(1)

Ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 248/2011 indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen af visse endeløse filamenter af glasfibervarer (»GFR«) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina« eller »det pågældende land«). Tolden blev baseret på skadestærsklen og varierede mellem 7,3 % og 13,8 %.

(2)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1379/2014 ændrede Kommissionen efter en antisubsidieundersøgelse og en delvis interimsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne den oprindelige antidumpingtold til satser på mellem 0 % og 19,9 % og indførte en supplerende udligningstold på mellem 4,9 % og 10,3 %. De deraf følgende kombinerede udlignings- og antidumpingforanstaltninger varierede fra 4,9 % til 30,2 %.

(3)

Efter en udløbsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne opretholdt Kommissionen ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/724 disse foranstaltninger som fastsat i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1379/2014.

(4)

Efter en udløbsundersøgelse af udligningsforanstaltningerne besluttede Kommissionen ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/328 at opretholde disse foranstaltninger som fastsat i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1379/2014.

(5)

Efter en udløbsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne besluttede Kommissionen ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1452 at opretholde disse foranstaltninger som fastsat i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1379/2014.

(6)

De deraf følgende kombinerede udlignings- og antidumpingforanstaltninger varierer derfor fra 4,9 % til 30,2 %.

(7)

Der er også gældende foranstaltninger over for importen af GFR med oprindelse i Egypten, som blev indført ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/870 efter en antisubsidieundersøgelse. Tolden på importen af visse endeløse filamenter af glasfibervarer med oprindelse i Egypten, som er baseret på subsidieringsniveauet, er på 13,1 %.

(8)

Den 30. august 2024 indledte Kommissionen en delvis interimsundersøgelse begrænset til skade af antisubsidieforanstaltningerne over for importen af GFR med oprindelse i Folkerepublikken Kina. Kommissionen offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende .

(9)

Den 17. februar 2025 indledte Kommissionen en antidumpingprocedure vedrørende importen af GFR med oprindelse i Bahrain, Egypten og Thailand. Kommissionen offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende .

(10)

Den 30. august 2024 indledte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en delvis interimsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af GFR med oprindelse i Folkerepublikken Kina på grundlag af artikel 11, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 (»grundforordningen«). Kommissionen offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (»indledningsmeddelelsen«).

(11)

Kommissionen indledte denne fornyede undersøgelse som følge af en anmodning indgivet den 3. juni 2024 af Glass Fibre Europe (»ansøgeren«). Anmodningen om en fornyet undersøgelse blev indgivet på vegne af EU-erhvervsgrenen for GFR, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 4. Anmodningen om en fornyet undersøgelse indeholdt beviser for ændringer af varig karakter i strukturen i den kinesiske erhvervsgren og EU-erhvervsgrenen for GFR samt dumping og deraf følgende væsentlig skade, som var tilstrækkelige til at berettige indledningen af undersøgelsen.

(12)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen interesserede parter til at kontakte den med henblik på at deltage i undersøgelsen. Derudover underrettede Kommissionen specifikt ansøgeren, andre kendte EU-producenter, de kendte eksporterende producenter i Kina samt myndighederne i Kina, kendte importører, brugere samt sammenslutninger, som den vidste var berørt, om indledningen af undersøgelsen, og opfordrede disse til at deltage.

(13)

De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af den nuværende undersøgelse og anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(14)

Kommissionen orienterede samtlige interesserede parter om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for hensigten om at opretholde en endelig udligningstold på importen af GFR med oprindelse i Kina. Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger. Bemærkningerne fra Glass Fibre Europe, PROXIM, Jiangsu Changhai Composite Materials Holding Co., Ltd. og Jushi Group Co., Ltd., som blev fremsat efter fremlæggelsen af oplysninger, blev behandlet i det relevante afsnit nedenfor.

(15)

De parter, som anmodede herom, fik også mulighed for at blive hørt. Der blev afholdt høringer med Glass Fibre Europe, Jiangsu Changhai Composite Materials Holding Co., Ltd. og Jushi Group Co., Ltd.

(16)

Efter den fremlæggelse af oplysninger, jr. betragtning 14, foretog Kommissionen efterfølgende en supplerende endelig fremlæggelse af oplysninger til alle interesserede parter. Denne supplerende fremlæggelse af oplysninger indeholdt ajourførte konklusioner og betragtninger. Parterne fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til denne supplerende fremlæggelse af oplysninger, og de modtagne bemærkninger blev behandlet i det relevante afsnit nedenfor.

(17)

Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger vedrørende indledningen.

(18)

Kommissionen anførte i indledningsmeddelelsen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af interesserede parter i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17.

(19)

Kommissionen anførte i indledningsmeddelelsen, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. Kommissionen udtog stikprøven ud fra den største produktions- og salgsmængde i perioden fra den 1. juli 2023 til den 30. juni 2024, som EU-producenterne havde indberettet i forbindelse med analysen og vurderingen af holdningstilkendegivelser forud for indledningen af undersøgelsen. Stikprøven bestod af tre EU-producenter, der tegnede sig for mere end 60 % af den anslåede samlede produktion og for mere end 69 % af den anslåede samlede salgsmængde af samme vare i Unionen. Kommissionen opfordrede de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger. Stikprøven blev anset for at være repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

(20)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen.

(21)

Ingen ikke forretningsmæssigt forbundne importører besvarede stikprøveskemaet. Derfor besluttede Kommissionen, at det ikke var nødvendigt med stikprøveudtagning.

(22)

For at afgøre om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i Kina om at indgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Endvidere anmodede Kommissionen Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(23)

Fire eksporterende producenter/grupper i Kina afgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen en stikprøve bestående af to eksporterende producenter/grupper på grundlag af den største repræsentative eksportmængde til Unionen, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev alle berørte kendte eksporterende producenter og myndighederne i Kina hørt om udtagningen af stikprøven. Den oprindelige stikprøve bestod af Jushi Group og Jiangsu Changhai Composite Materials Holding Co., Ltd (»Jiangsu Changhai«). Taishan Fiberglass Group, en gruppe af eksporterende producenter, der oprindeligt ikke indgik i stikprøven, fremsatte bemærkninger vedrørende virksomhedens forbindelse til én af de virksomheder, der oprindeligt indgik i stikprøven, Jushi Group, gennem China National Building Materials Group (også kaldet »CNBM« eller »CNMB Group«).

(24)

Den 20. september 2024 underrettede Kommissionen alle interesserede parter om, at den foreløbige stikprøve var blevet ændret, og at Taishan Fiberglass Group og Jushi Group ville blive behandlet som forretningsmæssigt forbundne virksomheder, jf. artikel 127 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 , og blive betragtet som en del af samme gruppe, CNMB Group. Den endelige stikprøve bestod således af CNBM Group og Jiangsu Changhai, der tegner sig for 98 % af eksportmængden fra Kina til Unionen. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger til den endelige stikprøve.

(25)

Ingen virksomheder gav sig til kende og anmodede om en individuel undersøgelse.

(26)

Kommissionen sendte et spørgeskema vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), til Folkerepublikken Kinas regering (»GOC«).

(27)

Kommissionen offentliggjorde spørgeskemaerne til de eksporterende producenter, brugerne, de ikke forretningsmæssigt forbundne importører og EU-producenterne online .

(28)

Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra alle tre EU-producenter, der blev udtaget til stikprøven af EU-producenter, to brugere og de stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenter samt deres forretningsmæssigt forbundne forhandlere i Unionen.

(29)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe afgørelse om dumping, deraf følgende skade og Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder: — EU-producenter: — 3B Fibreglass Company Sprl, Battice, Belgien — European Owens Corning Fiberglas SPRL, Watermael-Boitsfort, Belgien — Johns Manville Slovakia, Trnava, Slovakiet. — Eksporterende producenter i Kina: — China National Building Material Group Co. Ltd. (»CNBM« eller »CNBM Group«), der består af: — Jushi Group Co., Ltd. — Jushi Group Chengdu Co., Ltd. — Jushi Group Jiujiang Co., Ltd. — Taishan Fiberglass Inc. — Taishan Fiberglass Zoucheng Co., Ltd. — Taishan Fiberglass Zibo, Inc. — Jiangsu Changhai Composite Materials Holding Co., Ltd. (»Jiangsu«) — Forhandlere, der er forretningsmæssigt forbundet med CNBM, og som er beliggende i Kina og Hong Kong, SAR: — Jushi Hong Kong Co., Ltd. — China Jushi Co., Ltd. — Forhandlere, der er forretningsmæssigt forbundet med CNBM, og som er beliggende i Unionen: — Jushi Italia Srl. — Jushi Spain SA — Jushi France SAS.

(30)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra 1. juli 2023 til 30. juni 2024 (»den nuværende undersøgelsesperiode«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2021 frem til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

(31)

Den vare, der er genstand for undersøgelsen, er afhuggede glasfibertråde, af længde 50 mm og derunder, glasfiberrovings, undtagen glasfiberrovings, der er imprægneret og belagt, med et glødetab på over 3 % (som fastsat i henhold til ISO-standard 1887), og måtter af glasfiberfilamenter, undtagen måtter af glasuld (»den undersøgte vare«), i øjeblikket henhørende under KN-kode 7019 11 00 , ex 7019 12 00 , 7019 14 00 og 7019 15 00 (Taric-kode 7019 12 00 22, 7019 12 00 25, 7019 12 00 26, 7019 12 00 39). KN- og Taric-koderne angives kun til orientering, uden at det berører en senere ændring i toldklassificeringen.

(32)

Den undersøgte vare er det råmateriale, der oftest anvendes til at forstærke termoplastisk og termohærdet harpiks i kompositindustrien. De resulterende kompositmaterialer (plast forstærket med glasfiberfilamenter) anvendes inden for en lang række områder: automobilindustrien, den elektriske og elektroniske sektor, vindmøllevinger, bygge- og anlægsarbejde, beholdere og rørledninger, forbrugsvarer, luftfart og militær osv.

(33)

Den pågældende vare er den undersøgte vare med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»den pågældende vare«).

(34)

Undersøgelsen viste, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål: — den pågældende vare, når den eksporteres til Unionen — den undersøgte vare, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i det pågældende land, og — den undersøgte vare, der fremstilles og sælges i Unionen af EU-erhvervsgrenen.

(35)

Kommissionen besluttede i denne fase, at disse varer derfor er samme vare i henhold til grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(36)

Efter fremlæggelsen af oplysninger fremsatte Glass Fibre Europe bemærkninger vedrørende foranstaltningernes varedækning.

(37)

Disse bemærkninger blev modtaget efter fristen for fremsættelse af bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger. Desuden var interimsundersøgelsen begrænset til en undersøgelse af dumping og skade.

(38)

Da bemærkningerne blev modtaget efter udløbet af den fastsatte frist, tog Kommissionen ikke hensyn til dem og afviste anmodningen.

(39)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 3, undersøgte Kommissionen, om ændringen i omstændighederne vedrørende dumping og skade med rimelighed kunne siges at være af varig karakter.

(40)

I anmodningen fremførte ansøgerne, at de varige ændringer for så vidt angår dumping vedrørte en betydelig ændring i strukturen af den kinesiske GFR-industri, en stigning i produktionsmængden, produktionskapaciteten og den uudnyttede produktionskapacitet for den undersøgte vare i Kina og den deraf følgende massive overkapacitet og det nedadgående pres på eksportpriserne.

(41)

Kommissionen bemærkede, at dataene om overskydende GFR-kapacitet i Kina i hver udløbsundersøgelse siden gennemførelsesforordning (EU) 2017/724 bekræftede en betydelig stigning i overkapaciteten fra 150 000 ton i 2015 til 1,1 mio. ton i 2021 .

(42)

I lyset af de data, der underbygger argumentet om en varig stigning i produktionskapaciteten i GFR-industrien i Kina, blev udviklingen i de samarbejdsvillige eksporterende producenters kapacitet undersøgt og verificeret. Alle stikprøveudtagne samarbejdsvillige eksporterende producenter rapporterede om stigninger i produktionskapaciteten fra 1,5 mio. ton i 2016 til 4,1 mio. ton i NUP. Mellem 2020 og 2021, da covid-19-pandemien og nedlukningerne var på sit højeste, var de kinesiske GFR-producenter i stand til at øge deres produktion med mere end 1 mio. ton på bare ét år.

(43)

Der mindes om, at GOC ikke samarbejdede i forbindelse med denne undersøgelse. Kommissionen baserede sig derfor på oplysningerne i anmodningen om en fornyet undersøgelse med henblik på at fastslå den kinesiske indenlandske efterspørgsel efter GFR. På dette grundlag udgjorde efterspørgslen på det kinesiske hjemmemarked efter GFR ca. 3,1 mio. ton mellem 2023 og 2024, hvilket resulterer i en overkapacitet på mindst 1 mio. ton sammenlignet med de verificerede data fra de stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenter alene. Hvis andre kinesiske eksporterende producenter som Chongqing Polycomp International Corp., Shandong Fiberglass Group Corp. Ltd og Chongqing Sanlei Fiberglass Co. Ltd., og deres annoncerede kapacitetsstigninger tages i betragtning, ville den kinesiske overkapacitet være på over 2 mio. ton.

(44)

Desuden rapporterede alle stikprøveudtagne eksporterende producenter om nylige investeringer i nye ovne og produktionslinjer, idet CNMB Group åbnede to nye produktionsanlæg i Taiyuan og Huai'an , hvormed produktionskapaciteten steg med over 800 000 ton om året.

(45)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at de varige ændringer vedrørende skade vedrørte betydelige ændringer i EU-erhvervsgrenens struktur som følge af det stigende aggressive pres fra importen fra Kina, for så vidt angår mængder og priser, forårsaget af den kinesiske overkapacitet af endeløse filamenter af glasfibervarer.

(46)

Det blev i undersøgelsen bekræftet, at den vedvarende overkapacitet i Kina kombineret med aggressiv prisfastsættelse i betydelig grad har hæmmet væksten i EU-erhvervsgrenen for GFR. EU-producenterne har kun opnået begrænsede kapacitetsforøgelser ved at optimere eksisterende faciliteter. Efter gennemførelsen af yderligere handelsforanstaltninger i 2014 fortsatte den kinesiske eksport med at lægge pres på EU-markedet, hvilket resulterede i, at adskillige producenter forlod markedet. I 2009, mens den oprindelige undersøgelse pågik, var der elleve producenter af GFR i Unionen. I 2021, dvs. i begyndelsen af den betragtede periode, var dette tal faldet til ti. Navnlig indstillede P-D Glasseiden i 2019 sin produktion i Tyskland. På det seneste, nærmere bestemt i juli 2023, indstillede Krosglass produktionen af GFR for at fokusere på aktiviteter i efterfølgende produktionsled. Desuden erklærede NEG NL sig konkurs , hovedsagelig på grund af eskalerende energiomkostninger og et fald i efterspørgslen fra bilindustrien, som var det vigtigste slutmarked for virksomhedens optiske glasfibervarer. Denne yderligere lukning bragte således antallet af producenter ned på blot otte. Parallelt hermed indstillede Electric Glass Fiber UK i 2025 produktionen af GFR . Det Forenede Kongerige har ikke været en del af Den Europæiske Union siden den 1. januar 2021, så denne udvikling ændrer ikke antallet af EU-producenter, men den reducerer det tilgængelige regionale udbud og er en del af de varige ændringer, der påvirker EU-markedet.

(47)

Kigger man på udviklingen i produktionskapaciteten blev EU-produktionskapaciteten i 2015 anslået til 725 960 ton i forbindelse med udløbsundersøgelsen i 2017 af antidumpingforanstaltningerne , men kapaciteten på EU-markedet i den oprindelige undersøgelse blev kun vurderet for de stikprøveudtagne producenter og kunne ikke anvendes som referencepunkt i den henseende. I modsætning hertil og inden for rammerne af den nuværende undersøgelse faldt kapaciteten fra 711 692 ton i 2021 til 651 196 ton i NUP (-9 %), dvs. ca. 10 % under 2015-niveauet, der blev konstateret i løbet af den oprindelige undersøgelse. Den nedadgående tendens i forbindelse med produktionskapaciteten blev bekræftet, selv når der ikke blev taget højde for den britiske producent i indikatorerne efter brexit

(48)

Ved sammenligning af de tilgængelige data fra den oprindelige undersøgelse fremgår det, at EU-erhvervsgrenens salg faldt fra 737 818 ton i 2006 til 520 064 ton i undersøgelsesperioden, og at markedsandelen faldt fra 75,1 % til 69,5 % i samme periode. I modsætning hertil faldt EU-erhvervsgrenens salgsmængder i den nuværende undersøgelse til 337 898 ton i NUP, og markedsandelen faldt til 40 % i NUP. Dette viser, at EU-salget nu har nået et niveau, der ligger et godt stykke under niveauet i midten af 2000'erne, og hvad der er endnu mere alvorligt, markedsandelen er faldet med ca. 30 procentpoint, hvilket tyder på en varig udhuling af EU-erhvervsgrenens position.

(49)

Situationen på EU-markedet er også blevet påvirket af etableringen af kinesisk ejede virksomheder, der producerer GFR i tredjelande som Egypten og Bahrain . Efter etableringen af virksomheder i Egypten indførte Kommissionen udligningstold på importen af GFR fra Egypten med henblik på at genoprette lige vilkår i lyset af den subsidierede import, der forvolder EU-erhvervsgrenen skade. Desuden er der sket yderligere kapacitetsforøgelser med hensyn til produktionen af GFR i Egypten og Bahrain . På trods af de foranstaltninger, der er truffet over for importen af GFR fra Kina, forblev EU-erhvervsgrenen under vedvarende pres som følge af den tilbagevendende tilstrømning af uretfærdigt handlede GFR fra et stigende antal tredjelande, herunder kinesisk kontrollerede anlæg i Bahrain og Egypten, som øgede deres markedsandel på EU-markedet betydeligt. Den 17. februar 2025 indledte Kommissionen en antidumpingprocedure vedrørende importen af GFR med oprindelse i Bahrain, Egypten og Thailand .

(50)

Kommissionen fastslog også, at der er sket strukturelle ændringer på Unionens energimarkeder. Selv om energiomkostningerne var faldet fra deres højdepunkt i 2022 ved udgangen af NUP, lå de fortsat over de niveauer, der blev konstateret i begyndelsen af den betragtede periode. Kommissionen fandt, at det er usandsynligt, at gaspriserne vil vende tilbage til eller stabilisere sig på det niveau, der blev konstateret indtil midten af 2021. Siden det år har de fleste medlemsstater, der tidligere var afhængige af rørledningsimport af naturgas fra Rusland, gradvist mindsket denne afhængighed. Efter Ruslands uberettigede militære aggression mod Ukraine styrkede og fremskyndede Unionen og dens medlemsstater foranstaltningerne for at diversificere energiforsyningen og eliminere afhængigheden af russisk gas. I den henseende er mindst 17 nye LNG-terminaler planlagt eller under opførelse . I betragtning af omfanget af de investeringer, der er nødvendige for LNG-infrastrukturen, og Unionens klare tilsagn om at stoppe afhængigheden af russisk rørledningsgas konkluderede Kommissionen, at det er højst usandsynligt, at Unionen igen vil købe russisk gas i de mængder og til de priser, der var almindelige før 2021. Det må derfor forventes, at gaspriserne vil forblive varigt højere end de priser, der blev konstateret indtil første halvår af 2021.

(51)

Kommissionen bemærkede, at EU-erhvervsgrenen opererer i en situation med stadig strengere miljø- og energirelaterede forpligtelser. I sit holdningsdokument fra 2023 advarede ansøgeren om, at EU-producenterne af GFR står over for stigende driftsomkostninger i forbindelse med overholdelsen af miljø- og energikrav . I den forbindelse viste en nylig livscyklusvurdering, der dækker ca. 95 % af Unionens produktion af glasfiberstoffer, at fremstillingen af ét kilogram stof medfører et gennemsnitligt miljøaftryk på 2,2 kg CO2-emissioner og 39 MJ primærenergiforbrug . Mellem 2015 og 2021 faldt energiforbruget i hele industrien med 8 % og drivhusgasemissionerne med 3 %. Disse tal viser, at der, selv om der er gjort visse fremskridt, vil være behov for betydelige yderligere investeringer, hvis der skal ske yderligere reduktioner. Kommissionen bemærkede endvidere, at EU-lovgivningen på miljøbeskyttelsesområdet, herunder direktivet om industrielle emissioner (direktiv 2010/75/EU som ændret ved direktiv (EU) 2024/1785 ) samt andre foranstaltninger vedrørende klima og cirkulær økonomi, der indgår i den europæiske grønne pagt, forventes at medføre yderligere overholdelsesomkostninger for EU-producenterne. Samlet set bekræfter disse konklusioner, at EU-erhvervsgrenens miljøomkostninger forventes at stige i de kommende år. Dette udgør en varig ændring i EU-erhvervsgrenens omkostningsstruktur.

