(1)

Den 19. december 2024 indledte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en antidumpingundersøgelse vedrørende importen af acrylonitril-butadien-styren-harpikser med oprindelse i Republikken Korea (eller »Korea«) og Taiwan (»de pågældende lande«) på grundlag af artikel 5 i grundforordningen. Kommissionen offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (»indledningsmeddelelsen«).

(2)

Kommissionen indledte undersøgelsen som følge af en klage, der blev indgivet den 4. november 2024 af INEOS Styrolution Switzerland SA, Versalis SpA og Trinseo Europe GmbH (»klagerne«). Klagen blev indgivet på vegne af EU-erhvervsgrenen for acrylonitril-butadien-styren-harpikser, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 4. Klagen indeholdt beviser for dumping og deraf følgende væsentlig skade, som var tilstrækkelige til at berettige indledningen af undersøgelsen.

(3)

Kommissionen gjorde importen af den pågældende vare til genstand for registrering ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/412 (»forordningen om registrering«).

(4)

I indledningsmeddelelsen blev interesserede parter opfordret til at kontakte Kommissionen med henblik på at deltage i undersøgelsen. Kommissionen underrettede desuden specifikt klagerne, andre kendte EU-producenter, de kendte eksporterende producenter, de taiwanesiske og koreanske myndigheder og de kendte importører og brugere om indledningen af undersøgelsen og opfordrede dem til at deltage.

(5)

De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(6)

Kommissionen modtog bemærkninger til indledningen fra den koreanske regering og LG Chem.

(7)

I sine bemærkninger til indledningen af undersøgelsen fremførte LG Chem, at graden af fortrolighed, der blev indrømmet klagerne i klagen, ikke var i overensstemmelse med artikel 6.5.1 i WTO's antidumpingaftale og den tilsvarende retspraksis. Virksomheden præciserede, at den fuldstændige redigering af EU-erhvervsgrenens salgspriser på det frie marked i Unionen tilsidesatte virksomhedens ret til forsvar, da det ikke var muligt at sammenligne disse priser med de koreanske priser og dermed fremsætte tilstrækkelige bemærkninger til påstandene om skade.

(8)

Efter LG Chems bemærkninger anmodede Kommissionen EU-erhvervsgrenen om at fremsende de manglende oplysninger i den ikkefortrolige udgave af klagen. EU-erhvervsgrenen afgav de ønskede oplysninger.

(9)

LG Chem var uenig i påstandene om dumping i klagen og gjorde gældende, at påstandene om, at salg af acrylonitril-butadien-styren-harpikser (»ABS«) på det koreanske hjemmemarked ikke var fortjenstgivende, var baseret på unøjagtige finansielle oplysninger og ikke afspejlede virksomhedens positive drifts- og nettoresultater. LG Chem gjorde også gældende, at beregningen af omkostninger og fortjenstmargener i klagen var mangelfuld, da den byggede på data fra ikke forretningsmæssigt forbundne virksomheder og varer og ikke tog højde for forskelle i omkostningsstruktur og pris mellem standard- og premium-ABS-produkter. LG Chem gjorde gældende, at oplysningerne i klagen om råmaterialepriser var upålidelige, da de ikke afspejlede den faktiske kvalitet og omkostningerne ved de råmaterialer, som de koreanske ABS-producenter anvendte. De eksporterende producenter fremlagde ikke beviser, der kunne skabe tvivl om nøjagtigheden af klagerens oplysninger. Kommissionen fandt ingen grund til at tilsidesætte dem som tilstrækkelige til at begrunde indledningen af en undersøgelse. Disse påstande blev derfor afvist.

(10)

LG Chem gjorde gældende, at der ikke var beviser i klagen for væsentlig skade for EU-erhvervsgrenen, af følgende årsager: a) EU-erhvervsgrenens produktionsmængde faldt mellem 2021 og 2022, mens importprisen på ABS fra Korea steg. Tilsvarende steg EU-erhvervsgrenens produktionsmængde mellem 2023 og undersøgelsesperioden for klagen. b) Beskæftigelsen er stabil med ubetydelige udsving. c) Stigningen i produktionsomkostningerne var ikke et globalt fænomen, da den ikke påvirkede parten på samme måde som EU-producenterne.

(11)

Kommissionen mindede om, at en umiddelbar konstatering af væsentlig skade kræver en undersøgelse af bl.a. de relevante faktorer som beskrevet i grundforordningens artikel 5, stk. 2, litra d). Det fremgår ikke specifikt af grundforordningens artikel 5, at alle de skadesfaktorer, der er nævnt i artikel 3, stk. 5, skal udvise en forværring, for at der kan konstateres væsentlig skade. Af grundforordningens artikel 5, stk. 2, fremgår det ganske rigtigt, at klagen skal indeholde oplysninger om den mængdemæssige udvikling i den påståede dumpingimport, dumpingimportens indvirkning på priserne på samme vare på markedet i Unionen og følgevirkningerne for den pågældende EU-erhvervsgren, dokumenteret ved relevante (men ikke nødvendigvis alle) faktorer og forhold, som har indflydelse på situationen for den pågældende EU-erhvervsgren, såsom de faktorer og forhold, der er anført i artikel 3, stk. 3 og 5.

(12)

Det er derfor ikke alle faktorer, som skal udvise en forværring, for at der kan konstateres væsentlig skade. Endvidere indebærer tilstedeværelsen af andre faktorer, der kan have indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation, ikke nødvendigvis, at virkningen af dumpingimporten på denne erhvervsgren ikke er væsentlig.

(13)

Kommissionen fandt, at der var fremlagt tilstrækkelige beviser i klagen for, at der var tale om væsentlig skade, idet den viste, at importen fra de pågældende lande i en situation med faldende EU-forbrug steg både i absolutte og relative tal, mens EU-erhvervsgrenens produktion og salgsmængde samt rentabilitet på derimod faldt i den betragtede periode.

(14)

Desuden gjorde den koreanske regering og LG Chem gældende, at den kraftige stigning i importen af ABS fra Korea skyldtes varekvaliteten og ikke dumping. I den forbindelse fremførte den koreanske regering, at importen af ABS fra Korea også steg på grund af knaphed på EU-markedet som følge af force majeure-hændelserne i 2021. Desuden gjorde begge parter gældende, at den påståede skade skyldtes de kraftigt stigende energipriser i Unionen.

(15)

Kommissionen fandt ikke, at parterne fremlagde nogen beviser til støtte for påstandene om, at stigningen i importen af ABS fra Korea skyldtes varekvalitet og kortvarige force majeure-hændelser i 2021. Desuden fandt Kommissionen, at spørgsmålet om stigende energiomkostninger på tidspunktet for indgivelsen af klagen er behandlet i tilstrækkelig grad i klagen.

(16)

Påstandene vedrørende skades- og årsagssammenhængsanalysen, som er medtaget i klagen og fremlagt i betragtning 10 og 14, blev derfor afvist.

(17)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af de interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

(18)

Kommissionen anførte i sin indledningsmeddelelse, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. Kommissionen udtog stikprøven på grundlag af salgs- og varesammensætning. Stikprøven bestod af to EU-producenter. De stikprøveudtagne EU-producenter tegnede sig for [38 – 48] % af salget af samme vare i Unionen. Kommissionen opfordrede de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger derom. Stikprøven er repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

(19)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen.

(20)

Seks ikke forretningsmæssigt forbundne importører kontaktede Kommissionen med hensyn til stikprøveudtagning. Kun fire af dem fremlagde imidlertid de ønskede oplysninger. De indvilligede også i at indgå i stikprøven. Da Kommissionen kun modtog få svar, besluttede den, at stikprøveudtagning ikke var nødvendig.

(21)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i Republikken Korea om at afgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Endvidere anmodede Kommissionen Republikken Koreas repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(22)

Tre eksporterende producenter i Republikken Korea afgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. Disse eksporterende producenter tegnede sig i ton for over 90 % af importen fra Korea i undersøgelsesperioden. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen en stikprøve bestående af to eksporterende producenter på grundlag af den største repræsentative eksportmængde til Unionen, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. Disse virksomheder tegner sig i ton for [75 – 85] % af den samlede eksportmængde til Unionen fra Republikken Korea i undersøgelsesperioden. Ingen interesserede parter fremsatte bemærkninger til stikprøveudtagningen.

(23)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i Taiwan om at afgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Kommissionen anmodede endvidere Taipeis repræsentationskontor ved Den Europæiske Union om at udpege og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(24)

Tre taiwanesiske eksporterende producenter i Taiwan fremsendte de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. Disse parter tegnede sig for 100 % af importen fra Taiwan i løbet af undersøgelsen. Kommissionen anså to af de tre eksporterende producenter for at være forretningsmæssigt forbundet og for at være en del af samme koncern. Kommissionen besluttede at undersøge denne gruppe (Chimei Corporation/Grand Pacific Petrochemical Corporation-gruppen) og den tredje eksporterende producent, hvilket dækkede 100 % af importen fra Taiwan.

(25)

De taiwanesiske eksporterende producenter Chimei Corporation og Grand Pacific Petrochemical Corporation anfægtede afgørelsen, idet den betragtede begge parter som forretningsmæssigt forbundet. Chimei Corporation og Grand Pacific Petrochemical Corporation gjorde gældende, at de var uafhængige parter med hensyn til den undersøgte vare, der er fremstillet i Taiwan, navnlig på grundlag af den manglende forekomst af gensidige aktiebesiddelser eller fælles bestyrelsesmedlemmer, ledere eller ansatte.

(26)

Kommissionen var uenig i, at parterne kunne betragtes som ikke forretningsmæssigt forbundet i forbindelse med denne undersøgelse. Som anerkendt af Chimei Corporation og Grand Pacific Petrochemical Corporation selv har disse virksomheder et fælles joint venture i Kina og er således forretningsmæssigt forbundne parter i henhold til artikel 127, stk. 1, litra g), i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 . Det forhold, at deres joint venture er beliggende i Kina, eller at dette joint venture-selskab ikke solgte den undersøgte vare til Unionen, er irrelevant i henhold til artikel 127, stk. 1, litra g). Kommissionen bekræftede således sin oprindelige beslutning.

(27)

Uanset ovenstående fritog Kommissionen Grand Pacific Petrochemical Corporation for at indsende en spørgeskemabesvarelse på anmodning fra Grand Pacific Petrochemical Corporation og meddelte parten, at den dumpingmargen, der var beregnet for Chimei Corporation, også ville blive anvendt på Grand Pacific Petrochemical Corporation, idet der var et misforhold mellem Chimei Corporation og Grand Pacific Petrochemical Corporation med hensyn til de mængder af den undersøgte vare, der blev eksporteret til EU i undersøgelsesperioden. Grand Pacific Petrochemical Corporation tilsluttede sig dette forslag.

(28)

Én eksporterende producent i Korea anmodede om en individuel undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 17, stk. 3. I denne fase af undersøgelsen har Kommissionen ikke truffet nogen afgørelse om anmodningerne om individuel undersøgelse. Kommissionen vil i den endelige fase af undersøgelsen afgøre, om den vil indrømme en individuel undersøgelse.

(29)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til de stikprøveudtagne eksporterende producenter, de stikprøveudtagne EU-producenter og til alle de samarbejdsvillige ikke forretningsmæssigt forbundne importører. De samme spørgeskemaer, herunder spørgeskemaer til brugere, blev gjort tilgængelige online på tidspunktet for indledningen af undersøgelsen. Kommissionen sendte også et spørgeskema til klagerne med anmodning om EU-erhvervsgrenens makroindikatorer.

(30)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendig for at kunne træffe en foreløbig afgørelse om dumping, deraf følgende skade og Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder: EU-producenter — INEOS Styrolution Europe GmbH, Frankfurt am Main, Tyskland (»Ineos«) — Trinseo Netherlands BV, efterprøvet ved kontrolbesøg hos Trinseo Europe GmbH, Pfäffikon, Schweiz (»Trinseo«) Brugere — LEGO Systems A/S, Billund, Danmark (»LEGO«) Eksporterende producenter i Korea — LG Chem Ltd., Seoul, Korea (»LG Chem«) — Lotte Chemical Corporation, Seoul, Korea (»Lotte«) Forretningsmæssigt forbundne importører til de koreanske eksporterende producenter — LG Chem Europe GmbH, Frankfurt am Main, Tyskland — Lotte Chemical Hungary Ltd., Környe, Ungarn Eksporterende producenter i Taiwan — Chimei Corporation og dennes forretningsmæssigt forbundne forarbejdningsvirksomhed/handelsselskab, Tainan City, Taiwan — Grand Pacific Petrochemical Corporation, med hovedsæde i Taipei, Taiwan — Formosa Chemicals & Fibre Corporation, Hsinkang-anlægget, Mailiao-anlægget og hovedsæde i Taipei, Taiwan.

(31)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra den 1. oktober 2023 til den 30. september 2024 (»undersøgelsesperioden«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2020 frem til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(32)

I indledningsmeddelelsen defineredes den undersøgte vare som acrylonitril-butadien-styren-harpikser, en termoplastisk copolymer bestående af acrylonitril, butadien og styren i forskelligt forhold, uanset farve eller andre fysiske eller mekaniske egenskaber, også yderligere forarbejdet eller behandlet for at give yderligere specifikke fysiske egenskaber, med Chemical Abstracts Service (CAS) nummer 9003-56-9.

