Nye tekniske standarder for likviditetsstyring i alternative investeringsfonde

(1)

Med henblik på at beskytte investorerne og begrænse afsmittende virkninger bør en udsættelse gælde samtidigt og lige længe for tegning, tilbagekøb og indløsning.

(2)

En FAIF bør, for at beskytte eksisterende investorer og for at kunne håndtere strømmen af nye investeringer i AIF'en, kunne begrænse tegning og samtidig fortsat tillade eksisterende investorers tilbagekøb og indløsning (»blød lukning«). En sådan blød lukning af en AIF bør dog ikke betragtes som et likviditetsstyringsværktøj som omhandlet i bilag V til direktiv 2011/61/EU, da den ikke har til formål at styre likviditetsrisici eller håndtere indløsningspres under stressede markedsvilkår.

(3)

Under hensyntagen til investeringsmålene og indløsningspolitikkerne for AIF'er bør tærsklen for aktivering af en indløsningsgate fastsættes enten på AIF-niveau (»fondsniveaugate«) eller på investorniveau (»investorniveaugate«) eller som en kombination af begge. I overensstemmelse med Den Internationale Børstilsynsorganisations retningslinjer for likviditetsrisikostyring af åbne fonde bør aktiveringstærsklen for en fondsniveaugate skulle fastsættes i overensstemmelse med de samlede netto- eller bruttoindløsningsordrer på AIF-niveau for en given handelsdato eller i et bestemt tidsrum. Desuden bør aktiveringstærsklen udtrykkes som en procentdel af AIF'ens nettoværdi, som en pengeværdi, som en procentdel af de likvide aktiver som omhandlet i eller som en kombination af nævnte størrelser. For at begrænse first mover-fordele, som ville kunne give anledning til betænkeligheder for så vidt angår beskyttelsen af investorerne, og for at tage hensyn til åbne AIF'er med et begrænset antal professionelle investorer bør der med aktiveringstærsklen for en investorniveaugate tages hensyn til de individuelle indløsningsordrer fra de enkelte investorer i AIF'en, og tærsklen bør udtrykkes enten som en procentdel af en investors besiddelser i AIF'en eller som en procentdel af AIF'ens nettoværdi og sættes i forhold til den pågældende investors indløsningsordre. En FAIF bør, hvis aktiveringstærsklen overskrides, kunne vælge at aktivere indløsningsgates eller fortsat at udføre indløsningsordrer under hensyntagen til AIF'ens likviditet, markedsvilkårene og investorernes interesser.

(4)

En FAIF bør, hvis det er relevant for AIF'ens investeringsmål og indløsningspolitik, kunne aktivere en kombineret indløsningsgate, der omfatter elementer af en investorniveaugate og en fondsniveaugate.

(5)

For at sikre investorerne en fair behandling bør en FAIF, der aktiverer indløsningsgates, kunne behandle den ikke-udførte del af indløsningsordrerne på grundlag af på forhånd fastsatte betingelser, som er blevet oplyst til investorerne. Disse betingelser vil kunne omfatte automatisk overførsel af den ikke-udførte del af indløsningsordrerne til den følgende handelsdato, med eller uden forrang frem for indløsningsordrer afgivet på en senere handelsdato, eller annullering af de ikke-udførte indløsningsordrer.

(6)

En FAIF kan, med henblik på at beskytte investorerne og sikre fortsat markedsstabilitet i perioder med stress eller usædvanlig indløsningsaktivitet, aktivere forlængelsen af opsigelsesfrister. Afhængigt af AIF'ens investeringsmål og indløsningspolitik kan den forlængede opsigelsesfrist være et bestemt antal dage, uger eller måneder eller en bestemt dato forud for indløsningsdatoen. Hvis det er relevant for AIF'ens investeringsstrategi og indløsningspolitik, kan investorernes minimumsopsigelsesfrist ved indløsning af deres andele eller kapitalandele i en FAIF være lig nul. I så fald bør FAIF'en stadig kunne vælge og, hvis det er relevant, aktivere forlængelsen af opsigelsesfrister ved at forlænge opsigelsesfristen ud over fristen på nul.

(7)

Da afviklingsprocessen normalt ikke kontrolleres af FAIF'en, bør denne proces ikke inkluderes i den forlængede opsigelsesfrist.

(8)

Med henblik på at beskytte investorerne bør forlængelse af opsigelsesfrister ikke have nogen indvirkning på AIF'ens indløsningshyppighed.

