Midlertidig antidumpingtold på import af bariumcarbonat fra Kina og Indien

(1)

Den 20. december 2024 indledte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en antidumpingundersøgelse vedrørende importen af bariumcarbonat med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Indien (»de pågældende lande«) på grundlag af artikel 5 i »grundforordningen«). Kommissionen offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (»indledningsmeddelelsen«).

(2)

Kommissionen indledte undersøgelsen som følge af en klage, der blev indgivet den 5. november 2024 af Kandelium Group GmbH (»klageren« eller »Kandelium«). Klagen blev indgivet på vegne af EU-erhvervsgrenen for bariumcarbonat, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 4. Klagen indeholdt beviser for dumping og deraf følgende væsentlig skade, som var tilstrækkelige til at berettige indledningen af undersøgelsen.

(3)

Kommissionen gjorde importen af den pågældende vare til genstand for registrering ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/4... (»forordningen om registrering«).

(4)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen interesserede parter til at kontakte Kommissionen med henblik på at deltage i undersøgelsen. Kommissionen underrettede også specifikt klageren, de kendte eksporterende producenter og de kinesiske og indiske myndigheder, de kendte importører og brugere samt en række forhandlere og sammenslutninger, som den vidste, var berørt af indledningen af undersøgelsen, og opfordrede dem til at deltage.

(5)

De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(6)

Der blev ikke modtaget bemærkninger til indledningen.

(7)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af de interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

(8)

Da der kun er én kendt EU-producent, Kandelium Group GmbH, som tegner sig for 100 % af EU-produktionen, var det ikke nødvendigt at udtage stikprøver.

(9)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen.

(10)

Syv virksomheder afgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven, men tre af disse virksomheder var ikke uafhængige importører, men brugere af den undersøgte vare, og en af dem var både importør og bruger. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen en stikprøve bestående af tre uafhængige importører på grundlag af importmængden i undersøgelsesperioden og videresalget på EU-markedet. En af de tre importører i stikprøven besvarede imidlertid ikke spørgeskemaet for importører inden for de fastsatte frister.

(11)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i Folkerepublikken Kina (»Kina« eller »PRC«) om at afgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Endvidere anmodede Kommissionen Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(12)

Tre eksporterende producenter i Kina afgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen en stikprøve bestående af to eksporterende producenter på grundlag af den største repræsentative eksportmængde til Unionen, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev alle kendte, berørte eksporterende producenter og Folkerepublikken Kinas repræsentation hørt om udtagningen af stikprøven. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger til den udtagne stikprøve.

(13)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i Indien om at afgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Kommissionen bad endvidere Indiens repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(14)

Kommissionen havde kun kendskab til én eksporterende producenter i Indien ved indledningen af undersøgelsen. Den eksporterende producent fremsendte de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. Ingen andre eksporterende producenter gav sig til kende. Kommissionen fandt det derfor ikke nødvendigt at udtage en stikprøve og foreslog, at kun den ene eksporterende producent blev undersøgt. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev den kendte, berørte eksporterende producent og myndighederne i det pågældende land hørt om denne beslutning. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger.

(15)

Kommissionen sendte et spørgeskema vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), til Folkerepublikken Kinas regering (»GOC«).

(16)

Desuden fremlagde klageren i klagen tilstrækkelige beviser for, at der kan være fordrejninger af råmaterialer i Folkerepublikken Kina vedrørende den undersøgte vare. Ifølge beviserne i klagen er et af råmaterialerne til produktion af den undersøgte vare, kuldioxid, der tegner sig for mindst 17 % af produktionsomkostningerne for den undersøgte vare, pålagt eksportmoms. Som anført i indledningsmeddelelsen omfatter denne undersøgelse derfor også fordrejninger af råmaterialepriserne for at afgøre, om bestemmelserne i grundforordningens artikel 7, stk. 2a og 2b, skal finde anvendelse i forbindelse med Kina. Kommissionen fremsendte derfor supplerende spørgeskemaer i den forbindelse til GOC.

(17)

Spørgeskemaerne til eksporterende producenter, EU-producenter, ikke forretningsmæssigt forbundne importører og brugere blev gjort tilgængelige online på dagen for indledningen af undersøgelsen.

(18)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe en foreløbig afgørelse om dumping, deraf følgende skade og Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder: EU-producent — Kandelium Group GmbH, Bad Hönningen, Tyskland Importører — L'Aprochimide SRL, Muggiò, Italien — Kimpe SAS, Toulouse, Frankrig Brugere — Kimpe SAS, Toulouse, Frankrig — Esmalglass S.A., Villareal, Spanien — Younexa S.A, Vall d'Alba, Spanien — Fritta S.A., Onda, Spanien Eksporterende producenter i Kina — Guizhou Redstar Developing CO., LTD., Anshun City, Kina (»Redstar«) og — Guizhou Redstar Developing Import & Export Co., Ltd., Guiyang City, Kina — Hubei Jingshan Chutian Barium Salts Co., Ltd., Jingshan, Kina (»Chutian«) Eksporterende producent i Indien — Vishnu Barium Private Limited, Hyderabad, Indien

(19)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra den 1. oktober 2023 til den 30. september 2024 (»undersøgelsesperioden«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2021 frem til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(20)

Den undersøgte vare er bariumcarbonat med et strontiumindhold på over 0,07 vægtprocent og et svovlindhold på over 0,0015 vægtprocent, uanset om det foreligger i form af pulver, presset granulat eller brændt granulat, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 2836 60 00 (Taric-kode 2836 60 00 10) (»den undersøgte vare«).

(21)

Bariumcarbonat er en uorganisk forbindelse med den kemiske formel BaCO3, der anvendes til en lang række formål, f.eks. i glas- og keramikindustrien. I glasproduktionsprocessen forbedrer bariumcarbonat glassets optiske egenskaber, hvilket gør det mere strålende. I den keramiske industri giver bariumcarbonat glattere og mere ensartede glasuroverflader.

(22)

Den pågældende vare er den undersøgte vare med oprindelse i Kina og Indien, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 2836 60 00 (Taric-kode 2836 60 00 10) (»den pågældende vare«).

(23)

Undersøgelsen viste, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål: — den pågældende vare, når den eksporteres til Unionen — den undersøgte vare, der produceres og sælges på hjemmemarkedet i Kina og Indien og — den undersøgte vare, der fremstilles og sælges i Unionen af EU-erhvervsgrenen.