(33)

ABS kan fremstilles ved to polymerisationsprocesser: emulsionsprocessen og masseproduktionsprocessen. Processerne adskiller sig i de anvendte råmaterialer og teknologier. Slutproduktet har normalt form af pellets, og uden tilsætning af pigmenter har det en varm hvid/gullig farve.

(34)

Emulsionsprocessen anvender styren, acrylonitril og butadien som råmaterialer. Butadien polymeriseres først i vand. Dette danner en gummilatex, dvs. gummipartikler opløst i vand. I andet trin polymeriseres styren og acrylonitril i gummilatexopløsningen. Varen, der fremstilles i denne fase, betragtes ikke som en færdigvare på grund af dets høje butadienindhold, hvilket gør den uegnet til industriel anvendelse. I sin faste form beskrives det som tørpulver, gummipulver eller koncentrat af indpodet gummi. Sideløbende med fremstillingen af tørpulver polymeriseres styren og acrylonitril for at fremstille en copolymer af styren og akrylonitril (»SAN«). For at opnå ABS (færdigvare) blandes tørpulver og copolymer af styren og akrylonitril. I dette sidste, blandede, trin, kan der tilsættes pigmenter, tilsætningsstoffer eller andre (co)polymerer til blandingen for at tilpasse sig dens egenskaber. Den opnåede blanding tørres og pelleteres til sidst.

(35)

Masseproduktionsprocessen er nyere og muliggør en kontinuerlig masseproduktion af ABS. Der anvendes styren, acrylonitril og gummi af polybutadien som råvare. Gummi af polybutadien formales først i en mølle og opløses derefter i styren. Det blandes yderligere med kemikalier og acrylonitril. Massepolymerisationsreaktionen udføres ved hjælp af et opløsningsmiddel. Ved afslutningen af reaktionsforløbet fjernes de monomerer, som ikke er polymeriseret, samt lavtkogende forbindelser fra polymeren. Pigmenter, tilsætningsstoffer eller andre (co)polymerer kan blandes i, inden ABS sendes videre til pelletering.

(36)

ABS har en bred vifte af anvendelsesområder, f.eks. i bilindustrien (kofangere, dekorationselementer osv.), husholdningsapparater (vaskemaskiner, opvaskemaskiner osv.), elektronik (computertastaturer, mus, fjernbetjeninger, telefoncovers osv.), møbler, i byggeri (rør), medicinsk udstyr og legetøj (LEGO-klodser osv.).

(37)

Afhængigt af anvendelsen og den proces, der anvendes til fremstilling af varer i efterfølgende produktionsled, kan brugerne have en præference for ABS fremstillet ved emulsionsprocessen eller masseproduktionsprocessen. ABS fremstillet ved emulsionsprocessen giver varer i efterfølgende produktionsled en mere blank overflade. ABS, der fremstilles ved masseprocessen, indeholder større gummipartikler og giver dermed en mat overflade. Varer i efterfølgende produktionsled fremstilles normalt enten ved ekstrudering eller sprøjtestøbning. Ved ekstruderingsprocessen afhænger overfladens glans af den proces, der anvendes til fremstilling af ABS, dvs. blank overflade for ABS fremstillet ved emulsionsprocessen og mat overflade for masseproduceret ABS. Ved sprøjtestøbning afhænger overfladen af formen, dvs. masseproduceret ABS kan også resultere i en blank overflade.

(38)

I løbet af undersøgelsen konstaterede Kommissionen forskellige praksisser blandt producenterne, både i Unionen og i de pågældende lande, med hensyn til anvendelsen af CAS-registreringsnummeret . Hvor ABS blev fremstillet som en forbindelse af tørpulver og SAN, fremlagde nogle producenter det under ét CAS-nummer, nemlig 9003-56-9, mens andre anvendte to CAS-numre, nemlig 9003-56-9 for tørpulver og 9003-54-7 for SAN. For at undgå eventuelle misforståelser som følge af sådanne divergerende praksisser besluttede Kommissionen at fjerne henvisningen til et CAS-nummer fra definitionen af den undersøgte vare.

(39)

Den undersøgte vare er derfor acrylonitril-butadien-styren-harpiks, en termoplastisk copolymer bestående af acrylonitril, butadien og styren i forskelligt forhold, uanset farve eller andre fysiske eller mekaniske egenskaber, også yderligere forarbejdet eller behandlet for at give yderligere specifikke fysiske egenskaber (»den undersøgte vare« eller »ABS«).

(40)

Den pågældende vare er den undersøgte vare med oprindelse i Republikken Korea og Taiwan, i øjeblikket henhørende under KN-kode 3903 30 00 (»den pågældende vare«).

(41)

Undersøgelsen viste, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål: — den pågældende vare, når den eksporteres til Unionen — den undersøgte vare, der fremstilles og sælges på de pågældende landes hjemmemarkeder og — den undersøgte vare, der fremstilles og sælges i Unionen af EU-erhvervsgrenen.

(42)

Kommissionen besluttede på dette tidspunkt, at disse varer derfor udgør samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(43)

Flere eksporterende producenter anmodede om en præcisering af, hvorvidt følgende varer er omfattet af denne undersøgelse: — Tørpulver — ABS-forbindelser (også beskrevet som blandinger) — flammehæmmende ABS — gennemsigtig ABS — glasforstærket ABS.

(44)

I den forbindelse ønsker Kommissionen at præcisere, at copolymerer eller forbindelser, der udelukkende består af acrylonitril, butadien og styren, er omfattet af denne undersøgelse, forudsat at styren er det fremherskende stof i en sådan copolymer eller blanding. Sådanne copolymerer eller forbindelser betegnes som ABS i denne undersøgelse.

(45)

Som forklaret i betragtning 34 er tørpulver et halvfabrikat. Selv om det allerede indeholder alle tre comonomerer, er butadien fremherskende, og det opfylder derfor ikke betingelsen om styrenindhold, der er nævnt i betragtning 44. Tørpulver er derfor ikke omfattet af denne undersøgelse.

(46)

Desuden falder ABS-forbindelser (som defineret i betragtning 44) med andre (co)polymerer og/eller tilsætningsstoffer, f.eks., men ikke begrænset til, pigmenter, antistatiske midler, UV-stabilisatorer, flammehæmmende stoffer og glasfibre, ind under denne forordnings anvendelsesområde, så længe ABS er det fremherskende stof i forbindelsen.

(47)

Derfor er flammehæmmende ABS og glasforstærket ABS omfattet af denne undersøgelse, da disse varetyper fremstilles som forbindelser, hvor ABS-indholdet er fremherskende. Omvendt er gennemsigtig ABS ikke omfattet af denne undersøgelse. Gennemsigtig ABS fremstilles som en forbindelse af ABS og methylmethacrylat, såkaldt MABS. ABS er ikke fremherskende i denne forbindelse og falder derfor ikke ind under varedækningen i denne undersøgelse.

(48)

Endelig er copolymerer bestående af acrylonitril, butadien, styren og andre comonomerer omfattet af denne undersøgelse, så længe acrylonitril, butadien og styren er de fremherskende bestanddele i copolymeren.

(49)

I sin spørgeskemabesvarelse anmodede Chimei om, at flammehæmmende ABS blev udelukket fra undersøgelsen, da det angiveligt ikke blev fremstillet i Unionen.

(50)

I modsætning til virksomhedens påstande fremstilles flammehæmmende ABS af EU-producenterne. Kommissionen afviste derfor påstanden.

(51)

Chimei og LEGO gjorde gældende, at ABS med massebalanceret indhold burde udelukkes. Parterne hævder, at massebalanceret ABS er betydeligt dyrere på grund af den grønne merpris, som kunden betaler. Som alternativ foreslog LEGO, at antidumpingtolden ikke kun skulle opkræves på det massebalancerede indhold, eller at det massebalancerede ABS i det mindste skulle anerkendes med henblik på en rimelig sammenligning.

(52)

Massebalanceret ABS er ABS fremstillet af cirkulære (mekanisk eller kemisk genanvendte) inputmaterialer eller af biobaserede råmaterialer, f.eks. brugt madolie. Det er faktisk dyrere end ABS fremstillet af ikkecirkulære eller fossilbaserede inputmaterialer. Den grønne merpris kan nå op på 100 % af prisen på ikkecirkulær eller fossilbaseret ABS. Massebalanceret ABS har imidlertid de samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber samt de samme grundlæggende anvendelsesformål som ABS fremstillet af ikkecirkulære eller fossilbaserede inputmaterialer og konkurrerer derfor med standard-ABS. Hverken Chimei eller LEGO fremlagde bevis for det modsatte. Kommissionen afviste derfor anmodningen om udelukkelse.

(53)

Indførelse af antidumpingtold på ABS-indhold af ikkecirkulær eller fossil oprindelse kan ikke gennemføres i praksis. Den grønne merpris forhandles mellem ABS-producenten og dennes kunde og indgår direkte i prisen. Den fremgår ikke af fakturaen eller anden dokumentation, der følger med importtransaktionen, og værdien af den grønne merpris kan derfor ikke bestemmes ved toldværdiansættelsen. Kommissionen afviste derfor LEGO's anmodning om, at antidumpingtolden kun opkræves på det ikkecirkulære eller fossile indhold af ABS.

(54)

Kommissionen tog imidlertid behørigt hensyn til den omstændighed, at visse varetyper indeholder massebalanceret ABS med henblik på en rimelig sammenligning ved fastsættelsen af dumping- og skadesmargener.

(55)

Kommissionen undersøgte først, om det samlede hjemmemarkedssalg for hver af de stikprøveudtagne eksporterende producenter var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget anses for repræsentativt, hvis det samlede hjemmemarkedssalg af samme vare til uafhængige kunder på hjemmemarkedet for hver af de eksporterende producenter udgør mindst 5 % af den samlede eksportsalgsmængde af den pågældende vare til Unionen i undersøgelsesperioden. På den baggrund var det samlede salg for hver af de stikprøvetagne eksporterende producenter af samme vare på hjemmemarkedet repræsentativt.

(56)

Kommissionen undersøgte efterfølgende, hvilke varetyper solgt på hjemmemarkedet, der var identiske eller sammenlignelige med varetyper solgt med henblik på eksport til Unionen for de eksporterende producenter med repræsentativt hjemmemarkedssalg.

(57)

Kommissionen undersøgte dernæst, om hjemmemarkedssalget for hver stikprøveudtagne eksporterende producent på hjemmemarkedet for hver varetype, der var identisk eller sammenlignelig med en varetype solgt med henblik på eksport til Unionen var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget af en varetype er repræsentativt, hvis det samlede hjemmemarkedssalg af denne varetype til uafhængige kunder i undersøgelsesperioden udgør mindst 5 % af den samlede eksportsalgsmængde af den identiske eller sammenlignelige varetype til Unionen. Kommissionen fastslog, at højst en tredjedel af varetyperne ikke var repræsentativ for de stikprøveudtagne eksporterende producenter.

(58)

Kommissionen fastsatte dernæst andelen af rentable salg til uafhængige kunder på hjemmemarkedet for hver varetype i undersøgelsesperioden for at afgøre, hvorvidt det faktiske hjemmemarkedssalg skulle anvendes som grundlag for beregning af den normale værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4.

(59)

Den normale værdi baseres på den faktiske pris på hjemmemarkedet pr. varetype, uanset om dette salg er rentabelt eller ej, hvis: a) salgsmængden af den varetype, som blev solgt til en nettopris, der svarede til eller lå over de beregnede produktionsomkostninger, udgjorde mere end 80 % af den samlede salgsmængde for denne varetype, og b) den vejede gennemsnitlige salgspris for denne varetype var lig med eller højere end produktionsomkostningerne pr. enhed.

(60)

I så fald er den normale værdi det vejede gennemsnit af priserne på det samlede salg på hjemmemarkedet af den pågældende varetype i undersøgelsesperioden.

(61)

Den normale værdi er den faktiske pris på hjemmemarkedet for hver varetype for kun det rentable salg på hjemmemarkedet af varetyperne i undersøgelsesperioden, hvis: a) mængden af rentabelt salg af varetypen udgør højst 80 % af den samlede salgsmængde for denne varetype, eller b) den vejede gennemsnitlige pris for denne varetype er lavere end produktionsomkostningerne pr. enhed.

(62)

Analysen af hjemmemarkedssalget viste, at 64 % af hele salget var rentabelt, og at den vejede gennemsnitlige salgspris var højere end produktionsomkostningerne. Den normale værdi blev derfor beregnet for størstedelen af transaktionerne som et vejet gennemsnit af priserne på hele hjemmemarkedssalget i undersøgelsesperioden og for en del som et vejet gennemsnit udelukkende af det rentable salg.

