(1)

Den 19. december 2024 indledte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en antidumpingundersøgelse vedrørende importen af valin med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina« eller »det pågældende land«) på grundlag af artikel 5 i grundforordningen. Kommissionen offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (»indledningsmeddelelsen«).

(2)

Kommissionen indledte undersøgelsen som følge af en klage, der blev indgivet den 5. november 2024 af Eurolysine SAS (»Eurolysine« eller »klageren«). Klagen blev indgivet på vegne af EU-erhvervsgrenen for valin, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 4. Klagen indeholdt beviser for dumping og deraf følgende væsentlig skade, som var tilstrækkelige til at berettige indledningen af undersøgelsen.

(3)

Kommissionen gjorde importen af den pågældende vare til genstand for registrering ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/326 (»forordningen om registrering«) .

(4)

I indledningsmeddelelsen blev interesserede parter opfordret til at kontakte Kommissionen med henblik på at deltage i undersøgelsen. Kommissionen informerede desuden specifikt klageren, de kendte eksporterende producenter, de kinesiske myndigheder og kendte importører og brugere om indledningen af undersøgelsen og opfordrede dem til at deltage.

(5)

De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer. Der blev ikke modtaget bemærkninger til indledningen af undersøgelsen eller anmodninger om høring.

(6)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den muligvis ville udtage en stikprøve af ikke forretningsmæssigt forbundne importører og eksporterende producenter, jf. grundforordningens artikel 17.

(7)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen.

(8)

Fire ikke forretningsmæssigt forbundne importører afgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. Da Kommissionen kun modtog få svar, besluttede den, at stikprøveudtagning ikke var nødvendig.

(9)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i Kina om at afgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Kommissionen anmodede endvidere Folkerepublikken Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union om at navngive og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(10)

Syv eksporterende producenter i det pågældende land, der tilhørte fem grupper, afgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen en stikprøve bestående af to eksporterende producentgrupper på grundlag af den største repræsentative eksportmængde til Unionen, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. På tidspunktet for udvælgelsen udgjorde den udtagne stikprøve på grundlag af de foreliggende oplysninger 24 % af den anslåede samlede importmængde af valin til Unionen fra Kina og 67 % af den samlede eksport til Unionen, som de samarbejdsvillige eksporterende producenter havde indberettet i undersøgelsesperioden. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev alle kendte eksporterende producenter og myndighederne i det pågældende land hørt om udtagningen af stikprøven.

(11)

En eksporterende producentgruppe, der indsendte en besvarelse af stikprøveskemaet, Tongliao Meihua Biological Sci-Tech Co., Ltd. og Xinjiang Meihua Amino Acid Co., Ltd. (»Meihua-gruppen«), anmodede om at blive inkluderet i stikprøven, fordi i) deres importmængde til Unionen steg støt mellem 2021 og 2024, ii) de også producerede valin af fødevarekvalitet, i modsætning til de stikprøveudtagne eksporterende producenter, som angiveligt kun producerede valin af foderkvalitet, og iii) deres kunder i Unionen omfattede både distributører og slutbrugere, i modsætning til de stikprøveudtagne eksporterende producenter.

(12)

Klageren støttede Meihua-gruppens anmodning, fordi i) gruppen var aktiv inden for valin af fødevarekvalitet og farmaceutisk kvalitet, og ii) gruppen på baggrund af forholdet mellem hjemmemarkeds- og eksportsalg syntes at opføre sig som en typisk kinesisk producent, i modsætning til CJ (Shenyang) Biotechnology Co., Ltd. (»CJS«), en af de to stikprøveudtagne eksporterende producenter, som hovedsagelig producerede og solgte til eksport.

(13)

Kommissionen mindede om, at kriteriet for udtagning af stikprøven i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17 var den største repræsentative eksportmængde til Unionen, som med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. I den forbindelse bemærkede Kommissionen, at på trods af stigningen i Meihua-gruppens eksport til Unionen i undersøgelsesperioden, forblev den under eksportmængden fra de to stikprøveudtagne eksporterende producenter. Desuden producerede og eksporterede, i modsætning til Meihua-gruppens påstand, en af de to stikprøveudtagne eksporterende producenter valin af fødevarekvalitet til Unionen i undersøgelsesperioden og producerede, men eksporterede ikke til Unionen, valin af farmaceutisk kvalitet i undersøgelsesperioden. Endelig var kundetypen og forholdet mellem hjemmemarkeds- og eksportsalg som typisk adfærd for en kinesisk producent ikke relevante elementer i stikprøveudvælgelsen i den foreliggende sag. Påstanden blev derfor afvist.

(14)

Klageren fandt faktisk, at CJS ikke var repræsentativ for den seneste tendens med øget import af valin fra Kina, fordi i) det var en historisk aktør i valinindustrien, som havde eksporteret til Unionen i lang tid og derfor ikke ville være repræsentativ for de seneste tendenser, og ii) det var en del af en koreansk multinational koncern, så klageren anså det for at være en udenlandsk virksomhed, der opererede i Kina og ikke på samme vilkår som kinesiskejede virksomheder.

(15)

CJS svarede, at de elementer, som klageren havde fremhævet, var irrelevante for stikprøveudvælgelsen, og bekræftede, at CJS var en af de vigtigste historiske aktører i valinindustrien i Kina og derfor var repræsentativ.

(16)

Kommissionen mindede om, at stikprøven blev udtaget på grundlag af kriterierne i grundforordningens artikel 17 og på grundlag af den største repræsentative eksportmængde til Unionen, som med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. De øvrige elementer, som klageren havde fremført, var ikke relevante i denne henseende. Påstanden blev derfor afvist.

(17)

Endelig anførte klageren, at en af de stikprøveudtagne eksporterende producenter, Bayannur Huaheng Biotechnology Co., Ltd. (»Huaheng«), havde overvurderet sin eksportmængde i stikprøveskemaet sammenlignet med de data, der er rapporteret i de kinesiske eksportstatistikker.

(18)

Kommissionen bemærkede, at denne påstand kun kunne behandles korrekt under verifikationen af de oplysninger om eksportmængder, som denne virksomhed havde givet i sin spørgeskemabesvarelse. Den efterfølgende verifikation af disse data viste, at Huahengs eksportmængder i undersøgelsesperioden var i overensstemmelse med de mængder, der blev oplyst på stikprøvestadiet. Derfor blev denne påstand afvist, og den udvalgte stikprøve blev bekræftet.

(19)

Ingen eksporterende producent i Kina anmodede om en individuel undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 17, stk. 3.

(20)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til den eneste EU-producent, de stikprøveudvalgte eksporterende producenter i Kina og de importører, der gav sig til kende i stikprøvefasen. De samme spørgeskemaer blev også gjort tilgængelige online på tidspunktet for indledningen af undersøgelsen.

(21)

Kommissionen sendte et spørgeskema vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), til Folkerepublikken Kinas regering (»GOC«).

(22)

Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra den eneste EU-producent, de to stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producentgrupper, to importører og to brugere, der er forretningsmæssigt forbundet med EU-erhvervsgrenen.

(23)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe en foreløbig afgørelse om dumping, deraf følgende skade og Unionens interesser. Der blev gennemført kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder: EU-producent — Eurolysine SAS — Amiens, Frankrig Eksporterende producenter i Kina — CJ (Shenyang) Biotechnology Co., Ltd., Shenyang, Kina — Bayannur Huaheng Biotechnology Co., Ltd., Bayannur, Kina Forretningsmæssigt forbundne forhandlere — CJ CheilJedang Corp., Seoul, Republikken Korea — Anhui Huaheng Biotechnology Co., Ltd., Hefei, Kina Forretningsmæssigt forbundet importør — CJ Europe GmbH, Frankfurt am Main, Tyskland

(24)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra den 1. oktober 2023 til den 30. september 2024 (»undersøgelsesperioden«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2021 frem til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(25)

Den undersøgte vare er valin og estere heraf, salte heraf, som en separat kemisk defineret organisk forbindelse, uanset om de indeholder urenheder eller ej, i øjeblikket henhørende under KN-kode 2922 49 85 (»den undersøgte vare«).

(26)

Valin fremstilles ved biofermentering: omdannelse af kulhydrater til aminosyrer ved samspil mellem bakteriestammer. Det vigtigste råmateriale, der anvendes til fermenteringen, er sukker fra roer eller majs. Efter fermenteringen er næste trin i produktionen ekstraktion og for nogle anvendelser yderligere rensning.

(27)

Valin anvendes til en lang række formål inden for dyrefoder, lægemidler og fødevarer (kosttilskud).

(28)

Den pågældende vare er den undersøgte vare med oprindelse i Folkerepublikken Kina, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 2922 49 85 (Taric-kode 2922 49 85 87) (»den pågældende vare«).

(29)

Undersøgelsen viste, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål: — den pågældende vare, når den eksporteres til Unionen — den undersøgte vare, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i det pågældende land, og — den undersøgte vare, der fremstilles og sælges i Unionen af EU-erhvervsgrenen.

(30)

Kommissionen besluttede på dette tidspunkt, at disse varer derfor udgør samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(31)

En samarbejdsvillig eksporterende producentgruppe, der ikke indgik i stikprøven (»Meihua-gruppen«), anmodede om, at valin, der anvendes i fødevaresektoren, bør udelukkes fra varedækningen. Den anførte, at valin af fødevarekvalitet har andre fysiske og kemiske egenskaber end valin af foderkvalitet, og at det sælges til højere priser. Den anførte også, at valin af fødevarekvalitet ikke konkurrerer med valin af foderkvalitet, og at der ikke er nogen producenter af valin af fødevarekvalitet i Unionen.

(32)

Det er korrekt, at valin, der anvendes i lægemiddel- eller fødevaresektoren, er underlagt strengere lovgivningsmæssige krav, men de forskellige kvaliteter af valin har stadig lignende væsentlige fysiske, tekniske og kemiske egenskaber, idet de alle udgøres af det samme molekyle og har de samme grundlæggende funktioner, dvs. at levere letfordøjelig valin til dyr og mennesker, enten i farmaceutiske produkter, i fødevarer (som kosttilskud) eller i foder. Desuden fremstilles alle kvaliteter gennem den samme produktionsproces med forskellige grader af rensning og ekstraktion. Alle kvaliteter af valin importeres under de samme Taric-koder.

(33)

Undersøgelsen har vist, at Eurolysine, efter at have opnået de relevante lovgivningsmæssige godkendelser, havde den tekniske kapacitet til at producere alle kvaliteter af valin, herunder fødevarekvalitet, og at fremstillingen af produkter af fødevarekvalitet ikke kræver yderligere udstyr. Det fremgår også, at Eurolysines valinkunder kan udføre de yderligere rensnings- og ekstraktionstrin, der er nødvendige for produktionen af valin af fødevarekvalitet. Eurolysine oplyste også, at virksomheden planlægger at diversificere sin produktion i fremtiden. Endelig kan udelukkelse af valin af fødevarekvalitet fra varedækningen skabe et incitament til at omgå foranstaltningerne. Desuden forventes importen af valin af fødevarekvalitet til Unionen ikke at ophøre, selv om der indføres foranstaltninger, da toldsatserne ikke er uoverkommelige. Kommissionen fandt derfor på nuværende tidspunkt, at valin af fødevarekvalitet ikke bør udelukkes fra varedækningen, og at denne påstand bør afvises.

(34)

Eftersom der ved indledningen af undersøgelsen forelå tilstrækkelige beviser, som pegede på, at der forekom væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), for så vidt angår Kina, fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt at indlede undersøgelsen af de eksporterende producenter fra dette land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(35)

For at indsamle de nødvendige oplysninger med henblik på en eventuel anvendelse af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, opfordrede Kommissionen i indledningsmeddelelsen derfor alle eksporterende producenter i Kina til at indsende oplysninger om de inputmaterialer, der anvendes til produktion af valin. Tre eksporterende producenter, der tilhører to grupper, indsendte de relevante oplysninger. Disse var Meihua Group og CJS.

(36)

Kommissionen fremsendte et spørgeskema til GOC for at indhente de oplysninger, som den anså for nødvendige til sin undersøgelse vedrørende de påståede væsentlige fordrejninger. I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen desuden alle interesserede parter til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge yderligere dokumentation, hvad angår anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Der blev ikke modtaget nogen spørgeskemabesvarelse fra GOC, og der blev ikke modtaget nogen bemærkninger til anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, inden for den fastsatte frist. Kommissionen underrettede efterfølgende den 26. maj 2025 GOC om, at den ville anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, til at fastslå, om der forekommer væsentlige fordrejninger i Kina. Der blev ikke modtaget bemærkninger fra GOC om anvendelsen af grundforordningens artikel 18.

(37)

I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen også, at den på grundlag af den foreliggende dokumentation foreløbig havde valgt Brasilien som et egnet repræsentativt land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med henblik på at fastsætte den normale værdi på grundlag af ikkefordrejede priser eller referenceværdier. Kommissionen anførte endvidere, at den ville undersøge andre eventuelt egnede repræsentative lande i overensstemmelse med kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led.

(38)

Den 2. april 2025 underrettede Kommissionen ved et notat (»det første notat«) de interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi. I dette notat fremlagde Kommissionen en liste over alle produktionsfaktorer, som f.eks. råmaterialer, arbejdskraft og energi, der anvendes i produktionen af valin. Ud fra de kriterier, der ligger til grund for valget af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, identificerede Kommissionen desuden mulige repræsentative lande, nemlig Brasilien, Colombia, Indonesien, Thailand og Tyrkiet. Kommissionen modtog bemærkninger til det første notat fra CJS, Huaheng og klageren.

(39)

Kommissionen analyserede og behandlede bemærkningerne og underrettede den 4. juni 2025 ved endnu et notat (»det andet notat«) de interesserede parter om resultatet af denne analyse og de relevante kilder, som den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi med Malaysia som det repræsentative land. Den underrettede også de interesserede parter om, at den ville fastsætte salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G-omkostninger«) samt fortjeneste på grundlag af de tilgængelige oplysninger om virksomheden Ajinomoto (Malaysia) Berhad (»Ajinomoto Malaysia«), en producent af mononatriumglutamat (»MSG«) i Malaysia, et produkt i den generelle kategori og/eller sektor for valin med (hovedsagelig) de samme produktionsfaktorer, som forklaret i betragtning 150. Kommissionen modtog bemærkninger til det andet notat fra CJS, Huaheng og klageren. Bemærkningerne behandles nærmere i afsnit 3.2.11 nedenfor.

(40)

Efter at have analyseret de bemærkninger og oplysninger, der blev modtaget efter det andet notat, konkluderede Kommissionen, at Colombia var et egnet repræsentativt land, hvorfra der ville blive hentet ikkefordrejede priser og omkostninger til fastsættelse af den normale værdi, og at den ville fastsætte SA&G-omkostninger og fortjeneste på grundlag af de foreliggende oplysninger for 2023 for virksomheden Sucroal S.A. (»Sucroal«), en producent af citronsyre i Colombia, et produkt i samme generelle kategori og/eller sektor som valin med (hovedsagelig) de samme produktionsfaktorer, jf. betragtning 144.

(41)

I grundforordningens artikel 2, stk. 1, anføres det, at »den normale værdi fastsættes normalt på grundlag af de priser, der er betalt eller skal betales i normal handel af uafhængige kunder i eksportlandet«.

(42)

Dog anføres følgende i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a): »Såfremt det [...] fastslås, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i dette land på grund af, at der fore ligger væsentlige fordrejninger i den i litra b) anvendte betydning, beregnes den normale værdi på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejler ikkefordrejede priser eller referenceværdier«, og »[den] skal indbefatte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste« (»salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger« benævnes »SA&G-omkostninger«, som i betragtning 39).

(43)

Som nærmere forklaret nedenfor konkluderede Kommissionen i denne undersøgelse, at det på grundlag af den foreliggende dokumentation, og i lyset af GOC's manglende samarbejdsvilje, var hensigtsmæssigt at anvende grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(44)

I grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fastsættes det, at »betydelige fordrejninger er de fordrejninger, der finder sted, når indberettede priser eller omkostningerne, herunder omkostninger til råmaterialer og energi, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er blevet påvirket af væsentlig statslig indgriben. Ved vurderingen af, hvorvidt der foreligger væsentlige fordrejninger, skal der bl.a. tages hensyn til mulig påvirkning fra et eller flere af følgende forhold: — at det pågældende marked i vid udstrækning dækkes af virksomheder, der drives under ejerskab, kontrol, politisk tilsyn eller politisk vejledning fra eksportlandets myndigheders side — statslig tilstedeværelse i virksomheder, som muliggør statslig indgriben med hensyn til priser eller omkostninger — politiske tiltag eller foranstaltninger, der særbehandler til fordel for leverandører på hjemmemarkedet eller på anden måde påvirker de frie markedskræfter — manglende eller diskriminerende anvendelse af eller utilstrækkelig håndhævelse af konkurs-, selskabs- eller formueret — at lønomkostninger skævvrides — adgang til finansiering fra institutioner, der gennemfører offentlige politiske målsætninger eller på anden måde ikke handler uafhængigt af staten.«

(45)

Da listen i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), ikke er kumulativ, er det dog ikke alle elementer, der skal oplyses for at fastslå, om der foreligger væsentlige fordrejninger. Desuden kan de samme faktiske omstændigheder anvendes til at påvise forekomsten af et eller flere forhold fra listen.

(46)

Enhver konklusion om væsentlige fordrejninger som omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal dog træffes på grundlag af alle de foreliggende beviser. Den samlede vurdering af forekomsten af fordrejninger kan også tage hensyn til den generelle baggrund og situation i eksportlandet, navnlig hvis de grundlæggende forhold i eksportlandets økonomiske og administrative struktur giver regeringen betydelige beføjelser til at gribe ind i økonomien på en sådan måde, at priser og omkostninger ikke er et resultat af markedskræfternes frie udvikling.

(47)

Grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra c), fastslår, at »[h]vis Kommissionen har velunderbyggede indicier for, at der evt. er væsentlige fordrejninger, som omhandlet i litra b), i et bestemt land eller en bestemt sektor i det pågældende land, og hvis det er relevant for den effektive anvendelse af denne forordning, udarbejder, offentliggør og ajourfører Kommissionen regelmæssigt en rapport, der beskriver de markedsvilkår, der er omhandlet i litra b), i det pågældende land eller den pågældende sektor«.

(48)

Kommissionen offentliggjorde i henhold til denne bestemmelse en landerapport om Kina (»rapporten«) , der indeholder dokumentation for, at der er tale om væsentlig statslig indgriben på mange niveauer i økonomien, herunder specifikke fordrejninger af mange vigtige produktionsfaktorer (f.eks. jord, energi, kapital, råmaterialer og arbejdskraft) og af udvalgte sektorer (f.eks. den kemiske sektor). Interesserede parter blev opfordret til at tilbagevise, fremsætte bemærkninger til eller supplere den dokumentation, der var indeholdt i sagsakterne på tidspunktet for indledningen af proceduren. Rapporten blev føjet til sagsakterne ved indledningen af undersøgelsen.

(49)

Klageren hævdede, at priserne eller omkostningerne for så vidt angår den undersøgte vare, herunder omkostningerne ved råmaterialer, energi og arbejdskraft, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er blevet påvirket af væsentlig statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), og at det derfor ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet til at fastsætte den normale værdi.

(50)

Til støtte for denne holdning henviste klageren til beviserne i rapporten , til resultaterne i flere nylige undersøgelser fra Kommissionen — nemlig dem, der vedrører natriumgluconat , visse polyvinylalkoholer , sulfanilsyre , citronsyre , mononatriumglutamat , erythritol og oxalsyre — samt de amerikanske handelsmyndigheders konklusioner om citronsyre og natriumgluconat. Klageren henviste også til USA's afgørelser vedrørende priser og omkostninger i Kina og fremhævede faktorer såsom den socialistiske markedsøkonomiske doktrin, den ledende rolle, som Kinas kommunistiske parti (»CCP« eller »partiet«) spiller, og den kinesiske stats interventionistiske økonomiske politik.

(51)

Klageren påpegede endvidere, at producenterne i Kommissionens ovennævnte undersøgelser opererer i samme sektor som producenterne i valinsektoren, og hævdede, at konklusionerne fra Kommissionens ovennævnte undersøgelser må antages også at gælde for valinproducenter i Kina. Klageren mindede desuden om følgende elementer, der tyder på, at der foreligger væsentlige fordrejninger.

(52)

For det første dækkes den kemiske sektor, herunder delsektoren for valin, i vid udstrækning af virksomheder, der drives under ejerskab, kontrol, politisk tilsyn eller politisk vejledning fra eksportlandets myndigheders side: — Som fastslået i natriumgluconatundersøgelsen var der fortsat en betydelig grad af ejerskab og kontrol fra GOC's side i den kemiske sektor, hvor en række virksomheder, selv om de ikke var fuldt statsejede, havde en betydelig andel af den direkte og indirekte statslige aktiepost. — På samme måde viste sulfanilsyreundersøgelsen, at CCP spillede en fremtrædende rolle i aktiviteterne og beslutningsprocesserne for flere kinesiske eksporterende producenter af denne vare.

