(1)

Der skal foretages en række ændringer af Rådets direktiv 93/109/EF . Direktivet bør af klarhedshensyn omarbejdes.

(2)

I henhold til artikel 20, stk. 2, første afsnit, litra b), og artikel 22, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) har unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere, valgret og er valgbare ved valg til Europa-Parlamentet i den medlemsstat, hvor de har bopæl, på samme betingelser som statsborgere i denne stat. Denne ret, som også anerkendes i artikel 39 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«), konkretiserer princippet om lighed og ikkeforskelsbehandling på grund af nationalitet i chartrets artikel 21. Den er også en logisk følge af retten til at færdes og opholde sig frit, som er fastsat i artikel 20, stk. 2, første afsnit, litra a), og artikel 21 i TEUF og i chartrets artikel 45.

(3)

De nærmere regler for valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet er fastsat i direktiv 93/109/EF.

(4)

I rapporten om Unionsborgerskab 2020 understregede Kommissionen nødvendigheden af at ajourføre, præcisere og styrke reglerne for valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet for at sikre, at de understøtter mobile unionsborgeres brede og inklusive deltagelse. På baggrund heraf og i lyset af de erfaringer, der er gjort med anvendelsen af direktiv 93/109/EF ved successive valg, og af de ændringer, der er foretaget som følge af ændringer af traktaterne, bør flere af nævnte direktivs bestemmelser ajourføres.

(5)

Artikel 22, stk. 2, i TEUF berører ikke artikel 223, stk. 1, i TEUF, i henhold til hvilken der ved valg til Europa-Parlamentet skal anvendes en ensartet fremgangsmåde i alle medlemsstater efter principper, der er fælles for alle medlemsstater.

(6)

For at sikre, at unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere (»udenlandske unionsborgere«), har valgret og er valgbare ved valg til Europa-Parlamentet på de samme betingelser som statsborgere i værtslandet, bør betingelserne for registrering til og deltagelse i sådanne valg præciseres for at sikre ligebehandling af unionsborgere, der er statsborgere i den pågældende medlemsstat, og udenlandske unionsborgere. Navnlig bør unionsborgere, som ønsker at stemme eller stille op til valg til Europa-Parlamentet i deres bopælsland, sikres ligebehandling med hensyn til eventuelle krav om varighed af bopæl i landet, der skal opfyldes for at kunne udøve denne ret, såvel som med hensyn til bevis, der skal til for at påvise opfyldelsen af et sådant krav.

(7)

Det er vigtigt at respektere unionsborgernes frihed til at vælge, i hvilken medlemsstat de ønsker at deltage i valg til Europa-Parlamentet, idet der dog må træffes passende foranstaltninger til at sikre, at ingen kan afgive mere end én stemme eller lade sig opstille i flere lande samtidig.

(8)

I overensstemmelse med internationale og europæiske standarder, herunder kravene i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og bestemmelserne i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, bør medlemsstaterne ikke alene anerkende og respektere unionsborgernes valgret og valgbarhed, men også sikre dem let adgang til deres valgrettigheder ved at fjerne så mange hindringer for valgdeltagelse som muligt.

(9)

For at lette unionsborgernes valgret og valgbarhed i deres bopælsland bør disse borgere optages på valglisten i god tid før valget. De formalia, der gælder for en sådan optagelse, bør være så enkle som muligt. For at blive registreret bør det være tilstrækkeligt, at de pågældende unionsborgere fremviser et gyldigt identitets bevis og en formel erklæring, der påviser deres ret til at deltage i valget. Når en udenlandsk unionsborger først er blevet registreret, bør vedkommende forblive på valglisten på de samme betingelser som unionsborgere, der er statsborgere i den pågældende medlemsstat, så længe de opfylder betingelserne for at udøve deres valgret. Hvis det er relevant, bør unionsborgerne kunne forsyne de kompetente myndigheder med kontaktoplysninger, der giver myndighederne mulighed for at holde dem regelmæssigt orienteret.