(63)

I nogle tilfælde, hvis der var utilstrækkeligt salg af en varetype af samme vare i normal handel, eller hvis en varetype ikke blev solgt i repræsentative mængder på hjemmemarkedet, beregnede Kommissionen den normale værdi. I andre tilfælde, hvor der ikke var noget salg af en varetype af samme vare i normal handel, søgte Kommissionen efter alternative priskilder i normal handel. Eftersom der ikke forekom et hjemmemarkedssalg for en anden stikprøveudtagen producent, eller den anden stikprøveudtagne producents salgspris på hjemmemarkedet for den pågældende varetype ikke kunne oplyses på en meningsfuld måde uden at tilsidesætte den pågældende producents fortrolighed, og ingen andre priskilder for de pågældende varetyper var tilgængelige, beregnede Kommissionen den normale værdi for de relevante varetyper i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3 og 6.

(64)

Den normale værdi blev beregnet ved at tilføje følgende til de stikprøveudtagne samarbejdsvillige eksporterende producenters gennemsnitlige produktionsomkostninger ved samme vare i undersøgelsesperioden: a) de stikprøveudtagne eksporterende producenters vejede gennemsnitlige salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G«-omkostninger) ved hjemmemarkedssalg af samme vare i normal handel i løbet af undersøgelsesperioden og b) det vejede gennemsnit af de stikprøveudtagne samarbejdsvillige eksporterende producenters fortjeneste ved hjemmemarkedssalg af samme vare i normal handel i undersøgelsesperioden.

(65)

For så vidt angår de varetyper, der ikke blev solgt i repræsentative mængder på hjemmemarkedet, blev de gennemsnitlige SA&G-omkostninger samt fortjenesten ved transaktioner i normal handel på hjemmemarkedet for disse typer tilføjet. For så vidt angår de varetyper, der slet ikke blev solgt på hjemmemarkedet, blev de vejede gennemsnitlige SA&G-omkostninger samt fortjenesten ved alle transaktioner i normal handel på hjemmemarkedet tilføjet.

(66)

De stikprøveudtagne eksporterende producenter eksporterede til Unionen enten direkte til uafhængige kunder eller gennem forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der fungerede som en importør.

(67)

For de eksporterende producenter, som eksporterede den pågældende vare direkte til uafhængige kunder i Unionen, blev eksportprisen fastsat på grundlag af den pris, der faktisk var betalt eller skulle betales for den pågældende vare ved eksportsalg til Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(68)

For de eksporterende producenter, som eksporterede den pågældende vare til Unionen gennem forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der fungerede som importører, blev eksportprisen fastsat på grundlag af den importerede vares pris ved første videresalg til uafhængige kunder i Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9. I dette tilfælde blev prisen justeret for alle omkostninger, der påløb mellem import og videresalg, herunder SA&G-omkostninger og fortjeneste (på [9 – 12] %), der blev indhentet fra to samarbejdsvillige ikke forretningsmæssigt forbundne importører, der fremlagde de nødvendige oplysninger.

(69)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, skal Kommissionen foretage en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen i samme handelsled og tage hensyn til forskelle i faktorer, der påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed. I den foreliggende sag valgte Kommissionen at sammenligne den normale værdi og eksportprisen for de stikprøveudtagne eksporterende producenter i handelsleddet ab fabrik. Som nærmere forklaret nedenfor blev den normale værdi og eksportprisen, hvor det var relevant, justeret for at i) tilbageregne dem til ab fabrik-niveauet og ii) tage hensyn til forskelle i faktorer, der blev påstået og påviseligt påvirkede priserne og prissammenligneligheden.

(70)

For salg af varetyper for hvilke den normale værdi var beregnet, blev den normale værdi som forklaret i betragtning 64 fastsat i handelsleddet ab fabrik ved at anvende produktionsomkostningerne sammen med beløb for SA&G-omkostninger og fortjeneste, som blev anset for at være rimelige for dette handelsled. Det var derfor ikke nødvendigt at foretage justeringer for at tilbageregne den normale værdi til niveauet ab fabrik.

(71)

For varetyper for hvilke der var salg i normal handel, blev der foretaget justeringer for transport- og emballeringsomkostninger med henblik på at modregne den normale værdi til handelsleddet ab fabrik. Desuden blev der foretaget justeringer for kreditomkostninger. Kommissionen fandt ingen grund til at foretage andre justeringer af den normale værdi.

(72)

LG Chem nedlagde påstand om en justering vedrørende produktionsprocessen og forskelle i produktegenskaber. LG Chem nedlagde desuden påstand om en justering for teknisk bistand. Kommissionen afviste LG Chems påstande om justeringer. Hvad angår justeringen for forskelle i produktionsprocessen, har virksomheden ikke fremlagt bevis for, at forskellen i produktionsproces havde nogen indvirkning på priser eller deres sammenlignelighed. Efter ændringen af varekontrolnummeret afspejles eventuelle forskelle med en betydelig indvirkning på prisen i det ændrede varekontrolnummer. Justeringerne for forskelle i fysiske egenskaber er derfor blevet irrelevant, da de forskelle, der påvirker priserne og deres sammenlignelighed, blev afspejlet i varekontrolnummeret. Endelig blev justeringerne for teknisk bistand afvist, da virksomheden ikke fremlagde bevis for, at der er indgået aftale om sådanne tjenester, og at de er inkluderet i salgsprisen.

(73)

Lotte nedlagde påstand om justering for toldgodtgørelse, men virksomheden var ikke i stand til at tildele bestemte mængder af de importerede råmaterialer til den undersøgte vare, og påstanden blev derfor afvist.

(74)

For at justere eksportprisen tilbage til handelsleddet ab fabrik blev der foretaget justeringer for fragt, forsikring, håndtering, lastning og dermed forbundne udgifter.

(75)

Der blev foretaget justeringer for følgende faktorer, der påvirkede priserne og prissammenligneligheden: kreditomkostninger, bankgebyrer.

(76)

En eksporterende producent nedlagde påstand om justering for salg foretaget gennem en forretningsmæssigt forbundet importør, hvor varerne blev leveret direkte fra Korea til den uafhængige kunde i Unionen, fordi salgsafdelingen i Korea varetager alle salgsfunktioner. Af disse grunde gjorde virksomheden gældende, at den forretningsmæssigt forbundne importør ikke afholder disse omkostninger, og at prisen derfor burde justeres. Påstanden blev ikke underbygget af beviser og blev derfor afvist.

(77)

En mindre del af en eksporterende producents eksport blev solgt til en forretningsmæssigt forbundet bruger i Unionen med henblik på at producere andre varer, hvor den pågældende vare udgør en lille del af produktionsomkostningerne. For så vidt angår disse mængder ville det være umuligt at fastsætte en pålidelig eksportpris på grundlag af salget af slutproduktet til den første uafhængige køber. Disse mængder blev derfor taget i betragtning i beregningerne ved at anvende den fastsatte eksportpris for direkte salg af tilsvarende varetyper.

(78)

En eksporterende producent eksporterede den undersøgte vare til sin forretningsmæssigt forbundne virksomhed i Unionen, som videreforarbejdede den for at sælge den til uafhængige kunder. For sådanne salg blev der fratrukket en yderligere justering fra prisen til den første ikke forretningsmæssigt forbundne kunde. Kommissionen har fratrukket omkostningerne til forarbejdning/sammenblanding af den importerede ABS, der fandt sted på virksomhedens anlæg i Unionen. Denne justerede pris blev anvendt til sammenligning med lignende varer i forhold til inputmaterialet ABS, som den forretningsmæssigt forbundne virksomhed importerede fra Korea.

(79)

For de stikprøveudtagne samarbejdsvillige eksporterende producenter sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(80)

På dette grundlag blev de midlertidige vejede gennemsnitlige dumpingmargener i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, fastsat som følger: Virksomhed Midlertidig dumpingmargen (%) LG Chem 3,7 Lotte Chemical Corporation 5,8

(81)

For de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, beregnede Kommissionen den vejede gennemsnitlige dumpingmargen i henhold til grundforordningens artikel 9, stk. 6. Denne margen blev derfor fastsat på grundlag af de margener, der var opstillet for de stikprøveudtagne eksporterende producenter.

(82)

På dette grundlag udgør den midlertidige dumpingmargen for de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, 4,3 %.

(83)

For alle andre eksporterende producenter i Korea beregnede Kommissionen dumpingmargenen på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Med henblik herpå fastsatte Kommissionen de eksporterende producenters grad af samarbejdsvilje. Graden af samarbejdsvilje er de samarbejdsvillige eksporterende producenters eksportmængde til Unionen udtrykt som en andel af den samlede import fra det pågældende land til Unionen i undersøgelsesperioden, som blev fastsat på grundlag af importdata i Eurostat.

(84)

I dette tilfælde er graden af samarbejdsvilje høj, da eksporten fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter tegnede sig for ca. [75 – 85] % af den samlede import til Unionen i undersøgelsesperioden. Ud fra ovenstående fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt at fastsætte dumpingmargenen for ikkesamarbejdsvillige eksporterende producenter på niveauet for den individuelt undersøgte stikprøveudtagne samarbejdsvillige virksomhed, som havde den højeste dumpingmargen.

(85)

De midlertidige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende: Virksomhed Midlertidig dumpingmargen (%) LG Chem 3,7 Lotte Chemical Corporation 5,8 Andre samarbejdsvillige virksomheder 4,3 Al anden import med oprindelse i det pågældende land 5,8

(86)

Kommissionen undersøgte først, om det samlede hjemmemarkedssalg for hver samarbejdsvillig eksporterende producent var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget anses for repræsentativt, hvis det samlede hjemmemarkedssalg af samme vare til uafhængige kunder på hjemmemarkedet for hver af de eksporterende producenter udgør mindst 5 % af den samlede eksportsalgsmængde af den pågældende vare til Unionen i undersøgelsesperioden. På den baggrund var det samlede salg for hver af de samarbejdsvillige eksporterende producenter af samme vare på hjemmemarkedet repræsentativt.

(87)

Kommissionen undersøgte efterfølgende, hvilke varetyper solgt på hjemmemarkedet der var identiske eller sammenlignelige med varetyper solgt med henblik på eksport til Unionen.

(88)

Kommissionen undersøgte dernæst, om hjemmemarkedssalget for hver samarbejdsvillig eksporterende producent på hjemmemarkedet for hver varetype, der er identisk eller sammenlignelig med en varetype solgt med henblik på eksport til Unionen, var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget af en varetype er repræsentativt, hvis det samlede hjemmemarkedssalg af denne varetype til uafhængige kunder i undersøgelsesperioden udgør mindst 5 % af den samlede eksportsalgsmængde af den identiske eller sammenlignelige varetype til Unionen. Kommissionen fastslog, at hjemmemarkedssalget af nogle få varetyper ikke var repræsentativt for de stikprøveudtagne eksporterende producenter.

(89)

Kommissionen fastsatte dernæst andelen af rentable salg til uafhængige kunder på hjemmemarkedet for hver varetype i undersøgelsesperioden for at afgøre, hvorvidt det faktiske hjemmemarkedssalg skulle anvendes som grundlag for beregning af den normale værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4.

(90)

Den normale værdi baseres på den faktiske pris på hjemmemarkedet pr. varetype, uanset om dette salg er rentabelt eller ej, hvis: a) salgsmængden af den varetype, som blev solgt til en nettopris, der svarede til eller lå over de beregnede produktionsomkostninger, udgjorde mere end 80 % af den samlede salgsmængde for denne varetype, og b) den vejede gennemsnitlige salgspris for denne varetype var lig med eller højere end produktionsomkostningerne pr. enhed.

(91)

I så fald er den normale værdi det vejede gennemsnit af priserne på det samlede salg på hjemmemarkedet af den pågældende varetype i undersøgelsesperioden.

(92)

Den normale værdi er den faktiske pris på hjemmemarkedet for hver varetype for kun det rentable salg på hjemmemarkedet af varetyperne i undersøgelsesperioden, hvis: a) mængden af rentabelt salg af varetypen udgør højst 80 % af den samlede salgsmængde for denne varetype, eller b) den vejede gennemsnitlige pris for denne varetype er lavere end produktionsomkostningerne pr. enhed.

(93)

Analysen af hele hjemmemarkedssalget viste, at over 99 % af det var fortjenstgivende, og at de vejede gennemsnitlige salgspriser var højere end produktionsomkostningerne. Den normale værdi blev derfor beregnet som et vejet gennemsnit af priserne på alt salg på hjemmemarkedet i undersøgelsesperioden (generelt) eller som et vejet gennemsnit udelukkende af det rentable salg (i nogle få tilfælde).

(94)

Den metode, der er forklaret i ovenstående betragtning, blev også anvendt på hjemmemarkedssalg foretaget af den samarbejdsvillige eksporterende producent, som kun havde få salg via en forretningsmæssigt forbundet forarbejdningsvirksomhed.

(95)

Hvis der var utilstrækkeligt salg af en varetype af samme vare i normal handel, eller hvis en varetype ikke blev solgt i repræsentative mængder på hjemmemarkedet, beregnede Kommissionen den normale værdi i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 3 og 6. Hvor der ikke var noget hjemmemarkedssalg af en varetype af samme vare, søgte Kommissionen efter alternative priskilder i normal handel. I sidste ende blev den normale værdi beregnet, fordi den anden stikprøveudtagne producents salgspris på hjemmemarkedet for den pågældende varetype ikke kunne oplyses på en meningsfuld måde uden at tilsidesætte den pågældende producents fortrolighed. Kommissionen var ikke bekendt med andre potentielle priskilder for de relevante varetyper i normal handel.

