Search for a command to run...
(Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/1949 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 og (EU) 2020/1213 for så vidt angår plantesundhedsmæssige foranstaltninger for indførsel af visse planter til plantning af Prunus-arter med oprindelse i Ukraine og Det Forenede Kongerige)
Bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 ændres som angivet i bilag I til nærværende forordning.
Bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2020/1213 ændres som angivet i bilag II til nærværende forordning.
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 29. september 2025.
EUT L 317 af 23.11.2016, s. 4, ELI: data.europa.eu/eli/reg/2016/2031/oj.
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 af 18. december 2018 om oprettelse af en midlertidig liste over højrisikoplanter, -planteprodukter eller andre -objekter, jf. artikel 42 i forordning (EU) 2016/2031, og en liste over planter, for hvilke der ikke kræves plantesundhedscertifikater ved indførelse på Unionens område, jf. artikel 73 i nævnte forordning (EUT L 323 af 19.12.2018, s. 10, ELI: data.europa.eu/eli/reg%5Fimpl/2018/2019/oj).
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1213 af 21. august 2020 om de plantesundhedsmæssige foranstaltninger for indførsel til Unionen af visse planter, planteprodukter og andre objekter, som er udgået fra bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 (EUT L 275 af 24.8.2020, s. 5, ELI: data.europa.eu/eli/reg%5Fimpl/2020/1213/oj).
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 af 28. november 2019 om ensartede betingelser for gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 for så vidt angår beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 690/2008 og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 (EUT L 319 af 10.12.2019, s. 1, ELI: data.europa.eu/eli/reg%5Fimpl/2019/2072/oj).
EFSA's ekspertpanel for plantesundhed (2024). Commodity risk assessment of Prunus cerasus × Prunus canescens hybrid plants from Ukraine. EFSA Journal, 22(11), e9089. doi.org/10.2903/j.efsa.2024.9089.
I overensstemmelse med aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 5, stk. 4, i Windsoraftalen (se Unionens og Det Forenede Kongeriges fælles erklæring nr. 1/2023 i Det Blandede Udvalg, der er nedsat ved aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (EUT L 102 af 17.4.2023, s. 87)) sammenholdt med bilag 2 til Windsoraftalen, omfatter henvisninger til Det Forenede Kongerige i denne forordning ikke Nordirland.
EFSA's ekspertpanel for plantesundhed, 2025.Commodity risk assessment of Prunus spp. plants from United Kingdom. EFSA Journal, 23(4), e9306. doi.org/10.2903/j.efsa.2025.9306.
I bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019, punkt 1, i tabellens anden kolonne med overskriften »Beskrivelse«, affattes rækken for » Prunus L.« således:
» Prunus L., undtagen
| — | barrodsplanter, der er hvilende og frie for blade, til plantning af Prunus domestica podet på Prunus cerasifera-grundstammer med oprindelse i Ukraine |
|---|
| — | op til to år gamle stiklinger uden rod af Prunus persica og Prunus dulcis, der er hvilende og frie for blade og med oprindelse i Tyrkiet |
|---|
| — | op til to år gamle barrodsplanter, der er hvilende og frie for blade, til plantning af Prunus persica, Prunus dulcis, Prunus armeniaca og Prunus davidiana, med oprindelse i Tyrkiet |
|---|
| — | planter til plantning af Prunus avium, Prunus canescens, Prunus cerasus og Prunus pseudocerasus med oprindelse i Det Forenede Kongerige |
|---|
| — | op til et år gamle podekviste af Prunus spinosa med en diameter på højst 12 mm og med oprindelse i Det Forenede Kongerige |
|---|
| — | op til syv år gamle ikkepodede planter til plantning af Prunus spinosa med en diameter på højst 40 mm nederst på stammen og med oprindelse i Det Forenede Kongerige |
|---|
| — | op til to år gamle barrodsplanter til plantning af Prunus armeniaca, Prunus avium, Prunus canescens, Prunus cerasifera, Prunus cerasus, Prunus davidiana, Prunus domestica, Prunus dulcis, Prunus fontanesiana, Prunus persica, Prunus salicina, Prunus tomentosa og hybrider mellem disse arter, der er frie for blade og med en diameter på højst 17 mm nederst på stammen og med oprindelse i Moldova |
|---|
| — | op til to år gamle, ikkepodede planter, der er frie for blade, til plantning af Prunus cerasus og Prunus canescens med oprindelse i Ukraine og hybrider af ovennævnte arter |
|---|
| — | planter til plantning af Prunus armeniaca, Prunus cerasifera, Prunus domestica, Prunus incisa og Prunus persica med oprindelse i Det Forenede Kongerige.« |
|---|
I bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2020/1213 i tabellens første kolonne med overskriften »Planter, planteprodukter og andre objekter«, affattes rækken »Planter til plantning af Prunus avium, Prunus canescens, Prunus cerasus og Prunus pseudocerasus« således:
»Planter til plantning af Prunus armeniaca, Prunus avium, Prunus canescens, Prunus cerasifera, Prunus cerasus, Prunus domestica, Prunus incisa, Prunus persica og Prunus pseudocerasus«.
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg\_impl/2025/1949/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)