(10)

Skønt medlemsstaterne har kompetence til at fastslå valgretten og valgbarheden ved valg til Europa-Parlamentet for så vidt angår egne statsborgere, der har bopæl uden for deres område, kan det forhold, at udenlandske unionsborgere er blevet optaget på valglisten i deres bopælsland, ikke i sig selv danne grundlag for, at de i forbindelse med andre typer valg skal slettes fra valglisten i deres hjemland.

(11)

For at sikre ligebehandling af udenlandske unionsborgere, som ønsker at udøve deres valgbarhed i deres bopælsland, bør disse skulle forelægge de samme beviser som dem, der kræves af kandidater, der er statsborgere i den pågældende medlemsstat. Med henblik på at fastslå, at disse borgere er omfattet af den ret, der er fastsat i artikel 20, stk. 2, første afsnit, litra b), og artikel 22, stk. 2, i TEUF, bør medlemsstaterne kunne stille krav om, at der fremlægges en formel erklæring, som indeholder de elementer, der er nødvendige for at påvise retten til at stille op til det pågældende valg.

(12)

For at gøre det lettere nøjagtigt at identificere vælgere og kandidater, som er registreret i både deres hjemland og i deres bopælsland, bør medlemsstaterne kunne kræve, at de oplysninger, der skal fremlægges af unionsborgere, når de indgiver en ansøgning om optagelse på valglisterne eller en anmeldelse som kandidat i bopælslandet, også indeholder et personligt identifikationsnummer eller serienummeret på et gyldigt identitetsbevis eller rejsedokument.

(13)

Unionsborgere, som har fortabt deres valgret eller valgbarhed på grundlag af en individuel civil- eller strafferetlig afgørelse truffet af den kompetente myndighed, bør udelukkes fra at udøve denne ret i bopælslandet ved valg til Europa-Parlamentet. Medlemsstaterne bør kunne kræve, at unionsborgere, der indgiver ansøgning om at blive registreret som vælgere, forelægger en formel erklæring, der bekræfter, at vedkommende ikke har fortabt sin valgret. Når en unionsborger stiller op til valg i sit bopælsland, bør vedkommende være underlagt et krav om at fremlægge en erklæring, der bekræfter, at vedkommende ikke har fortabt retten til at stille op til valg ved Europa-Parlamentet.

(14)

Bopælslandet bør have mulighed for at kontrollere, at unionsborgere, som har udtrykt ønske om at udøve deres valgbarhed, ikke har fortabt denne ret i deres hjemland. Når en medlemsstat modtager en anmodning herom fra bopælslandet, bør den give den nødvendige bekræftelse inden for en frist, der giver mulighed for at foretage en reel vurdering af kandidatens valgbarhed. De personoplysninger, der udveksles, må kun behandles til dette formål. I betragtning af valgrettighedernes grundlæggende betydning bør det forhold, at hjemlandet ikke giver rettidige oplysninger om en unionsborgers status, ikke indebære fortabelse af valgbarhed i bopælslandet. Hvis de relevante oplysninger gives på et senere tidspunkt, bør bopælslandet ved hjælp af passende foranstaltninger og i henhold til procedurer fastlagt i dens nationale lovgivning sikre, at unionsborgere, som har fortabt deres valgbarhed i hjemlandet, og som er blevet registreret som kandidater eller allerede er blevet valgt, forhindres i at blive valgt eller i at udøve deres mandat.

(15)

Eftersom proceduren for opstillingsberettigelse i en medlemsstat nødvendigvis omfatter flere administrative skridt for en statsborger fra en anden medlemsstat end for statsborgere fra den pågældende medlemsstat, bør det være muligt for medlemsstaterne at fastsætte en anden frist for anmeldelse som kandidat for udenlandske unionsborgere, end den der gælder for nationale unionsborgere. En eventuel forskel i fristen bør begrænses til, hvad der er nødvendigt og rimeligt, således at de oplysninger, der er modtaget fra hjemlandet, kan behandles rettidigt. Fastsættelsen af en særskilt frist bør ikke berøre fristerne for andre medlemsstaters forpligtelse til at fremsende oplysninger efter dette direktiv.