(9)

I overensstemmelse med Den Internationale Børstilsynsorganisations retningslinjer for likviditetsrisikostyring af åbne fonde og for at sikre, at eksisterende eller blivende investorer i en AIF ikke påvirkes negativt af likviditetsomkostningerne ved tegning og indløsning, bør likviditetsstyringsværktøjer til modvirkning af udvanding, dvs. indløsningsgebyrer, swing pricing, dual pricing og anti-dilution-opkrævninger, indebære, at indskydende og indløsende investorer pålægges de anslåede likviditetsomkostninger. Likviditetsomkostningerne omfatter eksplicitte og implicitte transaktionsomkostninger i forbindelse med tegning eller indløsning, herunder eventuel væsentlig indvirkning på markedet. En FAIF, der aktiverer et likviditetsstyringsværktøj til modvirkning af udvanding, bør skulle tage hensyn til de anslåede eksplicitte transaktionsomkostninger. FAIF'en bør tillige, hvis det er relevant for AIF'ens investeringsstrategi, skulle tage hensyn til de implicitte transaktionsomkostninger, herunder eventuel væsentlig indvirkning på markedet af køb eller salg af aktiver med henblik på at imødekomme indløsningsordrer. For at tage højde for forskelligartetheden i en AIF's underliggende aktiver i situationer, hvor oplysningerne til beregning af de implicitte transaktionsomkostninger, herunder væsentlig indvirkning på markedet, ikke er tilgængelige eller ikke er pålidelige, bør disse transaktionsomkostninger skulle estimeres efter bedste formåen.

(10)

Med henblik på dækning af de likviditetsomkostninger, der genereres af indløsende investorer, bør andelshavere/kapitalejere skulle betale indløsningsgebyrer til AIF'en, når de indløser deres andele eller kapitalandele. En FAIF, der gør brug af indløsningsgebyrer, bør kunne trække disse gebyrer fra det pengebeløb, der udbetales til indløsende investorer.

(11)

En FAIF bør, som et kendetegn ved swing pricing, skulle fastsætte en swing-faktor, som skal anvendes til at justere nettoværdien af andelene eller kapitalandelene i den AIF, den forvalter. For at sikre, at alle indskydende og indløsende investorer betaler eller modtager den samme pris ved køb eller indløsning af andele eller kapitalandele i en AIF, bør den offentliggjorte nettoværdi af andelene eller kapitalandelene i den pågældende AIF være nettoværdien efter anvendelse af swing-faktoren.

(12)

For at sikre investorerne en fair behandling og for at afbøde udvandingseffekten af transaktionsomkostninger relateret til indskydende eller indløsende investorer bør en FAIF, der gør brug af swing pricing, have ret til at justere nettoværdien af andelene eller kapitalandelene i den AIF, den forvalter, enten på hver handelsdato (ofte benævnt »full swing«), eller kun når nettotegning eller -indløsning overstiger en på forhånd fastsat tærskel (ofte benævnt »partial swing«). Ved begge typer swing pricing bestemmes swing-retningen (dvs. om swing-faktoren lægges til eller trækkes fra nettoværdien af andelene eller kapitalandelene i AIF'en) ud fra nettokapitalaktiviteten på handelsdatoen. For en given handelsdato med nettotegning bør swing-faktoren derfor skulle lægges til nettoværdien af de andele eller kapitalandele i AIF'en, der vil blive opjusteret. I det modsatte scenarie, dvs. med en given handelsdato med nettoindløsning, bør en swing-faktor skulle trækkes fra nettoværdien af de andele eller kapitalandele i AIF'en, der vil blive nedjusteret. For at sikre investorerne en fair behandling og lette anvendelsen af swing pricing under både normale og stressede markedsvilkår bør FAIF'en for begge typer swing pricing kunne vælge enten at operere med en enkelt swing-faktor eller at anvende swing-faktorer, der afhænger af nettokapitalaktivitetens omfang (ofte benævnt »trinvis tilgang«), eller at gøre brug af andre muligheder, herunder blandede tilgange.

(13)

Kendetegnene ved dual pricing bør afspejle beregningsmetoden. For at tage højde for forskelligartetheden i investeringsstrategier og indløsningspolitikker, og i overensstemmelse med internationale anbefalinger, bør en FAIF overveje to forskellige tilgange til dual pricing-beregning, hvor der enten beregnes to nettoværdier — henholdsvis en udbuds- og en budkurs — for aktiverne eller fastsættes et justerbart spænd om nettoværdien af investeringsinstituttets andele eller kapitalandele.

