---|
| — | alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til fremstillingsprocesser, der udleder CO2-emissioner fra procesinput såsom kalksten og fra røggasrensning |
|---|
| — | alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til de fremstillingsprocesser, der udleder CO2-emissioner fra forbrug af elektroder eller elektrodepastaer |
|---|
| — | tilbageblivende kulstof i produktet eller i slagger eller affald tages i betragtning ved at bruge en massebalancemetode i overensstemmelse med punkt B.3.2 i bilag II. |
|---|
Denne aggregerede varekategori omfatter ulegeret råjern fra højovne samt legeringsholdigt råjern (f.eks. spejljern), uanset den fysiske form (f.eks. barrer eller granulat). NPI (nikkelråjern) er omfattet, hvis nikkelindholdet er lavere end 10 %. I integrerede stålværker er flydende råjern (»varmt metal«), som er direkte ladet til iltkonverteren, det produkt, som adskiller fremstillingsprocessen for råjern fra fremstillingsprocessen for råstål. Hvis anlægget ikke sælger eller overfører råjern til andre anlæg, kan der etableres en fælles fremstillingsproces, der omfatter råstål, og som er underlagt reglerne i artikel 4.
For denne fremstillingslinje omfatter overvågning af direkte emissioner:
| — | alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til de fremstillingsprocesser, der udleder CO2 fra brændsler og reduktionsmidler som koks, koksstøv, kul, brændselsolier, plastaffald, naturgas, træaffald, trækul samt fra affaldsgasser som koksovnsgas, højovnsgas eller konvertergas |
|---|
| — | ved anvendelse af biomasse tages der hensyn til reglerne i punkt B.3.3 i bilag II |
|---|
| — | alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til fremstillingsprocesser, der udleder CO2 fra procesmaterialer såsom kalksten, magnesit og andre karbonater eller karbonatiske malme materialer til røggasrensning |
|---|
| — | tilbageblivende kulstof i produktet eller i slagger eller affald tages i betragtning ved at bruge en massebalancemetode i overensstemmelse med punkt B.3.2 i bilag II. |
|---|
For denne fremstillingslinje omfatter overvågning af direkte emissioner:
| — | alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til de fremstillingsprocesser, der udleder CO2 fra brændsler og reduktionsmidler såsom koks, koksstøv, kul, brændselsolier, plastaffald, naturgas, træaffald, trækul, affaldsgasser fra processen eller konvertergas |
|---|
| — | ved anvendelse af biomasse tages der hensyn til reglerne i punkt B.3.3 i bilag II |
|---|
| — | alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til fremstillingsprocesser, der udleder CO2 fra procesmaterialer såsom kalksten, magnesit og andre karbonater eller karbonatiske malme materialer til røggasrensning |
|---|
| — | tilbageblivende kulstof i produktet eller i slagger eller affald tages i betragtning ved at bruge en massebalancemetode i overensstemmelse med punkt B.3.2 i bilag II. |
|---|
Der er kun defineret én fremstillingslinje, selv om forskellige teknologier kan anvende forskellige kvaliteter af malme, som kan kræve pelletering eller sintring, og forskellige reduktionsmidler (naturgas, forskellige fossile brændsler eller biomasse, brint). Derfor kan prækursorerne sintret malm eller brint være relevante. Som produkter kan jernsvamp, råjernsbriketter (hot briquetted iron — HBI) eller andre former for direkte reduceret jern være relevante, herunder DRI, som umiddelbart tilføres lysbueovne eller andre efterfølgende processer.
Hvis anlægget ikke sælger eller overfører DRI til andre anlæg, kan der etableres en fælles fremstillingsproces, der omfatter stål, som er underlagt reglerne i artikel 4.
For denne fremstillingslinje omfatter overvågning af direkte emissioner:
| — | alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til fremstillingsprocesser, der udleder CO2 fra brændsler og reduktionsmidler såsom kul, naturgas, brændselsolier, affaldsgasser fra processen eller konvertergas osv. |
|---|
| — | ved anvendelse af biogas eller andre former for biomasse tages der hensyn til bestemmelserne i punkt B.3.3 i bilag II |
|---|
| — | alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til de fremstillingsprocesser, der udleder CO2 fra procesmaterialer såsom kalksten, magnesit og andre karbonater, karbonatiske malme og materialer til røggasrensning |
|---|
| — | tilbageblivende kulstof i produktet eller i slagger eller affald tages i betragtning ved at bruge en massebalancemetode i overensstemmelse med punkt B.3.2 i bilag III. |
|---|
Systemgrænserne omfatter alle nødvendige aktiviteter og enheder til at fremstille råstål:
| — | hvis processen starter med varmt metal (flydende råjern), omfatter systemgrænsen den grundlæggende iltkonverter, vakuumafgasning, sekundær metallurgi, argon-oxygen-afkulning/vakuum-oxygen-afkulning, kontinuerlig støbning eller barrestøbning, hvor det er relevant varmvalsning eller smedning, og alle nødvendige hjælpeaktiviteter såsom overførsler, genopvarmning og røggasrensning |
|---|
| — | hvis processen anvender en lysbueovn, omfatter systemgrænsen alle relevante aktiviteter og enheder, såsom selve den elektriske lysbueovn, sekundær metallurgi, vakuumafgasning, argon-oxygen-afkulning/vakuum-oxygen-afkulning, kontinuerlig støbning eller barrestøbning, hvor det er relevant varmvalsning eller smedning, og alle nødvendige hjælpeaktiviteter såsom overførsler, genopvarmning af råmaterialer og udstyr og røggasrensning |
|---|
| — | kun primær varmvalsning og råformning ved smedning med henblik på at fremstille halvfabrikata under KN-kode 7207 , 7218 og 7224 er omfattet af denne samlede varekategori. Alle andre valse- og smedeprocesser er omfattet af den aggregerede varekategori »jern- eller stålprodukter«. |
|---|
For denne fremstillingslinje omfatter overvågning af direkte emissioner:
| — | alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til de fremstillingsprocesser, der udleder CO2 fra brændsler såsom kul, naturgas, brændselsolier, affaldsgasser såsom højovnsgas, koksovnsgas eller konvertergas |
|---|
| — | alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til fremstillingsprocesser, der udleder CO2 fra procesmaterialer såsom kalksten, magnesit og andre karbonater eller karbonatiske malme materialer til røggasrensning |
|---|
| — | kulstof, der indgår i processen som skrot, legeringer, grafit osv. og tilbageblivende kulstof i produktet eller i slagger eller affald tages i betragtning ved anvendelse af en massebalancemetode i overensstemmelse med punkt B.3.2 i bilag III. |
|---|
For denne fremstillingslinje omfatter overvågning af direkte emissioner:
| — | alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til fremstillingsprocesser, der udleder CO2 fra brændsler såsom kul, naturgas, brændselsolier samt fra affaldsgasser såsom højovnsgas, koksovnsgas eller konvertergas; |
|---|
| — | alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til de fremstillingsprocesser, der udleder CO2 fra forbruget af elektroder og elektrodepastaer; |
|---|
| — | alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til fremstillingsprocesser, der udleder CO2 fra procesmaterialer såsom kalksten, magnesit og andre karbonater eller karbonatiske malme materialer til røggasrensning |
|---|
| — | kulstof, der indgår i processen f.eks. i form af skrot, legeringer og grafit og tilbageblivende kulstof i produktet eller i slagger eller affald tages i betragtning ved anvendelse af en massebalancemetode i overensstemmelse med punkt B.3.2 i bilag III. |
|---|
Ingen
For jern- eller stålprodukter omfatter overvågning af direkte emissioner:
| — | alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til de fremstillingsprocesser, der udleder CO2-emissioner fra forbrænding af brændsler og procesemissioner fra røggasbehandling, herunder genopvarmning, gensmeltning, støbning, varmvalsning, koldvalsning, smedning, udglødning, belægning, galvanisering, trådtrækning, bejdsning og med undtagelse af følgende processer: plettering, skæring, svejsning og efterbehandling af jern- eller stålprodukter. |
|---|
Denne aggregerede varekategori omfatter ulegeret samt legeret aluminium i fysisk form, der er typisk for ubearbejdede metaller, såsom ingots, plader, billets eller granulat. I integrerede aluminiumsværker er flydende aluminium, som tilføres produktionen af aluminiumprodukter direkte, også omfattet.
For denne fremstillingslinje omfatter overvågning af direkte emissioner:
| — | alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til de fremstillingsprocesser, der udleder CO2-emissioner fra forbrug af elektroder eller elektrodepastaer |
|---|
| — | alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til fremstillingsprocesser, der udleder CO2-emissioner fra alle anvendte brændsler (f.eks. til tørring og forvarmning af råmaterialer, opvarmning af elektrolyseceller og opvarmning påkrævet til støbning) |
|---|
| — | alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til de fremstillingsprocesser, der udleder CO2-emissioner fra røggasrensning, soda eller kalksten, hvis det er relevant; |
|---|
| — | emissioner af perfluorcarbon forårsaget af anodeeffekter overvåget i overensstemmelse med punkt B.7 i bilag II. |
|---|
Sekundær smeltning (genanvendelse) af aluminium bruger aluminiumskrot som hovedinput. Hvis der tilføres ubearbejdet aluminium fra andre kilder, behandles det imidlertid som en prækursor.
For denne fremstillingslinje omfatter overvågning af direkte emissioner:
| — | alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til fremstillingsprocesser, der udleder CO2-emissioner fra ethvert brændsel, der anvendes til tørring og forvarmning af råmaterialer, i smelteovne, til forbehandling af skrot, såsom fjernelse af overtræk og oliefjernelse, og forbrænding af de relaterede rester, og brændsler, der kræves til støbning af barrer, billets eller plader |
|---|
| — | alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til fremstillingsprocesser, der udleder CO2-emissioner fra ethvert brændsel, der anvendes i tilknyttede aktiviteter, såsom behandling af afskumning og slaggegenvinding |
|---|
| — | alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til de fremstillingsprocesser, der udleder CO2-emissioner fra røggasrensning, soda eller kalksten, hvis det er relevant. |
|---|
Ingen
For aluminiumsprodukter omfatter overvågning af direkte emissioner:
| — | alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til fremstillingsprocesser, der udleder CO2-emissioner fra forbrænding af brændsler og procesemissioner fra røggasbehandling, med undtagelse af følgende processer: skæring, svejsning og efterbehandling af aluminiumsprodukter. |
|---|
Emissionsfaktoren for elektricitet fastlægges i overensstemmelse med punkt D.2 i bilag III.
For elektricitet omfatter overvågning af direkte emissioner:
| — | alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til fremstillingsprocesser, der udleder forbrændingsemissioner og procesemissioner fra røggasrensning. |
|---|
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82, ELI: data.europa.eu/eli/dir/2018/2001/oj).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1009 af 5. juni 2019 om fastsættelse af regler om tilgængeliggørelse på markedet af EU-gødningsprodukter og om ændring af forordning (EF) nr. 1069/2009 og (EF) nr. 1107/2009 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2003/2003 (EUT L 170 af 25.6.2019, s. 1, ELI: data.europa.eu/eli/reg/2019/1009/oj).
| | 1. | Med henblik på at bestemme de indlejrede emissioner af varer udføres følgende aktiviteter: a) fremstillingsprocesserne vedrørende de funktionelle enheder, der produceres i anlægget, skal identificeres under hensyntagen til reglerne for fastsættelse af systemgrænser for fremstillingsprocesser i overensstemmelse med punkt A.4 i dette bilag b) hvad angår det anlæg, der fremstiller varerne, overvåges de direkte emissioner af de drivhusgasser, der er specificeret i bilag II for disse varer, i overensstemmelse med metoderne i dette bilags punkt B c) hvis målelig varme importeres til, fremstilles i, forbruges i eller eksporteres fra anlægget, overvåges nettovarmestrømme i overensstemmelse med metoderne i dette bilags punkt C d) hvis anlægget producerer varer, der er opført i bilag I til forordning (EU) 2023/956, men ikke i bilag II til nævnte forordning, skal forbruget af elektricitet i de relevante fremstillingsprocesser overvåges med henblik på at overvåge indirekte emissioner, der er indlejret i disse varer, i overensstemmelse med metoderne i punkt D.1 i dette bilag. Hvis der er etableret en direkte teknisk forbindelse eller en elkøbsaftale med elproducenten i overensstemmelse med punkt 6 i bilag IV til nævnte forordning, skal de emissioner, der er forbundet med denne elproduktion, overvåges med henblik på at bestemme emissionsfaktoren for den pågældende elektricitet. Eventuelle mængder elektricitet, der overføres mellem fremstillingsprocesser eller eksporteres fra anlægget, overvåges ligeledes e) de direkte emissioner fra anlæggene med varmeproduktion og -forbrug, elproduktion og -forbrug og eventuelle relevante spildgasstrømme tilskrives de fremstillingsprocesser, der er forbundet med de fremstillede varer ved at anvende reglerne i bilag III. Disse tilskrevne emissioner bruges til at beregne de specifikke direkte og, hvor det er relevant, de indirekte indlejrede emissioner fra de fremstillede varer i henhold til punkt B i bilag III f) for de varer, hvis fremstillingsprocesser omfatter prækursorer, hvilket gør disse varer til »komplekse varer«, skal de indlejrede emissioner fra prækursoren fastsættes i overensstemmelse med dette bilags punkt E og føjes til de indlejrede emissioner af de producerede komplekse varer ved at anvende reglerne i punkt B i bilag III. Hvis prækursorer i sig selv er komplekse varer, gentages denne proces rekursivt, indtil der ikke er flere prækursorer. | | | -- | ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |
| | 2. | En driftsleder kan enten bestemme de faktiske værdier for indlejrede emissioner, eller gøre brug af de standardværdier, der fremgår af bilag V til forordning (EU) 2023/956, eller kombinere faktiske værdier og standardværdier. | | | -- | --------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |
| | 3. | De indlejrede emissioner af varer beregnes som gennemsnit af den valgte rapporteringsperiode. | | | -- | --------------------------------------------------------------------------------------------- |
| | 4. | For prækursorer, der er produceret uden for anlægget, og som har oprindelse i tredjelande og territorier, der ikke er undtaget i henhold til punkt 1 i bilag III til forordning (EU) 2023/956, må faktiske data indhentet fra driftslederen af det anlæg, der fremstiller prækursoren, kun anvendes, hvis følgende betingelser er opfyldt: a) dataene skal tages fra en verifikationsrapport, der er udstedt af en verifikator, der har en akkreditering i overensstemmelse med artikel 18 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2025/2551, som er gyldig på tidspunktet for udstedelsen af verifikationsrapporten og for det sektorspecifikke anvendelsesområde, der kræves for den aggregerede varekategori for den pågældende prækursor og b) verifikationsrapporten skal dække den rapporteringsperiode, hvor prækursoren blev fremstillet. | | | -- | ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |
| | 5. | Hvis driftslederen ikke har en verifikationsrapport, der opfylder betingelserne a) og b), anvendes de relevante standardværdier, der fremgår af bilag IV til forordning (EU) 2023/956, for prækursoren. | | | -- | ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |
| | 6. | Emissionsdata for en hel rapporteringsperiode udtrykkes i ton CO2e afrundet til hele ton. | | | -- | ----------------------------------------------------------------------------------------- |
| | 7. | Alle parametre, der anvendes til at beregne emissionerne, afrundes således, at de omfatter alle betydelige cifre med henblik på beregning og rapportering af emissioner. | | | -- | ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ |
| | 8. | Specifikke direkte og indirekte indlejrede emissioner udtrykkes i ton CO2e pr. ton gods, afrundet til at omfatte alle betydelige cifre, med højst fem cifre efter kommaet. | | | -- | -------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |
For overvågning af faktiske data på anlægsniveau og for datasæt, der er nødvendige for at tilskrive emissioner til varer, gælder følgende principper:
| | 1. | Fuldstændighed: Overvågningsmetoden omfatter alle parametre, der er nødvendige for at fastlægge de indlejrede emissioner fra de varer, der er opført i bilag I til forordning (EU) 2023/956 i overensstemmelse med de metoder og formler, der er indeholdt i dette bilag. Med henblik herpå finder følgende vejledende principper anvendelse: a) direkte emissioner på anlægsniveau omfatter forbrændings- og procesemissioner b) direkte indlejrede emissioner omfatter de tilskrevne emissioner fra den relevante fremstillingsproces i overensstemmelse med artikel 4 og bilag III, baseret på direkte emissioner ved anlægget, emissioner relateret til relevante varmestrømme og til materialestrømme mellem processystemgrænser, herunder spildgasser, hvis det er relevant. Direkte indlejrede emissioner omfatter endvidere de direkte indlejrede emissioner fra prækursorer c) eventuelle indirekte emissioner på anlægsniveau omfatter emissioner relateret til elforbruget i anlægget d) indirekte indlejrede emissioner omfatter de indirekte emissioner fra de varer, der fremstilles i anlægget, og de indirekte indlejrede emissioner fra relevante prækursorer e) for hver parameter vælges der en passende metode i overensstemmelse med dette bilags afsnit A.3, idet det sikres, at der hverken opstår dobbelttælling eller datahuller. | | | -- | ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |
| | 2. | Konsistens og sammenlignelighed: Overvågningen og rapporteringen skal være ensartet og sammenlignelig over tid. Med henblik herpå fastlægges de udvalgte metoder i en overvågningsplan, således at metoderne anvendes konsekvent. Metoden må kun ændres, hvis det er objektivt begrundet. Relevante årsager omfatter: a) ændringer i anlæggets konfiguration i den anvendte teknologi, i inputmaterialer og brændsler eller i de fremstillede varer b) nye datakilder eller overvågningsmetoder skal indføres på grund af ændringer af handelspartnere, der er ansvarlige for data anvendt i overvågningsmetoden c) nøjagtigheden af data kan forbedres, datastrømme kan forenkles eller kontrolsystemet kan forbedres. | | | -- | ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |
| | 3. | Gennemsigtighed: Overvågningsdata, herunder antagelser, referencer, aktivitetsdata, emissionsfaktorer, beregningsfaktorer, data om indlejrede emissioner fra købte prækursorer, målelig varme og elektricitet, standardværdier for indlejrede emissioner og eventuelle andre relevante data med henblik på dette bilag, skal indhentes, registreres, sammenstilles, analyseres og dokumenteres på en gennemsigtig måde, der gør det muligt for en verifikator, der er akkrediteret i overensstemmelse med artikel 18 i forordning (EU) 2023/956, med rimelig sikkerhed at verificere, at dataene er fri for væsentlige fejl. Dokumentationen skal omfatte en fortegnelse over alle ændringer i anlæggets funktion, overvågningsmetoden og det anvendte kontrolsystem, som dokumenteret i overvågningsplanen. | | | -- | ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ |
| | 4. | Fuldstændige og gennemsigtige registre opbevares af anlægget over alle data, der er relevante for at bestemme de fremstillede varers indlejrede emissioner, herunder nødvendige støttedokumenter, i mindst seks år efter rapporteringsperioden. | | | -- | ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |
| | 5. | Nøjagtighed: Den valgte overvågningsmetode sikrer, at bestemmelsen af emissioner hverken er systematisk eller bevidst unøjagtig. Enhver kilde til unøjagtigheder identificeres og reduceres så vidt muligt. Der udvises behørig omhu for at sikre, at beregningerne og målingerne af emissionerne bliver så nøjagtige som muligt. Hvis der er opstået datahuller, eller de forventes at være uundgåelige, består erstatningsdata af konservative skøn. Yderligere tilfælde, hvor emissionsdata baseres på konservative skøn omfatter: a) carbonmonoxid (CO), der udledes i atmosfæren, beregnes som den molære ækvivalente mængde CO2 b) alle biomasseemissioner bør behandles som fossile emissioner, medmindre der foreligger dokumentation for opfyldelse af kriterierne for nulsats i overensstemmelse med punkt B.3.3 i dette bilag. | | | -- | ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |
| | 6. | Metodens integritet: Den valgte metode muliggør, at det med en rimelig garanti er muligt at fastslå integriteten af de emissionsdata, som skal rapporteres. Emissionerne bestemmes ved hjælp af de hensigtsmæssige overvågningsmetoder, der anføres i dette bilag. Rapporterede emissionsdata må ikke indeholde væsentlige ukorrekte angivelser eller have skævheder i udvælgelsen eller præsentationen af oplysningerne og giver et troværdigt og velafvejet billede af de indlejrede emissioner fra de varer, som anlægget fremstiller. | | | -- | ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |
| | 7. | Datakvalitet: der skal anvendes et kontrolsystem til at sikre kvaliteten af de data, der skal indberettes. | | | -- | ---------------------------------------------------------------------------------------------------------- |
| | 8. | Omkostningseffektivitet: Ved valget af overvågningsmetoder skal de forbedringer, der opnås gennem øget nøjagtighed, afvejes i forhold til de ekstra omkostninger. Ved overvågning og rapportering af emissioner stræbes der således efter den højest mulige detaljeringsgrad, medmindre dette er teknisk umuligt eller medfører urimelige omkostninger. | | | -- | ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |
| | 9. | Løbende forbedringer: Driftslederen skal regelmæssigt kontrollere, om overvågningsplanen og dens overvågningsmetoder kan forbedres. Hvis verifikatoren fremsætter anbefalinger til forbedringer i verifikationsrapporten, skal driftslederen overveje at gennemføre dem inden for en rimelig tidsramme, medmindre forbedringen ville medføre urimelige omkostninger eller ikke ville være teknisk mulig. | | | -- | -------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |
| | 1. | Til bestemmelse af varers indlejrede emissioner og for underliggende datasæt, såsom emissioner relateret til individuelle kildestrømme eller emissionskilder og mængder af målelig varme og elektricitet, er det overordnede princip altid at vælge den bedst tilgængelige datakilde. Med henblik herpå finder følgende vejledende principper anvendelse: a) hvis der for et specifikt datasæt ikke findes en overvågningsmetode som omhandlet i dette bilag, eller det ville medføre urimelige omkostninger eller ikke er teknisk muligt, anvendes standardværdierne, der fremgår af bilag IV til forordning (EU) 2023/956 b) for direkte eller indirekte bestemmelsesmetoder anses en metode for at være egnet, hvis det er sikret, at målinger, analyser, prøveudtagning, kalibreringer og valideringer til bestemmelse af det specifikke datasæt udføres ved hjælp af metoder, der er defineret i relevante EN- eller ISO-standarder. Hvor sådanne standarder ikke er tilgængelige, kan nationale standarder anvendes. Såfremt der ikke findes relevante offentliggjorte standarder, anvendes relevante udkast til standarder, industriens retningslinjer for bedste praksis eller andre videnskabeligt beviste metoder for at begrænse risikoen for tendentiøs prøvetagning og måling c) måleinstrumenter vælges således, at de udviser den laveste usikkerhed i brug uden at påføre urimelige omkostninger. Instrumenter under lovlig metrologisk kontrol foretrækkes, undtagen hvor andre instrumenter med væsentlig mindre usikkerhed i brug er tilgængelige. Instrumenter må kun bruges i miljøer, der er passende i henhold til deres brugsspecifikationer d) hvis der anvendes laboratorieanalyser, eller hvor laboratorier udfører prøvebehandling, kalibreringer, metodevalideringer eller aktiviteter i forbindelse med kontinuerlige emissionsmålinger, finder kravene i punkt B.5.4.3 anvendelse. | | | -- | ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |
| | 2. | Indirekte bestemmelsesmetoder: Hvis der ikke foreligger en direkte bestemmelsesmetode for et krævet datasæt, navnlig i tilfælde, hvor den målelige nettovarme, der indgår i forskellige fremstillingsprocesser, skal bestemmes, kan der anvendes en indirekte bestemmelsesmetode såsom: a) beregning baseret på en kendt kemisk eller fysisk proces under anvendelse af passende godkendte litteraturværdier for kemiske og fysiske egenskaber, passende støkiometriske faktorer og termodynamiske egenskaber, f.eks. reaktionsenthalpier, alt efter hvad der er relevant b) beregning baseret på anlæggets konstruktionsdata såsom tekniske enheders energieffektivitet eller beregnet energiforbrug pr. produceret enhed c) korrelationer baseret på empiriske undersøgelser til bestemmelse af skønnede værdier for de krævede datasæt fra ikkekalibreret udstyr eller data dokumenteret i protokoller. Med henblik på litra c) sikres det, at korrelationen opfylder kravene med hensyn til god teknisk praksis, og at den kun anvendes til at bestemme værdier, der ligger inden for det område, som den er fastsat for. Validiteten af disse korrelationer evalueres mindst en gang om året. 3. For at bestemme de bedst tilgængelige datakilder vælges den datakilde, der er højest rangerende under punkt 1 og allerede tilgængelig på anlægget. Når det er teknisk muligt at anvende en højere rangerende datakilde, uden at der pådrages urimelige omkostninger, anvendes en sådan bedre datakilde uden unødig forsinkelse. Hvis forskellige datakilder er tilgængelige for det samme datasæt på samme niveau i rangordningen i punkt 1, vælges den datakilde, der sikrer den klareste strøm af data med den laveste iboende risiko og kontrolrisiko vedrørende ukorrekte angivelser. 4. De datakilder, der vælges under punkt 3, skal defineres i overvågningsplanen til brug for bestemmelse og rapportering af indlejrede emissioner. 5. I det omfang det er muligt uden at påføre urimelige omkostninger, identificeres der med henblik på kontrolsystemet i overensstemmelse med punkt A.5 yderligere datakilder eller metoder til bestemmelse af datasæt for at muliggøre bekræftelse af datakilder i henhold til punkt 3. Eventuelle udvalgte datakilder fastlægges i overvågningsplanen. 6. Anbefalede forbedringer: Det kontrolleres regelmæssigt, og mindst én gang om året, om nye datakilder er blevet tilgængelige, med henblik på at forbedre overvågningsmetoderne. I tilfælde af at sådanne nye datakilder anses for at være mere nøjagtige i overensstemmelse med rangeringen i punkt 1, fastsættes de i overvågningsplanen og anvendes fra den tidligst mulige dato. 7. Teknisk gennemførlighed: Hvis det gøres gældende, at anvendelse af en specifik bestemmelsesmetode ikke er teknisk mulig, anføres en begrundelse herfor i overvågningsplanen. Den revurderes under den regelmæssige kontrol i overensstemmelse med punkt 6. Denne begrundelse baseres på, om anlægget har tekniske ressourcer, der er i stand til at imødekomme en foreslået datakildes eller overvågningsmetodes behov, som kan gennemføres inden for den nødvendige tid i henhold til dette bilag. Disse tekniske ressourcer omfatter tilgængeligheden af de påkrævede teknikker og den nødvendige teknologi. 8. Urimelige omkostninger: Hvis det gøres gældende, at anvendelse af en specifik bestemmelsesmetode for et datasæt medfører urimelige omkostninger, anføres en begrundelse herfor i overvågningsplanen. Den revurderes under den regelmæssige kontrol i overensstemmelse med punkt 6. Omkostningernes urimelige karakter bestemmes som følger. a) Omkostningerne for bestemmelse af et specifikt datasæt anses for urimelige, hvis driftslederens skønnede omkostninger overstiger fordelene ved en specifik bestemmelsesmetode. Til dette formål beregnes fordelene ved at gange en forbedringsfaktor med en referencepris på 80 EUR pr. ton CO2e, og omkostningerne omfatter en passende afskrivningsperiode, som baseres på udstyrets økonomiske levetid, hvor det er relevant. b) Forbedringsfaktoren er: — forbedringen af estimeret usikkerhed i en måling, udtrykt i procent, ganget med de estimerede relaterede emissioner i løbet af rapporteringsperioden — 1 % af de relaterede emissioner, hvor der ikke er tale om en forbedring af måleusikkerheden — ved relaterede emissioner forstås: — de direkte emissioner forårsaget af den pågældende kildestrøm eller emissionskilde — emissioner, der tilskrives en mængde målelig varme — de indirekte emissioner relateret til den pågældende mængde elektricitet — indlejrede emissioner fra et produceret materiale eller af en forbrugt prækursor. c) Foranstaltninger i forbindelse med forbedringen af et anlægs overvågningsmetode anses ikke for at medføre urimelige omkostninger op til et samlet beløb på 4 000 EUR pr. år. | | | -- | ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |
For varer under de aggregerede varekategorier råstål, jern- og stålprodukter, ubearbejdet aluminium og aluminiumsprodukter, hvor forskellige funktionelle enheder, der kun adskiller sig med hensyn til størrelse eller form, fremstilles med de samme prækursorer i typer, mængder og proportioner, skal der defineres en enkelt multifunktionel fremstillingsproces for den pågældende gruppe af varer, og tilskrivningsreglerne i punkt A.2 i bilag III skal anvendes.