(16)

For at forhindre, at en person afgiver flere stemmer, eller tilfælde, hvor en person stiller op mere end én gang til samme valg, bør medlemsstaterne udveksle de oplysninger, der fremgår af de formelle erklæringer, som EU-vælgere og EU-valgbare forelægger. Eftersom medlemsstaterne anvender forskellige oplysninger til at identificere borgerne, bør det overvejes at anvende et fælles datasæt med henblik på nøjagtigt at identificere EU-vælgere og EU-valgbare og forhindre dem i at afgive mere end én stemme eller stille op mere end én gang. De personoplysninger, der udveksles, bør begrænses til det minimum, der er nødvendigt for at nå disse mål. Medlemsstaterne bør levere oplysningerne i tilstrækkelig god tid inden valget. Medlemsstaterne bør foretage udvekslingen af oplysninger således, at det ikke skaber en unødvendig administrativ byrde for deres kompetente myndigheder. Med forbehold af nationale bestemmelser om optagelse af vælgere på valglisten og kandidaturer bør bopælslandet begynde med at levere tilgængelige data senest på datoen seks uger inden startdatoen for valgperioden. De oplysninger, der udveksles mellem medlemsstaterne, bør være så nøjagtige som muligt, og medlemsstaterne bør kunne ajourføre dem under hensyntagen til nationale bestemmelser om optagelse af vælgere på valglisten og indgivelse af kandidaturer.

(17)

Udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne med henblik på at forhindre, at en person afgiver mere end én stemme, eller tilfælde, hvor en person stiller op mere end én gang til samme valg, bør ikke forhindre medlemsstatens statsborgere i at stemme eller i at stille op til andre typer valg. For at lette kommunikationen mellem de nationale myndigheder bør medlemsstaterne pålægges at udpege ét kontaktpunkt for denne udveksling. Kommissionen har tidligere udviklet en ramme, som kun må anvendes af medlemsstaterne under eget ansvar til at udveksle de nødvendige oplysninger. Denne ramme bør indlemmes i dette direktiv for yderligere at støtte udvekslingen mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder. Medlemsstaterne vil hver især fungere som dataansvarlige i forbindelse med behandlingen af personoplysninger i den forbindelse. Denne ramme bør kun give medlemsstaterne adgang til oplysninger fra de unionsborgere, der har bopæl på deres valgområde, og som udtrykkeligt har udtrykt ønske om at blive optaget på deres valglister eller stille op som kandidater, og fra deres egne statsborgere, der udtrykkeligt har udtrykt ønske om at stemme eller stille op som kandidater i bopælslandet.

(18)

Kommissionen bør tillægges gennemførelsesbeføjelser med henblik på at fastlægge det ansvar, de forpligtelser og de tekniske standarder, der gælder for driften af rammen, jf. kapitel IV i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 . Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 .

(19)

Adgang til oplysninger om valgrettigheder og -procedurer er et centralt element til at sikre en effektiv udøvelse af den ret, der er fastlagt i artikel 20, stk. 2, første afsnit, litra b), og artikel 22, stk. 2, i TEUF. Dette betyder navnlig, at de pågældende oplysninger bør gøres tilgængelige, ikke alene for personer med handicap, men også for personer, der mangler digitale færdigheder, især ældre, ved at sikre, at kommunikationen ikke udelukkende sker via én kanal.

(20)

Utilstrækkelig adgang til oplysninger i forbindelse med valgprocedurer hæmmer borgernes udøvelse af deres valgrettigheder, som er en del af deres rettigheder som unionsborgere. Det påvirker også de kompetente myndigheders evne til at udøve deres rettigheder og opfylde deres forpligtelser. Medlemsstaterne bør pålægges at udpege myndigheder, som har et særligt ansvar for at forsyne unionsborger med passende oplysninger om deres rettigheder efter artikel 20, stk. 2, første afsnit, litra b), og artikel 22, stk. 2, i TEUF samt de nationale regler og procedurer for deltagelse i og afholdelse af valg til Europa-Parlamentet. For at sikre en effektiv kommunikation bør oplysningerne gives i et klart og letforståeligt sprog. Dette betyder, at disse oplysninger bør gives på en måde, som den pågældende forstår eller med rimelighed kan forventes at forstå.