(24)

Kommissionen besluttede på dette tidspunkt, at disse varer derfor udgør samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(25)

Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger til varedækningen.

(26)

Eftersom der ved indledningen af undersøgelsen forelå tilstrækkelige beviser, som pegede på, at der forekom væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), for så vidt angår Kina, fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt at indlede undersøgelsen af de eksporterende producenter fra dette land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(27)

For at indsamle de nødvendige oplysninger med henblik på en eventuel anvendelse af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, opfordrede Kommissionen i indledningsmeddelelsen derfor alle eksporterende producenter i Kina til at indsende oplysninger om de inputmaterialer, der anvendes til produktion af bariumcarbonat. To eksporterende producenter indsendte de relevante oplysninger.

(28)

Kommissionen fremsendte et spørgeskema til GOC for at indhente de oplysninger, som den anså for nødvendige til sin undersøgelse vedrørende de påståede væsentlige fordrejninger. I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen desuden alle interesserede parter til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge yderligere dokumentation, hvad angår anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Der blev ikke modtaget nogen spørgeskemabesvarelse fra GOC. Kommissionen underrettede efterfølgende GOC om, at den ville anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, til at fastslå, om der forekommer væsentlige fordrejninger i Kina.

(29)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen også, at den på grundlag af de foreliggende beviser kunne blive nødt til at vælge et egnet repræsentativt land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med henblik på at fastsætte den normale værdi baseret på ikkefordrejede priser eller referenceværdier, idet den henviste til Tyrkiet som et egnet repræsentativt tredjeland.

(30)

Den 11. april 2025 underrettede Kommissionen ved et notat (»det første notat«) de interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi. I dette notat fremlagde Kommissionen en liste over alle de produktionsfaktorer, såsom råmaterialer, arbejdskraft og energi, der anvendes i produktionen af den pågældende vare. Ud fra de kriterier, der ligger til grund for valget af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, identificerede Kommissionen desuden to mulige repræsentative lande, nemlig Tyrkiet og Mexico. Kommissionen modtog bemærkninger til det første notat fra de eksporterende producenter Redstar og Chutian samt fra klageren. Disse bemærkninger er blevet behørigt behandlet i det andet notat.

(31)

Den 15. maj 2025 underrettede Kommissionen ved endnu et notat (»det andet notat«) de interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi med Tyrkiet som det repræsentative land. Den underrettede også de interesserede parter om, at den ville fastsætte generalomkostninger, salgs- og administrationsomkostninger samt fortjeneste på grundlag af de oplysninger, der var til rådighed for de tyrkiske producentvirksomheder Türkiye Şişe ve Cam Fabrikalari A.Ş. (»Sisecam«) og Alkim Alkali Kimya A.Ş. (»Alkim«).

(32)

Kommissionen modtog bemærkninger til det andet notat fra de eksporterende producenter Redstar og Chutian samt fra klageren. Disse bemærkninger er behandlet under de respektive overskrifter i afsnit 3.1.4 nedenfor.

(33)

Efter at have analyseret bemærkningerne og oplysningerne konkluderede Kommissionen, at Tyrkiet var egnet som repræsentativt land, hvorfra man ville indhente ikkefordrejede priser og omkostninger til fastsættelse af den normale værdi. De bagvedliggende årsager til dette valg er nærmere beskrevet i afsnit 3.1.3 nedenfor.

(34)

I grundforordningens artikel 2, stk. 1, anføres det, at »den normale værdi normalt fastsættes på grundlag af de priser, der er betalt eller skal betales i normal handel af uafhængige kunder i eksportlandet«.

(35)

Dog anføres følgende i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a): »Såfremt det [...] fastslås, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i dette land på grund af, at der foreligger væsentlige fordrejninger i den i litra b) anvendte betydning, beregnes den normale værdi på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejler ikke-fordrejede priser eller referenceværdier«, og »[den] skal indbefatte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste« (»salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger« benævnes i det følgende »SA&G-omkostninger«).

(36)

Som nærmere forklaret nedenfor konkluderede Kommissionen i denne undersøgelse, at det på grundlag af den foreliggende dokumentation var hensigtsmæssigt at anvende grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(37)

Kommissionen konstaterede i sine nylige undersøgelser vedrørende den kemiske sektor i Kina , at der var tale om væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b).

(38)

I disse undersøgelser fandt Kommissionen, at der er en betydelig statslig indgriben i Kina, hvilket resulterer i en fordrejning af en effektiv ressourceallokering i overensstemmelse med markedsprincipperne . Navnlig konkluderede Kommissionen, at der i den kemiske sektor ikke kun eksisterer en betydelig grad af ejerskab fra GOC's side, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første led , men GOC er også i stand til at gribe ind i priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led . Kommissionen fandt endvidere, at statens tilstedeværelse og indgriben på finansmarkederne og i leveringen af råmaterialer og inputmaterialer har en yderligere fordrejende virkning på markedet. Overordnet set resulterer planlægningssystemet i Kina i, at ressourcerne koncentreres i sektorer, der er udpeget som strategiske eller på anden måde politisk vigtige af GOC, i stedet for at blive allokeret i overensstemmelse med markedskræfterne . Kommissionen konkluderede desuden, at den kinesiske konkurs- og formueret ikke fungerer ordentligt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led, hvilket skaber fordrejninger, især hvad angår opretholdelse af insolvente virksomheder og tildeling af brugsrettigheder til jord i Kina . På samme måde fandt Kommissionen fordrejninger af lønomkostningerne i stålsektoren, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led , samt fordrejninger på de finansielle markeder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led, navnlig vedrørende adgang til kapital for virksomhedsaktører i Kina .

(39)

Som i tidligere undersøgelser vedrørende den kemiske sektor i Kina undersøgte Kommissionen i denne undersøgelse, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina, eftersom der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Kommissionen gjorde dette på grundlag af beviserne i sagsakterne, herunder beviserne i klagen samt i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om »Significant Distortions in the Economy of the People's Republic of China for the Purposes of Trade Defense Investigations« (»rapporten«), som bygger på offentligt tilgængelige kilder. Denne analyse omfattede undersøgelsen af de betydelige statslige indgreb i Kinas økonomi i almindelighed, men også den specifikke markedssituation i den relevante sektor, herunder den undersøgte vare. Kommissionen supplerede yderligere denne dokumentation med sin egen undersøgelse af de forskellige kriterier, der er relevante for at bekræfte forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, hvilket også blev bekræftet i tidligere undersøgelser i denne henseende.