(52)

Kommissionen minder om, at den pågældende vare hovedsagelig anvendes som forstærkningsmateriale i forbindelse med produktionen af kompositter. Over 95 % af efterspørgslen efter glasfibre i Unionen er knyttet til sådanne forstærkningsapplikationer. I de seneste år er EU-markedet for kompositter imidlertid skrumpet. Produktionsmængderne af glasfiberforstærket plast i Europa faldt med 9 % i 2022 og med yderligere 8 % i 2023 , hvilket bragte den samlede produktion ned på 2,4 mio. ton i 2024, et niveau, der ikke er set siden 2012. Samtidig steg den globale produktion af kompositter med ca. 6 % i 2023, hvilket understreger faldet i Unionens markedsandel. Denne nedgang har en direkte indvirkning på efterspørgslen efter de grundlæggende former for glasfibre, der er omfattet af den nuværende undersøgelse. På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at faldet i efterspørgslen efter EU-kompositter kombineret med øget produktion på verdensplan og øget import fra tredjelande udgjorde en varig ændring i markedsforholdene.

(53)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der siden den oprindelige undersøgelse er sket ændringer af varig karakter i omstændighederne både med hensyn til strukturen i den kinesiske GFR-industri og det kinesiske GFR-marked samt EU-erhvervsgrenens og EU-markedets struktur, hvilket betragtes som en betydelig ændring i omstændighederne, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 3.

(54)

Eftersom der ved indledningen af undersøgelsen forelå tilstrækkelige beviser, som pegede på, at der forekom væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), for så vidt angår Kina, fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt at indlede undersøgelsen af de eksporterende producenter fra dette land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(55)

For at indsamle de nødvendige oplysninger med henblik på en eventuel anvendelse af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, opfordrede Kommissionen i indledningsmeddelelsen derfor alle eksporterende producenter i Kina til at indsende oplysninger om de inputmaterialer, der anvendes til produktion af GFR. To stikprøveudtagne virksomheder/grupper indsendte de relevante oplysninger.

(56)

Kommissionen fremsendte et spørgeskema til GOC for at indhente de oplysninger, som den anså for nødvendige til sin undersøgelse vedrørende de påståede væsentlige fordrejninger. Herudover opfordrede Kommissionen i punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen alle interesserede parter til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge yderligere beviser i forbindelse med anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(57)

Der blev ikke modtaget nogen spørgeskemabesvarelse fra GOC, og der blev ikke modtaget nogen bemærkninger til anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, inden for den fastsatte frist. Kommissionen underrettede efterfølgende GOC om, at den ville anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, til at fastslå, om der forekommer væsentlige fordrejninger i Kina.

(58)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen også, at den på grundlag af de foreliggende beviser kunne blive nødt til at vælge et egnet repræsentativt land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med henblik på at fastsætte den normale værdi baseret på ikkefordrejede priser eller referenceværdier.

(59)

Den 23. januar 2025 underrettede Kommissionen ved et notat (»det første notat«) de interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi. I dette notat fremlagde Kommissionen en liste over alle produktionsfaktorer, som f.eks. råmaterialer, arbejdskraft og energi, der anvendes i produktionen af GFR Ud fra de kriterier, der ligger til grund for valget af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, identificerede Kommissionen desuden mulige repræsentative lande, nemlig Brasilien, Mexico, Thailand og Tyrkiet.

(60)

Den 10. juli 2025 behandlede Kommissionen bemærkningerne fra de interesserede parter vedrørende det første notat og underrettede de interesserede parter om de relevante kilder, som den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi med Tyrkiet som repræsentativt land (»det andet notat«). Den underrettede også interesserede parter om, at den ville fastsætte salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G-omkostninger«) og fortjeneste på grundlag af de oplysninger, der var til rådighed for virksomheden Şişe Ve Cam Fabrikalari A.Ş, som er en producent i det repræsentative land.

(61)

Kommissionen modtog bemærkninger til det andet notat fra Jushi Group, der er en del af CNBM Group, Glass Fibre Europe, Jiangsu Changhai og en bruger, PROXIM. Disse bemærkninger er behandlet under de respektive overskrifter i afsnit 4.2.2 nedenfor.

(62)

Efter at have analyseret de bemærkninger og oplysninger, som blev modtaget inden fristernes udløb, konkluderede Kommissionen, at Tyrkiet var egnet som repræsentativt land, hvorfra man ville indhente ikkefordrejede priser og omkostninger til fastsættelse af den normale værdi, med undtagelse af pyrophyllit. Begrundelsen for dette valg er nærmere beskrevet i afsnit 4.2.2.

(63)

I grundforordningens artikel 2, stk. 1, anføres det, at »den normale værdi normalt fastsættes på grundlag af de priser, der er betalt eller skal betales i normal handel af uafhængige kunder i eksportlandet«.

(64)

Dog anføres følgende i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a): »Såfremt det [...] fastslås, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i dette land på grund af, at der foreligger væsentlige fordrejninger i den i litra b) anvendte betydning, beregnes den normale værdi på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejler ikke-fordrejede priser eller referenceværdier«, og »[den] skal indbefatte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste« (»salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger« benævnes i det følgende »SA&G-omkostninger«).

(65)

Som nærmere forklaret nedenfor konkluderede Kommissionen i denne undersøgelse, at det på grundlag af de foreliggende beviser og som følge af GOC's manglende samarbejdsvilje var hensigtsmæssigt at anvende grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(66)

Kommissionen konstaterede i sine nylige undersøgelser vedrørende glasfibersektoren i Folkerepublikken Kina (»Kina«) , at der var tale om væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b).

(67)

I disse undersøgelser fandt Kommissionen, at der er en betydelig statslig indgriben i Kina, hvilket resulterer i en fordrejning af en effektiv ressourceallokering i overensstemmelse med markedsprincipperne . Navnlig konkluderede Kommissionen, at der i glasfibersektoren ikke kun eksisterer en betydelig grad af ejerskab fra de kinesiske myndigheders (»GOC's«) side, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første led , men at GOC også er i stand til at gribe ind i priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led . Kommissionen fandt endvidere, at statens tilstedeværelse og indgreb på de finansielle markeder og i forsyningen af råmaterialer og inputmaterialer forstærker den fordrejende virkning på markedet. Overordnet set resulterer planlægningssystemet i Kina i, at ressourcerne koncentreres i sektorer, der er udpeget som strategiske eller på anden måde politisk vigtige af GOC, i stedet for at blive allokeret i overensstemmelse med markedskræfterne . Kommissionen konkluderede desuden, at den kinesiske konkurs- og formueret ikke fungerer ordentligt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led, hvilket skaber fordrejninger, især hvad angår opretholdelse af insolvente virksomheder og tildeling af brugsrettigheder til jord i Kina . På samme måde fandt Kommissionen fordrejninger af lønomkostningerne i den kemiske sektor, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led , samt fordrejninger på de finansielle markeder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led, navnlig vedrørende adgang til kapital for virksomhedsaktører i Kina .

(68)

Ligesom i sine tidligere undersøgelser vedrørende glasfibersektoren i Kina undersøgte Kommissionen i denne undersøgelse, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina, eftersom der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Kommissionen gjorde dette på grundlag af de foreliggende oplysninger i sagsakterne, herunder beviserne i anmodningen, og i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om »Significant Distortions in the Economy of the People's Republic of China for the Purposes of Trade Defense Investigations« (»rapporten«), som bygger på offentligt tilgængelige kilder. Denne analyse omfattede undersøgelsen af de betydelige statslige indgreb i Kinas økonomi i almindelighed, men også den specifikke markedssituation i den relevante sektor, herunder den undersøgte vare. Kommissionen supplerede yderligere denne dokumentation med sin egen undersøgelse af de forskellige kriterier, der er relevante for at bekræfte forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, hvilket også blev bekræftet i tidligere undersøgelser i denne henseende.

(69)

Ansøgeren påstod, at der forekommer væsentlige fordrejninger i den kinesiske sektor for glasfiberforstærkning. Den henviste til rapporten og navnlig til Kinas økonomiske system som en »socialistisk markedsøkonomi« og det kinesiske kommunistpartis (»CCP's«) aktive rolle i både den offentlige og den private sektor i Kina.

(70)

Mere specifikt blev der i klagen påpeget følgende: — I den kinesiske GFR-industri forekommer der en betydelig grad af ejerskab og kontrol fra GOC's side. Med hensyn hertil bemærkede ansøgeren, at GOC ejer de største og vigtigste GFR-producenter i Kina samt leverandører i forudgående produktionsled og brugere i efterfølgende produktionsled . Navnlig er de tre største GFR-producenter i Kina, Jushi, Taishan Glassfiber og Chongqing Polycomp International Corporation (»CPIC«), statsejede og tegner sig for 75 % af den kinesiske industri . Desuden opnås GOC's kontrol over sektoren også gennem industrisammenslutninger, der er knyttet til regeringen. F.eks. varetager formanden for bestyrelsen for Jushi, Zhang Yuqiang, stillingen som næstformand i China Building Materials Federation (»CBMF«), en industrisammenslutning, der er tæt knyttet til GOC . Med sådanne forbindelser er det særlig let for GFR-producenter at modtage rigelig finansiering. — Kinesiske politikker og foranstaltninger, der gælder for sektoren for GFR, diskriminerer til fordel for indenlandske leverandører eller påvirker på anden måde de frie markedskræfter. I den forbindelse fremlagde ansøgeren det omfattende planlægningssystem i Kina, som er udformet på alle niveauer i økonomien og indeholder de mål, der skal nås. Sådanne planer kan være generelle eller sektorspecifikke og i høj grad fokusere på udvikling af strategiske sektorer såsom GFR-sektoren. Blandt disse planer, som omhandler den pågældende vare, bemærkede ansøgeren Kinas 14. femårsplan for national økonomisk og social udvikling, »Made in China 2025«-initiativet og den 14. femårsplan for glasfiberindustrien. — GFR-producenter anvender et stort antal produktionsfaktorer, hvis omkostninger er fordrejede i Kina på grund af GOC's omfattende indgriben. Sådanne omkostningsfordrejninger omfatter gas, de vigtigste produktionsfaktorer og jord. Med hensyn til gas er de fleste leverandører statsejede virksomheder. China National Petroleum Corporation kontrollerer f.eks. 96 % af naturgassen i Kina. Desuden har store centrale brugere af elektricitet ret til at købe en vis mængde direkte fra elværkerne til priser, der er lavere end netleverandørernes priser . Dette gælder specifikt i provinserne Jiangsu og Shandong, hvor de største producenter af GFR er beliggende. Med hensyn til råmaterialer udspringer omkostningerne ved både kaolin og dolomit ikke af frie markedskræfter. Disse omkostninger skyldes faktisk fordrejede arbejdskraftomkostninger og kapitalallokering. Dette er også tilfældet for udgifterne til jord, da al jord ejes af staten. Selv om der findes gennemsigtige udbudsprocedurer for tildeling af jord, overholdes disse ofte ikke, idet nogle aktører køber jord til lavere markedspriser . — Endelig giver institutionerne også adgang til finansiering i lyset af gennemførelsen af målene for de offentlige politikker. Følgelig handler disse institutioner ikke uafhængigt af staten . Med hensyn til den pågældende vare bemærkede ansøgeren, at GFR-producenter nyder godt af præferencelån fra både statsejede banker og private banker, hvilket resulterer i fordrejninger.

(71)

Det konkluderedes i anmodningen, at priser eller omkostninger, herunder omkostninger ved råmaterialer, energi og arbejdskraft, ikke udspringer af frie markedskræfter, idet de er påvirket af væsentlig statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). På dette grundlag er det i henhold til anmodningen ikke hensigtsmæssigt at anvende priser og omkostninger på hjemmemarkedet til at fastsætte den normale værdi i dette tilfælde.

(72)

GOC fremsatte ikke bemærkninger og fremlagde ikke beviser, der støttede eller tilbageviste de eksisterende beviser i sagsakterne, om forekomsten af væsentlige fordrejninger og/eller det hensigtsmæssige i anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, i den foreliggende sag. Kommissionen undersøgte, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina på grund af forekomsten af væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Den pågældende analyse omfattede undersøgelsen af de væsentlige statslige indgreb i Kinas økonomi i almindelighed, men også den specifikke markedssituation i den relevante sektor, herunder den pågældende vare.

(73)

I glasfibersektoren er der fortsat en betydelig grad af ejerskab og kontrol fra GOC's side, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første led. Undersøgelsen bekræftede, at de tre største producenter i GFR-sektoren, nemlig Jushi , Taishan Glassfiber og CPIC , enten er 100 % statsejede, eller at staten har en kontrollerende aktiepost. Disse tre producenter tegner sig for ca. 70 % af den kinesiske produktionskapacitet for glasfiber .

(74)

Desuden er CCP's indgreb i den operationelle beslutningstagning blevet normen ikke kun i statsejede virksomheder, men også i private virksomheder , hvor CCP påtager sig lederskab over næsten alle aspekter af landets økonomi. Statens indflydelse ved hjælp af CCP-strukturer i virksomhederne fører faktisk til, at de økonomiske aktører er under regeringens kontrol og politiske tilsyn, når man tager i betragtning, i hvor høj grad stats- og partistrukturerne er vokset sammen i Kina.

(75)

Undersøgelsen viste, at den nationale industrisammenslutning, der omfatter glasfibersektoren, er China Fiber Glass Industry Association (»CFGIA«) . CFGIA »tilslutter sig CCP's overordnede ledelse, [...] udfører partiaktiviteter og skaber de nødvendige betingelser for partiorganisationers aktiviteter« . Desuden fungerer ministeriet for civile anliggender som »sammenslutningens myndighed, hvad angår registrering og ledelse« , og betingelserne for at være kvalificeret som repræsentant for CFGIA omfatter at »tilslutte sig CCP's ledelse, støtte socialisme med kinesiske karakteristika, beslutsomt gennemføre partiets linje, principper og politikker og have gode politiske kvaliteter« .

(76)

Jushi, Taishan Glassfiber og CPIC er medlemmer af CFGIA .

(77)

Både statsejede og privatejede virksomheder i glasfibersektoren er underlagt politisk tilsyn og vejledning. De seneste kinesiske politikdokumenter vedrørende glasfibersektoren bekræfter, at GOC fortsat tillægger sektoren stor betydning, herunder hensigten om at gribe ind i sektoren for at forme den i overensstemmelse med regeringens politikker. Dette er illustreret i den 14. femårsplan for udvikling af råmaterialeindustrien , hvori sektoren, navnlig glasfibre til særlige formål, er opført blandt de materialer, for hvilke teknologisk innovation vil blive understøttet af politikker i henhold til planen. Glasfibre er også opført blandt de tilskyndede sektorer i 2024-udgaven af det vejledende katalog for industrielle strukturtilpasninger samt i det vejledende katalog fra 2024 over vigtige nye materialer, der kan komme i betragtning til førstegangs-/demonstrationsordninger .

(78)

Lignende eksempler på de kinesiske myndigheders hensigt om at føre tilsyn med og styre udviklingen i sektoren kan ses på provinsniveau, f.eks. i Shandong-provinsen, som specifikt med hensyn til industrien for glasfiber- og kompositmaterialer planlægger »aktivt at dyrke førende virksomheder og backbone-virksomheder med stærk mærkeindflydelse og markedsappel, stærke integrationskapaciteter og drivkræfter for industrikæder og industriklynger og støtte tværindustrielle, tværregionale og krydsejerskabsmæssige fusioner og omorganisering af virksomheder« og »at udvikle højtydende glasfibre og glasfiberprodukter [og] tilskynde til udvikling af ultrafine, højstyrke-, højmodulære, alkaliresistente, lavdielektriske, lavekspanderende, højsiliciumholdige, nedbrydelige, specialformede tværsnit og andre former for højtydende glasfiber og glasfiberprodukter. Fokusere på behovet for elektroniske oplysninger, rumfart, ny energi, store opdrætsbedrifter, landbrugsdrivhuse og andre områder, forskning og udvikling og fremme glasfiberstyrket termoplastiske produkter og termohærdende kompositprodukter og kompositglasfibergitre til infrastrukturprojekter« .

(79)

På samme måde vil man med den 14. femårsplan om udvikling af strategiske industrier og vækstindustrier for Chongqing kommune, hvor CPIC har hjemsted, »udvide industrikæderne for højtydende fibermaterialer og kompositmaterialer« samt »fremme opførelsen af projekter såsom (…) den højtydende glasfiberproduktionslinje med et årligt output på 150 000 ton og produktionsgrundlaget for ultrafin glasfiber og kompositmaterialer for at øge kapaciteten til produktion af højtydende glasfiber og kompositmaterialer«.

(80)

Der lægges desuden også vægt på glasfiber i planlægningsdokumenter i andre provinser, f.eks. Guangxi , Hubei eller Zhejiang .

(81)

Med hensyn til GOC's mulighed for at gribe ind i priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led, fandt Kommissionen, at mange GFR-producenter udtrykkeligt lægger vægt på partiopbygningsaktiviteter på deres websteder eller har partimedlemmer i virksomhedsledelsen og understreger deres tilknytning til CCP.

(82)

F.eks. fungerer Jushi Groups formand for bestyrelsen samtidig som vicesekretær for partikomitéen . Desuden fremgår det af Jushis websted, at Jushi »[u]nder den korrekte ledelse af partikomitéen i China National Building Materials Group [...] resolut vil gennemføre den centrale partikomités beslutninger [...] og altid tilslutter sig virksomhedens partikomités ledende rolle med hensyn til at fastlægge retningen, styre den overordnede situation og sikre gennemførelsen« .

(83)

Desuden indeholder artikel 195 i Jushis vedtægter udtrykkeligt bestemmelser om partiets direkte tilsyn med væsentlige virksomhedsanliggender, hvori det hedder, at »virksomhedens partikomité drøfter og træffer afgørelse om virksomhedens vigtigste spørgsmål i overensstemmelse med forskrifterne«, idet partikomitéens hovedansvarsområder omfatter opgaver, der består i at »undersøge og drøfte virksomhedens vigtigste spørgsmål i forbindelse med forretningsledelse og støtte generalforsamlingen, bestyrelsen, tilsynsrådet og ledelsen med henblik på at udøve deres beføjelser i henhold til lovgivningen« samt at »styrke ledelsen af og kontrollen med virksomhedens personaleudvælgelse og -ansættelse og gøre et godt stykke arbejde i opbygningen af virksomhedens ledelsesteam og talentgruppe« .

(84)

For så vidt angår Taishan Fiberglass varetager formanden også stillingen som sekretær for partikomitéen . Virksomhedens generaldirektør fungerer også som vicesekretær for partikomitéen og hævder, at »det er nødvendigt yderligere at udnytte partiopbygningens ledende rolle fuldt ud, forene partimedlemmernes, ledernes og arbejdstagernes arbejde på alle niveauer og fremme virksomhedens reform og udvikling samt produktion og drift til et nyt niveau« .

(85)

For så vidt angår CPIC varetager formanden for bestyrelsen samtidig stillingen som sekretær for partikomitéen .

(86)

Desuden er der i glasfibersektoren indført politikker, der diskriminerer til fordel for indenlandske producenter eller på anden måde påvirker markedet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), tredje led. Mens industripolitikken typisk vedrører en lang række sektorer og ikke blot GFR-sektoren, er GFR-sektoren underlagt talrige planer, retningslinjer, direktiver og andre politikdokumenter, der udstedes på nationalt, regionalt og kommunalt plan (se også betragtning 77 - 80). Disse politikker er til tider i klar modstrid med markedskræfterne.

(87)

F.eks. fastsætter Guangxi-provinsens treårshandlingsplan for strategiske industrier og vækstindustrier administrativt fremtidige målmængder og vækstrater: »Senest i 2023 vil den nye materialeindustris outputværdi nå op på 133 mia. yuan, og merværdien vil nå op på 44 mia. yuan« .