(53)

For det andet giver den statslige tilstedeværelse i valinproducerende virksomheder myndighederne mulighed for at påvirke priser og/eller omkostninger. — Ifølge Kinas selskabsret skal hver virksomhed oprette en CCP-organisation, hvis den har mindst tre CCP-medlemmer, som det fremgår af CCP's forfatning ), og virksomheden skal skabe de nødvendige betingelser for partiorganisationens aktiviteter. Disse regler finder også anvendelse på producenter af valin og leverandører af deres inputmaterialer. — Som fastslået i undersøgelsen vedrørende mononatriumglutamat blev fire af bestyrelsesmedlemmerne i Meihua Group, som er en af valinproducenterne, opført på listen som CCP-medlemmer i 2022, herunder vicedirektøren og finansdirektøren. Kommissionen fandt desuden i samme undersøgelse beviser for Meihuas partiopbygningsaktiviteter og for CCP's indflydelse på virksomhedens drift. — For så vidt angår Ningxia Eppen Biotech Co., Ltd., fandt Kommissionen i forbindelse med undersøgelsen vedrørende mononatriumglutamat, at virksomhedens formand fungerede som repræsentant i den 12. folkekongres i den autonome region Ningxia Hui, i hvert fald indtil juli 2020. Ningxia Federation of Industry and Commerce fremhævede også CCP's involvering i virksomhedens aktiviteter og anførte, at partikomitéens sekretær og relevante ledere af partiorganisationen skal deltage i vigtige møder og formidle beslutninger til partimedlemmer og interessenter. Desuden ejes Guangxin Group, som ejer 99,22 % af Ningxia Eppen Biotech Co., Ltd., 100 % af Guangdong-provinsregeringen, som fokuser på udvikling af nye materialer . — For så vidt angår Fufeng Group, en anden valinproducent, hævder repræsentanter for den amerikanske kongres, at gruppen har tætte forbindelser til CCCP . I forbindelse med undersøgelsen vedrørende mononatriumglutamat fandt Kommissionen, at Fufeng ikke blot havde støtte fra CCP-medlemmer og lokale offentlige myndigheder, men at sidstnævnte koordinerede spørgsmål af interesse for virksomheden . — Klageren anførte endvidere, at EU-erhvervsgrenen i den fornyede undersøgelse af oxalsyre dokumenterede betydelige fordrejninger vedrørende grundlæggende mellemprodukter, der anvendes i produktionen af oxalsyre, såsom salpetersyre, svovlsyre, ilt og hydrogenperoxid . — Natriumgluconatundersøgelsen viste, at GOC var i stand til at påvirke priser og omkostninger i den kemiske sektor gennem personlige forbindelser mellem eksporterende producenter og CCP i fremstillingsvirksomheder, hos producenter af råmaterialer og i industrisammenslutninger. Endvidere bemærkede Kommissionen i oxalsyreundersøgelsen den statslige indflydelse i den kemiske sektor, som kom til udtryk i den 14. femårsplan for udvikling af råmaterialeindustrien og CCP's indflydelse på de to store industrisammenslutninger, China Biotech Fermentation Association (»CBFIA«) og China Chemical Environmental Protection Association (»CCEPA«). — Da de fleste valinproducenter sandsynligvis er medlemmer af China Food Additive and Ingredients Association (»CFFA«), og de eller deres leverandører er medlemmer af China Starch Industry Association (»CSIA«), skal de følge CCP's overordnede ledelse og tilrettelægge partiaktiviteter i deres virksomheder.

(54)

For det tredje forfølger GOC politiske tiltag eller foranstaltninger, der særbehandler til fordel for leverandører på hjemmemarkedet eller på anden måde påvirker de frie markedskræfter: — Kinas ressourceallokeringssystem prioriterer sektorer, som regeringen anser for strategiske eller politisk vigtige, frem for at være afhængige af markedskræfterne. Den kemiske industri, herunder valinproduktionen, anerkendes som vigtig, hvilket fremgår af talrige regeringsplaner og -direktiver på forskellige administrative niveauer. Valinproduktion er specifikt påvirket af politikker relateret til dyb forarbejdning af majs, som skitseret i den 14. femårsplan om fremme af moderniseringen af landbrug og landdistrikter og nøglepolitikker eller i korn- og olieforarbejdningens 13. femårsplan. Sidstnævnte plan har til formål at forvalte forskellige aspekter af majsforarbejdningssektoren (herunder delsektoren for valin), navnlig med hensyn til udvikling af værdikæden, forsyningsmønstre, valg af teknologi, produktionslokalisering eller politisk støtte, og den har bl.a. resulteret i overkapacitet og øget eksport. — Med hensyn til inputmaterialer konstaterede Kommissionen desuden i undersøgelserne vedrørende mononatriumglutamat og erythritol , at majssektoren i Kina er stærkt reguleret, idet regeringen opretholder betydelige lagre, der gør det muligt at manipulere markedspriserne gennem strategisk køb og salg. På trods af bestræbelserne på at imødegå uforholdsmæssigt store reserver siden 2016 er disse lagre fortsat med at fordreje priserne. Regeringen fører tilsyn med alle aspekter af majsværdikæden, herunder produktionsstøtte og forarbejdningsaktiviteter, som anført i direktiverne fra den nationale udviklings- og reformkommission (»NDRC«), der har til formål at opretholde fødevaresikkerheden og skabe balance mellem udbud og efterspørgsel. Desuden er investeringer i projekter til dyb forarbejdning af majs underlagt streng reguleringsmæssig forvaltning i henhold til statsrådets bekendtgørelse nr. 673 . — Statslige politikker i Kina påvirker i høj grad majssektoren på både nationalt plan og provinsniveau, som det fremgår af Heilongjiang-provinsens vejledende udtalelse af 2017 om udvikling af strukturen i industrien for dyb forarbejdning af majs . Dette dokument tilskynder til etablering af storstilede operationer og indeholder bestemmelser om statsstøtte til finansiering af støtteberettigede virksomheder, hvilket afspejler den igangværende statslige indblanding, der er i overensstemmelse med målene i den 14. femårsplan. — Kommissionen identificerede også betydelig statslig indgriben i ammoniaksektoren, som skitseret i Kinas 13. femårsplan for den petrokemiske og kemiske industri, der fastsætter årlige ammoniakproduktionsmål på over 1 mio. ton. Lokale politikker som dem i Hebei-provinsen støtter yderligere dette initiativ, navnlig gennem udvikling af store ammoniakanlæg og præferentiel prisfastsættelse for elektricitet i regioner som Chongqing og Zhejiang . En sådan statslig indgriben i hele valinværdikæden har potentiale til at fordreje markedspriserne. — I forbindelse med natriumgluconatundersøgelsen blev det konstateret, at industrien var omfattet af flere planer, direktiver og andre dokumenter med fokus på kemikalier, herunder fødevaretilsætningsstoffer, som blev udstedt på nationalt, regionalt og kommunalt plan, såsom den 14. femårsplan. De teknologiske mål i sidstnævnte blev yderligere defineret i femårsplanen for udvikling af råmaterialeindustrien. Da de producenter, der blev undersøgt i natriumgluconatsagen, opererer i samme sektor som producenterne af valin, gælder disse konklusioner også for valinproducenter i Kina. — Kina har i de senere år udvidet omfanget af varer og virksomheder, der kan drage fordel af momsfritagelser, fradrag, tilbagebetalinger og refusioner ved eksport. Dette medfører også et omkostningsincitament for kinesiske operatører på markedet for valin.

(55)

For det fjerde er den kemiske sektor ligesom i enhver anden sektor i den kinesiske økonomi genstand for de fordrejninger, der skyldes diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelig håndhævelse af kinesiske konkurs-, virksomheds- og ejendomsregler: — Under henvisning til rapporten og Kommissionens seneste undersøgelser i sektorer, hvor producenterne af valin også opererer, påpegede klageren, at valinproducenterne påvirkes af forvridninger som følge af diskriminerende anvendelse af love, hvilket forværres af problemer med et utilstrækkeligt insolvenssystem og tildeling af brugsrettigheder til jord.

(56)

For det femte er lønomkostningerne også fordrejede i den kemiske sektor: — Med henvisning til rapporten anførte klageren begrænsninger i den kollektive organisering, manglen på ratificerede konventioner fra Den Internationale Arbejdsorganisation om arbejdstagerrettigheder, tilstedeværelsen af statskontrollerede fagforeninger og husstandsregistreringssystemet. — Undersøgelserne af natriumgluconat og oxalsyre konkluderede, at natriumgluconatsektoren både direkte og indirekte var påvirket af fordrejninger af lønomkostninger .

(57)

For det sjette har valinproducenter adgang til finansiering fra institutioner, der gennemfører offentlige politiske målsætninger eller på anden måde ikke handler uafhængigt af staten: — Rapporten viste, at de statsejede bankers adgang til finansiering, gældende regler og obligationer samt kreditvurderinger i Kina ofte fordrejes. Disse forstyrrelser skyldes virksomhedens strategiske betydning for regeringen, implicitte garantier og den sekundære rolle, som kreditværdighedsvurderinger spiller i forhold til de bredere forpligtelser. — Låneomkostningerne er desuden blevet holdt kunstigt lave for at stimulere væksten i investeringerne, hvilket har ført til overdreven brug af kapitalinvesteringer med stadig lavere investeringsafkast. — Desuden har regeringen videreført gæld, oprettet »zombie«-virksomheder og overført ejerskab af gæld gennem fusioner samt konvertering af gæld til egenkapital uden at tage fat på de underliggende gældsproblemer. — Oxalsyreundersøgelsen bekræftede, at privat kommerciel bankvirksomhed skal overvåges af CCP og overholde nationale politikker , og andre nylige undersøgelser fra Kommissionen — om natriumgluconat og erythritol — har ikke afsløret dokumentation for, at de respektive sektorer ikke blev påvirket af statslig indgriben i det finansielle system, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led.

(58)

Der henvises også til, at Kommissionen konsekvent har fastslået, at fordrejninger er karakteristiske for den kinesiske økonomi. Da der for at producere valin er behov for en række inputmaterialer, er de priser, som producenterne af valin betaler for inputmaterialer i Kina (og som registreres som deres omkostninger), desuden udsat for disse systemiske fordrejninger. Leverandører af inputmaterialer anvender f.eks. arbejdskraft, som er genstand for fordrejningerne, låner penge, der er genstand for fordrejningerne i den finansielle sektor eller i forbindelse med kapitalallokering, og de er underlagt det planlægningssystem, der gælder for alle forvaltningsniveauer og sektorer.

(59)

Som konklusion hævdede klageren, at der forekommer væsentlige fordrejninger i valinsektoren, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, og at det derfor ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet til at fastsætte den normale værdi i denne undersøgelse.

(60)

Kommissionen undersøgte, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina, eftersom der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b).

(61)

Dette gjorde Kommissionen på grundlag af de foreliggende oplysninger i sagsakterne. Beviserne i sagsakterne omfattede beviserne i rapporten, som er baseret på offentligt tilgængelige kilder. Kommissionen supplerede endvidere denne dokumentation med sin egen undersøgelse af de forskellige kriterier, der er relevante for at kunne bekræfte forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina. Den pågældende analyse omfattede undersøgelsen af de væsentlige statslige indgreb i Kinas økonomi i almindelighed, men også den specifikke markedssituation i den relevante sektor, herunder den pågældende vare.

(62)

Det kinesiske økonomiske system er baseret på begrebet en »socialistisk markedsøkonomi«. Dette koncept er nedfældet i den kinesiske forfatning og er afgørende for Kinas økonomiske styring. Det centrale princip er det socialistiske offentlige ejerskab af produktionsmidlerne, dvs. at ejendomsretten tilhører hele befolkningen, og at arbejderne har et kollektivt ejerskab .

(63)

Den statsejede økonomi er ifølge rapporten den nationale økonomis førende kraft, og staten har mandat til at sikre sin konsolidering og vækst . Den generelle struktur i den kinesiske økonomi giver derfor ikke blot mulighed for en væsentlig statslig indgriben i økonomien, men sådanne indgreb er udtrykkeligt bemyndiget. Princippet om, at offentligt ejerskab har forrang over det private, gennemsyrer hele retssystemet og fremhæves som et generelt princip i alle centrale retsakter.

(64)

Den kinesiske formueret er et godt eksempel: Den henviser til socialismens indledende fase og pålægger staten at opretholde det grundlæggende økonomiske system, hvor offentligt ejerskab spiller en dominerende rolle. Andre former for ejerskab tolereres, og loven tillader disse at udvikle sig side om side med statsligt ejerskab .

(65)

I henhold til kinesisk lovgivning udvikles den socialistiske markedsøkonomi desuden under ledelse af CCP. Strukturerne i den kinesiske stat og i CCP er indbyrdes forbundne på alle niveauer (juridiske, institutionelle og personlige) og danner en overbygning, hvor CCP's og statens roller ikke kan skelnes fra hinanden.

(66)

Efter en ændring af den kinesiske forfatning i marts 2018 fik CCP en endnu mere fremtrædende rolle, idet den blev genbekræftet i teksten til forfatningens artikel 1.

(67)

Efter det eksisterende første punktum i bestemmelsen: »[d]et socialistiske system er Folkerepublikken Kinas grundlæggende system«, blev der indsat et nyt andet punktum med følgende ordlyd: »det, der kendetegner socialisme med kinesiske karakteristika, er Kinas Kommunistiske Partis lederskab« . Dette illustrerer den uanfægtede og stigende kontrol, som CCP udøver over Kinas økonomiske system.

(68)

Dette lederskab og denne kontrol er uløseligt forbundet med det kinesiske system og rækker langt videre end det, der normalt gør sig gældende i andre lande, hvor regeringer udøver generel makroøkonomisk kontrol inden for grænserne af de frie markedskræfter.

(69)

Den kinesiske stat fører en interventionistisk økonomisk politik og forfølger mål, der er sammenfaldende med CCP's politiske dagsorden i stedet for at afspejle de fremherskende økonomiske forhold på et frit marked . De kinesiske myndigheder har mange forskellige interventionistiske økonomiske værktøjer, herunder systemet med industriplanlægning, det finansielle system og de lovgivningsmæssige rammer.

(70)

For det første styres den kinesiske økonomis retning af et komplekst system med industriplanlægning, for så vidt angår den overordnede administrative kontrol, hvilket påvirker alle økonomiske aktiviteter i landet. Disse planer omfatter tilsammen et vidtgående og komplekst netværk af sektorer og tværgående politikker og findes på alle forvaltningsniveauer.

(71)

Planer på provinsniveau er detaljerede, mens nationale planer normalt har noget bredere mål. I planerne præciseres også de midler, der skal støtte de relevante industrier/sektorer samt de tidsrammer, inden for hvilke målsætningerne skal nås. Visse planer indeholder stadig eksplicitte produktionsmål.

(72)

I henhold til planerne udpeges individuelle industrisektorer og/eller -projekter som (positive eller negative) prioriteter i overensstemmelse med regeringens prioriteter, og de tildeles specifikke udviklingsmål (industriel opgradering, international ekspansion osv.).

(73)

Erhvervsdrivende, både private og statsejede, skal foretage en virkningsfuld tilpasning af deres forretningsaktiviteter til de faktiske forhold, der følger af planlægningssystemet. Dette skyldes ikke kun planernes bindende karakter, men også, at de relevante kinesiske myndigheder på alle forvaltningsniveauer overholder planerne og anvender deres beføjelser i overensstemmelse hermed, hvilket tvinger de erhvervsdrivende til at overholde de prioriteter, der er nedfældet i planerne .

(74)

For det andet er Kinas finansielle system domineret af de statsejede forretningsbanker og politisk styrede banker, hvad angår tildelingen af finansielle ressourcer. Når disse banker udformer og gennemfører deres udlånspolitik, skal de tilpasse sig regeringens industripolitiske målsætninger i stedet for primært at vurdere de økonomiske fordele ved et bestemt projekt .

(75)

Det samme gælder for de øvrige dele af det kinesiske finansielle system, som f.eks. aktiemarkeder, obligationsmarkeder, private egenkapitalmarkeder osv. Desuden er disse dele af den finansielle sektor institutionelt og operationelt udformet på en måde, der ikke er gearet til at sikre den mest effektive drift af finansmarkederne, men til at sikre kontrol og tillade, at staten og CCP griber ind .

(76)

For det tredje antager statens indgreb i økonomien forskellige former, for så vidt angår de lovgivningsmæssige rammer. For eksempel anvendes reglerne om offentlige udbud regelmæssigt til at forfølge andre politiske mål end økonomisk effektivitet, hvilket underminerer de markedsbaserede principper på området. Det fastsættes specifikt i den gældende lovgivning, at offentlige udbud skal gennemføres for at gøre det lettere at nå de mål, der er opstillet i henhold til statens politikker. Disse mål er imidlertid ikke defineret nærmere, hvilket giver de beslutningstagende organer en bred skønsmargen .

(77)

På investeringsområdet bevarer GOC ligeledes betydelig kontrol over og indflydelse på destinationen for og omfanget af både statslige og private investeringer. Screening af investeringer samt forskellige incitamenter, restriktioner og forbud i forbindelse med investeringer anvendes af myndighederne som et vigtigt redskab til at støtte industripolitiske mål, som f.eks. opretholdelse af den statslige kontrol med nøglesektorer eller styrkelse af indenlandsk industri .

(78)

Alt i alt er den kinesiske økonomiske model baseret på visse grundlæggende aksiomer, som giver mulighed for og tilskynder til mange statslige indgreb. Sådanne betydelige statslige indgreb er i strid med markedskræfternes frie spil og resulterer i, at den effektive tildeling af ressourcer i overensstemmelse med markedsprincipperne fordrejes .

(79)

I Kina udgør virksomheder, der opererer under statens ejerskab, kontrol og/eller politiske tilsyn eller politiske vejledning, en væsentlig del af økonomien.

(80)

Sektoren for den pågældende vare betjenes hovedsagelig af private virksomheder såsom Meihua-gruppen , Fufeng-gruppen eller Huaheng-gruppen , hvor sidstnævnte har en statsejet minoritetsaktiepost. Nogle statsejede virksomheder er også aktive i sektoren, f.eks. Ningxia Eppen Biotechnology Co. Ltd. , som kontrolleres af Zhaoqing Starlake Bioscience Ltd , en statsejet virksomhed under Guangdong State-owned Asset Supervision and Administration Commission.

(81)

Eftersom CCP hævder lederskab over stort set alle aspekter af landets økonomi, er partiets indgreb i den operationelle beslutningstagning blevet normen, ikke kun i statsejede virksomheder, men også i private virksomheder . Statens indflydelse ved hjælp af CCP-strukturer i virksomhederne fører faktisk til, at de økonomiske aktører er under regeringens kontrol og politiske tilsyn, når man tager i betragtning, i hvor høj grad stats- og partistrukturerne er vokset sammen i Kina.

(82)

Desuden er valinsektoren underlagt flere regeringspolitikker, f.eks. de centrale politikker for 2022, som meddelt af finansministeriet og ministeriet for landbrug og landdistrikter: »[i]ntregreret udvikling af landbrugsindustrien. Koordinere udformningen og opførelsen af en række nationale moderne landbrugsindustriparker, fordelagtige og karakteristiske industriklynger og stærke landbrugsindustrikommuner. Med fokus på at sikre den nationale fødevaresikkerhed og en effektiv forsyning med vigtige landbrugsprodukter med fokus på ris, hvede og majs [...] at opbygge et moderne industrisystem i landdistrikterne baseret på stærke industribyer, industriparker som motor og industriklynger som rygraden, udformet som provinser, amter og bydistrikter og koordineret fremme af steder, linjer og områder med henblik på at forbedre kvaliteten og effektiviteten af den industrielle udvikling som helhed« . I den 14. femårsplan om fremme af moderniseringen af landbrug og landdistrikter fastsættes der tilsvarende følgende målsætninger: »[o]pbygning af et industribælte for national fødevaresikkerhed. På grundlag af produktion og forsyning af ris, hvede, majs, sojabønner osv. at koordinere udformningen af kapacitetsopbygning inden for produktion, forarbejdning, oplagring og cirkulation og opbygge industribælter for fødevaresikkerhed [...]« . Endvidere kræves det i den 14. femårsplan for udvikling af bioøkonomien også, at »der udvikles enzympræparater, mikrobielle præparater, fermenteret foder, foderaminosyrer og andet biologisk foder […]« .

(83)

Statslig kontrol og politisk tilsyn kan også konstateres hos de relevante industrisammenslutninger .

(84)

F.eks. skriver China Biotech Fermentation Industry Association (»CBFIA«) i artikel 3 i sammenslutningens vedtægter, at organisationen »accepterer faglig vejledning, tilsyn og ledelse fra de enheder, der er ansvarlige for registrering og forvaltning, fra enheder med ansvar for partiopbygning samt fra de relevante administrative afdelinger med ansvar for industristyring« . CBFIA's partiafdeling kræver, at sammenslutningen »undersøger og iværksætter specifikke aktiviteter for at fremme en omfattende og streng styring fra partiets side og styrke partiopbygningen [...] og fuldt ud anerkender, at en tilbundsgående fremme af partiets omfattende og strenge styring over nationale industrisammenslutninger og handelskamre er et politisk krav, der styrer industrisammenslutningernes og handelskamrenes bestræbelser på at følge og styrke partiets lederskab« .

(85)

Meihua Group og Fufeng Group er blandt CBFIA's medlemmer, og fungerer begge som næstformænd for foreningens bestyrelse .

(86)

Desuden forfølger CSIA målet om at »aktivt offentliggøre og gennemføre partiets og statens retningslinjer for udvikling af stivelsesindustrien og fuldføre de opgaver, der er betroet af de relevante regeringsafdelinger« . I henhold til artikel 3 i dens vedtægterne skal CSIA desuden »oprette en organisation under det kinesiske kommunistparti, udføre partiaktiviteter og tilvejebringe de nødvendige betingelser for partiorganisationens aktiviteter«, og »acceptere faglig vejledning, tilsyn og ledelse fra de enheder, der er ansvarlige for registrering og forvaltning, fra enheder med ansvar for partiopbygning samt fra de relevante administrative afdelinger med ansvar for industristyring« .

(87)

Meihua Group er blandt næstformændene for CSIA's bestyrelse .

(88)

Endvidere fastsætter loven om fremme af den private sektor, at »[p]rivate økonomiske organisationer og deres operatører skal støtte ledelsen af Kinas Kommunistiske Parti, tilslutte sig det socialistiske system med kinesiske karakteristika og aktivt deltage i opbygningen af en socialistisk moderne magt «.

(89)

Som følge heraf er selv privatejede producenter i sektoren for den pågældende vare afskåret fra at operere på markedsvilkår. Både statsejede og privatejede virksomheder i sektoren er rent faktisk underlagt politisk tilsyn og vejledning.

(90)

GOC er i stand til at påvirke priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomhederne. CCP-celler i både statsejede og private virksomheder udgør en vigtig kanal, hvorigennem staten kan gribe ind i virksomhedsbeslutninger.