(40)

I klagen blev det påstået, at der forekommer væsentlige fordrejninger i den kinesiske sektor for bariumcarbonat. Den henviste til rapporten og navnlig til Kinas økonomiske system som en »socialistisk markedsøkonomi« og det kinesiske kommunistpartis (»CCP's«) aktive rolle i både den offentlige og den private sektor i Kina.

(41)

Mere specifikt blev der i klagen påpeget følgende: — Det kinesiske kemikaliemarked, herunder sektoren for bariumcarbonat, er genstand for betydelig indgriben fra GOC's side . — Det kinesiske kemikaliemarked, herunder sektoren for bariumcarbonat, dækkes i vid udstrækning af virksomheder, der drives under GOC's ejerskab, kontrol, politiske tilsyn eller politiske vejledning. For eksempel er den største producent af bariumcarbonat i Kina, Redstar, som står for ca. 44 % af den samlede produktion af kinesisk bariumcarbonat, statsejet. I forbindelse med den tidligere antidumpingundersøgelse vedrørende import af bariumcarbonat fra Kina , konstaterede Kommissionen desuden, at statsejede virksomheder, der producerer bariumcarbonat, havde bestyrelser, der helt eller overvejende bestod af direktører udpeget af GOC . — GOC og CCP opretholder strukturer, der sikrer deres fortsatte indflydelse på og kontrol med virksomheder og navnlig statsejede virksomheder. Generelt formulerer og fører GOC aktivt tilsyn med gennemførelsen af generelle økonomiske politikker i de enkelte virksomheder og deltager i den operationelle beslutningstagning gennem partimedlemmers tilstedeværelse i statsejede virksomheders ledelsesorganer og particellers tilstedeværelse i virksomheder samt ved at forme selskabsstrukturen i sektoren for statsejede virksomheder. De statsejede virksomheders særlige status i den kinesiske økonomi medfører en række økonomiske fordele, navnlig beskyttelse mod konkurrence og præferentiel adgang til relevante input, herunder finansiering. Med den høje grad af statslig indgriben i den kemiske industri og en høj andel af statsejede virksomheder i forhold til den samlede produktion er selv privatejede bariumcarbonatproducenter forhindret i at operere på markedsvilkår. Både offentlige og privatejede virksomheder i kemikaliesektoren er således sandsynligvis underlagt politisk tilsyn og politisk vejledning fra GOC's side . — Gennem statslig tilstedeværelse hos kemikalieproducenter i Kina er GOC i stand til at gribe ind i disse virksomheders priser og omkostninger. Klagen henviste til rapportens kapitel 5 og gjorde gældende, at da disse konklusioner gælder for den kinesiske økonomi generelt, ville de også være relevante for bariumcarbonatsektoren i Kina samt deres leverandører af inputmaterialer . — Der findes offentlige politikker eller foranstaltninger for den kinesiske bariumcarbonatindustri, som diskriminerer til fordel for indenlandske leverandører eller på anden måde påvirker de frie markedskræfter. Specifikt betragtes den kemiske industri, herunder produktionen af bariumcarbonat, som en nøgleindustri af den kinesiske regering (GOC), som det fremgår af den 14. femårsplan for økonomisk og social udvikling (»14. femårsplan«). Andre planer eller foranstaltninger, der yder støtte til den kinesiske bariumcarbonatindustri, omfatter bl.a. den vejledende udtalelse om fremme af udviklingen af høj kvalitet i den petrokemiske og kemiske industri under den 14. femårsplan . — Der er mangel på, en diskriminerende anvendelse af eller utilstrækkelig håndhævelse af konkurs-, selskabs- eller ejendomslovgivning i Kina, hvilket fører til forvridninger ved at holde insolvente virksomheder i live og ved ikke at stille jord til rådighed på markedsvilkår. I den forbindelse henviste klagen til rapportens kapitel 9 og gjorde gældende, at da disse konklusioner gælder for den kinesiske økonomi generelt, ville de være relevante for den kemiske industri, herunder produktionen af bariumcarbonat, i Kina . — Lønomkostningerne fordrejes i Kina, da arbejdstagere og arbejdsgivere hindres i deres ret til kollektiv organisering. Kina har ikke ratificeret en række af Den Internationale Arbejdsorganisations væsentlige konventioner, navnlig konventionerne om foreningsfrihed og retten til kollektive forhandlinger. Klagen henviste til rapportens kapitel 13 og gjorde gældende, at den kemiske sektor, herunder bariumcarbonatindustrien, påvirkes af fordrejninger af lønomkostningerne både direkte og indirekte . — Adgangen til kapital for virksomhedsaktører i Kina er underlagt forskellige fordrejninger. Det kinesiske finansielle system er kendetegnet ved statsejede bankers stærke position, som ved tildeling af finansiering tager hensyn til andre kriterier end projektets økonomiske levedygtighed. Obligationer og kreditvurderinger er ofte fordrejede, og låneomkostningerne holdes kunstigt lave for at stimulere væksten i investeringerne. I klagen blev det påstået, at erhvervskreditsystemet i Kina, på trods af de skridt, der er taget for at liberalisere markedet, er påvirket af betydelige systemiske problemer og fordrejninger som følge af statens fortsat omfattende rolle på kapitalmarkederne. Disse fordrejninger påvirker markedsvilkårene i Kina generelt, herunder i den kemiske sektor og dermed også produktionen af bariumcarbonat .

(42)

Det konkluderedes i klagen, at priser eller omkostninger, herunder omkostninger i forbindelse med råmaterialer, energi og arbejdskraft, ikke udspringer af frie markedskræfter, idet de er påvirket af væsentlig statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). På dette grundlag er det i henhold til klagen ikke hensigtsmæssigt at anvende priser og omkostninger på hjemmemarkedet til at fastsætte den normale værdi i dette tilfælde.

(43)

Kommissionen undersøgte, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina på grund af forekomsten af væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Den pågældende analyse omfattede undersøgelsen af de væsentlige statslige indgreb i Kinas økonomi i almindelighed, men også den specifikke markedssituation i den relevante sektor, herunder den pågældende vare.