(88)

På samme måde fastsætter Chongqings handlingsplan for udvikling af høj kvalitet inden for industriklynger for fiber - og kompositmaterialer (Action Plan for the High Quality Development of Fiber and Composite Materials Industry Clusters) (2023-2027) også kvantitative mål: »senest i 2027 vil det samlede omfang af byens industri for fiber- og kompositmaterialer overstige 50 mia. RMB, produktionen og salget af glasfiber- og kompositmaterialer vil tegne sig for mere end 20 % af det samlede tal for hele nationen, der vil blive oprettet 1-2 fiber- og kompositmaterialevirksomheder og -brands i verdensklasse, et antal virksomheder af høj kvalitet vil blive etableret, modersinseringsniveauet i industrikæden og forsyningskæden vil blive betydeligt forbedret, innovationskapaciteten, -kvaliteten og -effektiviteten vil blive betydeligt forbedret, opbygningen af en omfattende national industribase for glasfiber- og kompositmaterialer vil blive fremskyndet, og en industriklynge for fiber- og kompositmaterialer med indflydelse på internationalt plan vil blive oprettet «. I den forbindelse søger Chongqing Municipality at «fremskynde opbygningen af en omfattende national industribase for glasfiber kompositmaterialer og at skabe en industriklynge for fiber- og kompositmaterialer med indflydelse på internationalt plan« .

(89)

Kort sagt har GOC indført foranstaltninger, der skal tilskynde aktørerne til at opfylde de offentlige politikmålsætninger om at støtte tilskyndede industrier, herunder produktionen af GFR. Sådanne foranstaltninger hindrer markedskræfterne i at fungere frit.

(90)

I denne undersøgelse er der ikke fundet bevis for, at den diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelige håndhævelse af konkurs- og formueretten i den kemiske sektor i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led, ikke ville påvirke producenterne af den undersøgte vare.

(91)

Desuden påvirkes den undersøgte vare også af fordrejningerne af lønomkostningerne, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led, som omhandlet i betragtning 67. Disse fordrejninger påvirker sektoren både direkte (ved produktion af den undersøgte vare eller de vigtigste inputmaterialer) og indirekte (ved adgang til inputmaterialer fra virksomheder, der er omfattet af det samme arbejdsretlige system i Kina) .

(92)

Desuden blev der i forbindelse med den nuværende undersøgelse ikke fremlagt bevis for, at GFR-sektoren ikke er påvirket af statslig indgriben i det finansielle system, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led. Den ovennævnte vejledende udtalelse, der kræver, at man skal forbedre støttepolitikker, styrke koordineringen mellem skatte-, finans-, regional-, investerings-, import- og eksport- (…)politikker med industripolitikkerne for fuldt ud at udnytte den nationale samarbejdsplatform mellem industri- og finansvirksomhed samt for at fremme forbindelsen mellem virksomheder og banker , illustrerer også tydeligt denne form for statslig indgriben. De betydelige statslige indgreb i det finansielle system medfører derfor, at markedsvilkårene påvirkes i alvorlig grad på alle niveauer.

(93)

Endelig minder Kommissionen om, at der er brug for en række inputmaterialer for at kunne fremstille den undersøgte vare. Når producenter af den undersøgte vare køber/indgår aftale om disse input, er de priser, de betaler (og som registreres som deres omkostninger), tydeligvis påvirket af de samme systemiske fordrejninger, der er nævnt ovenfor. Leverandører af inputmaterialer anvender f.eks. arbejdskraft, som er genstand for fordrejningerne. De kan låne penge, der er genstand for fordrejningerne i den finansielle sektor eller i forbindelse med kapitalallokering. De er desuden underlagt det planlægningssystem, der gælder for alle forvaltningsniveauer og sektorer.

(94)

Som følge heraf er det ikke kun salgspriserne på hjemmemarkedet for den undersøgte vare, som det ikke er hensigtsmæssigt at anvende, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), men alle omkostningerne ved inputmaterialer (herunder råmaterialer, energi, jord, finansiering, arbejdskraft osv.) er også påvirket, fordi deres prisdannelse har været udsat for en betydelig statslig indgriben som beskrevet i del I og II i rapporten. De statslige indgreb, der er beskrevet i forbindelse med kapitalallokering, indrømmelse af jord, arbejdskraft, energi og råmaterialer, finder sted i hele Kina. Det betyder f.eks., at et inputmateriale, der i sig selv er produceret i Kina ved at kombinere en række produktionsfaktorer, er udsat for væsentlige fordrejninger. Det samme gælder for inputmaterialet til inputmaterialet osv.

(95)

Kort sagt viste de tilgængelige beviser, at priserne på eller omkostningerne i forbindelse med den undersøgte vare, herunder omkostningerne ved råmaterialer, jord, energi og arbejdskraft, ikke udspringer af frie markedskræfter, da de påvirkes af væsentlig statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), hvilket fremgår af den faktiske eller mulige påvirkning fra et eller flere af de relevante forhold deri.

(96)

Valget af det repræsentative land var baseret på følgende kriterier, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a: — Et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas Til dette formål anvendte Kommissionen lande med en bruttonationalindkomst pr. indbygger svarende til Kinas på grundlag af oplysninger fra Verdensbankens database . — Produktion af den undersøgte vare i nævnte land — Forekomsten af relevante umiddelbart tilgængelige data i det repræsentative land — Hvis der er mere end ét muligt repræsentativt land, blev der, når det var relevant, givet fortrinsret til det land, der har et passende niveau af social og miljømæssig beskyttelse.

(97)

Som forklaret i betragtning 59 og 60 har Kommissionen udstedt to notater til sagen om kilderne til fastsættelse af den normale værdi: det første notat om produktionsfaktorer af 23. januar 2025 og det andet notat om produktionsfaktorerne af 10. juli 2025.

(98)

I disse notater beskrives de kendsgerninger og beviser, der ligger til grund for de relevante kriterier, og de bemærkninger, som parterne havde indsendt om disse elementer og om de relevante kilder, gennemgås.

(99)

I det andet notat underrettede Kommissionen de interesserede parter om, at den havde til hensigt at betragte Tyrkiet som et egnet repræsentativt land i denne sag, hvis det blev bekræftet, at der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(100)

I det første notat udpegede Kommissionen Brasilien, Mexico, Thailand og Tyrkiet som lande med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas ifølge Verdensbanken, dvs. at de alle klassificeres af Verdensbanken som »mellemindkomstlande i den øverste halvdel« på grundlag af bruttonationalindkomsten, hvor det var kendt, at der foregik produktion af den undersøgte vare.

(101)

Efter det første notat fremførte Jushi Group og Jiangsu Changhai, at Tyrkiet ville være et uhensigtsmæssigt tredjeland til beregning af den normale værdi på grund af landets høje inflationsrate, deprecierende valuta og ustabile lovgivningsmæssige rammer.

(102)

Kommissionen afviste påstandene på grundlag af det forhold, at de fremlæggende parter ikke påviste, hvordan deprecieringen af den tyrkiske lira og den høje inflation faktisk ville have påvirket priserne på inputmaterialer, der blev indkøbt i Tyrkiet, og i bekræftende fald den reelle indvirkning på den normale værdi, beregnet i CNY.

(103)

I sine bemærkninger til det første notat fremførte Jiangsu Changhai, at Malaysia — et land, der ikke er identificeret i det første notat — bør betragtes som et repræsentativt land, da der forelå finansielle data for glasproducenten Xinyi Energy Smart (M) Sdn Bhd . Jushi Group fremsatte også forslag om at vælge Malaysia i betragtning af tilstedeværelsen i landet af en anden producent af den pågældende vare via virksomheden Nippon Electric Glass (Malaysia) Sdn Bhd.

(104)

Kommissionen afviste Malaysia som et muligt repræsentativt land. Xinyi Energy Smart (M) Sdn Bhd. er en dattervirksomhed af en stor kinesisk glasproducent (Xinyi Glass Holdings Ltd). De beviser, som Jushi Group fremlagde, omhandlede kun oplysninger vedrørende konsoliderede regnskaber for den japanske gruppe. Under alle omstændigheder varierede importen til Malaysia fra Kina for de vigtigste råmaterialer fra 40 % til 79 %.

(105)

Efter det andet notat fremførte PROXIM, at Tyrkiet ikke var et egnet repræsentativt land på grund af Şişecam Elyaf Sanayii A.Ş.'s produktionsstruktur for GFR samt omfanget af produktionen. Virksomheden fremførte også, at importen til Tyrkiet fra Rusland og Belarus påvirkede markedsvilkårene for produktionsfaktorerne sammen med landets høje inflation, forældede arbejdsstatistikker og uigennemsigtige data om det industrielle forsyningsforbrug. I lyset heraf tilføjede virksomheden, at Thailand eller Malaysia ville være mere egnede alternative repræsentative lande.

(106)

Kommissionen fremhævede, at PROXIMs bemærkninger var generelle og ubegrundede. Under alle omstændigheder har Kommissionen allerede behandlet de samme bemærkninger om import fra Rusland og Belarus (betragtning 116), inflation (betragtning 102), arbejdsmarkedsstatistikker (betragtning 111) og Thailand og Malaysia som mulige repræsentative lande (betragtning 104, 116 og 119) i sine svar på andre parters bemærkninger. Med hensyn til påstanden vedrørende uigennemsigtige data om industrielle forsyningsvirksomheder stillede Kommissionen de kilder og den metode, der blev anvendt til at beregne forsyningerne, til rådighed for alle parter. Disse påstande blev derfor afvist.

(107)

For de analyserede og ovennævnte lande i betragtning 100 efterprøvede Kommissionen yderligere de tilgængelige data, herunder data om importen af produktionsfaktorer samt finansielle data fra producenterne af den undersøgte vare i disse potentielle repræsentative lande.

(108)

Hvad angår det første notat fremførte Glass Fibre Europe, at Kommissionen burde have medtaget reservedele på listen over produktionsfaktorer. Kommissionen afviste denne påstand med den begrundelse, at den var generel og ikke var underbygget. Den samme påstand blev gentaget som reaktion på det andet notat uden tilføjelse af nye oplysninger og blev derfor afvist.

(109)

Efter fremlæggelsen af oplysninger gentog GFE, at reservedele burde have været medtaget i produktionsfaktorerne, da de er en del af de direkte produktionsomkostninger og udgør mellem 1-5 % af produktionsomkostningerne. Kommissionen fremhævede, at reservedele indgik i de indirekte produktionsomkostninger ved beregningen af den normale værdi. Påstanden blev derfor afvist.

(110)

Efter det første notat fremførte Jushi Group, at Tyrkiet ville være et uhensigtsmæssigt tredjeland på grund af forældede omkostningsdata for arbejdskraftomkostninger, og hævdede, at en tilpasning af disse data ved hjælp af forbrugerprisindekset ville være uhensigtsmæssig, da de tyrkiske lønninger ikke er steget i takt med inflationsraten.

(111)

Virksomheden hævdede fejlagtigt, at Kommissionen anvendte forbrugerindeksprisen, hvilket ikke er tilfældet, da den anvendte lønomkostningsindekserne, som er mere nøjagtige. Desuden blev der ikke konstateret væsentlige ændringer i timesatsen efter justeringen. Kommissionen afviste derfor disse påstande.

(112)

I sine bemærkninger til det første notat tilføjede Jushi Group, at dataene om SA&G-omkostninger og fortjenesten for Türkiye Şişe Ve Cam Fabrikalari A.Ş ikke bør betragtes som passende kilder på konsolideret niveau, da den faktiske producent af glasfiberprodukter er dennes dattervirksomhed, nemlig Şişecam Elyaf Sanayii A.Ş. Ifølge Jaingsu Changhai ville SA&G-omkostningerne og den fortjeneste, som virksomheden havde genberegnet på grundlag af data fra 2023 og 2024, navnlig vise, at Türkiye Şişe Ve Cam Fabrikalari A.Ş ikke var rentabel i den nuværende undersøgelsesperiode.

(113)

Kommissionen afviste Jushi Groups påstand ud fra det forhold, at segmentet for industrielt glas hos Türkiye Şişe Ve Cam Fabrikalari A.Ş, omfattede Şişecam Elyaf og indeholdt tilsvarende industrivarer med sammenlignelige omkostningsstrukturer.

(114)

Med hensyn til Jiangsu Changhais påstand fremhævede Kommissionen, at den metode, der blev anvendt til beregning af rentabiliteten for Türkiye Şişe Ve Cam Fabrikalari A.Ş, indeholdt betydelige begrænsninger med hensyn til konsistensen i regnskabspraksis mellem 2023 og 2024, og at den foreslåede metode ikke omfattede finansielle justeringer ved årets udgang såsom afskrivninger, hensættelser og skatterammer, der muligvis ikke tages højde for i halvårsrapporter. Kommissionen afviste derfor Jiangsu Changhais påstand om, at Türkiye Şişe Ve Cam Fabrikalari A.Ş ikke var rentabel i den nuværende undersøgelsesperiode.

(115)

I bemærkningerne til både det første og det andet notat fremførte Jushi Group, at Thailand ville være et mere passende repræsentativt land. Virksomheden hævdede, at den undersøgte vare bliver produceret, og at der foreligger data om SA&G-omkostninger og fortjeneste for to producenter , og at der hverken er import af produktionsfaktorer fra Rusland og Belarus eller eksportrestriktioner for produktionsfaktorer fra Thailand. Desuden vil der for Thailands vedkommende ikke være behov for justeringer for inflation baseret på forbrugerprisindekset.

(116)

Kommissionen fremhævede, at Thailands importstatistikker for glasfibre i høj grad er afhængige af inputmaterialer importeret fra Kina, navnlig for de vigtigste råmaterialer såsom kaolin, epoxyharpiks, pyrophyllit og hvid chrysanthemummalm, som udgør fra 30 % til 71 %, hvilket udsætter dem for omkostningsfordrejninger. Kommissionen afviste derfor denne påstand. Kommissionen anså påstanden om, at oplysningerne fra de to thailandske producenter var mere egnede end de reviderede konsoliderede data for Şişecam, for ikke at være dokumenteret. Med hensyn til påstanden om import fra Rusland og Belarus fastslog Kommissionen ikke, at de fordrejede priserne på inputmaterialer i hverken Thailand eller Tyrkiet. Påstanden om eksportrestriktioner var generel og ubegrundet. Kommissionen afviste derfor påstandene.

(117)

Desuden afspejlede dataene for elektricitet og naturgas i Tyrkiet de faktiske tal vedrørende den nuværende undersøgelsesperiode og krævede ingen justeringer. Kommissionen fandt derfor, at påstanden om, at thailandske data for forsyningstjenester er mere nøjagtige end de data, der blev indhentet for Tyrkiet, var uberettiget.

(118)

I det andet notat anfægtede Jushi Group, at Thailands eksponering for import fra Kina ikke kunne være et kriterium ved udvælgelsen af et repræsentativt tredjeland, hvilket tydede på, at inputmaterialer med en høj importandel fra Kina kunne erstattes af importdata for Tyrkiet eller andre mellemindkomstlande i den øverste halvdel.

(119)

Jushi Group tilføjede, at alle thailandske virksomheder, herunder private virksomheder, skal indsende deres reviderede regnskaber til de thailandske myndigheder, som gør dem tilgængelige online . Jushi Group hævdede, at dette sammen med det forhold, at begge virksomheder dækker hele den pågældende vare og den samme generelle varekategori (biaxiale stoffer, vævede rovings, papirmasse af linters og syntetiske fibermåtter), gjorde Thailand til et mere egnet repræsentativt land end Tyrkiet.

(120)

Kommissionen gentog, at Thailand for det første viste en højere grad af afhængighed af import fra Kina. De fire produktionsfaktorer fra Kina, der tegnede sig for mere end 40 % af den samlede importmængde i Tyrkiet, udgjorde faktisk kun ca. 1 % af de samlede produktionsomkostninger. Derimod importerede Thailand væsentligt flere råmaterialer fra Kina, der også tegnede sig for mere end 40 % af den samlede importmængde, og som faktisk tegnede sig for mere end 20 % af de samlede produktionsomkostninger. Alle de råmaterialer, der blev handlet i store mængder fra Kina og importeret til Thailand, med undtagelse af letbrændt magnesiumpulver og silanbindemidler, blev importeret i mindre mængder eller slet ikke importeret til Tyrkiet.

(121)

For det andet var Kina ved sammenligning af markedsdata den største producent og eksportør af glasfibre på verdensplan. Tyrkiet repræsenterede et større eksportmarked for glasfibre sammenlignet med Thailand med en større eksportmængde for den pågældende vare. Desuden havde de to thailandske producenter, som Jushi Group havde identificeret, en rapporteret årlig produktionskapacitet for glasfiber, der var meget mindre end den tyrkiske virksomhed. Wanda New Material (Thailand) Co. Ltd og Thai United Glass Fibre Co. Ltd's årlige produktionskapacitet var på henholdsvis 20 000 ton og 2 500 ton glasfibre. I modsætning hertil indberettede Şişecam Group i 2022 en installeret kapacitet på 70 000 ton glasfiber . I betragtning af Tyrkiets lavere afhængighed af Kina og et større marked med hensyn til eksport afviste Kommissionen påstanden om, at Thailand ville være et mere repræsentativt land.

(122)

Efter det andet notat fremførte Jushi Group, at Şişecam Elyaf Sanayii A.Ş., som er producent af glasfiber i Türkiye Şişe Ve Cam Fabrikalari A.Ş Group, ikke var rentabel i 2024, og hævdede, at Kommissionen burde anvende data for det segment, som Şişecam Elyaf Sanayii A.Ş. tilhører, dvs. industrisegmentet, til beregning af SA&G-omkostninger og fortjeneste. Jiangsu Changhai anmodede Kommissionen om at anvende de ajourførte regnskaber for 2024, som omfattede inflationsjusteringer for både 2024 og 2023. Jiangsu Changhai gjorde gældende, at de generelle administrations- og markedsføringsomkostninger i de konsoliderede regnskaber for Şişe Ve Cam Fabrikalari A.Ş Group omfattede transport- og provisionsomkostninger samt emballeringsomkostninger, og at Kommissionen derfor burde udelukke disse omkostninger fra beregningen af den normale værdi.

(123)

Kommissionen accepterede Jushi Groups påstand og reviderede beregningerne af SA&G-omkostninger og fortjeneste baseret på industrisegmentet i stedet for det konsoliderede niveau. Kommissionen fremhævede, at Jiangsu Changhais påstand vedrørte justeringer på konsolideret niveau, og at der ikke forelå nogen opdeling af generelle administrations- og markedsføringsudgifter på niveau med segmentet for industriglas.

(124)

I bemærkningerne til det første notat fremhævede Jiangsu Changhai, at HS-koden for pyrophyllit var for bred og omfattede forskellige andre varer under underposition 2530 90 , der ikke var relateret til GFR-produktion. I betragtning af de betydelige prisforskelle baseret på aluminiumindholdet af pyrophyllit, som HS-koden ikke afspejlede, foreslog Jiangsu Changhai en alternativ referencepris baseret på en markedsrapport , der skelnede mellem typerne af pyrophyllit-kvaliteter og aluminiumindholdet.

(125)

Ansøgeren fremførte på grundlag af oplysningerne i rapporten, at priserne på pyrophyllit med lavt indhold af aluminiumoxid tilbudt af den indonesiske virksomhed PT. Gunung Bale and Kaolin (Malaysia) Sdn ville være den mest hensigtsmæssige alternative referencepris til fastsættelse af prisen på pyrophyllit i Kina.

(126)

Kommissionen accepterede at revidere referenceprisen for pyrophyllit og anvendte PT. Gunung Bales priser som referencepris, grundet Indonesiens lavere afhængighed af import af pyrophyllit fra Kina sammenlignet med Malaysia (henholdsvis mindre end 5 % og ca. 80 %).

(127)

Efter det andet notat fremførte Jushi Group, at Kommissionen burde have anvendt den gennemsnitspris, hvortil en af deres leverandører købte pyrophyllit af lav kvalitet fra PT Gunung Bale. Alternativt bør Kommissionen ikke lægge de gennemsnitlige transportomkostninger til referenceprisen på 0,60 CNY/kg, da det af den faktura, der blev fremlagt som bevis, fremgik, at transport allerede var inkluderet i omkostningerne.