(96)

Den normale værdi blev beregnet ved at tilføje følgende til de samarbejdsvillige eksporterende producenters gennemsnitlige produktionsomkostninger ved samme vare i undersøgelsesperioden: a) de samarbejdsvillige eksporterende producenters vejede gennemsnitlige salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G«) ved hjemmemarkedssalg af samme vare i normal handel i undersøgelsesperioden og b) det vejede gennemsnit af de samarbejdsvillige eksporterende producenters fortjeneste ved hjemmemarkedssalg af samme vare i normal handel i undersøgelsesperioden.

(97)

For varetyper, der forarbejdes og sælges på hjemmemarkedet af en part, som er forretningsmæssigt forbundet med en af de samarbejdsvillige eksporterende producenter, blev den forretningsmæssigt forbundne enheds produktionsomkostninger, SA&G-omkostninger samt fortjeneste taget i betragtning ved vurderingen af normal handel pr. type.

(98)

For så vidt angår de varetyper, der ikke blev solgt i repræsentative mængder på hjemmemarkedet, blev de gennemsnitlige SA&G-omkostninger samt fortjenesten ved transaktioner i normal handel på hjemmemarkedet for disse typer tilføjet. For så vidt angår de varetyper, der slet ikke blev solgt på hjemmemarkedet, blev de vejede gennemsnitlige SA&G-omkostninger samt fortjenesten ved alle transaktioner i normal handel på hjemmemarkedet tilføjet.

(99)

De stikprøveudtagne eksporterende producenter eksporterede direkte til uafhængige kunder i Unionen. Eksportprisen var den pris, der faktisk blev betalt eller skulle betales for den pågældende vare, når den blev solgt med henblik på eksport til Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(100)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, skal Kommissionen foretage en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen i samme handelsled og tage hensyn til forskelle i faktorer, der påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed. I den foreliggende sag valgte Kommissionen at sammenligne den normale værdi og eksportprisen for de stikprøveudtagne eksporterende producenter i handelsleddet ab fabrik. Som nærmere forklaret nedenfor blev den normale værdi og eksportprisen, hvor det var relevant, justeret for at i) tilbageregne dem til ab fabrik-niveauet og ii) tage hensyn til forskelle i faktorer, der blev påstået og påviseligt påvirkede priserne og prissammenligneligheden.

(101)

For at tilbageregne den normale værdi til handelsleddet ab fabrik blev der foretaget justeringer for transport- og/eller emballeringsomkostninger, når de stikprøveudtagne eksporterende producenter nedlagde påstand om og begrundede dette.

(102)

Når den normale værdi blev fastsat på grundlag af produktionsomkostningerne sammen med beløb for SA&G-omkostninger og fortjeneste, som blev anset for at være rimelige for dette handelsled, var det ikke nødvendigt at foretage justeringer for at tilbageregne den normale værdi i handelsleddet ab fabrik.

(103)

En af de samarbejdsvillige eksporterende producenter, som kun havde et begrænset hjemmemarkedssalg via en forretningsmæssigt forbundet part, nedlagde påstand om justering for SA&G-omkostninger og fortjeneste for denne forretningsmæssigt forbundne part og dennes transaktioner. I lyset af oplysningerne i sagsakterne kunne den taiwanesiske forarbejdningsvirksomhed/handelsselskab, som var forretningsmæssigt forbundet med den samarbejdsvillige eksporterende producent, imidlertid ikke anses for at varetage de samme funktioner som en agent, der arbejder på provisionsbasis, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i). Påstanden blev derfor afvist.

(104)

For at tilbageregne eksportprisen til handelsleddet ab fabrik blev der foretaget justeringer for transport-, forsikrings, emballerings-, håndterings- og lastningsomkostninger, når de stikprøveudtagne eksporterende producenter nedlagde påstand om og begrundede dette.

(105)

Der blev foretaget justeringer for følgende faktorer, der påvirkede priserne og prissammenligneligheden: kreditomkostninger og bankgebyrer.

(106)

For de stikprøveudtagne samarbejdsvillige eksporterende producenter sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(107)

På dette grundlag blev de midlertidige vejede gennemsnitlige dumpingmargener i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, fastsat som følger: Virksomhed Midlertidig dumpingmargen (%) Chimei Corporation Grand Pacific Petrochemical Corporation 10,8 Formosa Chemicals & Fibre Corporation 21,7

(108)

Da samarbejdet var 100 %, var det ikke nødvendigt at beregne en vejet gennemsnitlig dumpingmargen, som normalt ville blive anvendt på samarbejdsvillige ikkestikprøveudtagne virksomheder.

(109)

For alle andre eksporterende producenter i Taiwan beregnede Kommissionen dumpingmargenen på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Med henblik herpå fastsatte Kommissionen de eksporterende producenters grad af samarbejdsvilje.

(110)

I dette tilfælde er graden af samarbejdsvilje høj, da eksporten fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter tegnede sig for hele den samlede import i undersøgelsesperioden. Ud fra ovenstående fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt at fastsætte dumpingmargenen for ikkesamarbejdsvillige eksporterende producenter på niveauet for den individuelt undersøgte virksomhed, som havde den højeste dumpingmargen. Virksomhed Midlertidig dumpingmargen (%) Chimei Corporation Grand Pacific Petrochemical Corporation 10,8 Formosa Chemicals & Fibre Corporation 21,7 Al anden import med oprindelse i Taiwan 21,7

(111)

Den samme vare blev fremstillet af fire EU-producenter i undersøgelsesperioden. Desuden gav fem producenter af genanvendt ABS sig til kende i undersøgelsen via deres sammenslutning Plastics Recyclers Europe. De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(112)

Oplysningerne fra producenterne af genanvendt ABS var begrænset til produktionsmængder i 2022, 2023 og i undersøgelsesperioden. I betragtning af deres beskedne andel af den samlede produktion af ABS i Unionen (ca. 1,5 %) fandt Kommissionen, at manglen på fuldstændige oplysninger fra genanvendelsesvirksomheder ikke påvirkede konklusionerne om skade.

(113)

Den samlede EU-produktion i undersøgelsesperioden blev fastsat til ca. 500 000 ton. Kommissionen fastsatte tallet på grundlag af alle tilgængelige oplysninger om EU-erhvervsgrenen, såsom de stikprøveudtagne EU-producenters efterprøvede produktionsmængder, de ikkestikprøveudtagne EU-producenters efterprøvede produktionsmængder samt genanvendelsesvirksomhedernes produktionsmængder. Som anført i betragtning 18 tegnede de stikprøveudtagne EU-producenter sig for [38 – 48] % af den samlede EU-produktion af samme vare.

(114)

Ud over ABS-producenters og genanvendelsesvirksomheders rolle blev den rolle, som blandingsvirksomheder, der indkøbte produkter fra producenter i Unionen og i de pågældende lande og enten blandede dem med tilsætningsstoffer for at forbedre visse egenskaber ved ABS eller omdannede dem til produkter, der ikke er omfattet af denne undersøgelse, nærmere undersøgt i klagen.

(115)

Kommissionen kontaktede alle kendte blandingsvirksomheder før indledningen af undersøgelsen. Ingen af de kendte blandingsvirksomheder besvarede imidlertid Kommissionens forespørgsler. I en senere fase af undersøgelsen registrerede én blandingsvirksomhed, Romira GmbH, sig som interesseret part i undersøgelsen. Virksomheden gjorde gældende, at den var ABS-producent og fremlagde nogle indledende forklaringer. Den fremsatte imidlertid ingen yderligere bemærkninger og fremlagde heller ingen oplysninger, der ville gøre det muligt for Kommissionen at drage konklusioner om arten af Romiras aktiviteter i forbindelse med denne undersøgelse.

(116)

Kommissionen fandt, at den sidste afgørende faktor for produktionen af ABS ud fra et kemisk og teknisk synspunkt er gennemførelsen af polymerisationsprocessen. Desuden er merværdien ved blandingstrinnet ofte ret begrænset og udgør 7 – 10 % af produktionsomkostningerne. Kommissionen konkluderede derfor, at blandingsvirksomheder på dette trin ikke er en del af EU-erhvervsgrenen.

(117)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget på grundlag af: — de stikprøveudtagne EU-producenters efterprøvede salgsmængder — de ikkestikprøveudtagne EU-producenters efterprøvede salgsmængder — importmængderne fra de pågældende lande og fra alle andre tredjelande som registreret i Eurostat (Comext-database).

(118)

EU-forbruget udviklede sig således: Tabel 1 EU-forbruget (ton) 2020 2021 2022 2023 UP Samlet EU-forbrug 650 396 769 005 685 536 612 054 608 440 Indeks (2020 = 100) 100 118 105 94 94 Kilde: Stikprøveudtagne EU-producenter, ikkestikprøveudtagne EU-producenter, Eurostat (Comext-databasen)

(119)

EU-forbruget steg midlertidigt i 2021 for derefter at fortsætte med at falde i resten af den betragtede periode. Ved udgangen af undersøgelsesperioden var den 16 % lavere end i begyndelsen af den betragtede periode.

(120)

Kommissionen undersøgte, om importen af varer med oprindelse i de pågældende lande burde vurderes kumulativt i overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 4.

(121)

Den dumpingmargen, der blev fastsat for importen fra Korea og Taiwan, lå over minimalgrænsen i grundforordningens artikel 9, stk. 3. Importmængden fra hvert af de pågældende lande var ikke ubetydelig, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 7. Markedsandelene i undersøgelsesperioden var på henholdsvis 25,2 % og 5,9 %.

(122)

Konkurrencevilkårene mellem dumpingimporten fra Korea og Taiwan og mellem dumpingimporten fra de pågældende lande og samme vare var meget ens. Nærmere bestemt konkurrerede de importerede varer med hinanden og med ABS fremstillet i Unionen, idet de sælges gennem de samme salgskanaler og til tilsvarende kundekategorier.

(123)

Kriterierne i grundforordningens artikel 3, stk. 4, var således opfyldt, og importen fra Korea og Taiwan blev undersøgt kumulativt med henblik på konstateringen af skade.

(124)

Kommissionen fastsatte importmængderne på grundlag af data fra Eurostat (Comext-databasen). Markedsandelen for importen blev fastsat ved at sammenligne importmængderne med forbruget på EU-markedet, jf. afsnit 4.2.

(125)

Importen til Unionen fra de pågældende lande udviklede sig således: Tabel 2 Importmængde (i ton) og markedsandel 2020 2021 2022 2023 UP Korea Importmængde 96 913 113 173 139 473 139 494 153 608 Indeks (2020 = 100) 100 117 144 144 159 Markedsandel (%) 14,9 14,7 20,3 22,8 25,2 Indeks (2020 = 100) 100 99 137 153 169 Taiwan Importmængde 27 118 59 010 60 996 42 046 36 071 Indeks (2020 = 100) 100 218 225 155 133 Markedsandel (%) 4,2 7,7 8,9 6,9 5,9 Indeks (2020 = 100) 100 184 213 165 142 De pågældende lande Importmængde 124 031 172 183 200 469 181 540 189 680 Indeks (2020 = 100) 100 139 162 146 153 Markedsandel (%) 19,1 22,4 29,2 29,7 31,2 Indeks (2020 = 100) 100 117 153 156 163 Kilde: Eurostat

(126)

Der blev registreret en fortsat kraftig stigning i kumulativ import fra landene fra 124 000 ton til næsten 190 000 ton i den betragtede periode. Selv om den toppede med 200 000 ton i 2022, var den ved udgangen af den betragtede periode stadig 53 % højere end ved periodens begyndelse.

(127)

Markedsandelen for importen fra de pågældende lande steg støt fra 19 % til 31 % i den betragtede periode. Her steg markedsandelen med 12 procentpoint eller 63 % mellem 2020 og undersøgelsesperioden.

(128)

Kommissionen fastsatte importpriserne på grundlag af data fra Eurostat. Prisunderbuddet for importen blev fastslået på grundlag af efterprøvede oplysninger fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter i de pågældende lande og de stikprøveudtagne EU-producenter.

(129)

De vejede gennemsnitlige importpriser ved salg til Unionen fra de pågældende lande udviklede sig således: Tabel 3 Importpriser (EUR/ton) 2020 2021 2022 2023 UP Korea Gennemsnitspris 1 483 2 195 2 641 1 976 1 946 Indeks (2020 = 100) 100 148 178 133 131 Taiwan Gennemsnitspris 1 503 2 322 2 463 1 732 1 716 Indeks (2020 = 100) 100 155 164 115 114 De pågældende lande Gennemsnitspris 1 488 2 239 2 587 1 920 1 903 Indeks (2020 = 100) 100 151 174 129 128 Kilde: Eurostat

(130)

Importpriserne fra de pågældende lande steg i gennemsnit med 28 % i den betragtede periode. Dette skyldtes hovedsagelig stigningen i priserne på import fra Korea (+31 %), mens prisen på import fra Taiwan kun steg med 14 %. Den usædvanligt kraftige prisstigning i 2021 og 2022 skyldtes begivenheder i den globale økonomi. Det økonomiske opsving efter pandemien i 2021 medførte et opsving i verdenshandlen og dermed en stigende efterspørgsel efter skibsfart, hvilket førte til en stigning i omkostningerne til søtransport. Denne situation fortsatte ind i begyndelsen af 2022 . I slutningen af 2021 og i hele 2022 blev virkningerne af de øgede omkostninger til skibsfart kædet sammen med den globale energikrise som følge af den stigende efterspørgsel efter brændstof efter den økonomiske genopretning efter pandemien, men hovedsagelig som følge af konsekvenserne af Ruslands militære aggression mod Ukraine, som begyndte med Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 .