For varer under de aggregerede varekategorier gødningsstoffer, hvor forskellige funktionelle enheder fremstilles med de samme prækursorer i typer, mængder og proportioner eller består af det samme stof og kun adskiller sig med hensyn til koncentrationer, skal der defineres én multifunktionel fremstillingsproces for den pågældende varegruppe, og tilskrivningsreglerne i punkt A.2 i bilag III skal anvendes.
Skabelon med de elementer, der som minimum skal indgå i overvågningsplanen:
| | 1. | datoen og versionsnummeret for overvågningsplanen | | | -- | ------------------------------------------------- |
| | 2. | en beskrivelse af de installations- og fremstillingsprocesser, der udføres af anlægget | | | -- | -------------------------------------------------------------------------------------- |
| | 3. | en liste over alle relevante fremstillede varer efter KN-kode og funktionel enhed og, hvor det er relevant, de specifikke sammensætninger med hensyn til klinkerindhold og nitrogenindhold, herunder prækursorer, der ikke er omfattet af særskilte fremstillingsprocesser i overensstemmelse med artikel 4 | | | -- | ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |
| | 4. | en liste over alle CBAM-fremstillingsprocesser og fremstillingslinjer, der udføres på anlægget, samt en liste over varer leveret pr. fremstillingsproces | | | -- | -------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |
| | 5. | hvis det er relevant, en liste over ikke-CBAM-varer, der er produceret pr. fremstillingsproces, samt den producerede mængde | | | -- | --------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |
| | 6. | en liste over de relevante CBAM-benchmarks, der skal anvendes til at fastsætte justeringen af gratistildelingen for alle relevante varer, der er produceret | | | -- | ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |
| | 7. | metoderne til overvågning af data for hver enkelt fremstillingsproces, herunder: a) en detaljeret beskrivelse af den beregningsbaserede metode, når den anvendes, herunder en liste over inputdata og beregningsformler b) en beskrivelse af de anvendte målesystemer og den nøjagtige placering af de måleinstrumenter, der skal anvendes for hver kildestrøm, der overvåges | | | -- | ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |
| | 8. | metoderne til bestemmelse af beregningsfaktorer og en prøveudtagningsplan for hver kildestrøm, hvis det er relevant | | | -- | ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |
| | 9. | en liste over kildestrømme og emissionskilder samt en beskrivelse af disse for hver fremstillingsproces | | | -- | ------------------------------------------------------------------------------------------------------- |
| | 10. | en liste over kildestrømme, for hvilke den beregningsbaserede standardmetode eller massebalancemetoden anvendes, herunder en detaljeret beskrivelse af bestemmelsen af hver relevant parameter som angivet i punkt B.3.4 | | | --- | ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ |
| | 11. | en liste over emissionskilder, for hvilke der anvendes en målebaseret metode, herunder en beskrivelse af alle relevante elementer i punkt B.6 | | | --- | --------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |
| | 12. | en beskrivelse af overvågningsmetoden, for så vidt perfluorcarboner fra primær aluminiumproduktion overvåges | | | --- | ------------------------------------------------------------------------------------------------------------ |
| | 13. | et passende diagram og en procesbeskrivelse af anlægget, herunder systemgrænserne for anlægget og de forskellige fremstillingsprocesser, med dokumentation for, at der hverken forekommer dobbelttælling eller datamangler i anlæggets emissioner | | | --- | ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |
| | 14. | de prækursorer, der anvendes i hver fremstillingsproces, og hvis de er fremstillet i et andet anlæg, navn og oprindelsesland for deres leverandører | | | --- | --------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |
| | 15. | om der anvendes brændsler med nulsats, og hvordan driftslederen påviser, at nulsats kan anvendes på brændslerne | | | --- | --------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |
| | 16. | om målelig varme importeres fra eller eksporteres til andre anlæg, herunder en identifikation af disse anlæg og en detaljeret beskrivelse af metoderne til bestemmelse af de emissioner, der tilskrives varmestrømmene for hver fremstillingsproces | | | --- | --------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |
| | 17. | for indirekte emissioner, om elektricitet produceres inden for anlægget; i bekræftende fald, om elektricitet: a) fremstilles på kraftvarmeanlæg b) fremstilles ved separat produktion c) fremstilles af fossile eller vedvarende energikilder d) eksporteres fra systemgrænserne for en fremstillingsproces | | | --- | ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |
| | 18. | hvis de indirekte emissioner fastsættes på grundlag af faktiske emissioner, de oplysninger, der er nødvendige for at tilvejebringe de relevante dele af de dokumentationselementer, der er fastsat i punkt D.4.3 | | | --- | ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |
| | 19. | hvis de indlejrede emissioner for elektricitet, der importeres til Unionens toldområde, fastsættes på grundlag af faktiske emissioner, de oplysninger, der er nødvendige for at fremlægge de dokumentationselementer, der er fastsat i punkt D.2.4, herunder, hvis disse oplysninger ikke er direkte tilgængelige for driftslederen, hvordan driftslederen planlægger at modtage dem | | | --- | ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ |
| | 20. | om spildgasser produceres og anvendes i anlægget eller importeres fra eller eksporteres til andre anlæg, samt en identifikation af disse anlæg | | | --- | ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |
| | 21. | om CO2-opsamling, -lagring og/eller -anvendelse i overensstemmelse med punkt B.8.2 finder anvendelse, identiteten og kontaktoplysningerne på den ansvarlige for de modtagende anlæg eller transportinfrastruktur eller enheder, hvortil det overføres, samt overvågningsmetoden i overensstemmelse med punkt B.8.3 | | | --- | ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |
| | 22. | et kontrolsystem til sikring af datakvaliteten, som, hvor det er relevant, skal omfatte: a) kvalitetssikring af det relevante måleudstyr, der sikrer, at alt relevant måleudstyr både før og under brug kalibreres, justeres og kontrolleres regelmæssigt i forhold til standarder, der svarer til de foreliggende internationale målestandarder, og i et omfang, der står i rimeligt forhold til måleudstyrets relevans b) risikovurdering, hvor kilder til fejlrisiko i datastrømmen fra primære data til endelige data identificeres c) kvalitetssikring af IT-systemer, som sikrer, at de relevante systemer er udformet, dokumenteret, testet og implementeret, og at de kontrolleres og vedligeholdes på en sådan måde, at databearbejdningen bliver pålidelig, nøjagtig og rettidig under hensyntagen til de identificerede risici i forbindelse med risikovurderingen d) en adskillelse af opgaver i datastrømsaktiviteter og kontrolaktiviteter samt håndtering af nødvendige kompetencer e) interne evalueringer og validering af data f) korrektioner og korrigerende foranstaltninger g) kontrol af outsourcede processer h) registrering og dokumentation, herunder håndtering af dokumentversioner. | | | --- | ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |
Driftslederen har et klart kendskab til grænserne for anlægget og dets fremstillingsprocesser, og disse oplysninger er fastlagt i overvågningsplanen under hensyntagen til de sektorspecifikke krav, der er fastsat i punkt 3 i bilag I samt dette bilags punkt B.9. Følgende principper finder anvendelse:
a)
som minimum omfattes alle relevante drivhusgasemissionskilder og kildestrømme, der direkte eller indirekte er forbundet med fremstillingen af varer opført i punkt 2 i bilag I
b)
alle emissioner fra regulær drift inkluderes samt fra unormale hændelser, herunder opstart, nedlukning og nødsituationer, i løbet af rapporteringsperioden
c)
emissioner fra mobile maskiner til transportformål er ikke omfattet.
Den gældende metode er enten:
a)
den beregningsbaserede metode, som består i at bestemme emissioner fra kildestrømme på baggrund af aktivitetsdata opnået ved hjælp af målesystemer og yderligere parametre fra laboratorieanalyser eller standardværdier. Den beregningsbaserede metode kan gennemføres efter standardmetoden eller massebalancemetoden
b)
den målebaserede metode, som består i at bestemme emissioner fra emissionskilder ved hjælp af kontinuerlig måling af koncentrationen af den relevante drivhusgas i røggassen og af røggasstrømmen.
Den overvågningsmetode, der giver de mest nøjagtige og pålidelige resultater, vælges, undtagen hvor sektorspecifikke krav i overensstemmelse med punkt B.9 kræver en bestemt metode. Den anvendte overvågningsmetode kan være en kombination af metoder, således at forskellige dele af anlæggets emissioner overvåges af en af de gældende metoder.
Anlæggets emissioner bestemmes af
| | (Ligning 4) | | | ----------- |
hvor:
EmInst er anlæggets (direkte) emissioner udtrykt i ton CO2e
Emcalc,i er emissioner fra kildestrøm i bestemt ved hjælp af en beregningsbaseret metode udtrykt i ton CO2e
Emmeas,j er emissioner fra emissionskilde j bestemt ved hjælp af en målingsbaseret metode udtrykt i ton CO2e.
Emissioner beregnes særskilt for hver kildestrøm som følger:
Forbrændingsemissioner beregnes ved hjælp af standardmetoden som følger:
| | (Ligning 5) | | | ----------- |
hvor:
Emi er emissioner [t CO2] forårsaget af brændsel i
EFi er emissionsfaktoren [t CO2/TJ] for brændsel i
| ADi er aktivitetsdata [TJ] for brændsel i, beregnet som | (Ligning 6) |
|---|
FQi er den forbrugte brændselsmængde [t eller m3] for brændsel i
NCVi er den nedre brændværdi (lavere varmeværdi) [TJ/t eller TJ/m3] af brændsel i
OFi er oxidationsfaktoren (dimensionsløs) for brændsel i, beregnet som
| | (Ligning 7) | | | ----------- |
Cash er det kulstof, der er indeholdt i aske og røggasrensningsstøv, og
Ctotal er det samlede kulstof, der er indeholdt i det forbrændte brændsel.
Den konservative antagelse, at OF = 1, kan altid anvendes for at reducere overvågningsindsatsen.
Forudsat at dette fører til en højere nøjagtighed, kan standardmetoden for forbrændingsemissioner ændres som følger:
a)
aktivitetsdataene udtrykkes som brændstofmængde (dvs. i t eller m3)
b)
EF udtrykkes i t CO2/t brændsel eller t CO2/m3 brændsel, alt efter hvad der er relevant
c)
NCV kan udelades fra beregningen.
Hvis emissionsfaktoren for et brændsel i skal beregnes ud fra analyser af kulstofindhold og NCV, anvendes følgende ligning:
| | (Ligning 8) | | | ----------- |
hvor:
CC i er kulstofindholdet af brændstof i.
Hvis emissionsfaktoren for et materiale eller brændsel udtrykt i t CO2/t skal beregnes ud fra et analyseret kulstofindhold, anvendes følgende ligning:
| | (Ligning 9) | | | ----------- |
hvor:
f er forholdet mellem molmasserne af CO2 og C: f = 3,664 t CO2/t C.
Da emissionsfaktoren for biomasse er nul, forudsat at kriterierne i punkt B.3.3 er opfyldt, kan dette forhold tages i betragtning for brændselsblandinger (dvs. brændsler, der indeholder både fossile komponenter og biomassekomponenter) som følger:
| | (Ligning 10) | | | ------------ |
hvor:
EFpre,i er den foreløbige emissionsfaktor for brændsel i (dvs. emissionsfaktor, forudsat det samlede brændsel er fossilt), og
BFi er biomassefraktionen (dimensionsløs) for brændsel i.
For fossile brændsler, og hvor biomassefraktionen ikke er kendt, sættes BFi til den konservative værdi nul.
Procesemissioner beregnes ved hjælp af standardmetoden som følger:
| | (Ligning 11) | | | ------------ |
hvor:
ADj er aktivitetsdata [t af materiale] for materiale j
EFj er emissionsfaktoren [t CO2/t] for materiale j, og
CFj er konverteringsfaktoren (dimensionsløs) for materiale j.
Den konservative antagelse, at CFj = 1, kan altid anvendes for at reducere overvågningsindsatsen.
I tilfælde af blandede tilførte procesmaterialer, som indeholder uorganisk og organisk kulstof, kan driftslederen vælge enten:
| — | at bestemme en samlet foreløbig emissionsfaktor for blandingsmaterialet ved at analysere det samlede kulstofindhold (CCj ) og anvende en omregningsfaktor og, hvor det er relevant, en biomassefraktion og en nedre brændværdi relateret til det samlede kulstofindhold eller |
|---|
| — | at bestemme det organiske og uorganiske indhold hver for sig og behandle dem som to separate kildestrømme. |
|---|
I betragtning af de tilgængelige målesystemer for aktivitetsdata og metoder til bestemmelse af emissionsfaktoren for emissioner fra nedbrydning af karbonater, vælges den metode, der giver de mere nøjagtige resultater for hver kildestrøm ud fra følgende to metoder:
| — | Metode A (baseret på tilført materiale): Emissionsfaktoren, omregningsfaktoren og aktivitetsdata er forbundet med mængden af tilført materiale i processen. Standardemissionsfaktorerne for rene karbonater som angivet i tabel 3 i punkt G anvendes under hensyntagen til materialets sammensætning som fastlagt i overensstemmelse med punkt B.5 |
|---|
| — | Metode B (baseret på produktion): Emissionsfaktoren, omregningsfaktoren og aktivitetsdata er forbundet med produktionsmængden fra processen. Standardemissionsfaktorerne for metaloxider efter dekarbonatisering som angivet i tabel 4 i punkt G anvendes under hensyntagen til sammensætningen af det relevante materiale som fastlagt i overensstemmelse med punkt B.5. |
|---|
For andre CO2-procesemissioner end fra karbonater anvendes metode A.
De CO2-mængder, der er relevante for hver kildestrøm, beregnes ud fra kulstofindholdet i hvert materiale uden at skelne mellem brændsler og procesmaterialer. Kulstof, der forlader installationen i produkter i stedet for at blive udledt, tages i betragtning af outputkildestrømme, som derfor har negative aktivitetsdata.
De emissioner, der svarer til hver kildestrøm, beregnes som følger:
| | (Ligning 12) | | | ------------ |
hvor:
ADk er aktivitetsdata [t] for materiale k for udbytte er ADk negativ
f er forholdet mellem molmasserne af CO2 og C: f = 3,664 t CO2/t C, og
CCk er kulstofindholdet i materiale k (dimensionsløst og positivt).
Hvis kulstofindholdet af et brændsel k beregnes ud fra en emissionsfaktor udtrykt i t CO2/TJ anvendes følgende ligning:
| | (Ligning 13) | | | ------------ |
Hvis kulstofindholdet i et materiale eller brændsel k beregnes ud fra en emissionsfaktor udtrykt i t CO2/t anvendes følgende ligning:
| | (Ligning 14) | | | ------------ |
For blandede brændsler kan biomassefraktionen med nulværdi tages i betragtning, forudsat at kriterierne i punkt B.3.3 er opfyldt som følger:
| | (Ligning 15) | | | ------------ |
hvor:
CCpre,k er det foreløbige kulstofindhold i brændsel k (dvs. emissionsfaktor, forudsat det samlede brændsel er fossilt), og
BFk er biomassefraktionen med nulsats for brændsel k (dimensionsløs).
For fossile brændsler eller materialer, og hvor biomassefraktionen ikke er kendt, sættes BF til den konservative værdi nul. Hvis biomasse anvendes som tilført materiale eller brændsel, og producerede materialer indeholder kulstof, behandler den overordnede massebalance biomassefraktionen konservativt, hvilket betyder, at den samlede mængde kulstof, svarende til de kulstoffraktioner af det kulstof, der ikke er tildelt nulsats, som er indeholdt i alle relevante producerede materialer, ikke er lavere end den samlede mængde fraktioner af det kulstof, der ikke er tildelt nulsats, som er indeholdt i tilførte materialer og brændsler, medmindre driftslederen fremlægger dokumentation for en lavere biomassefraktion i de producerede materialer ved en »sporing af atomet«-metode (støkiometrisk) eller ved kulstof-14-analyser.
| | 1. | Hvis biomasse anvendes som brændsel til forbrænding, opfylder den kriterierne i dette punkt. Hvis den biomasse, der anvendes til forbrænding, ikke opfylder disse kriterier, anses dens kulstofindhold for at være fossilt kulstof. | | | -- | ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |
| | 2. | Biomassen skal opfylde de bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner, der er fastlagt i artikel 29, stk. 2-7 og 10, i direktiv (EU) 2018/2001. | | | -- | ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |
| | 3. | Uanset punkt 2 opfylder biomasse indeholdt i eller fremstillet af affald og restprodukter, som ikke stammer fra landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug, kun kriterierne i artikel 29, stk. 10, i direktiv (EU) 2018/2001. Dette punkt finder også anvendelse på affald og restprodukter, som først forarbejdes til et produkt, inden de videreforarbejdes til brændstoffer. | | | -- | ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |
| | 4. | Elektricitet, opvarmning og køling, der er fremstillet af kommunalt fast affald, er ikke underlagt kriterierne i artikel 29, stk. 10, i direktiv (EU) 2018/2001. | | | -- | ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |
| | 5. | Kriterierne i artikel 29, stk. 2-7 og 10, i direktiv (EU) 2018/2001 gælder uanset biomassens geografiske oprindelse. | | | -- | -------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |
| | 6. | Vurderingen af, om kriterierne i artikel 29, stk. 2-7 og 10, i direktiv (EU) 2018/2001 overholdes, foretages i overensstemmelse med artikel 30 og artikel 31, stk. 1, i samme direktiv. Kriterierne kan også anses for opfyldt, hvis driftslederen fremlægger dokumentation for køb af en mængde biobrændsel, flydende biobrændsel eller biogas, der er forbundet med annulleringen af den tilsvarende mængde i EU-databasen, der er oprettet i henhold til artikel 31a, eller et bevis for bæredygtighed, som er anerkendt af en frivillig ordning. | | | -- | ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |
I overensstemmelse med formlerne i punkt B.3.1-B.3.2 bestemmes følgende parametre for hver kildestrøm:
a)
Standardmetode, forbrænding: — Minimumskrav: Brændstofmængde (t eller m3), emissionsfaktor (t CO2/t eller t CO2/m3). — Anbefalet forbedring: Brændstofmængde (t eller m3), NCV (TJ/t eller TJ/m3), emissionsfaktor (t CO2/TJ), oxidationsfaktor, biomassefraktion, dokumentation for opfyldelse af kriterierne i punkt B.3.3.
b)
Standardmetode, procesemissioner: — Minimumskrav: Aktivitetsdata (t eller m3), emissionsfaktor (t CO2/t eller t CO2/m3). — Anbefalet forbedring: Aktivitetsdata (t eller m3), emissionsfaktor (t CO2/t eller t CO2/m3) omregningsfaktor.
c)
Massebalance: — Minimumskrav: materialemængde (t), kulstofindhold (t C/t materiale) — Anbefalet forbedring: Materialemængde (t), kulstofindhold (t C/t materiale), NCV (TJ/t), biomassefraktion, dokumentation for opfyldelse af kriterierne i punkt B.3.3.