(128)

Kommissionen fremhævede, at en ikkeverificeret handelsfaktura og et godkendelsescertifikat, der indeholdt fejl i stavemåden af inputleverandørens navn, ikke udgjorde oplysninger, der kunne gøre det muligt for Kommissionen at nå frem til et rimeligt nøjagtigt resultat, og der blev ikke fremlagt verificerbare oplysninger, der kunne have gjort det muligt at nå frem til en sådan konklusion. Kommissionen besluttede derfor at se bort fra oplysningerne fra Jushi Group og afviste påstanden.

(129)

Den samme påstand blev gentaget efter den endelige fremlæggelse af oplysninger, og det blev hævdet, at den fremlagte faktura dækkede størstedelen af den mængde, der blev købt fra PT. GUNUNG BALE i undersøgelsesperioden, og at de data, som fakturaen vedrørte (dvs. købsmængderne af pyrophyllit), var blevet efterprøvet af Kommissionen.

(130)

Kommissionen fremhævede, at den vurdering, der blev foretaget i betragtning 128, stadig var gældende, og at den fremlagte handelsfaktura ikke kunne efterprøves af Kommissionen, selv om købsmængderne var blevet kontrolleret inden for rammerne af oplysningerne om forbruget af pyrophyllit. Påstanden blev derfor afvist.

(131)

I bemærkningerne til det andet notat fremførte Jiangsu Changhai, at Tyrkiets priser på dolomit og calciumoxid ikke var repræsentative på grund af de lave importmængder, og at priserne i Tyrkiet på disse to råmaterialer ikke afspejlede den type, der blev anvendt i produktionen af GFR. Til støtte for sin påstand fremlagde Jiangsu Changhai to rapporter fra Multimarket Insights med oplysninger om forskellige kvaliteter og anvendelser af dolomit og calciumoxid.

(132)

Kommissionen afviste Jiangsu Changhai forslag om referencepris for dolomit og calciumoxid med den begrundelse, at den ikke rådede over tilstrækkelig verificerbare beviser til at fastslå, om de foreslåede referencepriser var sunde og rimelige og derfor kunne betragtes som en egnet alternativ referencepris. Desuden indeholdt rapporterne fra den eksporterende producent ikke tilstrækkelige oplysninger om de kilder, der blev anvendt, til at fastsætte de forskellige prisintervaller for forskellige typer dolomit og calciumoxid. Med hensyn til dolomit og calciumoxid fremlagde virksomheden i sine bemærkninger til det andet notat testrapporter, som ikke kunne verificeres af Kommissionen, og markedsrapporterne fra Jiangsu Changhai indeholdt ingen kilde til, hvordan værdierne for forskellige kvaliteter af dolomit og calciumoxid blev beregnet.

(133)

Derimod accepterede Kommissionen referencepriserne fra Multimarket Insights for pyrophyllit (betragtning 124-126), da referencepriserne er umiddelbart tilgængelige som en del af de ikkefortrolige sagsakter, og under kontrolbesøget hos de eksporterende producenter kunne det efterprøves, hvilken type pyrophyllit der blev anvendt i produktionsprocessen for GFR og mineralindholdet heraf, og da det kunne fastslås, at referenceprisen fra Tyrkiet ikke afspejlede disse særlige forhold. Desuden modtog Kommissionen også bemærkninger fra klageren om, at priserne på pyrophyllit i rapporten var rimelige og afspejlede virkeligheden for de forskellige pyrophyllitkvaliteter, der anvendes i produktionen af GFR.

(134)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog Jiangsu Changhai, at de tyrkiske importreferenceværdier for dolomit og calciumoxid var uegnede på grund af de lave importmængder af disse råmaterialer til Tyrkiet, navnlig i forhold til virksomhedens forbrug af hvert af disse to råmaterialer. I den forbindelse opfordrede Jiangsu Changhai Kommissionen til at gennemgå EU-erhvervsgrenens data for disse to råmaterialer og sammenligne omkostningerne ved dem med den tyrkiske referenceværdi. Alternativt bør Kommissionen behandle disse to råmaterialer som hjælpematerialer.

(135)

Kommissionen fandt Jiangsu Changhais argument udokumenterede og ubegrundet. For det første har Jiangsu Changhai ikke fastslået nogen sammenhæng mellem importmængder og prisfastsættelse i den forstand, at mængden af denne import i sig selv ville gøre priserne uegnede til at finde en ikkefordrejet pris. For det andet er der i antagelsen om, at lavere importmængder nødvendigvis fører til atypiske priser, ikke taget hensyn til de økonomiske realiteter i forbindelse med prisfastsættelsen. De eksporterende producenter fastsatte priserne på grundlag af en lang række faktorer i stedet for at basere sig på de samlede importmængder fra et enkelt land. Selv om importmængderne er lave, er dette således ikke i sig selv ensbetydende med, at priserne er skæve eller ikke er repræsentative, eller at de ikke er markedspriser. Desuden giver Jiangsu Changhais bemærkning et forkert billede af Kommissionens tidligere praksis, som under alle omstændigheder ikke er bindende, da hver enkelt sag vurderes ud fra sine egne forhold. Virksomhedens henvisning til en tidligere undersøgelse er ufuldstændig og selektiv, da den undlader at nævne, at Kommissionen i denne undersøgelse afviste at anvende visse referencepriser på grundlag af andre hensyn end mængden alene, f.eks. toldnomenklaturen, der ikke gjorde det muligt at identificere import, der ville afspejle priserne for de faktiske inputmaterialer, der anvendes af eksporterende producenter. Jiangsu Changhai fremsatte ikke en sådan påstand i forbindelse med denne fornyede undersøgelse, og de hævdede heller ikke, at de tyrkiske importreferenceværdier for dolomit og calciumoxid ikke var repræsentative af andre årsager. Disse påstande blev derfor afvist.

(136)

I bemærkningerne til det første notat fremførte Jiangsu Changhai, at alle råmaterialer, undtagen pyrophyllit, burde have været kategoriseret som hjælpematerialer i betragtning af deres lave indvirkning på produktionsomkostningerne.

(137)

Kommissionen afviste påstanden, fordi de resterende råmaterialer tilsammen tegnede sig for [20-30] % af produktionsomkostningerne, og da der forelå referenceværdier for disse råmaterialer.

(138)

Efter det andet notat fremførte Jiangsu Changhai, at calciumoxid, dolomit og emballagematerialer burde behandles som hjælpematerialer på grund af deres lave indvirkning på produktionsomkostningerne, og hævdede, at Kommissionen i tidligere undersøgelser klassificerede materialer, herunder emballagematerialer, under hjælpematerialer, når deres samlede omkostninger tegnede sig for ca. 4-7 % af produktionsomkostningerne.

(139)

Kommissionen fremhævede, at calciumoxid og dolomit tilsammen allerede udgør mere end 4 % af fremstillingsomkostningerne, og at emballeringsmaterialerne alene udgør næsten 7 % af produktionsomkostningerne. I de tidligere undersøgelser havde de produktionsfaktorer, der blev grupperet under hjælpematerialer, en ubetydelig vægt i de samlede produktionsomkostninger, og i de undersøgelser, i modsætning til denne undersøgelse, var ikke muligt at finde nøjagtige referenceværdier. I betragtning af virkningen af de produktionsfaktorer, som Jiangsu Changhai fremhævede, og det forhold, at referenceværdier for disse produktionsfaktorer kunne anvendes til at fastsætte den normale værdi, afviste Kommissionen deres påstande.

(140)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog Jiangsu Changhai, at visse råmaterialer burde have været grupperet under hjælpematerialer, og foreslog, at Kommissionen for så vidt angår de råmaterialer, der indkøbes internationalt eller via forretningsmæssigt forbundne leverandører, og som hører under hjælpematerialer, også medtager dem, der er indkøbt på hjemmemarkedet. Virksomheden tilføjede også, at alle emballagematerialer blev klassificeret under hjælpematerialer.

(141)

Kommissionen gentog sin holdning om, at emballagematerialerne alene udgør næsten 7 % af produktionsomkostningerne, uden at tage hensyn til de materialer, der allerede er medtaget under hjælpematerialer. Da der findes rimelige referenceværdier for disse produktionsfaktorer, blev påstanden afvist.

(142)

Jiangsu Changhai tilføjede, at eftersom emballageomkostningerne er medtaget i beregningen af den normale værdi, burde Kommissionen for at sikre en rimelig sammenligning, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10, ikke have fratrukket justeringerne for emballage fra eksportprisen.

(143)

Kommissionen accepterede denne anmodning og reviderede derfor beregningen af margenen for Jiangsu Changhai.

(144)

Efter fremlæggelsen af oplysninger fremhævede Jushi Group nogle skrivefejl i beregningen af fragt- og lasteomkostninger og dermed forbundne omkostninger på stedet i eksportlandet i beregningen af den samlede dumpingmargen.

(145)

Kommissionen accepterede påstanden og reviderede Jushi Groups beregninger af dumpingmargenen i overensstemmelse hermed.

(146)

Efter det andet notat fremsatte Jushi Group flere bemærkninger til specifikke produktionsfaktorer og alternative referenceværdier, der kunne anvendes. For det første fremførte virksomheden, at Kommissionen burde have udtrukket importdataene for kalkstenspulver på det 6-cifrede niveau fra FN's COMTRADE-databasen i stedet for det 4-cifrede niveau, og anmodede Kommissionen om at anvende den enhedspris, som virksomheden havde beregnet på 2,01 CNY/kg i stedet for 2,5 CNY/kg.

(147)

Kommissionen fremhævede, at det udtræk, som virksomheden fremlagde fra FN's COMTRADE-database, omfattede data for august 2024, en periode uden for den nuværende undersøgelsesperiode, og ikke omfattede data for august 2023. Udtrækningen på det 6-cifrede niveau for den nuværende undersøgelsesperiode bekræftede, at den korrekte referenceværdi er 2,5 CNY/kg.

(148)

For det andet fremførte virksomheden, at visse specifikke koder fra Global Trade Atlas (GTA) for kaolin burde anvendes for forskellige enheder med henblik på at afspejle de forskellige virksomheders specifikke produktionsprocesser, som omfattede forskellige typer kaolin, enten i pulverform eller i malmform.

(149)

Kommissionen accepterede denne anmodning og reviderede derfor beregningerne for Jushi Group.

(150)

For det tredje fremførte Jushi Group, at Kommissionen burde have anvendt GTA-kode 251990300019 - andre former for fuldstændig brændt (sintret) magnesia, da det var den eneste relevante kode for deres produktionsproces.

(151)

Kommissionen fremhævede, at Jushi Groups anmodning var generel og ubegrundet, da den ikke indeholdt specifikke oplysninger om, hvilke andre typer brændt magnesia der var omfattet af GTA-koden, og hvordan denne kode var mere relevant for deres produktionsproces end andre koder. Kommissionen afviste derfor denne påstand.

(152)

For det fjerde fremførte Jushi Group for så vidt angår wollastonitpulver, at importdata baseret på HS-kode 2530 90 var for brede, og foreslog at anvende pyrophyllitpulver som referenceværdi og øge den ved at afspejle den omkostningsforskel for Jushi for wollastonitpulver i forhold til pyrophyllit. Jushi Group tilføjede, at den samme metode kunne anvendes på andre produktionsfaktorer grupperet under HS-kode 2530 90 .

(153)

Kommissionen fremhævede, at denne metode manglede faktuelle grunde til, at Kommissionen burde anvende pyrophyllit som referenceværdi for wollastonit og andre råmaterialer, og hvorfor dette ville være den mest nøjagtige metode. Derfor afviste Kommissionen denne påstand.

(154)

Endelig anmodede Jushi Group Kommissionen om ikke at medtage affaldsfibre under hjælpematerialer med den begrundelse, at denne produktionsfaktor blev indberettet i deres produktionstabeller med en tilgængelig referenceværdi, og at virksomheden også fremlagde oplysninger om deres videresalgsværdi.

(155)

Påstanden blev afvist med den begrundelse, at affaldsfibre havde en ubetydelig indvirkning på produktionsomkostningerne. Sammenlignet med virksomhedens gennemsnitlige værdi for biprodukter kunne de GTA-koder, som Jushi Group foreslog som referenceværdi, desuden ikke med rimelighed afspejle den type fibre, der genereres i Jushi Groups produktionsproces.

(156)

Efter fremlæggelsen af oplysninger fremsatte Jushi Group bemærkninger vedrørende lysbrændt magnesium, wollastonit, affaldsfiber og kalkstenspulver.

(157)

Med hensyn til betragtning 150 og 151 gentog Jushi Group efter den endelige fremlæggelse af oplysninger disse påstande og fremlagde yderligere beviser for, at HS-kode 2519 90 30 var den, der blev anvendt i deres produktionsproces. Kommissionen anvendte den vejede gennemsnitspris for referenceværdierne for GTA-koderne på 8-cifret niveau, der sluttede med »30«.

(158)

Med hensyn til wollastonit (betragtning 152 og 153) gentog Jushi Group, at importprisen ikke var tilstrækkelig nøjagtig til at afspejle prisforskellene mellem ikke blot wollastonitpulver og pyrophyllitpulver, men også vedrørende spodumenpulver og lepidolitpulver. Jushi Group foreslog at beregne referenceværdierne for de tre pulvere på grundlag af gruppens prisforskelle mellem wollastonit, spodumenpulver og lepidolitpulver i forhold til referenceværdien for pyrophyllit. Alternativt fremførte Jushi Group, at Kommissionen burde anvende GTA-kode 2530 90 40 for spodumenpulver og lepidolitpulver og kode 2530 90 50 for wollastonit baseret på tyrkisk import af wollastonit fra USA .

(159)

Kommissionen fremhævede, at den ikke kunne acceptere en beregning baseret på virksomhedens egne omkostningsdata, da det i betragtning 95, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), blev fastslået, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende hjemmemarkedsomkostninger i Kina på grund af væsentlige fordrejninger. Kommissionen accepterede påstanden og ekstrapolerede priserne på spodumenpulver, lepidolitpulver og wollastonit på det 8-cifrede niveau fra GTA.

(160)

Med hensyn til affaldsfiber fremførte Jushi Group, at affalds- og skrotfiber syntes at blive importeret til Tyrkiet under HS-kode 7019 62 10 (i stedet for HS-kode 7019 90 ), og at Kommissionen bør anvende de gennemsnitlige importpriser fra Tyrkiet til at fastsætte en referenceværdi for affaldsfiber. Alternativt bør Kommissionen anvende EU's import- eller eksportpris. Hvis Kommissionen ikke anvender en referenceværdi for affaldsfiber, bør de råmaterialer, der repræsenterer endnu lavere produktionsomkostninger, også grupperes under hjælpematerialer.

(161)

For det første fremhævede Kommissionen, at Jushi Group i forbrugstabellerne for to af sine enheder havde gjort gældende, at den gældende HS-kode for affaldsfiber var 7019 90 , og at der for én enhed slet ikke var angivet nogen HS-kode, hvilket understregede vanskeligheden ved at finde en gældende kode for denne specifikke produktionsfaktor. For det andet så Kommissionen på kode 7019 62 10 og bemærkede, at Tyrkiet kun importerede enten HS-kode 7019 62 (Andre mekanisk agglomererede tætte stoffer fremstillet af rovings) eller HS-kode 7019 62 90 (Andre mekanisk agglomererede tætte stoffer fremstillet af rovings), og der forelå ingen oplysninger om HS-kode 7019 62 10 . For det tredje udgjorde importmængderne fra Kina 90 % eller mere af den samlede import af denne produktionsfaktor for de fleste lande, selv når der ses på data fra de andre mulige repræsentative lande, der blev identificeret i det første notat og det andet notat. Samlet set var det for både HS-kode 7019 90 (betragtning 155) og for kode 7019 62 ikke muligt at fastslå, hvad der ville falde ind under disse koder, og det var ikke muligt at finde en referenceværdi for kode 7019 62 10 . Kommissionen afviste derfor denne påstand.

(162)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede Jushi Group, at importpriserne fra Tyrkiet på kalkstenspulver og calciumoxid/kalcineret kalkstenspulver syntes at være urimeligt høje på grund af de lave importmængder, og fremførte, at Kommissionen burde revidere referenceværdierne ved at a) tage Tyrkiets eksportpris i betragtning og justere den for relevante importafgifter, eller b) anvende den gennemsnitlige internationale GTA-importpris, c) anvende importprisen til Brasilien eller d) anvende EU-importpriserne (eller eksportpriserne).

(163)

Med hensyn til calciumoxid og kalkstenspulver havde Kommissionen allerede behandlet en lignende bemærkning om sammenhængen mellem importmængder og priser i betragtning 135.

(164)

Efter fremlæggelsen af oplysninger fremførte GFE, at det er uhensigtsmæssigt at anvende en vejet gennemsnitspris for en blanding af kaolinmalm og malet kaolin, da en sådan blanding ikke findes i faktiske batchformuleringer. Samtidig kan kaolinmalm ikke anvendes direkte i GFR-produktionen, da den skal gennemgå mellemliggende trin såsom formaling og fræsning. GFE hævdede, at Kommissionen kun burde anvende toldkoden for formalet kaolin (250700200012) som råmateriale ved beregningen af den normale værdi. Kommissionen præciserede, at den anvendte de tilsvarende omkostninger for enten kaolinmalm eller kaolin i pulverform afhængigt af virksomhedernes specifikke produktionsprocesser. Omkostningerne ved forarbejdning af kaolinmalm til kaolin i pulverform blev bogført under energi- og arbejdskraftomkostningerne gennem en overførsel. Påstanden blev derfor afvist.

(165)

Da det blev fastslået, at Tyrkiet var det eneste egnede repræsentativt land på grundlag af alle ovenstående elementer, var der ikke behov for at foretage en vurdering af niveauet af social og miljømæssig beskyttelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, sidste punktum.

(166)

På baggrund af ovenstående analyse opfyldte Tyrkiet de kriterier, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, for at kunne betragtes som et egnet repræsentativt land.

(167)

I det første notat anførte Kommissionen de produktionsfaktorer såsom materialer, energi og arbejdskraft, der blev anvendt i forbindelse med de eksporterende producenters produktion af den undersøgte vare, og opfordrede de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger og foreslå offentligt tilgængelige oplysninger om ikkefordrejede værdier for hver af de produktionsfaktorer, der er nævnt i notatet.

(168)

I det andet notat anførte Kommissionen efterfølgende, at den med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), ville anvende GTA til at fastsætte ikkefordrejede omkostninger for de fleste produktionsfaktorer, herunder især råmaterialer. For pyrophyllit anvendte Kommissionen, jf. betragtning 126, priserne fra den indonesiske virksomhed PT Gunung Bale . Desuden anvendte Kommissionen Turkstat og Eurostat til at fastsætte ikkefordrejede omkostninger ved arbejdskraft , energi og naturgas . Med hensyn til vand anvendte Kommissionen de data, der blev offentliggjort af Republikken Tyrkiets kontor for investeringer og finanser .

(169)

I det andet notat informerede Kommissionen også de interesserede parter om, at på grund af det store antal produktionsfaktorer hos de stikprøveudtagne eksporterende producenter, som gav fuldstændige oplysninger, og nogle af råmaterialernes ubetydelige vægt i de samlede produktionsomkostninger, blev disse ubetydelige poster opført under »hjælpematerialer«. Kommissionen meddelte desuden, at den ville beregne hjælpematerialernes andel som en procentsats af de samlede omkostninger ved råmaterialer og anvende denne procentsats på de genberegnede omkostninger ved råmaterialer ved anvendelsen af de fastsatte ikkefordrejede referenceværdier i det egnede repræsentative land.