(131)

Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i den nuværende undersøgelsesperiode ved at sammenligne: a) de vejede gennemsnitlige priser pr. varetype for importen fra de stikprøveudtagne samarbejdsvillige koreanske og taiwanesiske producenter ved salg til den første uafhængige kunde på EU-markedet som fastsat på cif-basis (dvs. inklusive omkostninger, forsikringer og fragt) med passende justeringer for told og omkostninger efter importen og b) de tilsvarende vejede gennemsnitlige salgspriser pr. varetype, som de stikprøveudtagne EU-producenter forlangte af ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret til et ab fabrik-niveau.

(132)

Prissammenligningen blev foretaget for hver enkelt varetype for transaktioner i samme handelsled — med passende justeringer, hvor det var nødvendigt — og fratrukket rabatter og nedslag. Resultatet af sammenligningen blev udtrykt i procent af de stikprøveudtagne EU-producenters teoretiske omsætning i undersøgelsesperioden.

(133)

Ovenstående sammenligning viste en vejet gennemsnitlig underbudsmargen på EU-markedet på mellem 30,4 % og 30,9 % for Koreas vedkommende og på mellem 20,9 % og 29,9 % for Taiwans vedkommende.

(134)

Uanset konklusionerne om et betydeligt underbud fandt Kommissionen desuden, at EU-erhvervsgrenen på grund af pristrykket som følge af mængden af og priserne på importen fra Korea og Taiwan ikke var i stand til at hæve sine priser til et niveau, der ville skabe en rimelig fortjeneste. Fra 2022 og i resten af den betragtede periode lå gennemsnitsprisen på importen fra de pågældende lande under de stikprøveudtagne EU-producenters produktionsomkostninger (se tabel 7).

(135)

Det pristryk, der blev konstateret på makroøkonomisk niveau, blev yderligere bekræftet på virksomhedsniveau. Skadestærsklen blev fastsat for hver varetype, således at der blev taget hensyn til eventuelle forskelle mellem varesammensætningen af importen og EU-erhvervsgrenens hjemmemarkedssalg. I undersøgelsesperioden underbød importen fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter de stikprøveudtagne EU-producenters salgspriser på hjemmemarkedet med mellem 62,9 % og 66,6 % for Koreas vedkommende og med mellem 51,7 % og 67,8 % for Taiwans vedkommende (se nærmere i afsnit 6.1).

(136)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkninger for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(137)

Som nævnt i betragtning 18 blev der anvendt stikprøveudtagning til at konstatere den eventuelle skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen.

(138)

I forbindelse med konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer på grundlag af data i de makroøkonomiske spørgeskemabesvarelser fra de fire EU-producenter af ABS på den ene side og Plastics Recyclers Europe på vegne af EU-producenter af genanvendt ABS på den anden side. Disse oplysninger vedrørte samtlige EU-producenter. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer ud fra oplysningerne i de efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Disse oplysninger vedrørte de stikprøveudtagne EU-producenter. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(139)

De makroøkonomiske indikatorer er produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping.

(140)

De mikroøkonomiske indikatorer er gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

(141)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 4 Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse 2020 2021 2022 2023 UP Produktionsmængde (ton) 612 662 699 863 559 573 484 265 516 576 Indeks (2020 = 100) 100 114 91 79 84 Produktionskapacitet (ton) 938 836 988 768 1 018 768 1 018 768 1 018 768 Indeks (2020 = 100) 100 105 109 109 109 Kapacitetsudnyttelse (%) 65 71 54 47 50 Indeks (2020 = 100) 100 108 83 72 76 Kilde: EU-producenter, Plastics Recyclers Europe

(142)

EU-erhvervsgrenens produktionsmængde steg med 14 % i 2021. Den faldt derefter mellem 2021 og 2023, inden den steg en smule i undersøgelsesperioden. Ved udgangen af den betragtede periode var produktionsmængderne faldet med 16 % til under 2020-niveauet.

(143)

EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet steg en smule i 2021 og 2022 efter gennemførelsen af investeringsprojekter, der blev igangsat længe før den betragtede periode. Samlet set steg produktionskapaciteten med 9 % i den betragtede periode.

(144)

I betragtning af den øgede kapacitet og den faldende produktion faldt kapacitetsudnyttelsen også fra 65 % i 2020 til 50 % i undersøgelsesperioden med en midlertidig stigning til 71 % i 2021.

(145)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig således i den betragtede periode: Tabel 5 Salgsmængde og markedsandel 2020 2021 2022 2023 UP Salgsmængde på EU-markedet i alt (ton) 470 601 543 562 444 662 389 192 381 884 Indeks (2020 = 100) 100 116 94 83 81 Markedsandel (%) 72,4 70,7 64,9 63,6 62,8 Indeks (2020 = 100) 100 98 90 88 87 Kilde: EU-producenter

(146)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde steg med 16 % i 2021. Derefter faldt den imidlertid vedvarende, og ved udgangen af den betragtede periode havde EU-erhvervsgrenen mistet 19 % af sin salgsmængde fra 2020.

(147)

Salgsmængden faldt kraftigere end forbruget (19 % mod 6 %), og EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt derfor fra 72 % i 2020 til under 63 % i undersøgelsesperioden.

(148)

2021 var præget af et globalt økonomisk opsving efter pandemien. Dette blev også afspejlet på EU-markedet, hvor forbruget af ABS steg midlertidigt, hvilket gjorde det muligt for EU-erhvervsgrenen at vokse med hensyn til produktion og salg. Men efterfølgende vendte situationen.

(149)

I den betragtede periode faldt forbruget kraftigt. EU-erhvervsgrenen mistede imidlertid mere end det dobbelte af salgsmængderne sammenlignet med faldet i forbruget. Dette resulterede i et tab af markedsandele på næsten 10 procentpoint.

(150)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 6 Beskæftigelse og produktivitet 2020 2021 2022 2023 UP Antal ansatte 908 927 942 930 920 Indeks (2020 = 100) 100 102 104 102 101 Produktivitet (ton/ansat) 675 755 586 513 553 Indeks (2020 = 100) 100 112 87 76 82 Kilde: EU-producenter

(151)

Beskæftigelsen i ABS-industrien i Unionen forblev ret stabil i den betragtede periode med kun en lille stigning på 2 % i 2021 og 4 % i 2022. Denne vækst i beskæftigelsen kan tilskrives ibrugtagningen af yderligere produktionskapacitet i 2021 og 2022.

(152)

Den midlertidige stigning i produktionsmængderne i 2021 afspejledes i produktiviteten, som steg med 12 % i samme periode. Produktionsmængderne begyndte imidlertid at falde efter 2021, hvilket resulterede i faldende produktivitet fra 2022 og frem til udgangen af den betragtede periode, hvor den faldt til 18 % under niveauet i 2020.

(153)

I lyset af det faldende marked begyndte EU-erhvervsgrenen at skære ned i arbejdskraften fra 2023. I undersøgelsesperioden var beskæftigelsen lidt højere (+1 %) end i 2020.

(154)

Dumpingmargenerne lå alle over minimalniveauet. Virkningen af de faktiske dumpingmargeners størrelse på EU-erhvervsgrenen var ikke ubetydelig i betragtning af mængden af og priserne på importen fra de pågældende lande.

(155)

Dette er den første antidumpingundersøgelse vedrørende den pågældende vare. Der forelå derfor ingen data, der kunne bruges til at vurdere virkningerne af mulig tidligere dumping.

(156)

De vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser hos de stikprøveudtagne EU-producenter ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 7 Salgspriser i Unionen 2020 2021 2022 2023 UP Gennemsnitlig enhedssalgspris i Unionen på hele markedet (EUR/ton) [1 433 – 1 587 ] [2 230 – 2 470 ] [2 754 – 3 050 ] [2 167 – 2 400 ] [2 132 – 2 361 ] Indeks (2020 = 100) 100 156 192 151 149 Enhedsproduktionsomkostninger (EUR/ton) [1 307 – 1 447 ] [1 725 – 1 911 ] [2 485 – 2 753 ] [2 102 – 2 328 ] [2 089 – 2 314 ] Indeks (2020 = 100) 100 132 190 161 160 Kilde: De stikprøveudtagne EU-producenter

(157)

Mellem 2020 og 2022 steg EU-erhvervsgrenens salgspriser med 92 %. Efterfølgende faldt salgspriserne. I undersøgelsesperioden var den gennemsnitlige enhedssalgspris dog stadig næsten 50 % højere end i begyndelsen af den betragtede periode.

(158)

Produktionsomkostningerne fulgte en lignende tendens. De steg med 90 % mellem 2020 og 2022, og derefter faldt de — men mindre end den gennemsnitlige enhedssalgspris. I undersøgelsesperioden var produktionsomkostningerne 60 % højere end i 2020.

(159)

I 2021 steg EU-erhvervsgrenens salgspris på ABS meget mere end omkostningerne. Forskellen mellem salgsprisen og produktionsomkostningerne nåede næsten op på 550 EUR/ton i denne periode. Derefter steg produktionsomkostningerne eksponentielt, og i undersøgelsesperioden oversteg den gennemsnitlige salgspris kun de gennemsnitlige produktionsomkostninger med omkring 50 EUR/ton.

(160)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig således i den betragtede periode: Tabel 8 Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat 2020 2021 2022 2023 UP Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat (EUR) [120 424 – 133 373 ] [133 411 – 147 756 ] [132 245 – 146 465 ] [120 676 – 133 652 ] [117 673 – 130 326 ] Indeks 100 111 110 100 98 Kilde: De stikprøveudtagne EU-producenter

(161)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat steg midlertidigt i 2021 og 2022 med henholdsvis 11 % og 10 %. De forblev dog stabile i resten af den betragtede periode med et lille fald i undersøgelsesperioden.

(162)

De stikprøveudtagne EU-producenters lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 9 Lagerbeholdninger 2020 2021 2022 2023 UP Slutlagre (ton) [21 435 - 23 740 ] [22 626 - 25 059 ] [17 778 - 19 690 ] [14 771 - 16 359 ] [17 696 -19 598 ] Indeks (2020 = 100) 100 106 83 69 83 Slutlagre i procent af produktionen 9,1 8,2 8,6 7,5 8,7 Indeks (2020 = 100) 100 90 94 82 96 Kilde: De stikprøveudtagne EU-producenter

(163)

Slutlagrenes størrelse fulgte produktionens tendens. Den steg i 2021, men faldt i resten af den betragtede periode.

(164)

EU-erhvervsgrenen reagerede på den reducerede salgsmængde ved at reducere sin produktionsmængde. Slutlagrenes andel af produktionsmængden forblev derfor ret stabil (7,5-9 %) i hele den betragtede periode.

(165)

Rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 10 Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast 2020 2021 2022 2023 UP Rentabilitet ved salg i Unionen til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder (% af omsætningen) [8,8 – 9,8 ] [21,4 – 23,7 ] [9,5 – 10,5 ] [3,2 – 3,5 ] [2,0 – 2,2 ] Indeks (2020 = 100) 100 242 107 36 22 Likviditet (EUR) [57 906 617 – 64 133 135 ] [116 728 213 – 129 279 633 ] [56 910 215 – 63 029 593 ] [28 405 472 – 31 459 823 ] [8 229 799 – 9 114 724 ] Indeks (2020 = 100) 100 202 98 49 14 Investeringer (EUR) [4 441 317 – 4 918 878 ] [6 604 016 – 7 314 125 ] [11 057 695 – 12 246 694 ] [5 366 849 – 5 943 929 ] [4 855 409 – 5 377 496 ] Indeks (2020 = 100) 100 149 249 121 109 Investeringsafkast (%) 29 92 40 13 4,0 Indeks (2020 = 100) 100 311 136 45 13 Kilde: De stikprøveudtagne EU-producenter

(166)

Kommissionen beregnede de stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. Rentabiliteten steg i 2021, hvor de økonomiske forhold for sektoren i Unionen var usædvanligt gunstige. Med den høje efterspørgsel og importpriser, der blev påvirket af de høje priser på søtransport i 2021 (jf. betragtning 131), var EU-erhvervsgrenen i stand til at øge sine egne salgspriser på EU-markedet og generere en fortjeneste på [21,4 – 23,7] %. Selv om de øgede omkostninger til søtransport fortsatte i første halvdel af 2022, blev de ledsaget af en stigning i energiomkostningerne, herunder omkostningerne til olie og gas (jf. betragtning 131), som er de primære råmaterialer til produktionen af de monomerer, som ABS består af. Rentabiliteten blev derfor mere end halveret i 2022 i forhold til 2021, selv om salgsprisen fortsat var ret høj. Efterfølgende fortsatte rentabiliteten med at falde betydeligt og nåede [3,2 – 3,5] % i 2023 og [2,0 – 2,2] % i undersøgelsesperioden.