Hvor mængder af brændsler eller materialer, herunder varer eller mellemprodukter, bestemmes for en rapporteringsperiode, kan en af følgende metoder vælges og fastlægges i overvågningsplanen:
a)
baseret på en kontinuerlig måling af processen, hvor materialet forbruges eller produceres
b)
baseret på en sammenlægning af målinger af mængder, der leveres eller produceres separat (i batches), hvor der tages højde for relevante ændringer i lagerbeholdningen. Til dette formål gælder følgende: — Mængden af brændsel eller materiale, der er forbrugt i løbet af rapporteringsperioden, beregnes som mængden af brændsel eller materiale importeret i løbet af rapporteringsperioden minus mængden af eksporteret brændsel eller materiale plus mængden af brændsel eller materiale på lager ved begyndelsen af rapporteringsperioden minus mængden af brændsel eller materiale på lager ved afslutningen af rapporteringsperioden. — Produktionsniveauet for varer eller mellemprodukter beregnes som den mængde, der eksporteres i løbet af rapporteringsperioden, minus den importerede mængde minus den mængde produkt eller materiale på lager ved begyndelsen af rapporteringsperioden plus mængden af produkt eller materiale på lager ved afslutningen af rapporteringsperioden. For at undgå dobbelttælling fratrækkes produkter fra en fremstillingsproces, der returneres til samme fremstillingsproces, fra produktionsniveauerne.
Såfremt det ikke er teknisk muligt eller vil medføre urimelige omkostninger at bestemme lagerbeholdningerne ved direkte måling, kan der foretages et skøn over disse beholdninger på grundlag af enten:
a)
data fra tidligere år korreleret med passende aktivitetsniveauer for rapporteringsperioden
b)
dokumenterede procedurer og foreliggende data fra reviderede regnskaber for rapporteringsperioden.
Når bestemmelsen af mængden af produkter, materialer eller brændsler for en hel rapporteringsperiode ikke er teknisk muligt eller vil medføre urimelige omkostninger, kan den næstmest passende dag vælges for at adskille en rapporteringsperiode fra den efterfølgende. Den bringes i overensstemmelse med den krævede rapporteringsperiode. De afvigelser, der kan forekomme i forhold til hvert produkt, materiale eller brændsel, registreres tydeligt for at danne grundlag for en værdi, der er repræsentativ for rapporteringsperioden, og for at blive opgjort konsekvent i forhold til det følgende år.
Den foretrukne metode til bestemmelse af mængder af produkter, materialer eller brændsler er, at driftslederen af anlægget anvender målesystemer under egen kontrol. Målesystemer uden for driftslederens egen kontrol, især hvis de er under kontrol af leverandøren af materialet eller brændslet, kan anvendes i følgende tilfælde:
| — | hvis driftslederen ikke selv har et måleinstrument til rådighed til bestemmelse af det respektive datasæt |
|---|
| — | hvis bestemmelsen af datasættet ved brug af driftslederens egne måleinstrumenter ikke er teknisk mulig eller vil medføre urimelige omkostninger |
|---|
| — | hvis driftslederen har dokumentation for, at målesystemet uden for driftslederens kontrol giver mere pålidelige resultater og færre risici for ukorrekte angivelser. |
|---|
I tilfælde af at der anvendes målesystemer uden for driftslederens egen kontrol, er gældende datakilder følgende:
| — | mængder fra fakturaer udstedt af en handelspartner, såfremt der finder en kommerciel transaktion mellem to uafhængige handelspartnere sted |
|---|
| — | direkte aflæsninger fra målesystemerne. |
|---|
Der er en grundig forståelse af usikkerheden forbundet med måling af mængder af brændsler og materialer, herunder påvirkningen af driftsmiljøet og, hvor det er relevant, usikkerheden ved lagerbestemmelse. Der vælges måleinstrumenter, der sikrer den laveste tilgængelige usikkerhed uden at påføre urimelige omkostninger, og som er egnede til det miljø, de anvendes i, i overensstemmelse med gældende tekniske standarder og krav. Hvis de er tilgængelige, foretrækkes instrumenter, der er underlagt lovlig metrologisk kontrol. I dette tilfælde kan den maksimalt tilladelig fejl i drift, der er tillagt i den relevante nationale lovgivning om lovbestemt metrologisk kontrol for den relevante måleopgave benyttes som usikkerhedsværdi.
Hvis et måleinstrument skal udskiftes på grund af funktionsfejl, eller fordi kalibrering viser, at kravene ikke længere er opfyldt, erstattes det af instrumenter, der sikrer, at de opfylder det samme eller et bedre usikkerhedsniveau sammenlignet med det eksisterende instrument.
Det betragtes som en anbefalet forbedring at opnå en måleusikkerhed, der svarer til de samlede emissioner fra kildestrømmen eller emissionskilden, med den laveste usikkerhed for de største dele af emissionerne. Med henblik på orientering er usikkerheden for emissioner på mere end 500 000 t CO2 pr. år under hensyntagen til lagerændringer, hvis det er relevant, 1,5 % eller bedre for rapporteringsperioden. For emissioner under 10 000 t CO2 pr. år er en usikkerhed på mindre end 7,5 % acceptabel.
Til bestemmelse af de beregningsfaktorer, der kræves til den beregningsbaserede metode, kan en af følgende metoder vælges:
a)
brug af standardværdier
b)
brug af indirekte data baseret på en empirisk sammenhæng mellem den relevante beregningsfaktor og andre egenskaber, der er bedre tilgængelige for måling
c)
brug af værdier baseret på laboratorieanalyser.
Beregningsfaktorer bestemmes i overensstemmelse med den tilstand, der anvendes til relaterede aktivitetsdata, med henvisning til den tilstand, hvori brændslet eller materialet er købt eller brugt i den emissionsfremkaldende proces, før det tørres eller på anden måde behandles til laboratorieanalyse. Hvis dette medfører urimelige omkostninger, eller hvis der kan opnås højere nøjagtighed, kan aktivitetsdata og beregningsfaktorer rapporteres konsekvent med henvisning til den tilstand, hvori laboratorieanalyser udføres.
Type I-standardværdier gælder kun, hvis der ikke findes nogen type II-standardværdi for samme parameter og materiale eller brændsel.
Type I-standardværdier er følgende:
| — | standardfaktorer angivet i punkt G |
|---|
| — | standardfaktorer indeholdt i de seneste IPCC-retningslinjer for drivhusgasopgørelser |
|---|
| — | værdier baseret på tidligere laboratorieanalyser, som ikke er ældre end fem år, og som anses for repræsentative for brændslet eller materialet. |
|---|
Type II-standardværdier er følgende:
| — | standardfaktorer, som anvendes af det land, hvor anlægget er placeret, til forelæggelse af dets seneste nationale opgørelse til sekretariatet for FN's rammekonvention om klimaændringer |
|---|
| — | værdier offentliggjort af nationale forskningsinstitutioner, offentlige myndigheder, standardiseringsorganer, statistiske kontorer osv. med henblik på mere opdelt emissionsrapportering end under litra a) |
|---|
| — | værdier angivet og garanteret af leverandøren af et brændsel eller et materiale, hvis der foreligger dokumentation for, at kulstofindholdet udviser et 95 % konfidensinterval på ikke mere end 1 % |
|---|
| — | støkiometriske værdier for kulstofindholdet og relaterede litteraturværdier for nettobrændværdien (NCV) af et rent stof |
|---|
| — | værdier baseret på tidligere laboratorieanalyser, som ikke ældre end to år, og som anses for repræsentative for brændslet eller materialet. |
|---|
For at sikre sammenhæng over tid fastlægges eventuelle anvendte standardværdier i overvågningsplanen og ændres kun, hvis der er dokumentation for, at den nye værdi er mere passende og repræsentativ for det anvendte brændsel eller materiale end den tidligere. Hvis standardværdierne ændres på årsbasis, fastlægges den autoritative gældende kilde til denne værdi i overvågningsplanen i stedet for selve værdien.
En reference for kulstofindholdet eller emissionsfaktoren kan udledes af følgende parametre i kombination med en empirisk korrelation bestemt mindst én gang om året i overensstemmelse med kravene til laboratorieanalyser i punkt B.5.4 som følger:
| — | densitetsmåling af bestemte olier eller gasser, herunder dem som er fælles for raffinaderi- eller stålindustrien |
|---|
| — | nedre brændværdi for bestemte kultyper. |
|---|
Korrelationen opfylder kravene med hensyn til god industriel praksis og kan kun anvendes i forhold til værdier for den reference, der ligger inden for det område, som den er fastsat for.
Hvis laboratorieanalyser er påkrævet for at bestemme egenskaber (herunder fugt, renhed, koncentration, kulstofindhold, biomassefraktion, nedre brændværdi og massefylde) af produkter, materialer, brændsler eller spildgasser eller for at etablere korrelationer mellem parametre med henblik på indirekte bestemmelse af påkrævede data, opfylder analyserne kravene i dette punkt.
Analyseresultater må kun bruges i leveringsperioden eller for et parti af brændsel eller materiale, hvorfra der er taget prøver, og som prøverne skulle være repræsentative for. Ved bestemmelse af et specifik parameter anvendes resultaterne af alle udførte analyser med hensyn til dette parameter.
Eventuelle analyser, prøvetagning, kalibreringer og valideringer til bestemmelse af beregningsfaktorer udføres ved hjælp af metoder, der er baseret på tilsvarende ISO-standarder. Hvis sådanne standarder ikke er tilgængelige, baseres metoderne på passende EN-standarder eller nationale standarder. Såfremt der ikke findes relevante offentliggjorte standarder, kan der anvendes relevante udkast til standarder, industriens retningslinjer for bedste praksis eller andre videnskabeligt beviste metoder for at begrænse risikoen for tendentiøs prøvetagning og måling.
Mindstehyppigheden for analyser for relevante brændsler og materiale, der er angivet i tabel 1 i dette punkt, anvendes. Der kan anvendes en anden analysehyppighed i følgende tilfælde:
| — | hvis tabel 1 ikke indeholder en gældende mindstehyppighed |
|---|
| — | hvis den mindstehyppighed, der er opført i tabel 1 vil medføre urimelige omkostninger |
|---|
| — | hvis det baseret på historiske data, herunder analyseværdier for de respektive brændsler eller materialer i rapporteringsperioden umiddelbart før den indeværende, kan påvises, at ingen afvigelser i analyseværdierne for det respektive brændsel eller materiale overstiger 1/3 af usikkerheden ved bestemmelse af aktivitetsdata for det relevante brændsel eller materiale. |
|---|
Hvis et anlæg kun drives en del af året, eller hvis brændsler eller materialer leveres i partier, der forbruges over mere end et kalenderår, kan der vælges en mere hensigtsmæssig tidsplan, forudsat at det fører til en tilsvarende usikkerhed som omhandlet i litra c) ovenfor.
Tabel 1
Mindstehyppighed for analyser
| Brændsel/materiale | Mindstehyppighed for analyse |
|---|---|
| Naturgas | Mindst en gang om ugen |
| Andre gasser, især syntesegas og procesgasser såsom raffinaderigas, koksovnsgas, højovnsgas og konvertergas, oliefeltgas og gasfeltgas | Mindst en gang om dagen ved anvendelse af passende procedurer på forskellige tidspunkter af dagen |
| Brændselsolier (f.eks. let, middelsvær, tung brændselsolie, bitumen) | For hver 20 000 ton brændsel, dog mindst seks gange om året |
| Kul, koksegnet kul, koks, oliekoks, tørv | For hver 20 000 ton brændsel/materiale, dog mindst seks gange om året |
| Andre brændsler | For hver 10 000 ton brændsel, dog mindst fire gange om året |
| Ubehandlet fast affald (rent fossilt eller blandet biomasse/fossilt) | For hver 5 000 ton affald, dog mindst fire gange om året |
| Flydende affald, forbehandlet fast affald | For hver 10 000 ton affald, dog mindst fire gange om året |
| Karbonatmineraler (inklusive kalksten og dolomit) | For hver 50 000 ton materiale, dog mindst fire gange om året |
| Ler og skifer | Materialemængder svarende til emissioner af 50 000 ton CO2, dog mindst fire gange om året |
| Andre materialer (primærprodukter, mellemprodukter, og endelige produkter) | Afhængigt af materialetypen og variationen heraf, materialemængder svarende til emissioner af 50 000 ton CO2, dog mindst fire gange om året |
Prøver er repræsentative for det samlede parti eller den leveringsperiode, for hvilket/hvilken de udtages. For at sikre repræsentativitet tages materialets heterogenitet i betragtning, såvel som alle andre relevante aspekter såsom tilgængeligt prøveudtagningsudstyr, mulig adskillelse af faser eller lokal fordeling af partikelstørrelser, stabilitet af prøver osv. Det anbefales at fastlægge prøveudtagningsmetoden i overvågningsplanen.
Det anses for at være en anbefalet forbedring at bruge en særlig prøveudtagningsplan for hvert relevant brændsel eller materiale, efter gældende standarder, der indeholder de relevante oplysninger om de anvendte metoder til forberedelsen af prøveudtagningen, herunder information om ansvarsområder, lokaliteter, hyppighed og mængde, samt metoderne til lagring og transport af prøver.
Det anbefales, at de laboratorier, som benyttes til at udføre analyser til bestemmelsen af beregningsfaktorerne, er akkrediteret i henhold til ISO/IEC 17025 for de relevante analysemetoder. Laboratorier, der ikke er akkrediteret, må anvendes til at fastlægge beregningsfaktorer, hvis der foreligger dokumentation for, at adgang til akkrediterede laboratorier ikke er teknisk mulig eller vil medføre urimelige omkostninger, og at det ikke-akkrediterede laboratorium er tilstrækkeligt kompetent. Et laboratorium anses for at være tilstrækkeligt kompetent, hvis det opfylder følgende krav:
| — | det er økonomisk uafhængigt af driftslederen |
|---|
| — | det anvender de gældende standarder for de anmodede analyser |
|---|
| — | det har personale ansat, som er kompetent til at udføre den tildelte specifikke opgave |
|---|
| — | det styrer prøvetagningen og forberedelsen af prøverne på passende vis, herunder kontrol med prøvernes integritet |
|---|
| — | det udfører regelmæssigt kvalitetssikring af kalibreringer, prøveudtagning og analysemetoder ved hjælp af egnede metoder, herunder jævnlig deltagelse i præstationsprøvningsordninger, hvor der anvendes analysemetoder på certificeret referencemateriale eller sammenligninger med et akkrediteret laboratorium |
|---|
| — | det administrerer udstyr på passende vis, herunder ved at vedligeholde og gennemføre procedurer for kalibrering, justering, vedligeholdelse og reparation af udstyr og registrering heraf. |
|---|
Det anses for at være en anbefalet forbedring kun at anvende standardværdier for kildestrømme, der svarer til mindre emissionsmængder, og at anvende laboratorieanalyser for alle større kildestrømme. Følgende liste indeholder de anvendelige metoder i rækkefølge for at øge datakvaliteten:
| — | type I-standardværdier |
|---|
| — | type II-standardværdier |
|---|
| — | korrelationer til bestemmelse af indirekte data |
|---|
| — | analyser udført uden for driftslederens kontrol, f.eks. af leverandøren af det brændsel eller materiale, som er indeholdt i købsdokumenterne, uden yderligere oplysninger om de anvendte metoder |
|---|
| — | analyser i ikke-akkrediterede laboratorier eller i akkrediterede laboratorier, men med forenklede prøveudtagningsmetoder |
|---|
| — | analyser i akkrediterede laboratorier under anvendelse af bedste praksis vedrørende prøveudtagning. |
|---|
En målebaseret metode kræver brug af et kontinuerligt emissionsmålesystem (CEMS) installeret på et passende målepunkt.
Til overvågning af N2O-emissioner er brugen af den målebaserede metode obligatorisk. Den anvendes kun i forhold til CO2, hvis der er bevis for, at det fører til mere nøjagtige data end den beregningsbaserede metode. Kravene til målesystemers usikkerhed i henhold til dette bilags punkt B.4.3 finder anvendelse.
Kulilte (CO) udledt i atmosfæren behandles som den molære ækvivalensmængde af CO2.
Såfremt der findes flere emissionskilder i et anlæg, og disse ikke kan måles som én emissionskilde, måler driftslederen emissionerne fra disse emissionskilder separat og lægger resultaterne sammen for at opnå de samlede emissioner for den pågældende gas i rapporteringsperioden.
De samlede emissioner fra en emissionskilde i løbet af rapporteringsperioden fastlægges ved at sammenfatte alle timeværdier af den målte drivhusgaskoncentration ganget med timeværdier for røggasstrømmen, hvor timeværdierne er gennemsnit af alle individuelle målingsresultater for den respektive driftstime ved anvendelse af formlen:
| | (Ligning 16) | | | ------------ |
hvor:
GHG Emtotal er de samlede drivhusgasemissioner i ton
GHG conchourly,i er timekoncentration af drivhusgasemissioner i g/Nm3 i røggasstrømmen målt under drift i en time eller en kortere referenceperiode i
Vhourly,i er røggasvolumenet i Nm3 i en time eller en kortere referenceperiode i, bestemt ved at integrere strømningshastigheden i løbet af referenceperioden, og
HoursOp = er det samlede antal timer (eller kortere referenceperioder), for hvilke den målingsbaserede metode anvendes, herunder timer, for hvilke data er blevet erstattet i overensstemmelse med punkt B.6.2.6.
Indekset i henviser til den individuelle driftstime (eller referenceperioder).
Timegennemsnit for hver målt parameter beregnes før yderligere behandling ved at bruge alle tilgængelige datapunkter for denne specifikke time. Hvis data for kortere referenceperioder kan genereres uden yderligere omkostninger, anvendes disse perioder til at bestemme de årlige emissioner.
Koncentrationen af den pågældende drivhusgas i røggassen fastslås ved kontinuerlig måling på et repræsentativt punkt ved hjælp af én af følgende metoder:
| — | direkte måling af drivhusgaskoncentrationen |
|---|
| — | indirekte måling: i tilfælde af høj koncentration i røggassen kan koncentrationen af drivhusgasser beregnes ved hjælp af en indirekte koncentrationsmåling under hensyntagen til de målte koncentrationsværdier af alle andre komponenter i i gasstrømmen ved hjælp af følgende formel: (Ligning 17) |
|---|
hvor:
conci er koncentrationen af gaskomponenten i.
Hvis det er relevant, kan enhver CO2-mængde, der stammer fra biomasse, og som opfylder kriterierne i punkt B.3.3, trækkes fra de samlede målte CO2-emissioner, forudsat at en af følgende metoder anvendes til mængden af biomasse-CO2-emissioner:
| — | en beregningsbaseret metode, herunder metoder, som benytter analyser og prøvetagning baseret på ISO 13833 (Emissioner fra stationære kilder — Bestemmelse af andelen af biomasse (biogent) og fossilt kuldioxid — Prøvetagning og radioaktivitetsanalyse) |
|---|
| — | en anden metode, der er baseret på en relevant standard, herunder ISO 18466 (Emissioner fra stationære kilder — Bestemmelse af den biogene fraktion i CO2 i skorstensrøg ved hjælp af balancemetoden). |
|---|
I tilfælde af N2O-målinger omregnes de samlede årlige N2O-emissioner fra alle emissionskilder, målt i ton med tre decimaler, til årlig CO2e i afrundede ton ved hjælp af følgende formel og GWP-værdierne i punkt G:
| CO2e [t] = N2Oannual[t] × GWPN2O | (Ligning 18) |
|---|
hvor:
N2Oannual er de samlede årlige N2O-emissioner, beregnet i overensstemmelse med punkt B.6.2.1.
Røggasstrømmen kan bestemmes ved hjælp af en af følgende metoder:
| — | beregning ved hjælp af en egnet massebalance, hvor alle væsentlige parametre på tilførselssiden, herunder for CO2-emissioner som minimum tilført materialemængde, tilført luftmængde og proceseffektivitet samt på produktionssiden som minimum produktmængde og koncentrationen af oxygen (O2), svovldioxid (SO2) og nitrogenoxider (NOx) |
|---|
| — | bestemmelse ved kontinuerlig flowmåling på et repræsentativt punkt. |
|---|
Hvis det kontinuerlige måleudstyr for en parameter er i uorden, uden for rækkevidde eller ude af drift i en del af timen eller referenceperioden, beregnes det relaterede timegennemsnit pro rata i forhold til de resterende datapunkter for den specifikke time eller en kortere referenceperiode, forudsat at mindst 80 % af det maksimale antal datapunkter for et parameter er tilgængelige.
Hvis færre end 80 % af det maksimale antal datapunkter for en parameter er tilgængelige, anvendes følgende metoder.
I tilfælde af en parameter, der måles direkte som koncentration, anvendes en substitutionsværdi som summen af en gennemsnitlig koncentration og det dobbelte af standardafvigelsen forbundet med dette gennemsnit ved anvendelse af følgende ligning:
| | (Ligning 19) | | | ------------ |
hvor:
er det aritmetiske gennemsnit af koncentrationen af den specifikke parameter i hele rapporteringsperioden, eller hvis specifikke omstændigheder gjorde sig gældende, da data blev mistet, en hensigtsmæssig periode, der afspejler de specifikke omstændigheder, og
σ c er det bedste skøn af standardafvigelsen for koncentrationen for det specifikke parameter i hele rapporteringsperioden, eller hvis specifikke omstændigheder gjorde sig gældende, da data blev mistet, en hensigtsmæssig periode, der afspejler de specifikke omstændigheder.