(44)

I den forbindelse vurderede Kommissionen først, om sektoren for bariumcarbonat i Kina i vid udstrækning betjenes af virksomheder, der drives under ejerskab, kontrol, politisk tilsyn eller politisk vejledning fra de kinesiske myndigheders side, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første led. Sektoren for den pågældende vare betjenes både af private virksomheder såsom Guizhou Hongtai Barium Industry Co., Ltd. , Hubei Jingshan Chutian Barium Salt Co., Ltd. og Zaozhuang Yongli Chemical Co., Ltd. og af statsejede virksomheder som Sinochem Group . Det nøjagtige forhold mellem private og statsejede producenter på markedet for bariumcarbonat kunne ikke fastslås. Kommissionen fandt imidlertid, at mindst én producent kontrolleres direkte af staten, nemlig Redstar , som effektivt kontrolleres af Assets Supervision and Administration Commission i den kommunale forvaltning i Qingdao gennem det statsejede holdingselskab Qingdao Redstar Chemical Group Co., Ltd. . Desuden er Sinochem Group en central virksomhed, der kontrolleres af Statsrådets kommission for tilsyn med og administration af aktiver (»SASAC«) og fungerer som forhandler af bariumcarbonat .

(45)

Desuden er CCP's indgreb i den operationelle beslutningstagning blevet normen ikke kun i statsejede virksomheder, men også i private virksomheder , hvor CCP påtager sig lederskab over næsten alle aspekter af landets økonomi. Statens indflydelse ved hjælp af CCP-strukturer i virksomhederne fører faktisk til, at de økonomiske aktører er under regeringens kontrol og politiske tilsyn, når man tager i betragtning, i hvor høj grad stats- og partistrukturerne er vokset sammen i Kina.

(46)

Desuden fastsætter loven om fremme af den private sektor, at »private økonomiske organisationer og deres operatører skal støtte ledelsen af Kinas Kommunistiske Parti, tilslutte sig det socialistiske system med kinesiske karakteristika og aktivt deltage i opbygningen af en moderne socialistisk stormagt «.

(47)

Undersøgelsen viste, at den nationale industrisammenslutning, der dækker den kemiske sektor, er China Petrochemical and Chemical Industry Federation (»CPCIF«). CPCIF tilslutter sig CCP's overordnede ledelse, udfører partiaktiviteter og skaber de nødvendige betingelser for partiorganisationers aktiviteter . Desuden fungerer »ministeriet for civile anliggender som sammenslutningens myndighed, hvad angår registrering og ledelse« , og betingelserne for at være kvalificeret som repræsentant for CPCIF omfatter at »tilslutte sig CCP's ledelse, støtte socialisme med kinesiske karakteristika, beslutsomt gennemføre partiets linje, principper og politikker og have gode politiske kvaliteter« .

(48)

Sinochem Group er medlem af CPCIF .

(49)

Mere specifikt er den nationale industrisammenslutning, der repræsenterer producenterne af bariumcarbonat, China Inorganic Salts Industry Association (»CISIA«) . I artikel 3 i CISIA's vedtægter hedder det, at: »Sammenslutningen tilslutter sig det kinesiske kommunistpartis overordnede ledelse« . Desuden fastsættes det, at »sammenslutningen accepterer erhvervsvejledningen samt tilsyn og forvaltning af ministeriet for civile anliggender og myndigheder med ansvar for industriforvaltning« . Endvidere fastsætter artikel 36 betingelserne for at kunne være »formand, næstformand og generalsekretær for [CISIA]«, hvilket omfatter at »tilslutte sig ledelsen af Kinas Kommunistiske Parti, støtte socialisme med kinesiske karakteristika, resolut gennemføre partiets linje, principper og politikker samt besidde gode politiske kvaliteter« .

(50)

Qingdao Redstar Chemical Group Co., Ltd. indtager posten som administrerende direktør for CISIA .

(51)

Både statsejede og privatejede virksomheder i den kemiske sektor er underlagt politisk tilsyn og vejledning. De seneste kinesiske politikdokumenter vedrørende den kemiske og petrokemiske sektor bekræfter, at GOC fortsat tillægger sektoren stor betydning, herunder hensigten om at gribe ind i sektoren for at forme den i overensstemmelse med regeringens politikker. Dette illustreres ved den 14. femårsplan og perspektiverne for 2035, ifølge hvilken GOC har til hensigt at »fremskynde omstillingen og opgraderingen af nøgleindustrier såsom kemikalier« .

(52)

Med henblik herpå har GOC til hensigt at »støtte private økonomiske organisationer i at deltage i større nationale strategier og større projekter. Støtte private økonomiske organisationer i at investere og starte virksomheder i strategiske nye industrier, fremtidige industrier og andre områder, tilskynde til teknologisk omstilling og omstilling og opgradering af traditionelle industrier« .

(53)

Mere specifikt fastsættes det i den vejledende udtalelse om fremme af udviklingen af høj kvalitet i de petrokemiske og kemiske industrier under den 14. femårsplan (»den vejledende udtalelse«) også, at GOC vil fremskynde omstillingen og opgraderingen af traditionelle industrier, aktivt udvikle nye kemiske materialer og finkemikalier [...] og fremme Kinas omstilling fra et stort petrokemisk og kemisk land til en stærk petrokemisk og kemisk magt. [...] Senest i 2025 [...] vil produktionskoncentrationen af massekemikalier blive yderligere forbedret, og kapacitetsudnyttelsesgraden vil nå op på mere end 80 %, forsyningssikkerheden for ethylenækvivalent vil blive væsentligt forbedret, og forsyningssikkerheden for nye kemiske materialer vil nå op på mere end 75 %« . Desuden skal GOC »fremme justering af den industrielle struktur: styrke specifikke foranstaltninger og på videnskabeligt grundlag regulere industriens omfang« .

(54)

Bariumcarbonatindustrien nævnes også blandt de industrier, der er underlagt begrænsninger, i det vejledende katalog over strukturtilpasning af industrien , og produktionsenheder med en enkelt linjekapacitet på [...] mindre end 20 000 ton/år af bariumcarbonat af almindelig kvalitet er opført blandt de forældede industrier , der skal udfases.

(55)

Desuden omfatter nogle kinesiske politikdokumenter også inputmaterialer, der anvendes til produktion af bariumcarbonat, herunder kul. For eksempel fastsætter den 14. femårsplan for udvikling af råstofindustrien, at Kina skal »fremme ren og effektiv anvendelse af kul [og] kortproces-kul-til-kemikalier« .