(91)

Ifølge Kinas selskabsret skal der oprettes en CCP-organisation i enhver virksomhed (med mindst tre CCP-medlemmer som specificeret i CCP's forfatning ), og virksomheden skal skabe de nødvendige betingelser for partiorganisationens aktiviteter.

(92)

Dette krav synes ikke altid tidligere at være blevet fulgt eller håndhævet strengt. CCP har imidlertid, og i hvert fald siden 2016, styrket sine krav om at kontrollere forretningsmæssige beslutninger i virksomheder som et politisk princip , herunder ved at lægge pres på private virksomheder for at få dem til at sætte »patriotisme« i første række og til at følge partidisciplinen .

(93)

Allerede i 2018 blev det rapporteret, at der fandtes particeller i 73 % af de omkring 2,57 mio. privatejede virksomheder, og at CCP-organisationerne i stigende grad pressede på for at få det sidste ord i forretningsmæssige beslutninger i deres respektive virksomheder . Disse regler finder generel anvendelse i hele den kinesiske økonomi, i alle sektorer, herunder også på producenterne af den pågældende vare og leverandørerne af inputmaterialer hertil.

(94)

Den 15. september 2020 blev der endvidere offentliggjort et dokument med titlen »General Office of CCP Central Committee's Guidelines on stepping up the United Front work in the private sector for the new era« (»retningslinjerne«) , hvorved partikomitéers rolle i private virksomheder blev udvidet yderligere.

(95)

I retningslinjernes punkt II.4 hedder det: »[v]i må øge partiets overordnede kapacitet til at lede Den Forenede Fronts arbejde i den private sektor og effektivt optrappe arbejdet på dette område«, og i afsnit III.6 hedder det: »[v]i skal yderligere optrappe partiopbygningen i private virksomheder og sætte particeller i stand til effektivt at varetage deres rolle som fæstning og sætte partimedlemmer i stand til at varetage deres rolle som fortropper og pionerer«. Retningslinjerne lægger således vægt på den rolle, som CCP spiller i virksomheder og andre enheder i den private sektor, og på at styrke denne rolle .

(96)

Undersøgelsen bekræftede, at overlapninger mellem ledende stillinger og CCP-medlemskab/-partifunktioner også findes i valinsektoren.

(97)

For at give et eksempel fungerer en af direktørerne for Ningxia Eppen Biotechnology Co. Ltd. også som partisekretær for holdingselskabet Zhaoqing Starlake Bioscience Ltd .

(98)

Desuden blev fire ud af 11 medlemmer af Meihua Groups bestyrelse betegnet som CCP-medlemmer i 2023 .

(99)

Statens tilstedeværelse og indgreb på de finansielle markeder og i forsyningen af råmaterialer og inputmaterialer forstærker yderligere den fordrejende virkning på markedet . Således gør statens tilstedeværelse i virksomheder, i valinsektoren og andre sektorer (som f.eks. finans- og inputmaterialesektorer) det muligt for GOC at påvirke priser og omkostninger.

(100)

Den kinesiske økonomis udvikling afhænger i høj grad af et omfattende planlægningssystem, der opstiller prioriteter og fastsætter de mål, som de centrale og lokale myndigheder samt provinsmyndighederne skal fokusere på. Der findes relevante planer på alle forvaltningsniveauer, som dækker stort set alle økonomiske sektorer. De mål, der er fastsat i planlægningsinstrumenterne, er bindende, og myndighederne på hvert administrativt niveau overvåger gennemførelsen af planerne på de tilsvarende lavere forvaltningsniveauer.

(101)

Desuden har den kinesiske regering til hensigt at »støtte private økonomiske organisationer i at deltage i større nationale strategier og store projekter. Støtte private økonomiske organisationer i at investere og starte virksomheder i strategiske nye industrier, fremtidige industrier og andre områder, tilskynde til teknologisk omstilling og omstilling og opgradering af traditionelle industrier« .

(102)

Overordnet set resulterer planlægningssystemet i Kina i, at ressourcerne kanaliseres til sektorer, der er udpeget som strategiske eller på anden måde politisk vigtige af regeringen, i stedet for at blive allokeret i overensstemmelse med markedskræfterne .

(103)

De kinesiske myndigheder har vedtaget en række politikker, der er vejledende for, hvordan sektoren for den pågældende vare fungerer.

(104)

De centrale politikker for 2022 fra finansministeriet og ministeriet for landbrug og landdistrikter, der er nævnt ovenfor (se betragtning 82), indeholder også følgende bestemmelser, der påvirker sektorens funktionsmåde: »[s]taten vil fortsætte med at gennemføre politikker såsom subsidier til majs- og sojabønneproducenter, subsidier til ris og incitamenter til amter med stor kornproduktion med henblik på at konsolidere effektiviteten af strukturreformerne på udbudssiden i landbruget og sikre den nationale fødevaresikkerhed« eller »[b]elønninger til store frøproducerende amter. Udvide anvendelsesområdet for støtte til amter med stor produktion af frø fra ris, hvede og majs [...] og fremme omstillingen og opgraderingen af frøindustrien« .

(105)

Den 14. femårsplan om fremme af moderniseringen af landbrug og landdistrikter har til formål at »[f]orbedre støttepolitikker til kornproduktionen. Stabilisere subsidier til kornproducerende landbrugere, forbedre minimumsindkøbsprispolitikken for ris og hvede samt subsidiepolitikken for majs- og sojabønneproducenter. Forbedre erstatningsmekanismen for store kornproducerende områders interesser og forbedre det politiske støttesystem for store kornproducerende amter« . Det fremgår af den 14. femårsplan om udvikling af plantningssektoren på nationalt plan , at »[i] løbet af den 14. femårsplan vil vi undersøge mulig ekspansion, øge produktionskapaciteten, optimere strukturen, støtte forskelligartet udvikling samt forbedre forsyningssikkerhedskapaciteten« .

(106)

CSIA's 14. femårsplan viser endvidere de eksisterende statslige politikker i sektoren ved at forklare, at »[s]taten siden 2016 har tilpasset den midlertidige oplagringspolitik for majs i de tre nordøstlige provinser og Den Autonome Region Indre Mongoliet til en ny mekanisme for »markedsorienteret køb« plus »subsidier«, hvilket har forårsaget et kraftigt fald i majspriserne og kraftigt reduceret produktionsomkostningerne for majsstivelse. For at nedbringe lagerbeholdningerne af majs har Heilongjiang, Jilin, Liaoning, Indre Mongoliet og andre steder ydet forskellige grader af subsidier til virksomheder, der forarbejder majs, og som fortsat har øget produktionskapaciteten til majsforarbejdning og majsstivelse« .

(107)

Den 14. femårsplan for udvikling af bioøkonomien omhandler direkte sektoren for den pågældende vare ved at sigte mod at »styrke virksomhedernes hovedrolle i innovation. Give frit spil til den ledende og støttende rolle, som førende virksomheder på det biologiske område indtager, vejlede store virksomheder i at åbne og dele ressourcer, såsom teknologisk innovation, forsyningskædeydelser og finansielle tjenester, med forudgående og efterfølgende produktionsled i industrikæden samt fremme integration og innovation med små og mellemstore virksomheder. Fokusere på nøgleområder med stor og bred indflydelse såsom biomedicin, økologisk landbrug og bioproduktion samt opmuntre bioinnovative virksomheder til at fortsætte med at udvikle delsektorer, forfine deres udviklingsfordele og støtte dem i at blive individuelle fyrtårne med global konkurrencedygtighed« . Mere specifikt kræves det også i planen, at »der udvikles enzympræparater, mikrobielle præparater, fermenteret foder, foderaminosyre og andet biologisk foder […]«.

(108)

På provinsniveau vil de statslige myndigheder ligeledes i henhold til Hebeis 14. femårsplan for strategiske industrier og vækstindustrier udforme sektorens industrielle struktur på følgende måde: »Ihærdigt udvikle industrien for biologisk gæring, biobaserede produkter og specifikke biologiske produkter samt fremme den integrerede anvendelse af bioteknologi på området for medicin, kemisk industri, materialer, dyb forarbejdning af fødevarer samt ny energi. Konsolidere og forbedre fordelene ved aminosyrer, stivelsessukker, enzympræparater, vitaminer og andre produkter samt udvikle nye biologiske materialer såsom biofibre og biobaserede kemikalier« .

(109)

Desuden vedtog Shandong i 2024 en vigtig politik til fremme, opgradering og udvikling af majsindustrien og ydede vigtig skattemæssig støtte til forskning og udvikling.

(110)

Jilin vedtog ligeledes specifikke præferencepolitikker til fordel for industrien for den pågældende vare. Ifølge en rapport, der er offentliggjort på Jilins websted, »udarbejder og tilpasser Jilin Provincial Taxation Bureau [...] listen over politiske fordele samt listen over emner, der kræver hurtig reaktion. Virksomhederne har behov, skattekontoret reagerer. På vejen mod opgradering af industrien er der tilstrækkelige politiske værktøjer til rådighed «. Dette bekræftes af en repræsentant for Meihua-gruppen: »[i] 2017 etablerede virksomheden sig i Jilin Baicheng Industrial Park som den første virksomhed i Baicheng med en samlet investering på 10 mia. RMB. Efter flere års gradvis udvikling og vækst med stærk opbakning fra præferentielle skattepolitikker er [...] varernes markedskonkurrenceevne blevet effektivt forbedret. Alene i første halvdel af 2023 har vores virksomhed nydt godt af en eksportafgiftsrabat på 139 mio. RMB, hvilket har sparet os for bekymringer i produktionsprocessen, og vi kan mere roligt håndtere risici og udfordringer på det internationale marked og udvide omfanget af eksporten yderligere« . Formanden for Meihua Group erklærede også, at »Jilin Meihua har modtaget stærk støtte og hjælp fra ledere på alle niveauer i provinsen og i kommunen, hvilket har hjulpet Meihua med at udvikle sig hurtigt «, hvilket tyder på, at præferentielle politikker ikke var begrænset til skattepolitikker. I 2023 undertegnede Meihua Group en yderligere aftale med Jilin Baicheng Municipality Government .

(111)

Desuden erklærer Meihua Group i sin årsrapport for 2024, at de har modtaget statsstøtte på over 35 mio. RMB gennem bidrag fra forskellige industrispecifikke udviklingsvejledningsfonde .

(112)

Lignende støtteforanstaltninger er også tilgængelige i Heilongjiang, som nævnt af næstformanden for Ningxia Eppen Biotechnology Co., Ltd., der understreger, at »det fremragende erhvervsklima i lokalområdet, Heilongjiang-provinsens beslutsomhed med hensyn til energisk at udvikle hovedkvartersøkonomien samt de generøse skattepolitikker i etniske minoritetsområder er de vigtigste grunde til, at virksomheder tiltrækkes hertil« .

(113)

Gennem disse og andre midler styrer og kontrollerer GOC derfor praktisk talt alle aspekter af sektorens udvikling og drift samt inputmaterialer i forudgående produktionsled.

(114)

Kort sagt har GOC indført foranstaltninger for at tilskynde aktørerne til at opfylde de offentlige politiske målsætninger vedrørende sektoren. Sådanne foranstaltninger hindrer markedskræfterne i at fungere frit.

(115)

Ifølge oplysningerne i sagsakterne kan det kinesiske konkurssystem ikke i tilstrækkelig grad opfylde sine egne hovedmål, som f.eks. retfærdig afvikling af fordringer og gæld og beskyttelse af kreditorers og debitorers lovlige rettigheder og interesser. Dette skyldes tilsyneladende, at mens den kinesiske konkurslov formelt hviler på principper, der ligner dem, som anvendes i tilsvarende lovgivning i andre lande end Kina, er det kinesiske system kendetegnet ved en systematisk manglende håndhævelse.

(116)

Antallet af konkurser er notorisk lavt i forhold til størrelsen af landets økonomi, ikke mindst fordi insolvensbehandlingen lider under en række mangler, der reelt fungerer som en hindring for indgivelse af konkursbegæringer. Staten spiller desuden fortsat en stærk og aktiv rolle i insolvensbehandlinger og har ofte direkte indflydelse på sagens udfald .

(117)

Desuden er manglerne ved systemet for ejendomsret særligt tydelige i forbindelse med ejendomsretten til jord og brugsrettighederne til jord i Kina . Al jord ejes af staten (kollektivt ejet landjord og statsejede byområder), og tildelingen heraf afhænger fortsat udelukkende af staten. Der findes lovbestemmelser, der har til formål at tildele brugsrettigheder til jord på en gennemsigtig måde og til markedspriser, f.eks. ved at indføre udbudsprocedurer. Disse bestemmelser overholdes imidlertid ofte ikke, idet visse købere får deres jordarealer gratis eller til priser under markedsværdien . Myndighederne forfølger desuden ofte specifikke politiske mål, herunder gennemførelsen af de økonomiske planer, når de tildeler jordarealer .

(118)

Producenter af den pågældende vare er som andre sektorer i den kinesiske økonomi omfattet af de almindelige regler i den kinesiske konkurs-, selskabs- og formueret. Dette medfører, at disse virksomheder også er underlagt fordrejninger ovenfra som følge af den diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelige håndhævelse af konkurs- og formueretten. På grundlag af de foreliggende beviser synes disse betragtninger at gælde fuldt ud i den kemiske sektor, og derfor også valinsektoren. Den nuværende undersøgelse har ikke bragt noget for dagen, der kan rejse tvivl om disse konklusioner.

(119)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der var tale om diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelig håndhævelse af konkurs- og formuelove i sektoren for den pågældende vare.

(120)

Et system med markedsbaserede lønninger kan ikke fuldt ud udvikles i Kina, eftersom arbejdstagere og arbejdsgivere hindres i at udøve deres ret til kollektiv organisering. Kina har ikke ratificeret en række af Den Internationale Arbejdsorganisations væsentlige konventioner, navnlig konventionerne om foreningsfrihed og retten til kollektive forhandlinger .

(121)

I henhold til national lovgivning er kun én enkelt fagforening aktiv. Denne fagforening er imidlertid ikke uafhængig af de statslige myndigheder, og dens engagement i kollektive overenskomstforhandlinger og beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder er fortsat på et rudimentært niveau . Desuden er den kinesiske arbejdsstyrkes mobilitet begrænset af husstandsregistreringssystemet, som begrænser adgangen til hele spektret af social sikring og andre ydelser til lokale beboere i et givet administrativt område.

(122)

Dette resulterer typisk i, at arbejdstagere, som ikke er i besiddelse af den lokale bopælsregistrering, befinder sig i en sårbar beskæftigelsessituation og har en lavere indkomst end indehavere af bopælsregistreringen . Disse resultater fører til en fordrejning af lønomkostningerne i Kina.

(123)

Der blev ikke fremlagt dokumentation for, at valinsektoren ikke ville være omfattet af det beskrevne kinesiske arbejdsretlige system. Sektoren påvirkes således af fordrejningerne af lønomkostningerne både direkte (ved fremstilling af den pågældende vare eller de vigtigste råmaterialer til fremstillingen heraf) og indirekte (ved adgang til kapital eller inputmaterialer fra virksomheder, der er omfattet af det samme arbejdsretlige system i Kina).

(124)

Adgangen til kapital for virksomhedsaktører i Kina er underlagt forskellige fordrejninger.

(125)

For det første er det kinesiske finansielle system kendetegnet ved den stærke position, som statsejede banker har, når de ved tildeling af adgang til finansiering tager hensyn til andre kriterier end et projekts økonomiske levedygtighed. I lighed med de ikkefinansielle statsejede virksomheder er bankerne fortsat knyttet til staten, ikke kun gennem ejerskab, men også via personlige relationer (de øverste ledere i store statsejede finansielle institutioner udpeges i sidste instans af CCP) , og de gennemfører regelmæssigt offentlige politikker, der er udformet af GOC.

(126)

Herved overholder bankerne en udtrykkelig retlig forpligtelse til at drive deres virksomhed i overensstemmelse med den nationale økonomiske og sociale udviklings behov og efter vejledning fra statens industripolitikker . Selv om det anerkendes, at der kan være forskellige retlige bestemmelser, der henviser til behovet for at overholde almindelige regler for bankvirksomhed og tilsynsregler, f.eks. behovet for at undersøge låntagerens kreditværdighed, tyder den omfattende dokumentation, inklusive resultaterne af undersøgelser af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter, på, at disse bestemmelser kun spiller en sekundær rolle i anvendelsen af de forskellige retlige instrumenter.

(127)

For eksempel har GOC præciseret, at selv beslutninger i private forretningsbanker skal overvåges af CCP og være i overensstemmelse med de nationale politikker. Et af statens tre overordnede mål i forbindelse med bankstyring er nu at styrke partiets lederskab i bank- og forsikringssektoren, herunder i forbindelse med driftsmæssige og ledelsesmæssige spørgsmål . Desuden skal kriterierne for evaluering af forretningsbankernes resultater nu især tage hensyn til, hvordan enhederne »bidrager til de nationale udviklingsmål og realøkonomien«, og navnlig hvordan de »bidrager til strategiske industrier og vækstindustrier« .

(128)

Endvidere er vurderinger af obligationer og kreditvurderinger ofte fordrejet af en række forskellige årsager, herunder det forhold, at risikovurderingen er påvirket af virksomhedens strategiske betydning for GOC og af styrken af enhver implicit garanti stillet af regeringen . Dette forværres af yderligere gældende regler, som dirigerer finansiering i retning af de sektorer, der er udpeget af regeringen som værende tilskyndede eller på anden måde vigtige . Dette resulterer i en forudindtagethed ved udlån til fordel for statsejede virksomheder, store private virksomheder med gode forbindelser og virksomheder i nøgleindustrisektorer, hvilket indebærer, at tilgængeligheden af og omkostningerne ved kapital ikke er ens for alle aktører på markedet.

(129)

For det andet er låneomkostningerne blevet holdt kunstigt lave for at stimulere væksten i investeringerne. Det har ført til den overdrevne brug af kapitalinvesteringer med stadig lavere investeringsafkast. Dette illustreres ved væksten i virksomhedernes gearing i den statslige sektor på trods af et kraftigt fald i rentabiliteten, hvilket tyder på, at mekanismerne i banksystemet ikke følger normale forretningsmæssige reaktioner.

(130)

For det tredje er prissignaler stadig ikke drevet af de frie markedskræfter, men påvirkes af statsligt indførte fordrejninger, selv om der blev opnået en nominel renteliberalisering i oktober 2015. Andelen af udlån til eller under referencerenten udgjorde stadig mindst en tredjedel af alle udlån ved udgangen af 2018 . Officielle medier i Kina har for nylig meddelt, at CCP har opfordret til indførelse af »retningslinjer for at bringe renten på lånemarkedet ned« . De kunstigt lave rentesatser medfører underprissætning og dermed den overdrevne anvendelse af kapital.

(131)

Den generelle kreditvækst i Kina er tegn på en forværring af effektiviteten af kapitalallokeringen, uden at der er tegn på en kreditstramning, som man ville forvente på et marked uden fordrejninger. Som følge heraf er antallet af misligholdte lån steget kraftigt, og GOC har flere gange valgt enten at undgå misligholdelse, hvorved der opstår såkaldte »zombie-virksomheder«, eller at overdrage ejerskabet til gælden (f.eks. via fusioner eller konvertering af gæld til egenkapital) uden nødvendigvis at fjerne det samlede gældsproblem eller tage fat på de grundlæggende årsager hertil.

(132)

På trods af de skridt, der er taget for at liberalisere markedet, er erhvervskreditsystemet i Kina i bund og grund påvirket af væsentlige fordrejninger som følge af statens fortsat omfattende rolle på kapitalmarkederne. Derfor medfører de betydelige statslige indgreb i det finansielle system, at markedsvilkårene påvirkes i alvorlig grad på alle niveauer.

(133)

Derudover blev der i forbindelse med den nuværende undersøgelse ikke fremlagt dokumentation for, at sektoren for den pågældende vare ikke er berørt af statslig indgriben i det finansielle system, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led. Derfor medfører de betydelige statslige indgreb i det finansielle system, at markedsvilkårene påvirkes i alvorlig grad på alle niveauer.

(134)

Kommissionen bemærkede, at de fordrejninger, der er beskrevet i rapporten, er karakteristiske for den kinesiske økonomi. Det fremgår af de foreliggende beviser, at de kendsgerninger og karakteristika ved det kinesiske system, som er beskrevet ovenfor samt i del I i rapporten, finder anvendelse i hele landet og på tværs af økonomiens sektorer. Det samme gælder for beskrivelsen af de produktionsfaktorer, som er anført ovenfor og i del II i rapporten.

(135)

Endelig minder Kommissionen om, at der er brug for en række inputmaterialer for at producere den pågældende vare. Når producenter af den pågældende vare køber/indgår aftale om disse inputmaterialer, er de priser, de betaler (og som registreres som deres omkostninger), tydeligvis påvirket af de samme systemiske fordrejninger, der er nævnt ovenfor. Leverandører af inputmaterialer anvender f.eks. arbejdskraft, som er genstand for fordrejningerne. De kan låne penge, der er genstand for fordrejningerne i den finansielle sektor eller i forbindelse med kapitalallokering. De er desuden underlagt det planlægningssystem, der gælder for alle forvaltningsniveauer og sektorer. Disse fordrejninger er nærmere beskrevet ovenfor, navnlig i betragtning 62-133. Kommissionen påpegede, at den lovgivningsmæssige struktur, der ligger til grund for disse fordrejninger, finder anvendelse generelt, idet valinproducenterne er underlagt disse regler som alle andre økonomiske aktører i Kina. Fordrejningerne har derfor en direkte indvirkning på omkostningsstrukturen for den pågældende vare.

(136)

Som følge heraf er det ikke kun salgspriserne på hjemmemarkedet for den pågældende vare, som det ikke er hensigtsmæssigt at anvende, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), men alle omkostningerne ved inputmaterialer (herunder råmaterialer, energi, jord, finansiering, arbejdskraft osv.) er også påvirket, da deres prisdannelse har været udsat for en betydelig statslig indgriben som beskrevet i del I og II i rapporten.