Såfremt rapporteringsperioden ikke kan anvendes til at bestemme sådanne erstatningsværdier på grund af betydelige tekniske ændringer af anlægget, vælges en anden repræsentativ tidsramme for bestemmelsen af gennemsnit og standardafvigelse, om muligt med en varighed på mindst seks måneder.
I tilfælde af et andet parameter end koncentration bestemmes erstatningsværdier gennem en passende massebalancemodel eller en energibalance for processen. Denne model valideres ved hjælp af den målingsbaserede metodes resterende målte parametre og data fremkommet under almindelige arbejdsforhold, hvor der anvendes en tidsperiode af samme varighed som for de manglede data.
Alle målinger udføres ved hjælp af metoder, der er baseret på:
| — | ISO 20181:2023 Emissioner fra stationære kilder — Kvalitetssikring af automatiske målere |
|---|
| — | ISO 14164:1999 Emissioner fra stationære kilder — Bestemmelse af volumenstrømningshastigheden af gasstrømme i kanaler — Automatiseret metode |
|---|
| — | andre relevante ISO-standarder, især ISO 16911-2 (Emissioner fra stationære kilder — Manuel og automatisk bestemmelse af hastighed og volumenstrømningshastighed i kanaler). |
|---|
Såfremt der ikke findes relevante offentliggjorte standarder, anvendes relevante udkast til standarder, industriens retningslinjer for bedste praksis eller andre videnskabeligt beviste metoder for at begrænse risikoen for tendentiøs prøvetagning og måling.
Alle relevante aspekter af det kontinuerlige målesystem tages i betragtning, herunder udstyrets placering, kalibrering, måling, kvalitetssikring og kvalitetskontrol.
De laboratorier, der udfører målinger, kalibreringer og relevante vurderinger af udstyr for systemer til kontinuerlig måling, skal være akkrediteret i henhold til ISO/IEC 17025 for de relevante analysemetoder eller kalibreringsaktiviteter. Hvis laboratoriet ikke har en sådan akkreditering, sikres der tilstrækkelig kompetence i overensstemmelse med punkt B.5.4.3.
CO2-emissioner bestemt ved en målebaseret metode bekræftes ved at beregne de årlige emissioner af hver af de pågældende drivhusgasser for de samme emissionskilder og kildestrømme. Til dette formål kan kravene i punkt B.4-B.6 forenkles efter behov.
Som et minimumskrav opnås der en usikkerhed på 7,5 % af drivhusgasemissionerne fra en emissionskilde i hele rapporteringsperioden. For mindre emissionskilder eller under ekstraordinære omstændigheder kan en usikkerhed på 10 % tillades. Det er en anbefalet forbedring at opnå en usikkerhed på mindst 2,5 % for emissionskilder, der udleder mere end 100 000 ton fossil CO2e pr. rapporteringsperiode.
Overvågningen omfatter emissioner af perfluorcarboner (PFC), der er resultatet af anodeeffekter, herunder fugitive emissioner af perfluorcarbon. Emissioner, der ikke er relateret til anodeeffekter, bestemmes baseret på skønsmetoder i overensstemmelse med industriens bedste praksis, især retningslinjer fra International Aluminium Institute.
PFC-emissioner beregnes ud fra de emissioner, der kan måles i en kanal eller skorsten (»punktemissionskilde«), de fugitive emissioner og kanalens opsamlingseffektivitet:
| PFC-emissioner (i alt) = PFC-emissioner (kanal)/opsamlingseffektivitet | (Ligning 20) |
|---|
Opsamlingseffektiviteten måles, når de anlægsspecifikke emissionsfaktorer er bestemt.
Emissionerne af CF4 og C2F6, der udsendes gennem en kanal eller stabel, beregnes ved anvendelse en af følgende metoder:
| — | metode A, hvor anodeeffektminutter pr. celledøgn registreres |
|---|
| — | metode B, hvor anodeeffektoverspænding registreres. |
|---|
Der anvendes følgende ligninger til bestemmelse af PFC-emissioner:
| CF4 emissioner [t] = AEM × (SEFCF4 /1 000) × PrAl | (Ligning 21) |
|---|---|
| C2F6 emissioner [t] = CF4 emissioner × FC2 F6 | (Ligning 22) |
hvor:
AEM er anodeeffektminutter/celledøgn
SEFCF4 er hældningsemissionsfaktoren udtrykt i (kg CF4/t produceret Al)/(anodeeffektminutter/celledøgn). Hvis der anvendes forskellige celletyper, kan der anvendes forskellige SEF-værdier efter behov
PrAl er fremstillingen af primært aluminium [t] i rapporteringsperioden, og
FC2 F6 er vægtbrøkdelen af C2F6 [t C2F6/t CF4].
Anodeeffektminutter pr. celledøgn udtrykker hyppigheden af anodeeffekter (antal anodeeffekter/celledøgn) ganget med anodeeffekternes gennemsnitlige varighed (anodeeffektminutter/forekomst):
| AEM = hyppighed × gennemsnitsvarighed | (Ligning 23) |
|---|
Emissionsfaktor: Emissionsfaktoren for CF4 (hældningsemissionsfaktoren SEFCF4 ) udtrykker den mængde [kg] CF4, der udledes pr. ton fremstillet aluminium for hvert anodeeffektminut pr. celledøgn. Emissionsfaktoren (vægtandelen af FC2 F6 ) for C2F6 udtrykker den mængde [kg] C2F6, der udledes i forhold til den mængde [kg] CF4, der udledes.
Minimumskrav: Der anvendes teknologispecifikke emissionsfaktorer fra tabel 2 i dette punkt.
Anbefalet forbedring: Der fastlægges anlægsspecifikke emissionsfaktorer for CF4 og C2F6 på grundlag af kontinuerlige eller periodiske feltmålinger. Til bestemmelse af disse emissionsfaktorer anvendes industriens bedste praksis, især de seneste retningslinjer fra International Aluminium Institute. Emissionsfaktoren skal også tage hensyn til emissioner i forbindelse med andre virkninger end anodeeffekter. Emissionsfaktorerne fastsættes med en usikkerhed på højst ± 15 %. Emissionsfaktorerne fastsættes mindst en gang hvert tredje år eller oftere, hvor relevante anlægsændringer gør det nødvendigt. Ved relevante ændringer forstås en ændring i fordelingen af anodeeffekternes varighed og en ændring af reguleringsalgoritmen, der indvirker på fordelingen af forskellige anodeeffekttyper eller karakteren af rutinen for terminering af anodeeffekter.
Tabel 2
Teknologispecifikke emissionsfaktorer for aktivitetsdata til hældningsmetoden
| Teknologi | Emissionsfaktor for CF4 (SEFCF4 ) [(kg CF4/t Al) / (AE-min/celledøgn)] | Emissionsfaktor for C2F6 (FC2 F6 ) [t C2F6/ t CF4] |
|---|---|---|
| Legacy Point Feed Pre Bake (PFPB L) | 0,122 | 0,097 |
| Modern Point Feed Pre Bake (PFPB M) | 0,104 | 0,057 |
| Modern Point-Fed Prebake without fully automated anode effect intervention strategies for PFC emissions (PFPB MW) | – | – |
| Centre Worked Prebake (CWPB) | 0,143 | 0,121 |
| Side Worked Prebake (SWPB) | 0,233 | 0,280 |
| Vertical Stud Søderberg (VSS) | 0,058 | 0,086 |
| Horizontal Stud Søderberg (HSS) | 0,165 | 0,077 |
Til overspændingsmetoden anvendes følgende ligninger:
| CF4 emissioner [t] = OVC × (AEO/CE) × PrAl × 0,001 | (Ligning 24) |
|---|---|
| C2F6 emissioner [t] = CF4 emissioner × FC2 F6 | (Ligning 25) |
hvor:
OVC er overspændingskoefficienten (»emissionsfaktor«) udtrykt som kg CF4 pr. ton fremstillet aluminium pr. mV overspænding
AEO er anodeeffektoverspændingen pr. celle [mV] bestemt som integralet af (tid × spænding over målspændingen) divideret med dataindsamlingens varighed (tiden)
CE er det gennemsnitlige strømudbytte af aluminiumproduktionen [%]
PrAl er den årlige fremstilling af primær aluminium [t], og
FC2 F6 er vægtbrøkdelen af C2F6 [t C2F6/t CF4].
Udtrykket AEO/CE (anodeeffektoverspænding/strømudbytte) betegner den tidsintegrerede gennemsnitlige anodeeffektoverspænding [mV overspænding] pr. gennemsnitligt strømudbytte [%].
Minimumskrav: Der anvendes teknologispecifikke emissionsfaktorer fra dette bilags tabel 3.
Anbefalet forbedring: Der anvendes anlægsspecifikke emissionsfaktorer til CF4 [(kg CF4/t Al)/(mV)] og C2F6 [t C2F6/t CF4], som er fastlagt på grundlag af kontinuerlige eller periodiske feltmålinger. Til bestemmelse af disse emissionsfaktorer anvendes industriens bedste praksis, især de seneste retningslinjer fra International Aluminium Institute. Emissionsfaktorerne fastsættes med en usikkerhed på højst ± 15 % hver. Emissionsfaktorerne fastsættes mindst en gang hvert tredje år eller oftere, hvor relevante anlægsændringer gør det nødvendigt. Ved relevante ændringer forstås en ændring i fordelingen af anodeeffekternes varighed eller en ændring af reguleringsalgoritmen, der indvirker på fordelingen af forskellige anodeeffekttyper eller karakteren af rutinen for terminering af anodeeffekter.
Tabel 3
Teknologispecifikke emissionsfaktorer for aktivitetsdata til overspændingsmetoden
| Teknologi | Emissionsfaktor for CF4 [(kg CF4/t Al) / mV] | Emissionsfaktor for C2F6 [t C2F6/ t CF4] |
|---|---|---|
| Centre Worked Prebake (CWPB) | 1,16 | 0,121 |
| Side Worked Prebake (SWPB) | 3,65 | 0,252 |
CO2e-emissioner beregnes på grundlag af CF4- og C2F6-emissioner som følger ved brug af de globale opvarmningspotentialer, der er anført i dette bilags punkt G.
| PFC-emissioner [t CO2e] = CF4-emissioner [t] × GWPCF4 + C2F6-emissioner [t] × GWPC2 F6 | (Ligning 26) |
|---|
Indeholdt CO2, som overføres til et anlæg, herunder CO2 indeholdt i naturgas, røggas (herunder højovnsgas eller koksovnsgas) eller i materiale, der tilføres processen (herunder syntesegas), medregnes i den pågældende kildestrøms emissionsfaktor.
Hvis indeholdt CO2, som overføres fra et anlæg, udledes (f.eks. ved udluftning eller afbrænding), tælles det dog som emissioner fra anlægget, hvor det opstår.
| | 1) | I følgende tilfælde kan CO2, der stammer fra fossilt kulstof, forbrænding eller processer, der fører til procesemissioner, eller som er importeret fra andre anlæg, herunder i form af iboende CO2, medregnes som ikke-udledt, forudsat at punkt 2 er overholdt: a) hvis CO2 anvendes i anlægget eller overføres fra anlægget til et af følgende: — et anlæg med henblik på CO2-opsamling, som overvåger emissioner med henblik på denne forordning — et anlægs- eller transportnet med henblik på langtidsgeologisk lagring af CO2, som overvåger emissioner med henblik på denne forordning — et lagringssted med henblik på langtidsgeologisk lagring, som overvåger emissioner med henblik på denne forordning, på betingelser svarende til dem, der er fastsat i EU-lovgivningen. b) hvis CO2'et anvendes i anlægget eller overføres fra anlægget til en enhed, der overvåger emissioner med henblik på denne forordning, for at fremstille produkter, hvor kulstoffet fra CO2 permanent er kemisk bundet, så det ikke udledes til atmosfæren under normal brug, herunder enhver normal aktivitet, der finder sted efter produktets levetid, som defineret i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2024/2620 . | | | -- | ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |
| | 2) | CO2, der overføres til et andet anlæg med de formål, som er angivet i punkt 1, kan kun medregnes som ikke-udledt i det omfang, der er fremlagt dokumentation på tværs af hele opbevaringskæden til lagringslokaliteten eller anlægget for CO2-anvendelse, herunder eventuelle transportoperatører, for den andel af CO2, der faktisk er lagret eller anvendt til fremstilling af kemisk stabile produkter sammenlignet med den samlede mængde CO2, der overføres fra det oprindelige anlæg. Desuden skal anlægsoperatørerne overholde overvågningsreglerne i punkt B.8.3. | | | -- | -------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |
Identiteten og kontaktoplysningerne på den ansvarlige for de modtagende anlæg eller enheder fastlægges klart i overvågningsplanen. Mængden af CO2, der anses for ikke-udledt, rapporteres i emissionsrapporten i henhold til bilag IV.
Identiteten og kontaktoplysningerne på den ansvarlige for de anlæg eller enheder, hvorfra CO2 er modtaget, skal være klart fastlagt i overvågningsplanen. Mængden af modtaget CO2 rapporteres i emissionsrapporten i henhold til bilag IV.
Til bestemmelse af mængden af CO2, der overføres fra et anlæg til et andet, anvendes en målebaseret metode.
For mængden af CO2, der er kemisk bundet i produkter permanent, anvendes der en beregningsbaseret metode, fortrinsvis ved brug af en massebalance. De anvendte kemiske reaktioner og alle relevante støkiometriske faktorer fastlægges i overvågningsplanen.
Hvis CO2 anvendes til formålene i punkt 1 i afsnit B.8.2., anvendes overvågningsmetoderne i punkt 21-23 i bilag IV til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066 .
Forbrændingsemissioner omfatter alle CO2-emissioner fra forbrænding af kulstofholdige brændsler, herunder affald, uafhængigt af enhver anden klassificering af sådanne emissioner eller brændsler. Hvis det er uklart, om et materiale fungerer som brændsel eller som procesinput, f.eks. til at reducere metalmalme, overvåges dette materiales emissioner på samme måde som forbrændingsemissioner. Alle stationære forbrændingsenheder tages i betragtning, herunder kedler, brændere, turbiner, varmeapparater, industriovne, forbrændingsovne, sintringsovne, brændeovne, tørreovne, motorer, brændselsceller, kemisk looping forbrænding, gasflaring og termiske eller katalytiske efterbrændere.
Overvågningen omfatter endvidere CO2-procesemissioner fra røggasvaskning, især CO2 fra kalksten eller andre karbonater til afsvovling og lignende vaskning, og fra urinstof anvendt i de-NOx-enheder.
CO2-procesemissioner fra brugen af karbonat til syregasvask fra røggasstrømmen beregnes på grundlag af forbrugt karbonat (metode A). Ved afsvovling kan beregningen alternativt baseres på den producerede mængde gips (metode B). I sidstnævnte tilfælde er emissionsfaktoren det støkiometriske forhold mellem tør gips (CaSO4×2H2O) og udledt CO2: 0,2558 t CO2/t gips.
Hvis urinstof anvendes som reduktionsmiddel i en de-NOx-enhed beregnes proces-CO2-emissioner fra brugen heraf ved hjælp af metode A ved anvendelse af en emissionsfaktor baseret på det støkiometriske forhold på 0,7328 t CO2/t urinstof.
Ved beregning af emissioner fra gasflaring er rutinemæssig flaring og driftsmæssig flaring (»trips«, opstart og nedlukning samt nødudslip) omfattet. Indeholdt CO2 i de afbrændte gasser indregnes.
Hvis mere nøjagtig overvågning ikke er teknisk muligt eller vil føre til urimelige omkostninger, anvendes der en referenceemissionsfaktor på 0,00393 t CO2/Nm3, afledt af forbrænding af ren ethan, der bruges som en konservativ reference for flaregasser.
Det er en anbefalet forbedring at fastlægge anlægsspecifikke emissionsfaktorer udledt af et skøn over flarestrømmens molekylvægt ved brug af procesmodellering på grundlag af industriens standardmodeller. Ved indregning af strømmens sammensætning og molekylvægten af hver delstrøm i den, opnås et vægtet årsgennemsnit for flaregassens molekylvægt.
Hvad angår aktivitetsdata er det acceptabelt med en højere måleusikkerhed end for andre forbrændte brændsler.
Hvis metode A (baseret på mængden af materiale, ovnen tilføres) anvendes til at bestemme procesemissioner, gælder følgende særlige regler:
| — | Når cementovnstøv (elfilterstøv) eller bypass-støv forlader ovnsystemet, betragtes de relaterede mængder af råmateriale ikke som materiale tilført ovnen. Emissioner fra elfilterstøv beregnes særskilt i overensstemmelse med punkt B.9.2.3. |
|---|
| — | Råmaterialet kan specificeres som helhed eller som separate tilførte materialer, idet det undgås at dobbelttælle eller udelade recirkulations- eller bypass-materiale. Hvis aktivitetsdata opgøres på basis af fremstillede klinker, kan nettomængden af råmateriale opgøres ved empirisk at opgøre et anlægsspecifikt forhold mellem råmateriale og klinker. Dette forhold skal ajourføres mindst en gang om året ud fra industriens retningslinjer for bedste praksis. |
|---|
Hvis metode B (baseret på klinkerfremstilling) anvendes til at bestemme procesemissioner, gælder følgende særlige regler:
Aktivitetsdata opgøres som klinkefremstilling [t] for rapporteringsperioden ved hjælp af en af følgende metoder:
| — | ved direkte vejning af klinkerne |
|---|
| — | ud fra mængden af leveret cement baseret på materialebalance ved indregning af afsendte og leverede klinker samt udsving i lagerbeholdning af klinker i følgende formel: (Ligning 27) – hvor: – Cliprod er mængden af fremstillede klinker udtrykt i ton – Cemdeliv er mængden af cementleverancer udtrykt i ton – CemSV er udsvingene i cementbeholdningen udtrykt i ton – CCR er forholdet mellem klinker og cement (ton klinker pr. ton cement) – Clis er mængden af leverede klinker udtrykt i ton – Clid er mængden af afsendte klinker udtrykt i ton, og – CliSV er mængden af udsving i beholdningen af klinker udtrykt i ton. |
|---|
Forholdet mellem klinker og cement bestemmes enten særskilt for hver enkelt cementprodukt på grundlag af laboratorieanalyser i overensstemmelse med punkt B.5.4 eller beregnes som forholdet ud fra forskellen mellem cementleveringer og beholdningsudsving og alle materialer, der anvendes som tilsætningsmidler til cementen, herunder bypass-støv og elfilterstøv.
Som minimumskrav til bestemmelse af emissionsfaktoren anvendes der en standardværdi på 0,525 t CO2/t klinker.
CO2-procesemissioner fra bypass-støv eller elfilterstøv, der forlader ovnsystemet, tilføjes emissionerne, korrigeret for et delvist kalcineringsforhold af elfilterstøv.
Minimumskrav: Der anvendes en emissionsfaktor på 0,525 t CO2/t støv.
Anbefalet forbedring: Emissionsfaktoren (EF) bestemmes mindst én gang årligt i overensstemmelse med bestemmelserne i punkt B.5.4 og ved hjælp af følgende formel:
| | (Ligning 28) | | | ------------ |
hvor:
EFCKD er emissionsfaktoren for delvist kalcineret elfilterstøv [t CO2/t elfilterstøv (CKD)]
EFCli er den anlægsspecifikke emissionsfaktor for klinker [t CO2/t klinker], og
d er kalcineringen af elfilterstøv (frigivet CO2 i % af samlet mængde CO2 fra karbonater i råmaterialerne).
N2O-emissioner bestemmes ved hjælp af en målebaseret metode. N2O-koncentrationer i røggassen fra hver emissionskilde måles på et repræsentativt punkt efter NOx/N2O-rensningsudstyret, hvis et sådant findes. Der anvendes teknikker, der kan måle N2O-koncentrationer for alle emissionskilder, rensede som urensede. Alle målinger henføres til tør gas, hvor det er nødvendigt, og rapporteres på ensartet måde.
Til overvågning af røggasstrømmen anvendes massebalancemetoden i punkt B.6.2.5, medmindre dette ikke er teknisk muligt. I dette tilfælde anvendes en alternativ metode, herunder en massebalancemetode baseret på væsentlige parametre, f.eks. tilført ammoniakmængde, eller strømningsbestemmelse ved kontinuerlig strømningsmåling af emissionerne.
Røggasstrømningen beregnes efter følgende formel:
| Vflue gas flow [Nm3/h] = Vair × (1 – O2,air) / (1 – O2,flue gas) | (Ligning 29) |
|---|
hvor:
Vair er den samlede tilførte luftmængde i Nm3/h ved standardbetingelser
O2,air er volumenbrøkdelen af O2 i tør luft (= 0,2095), og
O2,flue gas er volumenbrøkdelen af O2 i røggas.
Vair beregnes som summen af alle luftstrømme, der føres ind i salpetersyrefremstillingsenheden, især primær og sekundær tilførselsluft, og tætningsluft, hvor det er relevant.
Alle målinger henføres til tør gas og rapporteres på ensartet måde.
Hvis det er nødvendigt for at beregne røggasstrømmen i overensstemmelse med punkt B.9.3.2, måles oxygenkoncentrationerne i røggassen under anvendelse af kravene i punkt B.6.2.2. Alle målinger henføres til tør gas og rapporteres på ensartet måde.
Alle anførte mængder af målelig varme henviser altid til nettomængden af målelig varme, bestemt som varmeindholdet (entalpi) af varmestrømmen overført til den varmeforbrugende proces eller eksterne bruger minus den tilbageførte strøms varmeindhold.
Varmeforbrugende processer, der er nødvendige for varmeproduktionen og -distributionen, såsom afluftning, behandling af spædevand og udblæsning, tages i betragtning i varmesystemets effektivitet og medregnes i varernes indlejrede emissioner.
Hvis det samme varmemedie anvendes i flere på hinanden følgende processer og dets varme forbruges fra forskellige temperaturniveauer, opgøres den forbrugte varmemængde i den enkelte varmeforbrugende proces særskilt, medmindre processerne er en del af de samme varers samlede fremstillingsproces. Genopvarmning af varmebæreren mellem på hinanden følgende varmeforbrugende processer behandles som supplerende varmeproduktion.
Hvis varme anvendes til køling gennem en absorptionskøleproces, betragtes denne køleproces som den varmeforbrugende proces.
Ved udvælgelsen af datakilder til opgørelse af energistrømme i henhold til artikel 4 tages følgende metoder til bestemmelse af nettomængder af målelig varme i betragtning:
I forbindelse med denne metode måles alle relevante parametre, navnlig temperatur, tryk og varmebærerens tilstand for såvel overført som tilbageført varme. For så vidt angår damp henviser mediets tilstand til dets mætning eller grad af overhedning. Varmemediets (volumetriske) strømningshastighed måles. Baseret på de målte værdier bestemmes entalpien og varmeoverførselsmediets specifikke volumen ved hjælp af passende damptabeller eller teknisk software.