(56)

Lignende eksempler på de kinesiske myndigheders hensigt om at føre tilsyn med og styre udviklingen i sektoren for bariumcarbonat findes på provinsniveau, f.eks. i den 14. femårsplan for Shandongprovinsen om udvikling af den kemiske industri, der »i høj grad søger at fremme opgraderingen af det industrielle fundament og moderniseringen af industrikæden, fremskynde tilbagetrækningen af forældet og ineffektiv produktionskapacitet og fremme udviklingen af kemiske produkter i retning af funktionalisering, raffinering og differentiering. Vejlede virksomhederne i fusioner og sammenlægninger, optimere ressourceallokeringen og industrikædestrukturen og forbedre produktionseffektiviteten og rentabiliteten« og mere specifikt at »kontrollere stigningen og optimere bestanden samt planlægge og opbygge moderne klynger af kulkemikalieindustrier i det sydlige Shandong i Zaozhuang [...]. Udnytte fordelene ved den grundlæggende kulkemikalieindustri fuldt ud, reducere produktionskapaciteten i den traditionelle kulkemikalieindustri [...] og fremskynde udviklingen og produktionen af kulbaserede finkemikalier i de efterfølgende led.« Zaozhuang Yongli Chemical Co., Ltd. er beliggende i Zaozhuang .

(57)

På samme måde fastsætter Guizhous 14. femårsplan for økonomisk og social udvikling og perspektiverne for 2035, at provinsen søger at »aktivt forske i og udvikle nye processer og teknologier til bariumkemikalieindustrien, fokusere på udvikling af elektronisk kvalitet, reagenskvalitet, farmaceutisk kvalitet og andre bariumsaltprodukter samt øge den omfattende udnyttelse af affaldsressourcer fra bariumsalte« .

(58)

I samme ånd pålægger Guizhous 14. femårsplan for udvikling af klynger af strategiske og nye vækstindustrier »at stræbe efter at opbygge en karakteristisk industriklynge for nye materialer med fokus på [...] kemiske materialer baseret på bariumsalt[...] og fremskynde forbedringen af industriens kvalitet og effektivitet« .

(59)

Redstar og Guizhou Hongtai Barium Industry Co., Ltd. ligger begge i Guizhou.

(60)

For så vidt angår GOC's mulighed for at gribe ind i priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led, fandt Kommissionen, at formanden for Redstar også fungerer som sekretær for partikomitéen og formand for Qingdao Redstar Chemical Group Co., Ltd. .

(61)

Undersøgelsen viste desuden, at Guizhou Hongtai Barium Industry Co., Ltd. sikrer, at der gives partiklasser til dets personale af vicesekretæren for partiarbejdsudvalget i County Non-Social Organization . Desuden er virksomheden beliggende i Tianzhu County Industrial Park , og formanden for det statsejede County Industrial Investment Company, der forvalter Tianzhu County Industrial Park, fungerer også som sekretær for partiafdelingen .

(62)

Sinochem Groups bestyrelsesformand fungerer desuden som sekretær for partikomitéen, og flere bestyrelsesmedlemmer fungerer som vicesekretærer for partikomitéen . Sinochem Group præsenterer sig også som en virksomhed, der »tilslutter sig vejledningen fra Xi Jinpings overvejelser om socialisme med kinesiske karakteristika for en ny æra, effektivt styrker partiets overordnede lederskab over for virksomheden, uddyber partiopbygningen og giver råderum til partiorganisationernes rolle på alle niveauer« .

(63)

Det var ikke muligt systematisk at fastslå forekomsten af personlige forbindelser mellem alle bariumcarbonatproducenterne og CCP. Eftersom den undersøgte vare udgør en delsektor i den kemiske sektor, fandt Kommissionen, at de oplysninger, der er fastsat i de seneste undersøgelser vedrørende den kemiske sektor, som angivet i betragtning 38, imidlertid også er relevante for den undersøgte vare.

(64)

I sektoren for bariumcarbonat findes der desuden politikker, der særbehandler til fordel for producenter på hjemmemarkedet eller på anden måde påvirker markedet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), tredje led. Kommissionen identificerede en række dokumenter, der påviste, at bariumcarbonatindustrien nyder godt af statslig vejledning og indgriben i den kemiske sektor, eftersom bariumcarbonat udgør en delsektor i den kemiske sektor.

(65)

GOC anser konsekvent den kemiske industri for at være en nøgleindustri . Dette bekræftes i de mange planer, direktiver og andre dokumenter, der fokuserer på kemikalier, og som udstedes på nationalt, regionalt og kommunalt plan. I den 14. femårsplan udvalgte GOC specifikt den kemiske industri til optimering og opgradering .

(66)

Ligeledes er det i den 14. femårsplan for udvikling af råmaterialeindustrien fastsat, at GOC vil »optimere den organisatoriske struktur: Gøre førende virksomheder større og stærkere. […] Støtte virksomheder med henblik på at fremskynde fusioner og omstruktureringer på tværs af regioner og ejerforhold, øge den industrielle koncentration og gennemføre internationale aktiviteter. Dyrke en gruppe af førende virksomheder i industrikæden med økologisk dominans og central konkurrenceevne inden for industrierne for kemikalier, petrokemi, stål, ikkejernholdige metaller, byggematerialer samt andre industrier« .

(67)

Desuden har GOC ifølge meddelelsen om fremme af en sund udvikling af den moderne kulkemikalieindustri til hensigt »yderligere at styrke planlægningsvejledningen, optimere den industrielle struktur og fremme en fremskyndet gennemførelse af omstilling og opgradering af avanceret teknologi og udstyr i eksisterende moderne kulkemikalieprojekter« .

(68)

Mere specifikt fandt undersøgelsen også dokumentation for GOC's vejledning og indgriben på lokalt plan, f.eks. i Guizhou, hvor »Tianzhu Amt i de senere år nøje har fokuseret på målet om at opbygge en vigtig national base for finkemikalier af bariumsalt og en industriklynge for bariumsalt på [RMB]10 mia., har gennemført fordoblingsplanen for bariumsaltindustrien i dybden og fokuseret på at opbygge et intensivt, avanceret, grønt og intelligent moderne kemisk industrisystem for bariumsalt og fuldt ud har fremmet den højkvalitetsudvikling af Tianzhus nye industrialisering«. (...) På grundlag af baritressourcerne fastholder Tianzhu Amt ledelsen af partiopbygningen, bestræber sig på at skabe en provinsiel kemipark og en provinsiel økonomisk udviklingszone og planlægger aktivt udviklingen af parken.«

(69)

Desuden: »I 2022 udarbejdede Tianzhu Industrial Park en liste over 20 investeringsprojekter med fokus på den førende industri for bariumsalt (...) med fokus på opstrøms og nedstrøms industrikæder for bariumsalt. På nuværende tidspunkt har parken samlet mere end 90 nøglevirksomheder såsom Guizhou Hongtai Barium Industry Co., Ltd. (...)« .