(137)

De statslige indgreb, der er beskrevet i forbindelse med kapitalallokering, indrømmelse af jord, arbejdskraft, energi og råmaterialer, finder sted i hele Kina. Det betyder f.eks., at inputmaterialer, der i sig selv er produceret i Kina ved at kombinere en række produktionsfaktorer, er udsat for væsentlige fordrejninger. Det samme gælder for inputmaterialer til inputmaterialer osv.

(138)

Kort sagt viste den tilgængelige dokumentation, at priserne eller omkostningerne for så vidt angår den pågældende vare, herunder omkostningerne ved råmaterialer, energi og arbejdskraft, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er blevet påvirket af væsentlig statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), hvilket fremgår af den faktiske eller mulige påvirkning fra et eller flere af de der anførte relevante forhold. På dette grundlag og som følge af manglende samarbejde fra GOC's side konkluderede Kommissionen, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet til at fastsætte den normale værdi i dette tilfælde.

(139)

Kommissionen beregnede derfor den normale værdi udelukkende på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der var et resultat af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, dvs. som i dette tilfælde var baseret på de tilsvarende produktions- og salgsomkostninger i et egnet repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), som beskrevet i det følgende afsnit.

(140)

Valget af det repræsentative land var baseret på følgende kriterier, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a: — Et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas. Til dette formål anvendte Kommissionen lande med en bruttonationalindkomst pr. indbygger svarende til Kinas på grundlag af oplysninger fra Verdensbankens database . — Produktion af den undersøgte vare i nævnte land — Forekomsten af relevante umiddelbart tilgængelige data i det repræsentative land — Hvis der er mere end ét muligt repræsentativt land, gives der, når det er relevant, fortrinsret til det land, der har et passende niveau af social beskyttelse og miljømæssig beskyttelse.

(141)

Som forklaret i betragtning 38-39 har Kommissionen udstedt to notater til sagsakterne om kilderne til fastsættelse af den normale værdi: »Første notat« og »andet notat«. I disse notater beskrives de kendsgerninger og beviser, der ligger til grund for de relevante kriterier, og de bemærkninger, som parterne havde indsendt om disse elementer og om de relevante kilder, gennemgås. I det andet notat underrettede Kommissionen de interesserede parter om, at den havde til hensigt at betragte Malaysia som egnet repræsentativt land i denne sag, hvis det blev bekræftet, at der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(142)

I det første notat forklarede Kommissionen, at den undersøgte vare tilsyneladende kun blev produceret i Brasilien og Indonesien blandt lande med et udviklingsniveau svarende til Kinas i overensstemmelse med kriterierne nævnt i betragtning 140.

(143)

I betragtning af den andel af kinesisk import til Indonesien, der påvirker produktionsfaktorerne for valin og manglen på umiddelbart tilgængelige oplysninger for valinproducenter i Brasilien og Indonesien (som beskrevet i betragtning 154-156), identificerede Kommissionen andre potentielle repræsentative lande på grundlag af en vare i samme generelle kategori og/eller sektor som den undersøgte vare med (hovedsagelig) de samme produktionsfaktorer som valin.

(144)

Valin, der er en aminosyre, produceres ved fermentering af et kulhydrat, der stammer fra landbrugsråvarer såsom sukkerroer eller majs, ved samspil mellem bakteriestammer. Kommissionen besluttede derfor at undersøge andre kemiske processer, der kræver naturlig fermentering af en kulhydratkilde, og overvejede muligheden for at anvende citronsyre. Citronsyre er et produkt i samme generelle kategori og underkategori som den undersøgte vare (kemikalier, navnlig organiske syrer fremstillet ved fermentering). Ligesom valin er citronsyre et organisk kemisk produkt, der fremstilles ved fermentering af kulhydrater fra landbrugsprodukter. Citronsyre og valin fremstilles ved en gæringsproces med regulerede trin efterfulgt af en krystallisationsfase og tørring af krystallerne. Både valin og citronsyre kan sælges enten i tørstofform som valinsulfat for førstnævnte) eller i vandige opløsninger, og begge produkter anvendes normalt i lægemiddel- og fødevareindustrien. Kommissionen fandt, at citronsyre, der er en væsentlig svag organisk syre med udbredt anvendelse i lægemiddel- og fødevareindustrien, var et egnet produkt i samme underkategori, da de har samme centrale inputråmaterialer og relevante hjælpematerialer til fælles og meget ens produktionsprocesser . Kommissionen konkluderede, at citronsyre var en egnet vare i samme underkategori (organiske syrer fremstillet ved fermentering) som den undersøgte vare.

(145)

Kommissionen anførte derfor, at den ville anvende produktionen af citronsyre, som er en vare, der ligner valin, til fastsættelsen af et passende repræsentativt land med henblik på anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(146)

I det første notat identificerede Kommissionen således følgende lande med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas og med produktion af citronsyre: Brasilien, Colombia, Thailand og Tyrkiet.

(147)

Efter det første notat anførte Huaheng, at Kommissionen også burde undersøge produktionen af citronsyre i Indonesien og Malaysia, som havde et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas.

(148)

I det andet notat undersøgte Kommissionen derfor også produktionen af citronsyre i Indonesien og Malaysia.

(149)

Efter det første notat anførte Huaheng endvidere, at Kommissionen burde undersøge, om mononatriumglutamat kan betragtes som en vare i samme generelle kategori/sektor som den undersøgte vare.

(150)

Da der på daværende tidspunkt ikke kunne identificeres et egnet repræsentativt land baseret på produktionen af citronsyre, undersøgte Kommissionen i det andet notat, om mononatriumglutamat burde betragtes som et produkt i samme generelle kategori som den undersøgte vare (kemikalier, navnlig organiske syrer fremstillet ved fermentering). På grundlag af resultaterne af en tidligere udløbsundersøgelse vedrørende mononatriumglutamat er dette, ligesom valin, et organisk kemisk produkt, der fremstilles ved fermentering af landbrugskulhydrater, navnlig majsstivelse, som er et af de vigtigste råmaterialer til fremstilling af valin. Desuden er ammoniak, ligesom valin, et andet råmateriale til produktion af mononatriumglutamat. Desuden indebærer produktionsprocessen, ligesom for valin, en fermenterings- og en krystalliseringsfase. Endelig anvendes mononatriumglutamat hovedsagelig som fødevaretilsætningsstof, men også til ikke-fødevareformål, ligesom valin. Kommissionen fandt, at mononatriumglutamat, som er et organisk kemisk produkt, der anvendes til både fødevare- og ikke-fødevareformål, var et produkt i samme generelle kategori, da valin og mononatriumglutamat har de samme centrale inputråmaterialer (landbrugskulhydrater, navnlig afledt af majsstivelse), andre produktionsfaktorer, anvendelser og har lignende produktionsprocesser. Kommissionen konkluderede, at mononatriumglutamat, ligesom citronsyre, også var et produkt i samme generelle kategori (organiske syrer fremstillet ved fermentering) som den undersøgte vare.

(151)

Kommissionen anførte derfor, at den ville anvende produktionen af mononatriumglutamat, som er en vare, der ligner valin, til fastsættelse af et passende repræsentativt land med henblik på anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(152)

I det andet notat fandt Kommissionen derfor, at følgende lande med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas producerer mononatriumglutamat: Thailand, Malaysia og Indonesien.

(153)

I det første notat anførte Kommissionen, at for de lande, der er udpeget som lande, hvor den undersøgte vare produceres, nemlig Brasilien og Indonesien, skal tilgængeligheden af de nødvendige data efterprøves yderligere, navnlig for så vidt angår de umiddelbart tilgængelige finansielle data fra producenter af den undersøgte vare.

(154)

Med hensyn til Brasilien havde den virksomhed, der i det første notat blev identificeret som producent af valin, ingen umiddelbart tilgængelige finansielle data og var derfor ikke en egnet kandidat til fastsættelse af SA&G-omkostninger og fortjeneste. Da Kommissionen ikke havde andre oplysninger i sagsakterne om andre virksomheder, der producerer valin i Brasilien med umiddelbart tilgængelige finansielle data, konkluderede den, at Brasilien ikke kunne betragtes som et egnet repræsentativt land på grundlag af produktionen af valin.

(155)

Med hensyn til Indonesien havde den virksomhed, der i det første notat blev identificeret som producent af valin, heller ikke umiddelbart tilgængelige finansielle data og var derfor ikke en egnet kandidat til fastsættelse af SA&G-omkostninger og fortjeneste.

(156)

Kommissionen analyserede også importen af de vigtigste produktionsfaktorer til Indonesien. Analysen af importdata viste, at importen til Indonesien af mindst fire af de vigtigste produktionsfaktorer i væsentlig grad blev påvirket af importen fra Kina. Desuden var der markedsrestriktioner for majs, den vigtigste produktionsfaktor for valin, og for kul, som også udgjorde en betydelig andel af produktionsomkostningerne for valin, hvilket ikke kunne udelukkes som potentielle kilder til fordrejninger. Indonesien kunne derfor ikke betragtes som et egnet repræsentativt land på grundlag af produktionen af valin.

(157)

I det første notat anførte Kommissionen, at for de lande, der er udpeget som lande, hvor den undersøgte vare produceres, nemlig Brasilien, Colombia, Thailand og Tyrkiet, skal tilgængeligheden af de nødvendige data efterprøves yderligere, navnlig for så vidt angår de umiddelbart tilgængelige finansielle data fra producenter af citronsyre.

(158)

Med hensyn til Brasilien var de umiddelbart tilgængelige finansielle data for den eneste virksomhed, der producerer citronsyre, fra 2020 og blev ikke anset for at være egnede for undersøgelsesperioden. Desuden forelå der nyere data for andre producenter i andre mulige repræsentative lande. Da Kommissionen ikke havde andre oplysninger i sagsakterne om andre virksomheder, der producerer citronsyre i Brasilien med umiddelbart tilgængelige finansielle data, konkluderede den, at Brasilien ikke var egnet til at blive betragtet som et passende repræsentativt land for denne undersøgelse på grundlag af dets produktion af citronsyre.

(159)

Hvad angår Colombia, havde den virksomhed, der i det første notat blev identificeret som producent af citronsyre, nemlig Sucroal, umiddelbart tilgængelige regnskaber for 2023. Derfor underrettede Kommissionen i det første notat de interesserede parter om, at den havde til hensigt at anvende virksomhedens finansielle resultater som referenceværdi, hvis der forelå nyere data, og hvis Colombia blev valgt som repræsentativt land.

(160)

Efter det første notat anførte Huaheng, at Colombia ikke var et egnet repræsentativt land på grund af den lave importmængde af majsstivelse, især sammenlignet med Indonesien (6 444 ton eller 2,5 % af den indonesiske import af majsstivelse), samt den meget begrænsede import af aktivt kul (592 ton) og kul (54 340 ton). Det anførtes også, at næsten al import af kul kom fra Venezuela, hvilket sandsynligvis ville forårsage fordrejninger.

(161)

I det andet notat anerkendte Kommissionen, at importen af majsstivelse til Colombia var lavere end til Indonesien, og at importen af aktivt kul og kul var lav. Den bemærkede imidlertid også, at antallet af produktionsfaktorer i Colombia, der var påvirket af en betydelig andel af importen fra Kina, var lavere end i andre lande, der producerer citronsyre, såsom Thailand, Indonesien og Malaysia. Desuden var andelen af importen fra Kina til Colombia for disse produktionsfaktorer lavere end i Thailand, Indonesien og Malaysia. Kommissionen bemærkede endvidere, at Huaheng ikke påviste, hvorfor importen af kul med oprindelse i Venezuela sandsynligvis ville fordreje kulpriserne i Colombia.

(162)

I det andet notat anerkendte Kommissionen imidlertid også, at selv om Sucroals finansielle oplysninger for 2024 var blevet tilgængelige, var den rapporterede fortjeneste ubetydelig (mindre end 0,5 %), og den blev derfor ikke anset for at udgøre et rimeligt grundlag. Af denne grund konkluderede Kommissionen i det andet notat, at Colombia ikke kunne betragtes som et passende repræsentativt land i denne sag.

(163)

Med hensyn til Thailand identificerede Kommissionen i det første notat tre virksomheder, der fremstillede citronsyre. Kommissionen fandt umiddelbart tilgængelige finansielle data for 2023 for alle tre virksomheder. I det første notat konkluderede Kommissionen, at hvis Thailand blev valgt som repræsentativt land, og hvis nyere finansielle data blev tilgængelige, ville Kommissionen have overvejet muligheden for at anvende dem som kilde til fastsættelse af referenceværdierne for SA&G-omkostninger og fortjeneste.

(164)

Kommissionen analyserede imidlertid også importen af de vigtigste produktionsfaktorer til Thailand. Analysen af importdata viste, at importen til Thailand af mindst fem af de vigtigste produktionsfaktorer for valin i væsentlig grad blev påvirket af importen fra Kina, og derfor kunne Thailand ikke betragtes som et egnet repræsentativt land.

(165)

Med hensyn til Tyrkiet var de umiddelbart tilgængelige finansielle data for den eneste virksomhed, der producerer citronsyre, ufuldstændige, og som følge heraf var Kommissionen, selv om den var i stand til at identificere fortjenesten, ikke i stand til at indhente tilstrækkelige finansielle data til at anvende dem som referenceværdi for SA&G-omkostningerne. Da Kommissionen ikke havde andre oplysninger i sagsakterne om andre virksomheder, der producerer citronsyre i Tyrkiet med umiddelbart tilgængelige finansielle data, konkluderede den derfor, at Tyrkiet ikke var egnet til at blive betragtet som et passende repræsentativt land i forbindelse med denne undersøgelse.

(166)

Efter det første notat foreslog Huaheng to producenter af citronsyre i Indonesien, på grundlag af hvilke Kommissionen kunne fastsætte en referenceværdi for SA&G-omkostninger og fortjeneste, men fremlagde kun finansielle oplysninger for én af dem (for 2023), nemlig PT. Indo Acidatama Tbk (herefter »Indo Acidatama«).

(167)

Derfor bemærkede Kommissionen i det andet notat, at Huaheng kun havde indsendt finansielle oplysninger for Indo Acidatama. Kommissionen var heller ikke i stand til at finde let tilgængelige finansielle oplysninger for den anden indonesiske citronsyreproducent.

(168)

Kommissionen analyserede også importen af de vigtigste produktionsfaktorer til Indonesien. Analysen af importdata viste, at importen til Indonesien af mindst fire af de vigtigste produktionsfaktorer i væsentlig grad blev påvirket af importen fra Kina. Desuden kunne markedsrestriktioner for majs, den vigtigste produktionsfaktor for valin, og for kul, som også udgjorde en betydelig andel af produktionsomkostningerne, ikke udelukkes som potentielle kilder til fordrejninger. Indonesien kunne derfor ikke betragtes som et egnet repræsentativt land på grundlag af produktionen af citronsyre.

(169)

Efter det første notat foreslog Huaheng to producenter af citronsyre i Malaysia, på grundlag af hvilke Kommissionen kunne fastsætte en referenceværdi for SA&G-omkostninger og fortjeneste, uden dog at fremlægge finansielle oplysninger for nogen af disse virksomheder.

(170)

I det andet notat anførte Kommissionen, at den kun var i stand til at finde de finansielle oplysninger for en af de foreslåede producenter for 2021, mens de finansielle oplysninger for 2023 for den anden citronsyreproducent, M.S. Asia Enterprise Sdn. Bhd. (»Asia Enterprise«) var ufuldstændige.

(171)

Kommissionen analyserede også importen af de vigtigste produktionsfaktorer til Malaysia. Analysen af importdata viste, at importen til Malaysia af tre produktionsfaktorer i væsentlig grad blev påvirket af importen fra Kina.

(172)

Under alle omstændigheder fandt Kommissionen, at Malaysia på det tidspunkt ikke kunne anses for at være et passende repræsentativt land på grundlag af dets produktion af citronsyre.

(173)

Efter Huahengs påstand, jf. betragtning 149, om at Kommissionen burde undersøge, om mononatriumglutamat burde betragtes som en vare i samme generelle kategori/sektor som den undersøgte vare, anførte Kommissionen i det andet notat, at for de lande, der er identificeret som lande, hvor mononatriumglutamat produceres, dvs. Thailand, Malaysia og Indonesien, skulle tilgængeligheden af data kontrolleres yderligere, navnlig med hensyn til de umiddelbart tilgængelige finansielle data fra producenter af den undersøgte vare.

(174)

Med hensyn til Thailand konkluderede Kommissionen imidlertid i det andet notat, at det ikke ville være hensigtsmæssigt at vælge Thailand som repræsentativt land i dette tilfælde hvad angår dets produktion af mononatriumglutamat, fordi dets andel af importen fra Kina var så høj (for mindst fem af de vigtigste produktionsfaktorer for valin), at andre lande, der producerer mononatriumglutamat, såsom Malaysia og Indonesien, med lavere andele af importen fra Kina for de vigtigste produktionsfaktorer, ville være mere passende. Kommissionen undersøgte derfor ikke yderligere tilgængeligheden af finansielle data for producenter af mononatriumglutamat i Thailand.

(175)

Med hensyn til Indonesien bemærkede Kommissionen i det andet notat, at Huaheng ikke havde foreslået nogen producent af mononatriumglutamat i Indonesien med umiddelbart tilgængelige finansielle oplysninger. Kommissionen fandt to producenter af mononatriumglutamat i Indonesien. For den ene af dem forelå der imidlertid ingen finansielle oplysninger, mens de seneste finansielle data for den anden, der var tilgængelige i Orbis-databasen , daterede sig tilbage til 2001.

(176)

Under alle omstændigheder bemærkede Kommissionen, at Indonesien havde en betydelig import fra Kina for fire produktionsfaktorer til valin. Antallet af produktionsfaktorer, for hvilke importen fra Kina udgjorde en betydelig andel, samt betydningen af disse andele, var lavere end i Thailand, men højere end i Malaysia. Kommissionen konkluderede derfor, at det ikke ville være hensigtsmæssigt at vælge Indonesien som repræsentativt land på grundlag af dets produktion af mononatriumglutamat i det foreliggende tilfælde på grund af manglen på ajourførte finansielle oplysninger og den høje andel af importen fra Kina (fra 45 % til 83 % af importen) for mindst fire af de vigtigste produktionsfaktorer. Desuden kunne markedsrestriktioner for majs, som er den vigtigste produktionsfaktor for valin, og for kul, som også udgør en betydelig andel af produktionsomkostningerne, ikke udelukkes som potentielle kilder til fordrejninger.

(177)

Med hensyn til Malaysia identificerede Kommissionen i det andet notat to producenter af MSG: Ajinoriki MSG (Malaysia) SDN. BHD. (herefter »Ajinoriki Malaysia«) og Ajinomoto Malaysia. De finansielle data for Ajinoriki Malaysia var umiddelbart tilgængelige, men daterede sig tilbage til 2022 og lå derfor for langt fra undersøgelsesperioden. For Ajinomoto Malaysia fandt Kommissionen umiddelbart tilgængelige regnskaber for regnskabsåret 2024 (2. kvartal 2023-1. kvartal 2024), som delvist overlappede med undersøgelsesperioden.

(178)

Kommissionen konstaterede, at Malaysia havde en betydelig import fra Kina af tre produktionsfaktorer til valin. Antallet af produktionsfaktorer, for hvilke importen fra Kina udgjorde en betydelig andel, samt betydningen af disse andele, var imidlertid lavere sammenlignet med Indonesien og Thailand, de to andre lande, der producerer mononatriumglutamat.

(179)

Ved analysen af de gennemsnitlige importpriser i Malaysia for de tre pågældende produktionsfaktorer fandt Kommissionen desuden, at gennemsnitsprisen på import fra resten af verden forblev mindst 18 % højere end prisen på import fra Kina og lande, der ikke er medlemmer af WTO, og som er opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 . Kommissionen konkluderede derfor, at importpriserne fra resten af verden til Malaysia for de tre produktionsfaktorer ikke fulgte importpriserne fra Kina. Desuden forblev importmængderne af sådanne produktionsfaktorer fra resten af verden repræsentative, idet der blev importeret mindst 1 417 ton af hver af dem i undersøgelsesperioden. Af disse grunde fandt Kommissionen, at importprisen til Malaysia for de tre pågældende produktionsfaktorer udgjorde en pålidelig referenceværdi.

(180)

Derfor konkluderede Kommissionen i det andet notat, at det ville have været hensigtsmæssigt at vælge Malaysia som repræsentativt land i det foreliggende tilfælde på grund af den mere begrænsede andel af importen fra Kina sammenlignet med Indonesien og Thailand, de andre lande, der producerer mononatriumglutamat.

(181)

I lyset af ovenstående betragtninger meddelte Kommissionen de interesserede parter via det andet notat, at den agtede at anvende Malaysia som et egnet repræsentativt land og virksomheden Ajinomoto Malaysia, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, med henblik på at indhente ikkefordrejede priser eller referenceværdier til beregningen af den normale værdi.

(182)

Interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger til det hensigtsmæssige i at anvende Malaysia som repræsentativt land og Ajinomoto Malaysia som producent i det repræsentative land.

(183)

Efter det andet notat modtog Kommissionen bemærkninger fra CJS, Huaheng og klageren.