Mediets massestrømningshastighed beregnes som
| | (Ligning 30) | | | ------------ |
hvor:
er massestrømningshastigheden i kg/s
er den volumetriske strømningshastighed i m3/s, og
v er det specifikke volumen i m3/kg.
Da massestrømningshastigheden er den samme for varmebæreren for overført og tilbageført varme, beregnes varmestrømningshastigheden ud fra forskellen i entalpi mellem den overførte og den tilbageførte varmestrøm som følger:
| | (Ligning 31) | | | ------------ |
hvor:
er varmestrømningshastigheden i kJ/s
hflow er entalpien i den overførte strømning i kJ/kg
hreturn er entalpien i tilbageførslen i kJ/kg, og
er massestrømningshastigheden i kg/s.
I tilfælde af damp eller varmt vand, der anvendes som varmebærer, hvor kondensatet ikke tilbageføres, eller hvor det ikke er muligt at anslå det tilbageførte kondensats entalpi, bestemmes hreturn på grundlag af temperaturen 90 °C.
Hvis massestrømningshastighederne vides ikke at være identiske, gælder følgende:
| — | hvis der foreligger dokumentation for, at kondensatet forbliver i produktet (f.eks. i »levende« dampinjektionsprocesser), fratrækkes kondensatets entalpimængde ikke |
|---|
| — | hvis varmebæreren vides at være tabt (f.eks. på grund af lækager eller udsivning), fratrækkes en anslået massestrøm fra varmebærerens massestrøm. |
|---|
Ved bestemmelsen af den årlige nettovarmestrøm på grundlag af ovenstående data anvendes en af følgende metoder, afhængigt af tilgængeligt måle- og databehandlingsudstyr:
| — | bestemmelse af årlige gennemsnitsværdier for parametrene til bestemmelse af den årlige gennemsnitlige entalpi for varmebæreren for overført og tilbageført varme ganget med den samlede årlige massestrøm ved brug af ligning 31 |
|---|
| — | bestemmelse af timeværdier for varmestrømmen og sammenlægning af disse værdier over varmesystemets samlede årlige driftstid. Afhængigt af databehandlingssystemet kan timeværdier erstattes af andre tidsintervaller, alt efter hvad der er relevant. |
|---|
Mængden af målelig nettovarme bestemmes på grundlag af brændselsinputtet og varmeproduktionens og -transmissionens målte virkningsgrad:
| | (Ligning 32) | | | ------------ | | | (Ligning 33) |
hvor:
Q er mængden af varme udtrykt i TJ
ηH er den målte effektivitet af varmeproduktionen og -transmissionen
EIn er energitilførslen fra brændsler
ADi er de årlige aktivitetsdata (dvs. forbrugte mængder) af brændsler i, og
NCVi er brændslets nedre brændværdi i.
Værdien af ηΗ måles enten over en forholdsvis lang periode, hvor der i tilstrækkelig grad tages hensyn til anlæggets belastning, eller hentes fra fabrikantens dokumentation. I denne forbindelse tages der hensyn til den særlige delbelastningskurve ved hjælp af en årlig belastningsfaktor som følger:
| | (Ligning 34) | | | ------------ |
hvor:
LF er belastningsfaktoren,
EIn er energitilførslen som bestemt ved hjælp af ligning 33 i rapporteringsperioden, og
EMax er den maksimale brændstoftilførsel, hvis den varmeproducerende enhed havde kørt med 100 % nominel belastning i hele kalenderåret.
Virkningsgraden beregnes ud fra den antagelse, at alt kondensat tilbageføres. Det tilbageførte kondensat antages at have en temperatur på 90 °C.
Denne metode er identisk med metode 3, men der anvendes en referencevirkningsgrad på 70 % (ηRef,H = 0,7) i ligning 32.
Hvor et anlæg forbruger målelig varme produceret fra andre eksoterme kemiske processer end forbrænding, såsom i fremstilling af ammoniak eller salpetersyre, bestemmes den forbrugte varmemængde separat fra anden målelig varme, og dette varmeforbrug tildeles nul CO2e-emissioner.
Emissionerne vedrørende elproduktion eller -forbrug beregnes ved hjælp af følgende ligning:
| | (Ligning 35) | | | ------------ |
hvor:
Em el er emissionerne relateret til produceret eller forbrugt elektricitet udtrykt i t CO2
E el er den producerede eller forbrugte elektricitet udtrykt i MWh, og
EF el er emissionsfaktoren for anvendt elektricitet udtrykt i CO2/MWh.
Til bestemmelse af de specifikke indlejrede emissioner for elektricitet, der importeres til Unionens toldområde, finder kun direkte emissioner anvendelse i overensstemmelse med punkt 2 i bilag IV til forordning (EU) 2023/956.
Emissionsfaktoren til beregning af de specifikke indlejrede emissioner for elektricitet fastsættes som følger:
| — | den specifikke standardværdi for et tredjeland, en gruppe af tredjelande eller en region i et tredjeland anvendes som den relevante CO2-emissionsfaktor som angivet i punkt D.2.1. |
|---|
| — | hvis ikke der foreligger nogen specifik standardværdi i henhold til litra a), anvendes CO2-emissionsfaktoren i EU som angivet i punkt D.2.2. |
|---|
| — | hvis et land eller en gruppe af tredjelande fremlægger tilstrækkelig dokumentation baseret på officielle og offentlige oplysninger, der påviser, at CO2-emissionsfaktoren i tredjelandet, gruppen af tredjelande eller regionen i et tredjeland, hvorfra elektricitet importeres, er lavere end værdierne i overensstemmelse med litra a) og b), og hvis betingelserne i afsnit D.2.3 er opfyldt, anvendes den fastsatte alternative standardværdi på grundlag af de tilgængelige og pålidelige data |
|---|
| — | en godkendt CBAM-klarerer kan anvende faktiske indlejrede emissioner i stedet for standardværdier til beregning af indlejrede emissioner af den importerede elektricitet, hvis det kan påvises, ved hjælp af de dokumentationselementer, der er beskrevet i dette bilags punkt D.2.4, at de kumulative kriterier i punkt 5, litra a)-d), i bilag IV til forordning (EU) 2023/956 er opfyldt, og beregningen er baseret på data fastlagt af producenten af elektriciteten i henhold til dette bilag, beregnet ved hjælp af dette bilags punkt D.4.1 eller D.4.2. |
|---|
I overensstemmelse med punkt 4.2.1 i bilag IV til forordning (EU) 2023/956 anvendes CO2-emissionsfaktorer i tredjelandet, gruppen af tredjelande eller regionen i et tredjeland baseret på de bedste data, der er tilgængelige for Kommissionen.
I henhold til punkt 4.2.2 i bilag IV til forordning (EU) 2023/956 finder CO2-emissionsfaktoren i Unionen anvendelse.
Med henblik på punkt c) i afsnit D.2 kan der anvendes alternative standardværdier for elektricitet, der importeres fra et givet tredjeland i et givet år, hvis et tredjeland eller en gruppe af tredjelande senest den 30. juni i det pågældende år forelægger Kommissionen datasæt fra pålidelige alternative officielle kilder, herunder nationale statistikker, der dokumenterer, at CO2-emissionsfaktoren beregnet på grundlag af ligning 36 og 37 er lavere end CO2-emissionsfaktoren fastsat i overensstemmelse med bilag IV til forordning (EU) 2023/956. Hvis Kommissionen anser de fremlagte alternative officielle kilder for pålidelige, ændrer den, hvor det er muligt, senest den 30. juni det følgende år, de relevante standardværdier. De ændrede standardværdier finder anvendelse på elektricitet, der importeres i det år, hvor datasættene fra alternative officielle kilder blev forelagt.
Hvis et tredjeland eller en gruppe af tredjelande leverer datasæt fra alternative officielle kilder efter den 30. juni i et givet år, og Kommissionen anser dem for pålidelige, ændrer den, hvor det er muligt, senest den 30. juni i det andet år efter det år, hvor datasættene fra alternative officielle kilder blev leveret, de relevante standardværdier. De ændrede standardværdier finder anvendelse på elektricitet, der importeres i året efter det år, hvor datasættene fra alternative officielle kilder blev leveret. Hvis Kommissionen formår at ændre de relevante standardværdier i året efter det år, hvor datasættene fra alternative officielle kilder blev leveret, og inden fristen for indgivelse af CBAM-angivelser i overensstemmelse med artikel 6 i forordning (EU) 2023/956, finder de ændrede standardværdier anvendelse på elektricitet, der importeres i det år, hvor datasættene fra alternative officielle kilder blev leveret.
Den alternative CO2-emissionsfaktor beregnes på grundlag af gennemsnittet af de årlige CO2-emissionsfaktorer for den seneste femårsperiode, for hvilken der foreligger pålidelige data.
Til dette formål skal de årlige CO2-emissionsfaktorer beregnes på grundlag af følgende ligning:
| | (Ligning 36) | | | ------------ |
hvor:
Em el,y er den årlige CO2-emissionsfaktor for alle fossile brændselsteknologier i det givne år i det tredjeland, den gruppe af tredjelande eller den region i et tredjeland, der kan eksportere elektricitet til EU
E el,y er den samlede bruttoelproduktion fra alle fossile brændselsteknologier i det år, EF i er CO2-emissionsfaktoren for hver fossil brændselsteknologi »i«, og
E el,i,y er den årlige bruttoelproduktion for hver fossil brændselsteknologi »i«.
CO2-emissionsfaktoren beregnes som et glidende gennemsnit af disse år begyndende med det indeværende år minus to, baseret på følgende ligning:
| | (Ligning 37) | | | ------------ |
hvor:
Em el er CO2-emissionsfaktoren, der stammer fra det glidende gennemsnit af de årlige CO2-emissionsfaktorer for de fem foregående år, startende fra indeværende år minus to år, indtil indeværende år minus seks år
Em el,y er CO2-emissionsfaktoren for hvert år »i«
i er det variable indeks for de år, der tages i betragtning, og
y er det indeværende år.
Hvis der foreligger nyere, pålidelige data, kan det glidende gennemsnit begynde fra det indeværende år minus ét år og fortsætte til det indeværende år minus fem år.
I henhold til punkt 5 i bilag IV til forordning (EU) 2023/956 kan en godkendt CBAM-klarerer anvende faktiske indlejrede emissioner i stedet for standardværdier til beregning af indlejrede emissioner for den importerede elektricitet, hvis de kumulative kriterier i litra a)-d), som er angivet i det afsnit, er opfyldt.
Følgende dokumentation skal fremlægges for at påvise, at de kriterier, der er nødvendige for at begrunde anvendelsen af faktiske emissioner, er opfyldt i henhold til punkt 5 i bilag IV til forordning (EU) 2023/956.
| — | For kriterium a) som fastlagt i punkt 5 i bilag IV til forordning (EU) 2023/956: a) kontraktmæssig dokumentation, der påviser eksistensen af en elkøbsaftale, som er indgået direkte mellem den godkendte CBAM-klarerer og en elproducent beliggende i et tredjeland med henblik på fysisk levering af elektricitet. Elkøbsaftalen skal være gældende på tidspunktet for importen af elektricitet, for hvilken der gøres krav på faktiske emissioner, og skal mindst dække den mængde elektricitet, for hvilken der gøres krav på faktiske emissioner. Hvis elkøbsaftalen er indgået gennem en formidler, skal den kontraktmæssige dokumentation påvise, at der kun er indgået én enkelt kontrakt mellem de tre kontraherende parter. |
|---|
| — | For kriterium b) som fastlagt i punkt 5 i bilag IV til forordning (EU) 2023/956 en af følgende: a) enkeltlinjediagram, der viser, at der findes en direkte forbindelse mellem det anlæg, der producerer elektricitet, og Unionens transmissionssystem b) skriftlig dokumentation, enten fra transmissionssystemdriftslederen eller fra en anden enhed med adgang til relevante oplysninger, hvoraf det fremgår, at der på eksporttidspunktet, fastlagt på timebasis, ikke var nogen fysisk netoverbelastning på noget punkt i nettet mellem anlægget og Unionens transmissionssystem. |
|---|
| — | For kriterium c) som fastlagt i punkt 5 i bilag IV til forordning (EU) 2023/956: a) data, der viser, at det anlæg, der producerer elektricitet, ikke udleder mere end 550 gram CO2 af fossil brændselsoprindelse pr. kilowatt-time elektricitet. |
|---|
| — | For kriterium d) som fastlagt i punkt 5 i bilag IV til forordning (EU) 2023/956: a) skriftlig dokumentation enten fra den person, der har nomineret den relevante kapacitet på samkøringsforbindelsen, eller fra den relevante transmissionssystemoperatør, som dokumenterer, at en given mængde elektricitet er blevet nomineret i oprindelseslandet, bestemmelseslandet og, hvis relevant, hvert transitland, og som dokumenterer den periode, som nomineringen af kapacitet vedrører, og b) data fra et intelligent målersystem, der påviser, at produktionen af en tilsvarende mængde elektricitet fra anlægget fandt sted inden for samme måleperiode som nomineringen af kapaciteten. Denne periode må ikke overstige en time. |
|---|
| — | For kriterium e) som fastlagt i punkt 5 i bilag IV til forordning (EU) 2023/956: a) månedlige foreløbige rapporter, der indeholder de dokumentationselementer, der er fastsat i dette punkt, og som viser, hvordan kriterium a)-d) som fastlagt i punkt 5 i bilag IV til forordning (EU) 2023/956 er opfyldt. |
|---|
Med henblik på bestemmelse af indlejrede emissioner gælder måling af elmængder for reel effekt og ikke tilsyneladende effekt (kompleks effekt). Det er kun den aktive effektkomponent, der måles, og den reaktive effekt ses der bort fra.
For fremstilling af elektricitet refererer aktivitetsniveauet til nettoelektricitet, der forlader kraftværkets eller kraftvarmeenhedens systemgrænser, efter fradrag af internt forbrugt elektricitet.
Emissionsfaktorer for elektricitet bestemmes ud fra enten:
| — | den gennemsnitlige emissionsfaktor for oprindelseslandets elnet, der fremgår af bilag IV til forordning (EU) 2023/956 eller |
|---|
| — | hvis der på grundlag af officielle og offentlige oplysninger forelægges tilstrækkelig dokumentation for, at den gennemsnitlige emissionsfaktor for elnettet i et tredjeland eller en gruppe af tredjelande, hvor elektriciteten er produceret, er lavere end de værdier, der er fastsat i overensstemmelse med litra a), fastsættes der en alternativ standardværdi i overensstemmelse med punkt D.4.4. |
|---|
| — | faktiske emissionsfaktorer for elektricitet kan anvendes i overensstemmelse med punkt D.4.1-D.4.3. |
|---|
Hvis kriterierne for anvendelse af faktiske emissioner for elektricitet eller indirekte emissioner, jf. bilag IV til forordning (EU) 2023/956, er opfyldt, fastsættes for elektricitet, der produceres ved forbrænding af brændsler, bortset fra elektricitet produceret ved kraftvarmeproduktion, emissionsfaktoren for elektricitet EFEl på grundlag af det relevante brændselsmiks, og emissionerne fra elproduktionen beregnes som:
| EFEl = (Σ ADi × NCVi × EFi + EmFGC)/ElprodIs | (Ligning 38) |
|---|
hvor:
ADi er de årlige aktivitetsdata (dvs. forbrugte mængder) af de brændsler i, der bruges til elproduktion udtrykt i ton eller Nm3
NCVi er brændslernes nedre brændværdi i udtrykt i TJ/t eller TJ/Nm3
EFi er brændslernes emissionsfaktorer i udtrykt i t CO2/TJ
EmFGC er procesemissioner fra røggasvaskning udtrykt i t CO2, og
Elprod er nettomængden af fremstillet elektricitet udtrykt i MWh. Den kan omfatte mængder af elektricitet produceret fra andre kilder end forbrænding af brændsler.
Hvis en spildgas er en del af den anvendte brændstofblanding, og hvis emissionsfaktoren for spildgassen er højere end standardemissionsfaktoren for naturgas angivet i tabel 1 under punkt G, bruges denne standardemissionsfaktor til at beregne EFEl i stedet for spildgassens emissionsfaktor.
Hvis kriterierne for anvendelse af faktiske emissioner for indirekte emissioner, jf. bilag IV til forordning (EU) 2023/956, er opfyldt, fastsættes emissionsfaktoren for elproduktion ved kraftvarmeproduktion i overensstemmelse med punkt A.2.2 i bilag III.
I henhold til punkt 6 i bilag IV til forordning (EU) 2023/956 kan en godkendt CBAM-klarerer anvende faktiske indlejrede emissioner i stedet for standardværdier til beregning af indlejrede indirekte emissioner, hvis de krævede kriterier er opfyldt. Hvis kriterierne er opfyldt, skal emissionsfaktoren fastsættes i overensstemmelse med punkt D.4.1 eller D.4.2 i dette bilag.
Følgende dokumentation skal fremlægges for at påvise, at de kriterier, der er nødvendige for at begrunde anvendelsen af faktiske indlejrede emissioner for indirekte emissioner i henhold til punkt 6 i bilag IV til forordning (EU) 2023/956, er opfyldt.
| — | For at påvise en direkte teknisk forbindelse: a) enkeltlinjediagram, der viser, at der findes en direkte teknisk forbindelse mellem det anlæg, hvor den importerede vare produceres, og elproduktionskilden b) data fra et intelligent målersystem, der viser, at den mængde elektricitet, for hvilken de faktiske emissioner påberåbes, er produceret af det anlæg, der producerer elektricitet, som er forbundet via den direkte tekniske forbindelse, og som dokumenterer det tidsrum, hvor elproduktionen fandt sted, med henvisning til måleperioder på højst en time c) data fra et intelligent målersystem, der viser, at den mængde elektricitet, for hvilken de faktiske emissioner påberåbes, blev leveret inden for samme måleperiode på højst én time til et anlæg, der er tilsluttet via den direkte tekniske forbindelse og producerer en vare, der er opført i bilag I til forordning (EU) 2023/956 d) hvor den direkte tekniske forbindelse forbinder flere anlæg, der producerer elektricitet, med et eller flere anlæg, der producerer en vare, der er opført i bilag I til forordning (EU) 2023/956, skal der foreligge en kontrakt mellem driftslederne af de to anlæg, som kræver levering af mindst den mængde elektricitet, for hvilken de faktiske emissioner påberåbes, fra det ene anlæg til det andet. Hvis elproduktionsanlægget og det anlæg, der producerer en vare, der er opført i bilag I til forordning (EU) 2023/956, ejes af den samme juridiske enhed, skal der foreligge en koncernintern aftagsaftale, der kræver levering af mindst den tilsvarende mængde elektricitet. |
|---|
| — | Til dokumentation af en elkøbsaftale: a) kontraktlig dokumentation, der påviser eksistensen af en elkøbsaftale, som er indgået direkte mellem et anlæg, der producerer varer opført i bilag I til forordning (EU) 2023/956, og en elproducent beliggende i et tredjeland, med henblik på fysisk levering af elektricitet. Hvis elkøbsaftalen er indgået gennem en formidler, skal den kontraktmæssige dokumentation påvise, at der kun er indgået én enkelt kontrakt mellem de tre kontraherende parter b) data fra et intelligent målersystem, der dokumenterer, at en given mængde elektricitet er produceret af det anlæg, der producerer elektricitet, og dokumenterer produktionsperioden c) data fra et intelligent målersystem, der viser, at en tilsvarende mængde elektricitet blev leveret, inden for samme måleperiode, som ikke må overstige én time, til det anlæg, der producerer varer opført i bilag I til forordning (EU) 2023/956 d) skriftlig dokumentation, enten fra transmissionssystemoperatører, offentlige myndigheder eller fra andre kilder med relevante offentlige og pålidelige oplysninger, der påviser en fysisk nettilslutning mellem det anlæg, der producerer elektricitet, og det anlæg, der producerer varer opført i bilag I til forordning (EU) 2023/956. |
|---|
Med henblik på punkt 2 i afsnit D.4 kan der anvendes alternative standardværdier for elektricitet, der anvendes til produktion af varer, der importeres i løbet af et givet år, hvis et tredjeland eller en gruppe af tredjelande senest den 30. juni i det pågældende år forelægger Kommissionen datasæt fra pålidelige alternative officielle kilder, herunder nationale statistikker, der dokumenterer, at den femårige gennemsnitlige emissionsintensitet for tredjelandets elnet, der således er beregnet på grundlag af ligning 45 og 56, er lavere end den, der er fastsat i bilag IV til forordning (EU) 2023/956. Hvis Kommissionen anser de fremlagte alternative officielle kilder for pålidelige, ændrer den, hvor det er muligt, senest den 30. juni det følgende år, for det pågældende tredjeland eller gruppe af tredjelande, standardværdien for elektricitet. Den ændrede standardværdi finder anvendelse på elektricitet, der anvendes til produktion af varer, der importeres i løbet af det år, hvor datasættene fra alternative officielle kilder blev leveret.
Hvis et tredjeland eller en gruppe af tredjelande leverer datasæt fra alternative officielle kilder efter den 30. juni i et givet år, og Kommissionen anser dem for pålidelige, ændrer den, hvor det er muligt, senest den 30. juni i det andet år efter det år, hvor datasættene fra alternative officielle kilder blev leveret, for det pågældende tredjeland eller gruppe af tredjelande, standardværdien for elektricitet. Den ændrede standardværdi finder anvendelse på elektricitet, der anvendes til produktion af varer, som importeres i året efter det år, hvor datasættene fra alternative officielle kilder blev leveret. Hvis Kommissionen formår at ændre de relevante standardværdier i året efter det år, hvor datasættene fra alternative officielle kilder blev leveret, og inden fristen for indgivelse af CBAM-angivelser i overensstemmelse med artikel 6 i forordning (EU) 2023/956, finder de ændrede standardværdier anvendelse på elektricitet, der anvendes til produktion af varer, som importeres i det år, hvor datasættene fra alternative officielle kilder blev leveret.
Emissionsfaktoren skal beregnes på grundlag af det simple gennemsnit af emissionsfaktoren for den seneste femårsperiode forud for rapporteringen, for hvilken der foreligger pålidelige data.
Med henblik på beregning af alternative standardværdier skal Kommissionen beregne de årlige emissionsfaktorer og den respektive bruttoelproduktion i tredjelandet eller gruppen af tredjelande på grundlag af følgende ligning:
| | (Ligning 39) | | | ------------ |
hvor:
Em el,y er den årlige emissionsfaktor for alle elektricitetskilder i det pågældende år i tredjelandet
E el,y er den samlede bruttoelproduktion fra alle elektricitetskilder i det pågældende år EF i er emissionsfaktoren for hver elektricitetskilde »i«, og
E el,i,y er den årlige bruttoelproduktion for hver elektricitetskilde »i«.