(167)

Nettolikviditeten er udtryk for EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Tendensen i nettolikviditeten fulgte tendensen for rentabilitet. Nettolikviditeten steg midlertidigt i 2021. I resten af den betragtede periode faldt den, og i undersøgelsesperioden nåede nettolikviditeten kun op på 14 % af niveauet i 2020.

(168)

EU-erhvervsgrenens investeringer svingede mellem 4,4 mio. EUR og 5,9 mio. EUR i 2020, 2023 og i undersøgelsesperioden. De steg betydeligt i 2022 (over [6,6 – 7,3] mio. EUR) og navnlig i 2022 ([11 – 12,2] mio. EUR).

(169)

Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Det betydelige fald i rentabiliteten afspejledes også i det faldende investeringsafkast. Det steg midlertidigt i 2021 til et niveau på 92 %. I undersøgelsesperioden nåede det imidlertid kun op på et niveau på 4 %.

(170)

Det følger af ovenstående, at de stikprøveudtagne EU-producenters evne til at rejse kapital blev negativt påvirket af den faldende rentabilitet og nettolikviditet.

(171)

EU-markedet oplevede en kraftig stigning i genopretningen efter covid-19 i 2021, men denne er siden 2022 skrumpet markant. I den betragtede periode mistede EU-erhvervsgrenen imidlertid salg i et tempo, der var markant højere end faldet i EU-forbruget. Dette førte til et betydeligt fald i EU-erhvervsgrenens markedsandel fra 72,4 % til 62,8 %. EU-erhvervsgrenens produktionsmængder (-16 %) faldt i takt med dens salgsmængder (-19 %).

(172)

Ud over mængdemæssig skade konstaterede Kommissionen også prismæssig skade. Mens EU-erhvervsgrenen var i stand til at opnå en sund fortjeneste i de første tre år af den betragtede periode, var dette ikke tilfældet i 2023 og i undersøgelsesperioden, hvor rentabiliteten var faldet til et meget lavt niveau. Tendensen for de øvrige finansielle indikatorer (likviditet, investeringer, investeringsafkast) var tilsvarende negativ fra 2022 eller 2023.

(173)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen på dette tidspunkt, at EU-erhvervsgrenen havde lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(174)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 6, undersøgte Kommissionen, om dumpingimporten fra de pågældende lande forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 7, undersøgte Kommissionen tillige, om andre kendte faktorer samtidig kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade. Kommissionen sikrede sig, at eventuel skade forvoldt af andre faktorer end dumpingimporten fra de pågældende lande ikke blev tilskrevet dumpingimporten. Der er tale om følgende faktorer: import fra tredjelande, EU-erhvervsgrenens eksportresultater, forbrug, produktionsomkostninger, EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet, forsyningsknaphed på EU-markedet samt brugernes præferencer, varekvalitet og eftersalgsservice.

(175)

De kumulerede importmængder fra de pågældende lande steg med 53 % (se tabel 2), mens forbruget i Unionen faldt med 6 % (se tabel 1). Dette resulterede i en stigning i de pågældende landes markedsandel på 12 procentpoint fra 19 % til 31 %. Samtidig faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel med næsten 10 procentpoint fra 72 % til 63 %.

(176)

Gennemsnitspriserne på importen fra Korea og Taiwan var lavere end EU-erhvervsgrenens priser i hele den betragtede periode. I undersøgelsesperioden underbød de EU-erhvervsgrenens priser med 20,9 % til 30,9 %. Sådanne importpriser resulterede i et pristryk på EU-markedet, hvorfor EU-erhvervsgrenen ikke var i stand til at opnå en sund fortjeneste. I undersøgelsesperioden lå EU-erhvervsgrenens salgspriser kun marginalt over produktionsomkostningerne.

(177)

Lotte gjorde gældende, at importen af ABS fra Korea kun steg, fordi 2020, et år, der var påvirket af covid-19-pandemien, blev anvendt som basisår for evalueringen af tendenser. Virksomheden gjorde gældende, at importen fra Korea i den betragtede periode udelukkende steg til niveauet før pandemien.

(178)

LEGO gjorde ligeledes gældende, at stigningen i importen fra Taiwan kun kan konstateres, fordi den betragtede periode begynder i 2020, et år, der var påvirket af den pandemirelaterede økonomiske afmatning. Parten insisterede på, at 2021 burde have været anvendt som begyndelsen af den betragtede periode.

(179)

2020 var faktisk præget af et generelt fald i den økonomiske aktivitet som følge af covid-19-pandemien, som ikke kun påvirkede EU-erhvervsgrenen, men også importen. På den anden side kan 2021 heller ikke betragtes som repræsentativ for den normale økonomiske aktivitet på EU-markedet for ABS på grund af det betydelige økonomiske opsving efter pandemien. I denne sammenhæng viser udviklingen i markedsandelen for importen fra de pågældende lande klart, at den voksede uforholdsmæssigt i forhold til EU-markedets størrelse, selv hvis der ses bort fra den absolutte stigning i importen. Desuden viser flere skadesindikatorer (produktions- og salgsmængder, markedsandel, rentabilitet, likviditet og investeringsafkast) en negativ tendens i undersøgelsesperioden, selv sammenlignet med pandemiåret 2020. Dette bekræfter kun de skadevoldende virkninger af den øgede dumpingimport fra Korea og Taiwan. Påstanden om, at 2020 ikke er egnet som basisår for analyseperioden, blev derfor afvist.

(180)

LG Chem gjorde gældende, at den skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt, ikke skyldtes importen fra Korea af følgende årsager: a) EU-erhvervsgrenens produktionsmængde oplevede det største fald mellem 2021 og 2022, da importpriserne på koreansk ABS steg. b) EU-erhvervsgrenens produktionsmængde steg, selv om de koreanske importpriser faldt en smule mellem 2023 og undersøgelsesperioden (for klagen). c) EU-erhvervsgrenens rentabilitet fortsatte med at falde mellem 2022 og 2023, hvor importen af ABS fra Korea var stabil.

(181)

Det skal bemærkes, at Kommissionens konklusioner vedrørende den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, er baseret på en analyse af de tendenser, der kunne konstateres i hele den betragtede periode. Individuelle ændringer i de økonomiske indikatorer mellem de enkelte år giver ikke et tilstrækkeligt repræsentativt billede af virkningerne af importen fra de pågældende lande på EU-erhvervsgrenens økonomiske situation. Kommissionen bestrider ikke, at priserne på importen fra de pågældende lande steg i den betragtede periode. Deres niveauer lå imidlertid altid og i stigende grad under de prisniveauer, som EU-erhvervsgrenen opnåede på EU-markedet. Disse lave priser, kombineret med de store importmængder fra Korea og Taiwan, trykkede priserne på EU-markedet og gjorde det ikke længere muligt for EU-erhvervsgrenen at opnå en sund fortjeneste i 2023 og i undersøgelsesperioden. Med hensyn til produktionsmængderne i undersøgelsesperioden konstaterede Kommissionen, at produktionsmængderne, i modsætning til oplysningerne i klagen for undersøgelsesperioden, faldt en smule. LG Chems påstand blev derfor afvist.

(182)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at importen fra Kina forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. Denne skade havde både mængde- og prismæssige virkninger.

(183)

Importmængden fra andre tredjelande udviklede sig i den betragtede periodes som følger: Tabel 11 Import fra tredjelande Land Indikator 2020 2021 2022 2023 UP USA Mængde (ton) 11 180 14 715 6 952 11 191 11 758 Indeks (2020 = 100) 100 132 62 100 105 Markedsandel (%) 1,7 1,9 1,0 1,8 1,9 Gennemsnitspris 2 006 2 103 3 492 2 862 2 434 Indeks (2020 = 100) 100 105 174 143 121 Kina Mængde (ton) 862 2 156 1 967 4 565 7 109 Indeks (2020 = 100) 100 250 228 529 824 Markedsandel (%) 0,1 0,3 0,3 0,7 1,2 Gennemsnitspris 2 224 3 366 3 226 1 965 1 893 Indeks (2020 = 100) 100 151 145 88 85 Saudi-Arabien Mængde (ton) 4 481 4 950 4 965 6 341 5 704 Indeks (2020 = 100) 100 110 111 141 127 Markedsandel (%) 0,7 0,6 0,7 1,0 0,9 Gennemsnitspris 1 024 1 966 1 996 1 342 1 421 Indeks (2020 = 100) 100 192 195 131 139 Andre tredjelande Mængde (ton) 39 240 31 439 26 521 19 225 12 305 Indeks (2020 = 100) 100 80 68 49 31 Markedsandel (%) 6,0 4,1 3,9 3,1 2,0 Gennemsnitspris 1 424 2 269 2 512 2 084 2 258 Indeks (2020 = 100) 100 159 176 146 159 I alt — alle andre tredjelande undtagen de pågældende lande Mængde (ton) 55 764 53 260 40 405 41 322 36 876 Indeks (2020 = 100) 100 96 72 74 66 Markedsandel (%) 8,6 6,9 5,9 6,8 6,1 Gennemsnitspris 1 498 2 239 2 598 1 965 1 937 Indeks (2020 = 100) 100 149 173 131 129 Kilde: Eurostat (Comext-databasen)

(184)

Importen fra USA og Saudi-Arabien forblev forholdsvis stabil i det meste af den betragtede periode med en markedsandel på mellem 1,0 % til 1,9 % for USA's vedkommende og 0,6 % til 1,0 % for Saudi-Arabiens vedkommende, men uden markante forskelle mellem begge ender af den betragtede periode. Importen fra Kina steg markant i den betragtede periode fra en markedsandel på 0,1 % til 1,2 %. Importpriserne fra Kina faldt med 15 % i den betragtede periode og nåede 1 893 euro pr. ton i undersøgelsesperioden.

(185)

Den samlede import fra tredjelande (herunder dem, der er nævnt ovenfor individuelt) faldt imidlertid med næsten 20 000 ton, hvilket førte til et fald i deres markedsandel på 2,5 procentpoint, fra 8,6 % i 2020 til 6,1 % i undersøgelsesperioden.

(186)

På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at selv om importen fra andre tredjelande ikke forvoldte EU-erhvervsgrenen skade, kunne importen fra Kina, i betragtning af mængder og priser, have bidraget til skaden i begrænset omfang. Importen fra Kina svækkede imidlertid ikke årsagssammenhængen mellem den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, og dumpingimporten fra de pågældende lande.

(187)

EU-producenternes eksportmængde udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 12 De stikprøveudtagne EU-producenters eksportresultater 2020 2021 2022 2023 UP EU-producenternes eksportmængde (ton) 123 832 147 064 116 518 93 235 123 558 Indeks (2020 = 100) 100 119 94 75 100 EU-producenternes gennemsnitspris (EUR/ton) 1 666 2 276 2 922 2 357 2 325 Indeks (2020 = 100) 100 137 175 142 140 Kilde: De stikprøveudtagne EU-producenter

(188)

EU-erhvervsgrenens eksportsalgsmængder svingede i den betragtede periode, men var på samme niveau i undersøgelsesperioden som i det første år af den betragtede periode. Eksportsalgsmængderne var på deres laveste i 2023, hvor de lå 25 % under eksportsalgsmængderne i 2020 og undersøgelsesperioden.

(189)

Relativt set steg EU-erhvervsgrenens eksportsalg imidlertid. Selv om eksportsalgsmængderne ikke udgjorde mere end en fjerdedel af EU-salgsmængderne i 2020, var de tæt på en tredjedel af EU-salgsmængden i undersøgelsesperioden.

(190)

Desuden var de gennemsnitlige eksportsalgspriser meget lig og i de fleste år en smule højere end salgspriserne i Unionen i den betragtede periode.

(191)

På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenens eksportresultater ikke svækkede årsagssammenhængen mellem den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, og dumpingimporten fra de pågældende lande.

(192)

Forbruget på EU-markedet faldt i den betragtede periode, bortset fra 2021, året for den økonomiske genopretning efter covid-19. Imidlertid faldt forbruget med 40 000 ton i den betragtede periode, mens EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet faldt med det dobbelte. Samtidig steg importen fra de pågældende lande med 65 000 ton, selv på et faldende marked.

(193)

Faldet i forbruget kan således have bidraget til skaden, men kun i begrænset omfang, da de salgsmængder, der gik tabt til de pågældende lande, er større end faldet i forbruget, og priserne på denne yderligere import pressede de priser, som EU-erhvervsgrenen kunne opnå.

(194)

Den koreanske regering, LG Chem og Lotte gjorde gældende, at den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, burde tilskrives stigningen i produktionsomkostningerne, navnlig de høje energiomkostninger på EU-markedet. Lotte gjorde desuden gældende, at stigningen i produktionsomkostningerne også skyldtes de usædvanligt høje omkostninger til søtransport, som EU-erhvervsgrenen måtte afholde ved import af råmaterialer.

(195)

EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger steg samlet set i den betragtede periode og nåede deres maksimum i 2022, hvilket er i overensstemmelse med den globale energikrise forårsaget af den økonomiske genopretning efter pandemien og konsekvenserne af Ruslands militære aggression mod Ukraine . Den globale stigning i energiomkostningerne samt omkostningerne til olie og naturgas, som er de primære råmaterialer, der anvendes til produktion af acrylonitril-, butadien- og styrenmonomerer, påvirkede imidlertid ikke kun EU-producenterne, men også producenterne i de pågældende lande.