(170)

I lyset af alle de oplysninger, der er indgivet af de interesserede parter og indsamlet under kontrolbesøgene, er der identificeret følgende produktionsfaktorer og deres kilder med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a): Tabel 1 Produktionsfaktorer for GFR Produktionsfaktor Varekode/tilgængelig kode Enhedsomkostninger CNY/enhed Datakilde Måleenhed Råmaterialer Kalcineret kaolin i pulverform 250700200011 , 250700800012 1,39 GTA kg Kaolinmalm 250700100000 1,33 GTA kg Kalkstenspulver 2521 00 2,50 FN Comtrade kg Borocalcit 2528 234,09 GTA kg Polysiloxan i ubearbejdet form 3910 00 00 35,51 GTA kg Hvid chrysanthemummalm 2505 10 0,41 GTA kg Dolomit 2518 10 00 , 2518 10 00 2,89 GTA kg Let brændt magnesium 2519 90 30 4,84 GTA kg Gipssten 2520 10 0,18 GTA kg Calciumoxid 2522 10 2,93 GTA kg Naturligt steatit (soapstone), talkum; Ikke knust eller pulveriseret 2526 10 1,51 GTA kg Naturligt steatit (soapstone), talkum; Knust/pulveriseret 2526 20 3,31 GTA kg Pyrophyllitpulver 2530 90 0,66 Multimarket Insights kg Spodumen 2530 90 40 33,70 GTA kg Lepidolit 2530 90 40 33,70 GTA kg Wollastonit 2530 90 50 3,07 GTA kg Zirconit 2615 10 14,32 GTA kg Aluminiumoxid 2818 20 9,67 GTA kg Soda 2836 20 2,43 GTA kg Propylenglykolmetylether 2909 49 11 , 2909 49 80 13,49 GTA kg Acetone 2914 11 7,63 GTA kg Opløsningsmidler 2915 39 15,53 GTA kg Maleinsyreanhydrid 2917 14 7,61 GTA kg Bindemidler 2929 10 16,17 GTA kg Koblingsmidler 2931 90 61,34 GTA kg Overfladeaktivt stof (surfactant) 3402 39 10 , 3402 39 90 11,79 GTA kg Smøremidler 3402 41 13,84 GTA kg Emulgator 3402 42 14,52 GTA kg Overfladeaktivt stof (surfactant) 3402 90 10 , 3402 90 90 17,65 GTA kg Smøremiddel 3403 91 20,78 GTA kg Smøremiddel 3403 99 42,66 GTA kg Andre etiketter er ikke anført under plast, klæbemidler 3506 99 00 36,65 GTA kg Andre produkter og præparater til tekstilindustrien 3809 91 00 26,13 GTA kg Koblingsmiddel 3824 99 23,69 GTA kg Bindemidler 3901 90 30 , 3901 90 80 24,50 GTA kg Filmdannende midler 3902 10 00 11,93 GTA kg Polyisobutylen 3902 30 00 10,58 GTA kg Filmdannende midler 3905 12 11,02 GTA kg Emulsioner 3905 21 11,90 GTA kg Polyoler 3907 29 11 , 3907 29 20 , 3907 29 91 , 3907 29 99 12,84 GTA kg Epoxyharpiks 3907 30 24,47 GTA kg Pulverbindemidler 3907 91 10 , 3907 91 90 28,23 GTA kg Filmdannende midler 3909 50 10 , 3909 50 90 27,90 GTA kg Silankoblingsmiddel 3910 35,51 GTA kg PE-viklefilm 3920 10 23,22 GTA kg PP-bånd 3920 20 21 3920 20 29 3920 20 80 19,78 GTA kg PVC-termoplastpose 3920 43 10 , 3920 43 90 42,48 GTA kg EPE-skum 3921 19 00 50,59 GTA kg PE-bigbag 3923 29 10 , 3923 29 90 60,39 GTA kg PE-foringsposer 4202 92 11 , 4202 92 15 , 4202 92 19 , 4202 92 91 , 4202 92 98 180,92 GTA kg Krydsfiner 4412 33 10 , 4412 33 20 , 4412 33 30 , 4412 33 90 11,26 GTA kg Krydsfiner 4412 39 7,45 GTA kg Træpaller 4415 20 90 6,30 GTA kg Plader af ædelgran 4421 99 28,90 GTA kg Karton 4707 10 1,16 GTA kg Basispapir til forarbejdning 4804 11 11 , 4804 11 15 , 4804 11 19 , 4804 11 90 , 4804 11 90 , 4804 11 90 3,91 GTA kg Bølgepap 4808 10 6,44 GTA kg Papirrør 4811 90 00 19,24 GTA kg Kartoner af bølgepap 4819 10 16,13 GTA kg Papirrør 4822 90 17,13 GTA kg PP-pose 6305 33 10 , 6305 33 90 19,96 GTA kg Affaldsfiber 7019 90 124,52 GTA kg Platin, ubearbejdet eller som pulver 7110 11 202 516,14 GTA gr Rhodium, ubearbejdet eller som pulver 7110 31 386 751,55 GTA gr Hjælpematerialer Komprimeret luft [Foreligger ikke] [Foreligger ikke] [Foreligger ikke] m3 Oxygen [Foreligger ikke] [Foreligger ikke] [Foreligger ikke] ton Damp [Foreligger ikke] [Foreligger ikke] [Foreligger ikke] m3 Arbejdskraft Arbejdskraft [Foreligger ikke] 40,91 Turkstat Time/arbejdstime Energi Elektricitet [Foreligger ikke] 0,68 Eurostat kWh Naturgas [Foreligger ikke] 2,67 Eurostat m3 Vand [Foreligger ikke] 2,46 Invest in Türkiye m3

(171)

Kommissionen inkluderede en værdi for de indirekte produktionsomkostninger til dækning af de omkostninger, som ikke indgår i de ovenfor nævnte produktionsfaktorer. For at fastsætte dette beløb baserede Kommissionen sig på data fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter.

(172)

Med henblik på at fastsætte ikkefordrejede priser på råmaterialer som leveret til en producents anlæg i et repræsentativt land anvendte Kommissionen som grundlag den vejede gennemsnitlige pris ved import til det repræsentative land som angivet i GTA. En importpris i det repræsentative land blev fastsat som et vejet gennemsnit af enhedspriserne ved import fra alle tredjelande, undtagen Kina og lande, der ikke er medlemmer af WTO, og som er opført i bilag 1 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 . Kommissionen besluttede at udelukke importen fra Kina til det repræsentative land, eftersom den konkluderede, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina på grund af forekomsten af væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Da der ikke foreligger beviser for, at de samme fordrejninger ikke ligeledes påvirker varer bestemt til eksport, antog Kommissionen, at de samme fordrejninger påvirkede eksportpriserne.

(173)

For pyrophyllit fremførte Jiangsu Changhai, jf. betragtning 124, at HS-koden for pyrophyllit var for bred og ikke afspejlede forskellen baseret på aluminiumsindholdet. Virksomheden fremlagde derfor en markedsrapport med data om pyrophyllit baseret på anvendelse, region og også med priser for specifikke virksomheder og specifikke typer pyrophyllit. Ansøgeren fremførte, at priserne på pyrophyllit med lavt aluminiumoxid — dvs. den type, der anvendes i produktionsprocessen for GFR — fra den indonesiske virksomhed PT. Gunung Bale og Kaolin (Malaysia) Sdn ville være den mest hensigtsmæssige alternative referencepris. Kommissionen accepterede denne påstand og anvendte priserne fra pyrophyllitleverandør PT. Gunung Bale, fordi Indonesien var mindre afhængig af import af pyrophyllit fra Kina.

(174)

Efter fremlæggelsen af oplysninger fremførte GFE, at selv om omkostningerne til rhodium og platin var afspejlet i afskrivningen, er disse omkostninger ufuldstændige, da ædelmetaller kan besiddes som aktiver eller lejes, og de foreslog forskellige beregningsmetoder baseret på, om de bøsninger, der indeholdt platin og rhodium, var ejet eller leaset. Kommissionen fremhævede, at forbruget af platin/rhodium og plader, til opsamling af lækage, var inkluderet i beregningen af den normale værdi under indirekte produktionsomkostninger.

(175)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger tilføjede GFE, at Kommissionen på grundlag af konklusionerne i betragtning 42, dvs. at den kinesiske industri havde øget sin kapacitet fra 1,5 mio. ton i 2016 til 4,1 mio. ton i den nuværende undersøgelsesperiode, burde have beregnet den normale værdi under hensyntagen til omkostningerne til det nyopførte GFR-anlæg og de deraf følgende årlige afskrivningsomkostninger. Kommissionen præciserede, at disse omkostninger allerede var indregnet i afskrivningsomkostningerne. Påstanden afvises som irrelevant.

(176)

For et antal produktionsfaktorer udgjorde de faktiske omkostninger for de samarbejdsvillige eksporterende producenter en ubetydelig andel af de samlede omkostninger til råmaterialer i den nuværende undersøgelsesperiode. Da den værdi, der blev anvendt for disse, ikke havde nogen mærkbar indvirkning på beregningerne af dumpingmargenen, uanset den anvendte kilde, besluttede Kommissionen at medtage den i omkostningerne i forbindelse med hjælpematerialer. Dette var tilfældet for trykluft, ilt og damp.

(177)

Kommissionen angav de samarbejdsvillige eksporterende producenters transportomkostninger til levering af råmaterialer som en procentdel af de faktiske omkostninger i forbindelse med sådanne råmaterialer og anvendte derefter den samme procentsats på de ikkefordrejede omkostninger i forbindelse med de samme råmaterialer for at opnå de ikkefordrejede transportomkostninger. Kommissionen konstaterede som led i denne undersøgelse, at forholdet mellem den eksporterende producents råmaterialer og de indberettede transportomkostninger med rimelighed kan anvendes som en indikator med henblik på at anslå de ikkefordrejede transportomkostninger ved råmaterialer, når de leveres til virksomhedens fabrik.

(178)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede Jushi Group, at Kommissionen kun burde have lagt de faktiske indberettede transportomkostninger til de ikkefordrejede omkostninger til råmaterialer og ikke have anvendt en procentsats, som det var tilfældet for glasfiberstoffer .

(179)

Kommissionen fremhævede, at den anvendte metode afspejler den eksporterende producents omkostningsstruktur, da forholdet mellem transportomkostningerne og omkostningerne til råmaterialer fastholdes og anvendes yderligere på den ikkefordrejede referenceværdi. Kommissionen fremhævede, at den ikke kunne acceptere en beregning baseret på virksomhedens egne omkostningsdata, da det i betragtning 95, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), blev fastslået, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende hjemmemarkedsomkostninger i Kina på grund af væsentlige fordrejninger. Desuden indebar det eksempel, som Jushi Group henviste til, ikke nødvendigvis, at det, der blev anvendt, var de faktiske omkostninger, da »de indenlandske transportomkostninger for alle råmaterialer blev anslået på grundlag af verificerede data fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter«. Under alle omstændigheder har Jushi Group ikke godtgjort, hvorfor den metode, som Kommissionen anvendte, skulle have været urimelig. Denne påstand blev derfor anset for uberettiget.

(180)

TurkStat, lønstrukturstatistikken, 2023 offentliggør detaljerede oplysninger om lønninger i forskellige økonomiske sektorer i Tyrkiet. Kommissionen anvendte de seneste tilgængelige statistikker for 2023 for den økonomiske aktivitet i henhold til NACE rev. 2-nomenklaturen. Den månedlige værdi, der blev indberettet for udgangen af 2023, blev behørigt justeret for inflation ved hjælp af timelønsindeksreguleringen som offentliggjort af TurkStat, lønomkostningsindeks, 2009-2024 [2021 = 100] .

(181)

Elprisen for virksomheder (industrielle brugere) i Tyrkiet offentliggøres af Eurostat: Elpriser for erhvervsforbrugere — halvårlige data (fra 2007 og fremefter) (nrg_pc_205) i de regelmæssige pressemeddelelser. Kommissionen anvendte data om de industrielle elpriser i det tilsvarende forbrugsinterval i kWh for den nuværende undersøgelsesperiode.

(182)

Efter fremlæggelsen af oplysninger fremførte Jiangsu Changhai, at Kommissionen burde have anvendt det elforbrugsinterval, der ville afspejle virksomhedens elforbrug. For naturgas fremførte virksomheden ligeledes, at Kommissionen på grundlag af virksomhedens forbrug burde anvende det specifikke forbrugsinterval baseret på forbrug snarere end gennemsnittet af alle forbrugsintervaller.

(183)

Kommissionen accepterede disse påstande og foretog justeringer af referenceværdien for elektricitet og naturgas, der afspejler de stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenters faktiske forbrugsprofiler.

(184)

Prisen på naturgas for industrielle brugere i Tyrkiet offentliggøres af Eurostat — Gaspriser for erhvervsforbrugere — halvårlige data . Kommissionen anvendte de data vedrørende de industrielle elpriser i det tilsvarende forbrugsinterval i kWh, der gjaldt i undersøgelsesperioden.

(185)

Vandpriser til industriel anvendelse offentliggøres af Republikken Tyrkiets kontor for investeringer og finanser . Kommissionen anvendte en gennemsnitlig industripris i Istanbulregionen for de organiserede industrizoner (OIZ): Eskişehir OIZ, Balıkesir OIZ, Ankara Başkent OIZ og İzmir Aliağa OIZ.

(186)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal »den beregnede normale værdi [...] indbefatte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste«. Desuden skal der fastsættes en værdi for de indirekte produktionsomkostninger til dækning af de omkostninger, som ikke indgår i de ovennævnte produktionsfaktorer.

(187)

De samarbejdsvillige eksporterende producenters indirekte produktionsomkostninger blev udtrykt som en andel af de eksporterende producenters faktiske omkostninger ved produktion. Denne procentsats blev anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger.

(188)

For at fastsætte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af SA&G-omkostninger samt fortjeneste baserede Kommissionen sig på de finansielle data for 2023 for Şişe Ve Cam Fabrikalari A.Ş, jf. udtræk fra virksomhedens årsrapporter .

(189)

På grundlag af ovenstående beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(190)

Først fastsatte Kommissionen de ikkefordrejede produktionsomkostninger. Kommissionen anvendte de ikkefordrejede enhedsomkostninger på de stikprøveudtagne eksporterende producenters faktiske forbrug af de enkelte produktionsfaktorer. Disse forbrugstal blev verificeret i forbindelse med kontrolbesøget. Kommissionen multiplicerede anvendelsesfaktorerne med de ikkefordrejede omkostninger pr. enhed, der blev observeret i det repræsentative land.

(191)

Efter at have fastsat de ikkefordrejede produktionsomkostninger anvendte Kommissionen de indirekte produktionsomkostninger, SA&G-omkostningerne og fortjenesten som angivet i betragtning 186-188. De blev fastsat på grundlag af regnskaberne for Şişe Ve Cam Fabrikalari A.Ş som forklaret i betragtning 188.

(192)

Derefter tilføjede Kommissionen indirekte produktionsomkostninger, som forklaret i betragtning 186 og 187, til de ikkefordrejede fremstillingsomkostninger for at nå frem til de ikkefordrejede produktionsomkostninger.

(193)

Kommissionen anvendte SA&G-omkostningerne og fortjenesten for Şişe Ve Cam Fabrikalari A.Ş på de produktionsomkostninger, der blev fastsat som beskrevet i foregående betragtning. SA&G-omkostningerne udtrykt som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer og anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger beløb sig til 22,7 %. Fortjenesten udtrykt som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer og anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger beløb sig til 8,8 %.

(194)

På det grundlag beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype på ab fabrik-niveau i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(195)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte GFE, at anvendelsen af Şişecams data for industriel glasvirksomhed til fastsættelse af rimelige beløb for SA&G-omkostninger og fortjeneste ikke var berettiget, da a) Kommissionen burde have udelukket andre driftsindtægter og finansielle indtægter fra Şişecams glasvirksomhed, b) SA&G-omkostningerne ikke afspejlede GFR-producenternes økonomiske virkelighed og c) den konstaterede fortjeneste på 8,8 % var utilstrækkelig for kapitalintensive industrier som GFR og derfor urimelig, og virksomheden hævdede, at Kommissionen burde anvende SA&G-omkostningerne og fortjenesten for hele gruppen.

(196)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Jiangsu Changhai, at segmentet industrielt glas i Şişe Ve Cam Fabrikalari A.Ş. i 2023 faktisk var urentabelt, da indtjening før renter, skatter og afskrivning kun er resultatet af indtægter og overskud fra investeringsaktiviteter, indkøb af materielle og immaterielle aktiver samt brugsrettigheder og ikke de vigtigste driftsaktiviteter. Jiangsu Changhai anmodede om at anvende de inflationskorrigerede data for 2023, der var medtaget i årsberetningerne for 2024 for Şişe Ve Cam Fabrikalari A.Ş., og om at fratrække transport-, provisions- og emballeringsomkostninger. Hvis Kommissionen derimod stadig anvender de segmentspecifikke data, bør en forholdsmæssig andel af de konsoliderede SA&G-omkostninger allokeres til industrisegmentet.

(197)

Med hensyn til fastsættelsen af rimelige beløb til dækning af SA&G-omkostningerne accepterede Kommissionen Jiangsu Changhais påstand om at fratrække transport-, emballerings- og provisionsomkostninger for hele gruppen og benytte omsætning som fordelingsnøgle ved tildeling af dem. Kommissionen reviderede sin beregning af fortjenesten for industrisegmentet og bekræftede, at den genberegnede fortjeneste før skat for industrisegmentet var negativ i 2023.

(198)

Şişecam Groups konsoliderede årsregnskab viser Şişecam Elyafs fortjeneste og SA&G-omkostninger for industriglassegmentet. For så vidt angår Şişecam Elyaf, virksomheden der producerer glasfiber, fremgår nettosalg og fortjeneste af de offentligt tilgængelige årsregnskaber for 2023, men de indeholder hverken oplysninger om omkostninger ved solgte varer eller SA&G-omkostninger. Omkostninger ved solgte varer er tilgængelige for Şişecam Groups segment for industriglas. For at beregne Şişecam Elyafs andel af fortjenesten allokerede Kommissionen omkostningerne ved solgte varer for det industrisegment, som Şişecam Elyaf tilhører, og anvendte omsætningen som fordelingsnøgle.

(199)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at det ville være hensigtsmæssigt at fastsætte det rimelige beløb for SA&G-omkostninger på grundlag af de genberegnede SA&G-omkostninger for industrisegmentet ved hjælp af inflationskorrigerede data for 2023 i den tyrkiske gruppes seneste årlige opgørelse. Kommissionen allokerede Şişecam Groups finansielle nettoudgifter til segmentet, anvendte omsætningen som fordelingsnøgle og udregnede SA&G-omkostningerne udtrykt som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer på 11,24 %.

(200)

For at beregne fortjenesten udtrykt som en procentdel af omkostninger ved solgte varer dividerede Kommissionen Şişecam Elyafs fortjeneste med omkostninger ved solgte varer for det industrielle segment, der var allokeret til Şişecam Elyaf, og anvendte omsætningen som allokeringsnøgle, som forklaret i betragtning 198. Dette beløb sig til 21,58 %.

(201)

Efter den supplerende endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte GFE, at Kommissionen ikke burde have accepteret Jiangsu Changhais påstand om transportomkostninger, emballeringsomkostninger og provision, og at den under alle omstændigheder ikke burde have anvendt justeringen på alle eksporterende producenter. Ligeledes burde andre påstande vedrørende andre eksportører end den specifikke, der fremsætter en bestemt påstand, ikke have været anvendt på alle stikprøveudtagne eksporterende producenter.

(202)

Kommissionen fremhævede, at konklusionerne vedrørende SA&G-omkostninger og fortjeneste fra den repræsentative virksomhed vedrører de »rimelige beløb«, der skal anvendes ved beregningen af den normale værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, og finder anvendelse på alle stikprøveudtagne eksporterende producenter. Kommissionen kan ikke anvende forskellige SA&G-omkostninger alene for den virksomhed, der fremsatte en påstand om justeringer for SA&G-omkostninger. Kommissionen afviste derfor disse påstande.

(203)

Efter den supplerende endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte GFE også, at der ikke var beviser for, at alle transportomkostningerne kun finder anvendelse på udgående transaktioner, og at Kommissionens justering, forudsat at de vedrørte både indgående og udgående transaktionsomkostninger, var uforholdsmæssig, da nogle af de stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenter rapporterede meget lavere transportomkostninger i deres årsrapporter, og at Kommissionen derfor burde have justeret disse omkostninger i overensstemmelse hermed. Endelig fremførte GFE, at det industrielle segment i Şişecams årsregnskaber består af produkter i flere forskellige industrier, og de argumenterede for, at transport- og emballeringsomkostningerne for bilindustrien skal være højere end for GFR-industrien.

(204)

Kommissionen afviste disse påstande, fordi den normale skal fastsættes ab fabrik, og at disse omkostninger derfor skal fratrækkes for at fastsætte rimelige beløb for SA&G-omkostninger og fortjeneste i det repræsentative land. Desuden har det forhold, at transport- og emballeringsomkostningerne for bilindustrien kan være højere end for GFR-industrien, ingen betydning i dette tilfælde, da transport- og emballeringsomkostningerne var for hele gruppen, og de blev anvendt forholdsmæssigt i forhold til omsætningen i industrisegmentet, og der ikke forelå nogen opdeling for transportomkostninger, der var specifik for segmentet industriglas.