(184)

Huaheng anførte, at Indonesien ville være det mest hensigtsmæssige repræsentative land, fordi det producerede valin og havde større import af majs, majsstivelse, ammoniakvæske, kul, kul med lavt svovlindhold og aktivt kul sammenlignet med Brasilien, det andet valinproducerende land. Huaheng anfægtede endvidere kvalificeringen af de produktionsfaktorer, der var påvirket af en betydelig andel af importen fra Kina til Indonesien, som en af »de vigtigste produktionsfaktorer«. Ifølge Huaheng udgjorde de andre omhandlede produktionsfaktorer, bortset fra aktivt kul, som udgjorde mere end 2 % af produktionsomkostningerne for valin, mindre end 2 % af produktionsomkostningerne og kunne ikke betegnes som nogle af »de vigtigste« produktionsfaktorer. Med hensyn til aktivt kul anførte Huaheng navnlig, at i) også i Malaysia har mere end 40 % af importen oprindelse i Kina, ii) importen til Indonesien fra andre lande er højere end for Malaysia, og iii) den gennemsnitlige importpris fra andre lande til Indonesien er i overensstemmelse med den gennemsnitlige importpris i Tyrkiet, for hvilken Kommissionen ikke identificerede problemer med fordrejning. Med hensyn til glucosemonohydrat og SOD-pulver anførte Huaheng, at alle de mulige repræsentative lande var påvirket af importen fra Kina. Med hensyn til phosphorsyre anførte Huaheng, at den gennemsnitlige importpris til Indonesien fra andre lande var i overensstemmelse med importprisen til Malaysia og højere end importprisen til Brasilien og Tyrkiet. Med hensyn til kaustisk soda anførte Huaheng, at den gennemsnitlige importpris til Indonesien fra andre lande var højere end i Malaysia, Colombia og Brasilien og i overensstemmelse med Tyrkiet, for hvilket Kommissionen ikke identificerede problemer med fordrejning. Huaheng anførte også, at markedsrestriktionerne for majs og kul i Indonesien ikke havde fordrejende virkninger, fordi i) den gennemsnitlige importpris på majs var identisk med Malaysias, ii) Indonesien importerede mere majs end Brasilien og omtrent samme mængde som Thailand, og iii) den gennemsnitlige importpris på kul var sammenlignelig med Malaysias og Brasiliens og højere end Thailands. Endelig fremlagde Huaheng ajourførte finansielle data for Indo Acidatama for 2024, producenten af citronsyre i Indonesien, for hvilken der blev fremlagt finansielle data for 2023 efter bemærkningerne til det første notat. Huaheng anførte således, at disse oplysninger var nyere end Ajinomoto Malaysias finansielle oplysninger.

(185)

Huahengs bemærkninger ændrede ikke ved det forhold, at der ikke var umiddelbart tilgængelige finansielle data for den producent af valin i Indonesien, der blev identificeret i det første notat. Derfor skulle Indonesiens egnethed som repræsentativt land vurderes i lyset af fremlæggelsen af ajourførte finansielle data for en citronsyreproducent i Indonesien og sammenlignes med andre mulige repræsentative lande, der producerer citronsyre.

(186)

Vedrørende kvalificeringen af visse produktionsfaktorer som »vigtigste«, bemærkede Kommissionen, at de alle blev betragtet individuelt i bilag I til det andet notat på grund af deres vægt i produktionsomkostningerne og ikke var medtaget under hjælpematerialer. For de faktorer, der blev betragtet individuelt, påvirkede importen fra Kina til Indonesien fire faktorer med en andel på mellem 45 % og 83 % af den samlede import af hver faktor . Omvendt påvirkede importen fra Kina til Malaysia tre faktorer med en andel på mellem 49 % og 81 % af den samlede import af hver faktor , og importen fra Kina til Colombia påvirkede tre faktorer med en reduceret andel på mellem 36 % og 65 % af den samlede import af hver faktor . Sådanne data understøtter det synspunkt, at importen til Indonesien i princippet er mere tilbøjelig til at være fordrejet end importen til Malaysia og Colombia, som er andre lande, der producerer citronsyre.

(187)

Desuden synes Huahengs analyse af priserne at være baseret på selektiv udvælgelse af de andre mulige repræsentative lande, som Indonesien sammenlignes med. Huaheng insisterede således på at sammenligne Indonesien med Brasilien og Tyrkiet, som på tidspunktet for det andet notat ikke blev anset for passende, i stedet for at sammenligne Indonesien med Malaysia og Colombia, som var de andre mulige egnede repræsentative lande, Kommissionen analyserede i det andet notat. Huahengs analyse viser desuden ikke nødvendigvis, at importpriserne til Indonesien ikke er fordrejede. For eksempel importerede Indonesien mindre majs end Malaysia og Colombia, når man sammenligner Indonesien med Malaysia og Colombia. Dette forhold kan skyldes det importforbud mod majs, der er identificeret i det første notat, hvilket strider mod Huahengs påstand om, at forbuddet ikke havde en fordrejende virkning på majs i Indonesien.

(188)

Derfor synes Indonesien, selv om der blev fremlagt ajourførte finansielle data for en citronsyreproducent, at være mere påvirket af den kinesiske fordrejede eksport end Malaysia og Colombia. Desuden er Indonesien det eneste land, for hvilket der blev konstateret relevante markedsrestriktioner. Disse fordrejninger påvirker pålideligheden af de finansielle data for citronsyreproducenten i Indonesien. Huahengs påstande i den henseende blev derfor afvist.

(189)

CJS anførte, at Ajinomoto Malaysia var ophørt med at producere mononatriumglutamat i Malaysia før undersøgelsesperioden på grundlag af oplysninger fra en meddelelse om indledning af undersøgelse og midlertidige foranstaltninger — EAPA Consolidated Case 7950 — udstedt af United States' Customs and Border Protection og Ajinomoto Malaysias årsrapport for 2024. Ajinomoto Malaysia udøvede derfor i øjeblikket kun virksomhed som forhandler og distributør, men ikke som producent af mononatriumglutamat. Som følge heraf kunne Kommissionen ifølge CJS ikke tage hensyn til Ajinomoto Malaysia med henblik på at identificere en referenceværdi for SA&G-omkostninger og fortjeneste. Hvis Kommissionen stadig tog hensyn til Ajinomoto Malaysia, anmodede CJS om at anvende en anden fordelingsnøgle til at skelne mellem kostpris for solgte varer (COGS) og SA&G-omkostninger i Ajinomoto Malaysias resultatopgørelse, mens Huaheng anmodede om at udelukke distributionsomkostninger fra Ajinomoto Malaysias SA&G-omkostninger. Desuden mindede CJS om, at importen til Malaysia var mere fordrejet end importen til Colombia baseret på andelen af kinesiske importvarer, og at Ajinomoto Malaysias data var mindre detaljerede end resultatopgørelsen for Sucroal, den producent af citronsyre, der er identificeret i Colombia. Huaheng anførte endvidere, at for de fleste af de vigtigste produktionsfaktorer var importmængderne til Malaysia lavere end til Indonesien. Hvis Kommissionen stadig anså Malaysia for at være et egnet repræsentativt land, anmodede CJS endelig om, at importen til Malaysia fra Det Forenede Kongerige blev udelukket fra beregningen af referenceværdi for eddikesyre på grund af den høje enhedspris.

(190)

Kommissionen fandt, at påstanden vedrørende Ajinomoto Malaysias indstilling af produktionen af MSG var begrundet, og var enig i, at Ajinomoto Malaysias finansielle data ikke kunne anvendes som kilde til referenceværdien for SA&G-omkostninger og fortjeneste. Kommissionen behøvede derfor ikke at analysere de resterende påstande vedrørende Ajinomoto Malaysia. Efter at have behandlet bemærkningerne til det andet notat fortsatte Kommissionen med at undersøge, om Malaysia stadig kunne betragtes som et passende repræsentativt land, jf. betragtning 199. De resterende påstande vedrørende Malaysia blev derfor behandlet i betragtning 201.

(191)

Huaheng anførte, at der i bilagene til det andet notat kun var blevet fremlagt data om import til Malaysia fra andre lande end Kina, og ikke også data om import fra Kina.

(192)

Kommissionen fandt denne påstand berettiget og offentliggjorde importen til Malaysia fra Kina i det ikkefortrolige dossier.

(193)

Huaheng anførte desuden, at Brasilien ikke var egnet som repræsentativt land, da det kun tegnede sig for en minimal andel (kun 2 %) af Indonesiens import af majsstivelse.

(194)

Kommissionen bemærkede, at den, som anført i betragtning 154 og 158, allerede havde konkluderet, at Brasilien ikke var et egnet repræsentativt land på grund af manglen på let tilgængelige finansielle data for valinproducenten og forældede finansielle data for citronsyreproducenten. Påstanden blev derfor afvist.

(195)

Huaheng anførte endvidere, at Tyrkiet ikke var et egnet repræsentativt land, fordi importmængderne af majsstivelse ville være ekstremt lave og kun udgøre 0,5 % af importen til Indonesien, som Huaheng anså for at være det mest egnede repræsentative land. Desuden var Tyrkiet påvirket af inflation, og den tyrkiske lira var blevet devalueret i forhold til euroen.

(196)

Kommissionen bemærkede, at den, som anført i betragtning 165, allerede havde konkluderet, at Tyrkiet ikke var et egnet repræsentativt land på grund af ufuldstændige finansielle data for den citronsyreproducent, der blev identificeret i det første notat. Påstanden blev derfor afvist.

(197)

Endelig gentog Huaheng, at Colombia ikke var et passende repræsentativt land på grund af lav import af majsstivelse, kul og aktivt kul.

(198)

Kommissionen bemærkede, at den allerede havde behandlet denne bemærkning i det andet notat, som nævnt i betragtning 161 ovenfor.

(199)

På grundlag af de bemærkninger, der blev modtaget efter det andet notat, konkluderede Kommissionen, jf. betragtning 190, at de finansielle data for Ajinomoto Malaysia som producent af mononatriumglutamat ikke kunne anvendes som referenceværdi for rimelige beløb til SA&G-omkostninger og fortjeneste. Kommissionen overvejede derfor, om de finansielle data fra den anden producent af mononatriumglutamat i Malaysia, Ajinoriki Malaysia, kunne anvendes.

(200)

Imidlertid blev det, ud over det forhold, at de seneste finansielle data for Ajinoriki Malaysia stammer fra 2022, jf. betragtning 177, konstateret, at Ajinoriki Malaysia var involveret i omgåelsespraksis i en nylig undersøgelse fra Kommissionen vedrørende mononatriumglutamat . Virksomhedens finansielle data kunne derfor ikke anvendes til at identificere ikkefordrejede referenceværdier for SA&G-omkostninger og fortjeneste, da de også stammer fra omladning af kinesisk mononatriumglutamat gennem Malaysia og ikke kun fra reel produktion .

(201)

Kommissionen kunne derfor ikke længere betragte Malaysia som et egnet repræsentativt land på grundlag af dets produktion af mononatriumglutamat. Det fulgte heraf, at Kommissionen ikke behøvede at behandle de resterende bemærkninger vedrørende Malaysia, jf. betragtning 189.

(202)

Derudover kunne ingen af de to andre lande med produktion af mononatriumglutamat, dvs. Indonesien eller Thailand, af de grunde, der er anført i betragtning 174-176, betragtes som egnede repræsentative lande.

(203)

Da ingen af de potentielle repræsentative lande, der producerer valin og mononatriumglutamat, var egnede, og da Huaheng fremlagde finansielle data for Indo Acidatama, en producent af citronsyre i Indonesien, for 2024, genundersøgte Kommissionen, om nogen af de potentielle repræsentative lande, der producerer citronsyre, kunne anses for egnede.

(204)

I den forbindelse, som anført i betragtning 185 ovenfor, er Indonesiens import mere påvirket af betydelige andele af kinesisk import sammenlignet med Malaysia og Colombia, selv om Indo Acidatamas data er de senest tilgængelige. Som forklaret i betragtning 170 ovenfor, foreligger der for Malaysia kun ufuldstændige finansielle data fra 2023 for en producent af citronsyre, Asia Enterprise. For så vidt angår Colombia forelå der imidlertid data for 2023 for Sucroal. Selv om Kommissionen i betragtning 162 ovenfor har konkluderet, at Sucroals finansielle data for 2024 ikke var hensigtsmæssige på grund af den lave fortjenstmargen, der ikke blev betragtet som repræsentativ, gennemgik Kommissionen på ny Sucroals finansielle data for 2023 og fandt dem tilstrækkeligt repræsentative, navnlig fordi Sucroals data for 2023 overlappede med undersøgelsesperioden med et kvartal. Derfor og under hensyntagen til analysen vedrørende importen af produktionsfaktorer, jf. betragtning 161, besluttede Kommissionen at basere sig på Colombia som repræsentativt land og på Sucroals finansielle data fra 2023 med henblik på at identificere ikkefordrejede referenceværdier.

(205)

Efter det andet notat anmodede CJS om, at man i tilfælde af, at Colombia blev udvalgt som repræsentativt land, udelukkede afvigende værdier i importdata fra beregningen af de referenceværdier, der er angivet i CJS' bemærkninger til det første notat.

(206)

Kommissionen kunne imidlertid ikke i CJS' bemærkninger til det første notat finde nogen indikation af sådanne afvigende værdier med hensyn til Colombia og kunne kun finde en sådan indikation med hensyn til Thailand, som ikke behøvede at blive behandlet, da Thailand ikke blev valgt som et egnet repræsentativt land. Påstanden blev derfor afvist.

(207)

Da det blev fastslået, at Colombia var det eneste tilgængelige egnede repræsentative land på grundlag af alle ovenstående faktorer, var der ikke behov for at foretage en vurdering af niveauet af social og miljømæssig beskyttelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, sidste punktum.

(208)

På baggrund af ovenstående analyse opfyldte Colombia de kriterier, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, for at kunne betragtes som et egnet repræsentativt land.

(209)

I det første notat anførte Kommissionen de produktionsfaktorer såsom materialer, energi og arbejdskraft, der blev anvendt i forbindelse med de eksporterende producenters produktion af den undersøgte vare, og opfordrede de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger og foreslå umiddelbart tilgængelige oplysninger om ikkefordrejede værdier for hver af de produktionsfaktorer, der er nævnt i notatet.

(210)

I det andet notat anførte Kommissionen efterfølgende, at den med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), ville anvende Global Trade Atlas (»GTA«) til at fastsætte ikkefordrejede omkostninger for de fleste produktionsfaktorer, herunder især råmaterialer. Desuden anførte Kommissionen, at den ville anvende Malaysias statistiske kontor til fastsættelse af ikkefordrejede arbejdskraftomkostninger , Tenaga Nasional Berhad for elektricitet , og National Water Services Commission (SPAN) for vand .

(211)

Efter det andet notat anmodede CJS Kommissionen om at dele de detaljerede beregninger vedrørende arbejdskraft, elektricitet og vand.

(212)

Kommissionen mindede om, at det er dens sædvanlige praksis at fremlægge sådanne beregninger i forhåndsfremlæggelsesfasen. Da Kommissionen imidlertid besluttede at anvende Colombia i stedet for Malaysia som et egnet repræsentativt land, fremlagde Kommissionen i forhåndsfremlæggelsesfasen kun de detaljerede beregninger for Colombia.

(213)

Efter det andet notat konkluderede Kommissionen i betragtning 208, at Colombia er det passende repræsentative land. Kommissionen anvendte GTA til at fastsætte de ikkefordrejede omkostninger for de fleste produktionsfaktorer, navnlig råmaterialer og kul. Desuden anvendte Kommissionen statistikker fra Den Internationale Arbejdsorganisations (»ILO«) til at fastsætte ikkefordrejede arbejdskraftomkostninger , den industrielle og kommercielle takst, der tilbydes af en stor elleverandør i Colombia, Enel S.A. (»Enel Colombia«), for ikkefordrejede omkostninger ved elektricitet , og de vandpriser, der tilbydes af vandleverandøren i Bogotà, Colombias hovedstad, Acueducto S.A. (»Acueducto«), for ikkefordrejede vandomkostninger .

(214)

I det andet notat informerede Kommissionen også de interesserede parter om, at på grund af det store antal produktionsfaktorer hos de stikprøveudtagne eksporterende producenter, som gav fuldstændige oplysninger, og nogle af råmaterialernes ubetydelige vægt i de samlede produktionsomkostninger, blev disse ubetydelige poster opført under »hjælpematerialer«. Kommissionen meddelte desuden i det andet notat, at den ville beregne hjælpematerialernes andel som en procentsats af de samlede omkostninger ved råmaterialer og anvende denne procentsats på de genberegnede omkostninger ved råmaterialer ved anvendelsen af de fastsatte ikkefordrejede referenceværdier i det passende repræsentative land. Denne tilgang blev også fastholdt med Colombia som et passende repræsentativt land.

(215)

I lyset af alle de oplysninger, der er indgivet af de interesserede parter og indsamlet under kontrolbesøgene, er der identificeret følgende produktionsfaktorer og deres kilder med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a): Tabel 1 Produktionsfaktorer for valin Produktionsfaktor Varekode Datakilde Ikkefordrejet værdi Måleenhed Råmaterialer Majs 1005 90 11 GTA 1,69 CNY/kg Majsstivelse 1108 12 GTA 6,18 CNY/kg Glukosemonohydrat og SOD-pulver/pulver/r-temp/c 1702 30 GTA 5,59 CNY/kg Phosphorsyre 2809 20 GTA 8,50 CNY/kg Ammoniak, flydende 2814 10 GTA 3,93 CNY/kg Kaustisk soda (NaOH 30 %)/væske/r-temp/cn 2815 12 GTA 1,98 CNY/kg Eddikesyre/C2H4O2/væske/r-temp/cn 2915 21 GTA 6,28 CNY/kg Aktiveret kul 3802 10 GTA 22,26 CNY/kg Arbejdskraft Arbejdskraft Ikke relevant ILO 20,44 CNY pr. time Energi Kul 2701 12 00 10, 2701 12 00 90 GTA 0,62 CNY/kg Elektricitet Ikke relevant Takster for den colombianske udbyder Enel Colombia 1,46 CNY pr. kWh Vand Ikke relevant Takster for den colombianske udbyder Acueducto 8,47 CNY pr. m3 Biprodukter Majskimindhold 1104 30 GTA Pro rata CNY/kg Proteinpulver 2309 90 GTA Pro rata CNY/kg Majsskaller 40 kg, majsglutenfoder, majsproteinpulver og glycoprotein 2302 10 GTA Pro rata CNY/kg Majskimsmel 40 kg, cn_sy csl (salg), cn_sy majsgluten 40 kg, majsskaller og majssirup/mælk 2303 10 GTA Pro rata CNY/kg

(216)

Efter det andet notat hævdede klageren, at Kommissionen burde tage hensyn til de kinesiske eksporterende producenters lave produktionseffektivitet og de deraf følgende mængder af produktionsfaktorer, der var nødvendige ved fastsættelsen af den normale værdi.

(217)

Ved beregningen af den normale værdi anvendte Kommissionen de mængder og produktionsfaktorer, som de stikprøveudtagne eksporterende producenter havde indberettet, og som Kommissionen havde verificeret. Klageren forklarede ikke, hvordan den påståede lave effektivitet skulle tages i betragtning i disse beregninger. Påstanden blev derfor afvist.

(218)

Ved omregningen af priser i colombianske pesos (COP) til kinesiske yuan (CNY) anvendte Kommissionen omregningskursen for undersøgelsesperioden fra COP til EUR samt omregningskurserne for undersøgelsesperioden fra EUR til CNY, som var tilgængelige via Den Europæiske Centralbank. Omregningskursen var 1 COP = 0,00181 CNY.

(219)

Desuden inkluderede Kommissionen et beløb for produktionsomkostninger til dækning af omkostninger, der ikke er omfattet af ovennævnte produktionsfaktorer. For at fastsætte dette beløb anvendte Kommissionen de stikprøveudtagne eksporterende producenters indberettede produktionsomkostninger, som ikke var medtaget i de individuelle produktionsfaktorer ovenfor. Denne metode er behørigt forklaret i betragtning 255 nedenfor.

(220)

Med henblik på at fastsætte ikkefordrejede priser på råmaterialer som leveret til en producents anlæg i et repræsentativt land anvendte Kommissionen som grundlag den vejede gennemsnitlige pris ved import til Colombia som angivet i GTA, hvortil der blev lagt import- og transportafgifter. En importpris i det repræsentative land blev fastsat som et vejet gennemsnit af enhedspriserne ved import fra alle tredjelande, undtagen Kina og lande, der ikke er medlemmer af WTO, og som er opført i bilag 1 til forordning (EU) 2015/755 . Kommissionen besluttede at udelukke importen fra Kina til det repræsentative land, eftersom den i betragtning 138 og 139 konkluderede, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina på grund af væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Da der ikke foreligger beviser for, at de samme fordrejninger ikke ligeledes påvirker varer bestemt til eksport, antog Kommissionen, at de samme fordrejninger påvirkede eksportpriserne.

(221)

Med hensyn til importafgifter fandt Kommissionen i Det Internationale Handelscenters kort over markedsadgang , at der blev pålagt importafgifter ved import til Colombia på fire produktionsfaktorer: majs, majsstivelse, glucosemonohydrat og SOD samt aktivt kul. Importafgifterne blev lagt til den samlede cif-værdi af de produktionsfaktorer, der blev importeret til Colombia, hvor det var relevant, og på det niveau, der var begrundet i de importerede produktionsfaktorers oprindelse. Referenceværdien for disse produktionsfaktorer, dvs. enhedsimportprisen, blev beregnet på grundlag af den toldbetalte værdi.

(222)

Kommissionen angav de stikprøveudtagne eksporterende producenters transportomkostninger til levering af råmaterialer som en procentdel af de faktiske omkostninger til sådanne råmaterialer og anvendte derefter den samme procentsats på de ikkefordrejede omkostninger til de samme råmaterialer for at opnå de ikkefordrejede transportudgifter. Kommissionen konstaterede som led i denne undersøgelse, at forholdet mellem den eksporterende producents råmaterialer og de indberettede transportomkostninger med rimelighed kan anvendes som en indikator med henblik på at anslå de ikkefordrejede transportomkostninger ved råmaterialer, når de leveres til virksomhedens fabrik.

(223)

Efter det andet notat hævdede klageren, at Kommissionen burde lægge en avance til prisen på majs fra GTA for at tage højde for, at der i Kina blev anvendt ikke-genetisk modificeret majs (»ikke-GMO-majs«), som er dyrere end genetisk modificeret majs (»GMO-majs«). Klageren kvantificerede en sådan justering til 6,5 % i overensstemmelse med lysinundersøgelsen .