Kommissionen beregner emissionsfaktoren som et glidende gennemsnit af disse år begyndende med det indeværende år minus to, baseret på følgende ligning:
| | (Ligning 40) | | | ------------ |
hvor:
Em el er emissionsfaktoren, der fremkommer som det glidende gennemsnit af emissionsfaktorerne for den femårsperiode, der begynder med det indeværende år minus to
Em el,y er emissionsfaktoren for hvert år »i«
i er det variable indeks for de år, der tages i betragtning, og
y er det indeværende år.
Hvis der foreligger nyere, pålidelige data, kan det glidende gennemsnit begynde fra det indeværende år minus ét år og fortsætte til det indeværende år minus fem år.
Mængden af hver prækursor, der forbruges i hver fremstillingsproces, skal fastsættes for at beregne de samlede indlejrede emissioner fra de komplekse varer, der fremstilles i overensstemmelse med punkt B i bilag III.
Hvis prækursorerne er omfattet af den samme fremstillingsproces i overensstemmelse med artikel 4, stk. 9, skal kun mængden af yderligere prækursor, der anvendes og opnås fra andre anlæg eller fra andre fremstillingsprocesser, fastsættes.
Den anvendte mængde og emissionsegenskaberne bestemmes særskilt for hver fremstillingsproces, som prækursoren stammer fra. De metoder, der anvendes til at bestemme de krævede data, fastlægges i anlæggets overvågningsplan under anvendelse af følgende bestemmelser:
1)
Hvis prækursoren er fremstillet i anlægget, men i en anden fremstillingsproces, som er tildelt ved anvendelse af artikel 4, omfatter de datasæt, som skal fastlægges: a) specifikke indlejrede direkte og indirekte gennemsnitlige emissioner for prækursoren i rapporteringsperioden udtrykt i ton CO2e pr. ton prækursor b) mængden af prækursor, der er anvendt i hver af anlæggets fremstillingsprocesser.
2)
Hvis prækursoren er hentet fra et andet anlæg, omfatter de datasæt, der fastlægges: a) oprindelseslandet for de importerede varer b) anlægget, hvor den er produceret, identificeret ved — det unikke anlægs-id, hvis tilgængeligt — den gældende FN-kode for handels- og transportlokationer (UN/LOCODE) for lokationen — en nøjagtig adresse og en engelsk udskrift og — anlæggets geografiske koordinater. c) Hvis prækursoren har oprindelse i tredjelande og territorier, der ikke er undtaget i henhold til punkt 1 i bilag III til forordning (EU) 2023/956: d) de anvendte fremstillingslinjer som defineret i bilag I e) værdierne af relevante specifikke parametre, der kræves til at bestemme de indlejrede emissioner, som anført i punkt 2 i bilag IV f) specifikke indlejrede direkte og indirekte gennemsnitlige emissioner for prækursoren i den seneste tilgængelige rapporteringsperiode udtrykt i ton CO2e pr. ton prækursor g) start- og slutdatoen for den rapporteringsperiode, der anvendes af det anlæg, hvorfra prækursoren blev opnået h) Hvis prækursoren har oprindelse i tredjelande og territorier, der er undtaget i henhold til punkt 1 i bilag III til forordning (EU) 2023/956, anses de specifikke indlejrede emissioner for at være nul. i) mængden af prækursor, der er anvendt i hver af anlæggets fremstillingsprocesser.
3)
For hver mængde prækursor, for hvilken der er modtaget ufuldstændige eller inkonklusive data i henhold til punkt 2, anvendes de gældende standardværdier, der fremgår af bilag IV til forordning (EU) 2023/956.
4)
Når en type prækursor fremstilles i forskellige fremstillingsprocesser, beregnes de specifikke indlejrede emissioner for denne prækursor som et vægtet gennemsnit af de forskellige fremstillingsprocesser.
Aktivitetsniveauet for en fremstillingsproces beregnes som den samlede masse af alle varer, der forlader fremstillingsprocessen i løbet af rapporteringsperioden målt i funktionelle enheder og i ton varer. Hvis fremstillingsprocesser er fastlagt således, at også fremstillingen af prækursorer er omfattet, undgås dobbelttælling ved kun at tælle de endelige produkter fra fremstillingsprocessen.
Kun varer, der kan sælges eller direkte anvendes som prækursor i en anden fremstillingsproces, tages i betragtning. Ikke-specifikke produkter, biprodukter, affald og skrot produceret i en fremstillingsproces, uanset om de returneres til fremstillingsprocesser, leveres til andre anlæg eller bortskaffes, indgår ikke i bestemmelsen af aktivitetsniveauet. De tildeles derfor indlejrede emissioner på nul, når de indgår i en anden fremstillingsproces.
Til bestemmelse af aktivitetsniveauer gælder de målekrav, der er fastsat i punkt B.4.
Tabel 1
Brændslers emissionsfaktorer relateret til nedre brændværdi (NCV) og nedre brændværdi pr. brændselsmasse
| Beskrivelse af brændselstype | Emissions-faktor (t CO2/TJ) | Nedre brændværdi (TJ/Gg) | Kilde |
|---|---|---|---|
| Råolie | 73,3 | 42,3 | IPCC 2006 GL |
| Orimulsion | 77,0 | 27,5 | IPCC 2006 GL |
| Naturligt forekommende flydende gas | 64,2 | 44,2 | IPCC 2006 GL |
| Motorbenzin | 69,3 | 44,3 | IPCC 2006 GL |
| Petroleum (andet end jetkerosine) | 71,9 | 43,8 | IPCC 2006 GL |
| Skiferolie | 73,3 | 38,1 | IPCC 2006 GL |
| Benzin/dieselolie | 74,1 | 43,0 | IPCC 2006 GL |
| Restbrændselsolie | 77,4 | 40,4 | IPCC 2006 GL |
| Flaskegas (LPG) | 63,1 | 47,3 | IPCC 2006 GL |
| Ethan | 61,6 | 46,4 | IPCC 2006 GL |
| Nafta | 73,3 | 44,5 | IPCC 2006 GL |
| Tjære | 80,7 | 40,2 | IPCC 2006 GL |
| Smøremidler | 73,3 | 40,2 | IPCC 2006 GL |
| Petroleumskoks | 97,5 | 32,5 | IPCC 2006 GL |
| Raffinaderiråmateriale | 73,3 | 43,0 | IPCC 2006 GL |
| Raffinaderigas | 57,6 | 49,5 | IPCC 2006 GL |
| Paraffinvoks | 73,3 | 40,2 | IPCC 2006 GL |
| Mineralsk terpentin og industrisprit (SBP) | 73,3 | 40,2 | IPCC 2006 GL |
| Andre mineralolieprodukter | 73,3 | 40,2 | IPCC 2006 GL |
| Antracit | 98,3 | 26,7 | IPCC 2006 GL |
| Kokskul | 94,6 | 28,2 | IPCC 2006 GL |
| Andet bituminøst kul | 94,6 | 25,8 | IPCC 2006 GL |
| Subbituminøst kul | 96,1 | 18,9 | IPCC 2006 GL |
| Brunkul | 101,0 | 11,9 | IPCC 2006 GL |
| Olieskifer og asfaltsand | 107,0 | 8,9 | IPCC 2006 GL |
| Stenkulsbriketter | 97,5 | 20,7 | IPCC 2006 GL |
| Koksovnskul og brunkulskoks | 107,0 | 28,2 | IPCC 2006 GL |
| Gaskoks | 107,0 | 28,2 | IPCC 2006 GL |
| Kultjære | 80,7 | 28,0 | IPCC 2006 GL |
| Gasværksgas | 44,4 | 38,7 | IPCC 2006 GL |
| Koksværksgas | 44,4 | 38,7 | IPCC 2006 GL |
| Højovnsgas | 260 | 2,47 | IPCC 2006 GL |
| Gas fra oxygenblæsningsstålværker | 182 | 7,06 | IPCC 2006 GL |
| Naturgas | 56,1 | 48,0 | IPCC 2006 GL |
| Industriaffaldsprodukter | 143 | i.r. | IPCC 2006 GL |
| Spildolie | 73,3 | 40,2 | IPCC 2006 GL |
| Tørv | 106,0 | 9,76 | IPCC 2006 GL |
| Brugte dæk | 85,0 | i.r. | World Business Council for Sustainable Development — Cement Sustainability Initiative (WBCSD CSI) |
| Carbonmonoxid | 155,2 | 10,1 | J. Falbe og M. Regitz, Römpp Chemie Lexikon, Stuttgart, 1995 |
| Methan | 54,9 | 50,0 | J. Falbe og M. Regitz, Römpp Chemie Lexikon, Stuttgart, 1995 |
Tabel 2
Brændslers emissionsfaktorer relateret til nedre brændværdi (NCV) og nedre brændværdi pr. biomassemateriale
| Biomassemateriale | Foreløbig emissionsfaktor [t CO2 / TJ] | NCV [GJ/t] | Kilde |
|---|---|---|---|
| Træ/træaffald (lufttørret) | 112 | 15,6 | IPCC 2006 GL |
| Sulfitlud (sortlud) | 95,3 | 11,8 | IPCC 2006 GL |
| Andre typer primær fast biomasse | 100 | 11,6 | IPCC 2006 GL |
| Trækul | 112 | 29,5 | IPCC 2006 GL |
| Biobenzin | 70,8 | 27,0 | IPCC 2006 GL |
| Biodiesel | 70,8 | 37,0 | IPCC 2006 GL |
| Andre flydende biobrændsler | 79,6 | 27,4 | IPCC 2006 GL |
| Lossepladsgas | 54,6 | 50,4 | IPCC 2006 GL |
| Gas fra slam | 54,6 | 50,4 | IPCC 2006 GL |
| Andet biogas | 54,6 | 50,4 | IPCC 2006 GL |
| Kommunalt affald (biomassefraktion) | 100 | 11,6 | IPCC 2006 GL |
Tabel 3
Støkiometrisk emissionsfaktor for procesemissioner fra karbonatnedbrydning (metode A)
| Karbonat | Emissionsfaktor [t CO2/t karbonat] |
|---|---|
| CaCO3 | 0,440 |
| MgCO3 | 0,522 |
| Na2CO3 | 0,415 |
| BaCO3 | 0,223 |
| Li2CO3 | 0,596 |
| K2CO3 | 0,318 |
| SrCO3 | 0,298 |
| NaHCO3 | 0,524 |
| FeCO3 | 0,380 |
| Generelt | Emissionsfaktor = [M(CO2 )]/{Y × [M(x)] + Z × [M(CO3 2 -)]} X = metal M(x) = molekylvægt på X i [g/mol] M(CO2 ) = molekylvægt på CO2 i [g/mol] M(CO3 2 -) = molekylvægt på CO3 2 - i [g/mol] Y = det støkiometriske tal for X Z = det støkiometriske tal for CO3 2 - |
Tabel 4
Støkiometrisk emissionsfaktor for procesemissioner fra karbonatnedbrydning baseret på jordalkaliske oxider (metode B)
| Oxid | Emissionsfaktor [t CO2/t oxid] |
|---|---|
| CaO | 0,785 |
| MgO | 1,092 |
| BaO | 0,287 |
| generelt: XYOZ | Emissionsfaktor = [M(CO2 )]/{Y × [M(x)] + Z × [M(O)]} X = jordalkalisk eller alkalisk metal M(x) = molekylvægt på X i [g/mol] M(CO2 ) = molekylvægt på CO2 [g/mol] M(O) = molekylvægt på O [g/mol] Y = det støkiometriske tal for X = 1 (for jordalkaliske metaller) = 2 (for alkaliske metaller) Z = det støkiometriske tal for O = 1 |
Tabel 5
Emissionsfaktorer for procesemissioner fra andre procesmaterialer (fremstilling af jern eller stål og bearbejdning af ferrometaller)
| Tilført eller produceret materiale | Kulstofindhold (t C/t) | Emissionsfaktor (t CO2/t) |
|---|---|---|
| Direkte reduceret jern (DRI) | 0,0191 | 0,07 |
| Kulelektroder til lysbueovne | 0,8188 | 3,00 |
| Proceskul til lysbueovne | 0,8297 | 3,04 |
| Råjernsbriketter | 0,0191 | 0,07 |
| Gas fra oxygenblæsningsstålværker | 0,3493 | 1,28 |
| Petroleumskoks | 0,8706 | 3,19 |
| Råjern | 0,0409 | 0,15 |
| Jern/skrot af jern | 0,0409 | 0,15 |
| Stål/skrot af stål | 0,0109 | 0,04 |
Tabel 6
Potentiale for global opvarmning
| Gas | Potentiale for global opvarmning |
|---|---|
| N2O | 265 t CO2e/t N2O |
| CF4 | 6 630 t CO2e/t CF4 |
| C2F6 | 11 100 t CO2e / t C2F6 |
FN's internationale panel om klimaændringer (IPCC): IPCC-retningslinjerne for nationale opgørelser af drivhusgasser.
Driftslederen af anlæggene bestemmer faktoren ved egne målinger. Hvis dette ikke er teknisk muligt eller involverer urimelige omkostninger, anvendes værdierne for CWPB-metoden.
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2024/2620 af 30. juli 2024 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF for så vidt angår kravene til, hvornår drivhusgasser er blevet permanent kemisk bundet i et produkt (EUT L, 2024/2620, 4.10.2024, ELI: http://data.euro...).
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066 af 19. december 2018 om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF og om ændring af Kommissionens forordning (EU) nr. 601/2012 (EUT L 334 af 31.12.2018, s. 1, ELI: data.europa.eu/eli/reg%5Fimpl/2018/2066/oj).
Dette er den foreløbige emissionsfaktor, dvs. før anvendelsen af en biomassefraktion, hvis relevant.
Baseret på nedre brændværdi på 10,12 TJ/t.
Baseret på nedre brændværdi på 50,01 TJ/t.
Det antages med den givne emissionsfaktor, at træet har et vandindhold på ca. 15 %. Frisk træ kan have et vandindhold på op til 50 %. Til bestemmelse af NCV for helt tørt træ anvendes følgende ligning:
Hvor: NCVdry er NCV for det absolutte tørre materiale, w er vandindholdet (massefraktion) og
er vands fordampningsentalpi. Ved hjælp af samme ligning kan NCV for et givet vandindhold tilbageberegnes ud fra den tørre NCV.
NCV-værdien er fra bilag III til direktiv (EU) 2018/2001.
For lossepladsgas, slamgas og anden biogas: Standardværdier henviser til ren biomethan. For at nå frem til de korrekte standardværdier kræves en korrektion for gassens methanindhold.
Baseret på nedre brændværdi på 50,01 TJ/t.
IPCC-retningslinjerne giver også værdier for fossilfraktionen for kommunalt affald: EF = 91,7 t CO2/TJ; NCV = 10 GJ/t.
IPCC-retningslinjerne af 2006 for nationale opgørelser af drivhusgasser.
Metoderne til overvågning af data for hver fremstillingsproces fastlægges i overvågningsplanen i overensstemmelse med bilag II. De gennemgås regelmæssigt for at forbedre datakvaliteten, hvor det er muligt, i overensstemmelse med dette bilags punkt A.
Hvis flere måleinstrumenter af forskellig kvalitet bidrager til måleresultaterne, og summen af data på fremstillingsprocesniveau ikke stemmer overens med de data, der er bestemt særskilt for anlægget, anvendes følgende ensartede »afstemningsfaktor« for at sikre en ensartet korrektion, der stemmer overens med det samlede tal for anlægget:
| RecF = DInst /Σ DPP | (Ligning 41) |
|---|
hvor:
RecF er afstemningsfaktoren
DInst er den fastsatte dataværdi for anlægget som helhed, og
DPP er dataværdierne for de forskellige fremstillingsprocesser.
Dataene fra hver fremstillingsproces korrigeres derefter som følger, hvor DPP,corr er den korrigerede værdi af DPP :
| DPP,corr = DPP × RecF | (Ligning 42) |
|---|
Hvis der ikke foreligger data for et specifikt datasæt for hver fremstillingsproces, skal input, output og tilsvarende emissioner tilskrives på grundlag af reglerne i punkt A.2
I tilfælde af manglende data som omhandlet i punkt A.1 eller i tilfælde af multifunktionelle processer baseres tilskrivningen på et relevant underliggende fysisk forhold, hvilket indebærer opdeling af input- og outputstrømmene i en multifunktionel proces eller et multifunktionelt anlæg i overensstemmelse med et relevant, kvantificerbart fysisk forhold mellem procesinput og output fra biprodukter.
Med undtagelse af reglerne i dette bilags punkt A.2.1, A.2.2 og A.2.3 skal input, output og tilsvarende emissioner tilskrives på grundlag af den funktionelle enhed for de enkelte producerede varer.
Den samme tilskrivningsregel vil blive anvendt til at tilskrive både emissioner og opsamlede og lagrede emissioner til varer.
Hvis en fremstillingsproces kræver anvendelse af forskellige tilskrivningsregler, skal de anvendes i følgende rækkefølge:
1)
tilskrivning af emissioner til varmestrømme
2)
tilskrivning af emissioner til spildgasser
3)
tilskrivning til funktionel enhed eller tilskrivning efter molforhold, alt efter hvad der er relevant.
Hvis et kemisk stof under de aggregerede varekategorier kemikalier eller gødningsstoffer fremstilles som et biprodukt af en multifunktionel proces, skal tilskrivningen mellem de kemiske stoffer baseres på molforholdet.
Emissionerne fra fremstillingsprocessen skal tilskrives brint baseret på molære andele ved hjælp af følgende ligning:
| | (Ligning 43) | | | ------------ |
hvor:
Em i er enten de direkte eller indirekte emissioner tilskrevet hvert biprodukt, som er fremstillet i løbet af rapporteringsperioden, udtrykt i ton CO2
Em total er enten de direkte eller indirekte emissioner fra hele fremstillingsprocessen i løbet af rapporteringsperioden, udtrykt i ton CO2
m i,prod er mængden af hvert biprodukt fremstillet i anlægget i løbet af rapporteringsperioden, udtrykt i ton
M i er den molære masse af hvert biprodukt i
Hvis molarmassen af et af biprodukterne ikke er kendt, tilskrives emissionerne på grundlag af biprodukternes masse.
Målelig varme, der produceres ved eksoterme kemiske processer, bortset fra forbrænding og delvis oxidation af brændsler, såsom ved produktion af ammoniak eller salpetersyre, tildeles nul CO2e-emissioner.
For målelig varme, der produceres ved forbrænding af brændsler i anlægget, med undtagelse af varme produceret ved kraftvarmeproduktion, bestemmes emissionsfaktoren for den relevante brændselsblanding og emissionerne fra fremstillingsprocessen som følger:
| EmHeat = EFmix × Qconsumed/η | (Ligning 44) |
|---|
hvor:
EmHeat er de varmerelaterede emissioner fra fremstillingsprocessen i t CO2
EFmix er emissionsfaktoren for den pågældende brændstofblanding udtrykt i t CO2/TJ, herunder emissioner fra røggasrensning, hvor det er relevant
Qconsumed er mængden af målelig varme forbrugt i fremstillingsprocessen udtrykt i TJ, og
η er effektiviteten af varmefremstillingsprocessen.
EFmix beregnes som:
| EFmix = (Σ ADi × NCVi × EFi + EmFGC)/(Σ ADi × NCVi) | (Ligning 45) |
|---|
hvor:
ADi er de årlige aktivitetsdata (dvs. forbrugte mængder) af de brændsler i, der anvendes til den målelige varmefremstilling, udtrykt i ton eller Nm3
NCVi er brændslernes nedre brændværdi i udtrykt i TJ/t eller TJ/Nm3
EFi er brændslernes emissionsfaktorer i udtrykt i t CO2/TJ, og
EmFGC er procesemissioner fra røggasvaskning udtrykt i t CO2.
Hvis målelig varme og elektricitet produceres ved kraftvarmeproduktion (dvs. ved kombineret produktion af varme og elektricitet (CHP)), bestemmes de relevante emissioner, der tilskrives målelig varme og elektricitet, som krævet i dette punkt. Reglerne om elektricitet gælder også for produktion af mekanisk energi, hvis det er relevant.
Emissionerne fra en kraftvarmeenhed bestemmes som følger:
| | (Ligning 46) | | | ------------ |
hvor:
EmCHP er kraftvarmeenhedens emissioner i rapporteringsperioden udtrykt i t CO2
ADi er brændslernes årlige aktivitetsdata (dvs. forbrugte mængder) i anvendt til kraftvarmeenheden udtrykt i ton eller Nm3,
NCVi er brændslernes nedre brændværdi i udtrykt i TJ/t eller TJ/Nm3
EFi er brændslernes emissionsfaktorer i udtrykt i t CO2/TJ, og
EmFGC er procesemissioner fra røggasvaskning udtrykt i t CO2.
Energiinputtet til kraftvarmeproduktionsenheden beregnes i overensstemmelse med ligning 33. De gennemsnitlige virkningsgrader for produktion i løbet af rapporteringsperioden af varme og elektricitet (eller mekanisk energi, hvis relevant) beregnes som følger:
| | (Ligning 47) | | | ------------ | | | (Ligning 48) |
hvor:
ηheat er den gennemsnitlige effektivitet af varmeproduktionen i rapporteringsperioden (dimensionsløs)
Qnet er nettomængden af varme produceret af kraftvarmeenheden i løbet af rapporteringsperioden udtrykt i TJ som bestemt i overensstemmelse med punkt C.1.2
EIn er energitilførslen fra brændsler udtrykt i TJ
ηel er den gennemsnitlige effektivitet af elproduktionen i rapporteringsperioden (dimensionsløs), og
Eel er kraftvarmeenhedens nettoelproduktion i rapporteringsperioden, udtrykt i TJ.
Hvis bestemmelsen af virkningsgraderne ηheat og ηel ikke er teknisk mulig eller vil medføre urimelige omkostninger, anvendes værdier baseret på anlæggets tekniske dokumentation (projekteringsværdier). Hvis disse værdier ikke er tilgængelige, anvendes de konservative standardværdier ηheat = 0,55 og ηel = 0,25.
Tilskrivningsfaktorerne for varme og elektricitet fra kraftvarmeproduktion beregnes som følger:
| | (Ligning 49) | | | ------------ | | | (Ligning 50) |
hvor:
FCHP,Heat er tilskrivningsfaktoren for varme (dimensionsløs)
FCHP,El er tilskrivningsfaktoren for elektricitet (eller mekanisk energi, hvis relevant) (dimensionsløs)
ηref, heat er referenceeffektiviteten for varmeproduktion i en uafhængig kedel (dimensionsløs), og
ηref,el er referenceeffektiviteten for elproduktion uden kraftvarmeproduktion (dimensionsløs).
De relevante brændselsspecifikke referenceeffektiviteter er angivet i punkt G i bilag II.