(196)

Ændringerne i energiforsyningsmikset efter de økonomiske sanktioner mod Rusland kan faktisk have forstærket stigningen i energiomkostningerne for EU-producenterne og dermed bidraget til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Under fair konkurrencevilkår ville EU-producenterne imidlertid have været i stand til at afspejle de øgede omkostninger i deres salgspriser. Dette blev dog forhindret af pristrykket fra dumpingimporten fra de pågældende lande.

(197)

Omkostningerne til søtransport fra Asien var kun usædvanligt høje i 2021 og 2022 . De påvirkede imidlertid ikke kun priserne på importerede råmaterialer, men også priserne på ABS-import fra de pågældende lande. Desuden indkøbte de stikprøveudtagne EU-producenter, i modsætning til hvad parten (Lotte) gjorde gældende, størstedelen af de vigtigste råmaterialer i Europa, dvs. de blev ikke påvirket af omkostningerne til søtransport fra Asien.

(198)

I betragtning af at a) energikrisen i 2022 påvirkede energiomkostningerne globalt, b) de øgede omkostninger til søtransport i 2021 og 2022 kun kan have påvirket omkostningerne til de råmaterialer, der anvendes af de stikprøveudtagne EU-producenter, marginalt, og c) EU-erhvervsgrenen uden illoyal konkurrence ville være i stand til at indhente sine produktionsomkostninger og opnå en rimelig fortjeneste, konkluderede Kommissionen, at virkningen af de øgede produktionsomkostninger ikke var af en sådan art, at den ville svække årsagssammenhængen mellem den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, og dumpingimporten fra de pågældende lande.

(199)

LG Chem gjorde gældende, at den skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt, skyldtes dens ineffektivitet. Parten bemærkede navnlig, at EU-producenterne øgede deres produktionskapacitet på trods af faldet i EU-forbruget.

(200)

Kapacitetsforøgelsen på 9 % i 2021 og 2022 var et resultat af projekter, der allerede var i gang længe før faldet i EU-forbruget indtraf. Disse projekter blev ikke gennemført af de stikprøveudtagne virksomheder, dvs. at de relevante mikroindikatorer (produktionsomkostninger, rentabilitet og investeringsafkast) ikke blev påvirket af den øgede produktionskapacitet. Den eneste berørte skadesindikator er kapacitetsudnyttelsen, som faldt fra 65 % i 2020 til 50 % i undersøgelsesperioden (med en midlertidig stigning til 71 % i 2021). Kapacitetsudnyttelsen ville være faldet selv med en uændret produktionskapacitet (niveauet i 2020). I stedet for kun at nå op på 50 % i undersøgelsesperioden, ville den være faldet til 54 % (med en midlertidig stigning til 75 % i 2021).

(201)

Derfor blev konklusionerne om skade, jf. afsnit 4, faktisk ikke påvirket af stigningen i produktionskapaciteten. Kommissionen konkluderede på dette grundlag, at stigningen i produktionskapaciteten ikke svækkede årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra de pågældende lande og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(202)

Den koreanske regering, LG Chem og Lotte gjorde gældende, at stigningen i importen fra Korea ikke forvoldte EU-erhvervsgrenen skade. Det skete snarere som en reaktion på forsyningsknapheden på EU-markedet. I den forbindelse fremhævede parterne, at to EU-producenter erklærede force majeure i 2021.

(203)

Kommissionen anerkendte, at to EU-producenter erklærede force majeure-hændelser i 2021. I februar 2021 oplevede Ineos (den stikprøveudtagne enhed i Tyskland) forsyningsknaphed af acrylonitril . I september 2021 blev Versalis ramt af et nedbrud på en ovn . Som følge heraf reducerede virksomhederne deres produktion i varigheden af force majeure-forholdet, som i begge tilfælde havde en varighed på 2-5 måneder.

(204)

Disse hændelser kunne have haft en negativ indvirkning på produktions- og salgsmængderne og potentielt også på rentabiliteten for de EU-producenter, der var berørt af forstyrrelserne. De fandt imidlertid kun sted på to anlæg og ikke samtidig og gav således de EU-producenter, der ikke var berørt af forstyrrelserne, mulighed for at øge deres produktion og salg. Da de relevante perioder (2021, potentielt begyndelsen af 2022) viser en usædvanlig positiv økonomisk situation for EU-erhvervsgrenen, var det usandsynligt, at force majeure-hændelserne ville have en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens resultater som helhed. Endelig, i betragtning af deres kortsigtede karakter, kunne force majeure-hændelserne ikke forklare den langsigtede tendens til stigende import fra de pågældende lande.

(205)

Kommissionen konkluderede derfor, at force majeure-hændelserne ikke svækkede årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra de pågældende lande og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(206)

Den koreanske regering, LG Chem og Lotte gjorde gældende, at den skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt, skyldtes dens manglende evne til at imødekomme brugernes præferencer og behov for specifikke ABS-kvaliteter, f.eks. emulsion-ABS, flammehæmmende ABS, utilstrækkelig produktkvalitet og utilstrækkelig eftersalgsservice, især med hensyn til emulsion-ABS, hvor produktkvalitet og eftersalgsservice er afgørende faktorer frem for prisen.

(207)

Kommissionen bemærkede, at emulsion-ABS samt flammehæmmende ABS fremstilles af EU-erhvervsgrenen, selv om de flammehæmmende kvaliteter fremstilles i mindre mængder.

(208)

Parterne, der nedlagde påstand om, at EU-erhvervsgrenen havde utilstrækkelig produktkvalitet og ydede utilstrækkelig eftersalgsservice, fremlagde ingen beviser til støtte for deres påstande. Tværtimod konstaterede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen fortsat var den vigtigste leverandør af ABS til brugere af emulsion-ABS med høje kvalitetskrav. EU-erhvervsgrenens produktkvalitet og eftersalgsservice kunne således ikke have været en årsag til tabet af markedsandele.

(209)

På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at de faktorer, der er nævnt i betragtning 206, ikke på nogen måde kunne have bidraget til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(210)

Kommissionen skelnede mellem og adskilte virkningerne af alle kendte faktorer på EU-erhvervsgrenens situation fra den skadevoldende virkning af dumpingimporten. Kommissionen fandt, at importen fra tredjelande (bortset fra Kina), EU-erhvervsgrenens eksportresultater, forbrug, EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet, forsyningsknaphed på EU-markedet samt brugernes præferencer, varekvalitet og eftersalgsservice ikke bidrog til den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. På den anden side fandt den, at virkningerne af importen fra Kina og stigningen i EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger på den negative udvikling i EU-erhvervsgrenens økonomiske situation, betragtet alene eller samlet, kun kunne have været begrænsede.

(211)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen i denne fase, at dumpingimporten fra de pågældende lande forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, og at de øvrige faktorer, betragtet hver for sig eller samlet, ikke svækkede årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den væsentlige skade. Skaden er klar, navnlig for så vidt angår produktions- og salgsmængder, markedsandel, rentabilitet, likviditet og investeringsafkast.

(212)

For at fastsætte foranstaltningernes omfang undersøgte Kommissionen, om en told, der er lavere end dumpingmargenen, ville være tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, som dumpingimporten havde forvoldt EU-erhvervsgrenen.

(213)

Skaden ville blive afhjulpet, hvis EU-erhvervsgrenen kunne opnå en målfortjeneste ved at sælge til en målpris som omhandlet i grundforordningens artikel 7, stk. 2c og 2d.

(214)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2c, har Kommissionen taget hensyn til følgende faktorer ved fastsættelsen af målfortjenesten: rentabilitetsniveauet inden stigningen i importen fra de pågældende lande, det rentabilitetsniveau, som er nødvendigt for at dække alle omkostninger og investeringer, udgifter til forskning og udvikling (FoU) og innovation samt det rentabilitetsniveau, som kan forventes under normale konkurrencevilkår. Denne fortjenstmargen bør ikke være lavere end 6 %.

(215)

Først fastsatte Kommissionen en basisfortjeneste, der omfattede alle omkostninger under normale konkurrencevilkår. De to stikprøveudtagne EU-producenter fremlagde en beregning af rentabiliteten af den undersøgte vare i ti år forud for indledningen af denne undersøgelse. Kommissionen efterprøvede dataene og fastsatte basisfortjenesten som en vejet gennemsnitlig fortjeneste, som de stikprøveudtagne EU-producenter havde opnået før stigningen i importen fra de undersøgte lande, dvs. i perioden 2017-2019. Denne fortjenstmargen blev fastsat til [12,0 – 12,8] %.

(216)

Én af de stikprøveudtagne EU-producenter fremlagde beviser for, at dens niveau af investeringer, FoU og innovation i den betragtede periode ville have været højere under normale konkurrencevilkår. Kommissionen efterprøvede disse oplysninger og konkluderede, at den fremlagte interne dokumentation og kommunikation viste, at virksomheden ikke gennemførte visse investeringer på grund af situationen på EU-markedet. For at afspejle dette i målfortjenesten beregnede Kommissionen forskellen mellem investeringsudgifter, FoU-udgifter og innovationsudgifter (»IFI-udgifterne«) under normale konkurrencevilkår som fremlagt af den stikprøveudtagne EU-producent og efterprøvet af Kommissionen med faktiske IFI-udgifter i den betragtede periode. Forskellen, udtrykt i procent af omsætningen, var på [0,1 – 0,5] %.

(217)

Denne procentsats blev lagt til den basisfortjeneste, der er nævnt i betragtning 216, hvilket førte til en målfortjeneste på [12,1 – 13,3] % for de varetyper, der produceres af den stikprøveudtagne EU-producent.

(218)

Endelig vurderede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2d, de fremtidige omkostninger, der følger af multilaterale miljøaftaler og protokoller hertil, som Unionen er part i, samt af ILO-konventioner opført i bilag Ia, og som EU-erhvervsgrenen vil pådrage sig i løbet af den periode, hvor foranstaltningen anvendes, i henhold til artikel 11, stk. 2. Kun én stikprøveudtaget EU-producent fremlagde dokumentation for at have afholdt overholdelsesomkostninger, såsom interne data og revisionsrapport om overholdelsesomkostninger. På grundlag af den foreliggende dokumentation, som blev understøttet af virksomhedernes rapporteringsværktøjer og prognoser, fastsatte Kommissionen en yderligere omkostning på [12 – 15] EUR/ton, hvilket blev afspejlet i den ikkeskadevoldende pris, der er nævnt i betragtning 220, for de varetyper, der produceres af den stikprøveudtagne EU-producent.

(219)

På dette grundlag beregnede Kommissionen en ikkeskadevoldende pris på i gennemsnit 2 502 EUR/ton for samme vare fremstillet af EU-erhvervsgrenen ved at anvende ovennævnte målfortjenstmargen (jf. betragtning 218) på de stikprøveudtagne EU-producenters produktionsomkostninger i undersøgelsesperioden og derefter lægge justeringerne til i henhold til artikel 7, stk. 2d, for hver enkelt varetype.

(220)

Kommissionen fastsatte derefter skadesmargenen på grundlag af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige importpris hos de stikprøveudtagne samarbejdsvillige eksporterende producenter i de pågældende lande, som fastlagt ved beregningen af prisunderbud, og den vejede gennemsnitlige ikkeskadevoldende pris for samme vare, som de stikprøveudtagne EU-producenter solgte på EU-markedet i undersøgelsesperioden. Forskelle som følge af denne sammenligning blev udtrykt som en procentdel af den vægtede gennemsnitlige cif-importværdi.

(221)

Skadestærsklen for »andre samarbejdsvillige virksomheder« og for »al anden import med oprindelse i det pågældende land« er defineret på samme måde som dumpingmargenen for disse virksomheder og for importen, jf. betragtning 82-84 for så vidt angår Korea og betragtning 109 og 110 for så vidt angår Taiwan. Land Virksomhed Dumpingmargen (%) Skadesmargen (%) Korea LG Chem 3,7 66,6 Korea Lotte Chemical Corporation 5,8 62,9 Korea Andre samarbejdsvillige virksomheder 4,3 64,8 Korea Alle andre virksomheder 5,8 66,6 Taiwan Chimei Corporation Grand Pacific Petrochemical Corporation 10,8 51,7 Taiwan Formosa Chemicals & Fibre Corporation 21,7 67,8 Taiwan Alle andre virksomheder 21,7 67,8

(222)

På baggrund af ovenstående vurdering bør den midlertidige antidumpingtold fastsættes som følger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2: Land Virksomhed Midlertidig antidumpingtold (%) Korea LG Chem 3,7 Korea Lotte Chemical Corporation 5,8 Korea Andre samarbejdsvillige virksomheder 4,3 Korea Alle andre virksomheder 5,8 Taiwan Chimei Corporation Grand Pacific Petrochemical Corporation 10,8 Taiwan Formosa Chemicals & Fibre Corporation 21,7 Taiwan Alle andre virksomheder 21,7

(223)

Da Kommissionen havde besluttet at anvende grundforordningens artikel 7, stk. 2, blev det undersøgt, om den klart kunne konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at vedtage foranstaltninger i dette tilfælde til trods for konstateringen af skadevoldende dumping, jf. grundforordningens artikel 21. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes, brugernes og forbrugernes interesser.