(224)

Kommissionen fandt denne påstand berettiget. De stikprøveudtagne eksporterende producenter indkøbte majs og majsstivelse fra indenlandske kinesiske leverandører. Baseret på offentligt tilgængelige oplysninger er majs produceret i Kina generelt ikke-GMO. Desuden importerer Colombia hovedsagelig majs fra USA. Som det blev konstateret i lysinundersøgelsen og bekræftet af offentligt tilgængelige oplysninger , er dyrkningsraten for GMO-majs i USA høj. Da ikke-GMO-majs sælges til en højere pris i forhold til GMO-majs, blev prisen på majs importeret til Colombia således tilpasset for at afspejle prisforskellen. De anvendte data var priserne på ikke-GMO-fodermajs på det amerikanske marked i undersøgelsesperioden, indhentet fra de offentligt tilgængelige ugentlige rapporter fra det amerikanske landbrugsministerium og det tildelte tillæg for ikke-GMO-fodermajs på det amerikanske marked i undersøgelsesperioden var indhentet fra webstedet Fastmarkets.com. Dette tillæg, som udgjorde prisforskellen, var 5,7 % af prisen på GMO-majs.

(225)

Efter det andet notat gjorde klageren også gældende, at Kommissionen burde tilføje emballagen til produktionsfaktorerne, fordi den bidrog væsentligt til produktionsomkostningerne.

(226)

Kommissionen bemærkede, at når varetyper defineres på grundlag af faktorer, der havde indflydelse på omkostninger eller priser i henhold til den fastlagte varekontrolnummerstruktur (»PCN«) med henblik på sammenligning bl.a. mellem den pågældende vare fremstillet af EU-erhvervsgrenen og den, der fremstilles af de kinesiske eksporterende producenter, blev emballeringsomkostningerne ikke taget i betragtning. Som følge heraf blev emballage taget i betragtning som en justering i eksportprisen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra f). Påstanden blev derfor afvist.

(227)

Desuden hævdede klageren efter det andet notat, at de priser, der var registreret i GTA for kul, vedrørte kul med lav brændværdi, og at Kommissionen derfor burde opjustere den mængde kul, der var nødvendig for produktionen af valin.

(228)

Kommissionen bemærkede, at klageren ikke begrundede, at de priser, der var registreret i GTA for kul, vedrørte kul med lav brændværdi, og ikke forklarede, hvordan de skulle justeres. Under alle omstændigheder tager Kommissionens metode højde for de faktiske mængder kul, som de stikprøveudtagne eksporterende producenter har anvendt til at producere valin. Den tager derfor allerede højde for brændværdien af det anvendte kul. Påstanden blev derfor afvist.

(229)

Endvidere anførte klageren efter det andet notat, at Kommissionen burde tillægge indenlandske transportomkostninger til priserne på de produktionsfaktorer, der var indhentet fra GTA, fordi disse priser indgik i cif-værdien.

(230)

I overensstemmelse med sin praksis, jf. betragtning 222 ovenfor, anvendte Kommissionen de transportomkostninger, som de stikprøveudtagne eksporterende producenter havde indberettet for hver produktionsfaktor, udtrykt som en procentdel af råmaterialeomkostningerne, på referenceværdierne for de relevante produktionsfaktorer. Påstanden blev derfor afvist.

(231)

Endelig hævdede klageren efter det andet notat, at der normalt var behov for GMO-bakterier i gæringen. Ifølge klageren svarede omkostningerne til royalties for GMO-bakterier til 1-5 % af produktionsomkostningerne og burde indgå som en produktionsfaktor.

(232)

Kommissionen bemærkede, at selv om en kinesisk eksporterende producent betalte royalties i forbindelse med valin, var der ingen dokumentation i sagen for, at betalingen af royalties var knyttet til GMO-bakterier. Påstanden blev derfor afvist.

(233)

For et antal produktionsfaktorer udgjorde de faktiske omkostninger for de samarbejdsvillige eksporterende producenter en ubetydelig andel af de samlede omkostninger ved råmaterialer i undersøgelsesperioden. Da den værdi, der blev anvendt hertil, ikke havde nogen mærkbar indvirkning på beregningerne af dumpingmargenen, uanset den anvendte kilde, besluttede Kommissionen at medtage dem i omkostningerne ved hjælpematerialer, som forklaret ovenfor i betragtning 214.

(234)

Efter det andet notat hævdede klageren, at to produktionsfaktorer (ikke angivet i den ikke-fortrolige version af bemærkningerne) ikke burde betragtes som hjælpematerialer, fordi deres bidrag til produktionsomkostningerne var betydelige og sammenlignelige med visse andre uspecificerede produktionsfaktorer, som ikke var hjælpematerialer.

(235)

Kommissionen bemærkede, at de to pågældende produktionsfaktorer ikke var væsentlige med hensyn til deres bidrag til produktionsomkostningerne, da hver af dem udgjorde en ubetydelig andel af de stikprøveudtagne eksporterende producenters produktionsomkostninger. Desuden havde alle de betragtede produktionsfaktorer hver for sig en større vægt i produktionsomkostningerne sammenlignet med de to pågældende input. Påstanden blev derfor afvist.

(236)

I det andet notat anførte Kommissionen, at den analyserede de stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenters regnskabspraksis vedrørende biprodukter/affald. Kommissionen tilføjede, at den, afhængigt af resultaterne af kontrolbesøgene hos de stikprøveudtagne eksporterende producenter, ville beslutte, hvordan referenceværdierne for biprodukter og affald skulle beregnes.

(237)

Efter det andet notat, der foreslog Malaysia som et egnet repræsentativt land, foreslog CJS at anvende den simple gennemsnitlige importpris for biprodukter/affald til Malaysia baseret på GTA snarere end det vejede gennemsnit på grund af det store prisspænd i importen til Malaysia, hvilket medførte, at importpriserne fra de lande, der eksporterer store mængder, blev overrepræsenterede, selv om priserne fra sådanne lande ikke var repræsentative for de internationale priser. Klageren var enig i, at denne påstand fra CJS støttede dens synspunkt om, at GTA-priserne var baseret på toldkoder, der var for brede og ikke skelnede mellem de produkter, der var klassificeret under dem. Klageren hævdede navnlig, at biprodukterne fra vådformaling af majs hovedsagelig blev anvendt til foder, hvor prisintervallerne var betydeligt lavere end for fødevarer. Ifølge klageren var GTA-priserne ikke nøjagtige nok, også fordi de priser, der blev opnået fra GTA, ikke skelnede mellem anvendelse til fødevarer eller foder. Klageren hævdede endvidere, at selv om handelsdataene tager højde for de produktionstrin, der er nødvendige mellem tidspunktet for adskillelsen fra produktionen af valin og det tidspunkt, hvor biprodukterne bliver omsættelige, vil den energi, der er nødvendig for, at biprodukterne kan opnå denne højere værdi, ikke nødvendigvis være blevet indberettet af de eksporterende producenter, da den normalt registreres separat. I den forbindelse svarede CJS som reaktion på klagerens bemærkninger, at den havde indberettet alle væsentlige omkostninger til biprodukterne.

(238)

Kommissionen fandt, at GTA-importpriserne til det repræsentative land (ikke kun Malaysia som foreslået i det andet notat, men også Colombia, udvalgt i betragtning 207) afspejlede prisen på biprodukter i omsættelig form og ikke afspejlede produktionsomkostningerne for biprodukterne. Kommissionen afviste derfor denne mulighed.

(239)

Efter det andet notat foreslog CJS at værdiansætte biproduktet på grundlag af GTA-importpriserne minus omkostningerne ved at forarbejde det rene biprodukt til det biprodukt, der sælges.

(240)

Kommissionen bemærkede, at et sådant forslag ville føre til, at forarbejdningsomkostningerne i Kina blev betragtet som pålidelige, fordi det ville reducere GTA-importpriserne med forarbejdningsomkostningerne for de kinesiske eksporterende producenter i stikprøven. Under alle omstændigheder ville denne metode være baseret på GTA-importpriserne som referenceværdi, hvilket Kommissionen allerede har afvist. Forslaget blev derfor afvist.

(241)

I stedet indhentede klageren, efter det andet notat, alternative offentlige kilder til priserne på biprodukterne fra databaser og kommunikation med leverandører og forhandlere.

(242)

Kommissionen ville kun overveje sådanne alternative offentlige kilder, hvis der ikke fandtes en mere hensigtsmæssig metode til at værdiansætte biprodukterne.

(243)

Efter det andet notat hævdede klageren, at biprodukter burde værdiansættes i forhold til prisen på majs, i overensstemmelse med lysinundersøgelsen . I den forbindelse havde CJS i sine bemærkninger til det første notat anført, at prisen på biprodukterne ikke havde nogen direkte forbindelse til prisen på den majs, de blev fremstillet af. Ifølge CJS fulgte priserne på biprodukter deres egne individuelle markedsforløb og havde deres egne unikke satser og konkurrencevilkår for udbud og efterspørgsel. Ifølge CJS kunne dette påvises ved at sammenligne enhedspriserne på majs og de tilhørende biprodukter, som CJS fremlagde i sin spørgeskemabesvarelse. Ifølge CJS ville det derfor ikke være rimeligt at anvende værdien af majs til at fastsætte værdien af biprodukterne, da der ikke var nogen forbindelse mellem de to, og CJS gentog, at GTA-importpriserne var mere hensigtsmæssige.

(244)

Som bebudet i det andet notat analyserede Kommissionen de stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenters regnskabspraksis for så vidt angik biprodukter og undersøgte tilgængelige priser på disse. Kommissionen fandt, at de kinesiske eksporterende producenter regnskabsførte biprodukterne på grundlag af deres salgspris. En sådan salgspris var derfor ikke de faktiske produktionsomkostninger for biprodukterne.

(245)

Desuden er de vigtigste kategorier af biprodukter, der blev indberettet af en af de stikprøveudtagne eksporterende producenter, dem, der opstod ved at anvende majs som det vigtigste inputmateriale, f.eks. majskim, majskimsmel og majsskaller, mens det biprodukt, der blev indberettet af den anden stikprøveudtagne eksporterende producent, opstod ved at anvende majsstivelse som det vigtigste inputmateriale, dvs. proteinpulver. De forskellige priser, der blev fundet i GTA-dataene, afspejlede de forskellige egenskaber og anvendelser af produkter, der er omfattet af disse biproduktkategorier. Kommissionen bemærkede, at selv om priserne på biprodukter til en vis grad kan være drevet af specifikke markedsdynamikker, har klageren i sine bemærkninger til det andet notat vist, at der var et prisforhold mellem majs på den ene side og majsglutenmel og majsglutenfoder på den anden side i undersøgelsesperioden. Denne tendens var stabil nok til at modsige CJS' påstand om, at de to priser ikke var forbundne.

(246)

For biprodukter anvendte Kommissionen således foreløbigt forholdet mellem prisen i Kina for biproduktet og prisen i Kina for det vigtigste inputmateriale, dvs. majs eller majsstivelse, afhængigt af den stikprøveudtagne eksporterende producent, som indberettet af dem. Dette forhold blev anvendt på prisen for majs eller majsstivelse i Colombia, som fastlagt på grundlag af GTA og justeret med ikke-GMO-faktoren, for at beregne referenceværdien for disse biprodukter.

(247)

ILO offentliggør detaljerede oplysninger om lønninger i forskellige økonomiske sektorer i Colombia. Kommissionen anvendte de seneste tilgængelige statistikker for undersøgelsesperioden for de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger ved fremstillingsomkostningerne i Colombia. Den gennemsnitlige månedlige værdi i undersøgelsesperioden er blevet behørigt justeret for andre bidrag ved at medregne den sociale sikring, som arbejdsgiveren har betalt, herunder pensions- og erhvervsrisikoskat: 12 % som arbejdsgiverbidrag til pensionsfonden, 8,5 % til sygeforsikring, 6,5 % til lønskatter og 4,35 % som risikopræmie. De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. time pr. FTE udgør 20,44 CNY/arbejdstime.

(248)

Elprisen for virksomheder (industrielle brugere) i Colombia offentliggøres af Enel Colombia. Kommissionen anvendte oplysninger om de industrielle elpriser i det tilsvarende forbrugsinterval i CNY/kWh for undersøgelsesperioden. De gennemsnitlige elomkostninger beløber sig til 1,46 CNY/kWh.

(249)

Efter det andet notat, der foreslog Malaysia som et egnet repræsentativt land, hævdede klageren, at elpriserne i Malaysia ikke var blevet justeret siden 2014, men at der var blevet bebudet en prisstigning, uden at dette dog påvirkede undersøgelsesperioden. Klageren anmodede Kommissionen om at anvende en opadgående korrektionsfaktor på referenceværdien.

(250)

Da Kommissionen i sidste ende benyttede Colombia som et egnet repræsentativt land, behøvede den ikke at behandle denne påstand.

(251)

Prisen på vand for ikke-forbrugerbrugere i Colombia offentliggøres af vandleverandøren i Bogotá, Acueducto. Kommissionen anvendte de offentliggjorte data for IP. De gennemsnitlige vandomkostninger beløber sig til 8,47 CNY/m3.

(252)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal »[d]en beregnede normale værdi [...] indbefatte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste«. Desuden skal der fastsættes en værdi for de indirekte produktionsomkostninger til dækning af de omkostninger, som ikke indgår i de ovenfor nævnte produktionsfaktorer.

(253)

For at fastsætte et ikkefordrejet og rimeligt beløb for SA&G-omkostninger og fortjeneste baserede Kommissionen sig på de finansielle data for 2023 for den colombianske virksomhed Sucroal, som er udtrukket fra en officiel database, der føres af de colombianske myndigheder , som grundlag for fastsættelsen af SA&G-omkostninger og fortjenstmargener med henblik på at konstruere den normale værdi.

(254)

Kommissionen fandt, at de således fastsatte satser ville føre til beløb for SA&G-omkostninger samt fortjeneste, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, som er rimelige for handelsleddet ab fabrik.

(255)

De eksporterende producenters indirekte produktionsomkostninger blev udtrykt som en andel af de eksporterende producenters faktiske omkostninger ved produktion. Denne procentsats blev anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger.

(256)

På grundlag af ovenstående beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(257)

Først fastsatte Kommissionen de ikkefordrejede produktionsomkostninger. Kommissionen anvendte de ikkefordrejede enhedsomkostninger på de stikprøveudtagne eksporterende producenters faktiske forbrug af de enkelte produktionsfaktorer. Disse forbrugsrater blev verificeret under kontrolbesøget hos de stikprøveudtagne eksporterende producenter. Kommissionen multiplicerede anvendelsesfaktorerne med de ikkefordrejede omkostninger pr. enhed, der blev observeret i det repræsentative land, som anført i afsnit 3.2.12.

(258)

For at fastsætte ikkefordrejede produktionsomkostninger, jf. betragtning 255, tilføjede Kommissionen først indirekte produktionsomkostninger til de ikkefordrejede fremstillingsomkostninger på grundlag af forholdet mellem indirekte produktionsomkostninger og materialeomkostninger, som indberettet af hver stikprøveudtaget eksporterende producent.

(259)

Da de ikkefordrejede produktionsomkostninger var blevet fastlagt, anvendte Kommissionen SA&G og fortjeneste, jf. betragtning 252-254. De blev fastsat på grundlag af Sucroals SA&G-omkostninger og fortjeneste, som forklaret i betragtning 253.

(260)

SA&G-omkostninger udtrykt som en procentdel af kostprisen for solgte varer og anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger beløb sig til 23,3 %. Fortjenesten udtrykt som en procentdel af kostprisen for solgte varer og anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger beløb sig til 9,5 %.

(261)

På dette grundlag beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(262)

De stikprøveudtagne eksporterende producenter eksporterede til Unionen enten direkte, eller gennem en forretningsmæssigt forbundet virksomhed uden for Unionen, der fungerede som forhandler, eller gennem en forretningsmæssigt forbundet forhandler uden for Unionen og en forretningsmæssigt forbundet virksomhed i Unionen, der fungerede som importør.

(263)

For den stikprøveudtagne eksporterende producent, som eksporterede den pågældende vare direkte til uafhængige kunder i Unionen, blev eksportprisen fastsat på grundlag af den pris, der faktisk var betalt eller skulle betales for den pågældende vare ved eksportsalg til Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(264)

For den stikprøveudtagne eksporterende producent, som eksporterede den pågældende vare til Unionen gennem den forretningsmæssigt forbundne importør, blev eksportprisen fastsat på grundlag af den importerede vares pris ved første videresalg til uafhængige kunder i Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9. I dette tilfælde blev prisen justeret for alle omkostninger, der påløb mellem import og videresalg, herunder SA&G-omkostninger og fortjeneste.

(265)

Kommissionen baserede sig på de faktiske SA&G-omkostninger, som den forretningsmæssigt forbundne importør havde indberettet. Med hensyn til fortjeneste samarbejdede kun én ikke forretningsmæssigt forbundet importør i den nuværende procedure, men fortjenstmargenen blev kun oplyst fortroligt og kunne derfor ikke anvendes ved beregningen af den beregnede eksportpris. Af denne grund baserede Kommissionen sig foreløbigt på den fortjeneste, der blev anset for rimelig i lysinundersøgelsen og i en tidligere undersøgelse vedrørende importen af visse former for polyvinylalkohol (»PVA«) med oprindelse i Kina . Denne fortjeneste blev i disse tilfælde fastsat til 6,89 %. Fortjenstniveauet på 6,89 % blev foreløbigt også anset for rimeligt i dette tilfælde, fordi det blev realiseret af ikke forretningsmæssigt forbundne importører, der var involveret i handelen med kemiske produkter.

(266)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, skal Kommissionen foretage en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen i samme handelsled og tage hensyn til forskelle i faktorer, der påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed. I den foreliggende sag valgte Kommissionen at sammenligne den normale værdi og eksportprisen for den stikprøveudtagne eksporterende producent i handelsleddet ab fabrik. Som nærmere forklaret nedenfor blev den normale værdi og eksportprisen, hvor det var relevant, justeret for at i) tilbageregne dem til ab fabrik-niveauet og ii) foretage justeringer for forskelle i faktorer, der blev påstået og påvist at påvirke priserne og prissammenligneligheden.

(267)

Som forklaret i betragtning 256-261 blev den normale værdi fastsat ab fabrik ved at anvende produktionsomkostningerne sammen med beløb for SA&G-omkostninger og fortjeneste, som blev anset for at være rimelige for dette handelsled. Det var derfor ikke nødvendigt at foretage justeringer for at tilbageregne den normale værdi til niveauet ab fabrik.

(268)

Efter det andet notat anmodede CJS om, at den normale værdi, i tilfælde af at de finansielle data for Sucroal blev anvendt som referenceværdi for SA&G-omkostninger og fortjeneste, blev justeret for at tage hensyn til distributionsomkostninger, der indgår i Sucroals SA&G-omkostninger, i overensstemmelse med Sinopec dommen . Ifølge CJS ville medtagelse af distributionsomkostninger i beregningen af SA&G-omkostninger føre til en beregnet normal værdi i et handelsled, der ikke er ab fabrik, hvilket gør den usammenlignelig med eksportprisen ab fabrik.

(269)

I den forbindelse mindede Kommissionen om, at Retten i sin dom i CCCME-sagen først mindede om, at hvis en part i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, anmoder om justeringer for at kunne sammenligne den normale værdi og eksportprisen med henblik på at fastsætte dumpingmargenen, skal den pågældende part i henhold til retspraksis bevise, at dens påstand er berettiget. Bevisbyrden for de specifikke justeringer, der er anført i grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra a)-k), påhviler den part, der ønsker at påberåbe sig dem . Heraf følger, at det i det pågældende tilfælde ligesom i denne undersøgelse påhvilede de interesserede parter i medfør af denne retspraksis at godtgøre, at den ønskede justering var nødvendig, med støtte i de beviser, som de havde fremlagt under undersøgelsen .

(270)

Retten fastslog, at selv om der kan være behov for justeringer i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, for at tage hensyn til forskelle mellem eksportprisen og den normale værdi, som kan påvirke deres sammenlignelighed, kan der ikke foretages sådanne fradrag for så vidt angår en værdi, som er beregnet, og som derfor ikke er reel. Denne værdi påvirkes generelt ikke af faktorer, der kan skade dens sammenlignelighed, fordi den er blevet kunstigt fastslået . Desuden, som i CCCME-sagen, omfattede beregningen af den normale værdi pr. varetype ab fabrik i den nuværende undersøgelse et rimeligt beløb for SA&G-omkostninger, og der forelå ingen oplysninger, der viste, at Sucroals SA&G-omkostninger omfattede distributionsomkostninger. I betragtning af udøvelsen af de skønsbeføjelser, som Kommissionen råder over ved anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 10 , overholdt Kommissionen derfor i sin tilgang seneste retspraksis vedrørende udokumenterede påstande om, at beløb for SA&G-omkostninger, der anvendes ved beregningen af den normale værdi i henhold til artikel 2, stk. 6a, litra a), og som Kommissionen anser for rimelige i handelsleddet ab fabrik, omfatter transportomkostninger. Som forklaret i betragtning 266(265) valgte Kommissionen at sammenligne eksportprisen og den normale værdi i handelsleddet ab fabrik. Som forklaret i betragtning 256-261 blev den normale værdi fastsat ab fabrik ved at anvende produktionsomkostningerne sammen med beløb for SA&G-omkostninger og fortjeneste, som blev anset for at være rimelige for dette handelsled. Det var derfor ikke nødvendigt at foretage justeringer for at tilbageregne den normale værdi til niveauet ab fabrik. Påstanden blev derfor afvist.

(271)

Afslutningsvis fandt Kommissionen ingen grund til at foretage justeringer af den normale værdi.

(272)

For at justere eksportprisen tilbage til handelsleddet ab fabrik blev der foretaget justeringer for: told, andre importafgifter, fragt, forsikring, håndterings- og lasteomkostninger og dermed forbundne omkostninger.

(273)

Der blev foretaget justeringer på grundlag af tillæg for faktorer som kreditomkostninger og bankgebyrer, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed.

(274)

I de tilfælde, hvor varerne blev solgt fra producenten til forretningsmæssigt forbundne virksomheder og derefter eksporteret til Unionen, blev der desuden foretaget justeringer i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), for den avance, som de forretningsmæssigt forbundne forhandlere modtog, når det blev vurderet, at de havde udført funktioner svarende til dem, der udføres af en agent, der arbejder på provisionsbasis.