(70)

GOC griber også ind i de forudgående led i industrikæden og organiserer forsyningen af barit, som er et essentielt inputmateriale i produktionen af bariumcarbonat: »Ifølge princippet om at»sammenlægge nogle virksomheder, opgradere nogle virksomheder og trække nogle virksomheder tilbage«har Tianzhu County siden oktober sidste år [i 2023] sammenlagt 17 virksomheder til 7, hvor Tianzhu Chemical Mining er en af dem .« Tianzhu Chemical Mining er en nøgleleverandør til Guizhou Hongtai Barium Industry Co., Ltd .

(71)

På samme måde har Jingshan Kommune i Hubei opført Hubei Jingshan Chutian Barium Salt Co., Ltd. som en »lille kæmpe« virksomhed . GOC definerer »lille kæmpe«-virksomheder som »de nye eliter blandt Kinas små og mellemstore virksomheder, der beskæftiger sig med fremstilling, specialiserer sig i et nichemarked og råder over banebrydende teknologier« og har til hensigt at »øge støtten til»lille kæmpe«-virksomheder i perioden 2024-2026 med fokus på centrale industrikæder, strategiske vækstindustrier og andre sektorer. Disse midler vil blive anvendt til at tilskynde disse virksomheder til at tackle teknologiske udfordringer, udvikle nye produkter, opbygge støttekapaciteten i industrikæden og støtte lokale myndigheder i at fremme»lille kæmpe«-virksomheder .

(72)

Kort sagt har GOC indført foranstaltninger, der skal tilskynde aktørerne til at opfylde de samfundspolitiske målsætninger om at støtte tilskyndede industrier, herunder produktionen af den undersøgte vare. Sådanne foranstaltninger hindrer markedskræfterne i at fungere frit.

(73)

I denne undersøgelse er der ikke fundet bevis for, at den diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelige håndhævelse af konkurs- og formueretten i den kemiske sektor i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led, ikke ville påvirke producenterne af den undersøgte vare.

(74)

Desuden påvirkes den undersøgte vare også af fordrejningerne af lønomkostningerne, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led, som omhandlet i betragtning 38. Disse fordrejninger påvirker sektoren både direkte (ved produktion af den undersøgte vare eller de vigtigste inputmaterialer) og indirekte (ved adgang til inputmaterialer fra virksomheder, der er omfattet af det samme arbejdsretlige system i Kina) .

(75)

Desuden blev der i forbindelse med den nuværende undersøgelse ikke fremlagt bevis for, at sektoren for bariumcarbonat ikke er påvirket af statslig indgriben i det finansielle system, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led. Den ovennævnte vejledende udtalelse, der påkræver, at virksomheder skal »forbedre støttepolitikker, styrke koordineringen mellem skatte-, finans-, regional-, investerings-, import- og eksportpolitikker med industripolitikken for fuldt ud at udnytte den nationale samarbejdsplatform mellem industri og finansvirksomhed samt for at fremme forbindelsen mellem virksomheder og banker« illustrerer også tydeligt denne form for statslig indgriben. Derfor medfører de betydelige statslige indgreb i det finansielle system, at markedsvilkårene påvirkes i alvorlig grad på alle niveauer.

(76)

Endelig minder Kommissionen om, at der er brug for en række inputmaterialer for at kunne fremstille den undersøgte vare. Når producenter af den undersøgte vare køber/indgår aftale om disse input, er de priser, de betaler (og som registreres som deres omkostninger), tydeligvis påvirket af de samme systemiske fordrejninger, der er nævnt ovenfor. Leverandører af input anvender f.eks. arbejdskraft, som er genstand for fordrejningerne. De kan låne penge, der er genstand for fordrejningerne i den finansielle sektor eller i forbindelse med kapitalallokering. De er desuden underlagt det planlægningssystem, der gælder for alle forvaltningsniveauer og sektorer.

(77)

Som følge heraf er det ikke kun salgspriserne på hjemmemarkedet for den undersøgte vare, som det ikke er hensigtsmæssigt at anvende, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), men alle omkostningerne ved inputmaterialer (herunder råmaterialer, energi, jord, finansiering, arbejdskraft osv.) er også påvirket, fordi deres prisdannelse har været udsat for en betydelig statslig indgriben som beskrevet i del I og II i rapporten. De statslige indgreb, der er beskrevet i forbindelse med kapitalallokering, indrømmelse af jord, arbejdskraft, energi og råmaterialer, finder faktisk sted i hele Kina. Det betyder f.eks., at et input, der i sig selv er produceret i Kina ved at kombinere en række produktionsfaktorer, er udsat for væsentlige fordrejninger. Det samme gælder for input til input osv.

(78)

Kort sagt viste den tilgængelige dokumentation, at priserne eller omkostningerne for den undersøgte vare, herunder omkostningerne ved råmaterialer, jord, energi og arbejdskraft, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er blevet påvirket af væsentlig statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), hvilket fremgår af den faktiske eller mulige påvirkning fra et eller flere af de relevante forhold opført heri.

(79)

GOC fremsatte ikke bemærkninger og fremlagde ikke dokumentation, der støttede eller tilbageviste den eksisterende dokumentation i sagsakterne, herunder rapporten og den yderligere dokumentation fra klageren, om forekomsten af væsentlige fordrejninger og/eller det hensigtsmæssige i anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, i den foreliggende sag.

(80)

Kommissionen modtog bemærkninger vedrørende de væsentlige fordrejninger, der påvirker bariumcarbonatindustrien i Kina, fra Redstar i virksomhedens besvarelse af spørgeskemaet for eksporterende producenter og dens bemærkninger til Kommissionens første notat om kilderne til fastsættelse af den normale værdi.

(81)

Virksomheden hævdede, at grundforordningens artikel 2, stk. 6a, ikke bør anvendes i denne undersøgelse, fordi den kinesiske bariumcarbonatindustri opererer på markedsorienterede vilkår. Redstar anmodede endvidere Kommissionen om at acceptere de hjemmemarkedspriser og -omkostninger, som virksomheden, der er børsnoteret, har indberettet. Ifølge Redstar er de priser og omkostninger på råmaterialer og energi, der er indberettet for produktionen af den undersøgte vare, markedsbaserede og ikke fordrejede. Den understregede, at Kommissionen har ret til at anvende virksomhedens omkostninger på hjemmemarkedet til at fastsætte den normale værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, »i det omfang det positivt kan fastslås, at de ikke er fordrejede, på grundlag af nøjagtige og relevante beviser«. Endelig hævdede virksomheden, at hvis Kommissionen finder, at der foreligger væsentlige fordrejninger, skal der foretages en individuel vurdering for Guizhou Redstar, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, tredje afsnit.