(224)

Undersøgelsen har vist, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade som følge af den stigende dumpingimport fra Korea og Taiwan. Skaden gav sig især udslag i et markant fald i produktions- og salgsmængder samt en vedvarende udhuling af fortjenstmargenen på grund af pristrykket forårsaget af denne import. Hvis der ikke indføres antidumpingforanstaltninger, vil EU-erhvervsgrenen blive tabsgivende, hvilket yderligere vil bringe dens levedygtighed i fare. Derimod vil indførelsen af foranstaltningerne bidrage til at genskabe fair konkurrence på EU-markedet og dermed gøre det muligt for EU-erhvervsgrenen at genvinde tabene.

(225)

Kommissionen konkluderede derfor, at indførelsen af foranstaltningerne ville være i EU-erhvervsgrenens interesse.

(226)

I første omgang samarbejdede fire ud af de tyve kendte ikke forretningsmæssigt forbundne importører i undersøgelsen ved at indsende en spørgeskemabesvarelse. Kun to af dem samarbejdede dog i tilstrækkelig grad. De to andre undlod at fremlægge visse ønskede oplysninger og/eller dokumentation, eller de besvarede ikke anmodninger om berigtigelse og yderligere spørgsmål og/eller svarede alt for sent i forhold til de fastsatte frister. Deres oplysninger blev derfor kun taget i betragtning i det omfang, de kunne anses for pålidelige.

(227)

Endnu tre importører registrerede sig som interesserede parter og indgav hovedsagelig indlæg vedrørende deres kunders, dvs. brugere af den undersøgte vare, interesser. Disse bemærkninger blev behandlet i afsnit 7.3 nedenfor.

(228)

Endelig dannede flere importører en ad hoc-koalition for et åbent og konkurrencedygtigt EU-marked for ABS, som også på deres vegne indsendte bemærkninger vedrørende Unionens interesse. Disse bemærkninger blev behandlet i de relevante afsnit af denne forordning.

(229)

De fire (delvist) samarbejdsvillige, ikke forretningsmæssigt forbundne importører tegnede sig for 28 % af importen af ABS med oprindelse i de pågældende lande. Nogle af dem importerede ikke kun ABS fra de pågældende lande, men var også en del af EU-erhvervsgrenens salgskanaler.

(230)

De ikke forretningsmæssigt forbundne importører rapporterede om høj rentabilitet på deres handel med ABS (over 10 %). Handel med ABS udgjorde en mindre andel af deres samlede virksomhed, idet under 10 % af deres omsætning hidrørte fra salget af ABS, uanset oprindelse.

(231)

Desuden er det, i betragtning af foranstaltningernes omfang, usandsynligt, at importen fra de pågældende lande helt vil forsvinde. Endelig findes der andre kilder til ABS på EU-markedet, nemlig import fra tredjelande såsom USA, Kina og Saudi-Arabien.

(232)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at foranstaltningerne ikke vil have uforholdsmæssigt store negative virkninger for ikke forretningsmæssigt forbundne importører og forhandlere.

(233)

ABS har en bred vifte af anvendelsesområder (jf. betragtning 36). Kun to brugere samarbejdede imidlertid i undersøgelsen: LEGO, en legetøjsproducent i Danmark, og Valeo Vision, en leverandør af bildele i Frankrig. LEGO er en af de største individuelle brugere af ABS på EU-markedet og tegnede sig for [5 – 10] % af EU-forbruget i undersøgelsesperioden.

(234)

Begge virksomheder indkøbte betydelige mængder ABS fra EU-erhvervsgrenen, suppleret med import fra de pågældende lande. Desuden udgjorde ABS' andel af de samlede omkostninger ved de varer, der anvender ABS, under 4 %. Endelig opnåede begge brugere en sund fortjeneste, f.eks. oversteg LEGO's globale fortjeneste 25 % på lang sigt .

(235)

I betragtning af ovenstående resultater og omfanget af de foreslåede foranstaltninger konkluderede Kommissionen, at indførelsen af antidumpingforanstaltninger ikke vil have uforholdsmæssigt store negative virkninger for brugerne.

(236)

Den koreanske regering, LG Chem, Lotte, koalitionen for et åbent og konkurrencedygtigt EU-marked for ABS samt fem importører og to brugere fremsatte bemærkninger vedrørende brugernes interesser i Unionen. De gjorde gældende, at indførelsen af foranstaltninger ville øge brugernes produktionsomkostninger, begrænse tilgængeligheden af ABS på EU-markedet generelt samt mindske brugernes adgang til specifikke ABS-kvaliteter (f.eks. emulsion-ABS, flammehæmmende ABS) og til forhåndsgodkendt ABS, der opfylder brugernes specifikke krav, og endelig forhindre brugerne i at drage fordel af teknisk support og eftersalgsservice af høj kvalitet.

(237)

Med hensyn til brugernes produktionsomkostninger bemærkede Kommissionen, at det i betragtning af konklusionerne for de to samarbejdsvillige brugere og foranstaltningernes omfang er meget usandsynligt, at foranstaltningerne vil have uforholdsmæssigt store negative virkninger for brugerne. EU-producenternes installerede kapacitet overstiger i øjeblikket efterspørgslen i Unionen. Hvis efterspørgslen stiger i fremtiden, er der også mulighed for import fra tredjelande, om end i begrænset omfang. Desuden tilbyder EU-producenterne en bred vifte af ABS-kvaliteter, herunder emulsion-ABS og flammehæmmende ABS, og der er ingen dokumentation i sagen for, at kvaliteten af varerne, den tekniske støtte og eftersalgsservice, som EU-erhvervsgrenen tilbyder, på nogen måde skulle være utilstrækkelig. Endelig er formålet med foranstaltningerne ikke at hindre import af ABS fra de pågældende lande, men at genskabe fair konkurrence på EU-markedet. I denne forbindelse og i betragtning af foranstaltningernes omfang er det usandsynligt, at antidumpingtolden vil blokere for brugernes adgang til ABS med oprindelse i de pågældende lande. Kommissionen afviste derfor påstanden.

(238)

I betragtning af ABS' begrænsede andel af de samlede omkostninger ved slutprodukter i legetøjs- og bilindustrien vil virkningen på salgsprisen for forbrugsvarer (legetøj, biler) være ubetydelig.

(239)

Den koreanske regering mindede om de investeringer, som de koreanske ABS-producenter har foretaget i Unionen, og gjorde gældende, at foranstaltningerne ville bringe de over 80 mio. EUR, der er investeret i fabrikker og FoU (med yderligere investeringer under overvejelse), de mere end 300 arbejdspladser, der er skabt i Unionen, samt de over 80 mio. EUR i overskud, der er blevet geninvesteret i de lokale anlæg, i fare.

(240)

I modsætning hertil fandt Kommissionen, at indførelsen af foranstaltningerne kunne tjene som et incitament for de eksporterende producenter med anlæg i Unionen til at udvide deres tilstedeværelse på EU-markedet via lokale datterselskaber.

(241)

Den koreanske regering, LG Chem, Lotte, koalitionen for et åbent og konkurrencedygtigt EU-marked for ABS og tre importører påpegede, at de koreanske eksporterende producenter investerede kraftigt i produktionen af bæredygtige varer, dvs. massebalanceret ABS. Begrænsning af adgangen til disse varer kan motivere brugerne til at omlægge til alternativer med et højere CO2-aftryk, f.eks. polyamid eller polycarbonat, hvilket i sidste ende vil hindre Unionen i at nå sine mål i den europæiske grønne pagt og i omstillingen til en cirkulær økonomi.

(242)

Kommissionen var enig i vigtigheden af omstillingen til en cirkulær økonomi og de grønne mål. For det første var Kommissionen ikke i stand til at undersøge foranstaltningernes virkning på Unionens grønne mål uden yderligere oplysninger om bidraget fra massebalanceret ABS, og specifikt massebalanceret ABS fra de pågældende lande, til reduktionen af CO2-emissioner (herunder sammenlignet med alternative varer). Desuden har EU-erhvervsgrenen også investeret i bæredygtige løsninger og tilbyder i øjeblikket en række massebalancerede ABS, uanset om de har oprindelse i mekanisk eller kemisk genanvendte inputmaterialer eller biobaserede råmaterialer. Endelig er hovedformålet med foranstaltningerne, som nævnt ovenfor, ikke at hindre import fra de pågældende lande fuldstændigt, men at genskabe lige konkurrencevilkår på EU-markedet.

(243)

Kommissionen konkluderede derfor, at foranstaltningerne ikke vil have uforholdsmæssigt store negative virkninger for de investeringer, der er foretaget af de eksporterende producenter i Unionen, samt på Unionens grønne mål, som påpeget af parterne og beskrevet i betragtning 240 og 242.

(244)

På baggrund af ovenstående fastslog Kommissionen, at der ikke var tvingende årsager til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at indføre foranstaltninger over for importen af ABS med oprindelse i Korea og Taiwan i denne fase af undersøgelsen.

(245)

På baggrund af Kommissionens konklusioner om dumping, skade, årsagssammenhæng, foranstaltningernes omfang og Unionens interesser bør der indføres midlertidige foranstaltninger for at forhindre, at EU-erhvervsgrenen forvoldes yderligere skade som følge af dumpingimporten.

(246)

Der bør indføres midlertidige antidumpingforanstaltninger overfor importen af ABS med oprindelse i de pågældende lande i overensstemmelse med reglen om den lavest mulige told i grundforordningens artikel 7, stk. 2. Kommissionen sammenlignede skadesmargenerne og dumpingmargenerne i betragtning 222. Tolden blev fastsat på niveauet for dumpingmargenen eller skadesmargenen, afhængigt af hvad der var lavest.

(247)

På grundlag af ovenstående bør de midlertidige antidumpingtoldsatser, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, være som følger: Land Virksomhed Midlertidig antidumpingtold (%) Korea LG Chem 3,7 Korea Lotte Chemical Corporation 5,8 Korea Andre samarbejdsvillige virksomheder 4,3 Korea Al anden import med oprindelse i det pågældende land 5,8 Taiwan Chimei Corporation Grand Pacific Petrochemical Corporation 10,8 Taiwan Formosa Chemicals & Fibre Corporation 21,7 Taiwan Al anden import med oprindelse i det pågældende land 21,7

(248)

De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i denne undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der blev konstateret for disse virksomheder i forbindelse med denne undersøgelse. Disse toldsatser finder udelukkende anvendelse på importen af den pågældende vare med oprindelse i de pågældende lande, fremstillet af de nævnte retlige enheder. Importen af den pågældende vare, produceret af andre virksomheder, som ikke er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af toldsatsen for »al anden import med oprindelse i det pågældende land«. De bør ikke være omfattet af nogen af de individuelle antidumpingtoldsatser.

(249)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af denne forskel på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre anvendelsen af den individuelle antidumpingtold. Anvendelsen af individuel antidumpingtold finder kun anvendelse ved fremlæggelse af en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3. Indtil en sådan faktura er fremlagt, bør importen være omfattet af den antidumpingtold, der gælder for »al anden import med oprindelse i det pågældende land«.

(250)

Selv om det er nødvendigt at fremlægge en sådan faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle antidumpingtoldsatser på importen, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis det antages, at fakturaen opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3, skal medlemsstaternes toldmyndigheder foretage deres sædvanlige kontrol og kan i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at efterprøve, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af den lavere toldsats er berettiget i henhold til toldlovgivningen.

(251)

Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, efter indførelse af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder og forudsat, at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og følgelig pålægge en landsdækkende told.

(252)

Som nævnt i betragtning 3 gjorde Kommissionen importen af den pågældende vare til genstand for registrering. Registreringen fandt sted med henblik på eventuel efterfølgende opkrævning af told med tilbagevirkende kraft i henhold til grundforordningens artikel 10, stk. 4.

(253)

I betragtning af konklusionerne i den foreløbige fase bør registreringen af import ophøre.

(254)

Der er ikke truffet afgørelse om en eventuel anvendelse af antidumpingforanstaltninger med tilbagevirkende kraft på dette tidspunkt i sagen.

(255)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 19a underrettede Kommissionen de interesserede parter om den påtænkte indførelse af midlertidig told. Disse oplysninger blev også offentliggjort på GD TRADE's websted. Interesserede parter fik tre arbejdsdage til at fremsætte bemærkninger til nøjagtigheden af de beregninger, der var blevet fremlagt specifikt for dem.

(256)

Chimei, LG Chem og Lotte fremsendte bemærkninger til forhåndsfremlæggelsen, der henviste til den metode, der blev anvendt til at beregne dumpingmargenen. Da disse bemærkninger ikke direkte vedrørte nøjagtigheden af beregningen, vil de om nødvendigt blive behandlet i undersøgelsens endelige fase.

(257)

I overensstemmelse med god forvaltningspraksis vil Kommissionen opfordre de interesserede parter til at fremsætte skriftlige bemærkninger og/eller til at anmode om at blive hørt af Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer inden for en fastsat tidsfrist.

(258)

Konklusionerne om indførelsen af en midlertidig told er foreløbige og kan ændres i undersøgelsens endelige fase —