(275)

Kommissionen konstaterede, at begge stikprøveudtagne eksporterende producenter anvendte selskaber i koncernen til handelsformål. Det blev konstateret, at den forretningsmæssigt forbundne forhandler har samme funktioner som en agent. Disse forretningsmæssigt forbundne forhandlere opnåede en fortjeneste for deres tjenesteydelser og handlede med en bred vifte af andre varer end den pågældende vare.

(276)

Justeringen var baseret på fradrag af SA&G-omkostningerne afholdt af de forretningsmæssigt forbundne forhandlere, mens den anvendte fortjeneste var 6,89 %, jf. betragtning 265 ovenfor.

(277)

For de eksporterende producenter i stikprøven sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(278)

For de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, beregnede Kommissionen den vejede gennemsnitlige dumpingmargen i forhold til de stikprøveudtagne eksporterende producenter i henhold til grundforordningens artikel 9, stk. 6.

(279)

For alle andre eksporterende producenter i Kina beregnede Kommissionen dumpingmargenen på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Med henblik herpå fastsatte Kommissionen de eksporterende producenters grad af samarbejdsvilje. Graden af samarbejdsvilje er de samarbejdsvillige eksporterende producenters eksportmængde til Unionen udtrykt som en andel af den samlede import fra det pågældende land til Unionen i undersøgelsesperioden, som blev fastsat som nævnt i betragtning 285-287. I dette tilfælde er samarbejdsgraden høj, da eksporten fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter tegnede sig for næsten 93 % af den samlede import i undersøgelsesperioden. Ud fra ovenstående besluttede Kommissionen at fastsætte dumpingmargenen for ikkesamarbejdsvillige eksporterende producenter på niveauet for den individuelt undersøgte stikprøveudtagne samarbejdsvillige virksomhed, som havde den højeste dumpingmargen.

(280)

De midlertidige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende: Virksomhed Midlertidig dumpingmargen CJ (Shenyang) Biotechnology Co., Ltd. 32,2 % Bayannur Huaheng Biotechnology Co., Ltd. 53,9 % Andre samarbejdsvillige virksomheder 42,8 % Al anden import med oprindelse i det pågældende land 53,9 %

(281)

Den samme vare blev fremstillet af én EU-producent i undersøgelsesperioden. Den udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(282)

Da dataene vedrørende skadesvurderingen stammede fra kun én EU-producent, er tallene for skadesanalysen af fortrolighedshensyn angivet i intervaller. Indekserne er imidlertid baseret på de faktiske data og ikke på intervallerne.

(283)

Den samlede EU-produktion i undersøgelsesperioden blev fastsat til [1 800-3 200 ton]. Kommissionen fastsatte det faktiske tal på grundlag af EU-erhvervsgrenens verificerede produktionsmængde, i dette tilfælde fra Eurolysine.

(284)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget på grundlag af (i) de efterprøvede salg fra EU-erhvervsgrenen til ikke-forbundne kunder i Unionen og (ii) importen fra det pågældende land samt fra alle andre tredjelande.

(285)

Den pågældende vare henhører under en rest-KN-kode, der omfatter andre varer end den pågældende vare. Det var derfor ikke muligt at basere importmængderne for undersøgelsesperioden udelukkende på Eurostat-data. Klageren fremlagde eksportdata fra Kina og Indonesien, de eneste to lande, der eksporterer til Unionen, baseret på skøn fra tredjepartsdataleverandører.

(286)

Kilden til dataene kunne efter anmodning fra dataleverandøren ikke oplyses. Kommissionen krydstjekkede imidlertid de indgivne data med andre tilgængelige statistiske kilder, dvs. Eurostat-data, data fra toldmyndighederne i de udvalgte medlemsstater med den største importmængde af den undersøgte vare samt med besvarelserne af stikprøveskemaerne fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter og spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenter.

(287)

Denne analyse viste, at eksportdataene for de stikprøveudtagne eksporterende producenter i Kina var ufuldstændige, og de blev derfor justeret ved at tilføje de verificerede importmængder fra de stikprøveudtagne eksporterende kinesiske producenter.

(288)

På dette grundlag udviklede EU-forbruget sig således: Tabel 2 EU-forbrug (ton) 2021 2022 2023 UP Samlet EU-forbrug [20 000 –29 000 ] [18 000 –27 000 ] [26 000 –35 000 ] [27 000 –36 000 ] Indeks 100 90 120 128 Kilde: Eurolysine, Eurostat, toldimportstatistikker, spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter

(289)

Unionens forbrug af valin i ton steg generelt i den betragtede periode med en samlet stigning på 28 %, med undtagelse af 2022, hvor der var et fald. Faldet i 2022 og opsvinget i 2023 skyldtes hovedsageligt den alvorlige fugleinfluenza i Unionen kombineret med en reduceret efterspørgsel efter valin fra markedet for svinefoder , hvilket havde en direkte indvirkning på valinforbruget i Unionen.

(290)

Som nævnt i betragtning 285 fastsatte Kommissionen importmængden på grundlag af specialiserede leverandører af markedsoplysninger om kinesiske og indonesiske handelsstatistikker, fremlagt af klageren, justeret med stikprøveoplysninger fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter.

(291)

Markedsandelen for importen blev fastsat på grundlag af importmængderne fra det pågældende land og sammensætningen af Unionen.

(292)

Importen til Unionen fra Kina udviklede sig således: Tabel 3 Importmængde (ton) og markedsandel 2021 2022 2023 Undersøgelsesperiode Importmængde fra Kina (ton) [13 000 –19 000 ] [13 000 –19 000 ] [19 000 –26 000 ] [21 000 –29 000 ] Indeks 100 105 131 157 Markedsandel (%) [60 – 70 ] [70 – 80 ] [67 – 77 ] [78 – 88 ] Indeks 100 117 110 123 Kilde: Eurolysine, Eurostat, toldimportstatistikker, spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter

(293)

Tabel 3 viser en vedvarende og betydelig stigning i importmængden fra Kina til Unionen, som voksede med 57 % i den betragtede periode.

(294)

I den betragtede periode steg importen af valin fra Kina med [8 000-16 000] ton. Dette resulterede i en stigning på 23 % i den samlede markedsandel for importen fra Kina til Unionen, fra [60-70 %] i 2021 til [78-88 %] i undersøgelsesperioden.

(295)

Kommissionen fastsatte importpriserne på grundlag af vejede gennemsnitlige importpriser for den pågældende vare i den pågældende periode, som blev oplyst af toldmyndighederne. Prisunderbuddet for importen blev fastsat på grundlag af efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter i Kina.

(296)

De vejede gennemsnitlige importpriser ved salg til Unionen fra det pågældende land udviklede sig således: Tabel 4 Importpriser (EUR/ton) 2021 2022 2023 Undersøgelsesperiode Kina 4 156 5 296 3 990 3 002 Indeks 100 127 96 72 Kilde: Medlemsstaternes toldmyndigheder

(297)

De kinesiske importpriser faldt i den betragtede periode fra 4 156 EUR/ton til 3 002 EUR/ton, dvs. med 28 %. De steg med 27 % mellem 2021 og 2022, men faldt derefter betydeligt i 2023 og i undersøgelsesperioden med 43 % i forhold til 2022. I den betragtede periode faldt priserne således fra 5 296 EUR/ton i 2022 til 3 002 EUR/ton i undersøgelsesperioden.

(298)

De kinesiske importpriser fortsatte med at falde efter 2022, hvilket resulterede i, at priserne lå under EU-erhvervsgrenens priser i 2023 og i undersøgelsesperioden. Desuden lå de kinesiske importpriser, med undtagelse af 2021, under EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger i den pågældende periode.

(299)

Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i den nuværende undersøgelsesperiode ved at sammenligne: 1) de vejede gennemsnitlige salgspriser pr. varetype, som EU-producenterne opkrævede af ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret til ab fabrik-niveau, og 2) de tilsvarende vejede gennemsnitlige priser pr. varetype for importen fra de stikprøveudtagne samarbejdsvillige producenter ved salg til den første uafhængige kunde på EU-markedet som fastsat på cif-basis (dvs. inklusive omkostninger, forsikringer og fragt) med passende justeringer for told og omkostninger efter importen.

(300)

Prissammenligningen blev foretaget for hver enkelt varetype for transaktioner i samme handelsled — med passende justeringer, hvor det var nødvendigt — og fratrukket rabatter og nedslag. Resultatet af sammenligningen blev udtrykt i procent af EU-erhvervsgrenens teoretiske omsætning i undersøgelsesperioden. Det viste en vejet gennemsnitlig underbudsmargen på mellem 9,5 % og 22,2 % på EU-markedet i forbindelse med importen fra det pågældende land. Der blev konstateret underbud for 99 % af de stikprøveudtagne virksomheders importerede mængder.

(301)

Kommissionen overvejede endvidere andre prisvirkninger, navnlig forekomsten af et betydeligt pristryk. I den betragtede periode steg EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger betydeligt, hovedsagelig på grund af stigende energiomkostninger og omkostninger til råmaterialer (se betragtning 320). I mellemtiden fortsatte importen fra Kina med at stige, og priserne faldt konstant efter 2022, hvilket gjorde det umuligt for EU-erhvervsgrenen at sælge produktet til en pris, der dækkede produktionsomkostningerne, med undtagelse af 2021, hvor EU-erhvervsgrenen kun lige akkurat var rentabel. Dette pristryk bekræfter, at dumpingimporten fra Kina resulterede i tab af rentabilitet for EU-erhvervsgrenen.

(302)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkninger for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(303)

EU-erhvervsgrenen havde en vis bunden anvendelse, men på grund af de lave mængder i forhold til det samlede salg blev det vurderet, at dette ikke kunne have en væsentlig indvirkning på skadesindikatorerne og derfor ikke blev analyseret særskilt.

(304)

I forbindelse med konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Da Eurolysine er den eneste EU-producent af varen, blev begge datasæt fastsat på grundlag af Eurolysines kontrollerede spørgeskemabesvarelse og fundet repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(305)

De makroøkonomiske indikatorer er produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping.

(306)

De mikroøkonomiske indikatorer er gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

(307)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 5 Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse 2021 2022 2023 Undersøgelsesperiode Produktionsmængde (ton) [8 700 –9 800 ] [4 900 –5 600 ] [5 100 –5 800 ] [1 800 –3 200 ] Indeks 100 57 59 21 Produktionskapacitet (ton) [7 500 -13 000 ] [7 500 -13 000 ] [7 500 -13 000 ] [7 500 -13 000 ] Indeks 100 100 100 100 Kapacitetsudnyttelse (%) [88 – 98 ] [49 – 59 ] [51 – 61 ] [18 – 28 ] Indeks 100 57 59 21 Kilde: Spørgeskemabesvarelse fra Eurolysine

(308)

På trods af en stigning i EU-forbruget i den betragtede periode, jf. tabel 5, var der et betydeligt fald i EU-erhvervsgrenens produktionsmængder.

(309)

I den betragtede periode faldt produktionen betydeligt i 2022, nemlig med 43 % i forhold til niveauet i 2021. Den forblev forholdsvis stabil i 2023 og steg en smule. Det større fald i 2022 skyldtes hovedsagelig et mindre forbrug på EU-markedet som følge af fugleinfluenzaen, jf. betragtning 289, kombineret med den fortsatte stigning i importen fra Kina. I undersøgelsesperioden faldt EU-erhvervsgrenens produktion derefter markant med 38 % i forhold til 2023. I den betragtede periode faldt produktionsmængden samlet med 79 %. EU-erhvervsgrenen stod over for betydelige stigninger i importen af valin fra Kina til priser, der var lavere end produktionsomkostningerne fra 2021, hvilket ikke gjorde det muligt for EU-erhvervsgrenen at konkurrere. Som følge heraf reducerede EU-erhvervsgrenen produktionsmængden i den betragtede periode, herunder ved midlertidigt at suspendere produktionen af valin.

(310)

Produktionskapaciteten henviser til den installerede kapacitet, som forblev stabil i den betragtede periode. Som følge heraf udviklede kapacitetsudnyttelsesgraden sig nøjagtigt i takt med produktionsmængden.

(311)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig således i den betragtede periode: Tabel 6 Salgsmængde og markedsandel 2021 2022 2023 Undersøgelsesperiode Salgsmængde på EU-markedet i alt (ton) [8 500 – 10 000 ] [4 800 – 5 800 ] [4 300 – 5 700 ] [1 800 – 3 400 ] Indeks 100 60 48 26 Markedsandel (%) [30 – 40 ] [20 – 30 ] [5 – 15 ] [3 – 13 ] Indeks 100 67 40 20 Kilde: Spørgeskemabesvarelse fra Eurolysine

(312)

I den betragtede periode fulgte salgsmængden faldet i produktionen og faldt betydeligt, dvs. med 74 %. Faldet i salgsmængden viste en vedvarende tendens og faldt med 40 % fra 2021 til 2022 og med yderligere 12 % i 2023. Salget faldt kraftigt i undersøgelsesperioden med yderligere 22 %.

(313)

Af ovennævnte årsager resulterede det betydelige fald i EU-erhvervsgrenens salgsmængder kombineret med et højere forbrug i Unionen i et betydeligt fald i markedsandelen fra [30-40 %] i 2021 til [3-13 %] i undersøgelsesperioden.

(314)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 7 Beskæftigelse og produktivitet 2021 2022 2023 Undersøgelsesperiode Antal ansatte [30 – 50 ] [30 – 50 ] [30 – 50 ] [12 – 30 ] Indeks 100 95 109 55 Produktivitet (ton/FTE) [150 – 250 ] [90 – 150 ] [90 – 150 ] [60 – 100 ] Indeks 100 60 54 38 Kilde: Spørgeskemabesvarelse fra Eurolysine

(315)

Beskæftigelsen i EU-erhvervsgrenen forblev forholdsvis stabil fra 2021 til 2023 med et lille fald i 2022 og en stigning i 2023. Der forekom et kraftigt fald i undersøgelsesperioden, hvor EU-producenten var nødt til midlertidigt at indstille produktionen af den undersøgte vare. Samlet faldt beskæftigelsen med 45 % i den betragtede periode.

(316)

Produktiviteten fulgte ændringerne i produktionen og beskæftigelsen. I den betragtede periode faldt produktiviteten med 62 % som følge af et betydeligt fald i EU-erhvervsgrenens produktions- og salgsmængde.

(317)

Alle dumpingmargener lå væsentligt over minimalniveauet. Virkningen af de faktiske dumpingmargeners størrelse på EU-erhvervsgrenen var betydelig i betragtning af mængden af og priserne på importen fra det pågældende land.

(318)

Dette er den første antidumpingundersøgelse vedrørende den pågældende vare. Der forelå derfor ingen data, der kunne bruges til at vurdere virkningerne af mulig tidligere dumping.

(319)

EU-producenternes vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 8 Salgspriser i Unionen 2021 2022 2023 Undersøgelsesperiode Gennemsnitlig enhedssalgspris i Unionen — hele markedet (EUR/ton) [2 200 – 4 200 ] [4 000 – 6 000 ] [4 000 – 6 000 ] [3 000 – 4 900 ] Indeks 100 120 127 103 Enhedsproduktionsomkostninger (EUR/ton) [2 000 – 4 000 ] [5 000 – 7 000 ] [6 000 – 8 000 ] [5 000 – 7 000 ] Indeks 100 153 175 156 Kilde: Spørgeskemabesvarelse fra Eurolysine

(320)

I den betragtede periode steg salgspriserne i 2022 og 2023, men faldt derefter kraftigt i undersøgelsesperioden. Samlet set var der en lille stigning i salgsprisen på 3 % i den betragtede periode. Samtidig steg enhedsproduktionsomkostningerne også, om end i et meget højere tempo end enhedssalgspriserne. Stigningen i produktionsomkostningerne skyldtes hovedsagelig omkostningerne til elektricitet, råmaterialer (såsom sukker, ammoniak, soja eller lud), damp og faste omkostninger. Desuden medførte det drastiske fald i produktions- og salgsmængden en stigning i de faste omkostninger pr. enhed valin. Produktionsomkostningerne steg således med 56 % i den betragtede periode. Denne omkostningsstigning var særlig udtalt i 2022 og 2023, hvor produktionsomkostningerne steg med henholdsvis 53 % og 22 %. I undersøgelsesperioden faldt de gennemsnitlige enhedsproduktionsomkostninger med 19 %.

(321)

Bortset fra 2021 lå de gennemsnitlige salgspriser, trods stigningerne i 2022 og 2023, betydeligt under enhedsproduktionsomkostningerne i hele den betragtede periode.

(322)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 9 Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat 2021 2022 2023 Undersøgelsesperiode Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat (EUR) [60 000 – 80 000 ] [60 000 – 80 000 ] [60 000 – 80 000 ] [55 000 – 70 000 ] Indeks 100 99 97 87 Kilde: Spørgeskemabesvarelse fra Eurolysine

(323)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige omkostning pr. ansat faldt i den betragtede periode med 13 %. Dette fald kan hovedsagelig tilskrives lavere lønninger og andre arbejdsomkostninger i forbindelse med den pågældende vare, herunder fastfrysning af lønstigninger, midlertidige afskedigelser og flere arbejdsdage uden fuld kompensation.

(324)

EU-erhvervsgrenens lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 10 Lagerbeholdninger 2021 2022 2023 Undersøgelsesperiode Slutlagre (ton) [460 – 720 ] [90 – 150 ] [240 – 370 ] [370 – 580 ] Indeks 100 20 52 80 Slutlagre i procent af produktionen [5 – 8 ] [1 – 4 ] [5 – 8 ] [19 – 29 ] Kilde: Spørgeskemabesvarelse fra Eurolysine

(325)

Varelagrene faldt fra 2021 til 2022 og steg derefter i 2023 og i undersøgelsesperioden. Dog uden at de nåede niveauet fra 2021.

(326)

Slutlagrene udtrykt i procent af produktionen, bortset fra 2022, steg i den betragtede periode og nåede op på [19-29 %] i undersøgelsesperioden, da EU-erhvervsgrenen i stigende grad var ude af stand til at sælge tidligere lagerbeholdninger og reducerede produktionsniveauerne på grund af konkurrence fra importen.

(327)

EU-erhvervsgrenens rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 11 Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast 2021 2022 2023 Undersøgelsesperiode Rentabilitet ved salg i Unionen til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder (%) [1 til 5 ] [-15 til -25 ] [-30 til -40 ] [-40 til -60 ] Indeks 100 - 891 -1 382 -2 365 Likviditet (1 000 EUR) [1 000 til 2 500 ] [-2 000 til -4 500 ] [-4 000 til -10 500 ] [-1 000 til -50 ] Indeks 100 - 135 - 411 -3 Investeringer (1 000 EUR) [1 000 -2 500 ] [1 500 -3 000 ] [1 500 -2 500 ] [2 500 -4 000 ] Indeks 100 154 137 261 Investeringsafkast (%) [1 til 10 ] [-10 til -20 ] [-28 til -38 ] [-25 til -35 ] Indeks 100 - 760 -1 227 -1 184 Kilde: Spørgeskemabesvarelse fra Eurolysine

(328)

Kommissionen beregnede EU-erhvervsgrenens rentabilitet som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. I den betragtede periode var EU-erhvervsgrenen alvorligt tabsgivende, bortset fra 2021, hvor EU-erhvervsgrenen opnåede en lille fortjeneste. Den led et betydeligt tab i undersøgelsesperioden, hvor produktionen blev indstillet i flere måneder på grund af den fortsatte stigning i dumpingimportmængderne, som udøvede et betydeligt pristryk på EU-markedet, hvilket førte til tab af salg og midlertidig indstilling af produktionen. I den betragtede periode faldt rentabiliteten med omkring 60 procentpoint.

(329)

I hele den betragtede periode var pengestrømmen negativ med undtagelse af 2021, hvilket hovedsagelig skyldtes betydelige negative rentabilitetsniveauer. Pengestrømmen forbedredes i undersøgelsesperioden, selv om den stadig var negativ, men dette skyldtes salget af tidligere lagre kombineret med meget lave produktionsmængder, hvilket reducerede lagerbeholdningerne og resulterede i udgifter, der ikke involverede udgående pengestrømme.

(330)

I hele den betragtede periode blev der hovedsagelig foretaget investeringer for at opretholde de eksisterende produktionsanlæg og produktionskapaciteten. Der blev også foretaget investeringer for at overholde miljøstandarder og reducere emissionerne. EU-erhvervsgrenens vanskelige økonomiske situation og den deraf følgende manglende rentabilitet var hovedårsagen til manglen på nye investeringer til udvidelse af produktionskapaciteten for valinproduktion.

(331)

Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Efter de betydelige negative fortjenesteniveauer, der blev konstateret i EU-erhvervsgrenen, faldt investeringsafkastet betydeligt i den betragtede periode og var markant negativt, bortset fra i 2021.

(332)

EU-erhvervsgrenens evne til at rejse kapital blev negativt påvirket på grund af den negative forrentning af kapital, betydelige tab og negativ likviditet i den betragtede periode.

(333)

Alle de vigtigste skadesindikatorer udviste en markant negativ tendens i den betragtede periode, en tendens der blev yderligere forstærket i undersøgelsesperioden.

(334)

I den betragtede periode faldt EU-erhvervsgrenens produktionsmængde og salgsmængde således med henholdsvis 79 % og 74 %. EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt med ca. 80 % i den betragtede periode, fra [30-40 %] i 2021 til [3-13 %] i undersøgelsesperioden.

(335)

Selv om EU-erhvervsgrenens salgspris samlet set steg en smule i den betragtede periode med 3 %, faldt den betydeligt mellem 2023 og undersøgelsesperioden med 24 % og lå under EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger i næsten hele den betragtede periode med undtagelse af 2021. Dette skyldtes hovedsagelig de stigende mængder kinesisk import, der konkurrerede med EU-erhvervsgrenens salg, kombineret med pristrykket fra den kinesiske import til priser, der underbød EU-erhvervsgrenens salgspriser i undersøgelsesperioden, og som lagde pres på EU-erhvervsgrenen og forhindrede den i at hæve priserne til et bæredygtigt niveau for at dække produktionsomkostningerne.