(14)

En FAIF, der aktiverer anti-dilution-opkrævning, bør, for at beskytte blivende investorer i AIF'en mod udvandingseffekten af potentielt omfattende tegnings- eller indløsningsaktivitet, anvende opkrævningen på indløsende investorer i tilfælde af nettoindløsning og på indskydende investorer i tilfælde af nettotegning.

(15)

En FAIF bør kunne aktivere indløsning i naturalier for at forhindre salg af større mængder værdipapirer som reaktion på indløsningsordrer i situationer, hvor et sådant salg ville kunne resultere i betydelige transaktionsomkostninger og påvirke markedspriserne for kapitalejerne eller andelshaverne i den AIF, den forvalter.

(16)

Godkendte deltagere samt prisstillere som defineret i , varetager funktioner, der er nødvendige for børshandlede AIF'ers daglige drift. Godkendte deltageres og prisstilleres rolle omfatter erhvervelse eller salg af andele eller kapitalandele i en børshandlet AIF på det sekundære marked, bistand til FAIF'en for den børshandlede AIF i forbindelse med udførelse af ordrer samt sikring af fortsat likviditet og handel på det sekundære marked. I forbindelse med en børshandlet AIF's almindelige handelsaktiviteter bør levering af alle eller dele af de underliggende værdipapirer, der besiddes af eller opbevares på vegne af den børshandlede AIF, til godkendte deltagere og prisstillere med henblik på at imødekomme indløsningsordrer ikke betragtes som aktivering af likviditetsstyringsværktøjet indløsning i naturalier som omhandlet i punkt 8 i bilag V til direktiv 2011/61/EU, da en sådan transaktion ikke vedrører likviditetsstyring af en børshandlet AIF's portefølje.

(17)

En FAIF bør, med henblik på at afbøde likviditetsrisici i tilknytning til aktiver i AIF'en, hvis økonomiske eller juridiske karakteristika på grund af ekstraordinære omstændigheder har ændret sig væsentligt eller er blevet usikre, kunne aktivere side pockets via regnskabsmæssig eller fysisk adskillelse.

(18)

En FAIF bør, hvis det er i AIF'ens og dens investorers interesse at holde den pågældende side pocket inden for den eksisterende fondsstruktur, kunne aktivere en side pocket via regnskabsmæssig adskillelse. I så fald bør aktiver, hvis økonomiske eller juridiske karakteristika på grund af ekstraordinære omstændigheder har ændret sig væsentligt eller er blevet usikre, allokeres til en særlig andelsklasse i AIF'en.

(19)

En FAIF bør, hvis det er i AIF'ens interesse fysisk at udskille de aktiver, hvis økonomiske eller juridiske karakteristika på grund af ekstraordinære omstændigheder har ændret sig væsentligt eller er blevet usikre, kunne aktivere en side pocket via fysisk adskillelse. I så fald bør de berørte aktiver enten forblive i den oprindelige AIF eller overføres til en ny AIF.

(20)

Med henblik på at beskytte investorerne og afbøde risikoen for afsmitning på resten af AIF'en bør side pockets være lukket for tegning, tilbagekøb og indløsning. En FAIF bør dog i investorernes interesse, uanset om den pågældende side pocket etableres via regnskabsmæssig eller fysisk adskillelse, kunne afhænde eller likvidere den pågældende side pocket på vegne af den AIF, den forvalter, og udlodde et eventuelt provenu til investorerne i overensstemmelse med deres respektive deltagelse i denne side pocket.

(21)

Med henblik på at sikre retssikkerhed og overensstemmelse med direktiv 2011/61/EU bør denne forordning finde anvendelse fra den 16. april 2026 for AIF'er, der er oprettet efter denne forordnings anvendelsesdato. Overholdelse af denne forordning vil nødvendiggøre ændringer i fondsdokumentationen samt ajourføring af FAIF'ers og AIF'ers eksisterende processer og tekniske infrastruktur med det formål at muliggøre aktivering af de valgte likviditetsstyringsværktøjer. Det er derfor nødvendigt at fastsætte en overgangsperiode på et år for AIF'er, der er oprettet før denne forordnings anvendelsesdato, for at gøre det muligt for disse AIF'er at tilpasse sig til det nye regelsæt. De pågældende AIF'er bør dog have mulighed for at vælge at være omfattet af denne forordning fra dens anvendelsesdato, dvs. fra den 16. april 2026.

(22)

Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed har forelagt for Kommissionen.

(23)

Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed har afholdt åbne offentlige høringer om det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som denne forordning er baseret på, analyseret de potentielle omkostninger og fordele herved samt anmodet om rådgivning fra interessentgruppen for værdipapirer og markeder, som er nedsat i henhold til —