Den specifikke emissionsfaktor for kraftvarmeproduktionsrelateret målelig varme, der anvendes ved tilskrivningen af varmerelaterede emissioner til fremstillingsprocesser, beregnes som:
| EFCHP,Heat = EmCHP × FCHP,Heat/Qnet | (Ligning 51) |
|---|
hvor:
EFCHP, heat er emissionsfaktoren for fremstilling af målelig varme i kraftvarmeenheden udtrykt i t CO2/TJ, og
Qnet er nettovarmen produceret af kraftvarmeenheden udtrykt i TJ.
Emissionerne fra varme produceret ved kraftvarmeproduktion, som kan henføres til fremstillingsprocessen, beregnes som:
EmHeat = EFCHP, heat × Qconsumed
hvor:
Qconsumed er mængden af målelig varme forbrugt i fremstillingsprocessen udtrykt i TJ.
Den specifikke emissionsfaktor for kraftvarmeproduktionsrelateret elektricitet, der anvendes ved tilskrivningen af indirekte emissioner til fremstillingsprocesser beregnes som:
| EFCHP,El = EmCHP × FCHP,El/EEl,prod | (Ligning 52) |
|---|
hvor:
EEl,prod er den elektricitet, der produceres af kraftvarmeenheden.
Hvis en spildgas er en del af den anvendte brændstofblanding, og hvis emissionsfaktoren for spildgassen er højere end standardemissionsfaktoren for naturgas angivet i tabel 1 i punkt G i bilag II, bruges denne standardemissionsfaktor til at beregne EFmix i stedet for emissionsfaktoren for spildgas.
Hvis en fremstillingsproces forbruger målelig varme produceret uden for anlægget, skal de varmerelaterede emissioner medtages, uanset om varmen stammer fra fremstillingsprocessen for en vare, der er opført i bilag I til forordning (EU) 2023/956, eller ej. I så fald fastsættes de varmerelaterede emissioner ved hjælp af en af følgende metoder.
1)
Hvis det anlæg, der producerer den målelige varme, udfører emissionsovervågning i overensstemmelse med denne forordning og verifikation af emissionskilderne og mængderne af målelig varme, der eksporteres i overensstemmelse med delegeret forordning (EU) 2025/2551, skal emissionsfaktoren for målelig varme fastsættes ved hjælp af relevante ligninger i de foregående punkter, baseret på emissionsdata leveret af driftslederen af det anlæg, der producerer den målelige varme.
2)
Hvis metoden i henhold til punkt 1 ikke er tilgængelig, anvendes en standardværdi baseret på standardemissionsfaktoren for det brændsel, der oftest anvendes i landets industrisektor, under forudsætning af en kedelvirkningsgrad på 90 %.
Hvis tab af målelig varme bestemmes separat fra de mængder, der anvendes i fremstillingsprocesser, lægges emissioner relateret til disse varmetab forholdsmæssigt til emissionerne fra alle fremstillingsprocesser, hvori der anvendes målelig varme produceret i anlægget, for at sikre, at 100 % af mængden af målelig nettovarme produceret i anlægget, eller importeret eller eksporteret af anlægget, samt mængder, der overføres mellem fremstillingsprocesser, tilskrives fremstillingsprocesser uden nogen undladelse eller dobbelttælling.
Hvis spildgasser fra en anden fremstillingsproces forbruges i fremstillingsprocessen for varen, tilskrives emissionerne på grundlag af ligning 53.
| ×NCV WG ×EF NG | (Ligning 53) |
|---|
hvor:
VWG er mængden af den importerede spildgas,
NCVWG er den importerede spildgas' nedre brændværdi, og
EFNG er standardemissionsfaktoren for naturgas som angivet i punkt G i bilag II.
Hvis spildgasser fra varens fremstillingsproces forbruges i en anden fremstillingsproces, tilskrives emissionerne i henhold til ligning 54, hvis driftslederen af anlægget kan fremlægge tilstrækkelig dokumentation til verifikation.
| ×NCV WG ×EF NG ×Corr η | (Ligning 54) |
|---|
hvor:
VWG,exported er mængden af spildgas, der eksporteres fra fremstillingsprocessen,
NCVWG er spildgassens nedre brændværdi
EFNG er standardemissionsfaktoren for naturgas som angivet i punkt G i bilag II, og
Corrη er den faktor, der udgør forskellen i effektivitet mellem brugen af spildgas og brugen af referencebrændslet naturgas. Standardværdien er Corrη = 0,667.
Med henblik på at tilskrive anlæggets emissioner til varer, henføres emissioner, input og output til fremstillingsprocesser defineret i overensstemmelse med punkt A.4 ved hjælp af ligning 55 for direkte emissioner og ligning 56 for indirekte emissioner og ved brug af samlede tal i hele rapporteringsperioden for de parametre, der er angivet i ligningen. De tilskrevne direkte og indirekte emissioner konverteres derefter til specifikke indlejrede direkte og indirekte emissioner for de varer, der er et resultat af fremstillingsprocessen ved hjælp af ligning 57 og 58.
| | (Ligning 55) | | | ------------ |
Hvis AttrEm Dir beregnes til at have en negativ værdi, sættes den til nul.
| | (Ligning 56) | | | ------------ | | | (Ligning 57) | | | (Ligning 58) |
hvor:
| AttrEm Dir | er fremstillingsprocessens tilskrevne direkte emission i hele rapporteringsperioden udtrykt i ton CO2e |
|---|---|
| AttrEm indir | er fremstillingsprocessens tilskrevne indirekte emission i hele rapporteringsperioden udtrykt i ton CO2e |
| DirEm * | er de direkte tilskrevne emissioner fra fremstillingsprocessen, bestemt for rapporteringsperioden ved hjælp af reglerne i punkt B i bilag II og punkt A i dette bilag og følgende regler: Målelig varme: Hvis brændsler forbruges til fremstilling af målelig varme, som forbruges uden for den pågældende fremstillingsproces, eller som anvendes i mere end én fremstillingsproces (som omfatter tilfælde med import fra og eksport til andre anlæg), medtages brændslernes emissioner ikke i fremstillingsprocessens direkte tilskrevne emissioner, men tilføjes under parameteret EmH,import for at undgå dobbelttælling. Spildgasser: Emissionerne forårsaget af spildgasser, der produceres og fuldt ud forbruges inden for samme fremstillingsproces, er omfattet af DirEm*. Emissionerne fra forbrændingen af spildgasser, der eksporteres fra fremstillingsprocessen, er fuldt ud omfattet af DirEm*, uanset hvor de forbruges. For eksport af spildgas beregnes udtrykket WGcorr,export imidlertid. Emissioner fra forbrænding af røggasser importeret fra andre fremstillingsprocesser tages ikke i betragtning i DirEm*. I stedet beregnes udtrykket WGcorr,import |
| Em H,imp | er emissionerne svarende til mængden af målelig varme importeret til fremstillingsprocessen, bestemt for rapporteringsperioden ved hjælp af reglerne i dette bilags punkt A.2 samt følgende regler: Emissioner relateret til målelig varme importeret til fremstillingsprocessen omfatter import fra andre anlæg, andre fremstillingsprocesser inden for samme anlæg samt varme modtaget fra en teknisk enhed (f.eks. et centralt kraftværk ved anlægget eller et mere komplekst dampnetværk med flere varmeproducerende enheder), der leverer varme til mere end én fremstillingsproces. Emissioner fra målelig varme beregnes ved hjælp af følgende formel: ×EF heat (Ligning 52) hvor: EFheat er emissionsfaktoren for fremstillingen af målelig varme fastlagt i overensstemmelse med dette bilags punkt A.2, udtrykt i t CO2/TJ, og Qimp er nettovarmen importeret til og forbrugt i fremstillingsprocessen udtrykt i TJ |
| Em H,exp | er emissionerne svarende til mængden af målelig varme, der eksporteres fra fremstillingsprocessen, fastlagt for rapporteringsperioden ved hjælp af reglerne i dette bilags punkt A.2. For den eksporterede varme anvendes enten emissionerne fra den faktisk kendte brændselsblanding i overensstemmelse med dette bilags punkt A.2, eller — hvis den faktiske brændselsblanding ikke kendes — den standardemissionsfaktor for brændsel, der er mest almindeligt anvendt i landet og industrisektoren, forudsat en kedelvirkningsgrad på 90 %. Varme genvundet fra elektricitetsdrevne processer og fra salpetersyrefremstilling medregnes ikke |
| WG corr,imp | er de tilskrevne direkte emissioner fra en fremstillingsproces, der forbruger spildgasser importeret fra andre fremstillingsprocesser, korrigeret for rapporteringsperioden |
| WG corr,exp | er emissionerne svarende til mængden af spildgasser, der eksporteres fra fremstillingsprocessen, fastlagt for rapporteringsperioden |
| Em el,prod | er emissionerne svarende til mængden af fremstillet elektricitet inden for fremstillingsprocessens grænser, fastlagt for rapporteringsperioden ved hjælp af reglerne i punkt D i bilag II |
| Em el,cons | er emissionerne svarende til mængden af forbrugt elektricitet inden for fremstillingsprocessens grænser, fastlagt for rapporteringsperioden ved hjælp af reglerne i punkt D i bilag II |
| SEE g,Dir | er de specifikke direkte indlejrede emissioner af varer g udtrykt i t CO2e pr. funktionel enhed, gældende for rapporteringsperioden |
| SEE g,Indir | er de specifikke indirekte indlejrede emissioner af varer g udtrykt i t CO2e pr. funktionel enhed, gældende for rapporteringsperioden |
| AL g | er aktivitetsniveauet for varerne g, dvs. mængden af varer g fremstillet i rapporteringsperioden i det pågældende anlæg, fastlagt i overensstemmelse med punkt F i bilag II, udtrykt i funktionelle enheder. |
I overensstemmelse med bilag IV til forordning (EU) 2023/956 beregnes de specifikke indlejrede emissioner SEE g for komplekse varer g som følger:
| | (Ligning 59) | | | ------------ | | | (Ligning 60) |
hvor:
SEE g er de specifikke direkte eller indirekte indlejrede emissioner for (komplekse) varer g udtrykt t CO2e pr. funktionel enhed
AttrEm g er de tilskrevne direkte eller indirekte emissioner fra fremstillingsprocessen, der resulterer i varer g fastlagt i overensstemmelse med dette bilags punkt A.3 for rapporteringsperioden udtrykt i t CO2e
AL g er aktivitetsniveauet for den fremstillingsproces, der resulterer i varer g for rapporteringsperioden, fastlagt i overensstemmelse med punkt F i bilag II, udtrykt i funktionelle enheder
EE InpMat er de indlejrede direkte eller indirekte emissioner fra alle prækursorer, der er forbrugt i rapporteringsperioden, udtrykt i t CO2e
M i er massen af prækursor i anvendt i fremstillingsprocessen, der resulterer i g i løbet af rapporteringsperioden, udtrykt i funktionelle enheder af prækursor i, og
SEE i er de specifikke direkte eller indirekte indlejrede emissioner af prækursor i udtrykt i t CO2e pr. funktionel enhed af prækursor i.
I denne beregning tages der kun hensyn til prækursorer, der ikke er omfattet af samme fremstillingsproces som varer g. Hvis den samme prækursor opnås fra forskellige fremstillingsprocesser, behandles prækursoren fra hvert anlæg særskilt.
Hvis en prækursor i har oprindelse i Unionen eller i et af de lande eller territorier, der er undtaget i henhold til punkt 1 i bilag III til forordning (EU) 2023/956, skal de specifikke direkte eller indirekte indlejrede emissioner fra denne prækursor opgøres som nul.
Hvis en prækursor i selv har prækursorer, tages disse prækursorer først i betragtning ved brug af den samme beregningsmetode for at beregne de indlejrede emissioner fra prækursoren i, før de bruges til at beregne de indlejrede emissioner af varer g. Denne metode bruges rekursivt til alle prækursorer, som er komplekse varer.
Parametret Mi henviser til den samlede masse prækursor, der kræves for at fremstille mængden ALg . Det omfatter også mængder af prækursoren, som ikke ender i de komplekse varer, men som spildes, afskæres, forbrændes, modificeres kemisk osv. i fremstillingsprocessen og forlader processen som biprodukter, skrot, rester, affald eller emissioner.
For at tilvejebringe data, der kan anvendes uafhængigt af aktivitetsniveauer, bestemmes det specifikke masseforbrug mi for hver prækursor i og medtages i meddelelsen i henhold til bilag IV:
| | (Ligning 61) | | | ------------ |
Derved kan de specifikke indlejrede emissioner for komplekse varer g udtrykkes som:
| | (Ligning 62) | | | ------------ |
hvor:
ae g er de specifikke tilskrevne direkte eller indirekte emissioner fra fremstillingsprocessen, der resulterer i varer g udtrykt i t CO2e pr. ton g svarende til specifikke indlejrede emissioner uden prækursorers indlejrede emissioner:
| | (Ligning 63) | | | ------------ |
m i er det specifikke masseforbrug af prækursor i brugt i fremstillingsprocessen, hvilket resulterer i en funktionel enhed af varer g, udtrykt i funktionel enhed af prækursor i pr. funktionel enhed af varer g (dvs. dimensionsløst), og
SEE i er de specifikke direkte eller indirekte indlejrede emissioner af prækursor i udtrykt i t CO2e pr. funktionel enhed af prækursor i.
For varer, hvis funktionelle enheder er ton klinkerindhold, og som markedsføres i forskellige sammensætningsintervaller, beregner driftslederen de specifikke indlejrede emissioner for varerne i henhold til klinkeren i varerne som gennemsnit for hvert sammensætningsinterval, ved hjælp af ligning 64.
| SEEg(Cki ) = SEEg × CKi | (Ligning 64) |
|---|
hvor:
SEEg(Cki ) er de specifikke indlejrede emissioner for varen med klinkerindhold Cki
SEE g er de specifikke indlejrede emissioner beregnet i ligning 59 eller 62
CK i er det gennemsnitlige klinkerindhold i varerne inden for et sammensætningsinterval i ton klinker pr. ton varer.
For varer, hvis funktionelle enheder er kilogram nitrogenindhold, og som markedsføres i forskellige sammensætninger, beregner driftslederen de specifikke indlejrede emissioner for varerne i henhold til nitrogenen i varerne som gennemsnit for hver sammensætning, ved hjælp af ligning 65.
| | (Ligning 65) | | | ------------ |
hvor:
er de specifikke indlejrede emissioner for varen med nitrogenindhold Ni.
SEE g er de specifikke indlejrede emissioner beregnet i ligning 59 eller 62
N i er det gennemsnitlige nitrogenindhold i varerne inden for et sammensætningsinterval i kilogram nitrogen pr. ton varer.
For varer, hvis funktionelle enheder er supplerende enhed kg nitrogenindhold, og som markedsføres i forskellige sammensætninger, beregner driftslederen de specifikke indlejrede emissioner for varerne i henhold til nitrogenen i varerne som gennemsnit for hver sammensætning, ved hjælp af ligning 66.
| | (Ligning 66) | | | ------------ |
hvor:
er de specifikke indlejrede emissioner for varen med nitrogenindhold Ni.
SEE g er de specifikke indlejrede emissioner beregnet i ligning 59 eller 62
N i er det gennemsnitlige nitrogenindhold i varerne inden for et sammensætningsinterval i kg nitrogen pr. ton varer.
Sammensætningsintervallerne for klinkerindhold og nitrogenindhold må ikke være større end 10 %.
For varer, hvis funktionelle enheder er ton klinkerindhold, kilogram nitrogenindhold eller den supplerende enhed kg nitrogenindhold, og som markedsføres i specialfremstillede sammensætninger på anmodning fra kunden, skal driftslederen af anlægget udstede en erklæring om klinkerindhold eller nitrogenindhold for hver sending samt beregne de specifikke indlejrede emissioner i henhold til tilsvarende ligning 64, 65 eller 66, hvor Cki og Ni vil være sendingens specifikke klinkerindhold eller nitrogenindhold.
De harmoniserede referenceværdier for effektiviteten ved separat produktion af el og varme i nedenstående tabeller er baseret på den nedre brændværdi og standardatmosfære i henhold til ISO (temperatur: 15 °C, lufttryk: 1,013 bar og relativ luftfugtighed: 60 %).
Tabel 1
Referenceeffektivitetsfaktorer for elproduktion
| Kategori | Brændselstype | Bygningsår | |||
|---|---|---|---|---|---|
| Før 2012 | 2012-2015 | Fra og med 2016 | |||
| Faste stoffer | S1 | Stenkul og herunder anthracitkul, bituminøs kul, subbituminøs kul, koks, halvkoks og petroleumskoks | 44,2 | 44,2 | 44,2 |
| S2 | Brunkul, brunkulsbriketter og skiferolie | 41,8 | 41,8 | 41,8 | |
| S3 | Tørv og tørvebriketter | 39,0 | 39,0 | 39,0 | |
| S4 | Tør biomasse og herunder træ og anden fast biomasse, træpiller og -briketter, tørret træflis, rent og tørt affaldstræ, nøddeskaller samt olivensten og andre sten | 33,0 | 33,0 | 37,0 | |
| S5 | Anden fast biomasse og herunder alt træ, som ikke hører under S4, samt sortlud og brunlud | 25,0 | 25,0 | 30,0 | |
| S6 | Husholdnings- og industriaffald (ikke fornyeligt) og fornyeligt/biologisk nedbrydeligt affald | 25,0 | 25,0 | 25,0 | |
| Flydende stoffer | L7 | Svær fuelolie, gasolie/dieselolie og andre olieprodukter | 44,2 | 44,2 | 44,2 |
| L8 | Flydende biobrændsler, herunder biomethanol, bioethanol, biobutanol, biodiesel og andre flydende biobrændsler | 44,2 | 44,2 | 44,2 | |
| L9 | Flydende affald, herunder bionedbrydeligt og ikke-fornyeligt affald (herunder talg, fedt og mask) | 25,0 | 25,0 | 29,0 | |
| Gasformige stoffer | G10 | Naturgas, LPG, LNG og biomethan | 52,5 | 52,5 | 53,0 |
| G11 | Raffinaderigasser, brint og syntesegas | 44,2 | 44,2 | 44,2 | |
| G12 | Biogas fra anaerob nedbrydning, deponering og behandling af spildevand | 42,0 | 42,0 | 42,0 | |
| G13 | Koksværksgas, højovnsgas, grubegas og andre genvundne gasser (undtagen raffinaderigas) | 35,0 | 35,0 | 35,0 | |
| Andre varer | O14 | Spildvarme (herunder procesafledte forbrændingsgasser med høj temperatur og produkter fra eksoterme kemiske reaktioner) | 30,0 |
Tabel 2
Referenceeffektivitetsfaktorer for varmeproduktion
| Kategori | Brændsels-type | Bygningsår | ||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Før 2016 | Fra og med 2016 | |||||||
| Varmt vand | Damp | Direkte anvend-else af forbrænd-ingsgasser | Varmt vand | Damp | Direkte anvend-else af for-brænd-ingsgas-ser | |||
| Faste stoffer | S1 | Stenkul og herunder anthracitkul, bituminøs kul, subbituminøs kul, koks, halvkoks og petroleumskoks | 88 | 83 | 80 | 88 | 83 | 80 |
| S2 | Brunkul, brunkulsbriketter og skiferolie | 86 | 81 | 78 | 86 | 81 | 78 | |
| S3 | Tørv og tørvebriketter | 86 | 81 | 78 | 86 | 81 | 78 | |
| S4 | Tør biomasse og herunder træ og anden fast biomasse, træpiller og -briketter, tørret træflis, rent og tørt affaldstræ, nøddeskaller samt olivensten og andre sten | 86 | 81 | 78 | 86 | 81 | 78 | |
| S5 | Anden fast biomasse og herunder alt træ, som ikke hører under S4, samt sortlud og brunlud | 80 | 75 | 72 | 80 | 75 | 72 | |
| S6 | Husholdnings- og industriaffald (ikke fornyeligt) og fornyeligt/biologisk nedbrydeligt affald | 80 | 75 | 72 | 80 | 75 | 72 | |
| Flydende stoffer | L7 | Svær fuelolie, gasolie/dieselolie og andre olieprodukter | 89 | 84 | 81 | 85 | 80 | 77 |
| L8 | Flydende biobrændsler, herunder biomethanol, bioethanol, biobutanol, biodiesel og andre flydende biobrændsler | 89 | 84 | 81 | 85 | 80 | 77 | |
| L9 | Flydende affald, herunder bionedbrydeligt og ikke-fornyeligt affald (herunder talg, fedt og mask) | 80 | 75 | 72 | 75 | 70 | 67 | |
| Gasformige stoffer | G10 | Naturgas, LPG, LNG og biomethan | 90 | 85 | 82 | 92 | 87 | 84 |
| G11 | Raffinaderigasser, brint og syntesegas | 89 | 84 | 81 | 90 | 85 | 82 | |
| G12 | Biogas fra anaerob nedbrydning, deponering og behandling af spildevand | 70 | 65 | 62 | 80 | 75 | 72 | |
| G13 | Koksværksgas, højovnsgas, grubegas og andre genvundne gasser (undtagen raffinaderigas) | 80 | 75 | 72 | 80 | 75 | 72 | |
| Andre varer | O14 | Spildvarme (herunder procesafledte forbrændings-gasser med høj temperatur og produkter fra eksoterme kemiske reaktioner) | — | — | — | 92 | 87 | — |
Hvis dampanlæg ikke medregner tilbageført kondensat ved beregningen af CHP-varmevirkningsgrader (kraftvarmeproduktion), forhøjes virkningsgraderne for damp, der er vist i tabellen ovenfor, med 5 procentpoint.