(82)

Som nærmere analyseret i afsnit 3.1.2.1 ovenfor fandt Kommissionen i forbindelse med undersøgelsen faktiske beviser for, at der foreligger væsentlige fordrejninger, der påvirker bariumcarbonatindustrien i Kina. Derfor er det berettiget at anvende den metode, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, til at fastsætte den normale værdi. Ingen af disse beviser blev effektivt tilbagevist af Redstar. Kommissionen afviste derfor virksomhedens påstand om, at grundforordningens artikel 2, stk. 6a, ikke skulle finde anvendelse i den foreliggende undersøgelse.

(83)

Hvad angår virksomhedens påstand om, at vurderingen af væsentlige fordrejninger bør foretages individuelt for hver enkelt stikprøveudtagne eksporterende producent, mindede Kommissionen sluttelig om, at når det er fastslået, at det på grund af forekomsten af væsentlige fordrejninger i eksportlandet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i eksportlandet, beregnes den normale værdi for hver eksporterende producent under henvisning til ikkefordrejede priser eller referenceværdier i et egnet repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). Selv om det er korrekt, at artikel 2, stk. 6a, litra a), giver mulighed for at anvende omkostninger på hjemmemarkedet, hvis det positivt fastslås, at de ikke er fordrejede, blev ingen produktions- og salgsomkostninger for den undersøgte vare i denne undersøgelse positivt fastslået som ikkefordrejede af de pågældende eksporterende producenter eller andre interesserede parter. Virksomhedens påstand blev derfor afvist.

(84)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet til at fastsætte den normale værdi i dette tilfælde. Kommissionen beregnede derfor den normale værdi udelukkende på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der var et resultat af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, dvs. som i dette tilfælde var baseret på de tilsvarende produktions- og salgsomkostninger i et egnet repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), som beskrevet i det følgende afsnit.

(85)

Valget af det repræsentative land var baseret på følgende kriterier, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a: — Et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas. Til dette formål anvendte Kommissionen lande med en bruttonationalindkomst pr. indbygger svarende til Kinas på grundlag af oplysninger fra Verdensbankens database . — Produktion af den undersøgte vare i det pågældende land. — Forekomsten af relevante umiddelbart tilgængelige data i det repræsentative land — Hvis der er mere end ét muligt repræsentativt land, gives der, når det er relevant, fortrinsret til det land, der har et passende niveau af social og miljømæssig beskyttelse.

(86)

Som forklaret i betragtning 30-31 har Kommissionen udstedt to notater til sagsakterne om kilderne til fastsættelse af den normale værdi (»notaterne«). I disse notater beskrives de kendsgerninger og beviser, der ligger til grund for de relevante kriterier, og samtidig gennemgås de bemærkninger, som parterne havde indsendt om disse elementer og om de relevante kilder. I det andet notat om produktionsfaktorer underrettede Kommissionen de interesserede parter om, at den havde til hensigt at anvende Tyrkiet som egnet repræsentativt land i denne sag, hvis det bekræftes, at der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(87)

I det første notat om produktionsfaktorer forklarede Kommissionen, at den undersøgte vare tilsyneladende kun produceres i lande, hvoraf ingen er et land med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas i overensstemmelse med kriterierne i betragtning 85.

(88)

Da alle lande, hvor der findes en produktion af den undersøgte vare, har et andet økonomisk udviklingsniveau end Kinas, vurderede Kommissionen produktionen af en vare i samme generelle kategori og sektor som den undersøgte vare.

(89)

Efterfølgende identificerede Kommissionen Tyrkiet og Mexico som lande, i) hvor det var kendt, at der fandtes produktion af en vare i samme generelle kategori (henholdsvis uorganiske salte og strontiumcarbonat) og sektor (kemisk), og ii) som ifølge Verdensbanken har et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas, dvs. at de alle klassificeres af Verdensbanken som »mellemindkomstlande i den øverste halvdel« på grundlag af bruttonationalindkomsten.

(90)

Efter det første notat anførte Kandelium, at begge lande er et passende valg, Chutian udtrykte ikke sine synspunkter om udvælgelsen, mens Redstar gjorde gældende, at Tyrkiets data er lettere tilgængelige og mere pålidelige end dataene for Mexico.

(91)

For de to betragtede lande (Mexico og Tyrkiet) efterprøvede Kommissionen yderligere de umiddelbart tilgængelige data, herunder data om importen af produktionsfaktorer samt finansielle data fra de relevante producenter i disse potentielle repræsentative lande.

(92)

Kommissionens analyse viste, at der for Tyrkiet forelå data om repræsentative ikkefordrejede mængder af det vigtigste inputmateriale til produktionen af bariumcarbonat (rå, uforarbejdet barytmalm), i modsætning til Mexico. For Tyrkiet forelå der desuden virksomhedsdata (for to virksomheder), der viste et rimeligt beløb for fortjeneste og for SA&G-omkostninger for en væsentlig del af undersøgelsesperioden. Tyrkiets import af barytmalm var ikke væsentligt påvirket af importen fra Kina eller nogen af de lande, der er opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordni... .

(93)

Kommissionen anførte derfor, at den ville anvende Tyrkiet og produktionen af uorganiske salte (sulfater), som er en vare, der ligner den undersøgte vare, til fastsættelsen af et egnet repræsentativt land med henblik på anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(94)

Med hensyn til producenterne i Tyrkiet og tilgængeligheden af deres data identificerede Kommissionen to sulfatproducenter, Sisecam og Alkim, for hvilke der forelå finansielle resultater, der viste et rimeligt niveau for fortjeneste og for SA&G-omkostninger for 2024, hvilket betød, at perioden overlappede med undersøgelsesperioden i tre kvartaler.

(95)

I lyset af ovenstående betragtninger meddelte Kommissionen de interesserede parter via det andet notat, at den agter at anvende Tyrkiet som et egnet repræsentativt land og Sisecams (i det kemiske segment) og Alkims SA&G-omkostninger og data om fortjeneste fra 2024, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, med henblik på at indhente ikkefordrejede priser eller referenceværdier til beregningen af den normale værdi.