(21)

For at lette adgangen til valgoplysninger bør disse stilles til rådighed, f.eks. på et almindeligt tilgængeligt websted, på mindst ét andet officielt EU-sprog end værtslandets sprog, som forstås bredt af det størst mulige antal af de unionsborgere, der har bopæl på medlemsstatens område. Oversættelser til sådanne andre sprog bør være rent informative og bør ikke have nogen retsvirkning. Hvis der opstår spørgsmål vedrørende nøjagtigheden af de oplysninger, som er indeholdt i oversættelserne, bør det kun være versionerne på den pågældende medlemsstats officielle sprog, der anses for bindende. Medlemsstaterne kan anvende forskellige officielle EU-sprog i bestemte dele af deres område eller i forskellige regioner afhængigt af det sprog, der forstås af den største gruppe af unionsborgere, som har bopæl dér.

(22)

Enhver undtagelse fra de almindelige regler i dette direktiv skal ifølge artikel 22, stk. 2, i TEUF være begrundet i specifikke problemer i en medlemsstat og skal være i overensstemmelse med kravene i chartrets artikel 52, herunder kravet om at enhver begrænsning i udøvelsen af valgretten eller valgbarheden ved valg til Europa-Parlamentet skal være fastsat i lovgivningen og være underlagt principperne om proportionalitet og nødvendighed. Endvidere skal enhver undtagelse være i overensstemmelse med chartrets artikel 47.

(23)

Specifikke problemer kan bl.a. opstå i en medlemsstat, hvor antallet af unionsborgere, der har bopæl i landet uden at have statsborgerskab dér, og som har nået valgalderen, langt overstiger gennemsnittet. Udgør disse unionsborgere mere end 20 % af den samlede vælgerskare, er det berettiget at træffe undtagelsesbestemmelser vedrørende valgret. Sådanne undtagelsesbestemmelser bør være baseret på varigheden af bopæl i landet.

(24)

Medlemsstater, hvor antallet af udenlandske unionsborgere i den stemmeberettigede alder overstiger 20 % af det samlede antal derboende unionsborgere i den stemmeberettigede alder, bør under overholdelse af artikel 22, stk. 2, i TEUF have mulighed for at fastsætte særlige bestemmelser om kandidatlisters sammensætning.

(25)

Der skal tages hensyn til, at i visse medlemsstater har derboende statsborgere fra andre medlemsstater valgret ved valg til det nationale parlament. Visse af dette direktivs bestemmelser kan derfor ikke anvendes i disse medlemsstater.

(26)

Statistiske data vedrørende udøvelsen af valg rettigheder og anvendelsen af dette direktiv kan være nyttige til at afdække, hvilke foranstaltninger der er nødvendige for at sikre en effektiv udøvelse af unionsborgernes valgrettigheder. Sådanne statistiske data kan bidrage til at evaluere de foranstaltninger, der er indført for at støtte unionsborgeres deltagelse i valg, og kan resultere i mere effektive løsninger. Navnlig kan statistiske data om udenlandske unionsborgeres deltagelse i valg, f.eks. data om registrering af vælgere og kandidater og om valgdeltagelse samt aggregerede anonymiserede data om nationalitet, alder, sprog og sted, være nyttige for Unionens og nationale politiske foranstaltninger, der støtter høj deltagelse og fremmer udøvelse af valgrettigheder. Indsamlingen af disse data med fuld respekt for de gældende databeskyttelsesregler kan foretages bl.a. gennem undersøgelser eller metoder til at udtrække oplysninger fra offentlige og administrative kilder. Det Europæiske Valgsamarbejdsnetværk kan støtte en sådan proces ved at udvikle fælles referencer for dataindsamling om udenlandske unionsborgeres deltagelse i valg.