Værdierne for direkte anvendelse af forbrændingsgasser anvendes, hvis temperaturen overstiger 250 °C.
| | 1. | Identifikation af driftslederen og anlægget: a) driftslederens navn b) driftslederens selskabs- eller virksomhedsregistreringsnummer c) en nøjagtig adresse på engelsk d) det anlæg, der er under verifikation, identificeret ved følgende oplysninger: — anlæggets navn — entydig anlægsidentifikator i CBAM-registret — den gældende FN-kode for handels- og transportlokationer (UN/LOCODE) for lokationen — en nøjagtig adresse i engelsk udskrift og — geografiske koordinater for anlæggets vigtigste emissionskilde. | | | -- | --------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |
| | 2. | Sammendrag af anlæggets overvågningsplan, der som minimum indeholder følgende oplysninger: a) en liste over alle CBAM-fremstillingsprocesser og -linjer, der udføres på anlægget b) en liste over ikke-CBAM-fremstillingsprocesser, der udføres på anlægget c) en liste over de fem vigtigste varer (efter masse), der produceres pr. fremstillingsproces, identificeret ved KN-kode d) en liste over de fem vigtigste brændsler (efter leveret energiindhold), der anvendes på anlægget e) en liste over de fem vigtigste materialer (efter emissioner), der anvendes på anlægget, og som fører til procesemissioner f) hvis der anvendes kontinuerlig emissionsmåling på anlægget, de relevante drivhusgasser og de fem største emissionskilder, som den anvendes på. g) om der anvendes brændsler med nulsats, og hvordan driftslederen påviser, at nulsats kan anvendes på brændslerne h) om målelig varme importeres fra eller eksporteres til andre anlæg, samt en identifikation af disse anlæg. | | | -- | ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |
| | 3. | For indirekte emissioner, om elektricitet forbruges fra forskellige kilder, og i hvilke mængder. Hvis kilderne omfatter andre anlæg, leverandørernes navn og oprindelsesland | | | -- | ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |
| | 4. | For indirekte emissioner, hvor elektricitet produceres inden for anlægget, uanset om elektriciteten: (a) fremstilles på kraftvarmeanlæg (b) fremstilles ved separat produktion (c) fremstilles af fossile eller vedvarende energikilder (d) eksporteres fra systemgrænserne for en fremstillingsproces | | | -- | ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ |
| | 5. | om spildgasser produceres og anvendes i anlægget eller importeres fra eller eksporteres til andre anlæg, samt en identifikation af disse anlæg | | | -- | ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |
| | 6. | om CO2-overførsel finder anvendelse, samt identiteten og kontaktoplysningerne på den ansvarlige for de modtagende anlæg, transportinfrastrukturen eller enheder, hvortil det overføres. | | | -- | ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |
| | 7. | Anlæggets samlede direkte emissioner i rapporteringsperioden. | | | -- | ------------------------------------------------------------- |
| | 8. | Hvis det er relevant, for nye anlæg, den tidsperiode (i måneder), der anvendes til overvågning af emissioner. | | | -- | ------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |
| | 9. | Hvis et anlæg producerer varer, der er opført i bilag I til forordning (EU) 2023/956, men ikke i bilag II til nævnte forordning, angives den samlede mængde elektricitet, der forbruges i anlægget. | | | -- | --------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |
| | 10. | Hvis et anlæg producerer varer, der er opført i bilag I til forordning (EU) 2023/956, men ikke i bilag II til nævnte forordning, angives den mængde elektricitet, der forbruges i anlægget til produktion af disse varer. | | | --- | ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |
| | 11. | Hvis et anlæg producerer varer, der er opført i bilag I til forordning (EU) 2023/956, men ikke i bilag II til nævnte forordning, identificeres de anlæg, hvorfra elektriciteten stammer. | | | --- | ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |
| | 12. | Hvis det er relevant, og hvis anlægget forbruger elektricitet fra forskellige kilder, skal mængden af elektricitet, der forbruges pr. kilde, oprindelseslandet for elektriciteten pr. kilde, emissionsfaktoren pr. kilde samt emissionsfaktoren beregnet med henblik på at bestemme indlejrede indirekte emissioner i henhold til artikel 9, angives. | | | --- | ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |
| | 13. | Samlede varer produceret på anlægget og pr. fremstillingsproces samt den producerede mængde. | | | --- | -------------------------------------------------------------------------------------------- |
| | 14. | Hvis det er relevant, angives ikke-CBAM-varer produceret pr. fremstillingsproces og den producerede mængde. | | | --- | ----------------------------------------------------------------------------------------------------------- |
| | 15. | For hver vare angives: a) de specifikke direkte indlejrede emissioner for hver af varerne, udtrykt i ton CO2 pr. funktionel enhed b) de specifikke direkte indlejrede emissioner fra hver af varernes sammensætninger, hvis det er relevant. c) oplysninger om datakvaliteten og de anvendte metoder, især hvis de indlejrede emissioner er blevet fuldstændigt bestemt på grundlag af overvågning, eller om nogen af de standardværdier, der fremgår af bilag IV til forordning (EU) 2023/956, er blevet anvendt d) andelen af indlejrede emissioner, for hvilke der blev anvendt standardværdier e) for varer, der ikke er opført i bilag II til forordning (EU) 2023/956: — andelen af indirekte emissioner, der er fastsat på grundlag af faktiske værdier i overensstemmelse med artikel 9 i denne forordning — andelen af indirekte emissioner fastsat på grundlag af standardværdier i overensstemmelse med artikel 9 i denne forordning — for andelen af indirekte emissioner bestemt på grundlag af faktiske værdier, bekræftelse af, at kriterierne for anvendelse af faktiske værdier fastsat i punkt 6 i bilag IV til forordning (EU) 2023/956 er opfyldt, og en bekræftelse af, at de relaterede dokumentationselementer, der er fastsat i punkt D.4.3 i bilag II, er blevet forelagt verifikatoren — de specifikke indirekte emissioner, der er beregnet i henhold til artikel 9 i denne forordning for hver produceret vare. f) for elektricitet, der importeres til Unionens toldområde angives: — en bekræftelse, hvis det er relevant, af, at kriteriet for anvendelse af de faktiske værdier, der er fastsat i punkt 5, litra b), i bilag IV til forordning (EU) 2023/956, vedrørende den direkte forbindelse mellem det anlæg, der producerer elektricitet, og Unionens transmissionssystem, er opfyldt, samt en bekræftelse af, at de relaterede dokumentationselementer, der er fastsat i punkt D.2.4 i bilag II, er blevet forelagt verifikatoren — en bekræftelse af, at kriteriet for anvendelse af de faktiske værdier, der er fastsat i punkt 5, litra c), i bilag IV til forordning (EU) 2023/956, er opfyldt, og en bekræftelse af, at de relaterede dokumentationselementer, der er fastsat i punkt D.2.4 i bilag II, er blevet forelagt verifikatoren — en angivelse af, at de relevante klarererspecifikke tillæg, der indeholder de elementer, der er fastsat i punkt 1.1.1 i dette bilag, er blevet sendt til verifikatoren — emissionsfaktoren for den importerede elektricitet, fastsat på grundlag af faktiske emissioner. | | | --- | --------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |
| | 16. | Samlede emissioner fra anlægget, herunder: a) aktivitetsdata pr. fremstillingsproces og beregningsfaktorer for hver anvendt kildestrøm b) emissioner fra hver emissionskilde overvåget ved hjælp af en målebaseret metode c) emissioner bestemt ved andre metoder d) CO2-mængder modtaget fra andre anlæg eller eksporteret til andre anlæg med henblik på geologisk lagring eller som input til produkter, hvori CO2 er kemisk bundet permanent e) oplysninger om datamangler og anvendte skøn | | | --- | ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ |
| | 17. | en balance mellem importeret, produceret, forbrugt og eksporteret målelig varme, spildgasser og elektricitet pr. fremstillingsproces. | | | --- | ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |
| | 18. | Mængden af hver type prækursor, der fremstilles på anlægget og anvendes af det pågældende anlæg, undtagen prækursorer, der er fremstillet i fremstillingsprocessen i overensstemmelse med artikel 4, stk. 9. | | | --- | ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ |
| | 19. | Mængden af hver type prækursor, der er fremstillet på anlægget og anvendt i hver fremstillingsproces, undtagen prækursorer, der er fremstillet i fremstillingsprocessen i overensstemmelse med artikel 4, stk. 9. | | | --- | ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |
| | 20. | Mængden af hver type prækursor, der er fremstillet uden for anlægget og anvendt af anlægget. | | | --- | -------------------------------------------------------------------------------------------- |
| | 21. | Mængden af hver type prækursor, der er fremstillet uden for anlægget og anvendt i hver fremstillingsproces. | | | --- | ----------------------------------------------------------------------------------------------------------- |
| | 22. | Data om hver type prækursor, der blev anvendt af anlægget, og for hvilke der blev anvendt standardværdier, undtagen prækursorer, der er fremstillet i fremstillingsprocessen i overensstemmelse med artikel 4, stk. 9: a) KN-kode b) varens navn c) oprindelsesland, i det omfang det er kendt, og hvor prækursoren er fremstillet uden for anlægget d) den gældende standardværdi. | | | --- | ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |
| | 23. | Data om hver type prækursor, der blev anvendt af anlægget, og for hvilke der blev anvendt faktiske værdier, undtagen prækursorer, der er fremstillet i fremstillingsprocessen i overensstemmelse med artikel 4, stk. 9: a) KN-kode b) varens navn c) oprindelsesland, hvis prækursoren blev fremstillet uden for anlægget d) rapporteringsperiode og angivelse af, om den blev fastlagt ved hjælp af standardrapporteringsperioden eller det faktiske produktionstidspunkt e) specifikke indlejrede (direkte og, hvis relevant, indirekte) emissioner. | | | --- | ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ |
| | 24. | Hvis et anlæg, der producerer komplekse varer, modtager prækursorer fra et andet anlæg under en given KN-kode, som er produceret i forskellige rapporteringsperioder, skal de specifikke indlejrede (direkte og, hvis det er relevant, indirekte) emissioner, der skal anvendes for denne prækursor angives i overensstemmelse med artikel 14, stk. 1. | | | --- | ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ |
| | 25. | Hvis der i fremstillingsprocessen for en kompleks vare anvendes en prækursor, der er opnået fra flere anlæg under en given KN-kode, skal de specifikke indlejrede (direkte og, hvis det er relevant, indirekte) emissioner, der skal anvendes for denne prækursor, samt en angivelse af, om de blev fastlagt ved brug af standardmetoden i artikel 14, stk. 2 eller ved at beregne de indlejrede emissioner fra prækursoren opnået fra et specifikt anlæg eller en delmængde af anlæg i overensstemmelse med artikel 14, stk. 3, angives. | | | --- | ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |
| | 26. | Hvor det er relevant, angives den mængde elektricitet, der anvendes i hver fremstillingsproces. | | | --- | ----------------------------------------------------------------------------------------------- |
| | 27. | Mængden af prækursorer, der er fremstillet på anlægget og anvendt i hver fremstillingsproces, undtagen prækursorer, der er fremstillet i fremstillingsprocessen i overensstemmelse med artikel 4. | | | --- | ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |
| | 28. | Oplysninger om driftslederen og det anlæg, hvor prækursoren stammer fra: driftslederens navn anlæggets navn entydig anlægsidentifikator i CBAM-registret, hvis relevant gældende rapporteringsperiode. | | | --- | ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ |
| | 29. | oplysninger om, hvordan de tilskrevne direkte og indirekte emissioner fra hver fremstillingsproces blev beregnet | | | --- | ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |
| | 30. | aktivitetsniveauet og tilskrevne emissioner fra hver fremstillingsproces | | | --- | ------------------------------------------------------------------------ |
| | 31. | en liste over alle relevante varer fremstillet målt i den funktionelle enhed for hver KN-kode, herunder prækursorer, der ikke er omfattet af andre separate fremstillingsprocesser end de komplekse varer i overensstemmelse med artikel 4 | | | --- | ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ |
| | 32. | oplysninger om el-emissionsfaktoren, hvis der anvendes faktiske værdier, hvor det er relevant | | | --- | --------------------------------------------------------------------------------------------- |
| | 33. | oplysninger om el-emissionsfaktoren i elkøbsaftalen, hvor det er relevant | | | --- | ------------------------------------------------------------------------- |
| | 34. | varemængde pr. fremstillingslinje, som følger: a) mængder af hver vare målt i den funktionelle enhed for hver KN-kode b) hvis den funktionelle enhed i henhold til artikel 4 er forskellig fra ton varer pr. KN-kode, varemængder af varer udtrykt i funktionel enhed produceret i rapporteringsperioden pr. fremstillingsproces | | | --- | -------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |
| | 35. | værdierne for de sektorspecifikke parametre, der kræves for hver vare i overensstemmelse med punkt 2 i dette bilag. | | | --- | ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |
Tillægget til driftslederens emissionsrapport, der udarbejdes for hver godkendt CBAM-klarerer i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, skal indeholde følgende:
1)
den godkendte CBAM-klarerers EORI-nummer, som det klarererspecifikke tillæg henviser til
2)
en angivelse af, at kriterierne for anvendelse af de faktiske værdier, der er fastsat i punkt 5, første afsnit, litra a) og d), i bilag IV til forordning (EU) 2023/956 samt, hvis det er relevant, i punkt 5, første afsnit, litra b), i bilag IV til nævnte forordning for så vidt angår manglende fysisk netoverbelastning, er opfyldt, og en bekræftelse af, at de tilhørende dokumentationselementer, der er fastsat i punkt D.2.4 i bilag II, er blevet forelagt verifikatoren
3)
mængden af elektricitet, som den godkendte CBAM-klarerer har importeret fra det relevante anlæg, for hvilket kriterierne i punkt 5 i bilag IV til forordning (EU) 2023/956 er opfyldt.
Følgende oplysninger, der er indeholdt i driftslederens emissionsrapport, skal også være indeholdt i driftslederens sammenfattende emissionsrapport:
1)
Identifikation af driftslederen og anlægget: a) driftslederens navn b) driftslederens selskabs- eller virksomhedsregistreringsnummer c) en nøjagtig adresse på engelsk
2)
det anlæg, der er under verifikation, identificeret ved følgende oplysninger: a) anlæggets navn b) entydig anlægsidentifikator i CBAM-registret c) den gældende FN-kode for handels- og transportlokationer (UN/LOCODE) for lokationen d) en nøjagtig adresse på engelsk e) geografiske koordinater for anlæggets vigtigste emissionskilde.
3)
En liste over alle CBAM-fremstillingsprocesser og -linjer, der udføres på anlægget, med en specifikation af varer pr. fremstillingsproces.
4)
For hver vare angives: a) de specifikke direkte indlejrede emissioner fra hver af varerne b) andelen af indlejrede emissioner, for hvilke der blev anvendt standardværdier c) for varer, der ikke er opført i bilag II til forordning (EU) 2023/956: — andelen af indirekte emissioner, der er fastsat på grundlag af faktiske værdier i overensstemmelse med artikel 9 i denne forordning — andelen af indirekte emissioner fastsat på grundlag af standardværdier i overensstemmelse med artikel 9 i denne forordning — for andelen af indirekte emissioner bestemt på grundlag af faktiske værdier, bekræftelse af, at kriterierne for anvendelse af faktiske værdier fastsat i punkt 6 i bilag IV til forordning (EU) 2023/956 er opfyldt — de specifikke indirekte emissioner, der er beregnet i henhold til artikel 9 i denne forordning for hver produceret vare. d) for elektricitet, der importeres til Unionens toldområde angives: — en bekræftelse, hvis det er relevant, af, at kriteriet for anvendelse af de faktiske værdier, der er fastsat i punkt 5, litra b), i bilag IV til forordning (EU) 2023/956, vedrørende den direkte forbindelse mellem det anlæg, der producerer elektricitet, og Unionens transmissionssystem, er opfyldt — en bekræftelse af, at kriteriet for anvendelse af de faktiske værdier, der er fastsat i punkt 5, litra c), i bilag IV til forordning (EU) 2023/956, er opfyldt, og en bekræftelse af, at de relaterede dokumentationselementer, der er fastsat i punkt D.2.4 i bilag II, er blevet forelagt verifikatoren — emissionsfaktoren for den importerede elektricitet, fastsat på grundlag af faktiske emissioner. e) den specifikke indlejrede gratistildeling for hver af de producerede varer f) en bekræftelse af anvendelsen af de gældende CBAM-benchmarks og de metoder, der er anvendt til at fastsætte den specifikke indlejrede gratistildeling
5)
de samlede direkte emissioner fra anlægget i rapporteringsperioden samt de samlede direkte emissioner pr. fremstillingsproces.
6)
Hvis anlægget producerer varer, der ikke er opført i bilag II til forordning (EU) 2023/956, angives de indirekte emissioner fra anlægget i rapporteringsperioden.
7)
Om målelig varme importeres fra eller eksporteres til andre anlæg.
8)
Om der anvendes brændsler med nulsats, og hvordan driftslederen påviser, at nulsats kan anvendes på brændslerne.
9)
Om spildgasser produceres og anvendes i anlægget eller importeres fra eller eksporteres til andre anlæg
10)
Om der anvendes CO2-opsamling, og identifikation af det anlæg eller den transportinfrastruktur, hvortil den overføres.
11)
For indirekte emissioner, hvor elektricitet produceres inden for anlægget, uanset om elektriciteten: (a) fremstilles på kraftvarmeanlæg (b) fremstilles ved separat produktion (c) fremstilles af fossile eller vedvarende energikilder (d) eksporteres fra systemgrænserne for en fremstillingsproces
12)
Data om hver anvendt prækursor, og for hvilke der blev anvendt standardværdier, undtagen prækursorer, der er fremstillet i fremstillingsprocessen i overensstemmelse med artikel 4, stk. 9: a) KN-kode b) varens navn c) oprindelsesland, i det omfang det er kendt, og hvor prækursoren er fremstillet uden for anlægget d) den gældende standardværdi.
13)
Data om hver anvendt prækursor, og for hvilke der blev anvendt faktiske værdier, undtagen prækursorer, der er fremstillet i fremstillingsprocessen i overensstemmelse med artikel 4, stk. 9: a) KN-kode b) varens navn c) oprindelsesland, hvis prækursoren blev fremstillet uden for anlægget d) rapporteringsperiode og angivelse af det år, hvor prækursoren blev anvendt til produktion af en kompleks vare e) specifikke indlejrede (direkte og, hvis relevant, indirekte) emissioner.
14)
Hvis et anlæg, der producerer komplekse varer, modtager prækursorer fra et andet anlæg under en given KN-kode, som er produceret i forskellige rapporteringsperioder, skal de specifikke indlejrede (direkte og, hvis det er relevant, indirekte) emissioner, der skal anvendes for denne prækursor angives i overensstemmelse med artikel 14, stk. 1.
15)
Hvis der i fremstillingsprocessen for en kompleks vare anvendes en type prækursor, der er opnået fra flere anlæg, skal de specifikke indlejrede (direkte og, hvis det er relevant, indirekte) emissioner, der skal anvendes for denne prækursor, samt en angivelse af, om de blev fastlagt ved brug af standardmetoden i artikel 14 eller ved at beregne de indlejrede emissioner fra prækursoren opnået fra et specifikt anlæg eller en delmængde af anlæg i overensstemmelse med nævnte artikel, angives.
16)
Oplysninger om driftslederen og det anlæg, hvor prækursoren stammer fra: driftslederens navn anlæggets navn entydig anlægsidentifikator i CBAM-registret, hvis relevant gældende rapporteringsperiode.
| Aggregeret varekategori | Rapporteringskrav |
|---|---|
| Brændt ler | — i.r. |
| Cementklinker | — i.r. |
| Cement | — Masseforhold af ton cementklinker forbrugt pr. produceret ton cement (forholdet mellem klinker og cement udtrykt i procent) |
| Aluminatcement | — i.r. |
| Brint | — i.r. |
| Urinstof | — Renhed (masseprocent urinstof indeholdt, % N indeholdt) — Indhold af N |
| Salpetersyre | — Koncentration (masseprocent) — Indhold af N |
| Ammoniak | — Koncentration i tilfælde af vandholdig opløsning — Indhold af N |
| Blandede gødningsstoffer | — Oplysninger, der alligevel kræves i henhold til forordning (EU) 2019/1009: — indhold af N som ammonium (NH4 +) — indhold af N som nitrat (NO3 –) — indhold af N som urinstof — indhold af N i andre (organiske) former. — Samlet indhold af N |
| Sintret malm | — i.r. |
| Råjern | — Det vigtigste reduktionsmiddel, der er anvendt — Masseprocent af Mn, Cr, Ni, samlet indhold af andre legeringselementer |
| FeMn Ferromangan | — Masseprocent af Mn og kulstof |
| FeCr — Ferrochrom | — Masseprocent af Cr og kulstof |
| FeNi — Ferronikkel | — Masseprocent af Ni og kulstof |
| DRI (direkte reduceret jern) | — Det vigtigste reduktionsmiddel, der er anvendt — Masseprocent af Mn, Cr, Ni, samlet indhold af andre legeringselementer |
| Råstål | — Det vigtigste reduktionsmiddel, hvis det er kendt — Masseprocent af Mn, Cr, Ni, samlet indhold af andre legeringselementer — Ton skrot anvendt til at fremstille 1 t råstål — % af skrot, der er skrot før forbrugsleddet |
| Jern- og stålprodukter | — Det vigtigste reduktionsmiddel, der er anvendt i prækursorfremstillingen, hvis det er kendt — Masseprocent af Mn, Cr, Ni, samlet indhold af andre legeringselementer — Ton skrot anvendt til at fremstille 1 t af produktet — % af skrot, der er skrot før forbrugsleddet |
| Ubearbejdet aluminium | — Ton skrot anvendt til at fremstille 1 t af produktet — % af skrot, der er skrot før forbrugsleddet — Hvis det samlede indhold af andre elementer end aluminium overstiger 1 %, den samlede procentdel af sådanne elementer |
| Aluminiumsprodukter | — Ton skrot anvendt til at fremstille 1 t af produktet — % af skrot, der er skrot før forbrugsleddet — Hvis det samlede indhold af andre elementer end aluminium overstiger 1 %, den samlede procentdel af sådanne elementer |
Med henblik på punkt 7 i bilag IV til forordning (EU) 2023/956 kan alternative områdespecifikke tilpasninger af standardværdierne anvendes for en vare, der importeres i løbet af et givet år, hvis den godkendte CBAM-klarerer senest den 30. juni i det pågældende år over for Kommissionen på grundlag af datasæt fra pålidelige alternative officielle kilder, herunder nationale statistikker, der dækker ét kalenderår, påviser, at alternative områdespecifikke tilpasninger af standardværdier er lavere end standardværdierne fastsat i overensstemmelse med bilag IV til forordning (EU) 2023/956.
Hvis Kommissionen anser de fremlagte alternative officielle kilder for pålidelige, ændrer den, hvor det er muligt, senest den 30. juni det følgende år, de relevante standardværdier fastsat i overensstemmelse med bilag IV til forordning (EU) 2023/956. De ændrede standardværdier finder anvendelse på varer, der importeres i det år, hvor datasættene fra alternative officielle kilder blev leveret.
Hvis en godkendt CBAM-klarerer leverer datasættene fra alternative officielle kilder efter den 30. juni i året, hvor importen af en vare fandt sted, og Kommissionen anser dem for pålidelige, ændrer den, hvor det er muligt, senest den 30. juni det andet år efter det år, hvor datasættene fra alternative officielle kilder blev leveret, de relevante standardværdier fastsat i overensstemmelse med bilag IV til forordning (EU) 2023/956. De ændrede standardværdier finder anvendelse på varer, der importeres i året efter det år, hvor datasættene fra alternative officielle kilder blev leveret. Hvis Kommissionen formår at ændre de relevante standardværdier i året efter det år, hvor datasættene fra alternative officielle kilder blev leveret, og inden fristen for indgivelse af CBAM-angivelser i overensstemmelse med artikel 6 i forordning (EU) 2023/956, finder de ændrede standardværdier anvendelse på varer, der importeres i det år, hvor datasættene fra alternative officielle kilder blev leveret.
ISSN 1977-0634 (electronic edition)
| Jern- og stålprodukter |
| Kuldioxid |