(205)

Efter den supplerende endelige fremlæggelse af oplysninger anfægtede Jiangsu Changhai beregningen af Şişecam Elyafs fortjeneste og hævdede, at den anvendte sats for SA&G-omkostninger ikke afspejler den omkostningsstruktur, der genererede den rapporterede fortjeneste, og foreslog at genberegne Şişecam Elyafs fortjeneste ved at medregne SA&G-omkostningerne i forhold til omkostningerne ved solgte varer eller ved at fastsætte et kombineret tal for SA&G-omkostninger og fortjeneste baseret på Şişecam Elyafs omsætning minus de genberegnede omkostninger ved solgte varer.

(206)

Kommissionen fremhævede, at den tilgang, der blev fulgt ved beregningen af fortjenesten, var fokuseret på Şişecam Elyaf som selvstændig virksomhed og dermed i højere grad afspejlede fortjenesten for GFR-producenter i Tyrkiet. Desuden fulgte allokeringen af omkostninger ved solgte varer over GFR-producentens fortjeneste nøjagtig den samme logik og allokering, som Jiangsu Changhai havde foreslået til beregning af provisioner, emballeringsomkostninger og transportomkostninger, overført fra den samlede gruppe til industrisegmentet. Den samme metode er allerede tidligere blevet anvendt ved beregning af SA&G-omkostninger og fortjeneste for en af GFR's produkter i efterfølgende produktionsled på baggrund af samme gruppe, industrisegment og GFR-producent i samme år (dvs. 2023). Kommissionen afviste derfor denne påstand.

(207)

De stikprøveudtagne eksporterende producenter eksporterede til Unionen enten direkte til uafhængige kunder eller gennem forretningsmæssigt forbundne virksomheder.

(208)

For de eksporterende producenter, som eksporterede den pågældende vare direkte til uafhængige kunder i Unionen, blev eksportprisen fastsat på grundlag af den pris, der faktisk blev betalt eller skulle betales for den pågældende vare ved eksportsalg til Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(209)

For det indirekte salg blev eksportprisen fastsat på grundlag af den importerede vares pris ved første videresalg til uafhængige kunder i Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9. Ved fast retspraksis præciseres det, at justeringer i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9, omfatter omkostninger afholdt af en enhed, der er beliggende uden for Den Europæiske Union, forudsat at en sådan enhed synes at være forretningsmæssigt forbundet med importøren eller eksportøren, og at de pågældende omkostninger normalt ville blive afholdt af en importør . I denne forbindelse ligestiller retspraksis disse omkostninger med omkostningerne i forbindelse med dattervirksomheders salgsaktiviteter, da de reducerer det beløb, som den eksporterende producent modtager, i det omfang de typisk bæres af importøren . Som bemærket af Domstolen er denne tilgang i overensstemmelse med målet i grundforordningens artikel 2, stk. 9. Ifølge Domstolen ville dette formål ikke blive nået, hvis en eksporterende producent blot kunne strukturere sit salg, således at det forud for importen af den pågældende vare til Unionen sikres, at en mellemmand, der er forretningsmæssigt forbundet med denne, og som påtager sig ansvaret for de omkostninger, der normalt bæres af en importør, deltager, således at den eksportpris forhøjes, som importøren faktisk betaler .

(210)

Kommissionen bemærkede, at forhandleren, der var forretningsmæssigt forbundet med de eksporterende producenter i Hongkong, afholdt omkostninger, som normalt bæres af en importør, herunder omkostninger forbundet med fakturering af ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen. Derfor var en justering i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9, for disse omkostninger (SA&G-omkostninger) og en nominel fortjeneste berettiget.

(211)

For de eksporterende producenter, som eksporterede den pågældende vare til Unionen gennem forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der fungerede som importører, blev eksportprisen fastsat på grundlag af den importerede vares pris ved første videresalg til uafhængige kunder i Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9. I dette tilfælde blev prisen justeret for alle omkostninger, der påløb mellem import og videresalg, herunder SA&G-omkostninger og fortjeneste.

(212)

Da ikke forretningsmæssigt forbundne importører ikke samarbejdede i den foreliggende sag, blev der anvendt en rimelig fortjeneste, som i den oprindelige undersøgelse af glasfiberstoffer blev sat til 5 % for en vare i efterfølgende produktionsled, til at fastsætte en pålidelig eksportpris ved Unionens grænse.

(213)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, skal Kommissionen foretage en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen i samme handelsled og tage hensyn til forskelle i faktorer, der påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed. I den foreliggende sag valgte Kommissionen at sammenligne den normale værdi og eksportprisen for de stikprøveudtagne eksporterende producenter i handelsleddet ab fabrik. Som nærmere forklaret nedenfor blev den normale værdi og eksportprisen, hvor det var relevant, justeret for at: i) tilbageregne dem til ab fabrik-niveauet, og ii) tage hensyn til forskelle i faktorer, der blev påstået og påviseligt påvirkede priserne og prissammenligneligheden.

(214)

Som forklaret i betragtning 194 blev den normale værdi fastsat ved handelsleddet ab fabrik ved at anvende produktionsomkostningerne sammen med beløb for SA&G-omkostninger og fortjeneste, som blev anset for at være rimelige for dette handelsled. Det var derfor ikke nødvendigt at foretage justeringer for at tilbageregne den normale værdi i handelsleddet ab fabrik.

(215)

For at justere eksportprisen tilbage til handelsleddet ab fabrik blev der foretaget justeringer for: told, andre importafgifter, fragt, forsikring, håndterings- og lasteomkostninger og dermed forbundne omkostninger.

(216)

Der blev foretaget justeringer for følgende faktorer, der påvirkede priserne og prissammenligneligheden: kreditomkostninger, bankgebyrer og provisioner.

(217)

For de stikprøveudtagne samarbejdsvillige eksporterende producenter sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(218)

I betragtning af den udbredte samarbejdsvilje blandt de kinesiske eksporterende producenter blev tolden for »alle andre virksomheder« fastsat på niveauet for den højeste told, der ville blive pålagt de virksomheder, der indgik i stikprøven, eller som var samarbejdsvillige i forbindelse med undersøgelsen. Tolden for »alle andre virksomheder« vil finde anvendelse på de virksomheder, som ikke samarbejdede i forbindelse med denne undersøgelse.

(219)

Chongqing Polycomp International Corporation var den eneste eksporterende producent, der gav sig til kende under stikprøveudtagningen, og indgik ikke i stikprøven. Den endelige toldsats er fastsat til det vejede gennemsnit af de satser, der er fastsat for de samarbejdsvillige eksporterende producenter i stikprøven.

(220)

De endelige dumpingmargener, udtrykt i procent af varens CIF-pris (omkostninger, forsikring og fragt), Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende: Virksomhed Endelig dumpingmargen CNBM Group bestående af: — Jushi Group Co., Ltd. — Jushi Group Chengdu Co., Ltd. — Jushi Group Jiujiang Co., Ltd. — Taishan Fiberglass Inc. 33,2 % Jiangsu Changhai Composite Materials Holding Co., Ltd. 23,0 % Chongqing Polycomp International Corporation. 30,2 % Alle andre virksomheder 33,2 %

(221)

Samme vare blev fremstillet af ti producenter i Unionen i begyndelsen af den betragtede periode, og to af dem indstillede produktionen i NUP, som nævnt i betragtning 46. De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(222)

Den samlede EU-produktion i NUP blev fastsat til 504 019 ton. Kommissionen fastsatte tallet på grundlag af de foreliggende oplysninger om EU-erhvervsgrenen, som den havde modtaget fra Glass Fibre Europe (»GFE«). Tre EU-producenters produktionsanlæg blev udtaget til at indgå i stikprøven, jf. betragtning 19, og de tegnede sig for 60 % af den samlede EU-produktion af samme vare.

(223)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget på grundlag af i) EU-erhvervsgrenens salgsmængde på det frie EU-marked ud fra oplysninger fra GFE og ii) importen fra tredjelande ud fra oplysninger fra Eurostat (Comext). Tabel 2 EU-forbruget (i ton) 2021 2022 2023 NUP Samlet EU- forbrug 905 048 953 104 833 320 853 661 Indeks 100 105 92 94 Kilde: Oplysninger fra GFE, Eurostat (Comext)

(224)

Det samlede forbrug af GFR i Unionen faldt med 6 % i den betragtede periode. Den stigning, der blev konstateret i 2022, skyldtes hovedsagelig den økonomiske genopretning efter ophævelsen af covid-19-foranstaltningerne, eftersom brugerne igen begyndte at afgive ordrer for at genopbygge lagerbeholdninger og genstarte produktionen. I løbet af 2023 faldt efterspørgslen efter GFR i Unionen imidlertid, hvorimod den i NUP steg med 2 %. Faldet i forbruget og det deraf følgende svage opsving blev tilskrevet en overdreven ordregivning i de foregående år og forbrugermæssig tilbageholdenhed som følge af det økonomiske klima i NUP.

(225)

Importen til Unionen fra Kina udviklede sig således: Tabel 3 Importmængde (ton) og markedsandel 2021 2022 2023 NUP Importmængde fra Kina 56 974 107 404 80 039 86 005 Indeks 100 189 140 151 Markedsandel 6 % 11 % 10 % 10 % Indeks 100 181 155 163 Kilde: Eurostat (Comext).

(226)

Selv med de gældende foranstaltninger steg importmængden fra Kina med 51 % i den betragtede periode. I betragtning af udviklingen i forbruget steg markedsandelen for importen fra Kina fra 6 % i 2021 til 10 % i NUP.

(227)

Kommissionen fastsatte importpriserne på grundlag af data fra Eurostat. De gennemsnitlige priser på importen til Unionen fra Kina udviklede sig som følger: Tabel 4 Importpriser (EUR/ton) 2021 2022 2023 NUP Kina 1 302 1 585 1 026 939 Indeks 100 122 79 72 Kilde: Eurostat (Comext).

(228)

Den gennemsnitlige importpris på den undersøgte vare til Unionen steg indledningsvist med 22 % i 2022 på grund af usædvanligt høje forsendelsesomkostninger, der fulgte i kølvandet på ophævelsen af covid-19-foranstaltningerne. Efterfølgende kunne der konstateres et betydeligt fald i de gennemsnitlige importpriser. I NUP var gennemsnitsprisen på importen til Unionen 28 % lavere end i 2021.

(229)

Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i undersøgelsesperioden ved at sammenligne: — de vejede gennemsnitlige salgspriser pr. varetype, som de stikprøveudtagne EU-producenter forlangte af ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret til et ab fabrik-niveau, og — de tilsvarende vejede gennemsnitlige priser pr. varetype for importen fra de stikprøveudtagne kinesiske producenter ved salg til den første uafhængige kunde på EU-markedet som fastsat på cif-basis (dvs. inklusive omkostninger, forsikringer og fragt) med passende justeringer for konventionel told, antidumping- og udligningstold og omkostninger efter importen.

(230)

For den stikprøveudtagne eksporterende producent Taishan Fiberglass Inc. blev salg foretaget i henhold til en særlig leveringsaftale med EU-producenten European Owens Corning Fiberglas SPRL udelukket fra underbudsberegningerne, fordi den pågældende vare – en alkaliresistent glasfiber, der anvendes til forstærkning af cement – ikke blev fremstillet i Unionen. Varen fremstilles i stedet udelukkende i Kina og Japan i henhold til en mangeårig leveringsaftale mellem de to nævnte virksomheder, og produktionen er afhængig af European Owens Corning Fiberglas SPRL's egen teknologi og input (f.eks. bøsninger).

(231)

Sammenligningen viste, at importen af den undersøgte vare med oprindelse i Kina i NUP blev solgt i Unionen til priser, hvorved EU-erhvervsgrenens priser blev underbudt, udtrykt som en procentdel af sidstnævnte, med 16,64 % til 30,68 %, selv når den gældende antidumping- og udligningstold blev medregnet.

(232)

Ud over prisunderbuddet var der også et betydeligt pristryk, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 3. På grund af dette betydelige pristryk forårsaget af den dumpede lavprisimport fra kinesiske eksporterende producenter var EU-erhvervsgrenen i hele NUP ikke i stand til at hæve sine priser på linje med udviklingen i produktionsomkostningerne, samtidig med at den forsøgte at opnå en rimelig fortjeneste, jf. tabel 9. Det betydelige pristryk blev bekræftet af oplysningerne i tabel 4 samt det prisunderbud, der blev konstateret på grundlag af oplysninger fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter.

(233)

Analysen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation omfattede en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(234)

Som nævnt i betragtning 19 blev der anvendt stikprøveudtagning i forbindelse med vurderingen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(235)

Med henblik på vurderingen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer på grundlag af oplysninger fra GFE. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer på grundlag af spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter.

(236)

De makroøkonomiske indikatorer er produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping.

(237)

De mikroøkonomiske indikatorer er gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

(238)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 5 Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse 2021 2022 2023 NUP Produktionsmængde (ton) 616 388 620 455 528 204 504 019 Indeks 100 101 86 82 Produktionskapacitet (ton) 711 692 696 059 683 048 651 196 Indeks 100 98 96 91 Kapacitetsudnyttelse 87 % 89 % 77 % 77 % Indeks 100 103 89 89 Kilde: GFE

(239)

Produktionsmængden steg en smule i 2022 i forhold til 2021 i kølvandet på en lempelse af covid-19-foranstaltningerne, som fremmede en mere stabil produktion. Derudover øgede adskillige stikprøveudtagne EU-producenter i 2022 produktionsmængden med henblik på at akkumulere lagerbeholdninger af færdigvarer i forventning om planlagte genopbygninger af ovne. I 2023 og i NUP skete der imidlertid et betydeligt fald i produktionsmængden, da EU-producenterne afsatte akkumulerede lagerbeholdninger, samtidig med at EU-erhvervsgrenen stod over for faldende efterspørgsel og øget import af GFR fra Kina til lave priser.

(240)

Produktionskapaciteten faldt konsekvent i hele den betragtede periode og blev reduceret med 9 %. Som forklaret i betragtning 46 skyldtes faldet i produktionskapaciteten fra 2021 til udgangen af NUP den kendsgerning, at nogle EU-producenter havde indstillet produktionen, idet Krosglass S.A. indstillede produktionen af GFR i Polen, og Electric Glass Fiber NL, B.V. indledte en konkursbehandling. Efter brexit blev NEG UK desuden udelukket fra EU-erhvervsgrenen, hvilket også bidrog til det åbenbare fald i kapaciteten i forhold til den foregående fornyede undersøgelse.

(241)

Kapacitetsudnyttelsen faldt i den betragtede periode med 10 procentpoint, i takt med at produktionsmængden faldt mere end produktionskapaciteten.

(242)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde på det frie marked og dens markedsandel udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 6 Salgsmængde og markedsandel på det frie marked (ton) 2021 2022 2023 NUP Samlet salgsmængde på EU-markedet 405 241 373 138 341 558 337 898 Indeks 100 92 84 83 Markedsandel 45 % 40 % 42 % 40 % Indeks 100 88 93 90 Kilde: GFE

(243)

Der var i den betragtede periode en bemærkelsesværdig nedadgående tendens i EU-producenternes salgsmængde og markedsandel på det frie marked (ekskl. bundent salg), hvilket afspejlede et fald i efterspørgslen kombineret med stigende import fra Kina til lave priser. Parallelt hermed faldt forbruget på det frie marked med 6 %, men EU-erhvervsgrenens salgsmængde faldt endnu mere, således at EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt fra 45 % i 2021 til 40 % i NUP.

(244)

Salgsmængden på det bundne marked udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 7 Den bundne mængde på EU-markedet (ton) 2021 2022 2023 NUP Salgsmængde på det bundne marked i Unionen 104 510 103 486 94 143 94 536 Indeks 100 99 90 90 Kilde: GFE

(245)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde på det bundne marked i Unionen (bestående af bundne overførsler og bundet salg på EU-markedet) faldt i løbet af den betragtede periode med 10 %. Selv om salget på såvel det frie marked som det bundne marked fulgte samme tendens fra 2021 til udgangen af NUP, var faldet i salget på det bundne marked 7 procentpoint mindre end på det frie marked.

(246)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 8 Beskæftigelse og produktivitet 2021 2022 2023 NUP Antal ansatte 3 240 3 293 3 178 2 690 Indeks 100 102 98 83 Produktivitet (ton/ansat) 190 188 166 187 Indeks 100 99 87 98 Kilde: GFE

(247)

Der var i den betragtede periode både en indledningsvis stigning og et efterfølgende fald i antallet af ansatte i EU-erhvervsgrenen. Den indledningsvise stigning i 2022 i forhold til 2021 svarede til den øgede produktion og det øgede salg efter lempelsen af covid-19-restriktionerne. Efterfølgende var EU-erhvervsgrenen nødt til at reducere beskæftigelsen for at tilpasse sig de udfordrende markedsvilkår og opretholde den operationelle effektivitet, og nogle EU-producenter indstillede helt produktionen af GFR som forklaret i betragtning 46.

(248)

Produktiviteten faldt mellem 2021 og 2023 fra 190 ton/ansat til 166 ton/ansat, inden den i NUP steg til 187 ton/ansat, efter at beskæftigelsen var faldet betydeligt. De investeringer, som adskillige EU-producenter af GFR havde foretaget i ovnene, resulterede også i effektivitetsgevinster.

(249)

Dumpingmargenerne lå betydeligt over bagatelgrænsen. Virkningen af de faktiske dumpingmargeners størrelse på EU-erhvervsgrenen var ikke ubetydelig i betragtning af mængden af og priserne på importen fra det pågældende land.

(250)

EU-forbruget faldt med 6 % i den betragtede periode. EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet faldt endnu mere, nemlig med 16 %. EU-erhvervsgrenen oplevede således et tab i markedsandele, hvorimod markedsandelen for importen fra det pågældende land steg i den betragtede periode.

(251)

De stikprøveudtagne EU-producenters vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 9 Salgspriser og produktionsomkostninger i Unionen (EUR/ton) 2021 2022 2023 NUP Gennemsnitlig salgspris pr. enhed i Unionen 1 100 1 540 1 343 1 209 Indeks 100 140 122 110 Enhedsproduktionsomkostninger 1 161 1 437 1 458 1 351 Indeks 100 124 126 116 Kilde: de stikprøveudtagne EU-producenter

(252)

De gennemsnitlige salgspriser steg i 2022 i forhold til 2021, eftersom de stikprøveudtagne EU-producenter var i stand til at vælte stigningen i omkostningerne som følge af inflationen over på kunderne på grund af stigende efterspørgsel. I 2023 og i NUP faldt de gennemsnitlige salgspriser som følge af en lavere global markedsefterspørgsel og et øget pristryk fra importen fra Kina.

(253)

Enhedsproduktionsomkostningerne steg med 26 % fra 2021 til 2023 som følge af en stigning i arbejdskraft- og råmaterialeomkostninger. Derudover har energiomkostningerne været svingende, hvilket i betydelig grad har påvirket industrier, der er stærkt afhængige af energi. Enhedsproduktionsomkostningerne faldt i NUP, men forblev langt over 2021-niveauet takket være et fald i energipriserne, forbedret energieffektivitet og vellykkede omkostningsstyringsstrategier.

(254)

De stikprøveudtagne EU-producenters gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 10 Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat 2021 2022 2023 NUP Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat (EUR) 59 946 64 857 66 777 66 728 Indeks 100 108 111 111 Kilde: de stikprøveudtagne EU-producenter

(255)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat fulgte en konsekvent opadgående tendens med en samlet stigning på 11 % i den betragtede periode. Stigningen skyldtes hovedsagelig pres fra arbejdsmarkedet, idet virksomhederne satte lønningerne op for at fastholde og tiltrække arbejdskraft på et stramt arbejdsmarked, der i kølvandet på covid-19 var præget af høj inflation.