(27)

Med henblik på at forbedre dataindsamlingen i forbindelse med valg til Europa-Parlamentet er det nødvendigt at indføre bestemmelser om regelmæssig overvågning af og rapportering om gennemførelsen, som skal foretages af medlemsstaterne. Kommissionen støtter sådan overvågning og rapportering, herunder ved i tilstrækkelig god tid inden datoen for valget til Europa-Parlamentet at rundsende et spørgeskema til medlemsstaterne om unionsborgernes deltagelse i valget. Dette spørgeskema udarbejdes i samarbejde med medlemmerne af Det Europæiske Valgsamarbejdsnetværk. Kommissionen bør samtidig vurdere anvendelsen af dette direktiv og forelægge en rapport med resultaterne af denne vurdering for Europa-Parlamentet og Rådet efter hvert valg til Europa-Parlamentet.

(28)

Indsamling og behandling af personoplysninger med henblik på udarbejdelse af statistiske data om udenlandske unionsborgeres deltagelse i valg samt forsyning af disse data til offentligheden og Kommissionen bør foretages i fuld overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 og (EU) 2018/1725 , herunder principperne om formålsbegrænsning, dataminimering, opbevaringsbegrænsning, integritet og fortrolighed. Navnlig bør behandlingen af personoplysninger til statistiske formål være omfattet af passende garantier i overensstemmelse med artikel 89, stk. 1, i forordning (EU) 2016/679 og artikel 13 i forordning (EU) 2018/1725. I den henseende bør data deles ved at anvende teknologier til beskyttelse af privatlivet, der er specifikt udformet til at gennemføre disse principper. Statistiske data, der behandles til brug for dette direktiv, bør aggregeres i en grad, så enkeltpersoner ikke kan identificeres, og bør anonymiseres forud for aggregeringen.

(29)

Kommissionen bør foretage sin egen evaluering af anvendelsen af dette direktiv inden for en rimelig frist efter mindst to valg til Europa-Parlamentet.

(30)

Medlemsstaterne bør kunne kræve, at udenlandske unionsborgere fremlægger specifikke yderligere oplysninger som en del af de formelle erklæringer, som de skal afgive i forbindelse med udøvelse af deres valgrettigheder. For at tage hensyn til udviklingen i nationale krav og national praksis bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår ændring af listen med sådanne oplysninger ved kun at tilføje elementer til den. Alle foranstaltninger, der vedtages i forbindelse med denne delegering bør være nødvendige og rimelige for at opfylde dette direktivs formål. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning . For at sikre rettidig adgang til alle oplysninger vedrørende forberedelsen af delegerede retsakter modtager Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og dets eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(31)

Medlemsstaterne og Unionen har ved henholdsvis at ratificere og ved Rådets afgørelse 2010/48/EF at indgå De Forenede Nationers konvention om rettigheder for personer med handicap forpligtet sig til at sikre overholdelsen af nævnte konvention. For at støtte inklusiv og lige valgdeltagelse for personer med handicap bør ordninger, som giver udenlandske unionsborgere mulighed for at udøve deres valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet, tage hensyn til behovene hos borgere med handicap og ældre borgere.

(32)

Forordning (EU) 2016/679 og (EU) 2018/1725 finder anvendelse på personoplysninger, der behandles i forbindelse med gennemførelsen af dette direktiv.

(33)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1725 og fremkom med formelle bemærkninger den 17. januar 2022.

(34)

Dette direktiv respekterer de grundlæggende rettigheder og de principper, der er anerkendt navnlig i chartret, især dets artikel 21 og 39. Det er derfor vigtigt, at dette direktiv gennemføres i overensstemmelse med disse rettigheder og principper ved at sikre fuld respekt for bl.a. retten til beskyttelse af personoplysninger, retten til ikkeforskelsbehandling, retten til at stemme og til at stille op til valg til Europa-Parlamentet, retten til fri bevægelighed og opholdsretten og adgangen til effektive retsmidler.

(35)

Forpligtelsen til at gennemføre dette direktiv i national ret bør kun omfatte de bestemmelser, hvori der er foretaget indholdsmæssige ændringer i forhold til de tidligere direktiver. Forpligtelsen til at gennemføre de bestemmelser, der er uændrede, følger af de tidligere direktiver.

(36)

Dette direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag III, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret af direktiverne —