(336)

I den betragtede periode stod EU-erhvervsgrenen over for en betydelig stigning i produktionsomkostningerne, som steg med 56 %. Den kunne imidlertid ikke vælte denne omkostningsstigning over på kunderne på grund af en kraftigt faldende salgsmængde som følge af importen fra Kina, hvis markedsandel allerede var over 60 % i begyndelsen af den betragtede periode og steg med 23 % i samme periode. Dette fald i salgsmængden førte til en stigning i de faste omkostninger og dermed i produktionsomkostningerne, som EU-erhvervsgrenen ikke kunne dække med en stigning i salgspriserne på grund af presset fra de kinesiske priser, jf. betragtning 298. Som følge heraf forværredes situationen for EU-erhvervsgrenen, som led tocifrede tab fra 2022, kraftigt, og i undersøgelsesperioden måtte den midlertidigt indstille produktionen. Denne dramatiske forværring af EU-erhvervsgrenens situation blev også afspejlet i udviklingen af andre nøgleindikatorer såsom beskæftigelse, produktivitet, lagerbeholdning, likviditet og investeringsafkast.

(337)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen på dette tidspunkt, at EU-erhvervsgrenen havde lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(338)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 6, undersøgte Kommissionen, om dumpingimporten fra det pågældende land forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 7, undersøgte Kommissionen tillige, om andre kendte faktorer samtidig kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade. Kommissionen sikrede sig, at eventuel skade forvoldt af andre faktorer end dumpingimporten fra det pågældende land ikke blev tilskrevet dumpingimporten. Der er tale om følgende faktorer: import fra andre tredjelande, EU-producentens eksportresultater og stigningen i råvare- og energiomkostninger.

(339)

Forværringen af EU-erhvervsgrenens situation faldt sammen med den hurtige stigning i dumpingimporten fra Kina. Som anført i betragtning 293 steg importen fra det pågældende land med 57 % i den betragtede periode, hvilket medførte en stigning i markedsandelen på 23 %, så den nåede op på en markedsandel på [78-88 %] i undersøgelsesperioden. I samme periode, jf. betragtning 311, faldt EU-erhvervsgrenens salg med 74 %, og jf. betragtning 313 faldt dens markedsandel med 80 % i den betragtede periode, fra [30-40 %] i 2021 til [3-13 %] i undersøgelsesperioden.

(340)

Importen fra Kina underbød EU-erhvervsgrenens priser betydeligt i undersøgelsesperioden, og de gennemsnitlige importpriser lå under EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser i 2022, hvilket førte til en stadig forværring af EU-erhvervsgrenens situation. Importen fra Kina førte også til pristryk i den betragtede periode, jf. betragtning 301, hvor EU-erhvervsgrenen ikke var i stand til at sælge til priser, der lå over dens produktionsomkostninger, i betragtning af presset fra dumpingimporten. Pristrykket var særlig udtalt i undersøgelsesperioden.

(341)

Kommissionen konkluderede derfor, at en betydelig stigning i importen fra Kina til priser, der i betydelig grad underbød EU-priserne, forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade.

(342)

Kun Indonesien importerede den undersøgte vare i den betragtede periode. Importmængden og prisen på denne import fra Indonesien udviklede sig således i den betragtede periode: Tabel 12 Import fra Indonesien Land 2021 2022 2023 Undersøgelsesperiode Indonesien Mængde (ton) 0 0 [3 500 – 5 000 ] [3 000 – 4 500 ] Indeks - - 100 88 Markedsandel (%) 0 0 [12 – 22 ] [9 – 19 ] Gennemsnitspris (EUR/ton) 0 0 4 073 3 387 Indeks - - 100 83 Kilde: Eurolysine, toldmyndigheder

(343)

Importen fra Indonesien begyndte at trænge ind på EU-markedet i 2023 og nåede en markedsandel på [12-22 %]. I undersøgelsesperioden faldt importmængden igen, hvilket også afspejledes i et fald i markedsandelen. Importmængden og markedsandelen fra Indonesien var betydeligt lavere end importmængden og markedsandelen for importen fra Kina i 2023 og i undersøgelsesperioden. De gennemsnitlige importpriser fra Indonesien viste en faldende tendens, men lå over den gennemsnitlige importpris fra Kina. Importpriserne fra Indonesien lå også under EU-erhvervsgrenens enhedssalgspris. Kommissionen konkluderede derfor, at import fra Indonesien ikke svækkede årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(344)

EU-erhvervsgrenens eksportmængde udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 13 De stikprøveudtagne EU-producenters eksportresultater 2021 2022 2023 Undersøgelsesperiode Eksportmængde (i ton) [700 – 1 200 ] [450 – 870 ] [950 – 1 400 ] [400 – 800 ] Indeks 100 79 128 74 Gennemsnitspris (EUR/ton) [2 000 – 3 900 ] [4 100 – 6 100 ] [3 600 – 5 400 ] [3 100 – 5 100 ] Indeks 100 139 129 111 Kilde: Spørgeskemabesvarelse fra Eurolysine

(345)

EU-erhvervsgrenens eksportsalg udgjorde kun en lille del af dens samlede salg af valin, undtagen i undersøgelsesperioden, hvor EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet faldt betydeligt, og eksportsalgets andel af det samlede salg derfor steg relativt set. EU-erhvervsgrenen solgte kun den undersøgte vare til nabolande såsom Det Forenede Kongerige eller Norge. Eksportprisen fulgte tendensen i priserne på EU-markedet, den steg mellem 2021 og 2023, men faldt derefter kraftigt i undersøgelsesperioden. I undersøgelsesperioden var disse priser lidt højere end den gennemsnitlige salgspris på EU-markedet. Samlet set steg priserne ved eksport til andre tredjelande med 11 % i den betragtede periode. Kommissionen fandt, at da Kina er en stor eksportør af valin, herunder til EU-erhvervsgrenens eksportmarkeder i nabolandene, måtte EU-erhvervsgrenen konkurrere med importen fra Kina på disse markeder.

(346)

På dette grundlag fandt Kommissionen på nuværende tidspunkt, at EU-erhvervsgrenens eksportsalg til andre tredjelande ikke var årsag til den væsentlige skade, der var påført EU-erhvervsgrenen.

(347)

En stigning i omkostningerne til energi og visse råmaterialer som følge af krigen i Ukraine havde en indvirkning på produktionsomkostningerne. I undersøgelsesperioden vendte denne tendens imidlertid. Selv om EU-erhvervsgrenen øgede sine priser i 2022 og yderligere i 2023, kunne den ikke afspejle den fulde prisstigning i sine salgspriser på EU-markedet, og salget var derfor tabsgivende. Dette skyldes pristrykket fra den kinesiske import, der kom ind på EU-markedet i betydelige og stigende mængder i den betragtede periode. Kommissionen konkluderede derfor på nuværende tidspunkt, at den midlertidige stigning i omkostningerne ikke bryder årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(348)

Undersøgelsen viste en sammenhæng mellem stigningen i dumpingimporten fra det pågældende land og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Den betydelige stigning i importmængderne og de lavere priser har udøvet et stort prispres på EU-markedet og ført til et betydeligt fald i EU-erhvervsgrenens produktion, salg og markedsandel.

(349)

De gennemsnitlige kinesiske importpriser lå under EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser fra 2022. Samtidig steg deres markedsandel, som allerede var over 60 % i begyndelsen af den betragtede periode, med 23 %. Tabet af salgsmængde og dermed produktionsmængde førte til en stigning i de faste omkostninger, hvilket resulterede i betydelige stigninger i EU-erhvervsgrenens enhedsomkostninger. Selv om EU-erhvervsgrenen forsøgte at tilpasse sine priser til omkostningsstigningen, lykkedes det ikke, da den kinesiske import sideløbende fortsatte med at stige betydeligt i absolutte og relative tal til priser, der lå under EU-erhvervsgrenens omkostnings- og salgspriser. Denne situation skabte et betydeligt pristryk på EU-markedet, hvilket førte til et dramatisk fald i salg, markedsandel og rentabilitet, der resulterede i betydelige tab fra 2022.

(350)

Kommissionen fastslog således en årsagssammenhæng mellem dumpingimporten fra Kina og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(351)

Kommissionen skelnede mellem og adskilte virkningerne af alle kendte faktorer på EU-erhvervsgrenens situation fra den skadevoldende virkning af dumpingimporten. Virkningen af disse faktorer på EU-erhvervsgrenens negative udvikling var imidlertid ikke betydelig.

(352)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen på dette tidspunkt, at dumpingimporten fra det pågældende land forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, og at de øvrige faktorer, betragtet hver for sig eller samlet, ikke svækkede årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den væsentlige skade.

(353)

For at fastsætte foranstaltningernes omfang undersøgte Kommissionen, om en told, der er lavere end dumpingmargenen, ville være tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, som dumpingimporten havde forvoldt EU-erhvervsgrenen.

(354)

Skaden ville blive afhjulpet, hvis EU-erhvervsgrenen kunne opnå en målfortjeneste ved at sælge til en målpris som omhandlet i grundforordningens artikel 7, stk. 2c og 2d.

(355)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2c, har Kommissionen taget hensyn til følgende faktorer ved fastsættelsen af målfortjenesten: rentabilitetsniveauet inden stigningen i importen fra det undersøgte land, det rentabilitetsniveau, som er nødvendigt for at dække alle omkostninger og investeringer, udgifter til forskning og udvikling (FoU) og innovation samt det rentabilitetsniveau, som kan forventes under normale konkurrencevilkår. Denne fortjenstmargen bør ikke være lavere end 6 %.

(356)

Som et første skridt fastsatte Kommissionen en basisfortjeneste, der omfattede alle omkostninger under normale konkurrencevilkår, den gennemsnitlige fortjeneste i de seks år før begyndelsen af den betragtede periode og før den betydelige stigning i importen af den pågældende vare fra Kina. Dette rentabilitetsniveau gjorde det muligt for virksomheden at dække omkostninger, forskning og udvikling samt innovation i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2c. Denne fortjenstmargen blev fastsat til [6-12 %].

(357)

Kommissionen vurderede i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2d, de fremtidige omkostninger, der følger af multilaterale miljøaftaler og protokoller hertil, som Unionen er part i, samt af ILO-konventioner opført i bilag Ia til grundforordningen, og som EU-erhvervsgrenen vil pådrage sig i løbet af den periode, hvor foranstaltningen anvendes, i henhold til artikel 11, stk. 2. Virksomheden gjorde krav på et lille antal investeringer under normale forhold, som var blevet opgivet, samt forskellige fremtidige omkostninger som følge af overholdelsen af EU's miljø- og arbejdsstandarder, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 2d. Disse påstande blev imidlertid ikke dokumenteret.

(358)

På dette grundlag beregnede Kommissionen en ikkeskadevoldende pris på [6 000 – 6 900] EUR/ton for samme vare fremstillet af EU-erhvervsgrenen ved at anvende ovennævnte målfortjenstmargen (jf. betragtning 356) på EU-producentens produktionsomkostninger i undersøgelsesperioden.

(359)

Kommissionen fastsatte derefter skadestærsklen på grundlag af en sammenligning af de stikprøveudtagne samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenters vejede gennemsnitlige importpris, som fastsat ved beregningen af prisunderbud, med det vejede gennemsnit af den ikkeskadevoldende beregnede pris for samme vare, som EU-producenterne solgte på EU-markedet i undersøgelsesperioden. Forskelle som følge af denne sammenligning blev udtrykt som en procentdel af den vægtede gennemsnitlige cif-importværdi.

(360)

Skadestærsklen for »andre samarbejdsvillige virksomheder« og for »al anden import med oprindelse i Kina« er defineret på samme måde som dumpingmargenen for disse virksomheder og importen (se afsnit 3.5 ovenfor). Land Virksomhed Dumpingmargen (%) Skadesmargen (%) Folkerepublikken Kina CJ (Shenyang) Biotechnology Co., Ltd. 32,2 106,1 Bayannur Huaheng Biotechnology Co., Ltd. 53,9 141,0 Andre samarbejdsvillige virksomheder 42,8 122,9 Al anden import med oprindelse i Folkerepublikken Kina 53,9 141,0

(361)

På baggrund af ovenstående vurdering bør den midlertidige antidumpingtold fastsættes som følger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2: Land Virksomhed Midlertidig antidumpingtold (%) Folkerepublikken Kina CJ (Shenyang) Biotechnology Co., Ltd. 32,2 Bayannur Huaheng Biotechnology Co., Ltd. 53,9 Andre samarbejdsvillige virksomheder 42,8 Al anden import med oprindelse i Folkerepublikken Kina 53,9

(362)

Da Kommissionen på dette tidspunkt havde besluttet at anvende grundforordningens artikel 7, stk. 2, blev det undersøgt, om den klart kunne konkludere, at det ikke er i Unionens interesse at vedtage foranstaltninger i dette tilfælde til trods for konstateringen af skadevoldende dumping, jf. grundforordningens artikel 21. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

(363)

Undersøgelsen har vist, at EU-erhvervsgrenen lider væsentlig skade som følge af dumpingimporten fra det pågældende land. Denne import udøvede et betydeligt pristryk og tvang EU-erhvervsgrenen til at sælge til priser, der lå under omkostningerne. Som følge heraf led EU-erhvervsgrenen betydelige tab. Importen fra Kina underbød i væsentlig grad EU-erhvervsgrenens salgspriser på EU-markedet, hvilket førte til en betydelig stigning i importmængder og markedsandel på bekostning af EU-erhvervsgrenen.

(364)

Foranstaltningerne bør føre til en prisstigning på valin på EU-markedet, hvilket vil sætte EU-erhvervsgrenen i stand til at hæve sine salgspriser til bæredygtige niveauer. En prisstigning vil også gøre det muligt for EU-erhvervsgrenen at genvinde sine produktions- og salgsmængder og til gengæld reducere sine enhedsomkostninger ved at drage fordel af stordriftsfordele. Dette skyldes, at foranstaltninger sandsynligvis vil forhindre en yderligere stigning i importen fra Kina til meget lave priser og gøre det muligt for erhvervsgrenen at starte sin genrejsningsproces.

(365)

På den anden side vil pris- og mængdepresset fra importen fra Kina fortsætte og sandsynligvis endda forværres, hvis der ikke indføres foranstaltninger. Dette vil have en betydelig negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation, som allerede er stærkt påvirket af importen fra Kina og har lidt væsentlig skade, og som har haft uholdbare tab siden 2022, hvilket sandsynligvis vil føre til en fuldstændig indstilling af valinproduktionen i Unionen.

(366)

Det blev derfor konkluderet, at det ville være i EU-erhvervsgrenens interesse at indføre foranstaltninger.

(367)

To importører gav sig til kende i undersøgelsen, men kun én indsendte en fuldstændig besvarelse af spørgeskemaet. Denne importør tegnede sig for ca. [5-10 %] af den samlede kinesiske import til Unionen i undersøgelsesperioden. Virksomheden er distributør af aminosyrer, herunder valin, for et multinationalt selskab med en fabrik i Kina. Denne importør støttede foranstaltningerne, bortset fra at deres leverandør hævdede, at de led under lavprisimporten fra andre kinesiske eksporterende producenter, som udøvede et betydeligt pristryk på deres videresalgspriser i Unionen.

(368)

Undersøgelsen har vist, at denne importør var distributør af en lang række kemikalier og betjente forskellige typer industrier . Importen af valin fra Kina udgjorde kun en ubetydelig andel af importørens samlede forretningsaktiviteter.

(369)

På dette grundlag konkluderede Kommissionen foreløbigt, at foranstaltningerne ikke ville have nogen væsentlig negativ indvirkning på importørerne.

(370)

Valin anvendes i dyrefoder-, lægemiddel- og fødevaremarkedet (kosttilskud). I øjeblikket producerer EU-erhvervsgrenen kun valin af foderkvalitet, som de sælger til foderproducenter, hvilket er det største marked i Unionen sammenlignet med fødevare- og farmaceutisk kvalitet baseret på EU-erhvervsgrenens markedskendskab.

(371)

Valin, der anvendes som dyrefoder, bruges hovedsageligt i svine- og fjerkræsektoren. Brugerne er typisk foderblandingsproducenter, der tilsætter forskellige aminosyrer til foderet. To, der var forretningsmæssigt forbundet med EU-erhvervsgrenens brugere af valin af foderkvalitet, gav sig til kende og støttede foranstaltningerne. Ingen andre brugere gav sig til kende, herunder dem, der anvender valin af fødevarekvalitet eller farmaceutisk kvalitet.

(372)

På grundlag af oplysninger fra EU-erhvervsgrenen og oplysninger fra brugerne i spørgeskemabesvarelserne udgør valin kun ubetydelige mængder i den samlede fodersammensætning, dvs. ca. 0,03 % i svinefoder og ca. 0,06 % i slagtekyllingefoder. Afhængigt af dyrets fysiologiske stadium og foderblandingen anslås det imidlertid, at der kan anvendes op til 1 kg valin pr. ton, hvilket svarer til 0,1 %, i den samlede fodersammensætning. Derfor forventes enhver prisstigning på valin ikke at få væsentlige negative virkninger for brugernes foderomkostninger.

(373)

Desuden oplyste begge brugere, at de ikke ønskede at blive for afhængige af import af valin fra det pågældende land under hensyntagen til potentielle forsyningsrisici såsom transport, pandemier eller andre potentielt forstyrrende eksterne faktorer.

(374)

I betragtning af ovenstående, og i mangel af flere oplysninger fra brugere, konkluderes det foreløbigt, at en indførelse af antidumpingforanstaltninger sandsynligvis ikke vil påvirke brugernes situation væsentligt.

(375)

På baggrund af ovenstående fandt Kommissionen, at der ikke var tvingende årsager til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at indføre foranstaltninger over for importen af den pågældende vare med oprindelse i det pågældende land i denne fase af undersøgelsen.

(376)

På baggrund af Kommissionens konklusioner om dumping, skade, årsagssammenhæng, foranstaltningernes omfang og Unionens interesser bør der indføres midlertidige foranstaltninger for at forhindre, at EU-erhvervsgrenen forvoldes yderligere skade som følge af dumpingimporten.

(377)

Der bør indføres midlertidige antidumpingforanstaltninger overfor importen af valin med oprindelse i Kina i overensstemmelse med reglen om den laveste told i grundforordningens artikel 7, stk. 2. Kommissionen sammenlignede skadesmargenerne og dumpingmargenerne i betragtning 359 og 361 ovenfor. Tolden bør fastsættes på niveauet for dumpingmargenen eller skadesmargenen, afhængigt af hvad der er lavest.

(378)

På grundlag af ovenstående bør de midlertidige antidumpingtoldsatser, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, være som følger: Land Virksomhed Midlertidig antidumpingtold (%) Folkerepublikken Kina CJ (Shenyang) Biotechnology Co., Ltd. 32,2 Bayannur Huaheng Biotechnology Co., Ltd. 53,9 Andre samarbejdsvillige virksomheder 42,8 Al anden import med oprindelse i Folkerepublikken Kina 53,9

(379)

De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i denne undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der blev konstateret for disse virksomheder i forbindelse med denne undersøgelse. Disse toldsatser finder udelukkende anvendelse på importen af den pågældende vare med oprindelse i det pågældende land, fremstillet af de nævnte retlige enheder. Importen af den pågældende vare, som er produceret af andre virksomheder, som ikke er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af toldsatsen for »al anden import med oprindelse i Folkerepublikken Kina«. De bør ikke være omfattet af nogen af de individuelle antidumpingtoldsatser.

(380)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af denne forskel på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre anvendelsen af den individuelle antidumpingtold. Anvendelsen af individuel antidumpingtold finder kun anvendelse ved fremlæggelse af en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3. Indtil en sådan faktura er fremlagt, bør importen være omfattet af den antidumpingtold, der gælder for »al anden import med oprindelse i Folkerepublikken Kina«.

(381)

Selv om det er nødvendigt at fremlægge denne faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle antidumpingtoldsatser på importen, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis det antages, at en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3, skal medlemsstaternes toldmyndigheder foretage deres sædvanlige kontrol og kan i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at kontrollere, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af den lavere toldsats er berettiget i henhold til toldlovgivningen.

(382)

Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, efter indførelsen af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder og forudsat, at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og følgelig pålægge en landsdækkende told.

(383)

Som nævnt i betragtning 3 gjorde Kommissionen importen af den pågældende vare til genstand for registrering. Registreringen fandt sted med henblik på eventuel efterfølgende opkrævning af told med tilbagevirkende kraft i henhold til grundforordningens artikel 10, stk. 4.

(384)

I betragtning af konklusionerne i den foreløbige fase bør registreringen af import ophøre/afbrydes.

(385)

Der er ikke truffet/kan ikke træffes afgørelse om en eventuel anvendelse af antidumpingforanstaltninger med tilbagevirkende kraft på dette tidspunkt i sagen.

(386)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 19a underrettede Kommissionen de interesserede parter om den påtænkte indførelse af midlertidig told. Disse oplysninger blev også offentliggjort på GD TRADE's websted. Interesserede parter fik tre arbejdsdage til at fremsætte bemærkninger til nøjagtigheden af de beregninger, der var blevet fremlagt specifikt for dem.

(387)

Huaheng fremsatte bemærkninger til beregningen af referenceværdien for et biprodukt. På baggrund af disse bemærkninger reviderede Kommissionen sine dumpingberegninger for Huaheng efter at have genberegnet enhedsprisen for majsstivelse og ved at anvende den metode, der er anført i betragtning 246 ovenfor. Huaheng fremsatte også bemærkninger til den metode, der blev anvendt til at beregne dumpingmargenen. Da disse bemærkninger ikke vedrørte nøjagtigheden af selve beregningen, vil de om nødvendigt blive behandlet i undersøgelsens endelige fase.

(388)

I overensstemmelse med god forvaltningspraksis vil Kommissionen opfordre de interesserede parter til at fremsætte skriftlige bemærkninger og/eller til at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer inden for en fastsat tidsfrist.

(389)

Konklusionerne om indførelsen af en midlertidig told er foreløbige og kan ændres i undersøgelsens endelige fase —