(256)

De stikprøveudtagne EU-producenters lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 11 Lagerbeholdninger 2021 2022 2023 NUP Slutlagre (ton) 41 544 68 278 51 620 37 371 Indeks 100 164 124 90 Kilde: de stikprøveudtagne EU-producenter

(257)

Stigningen i lagerbeholdningerne i 2022 skyldtes i første omgang en strategisk lageropbygning i forventning om planlagte genopbygninger af ovne. Dette var i overensstemmelse med en tidligere periode under covid-19, hvor der var en betydelig stigning i efterspørgslen, og hvor problemer i forsyningskæden fik EU-producenterne til at afgive et for højt antal ordrer på råmaterialer i den hensigt at opfylde produktionskravene. Efter at genopbygningerne af ovne var færdige, faldt lagerbeholdningerne, idet stikprøveudtagne EU-producenter formåede at sælge eksisterende lagre i 2023 og i NUP. Stigningen i lagerbeholdningerne i 2022 skyldtes den øgede lageropbygning i forud for nedlukningen i forbindelse med de planlagte genopbygninger af ovnene. Efter genopbygningerne af ovnene var der imidlertid et fald i lagerbeholdningerne, da det lykkedes EU-producenterne i stikprøven at sælge disse lagerbeholdninger i 2023 og NUP, hvilket falder sammen med et fald i produktionsmængden.

(258)

De stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 12 Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast 2021 2022 2023 NUP Rentabilitet ved salg i Unionen til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder (% af omsætningen) –5,4 8,0 –7,3 –10,6 Indeks 100 148 – 136 – 198 Likviditet (EUR) 10 165 478 26 151 455 20 865 951 56 808 127 Indeks 100 257 205 559 Investeringer (EUR) 29 103 848 35 118 981 72 272 923 47 662 277 Indeks 100 121 248 164 Investeringsafkast –6 % 13 % –6 % –9 % Indeks 100 228 – 109 – 166 Kilde: de stikprøveudtagne EU-producenter

(259)

Kommissionen beregnede de stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. Selv om EU-erhvervsgrenen led tab i 2021, var der en stigning i rentabiliteten i 2022, i og med at de stikprøveudtagne EU-producenter kunne vælte stigningen i enhedsproduktionsomkostningerne over på kunderne takket være gunstige markedsvilkår, der var knyttet til en høj efterspørgsel og høje forsendelsesomkostninger. I 2023 og i NUP faldt rentabiliteten imidlertid på grund af øgede omkostninger, hvilket ikke kunne opvejes af en stigning i salgspriserne som følge af en stigning i importmængderne til dumpingpriser fra Kina, hvorved EU-erhvervsgrenens priser blev underbudt.

(260)

Investeringerne steg i den betragtede periode. Disse investeringer vedrører hovedsagelig genopbygninger af de stikprøveudtagne EU-producenters ovne med henblik på at sikre, at udstyret er langtidsholdbart. Disse investeringer, der var planlagt i lang tid i forvejen, fandt sted på baggrund af ugunstige markedsvilkår i 2023 og i NUP.

(261)

Likviditeten fra 2021 til NUP viste betydelige udsving som følge af svingende markedsforhold og specifikke driftsmæssige begrænsninger for nogle anlæg, hvilket var et resultat af udsættelsen af genopbygningerne af ovne. I den betragtede periode var 2022 det eneste år, hvor alle de stikprøveudtagne EU-producenter opnåede en betydelig fortjeneste, som blev delvist opbrugt i forbindelse med opbygningen af lagerbeholdninger i forventning om planlagte genopbygninger af ovne, hvilket førte til en positiv likviditet. Til trods for alvorlige tab forblev likviditeten i 2023 og i NUP positiv. Denne tilsyneladende selvmodsigende situation, som især var tydelig i NUP, kan i vid udstrækning tilskrives den betydelige positive indvirkning på likviditeten som følge af fald i de lagerbeholdninger, som var blevet akkumuleret i 2022.

(262)

Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Investeringsafkastet fulgte samme udvikling som rentabiliteten. Der var en indledningsvis stigning i 2022 inden en nedgang i 2023 og en yderligere nedgang i NUP, hvilket gjorde det vanskeligere for EU-erhvervsgrenen at rejse kapital og opnå vækst.

(263)

I den betragtede periode var EU-erhvervsgrenen kun rentabel i 2022, hvorefter den vendte tilbage til at være tabsgivende. I 2023 og i NUP faldt EU-erhvervsgrenens tabsgivende situation sammen med en stigning i importen fra Kina til priser, der lå under EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser og produktionsomkostninger.

(264)

EU-erhvervsgrenen var i stand til at hæve sit prisniveau i 2022 for at opnå en rentabel situation. I 2023 og i NUP kunne der imidlertid konstateres en stigning i forskellen mellem EU-erhvervsgrenens salgspriser og importpriserne fra Kina. EU-priserne steg med 10 % i den betragtede periode, mens importpriserne fra Kina faldt med 28 % i samme periode. Importpriserne fra Kina på den undersøgte vare fulgte derfor en anden tendens end den, som EU-erhvervsgrenens priser fulgte. EU-erhvervsgrenen mistede således markedsandele til importen fra Kina mellem 2021 og NUP, til trods for at den var tvunget til at sælge med tab.

(265)

Næsten alle skadesindikatorer udviste en generelt negativ tendens i hele den betragtede periode. Produktionen, produktionskapaciteten, kapacitetsudnyttelsen, rentabiliteten og investeringsafkastet forværredes alle i takt med faldende salgsmængder og markedsandel. I 2022 var Unionen i stand til at komme sig i et vist omfang, idet efterspørgslen efter GFR steg i kølvandet på ophævelsen af covid-19-foranstaltningerne. I 2023 og i NUP forværredes EU-erhvervsgrenens situation dog yderligere som følge af stigningen i importmængden til faldende priser, hvilket kom til udtryk i dens øgede tab.

(266)

Som anført ovenfor var andre økonomiske indikatorer såsom investeringsafkastet negative i den betragtede periode med undtagelse af 2022. Dette påvirkede EU-erhvervsgrenens evne til at selvfinansiere og rejse kapital, hvilket er til hinder for dens vækst og endda truer dens overlevelse på mellemlang til lang sigt.

(267)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(268)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 6, blev det undersøgt, om dumpingimporten fra Kina forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade.

(269)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 7, undersøgte Kommissionen tillige, om andre kendte faktorer samtidig kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade. Kommissionen sikrede sig, at eventuel skade forvoldt af andre faktorer end dumpingimporten fra det pågældende land ikke blev tilskrevet dumpingimporten. De faktorer, som Kommissionen tog i betragtning, var importen fra andre tredjelande end Kina, EU-erhvervsgrenens eksportresultater og stigningen i EU-erhvervsgrenens råmateriale- og energiomkostninger samt faldet i efterspørgslen.

(270)

Kommissionen undersøgte udviklingen i importmængden fra det pågældende land og dens indvirkning på EU-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6.

(271)

Undersøgelsen viste, at mængden af dumpet import fra Kina, hvorved EU-erhvervsgrenens priser blev underbudt, steg i både absolutte og relative tal i den betragtede periode på trods af antidumping- og udligningsforanstaltningerne og et faldende forbrug. Med 2021 som referenceår steg importmængden med 51 %, mens markedsandelen for importen med oprindelse i Kina steg fra 6 % i 2021 til 10 % i NUP.

(272)

Samtidig faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel med fem procentpoint i den betragtede periode.

(273)

De gennemsnitlige enhedspriser på dumpingimporten faldt med 28 % mellem 2021 og NUP og var lavere end EU-erhvervsgrenens priser i samme periode.

(274)

EU-erhvervsgrenen var rentabel i 2022 og blev tabsgivende efterfølgende, hvilket faldt sammen med det betydelige fald i importpriserne fra Kina. Selv efter at have sænket sin salgspris i 2023 og i NUP formåede EU-erhvervsgrenen ikke at fastholde sin markedsandel. Prisfaldet skete på bekostning af rentabiliteten, hvilket førte til en tabsgivende situation.

(275)

På grundlag af ovenstående blev det konkluderet, at prisniveauet for dumpingimporten fra Kina havde en betydelig negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens økonomiske situation og derfor spillede en afgørende rolle i forbindelse med den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt.

(276)

Forværringen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation faldt sammen med en øget forekomst af dumpet import fra Kina. I en situation med et vigende marked havde den øgede markedsandel for importen fra Kina kombineret med de lave gennemsnitlige salgspriser på denne import en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens finansielle situation. EU-erhvervsgrenen var i stand til at genrejse sig i 2022, men den var ikke i stand til at øge sine salgspriser i tilstrækkelig grad til fuldt ud at dække de øgede produktionsomkostninger på grund af den øgede tilstedeværelse af dumpet import af GFR fra Kina. Kommissionen konkluderede derfor, at stigningen i importen fra Kina til dumpingpriser faldt sammen med den betydelige forværring af EU-erhvervsgrenens situation i 2023, som fortsatte i NUP.

(277)

På baggrund af ovenstående betragtninger fastslog Kommissionen, at den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt, skyldtes dumpingimporten fra Kina, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6.

(278)

Importen af GFR fra andre tredjelande end Kina havde hovedsagelig oprindelse i Egypten, Malaysia og Det Forenede Kongerige.

(279)

Importmængden til Unionen samt markedsandelen og prisudviklingen for importen af GFR fra andre tredjelande udviklede sig som følger: Tabel 13 Import fra tredjelande Land 2021 2022 2023 NUP Malaysia Mængde (ton) 136 086 114 844 76 909 84 827 Indeks 100 84 57 62 Markedsandel 15 % 12 % 9 % 10 % Gennemsnitspris (EUR/ton) 1 049 1 389 1 146 975 Indeks 100 132 109 93 Egypten Mængde (ton) 112 120 117 953 106 599 113 312 Indeks 100 105 95 101 Markedsandel 12 % 12 % 13 % 13 % Gennemsnitspris (EUR/ton) 803 1 193 932 771 Indeks 100 149 116 96 Det Forenede Kongerige Mængde (ton) 34 509 57 306 50 127 47 437 Indeks 100 166 145 137 Markedsandel 4 % 6 % 6 % 6 % Gennemsnitspris (EUR/ton) 1 017 1 331 1 397 1 273 Indeks 100 131 137 125 Andre tredjelande, som ikke er nævnt ovenfor Mængde (ton) 160 116 173 659 165 869 170 443 Indeks 100 108 104 106 Markedsandel 18 % 18 % 20 % 20 % Gennemsnitspris (EUR/ton) 1 069 1 595 1 299 1 164 Indeks 100 149 121 109 I alt for alle tredjelande (undtagen Kina) Mængde (ton) 442 833 463 762 399 504 416 019 Indeks 100 105 90 94 Markedsandel 49 % 49 % 49 % 50 % Gennemsnitspris (EUR/ton) 992 1 409 1 184 1 031 Indeks 100 139 116 101 Kilde: Eurostat (Comext).

(280)

Tendensen i importen fra Malaysia til Unionen fra 2021 til NUP viste et betydeligt fald i såvel mængde som markedsandel tillige med udsving i priserne. Importmængderne faldt kraftigt fra 136 086 ton i 2021 til 76 909 ton i 2023, før der skete en mindre genrejsning til 84 827 ton i NUP. Tilsvarende faldt markedsandelen for den malaysiske import fra 15 % til 9 %, før den steg en smule til 10 %. Selv om gennemsnitsprisen pr. ton oprindeligt steg med 32 % i 2022, var der et betydeligt fald i 2023 og i NUP.

(281)

Mængden af og markedsandelen for importen af GFR med oprindelse i Egypten forblev stabil i en periode med betydelige prisudsving, navnlig i forhold til gennemsnitspriserne i Unionen. De egyptiske importmængder viste en lille stigning på ca. 5 % fra 2021 til 2022, et fald på ca. 10 % i 2023 og en tilbagevenden til næsten det oprindelige niveau i NUP, idet der blev opretholdt en konstant markedsandel på 12 %, som i NUP steg en smule til 13 %. De egyptiske importpriser forblev lavere end både EU-erhvervsgrenens gennemsnitspriser og de kinesiske importpriser.

(282)

Importen af GFR fra Det Forenede Kongerige til Unionen mellem 2021 og NUP viste en stigning i mængden og en relativt stabil markedsandel. Importmængden fra Det Forenede Kongerige steg fra 2021 til 2022, inden den faldt med ca. 12 % i 2023 og yderligere 5 % i NUP. Markedsandelen steg i løbet af 2022 og 2023 fra 4 % til 6 % og faldt lidt til 5 % i NUP. Gennemsnitsprisen pr. ton fra Det Forenede Kongerige lå på et tilsvarende eller højere niveau end EU-erhvervsgrenens gennemsnitspris og over prisen på importen fra Kina. Importpriserne fra Det Forenede Kongerige steg indledningsvist med 31 % fra 2021 til 2022 og fortsatte med at stige til 1 397 EUR i 2023, før de faldt en smule til 1 273 EUR i NUP.

(283)

Importen til Unionen af GFR fra tredjelande, med undtagelse af de tidligere angivne, i den betragtede periode steg i mængde og markedsandel, som gik fra 18 % til 20 %. Gennemsnitspriserne fra disse lande var dog højere end priserne på importen fra Kina.

(284)

Analysen af importdataene for GFR fra andre tredjelande viser et blandet billede. Importen fra Malaysia faldt betydeligt i absolutte og relative tal i den betragtede periode, samtidig med at prisen lå under EU-erhvervsgrenens priser. Importen med oprindelse i fra Egypten forblev stabil, samtidig med at prisen også lå under EU-erhvervsgrenens gennemsnitspriser. Selv om importen fra Det Forenede Kongerige til Unionen steg, kom den ind til højere priser i 2023 og i NUP. Importmængderne fra andre tredjelande, som ikke er nævnt ovenfor, steg i absolutte og relative tal i den betragtede periode. Samlet set var der ingen betydelig import fra tredjelande, hvis markedsandel både blev øget, og som samtidig lå under EU-erhvervsgrenens priser i den betragtede periode, og især ikke i NUP.

(285)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at importen fra andre tredjelande ikke svækkede årsagssammenhængen mellem den skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt, og dumpingimporten fra Kina.

(286)

EU-erhvervsgrenens eksportmængde udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 14 EU-producenternes eksportresultater 2021 2022 2023 NUP Eksportmængde (i ton) 83 052 85 859 88 712 105 695 Indeks 100 103 107 127 Gennemsnitspris (EUR/ton) 1 204 1 807 1 715 1 620 Indeks 100 150 142 135 Kilde: GFE, De stikprøveudtagne EU-producenter

(287)

EU-erhvervsgrenens eksport er siden 2021 gradvist steget, men er forblevet lille i forhold til det samlede salg. Denne eksport bestod i vid udstrækning af varer med højere tekniske specifikationer, hvilket beskyttede dem mod direkte priskonkurrence. Unionen kunne derfor opnå højere priser for disse GFR-varer på de internationale markeder sammenlignet med EU-markedet. Dette afspejlede et strategisk fokus på nichemarkeder i udlandet.

(288)

Stigningen i eksportsalget svækkede derfor ikke årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra det pågældende land og den skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt. Tværtimod gjorde eksportsalget det muligt for EU-erhvervsgrenen at forbedre sin samlede finansielle situation takket være den øgede salgsmængde og de opnåede prisniveauer, som var højere end på EU-markedet.

(289)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige energipris udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 15 Energi- og råmaterialepriser i Unionen 2021 2022 2023 NUP Gennemsnitlige energiomkostninger pr. ton i Unionen 210 412 233 204 Indeks 100 197 111 97 Gennemsnitlige råmaterialeomkostninger pr. ton i Unionen 182 240 261 231 Indeks 100 132 144 127 Kilde: Stikprøveudtagne EU-producenter

(290)

Tendensen i energipriserne i Unionen i den betragtede periode udviste en betydelig stigning og eventuel stabilisering. Den kraftige stigning i 2022 i forhold til 2021 blev forværret af følgevirkningerne af de geopolitiske spændinger, som påvirkede energiforsyningen, hovedsagelig som følge af Ruslands uberettigede og uprovokerede angrebskrig mod Ukraine. Stigningen i energipriserne påvirkede i væsentlig grad de stikprøveudtagne EU-producenters produktionsomkostninger. I 2023 faldt energipriserne.

(291)

Undersøgelsen viste, at der i 2022 var en væsentlig stigning i omkostningerne til de vigtigste råmaterialer, hvilket bidrog til en betydelig stigning i enhedssalgsprisen, eftersom EU-erhvervsgrenen kunne vælte disse omkostninger over på kunderne. I modsætning hertil faldt enhedssalgsprisen i 2023 – selv om råmaterialeomkostningerne fortsatte med at stige – eftersom EU-erhvervsgrenen ikke var i stand til at vælte disse ekstraomkostninger over på kunderne. Priserne på EU-markedet faldt yderligere i NUP, fordi EU-erhvervsgrenen ikke var i stand til at opretholde eller øge sine priser på grund af pristryk fra dumpingimporten fra Kina, samtidig med at råmaterialeomkostningerne faldt i forhold til de omkostninger, der var blevet konstateret i 2023 og 2022.

(292)

På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at udviklingen i energipriser og råmaterialeomkostninger ikke svækkede årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og forværringen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(293)

Som anført i betragtning 245 viste salget på både det frie og det bundne marked en lignende tendens i den betragtede periode, selv om det bundne salg faldt mindre, nærmere bestemt 7 procentpoint mindre. Det bundne salg kunne derfor ikke betragtes som en faktor, der undergravede årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og dennes indvirkning på EU-erhvervsgrenen.

(294)

Selv om der var et vist fald i efterspørgslen, jf. betragtning 171, steg markedsandelen for importen fra Kina fra 6 % i 2021 til 10 % i NUP, samtidig med at EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel faldt. Desuden blev det i undersøgelsen også konkluderet, at importen fra Kina var forbundet med prisunderbud og pristryk.

(295)

På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at faldet i efterspørgslen ikke svækkede årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og forværringen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(296)

Der var en generel forværring af EU-erhvervsgrenens finansielle situation i 2023 og i NUP. Disse negative omstændigheder faldt tidsmæssigt sammen med en øget markedsandel for importen af GFR fra Kina, som fandt sted til dumpingpriser, hvorved EU-erhvervsgrenens priser og omkostninger blev underbudt, på trods af tilstedeværelsen af antidumping- og udligningstold.

(297)

Andre faktorer, der kan have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade, blev ligeledes analyseret. I den forbindelse blev det konstateret, at importen fra andre tredjelande, EU-erhvervsgrenens eksportresultater, stigningen i energipriserne, udviklingen på det bundne marked og faldet i efterspørgslen ikke svækkede årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt.

(298)

Undersøgelsen fastslog, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade som følge af dumpingimporten fra Kina i NUP. Som forklaret i betragtning 52 var der i NUP to EU-producenter, der helt indstillede produktionen af GFR på grund af ugunstige markedsvilkår.

(299)

Ændringen af foranstaltningerne vil gøre det muligt for EU-erhvervsgrenen at bevare og/eller genvinde sin markedsandel, øge produktionen og kapacitetsudnyttelsen, øge priserne for at dække produktionsomkostningerne og opnå et under normale konkurrencevilkår forventet rentabilitetsniveau. På dette grundlag vil EU-erhvervsgrenen skulle vende tilbage til en bæredygtig situation, der gør det muligt for den at foretage fremtidige investeringer.

(300)

Hvis foranstaltningerne opretholdes på samme niveau, vil det sandsynligvis føre til et yderligere tab af markedsandele og en forværring af rentabiliteten, som tog en negativ drejning i 2023 og i NUP. Dette vil muligvis medføre yderligere lukninger af produktionsanlæg og afskedigelser og dermed bringe EU-erhvervsgrenens levedygtighed i fare.

(301)

Kommissionen konkluderede derfor, at ændringen af antidumpingforanstaltningerne over for importen af GFR med oprindelse i Kina vil være i EU-erhvervsgrenens interesse.

(302)

Der var ingen af de ikke forretningsmæssigt forbundne importører, der gav sig til kende eller samarbejdede i forbindelse med denne undersøgelse ved at indsende en spørgeskemabesvarelse.

(303)

I løbet af undersøgelsen gav kun to brugere, Amiblu Holding GmbH og F.S. Fehrer Automotive GmbH, sig til kende, men de indsendte yderst mangelfulde spørgeskemabesvarelser. Kommissionen anmodede de berørte parter om at fremlægge de udestående oplysninger. De efterkom imidlertid ikke denne anmodning inden for den fastsatte frist.

(304)

Ved indledningen af undersøgelsen gjorde en anden bruger, PROXIM, indsigelse mod en eventuel ændring af foranstaltningerne. PROXIM hævdede, at mange brugere ikke var bekendt med undersøgelsen, hvilket forhindrede dem i at indsende spørgeskemaet inden for den fastsatte frist.

(305)

Kommissionen tog imidlertid alle nødvendige skridt til at sikre, at alle kendte brugere og ikke forretningsmæssigt forbundne importører, der er nævnt i anmodningen, blev behørigt underrettet. Desuden blev der offentliggjort en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende, hvori alle interesserede parter blev underrettet om undersøgelsen. Spørgeskemaer til brugere og importører blev også offentliggjort på webstedet for sagen .

(306)

Brugerne Tolnatext Fonalfeldolgozo es Müszakiszovet-gyàrto Bt. (»Tolnatext«) og Dr. Günther Kast GmbH, som er en del af KAST Group, hævdede, at gennemførelsen af yderligere handelsforanstaltninger ville påvirke en effektiv forsyningskæde negativt. Ifølge Tolnatext har EU-producenterne, selv om de er beskyttet af de eksisterende foranstaltninger, ikke øget deres kapacitet til at forsyne EU-markedet med GFR for i tilstrækkelig grad at imødekomme efterspørgslen fra brugerne. De bemærkede endvidere, at visse rovings, som f.eks. low-tex rovings, ikke produceres i Unionen, og at de tekniske specifikationer, som brugerne kræver, for så vidt angår nogle ikke opfyldes af EU-producenterne, hvilket gør brugerne ekstremt afhængige af tilgængeligheden af specificerede varer fra alternative kilder. Endelig blev brugerne i Unionen negativt påvirket af faldet i Kinas eksportafgiftsrabat og af nogle få EU-producenters stadig mere koncentrerede oligopol. Tilsvarende bemærkninger blev fremsat af PROXIM i deres indlæg vedrørende det andet notat om produktionsfaktorer.

(307)

Det blev i undersøgelsen fastslået, at disse påstande var ubegrundede. Som fremhævet i betragtning 260 har EU-erhvervsgrenen foretaget betydelige investeringer på trods af vanskelige markedsvilkår. En yderligere kapacitetsudvidelse nødvendiggør imidlertid langsigtede kapitalforpligtelser, hvilket forudsætter, at der opretholdes lige konkurrencevilkår, hvor konkurrencedygtige producenter kan forvente et rimeligt investeringsafkast. EU-erhvervsgrenen stod desuden over for urimelig import fra andre lande såsom Egypten og vanskelige markedsvilkår, herunder virkningerne af covid-19-pandemien.

(308)

GFR er i vid udstrækning en standardiseret vare. På trods af diverse forskelle i udseende og potentielle forskelle i endelige anvendelser har alle forskellige typer GFR de samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og anvendes i det væsentlige til de samme formål. Brugere af GFR kan derfor skifte til andre forsyningskilder, eftersom der findes alternative forsyningskilder uden for Kina, herunder Malaysia, Egypten, Det Forenede Kongerige og andre kilder. Derudover har EU-erhvervsgrenen kapaciteten, kapabiliteten og teknologien til at producere mange nødvendige typer, som f.eks. low tex rovings. EU-erhvervsgrenen har investeret i innovation og har konsekvent arbejdet sammen med industrierne i efterfølgende produktionsled i forbindelse med FoU-bestræbelser på effektivt at skræddersy varer. Som anført i betragtning 327 var sådanne investeringer desværre ikke altid mulige på grund af den hårde konkurrence i forbindelse med dumpingimporten fra Kina.

(309)

Selv med nedsættelsen af Kinas eksportafgiftsrabat i november 2024 fortsatte store importmængder med at komme ind på EU-markedet. Dette var et tegn på, at ændringen i rabatten alene ikke i væsentlig grad påvirkede markedsdynamikken. Betænkelighederne med hensyn til markedskoncentrationen blev analyseret. I den forbindelse bemærkede Kommissionen, at tilsynsorganerne generelt nøje undersøger fusioner og overtagelser for at forhindre konkurrencebegrænsende adfærd. Sådanne spørgsmål falder imidlertid uden for rammerne af nærværende handelsundersøgelse. På dette grundlag blev disse påstande afvist.

(310)

Brugeren, OPTIPLAN GmbH, fremsatte bemærkninger efter den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen, ifølge hvilken alle interesserede parter er forpligtet til at indgive deres synspunkter, oplysninger og beviser senest 37 dage efter offentliggørelsen af meddelelsen. I sit indlæg fremførte OPTIPLAN, at en stigning i den kombinerede antidumping- og udligningstold ville påvirke virksomhedens aktiviteter, idet det ville forstyrre dens forsyningskæde på grund af den begrænsede forsyning og behovet for at kvalificere nye leverandører. OPTIPLAN hævdede også, at højere foranstaltninger også ville øge virksomhedens omkostninger.

(311)

Mens OPTIPLAN ikke fremlagde beviser til støtte for sin påstand om forsyningsknaphed, henviser Kommissionen til betragtning 307, hvor dette spørgsmål allerede er blevet behandlet. Da OPTIPLAN ikke besvarede spørgeskemaet, kunne påstanden vedrørende omkostninger ikke vurderes. Disse bemærkninger blev derfor afvist.

(312)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede PROXIM, at Kommissionen ikke tog behørigt hensyn til situationen hos og argumenterne fra EU-brugere af glasfiberforstærkninger (GFR). De fremførte, at brugerne befinder sig i en betydeligt vanskeligere konkurrencemæssig position end EU-producenterne, navnlig dem, der er vertikalt integrerede. PROXIM hævdede endvidere, at Kommissionen ikke ydede brugerne tilstrækkelig bistand med henblik på at lette deres effektive deltagelse i undersøgelsen, hvilket resulterede i, at deres bekymringer ikke blev korrekt afspejlet i konklusionerne.

(313)

Kommissionen mindede om, at alle kendte brugere og ikke forretningsmæssigt forbundne importører, der er identificeret i anmodningen, blev behørigt underrettet om indledningen af den fornyede undersøgelse. Der blev offentliggjort en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende, spørgeskemaer til brugere og importører blev gjort tilgængelige online, og alle parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger og anmode om høringer. Flere brugere, herunder PROXIM, fremsatte faktisk bemærkninger, og anmodninger fra parterne om en høring blev imødekommet. Kommissionen konkluderede derfor, at brugerne fik alle muligheder for at deltage, og at deres argumenter blev taget i betragtning i overensstemmelse med de proceduremæssige krav.

(314)

PROXIM hævdede også, at Folkerepublikken Kinas regering ifølge offentligt tilgængelige oplysninger i slutningen af 2024 reducerede niveauet for eksportafgiftsnedsættelser for visse kategorier af ikkemetalholdige mineralske produkter, herunder potentielt relevante toldpositioner for GFR, fra 13 % til 9 %. De mente, at denne udvikling reelt reducerede subsidieringsniveauet fra Kinas side og burde været taget i betragtning ved fastsættelsen af udligningsforanstaltningerne.

(315)

Med hensyn til henvisningen til reduktionen af Kinas eksportafgiftsrabat i slutningen af 2024 bemærkede Kommissionen, at der fortsat kom store mængder dumpingimport fra Kina ind på EU-markedet selv efter denne nedsættelse af rabatten. Som anført i undersøgelsen ændrede rabatten ikke markedsdynamikken væsentligt, som fortsat var kendetegnet ved et betydeligt prisunderbud og pristryk fra importen fra Kina. Desuden fandt ændringen af rabatten sted efter den nuværende undersøgelsesperiode og kunne derfor ikke tages i betragtning ved fastsættelsen af subsidieringsniveauet i denne procedure.

(316)

PROXIM hævdede endvidere, at det nuværende niveau af foranstaltninger risikerer at skade industrierne i efterfølgende produktionsled i Unionen ved at øge deres omkostninger i forhold til konkurrenter uden for Unionen. De pegede navnlig på risikoen for, at EU-brugernes konkurrenceevne forringes og for eventuel flytning af aktiviteter i efterfølgende produktionsled til lande uden for Unionen. PROXIM anmodede derfor Kommissionen om at sikre en mere afbalanceret tilgang mellem beskyttelsen af EU-producenterne og EU-brugernes interesser for at undgå uforholdsmæssig skade på sidstnævnte.

(317)

For så vidt angår påstanden om, at foranstaltningerne vil øge brugernes omkostninger og reducere deres konkurrenceevne i forhold til aktører uden for Unionen, fandt Kommissionen, at eventuelle indvirkninger på omkostninger forventes at blive begrænset i betragtning af glasfiberforstærkningers beskedne andel af de samlede produktionsomkostninger og tilgængeligheden af alternative forsyningskilder. Kommissionen konkluderede, at foranstaltningerne ikke i væsentlig grad ville påvirke EU-brugernes konkurrenceevne eller føre til flytning af aktiviteter i efterfølgende produktionsled. Kommissionen afviste derfor denne påstand.

(318)

På grundlag af de oplysninger, som Kommissionen råder over, og i mangel af fyldestgørende svar fra brugere og importører forelå der ingen beviser, der modsiger konklusionen om, at foranstaltningernes negative indvirkning på ikke forretningsmæssigt forbundne importører og brugere forventes at være begrænset og ikke vil opveje foranstaltningernes positive virkninger for EU-producenterne.

(319)

Virksomhederne Olin Epoxy & Chemicals International (USA), Westlake Epoxy BV (NL) og Spolek pro chemickou a hutní výrobu, akciová společnost (CZ), der leverer epoxyharpiks til EU-erhvervsgrenen, tilkendegav deres støtte til gennemførelsen af foranstaltningerne. De understregede betydningen af, at alle centrale komponenter og materialer i denne værdikæde placeres i Unionen, så der sikres modstandsdygtighed i strategiske sektorer. De hævdede endvidere, at opretholdelsen af en sådan tilstedeværelse vil styrke forsyningskæden og øge Unionens evne til at innovere og reagere effektivt på markedsefterspørgslen.

(320)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke var tvingende årsager til, at det ikke var i Unionens interesse at ændre foranstaltningerne over for importen af GFR med oprindelse i Kina.

(321)

Som konkluderet i betragtning 267 led EU-erhvervsgrenen væsentlig skade i den nuværende undersøgelsesperiode. Det nuværende niveau for foranstaltningerne er derfor ikke længere tilstrækkeligt til at modvirke den dumping, der forvolder skade.

(322)

På grundlag af Kommissionens konklusioner om dumping, skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser er det klart, at de gældende foranstaltninger ikke giver de tilsigtede resultater med hensyn til at afhjælpe skaden. Niveauet for de gældende foranstaltninger bør derfor ændres for at forhindre, at EU-erhvervsgrenen forvoldes skade som følge af dumping.

(323)

For at fastsætte foranstaltningernes omfang undersøgte Kommissionen, om en told, der er lavere end dumpingmargenen, ville være tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, som dumpingimporten havde forvoldt EU-erhvervsgrenen.

(324)

Skaden ville blive afhjulpet, hvis EU-erhvervsgrenen kunne opnå en målfortjeneste ved at sælge til en målpris som omhandlet i grundforordningens artikel 7, stk. 2c og 2d.

(325)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2c, har Kommissionen taget hensyn til følgende faktorer ved fastsættelsen af målfortjenesten: rentabilitetsniveauet inden stigningen i importen fra det undersøgte land, det rentabilitetsniveau, som er nødvendigt for at dække alle omkostninger og investeringer, udgifter til forskning og udvikling (FoU) og innovation samt det rentabilitetsniveau, som kan forventes under normale konkurrencevilkår. Denne fortjenstmargen bør ikke være lavere end 6 %.

(326)

Med hensyn til rentabilitetsniveauet før stigningen i importen fra Kina undersøgte Kommissionen den fortjeneste, som de stikprøveudtagne EU-producenter havde opnået over en periode på 10 år. Det blev bemærket, at importen fra Kina var til stede på EU-markedet i hele tiårsperioden, og det var derfor ikke muligt at fastsætte en fortjenstmargen på grundlag af nogen af disse år forud for stigningen i importen fra Kina. Desuden blev det konstateret, at 2022 var stærkt påvirket af den økonomiske genopretning efter covid-19, og det forekom ikke hensigtsmæssigt at fastsætte målfortjenesten. Det blev derfor konkluderet, at 2016 var et passende år, eftersom det var det seneste år, hvor EU-erhvervsgrenen opererede under normale markedsvilkår efter indførelsen af antidumping- og udligningsforanstaltningerne i 2014. I 2016 opnåede EU-erhvervsgrenen en fortjeneste på 12,28 %, samtidig med at importen fra Kina tegnede sig for 8 % af EU-forbruget .

(327)

EU-erhvervsgrenen fremlagde beviser for, at dens investeringsniveau, forskning og udvikling (FoU) og innovation i den betragtede periode ville have været højere under normale konkurrencevilkår. Kommissionen efterprøvede disse oplysninger under kontrolbesøgene ved at kontrollere virksomhedens interne optegnelser vedrørende investeringsplaner, ledelsesbeslutninger og regnskaber. EU-erhvervsgrenens påstande blev anset for at være berettigede. For at afspejle dette i målfortjenesten beregnede Kommissionen forskellen mellem investeringsudgifter, FoU-udgifter og innovationsudgifter (»IFI-udgifterne«) under normale konkurrencevilkår som fremlagt af EU-erhvervsgrenen og efterprøvet af Kommissionen med de faktiske IFI-udgifter i den betragtede periode. På grundlag af efterprøvede oplysninger om investeringer, som ikke kunne gennemføres i den betragtede periode, blev målfortjenstmargenerne forhøjet med mellem 0,26 % og 1,99 % afhængigt af de stikprøveudtagne producenter.

(328)

Den målfortjeneste, der blev fastsat i denne undersøgelse og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2c, lå således på mellem 12,54 % og 14,27 % afhængigt af den situation, der blev konstateret i hver af de stikprøveudtagne virksomheder.

(329)

På dette grundlag beregnede Kommissionen en ikkeskadevoldende pris på samme vare for EU-erhvervsgrenen ved at anvende de respektive målfortjenstmargener på de stikprøveudtagne EU-producenters produktionsomkostninger i den nuværende undersøgelsesperiode.

(330)

Kommissionen vurderede afslutningsvis, i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2d, de fremtidige omkostninger som følge af multilaterale miljøaftaler og protokoller hertil, som Unionen er part i, og som EU-erhvervsgrenen vil skulle afholde i den periode, hvor foranstaltningen gennemføres. På grundlag af de indsendte oplysninger, som blev understøttet af virksomhedernes rapporteringsværktøjer og prognoser, fastslog Kommissionen, at der ikke var yderligere overholdelsesomkostninger forbundet med sådanne konventioner i NUP.

(331)

Kommissionen fastsatte derefter skadesmargenen på grundlag af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige importpris hos de stikprøveudtagne samarbejdsvillige eksporterende producenter i det pågældende land, eksklusive antidumping- og udligningstold, og den vejede gennemsnitlige ikkeskadevoldende pris for samme vare, som de stikprøveudtagne EU-producenter solgte på EU-markedet i undersøgelsesperioden. Forskelle som følge af denne sammenligning blev udtrykt som en procentdel af den vægtede gennemsnitlige cif-importværdi. Som forklaret i betragtning 230 blev salget i henhold til den særlige leveringsaftale mellem EU-producenten European Owens Corning Fiberglas SPRL og den stikprøveudtagne eksporterende producent Taishan Fiberglass Inc. udelukket fra beregningen af skadesmargenen.

(332)

Skadestærsklen for »andre samarbejdsvillige virksomheder« og for »al anden import med oprindelse i Kina« er defineret på samme måde som dumpingmargenen for disse virksomheder og for import, jf. betragtning 218 og 219. Virksomhed Skadestærskel CNBM Group 72,2 % Jiangsu 87,3 % Andre samarbejdsvillige virksomheder, dvs. Chongqing Polycomp International Corporation 76,1 % Al anden import med oprindelse i Kina 87,3 %

(333)

Efter fremlæggelsen af oplysninger påpegede Glass Fibre Europe visse skrivefejl i beregningen af skadesmargenen. Efter at have gennemgået disse bemærkninger identificerede og korrigerede Kommissionen fejlene i beregningerne, som resulterede i en justering af den skadesmargen, der blev fremlagt for de samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenter.

(334)

I overensstemmelse med artikel 24, stk. 1, og artikel 15, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037 og for at undgå dobbelttælling indførte Kommissionen først den endelige udligningstold. Udligningstolden forblev uændret med undtagelse af udligningstolden for Jiangsu, da tolden (4,9 %) for denne virksomhed blev fastsat til niveauet for skadesmargenen i den oprindelige undersøgelse. Dette blev efterfulgt af den resterende endelige antidumpingtold, som svarede til den relevante dumpingmargen reduceret med udligningstolden, og den blev for Jiangsus vedkommende reduceret med subsidiemargenen (5,8 %). Da undersøgelsen viste, at dumpingmargenerne var lavere end skadesmargenerne, skal der indføres antidumpingtold svarende til dumpingmargenerne. Da dumpingmargenen blev reduceret med hele subsidiebeløbet, var der ikke noget problem med dobbelttælling.

(335)

Ud fra ovenstående fastsættes den toldsats, som vil blive indført, som følger: Antidumping og udligningstold kombineret Dumpingmargen Skadestærskel Subsidiemargen Udligningstold Antidumpingtold CNBM Group 33,2 % 72,2 % 10,2 % 10,2 % 23,0 % Jiangsu Changhai Composite Materials Holding Co., Ltd. 23,0 % 87,3 % 5,8 % 5,8 % 17,2 % Andre samarbejdsvillige virksomheder, dvs. Chongqing Polycomp International Corporation 30,2 % 76,1 % 9,7 % 9,7 % 20,5 % Al anden import med oprindelse i Kina 33,2 % 87,3 % 10,2 % 10,2 % 23,0 %

(336)

De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i denne undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der blev konstateret for disse virksomheder i forbindelse med disse undersøgelser. Disse toldsatser finder således udelukkende anvendelse på importen af den undersøgte vare med oprindelse i det pågældende land, fremstillet af de nævnte retlige enheder. Importen af den pågældende vare, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, som er forretningsmæssigt forbundet med de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af denne told og bør være omfattet af den told, der gælder for »Al anden import med oprindelse i Folkerepublikken Kina«.

(337)

En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle toldsatser anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen . Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at benytte den toldsats, som finder anvendelse på den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at benytte den toldsats, der finder anvendelse på den, vil der blive offentliggjort en forordning om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende.

(338)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af forskellen på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre en korrekt anvendelse af den individuelle antidumpingtold. Anvendelsen af individuel antidumpingtold finder kun sted ved fremlæggelse af en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3. Indtil en sådan faktura er fremlagt, bør importen være omfattet af den antidumpingtold, der gælder for »al anden import med oprindelse i Folkerepublikken Kina«.

(339)

Selv om det er nødvendigt at fremlægge denne faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle antidumpingtoldsatser ved import, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3, skal medlemsstaternes toldmyndigheder nemlig foretage deres sædvanlige kontrol og kan i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at efterprøve, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af toldsatsen er berettiget i henhold til toldlovgivningen.

(340)

Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, navnlig efter indførelsen af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger som omhandlet i grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse, forudsat at betingelserne herfor er opfyldt. Ved denne undersøgelse kan det overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og følgelig pålægge en landsdækkende told.

(341)

For at sikre en korrekt håndhævelse af tolden bør tolden for al anden import med oprindelse i Folkerepublikken Kina ikke kun finde anvendelse på de ikke samarbejdsvillige eksporterende producenter i forbindelse med denne undersøgelse, men også på de producenter, der ikke eksporterede til Unionen i undersøgelsesperioden.

(342)

Eksporterende producenter, der ikke eksporterede den pågældende vare til Unionen i NUP, vil kunne anmode Kommissionen om at blive omfattet af antidumpingtolden for samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven. Kommissionen bør imødekomme en sådan anmodning, forudsat at tre betingelser er opfyldt. Den nye eksporterende producent skal påvise, i) at den ikke eksporterede den pågældende vare til Unionen i undersøgelsesperioden, ii) at den ikke er forretningsmæssigt forbundet med en eksporterende producent, der eksporterede den pågældende vare, og iii) at den derefter har eksporteret den pågældende vare eller har indgået en uigenkaldelig kontraktmæssig forpligtelse til at gøre dette i betydelige mængder.

(343)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036 —