(96)

Da det blev fastslået, at Tyrkiet var det eneste tilgængelige egnede repræsentative land på grundlag af alle de ovenstående elementer, var der ikke behov for at foretage en vurdering af niveauet af social og miljømæssig beskyttelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, sidste punktum.

(97)

På baggrund af ovenstående analyse opfyldte Tyrkiet de kriterier, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, for at kunne betragtes som et egnet repræsentativt land.

(98)

I det første notat anførte Kommissionen de produktionsfaktorer såsom materialer, energi og arbejdskraft, der blev anvendt i forbindelse med de eksporterende producenters produktion af den undersøgte vare, og opfordrede de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger og foreslå offentligt tilgængelige oplysninger om ikkefordrejede værdier for hver af de produktionsfaktorer, der er nævnt i notatet.

(99)

Efterfølgende, i det andet notat, anførte Kommissionen, at den med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), ville anvende GTA-importdata for Tyrkiet til at fastsætte ikkefordrejede omkostninger for de fleste produktionsfaktorer, navnlig råmaterialerne barytmalm og antracit.

(100)

For bituminøst termisk kul anførte Kommissionen endvidere i det andet notat, at de gennemsnitlige IMF-priser i undersøgelsesperioden ville blive anvendt. Med hensyn til flydende CO2 anførte Kommissionen, at den i mangel af pålidelige og repræsentative importdata fra Tyrkiet ville anvende GTA-importpriserne på flydende CO2 fra Indien (storeksportør) i alle lande på verdensplan som referenceværdier.

(101)

Desuden anførte Kommissionen, at den ville anvende det tyrkiske statistiske institut og energimarkedets reguleringsmyndighed til at fastsætte ikkefordrejede omkostninger til henholdsvis arbejdskraft og energi.

(102)

I det andet notat informerede Kommissionen også de interesserede parter om, at på grund af det store antal produktionsfaktorer hos de stikprøveudtagne eksporterende producenter, som gav fuldstændige oplysninger, og nogle af råmaterialernes ubetydelige vægt i de samlede produktionsomkostninger, blev disse ubetydelige poster opført under »hjælpematerialer«. Kommissionen beregnede hjælpematerialernes andel som en procentsats af de samlede råmaterialeomkostninger (3-5 %) og anvendte denne procentsats på de genberegnede omkostninger ved råmaterialer ved anvendelsen af de fastsatte ikkefordrejede referenceværdier i Tyrkiet.

(103)

Efter det andet notat hævdede Kandelium, at internationale referenceværdier ikke nøjagtigt afspejler de faktiske omkostninger, som producenterne i Tyrkiet har haft, og at de anvendte data bør afspejle de omkostninger, som producenterne faktisk har haft i det repræsentative land. I denne sammenhæng anførte Kandelium, at priserne på bituminøst termisk kul (for hvilket IMF's referenceværdier blev anvendt) burde afspejle CIF-priser, herunder omkostninger til transport og forsikring, snarere end fob-priser. Ifølge Kandelium er det kun cif-prisen, der udgør en passende referenceværdi for de priser, der afholdes i det repræsentative land.

(104)

Som anført i noterne er det faktisk Kommissionens praksis først at identificere de tilsvarende omkostninger i et passende repræsentativt land. Hvis der ikke findes en repræsentativ referenceværdi for en bestemt produktionsfaktor (f.eks. bituminøst termisk kul i dette tilfælde) i det repræsentative lands nationale eller importstatistikker, kan Kommissionen anvende ikkefordrejede internationale priser, omkostninger eller referenceværdier. Dette er udtrykkeligt fastsat i artikel 2, stk. 6a, litra a), andet afsnit, andet led. Hvis disse andre referenceværdier anvendes, fastsætter Kommissionen imidlertid ikke længere prisen på det pågældende input, som den afholdes i det repræsentative land af indenlandske producenter (i dette tilfælde Tyrkiet), og er derfor ikke forpligtet til at fastsætte cif-prisen for denne referenceværdi. I betragtning af ovenstående blev Kandeliums argument afvist.

(105)

I lyset af alle de oplysninger, der er indgivet af de interesserede parter og indsamlet under kontrolbesøgene, er der identificeret følgende produktionsfaktorer og deres kilder med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a): Tabel 1 Produktionsfaktorer for bariumcarbonat Produktionsfaktor HS-kode/ andre nomenklaturkoder, der anvendes i det pågældende land Ikkefordrejet værdi i CNY Måleenhed Råmaterialer Rå barytmalm 2511 10/251110000011 0,941 kg Antracitkul 2701 11/270111000011 1,105 kg Flydende CO2 2811 21/2811210000, 28112100090 1,331 kg Bituminøst kul 2701 12/270112000010 897,11 MT Arbejdskraft Arbejdskraft [Foreligger ikke] [47,68 -62,75 ] FTÆ Energi Bituminøst kul 2701 12/270112000010 897,11 MT Elektricitet [Foreligger ikke] 0,75 kWh Biprodukter Svovl 2503 00/25030010, 25030090013, 25030090018 0,73 kg

(106)

For at fastsætte den ikkefordrejede pris på råmaterialer (bortset fra bituminøst kul, for hvilket IMF's referenceværdier blev anvendt), som leveret til en producents anlæg i et repræsentativt land, anvendte Kommissionen som grundlag den vejede gennemsnitlige pris ved import til det repræsentative land, som angivet i GTA, hvortil der blev lagt importafgifter og transportomkostninger.

(107)

En importpris i det repræsentative land blev fastsat som et vejet gennemsnit af enhedspriserne ved import fra alle tredjelande, undtagen Kina og lande, der ikke er medlemmer af WTO, og som er opført i bilag 1 til forordning (EU) 2015/755 .

(108)

Kommissionen besluttede at udelukke importen fra Kina til det repræsentative land, eftersom den i betragtning 84 konkluderede, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina på grund af forekomsten af væsentlige fordrejninger i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Da der ikke foreligger beviser for, at de samme fordrejninger ikke ligeledes påvirker varer bestemt til eksport, antog Kommissionen, at de samme fordrejninger påvirkede eksportpriserne.

(109)

Kommissionen angav de samarbejdsvillige eksporterende producenters transportomkostninger i forbindelse med levering af råmaterialer som en procentdel af de faktiske omkostninger ved sådanne råmaterialer og anvendte derefter den samme procentsats på de ikkefordrejede omkostninger ved de samme råmaterialer for at opnå de ikkefordrejede transportudgifter. Kommissionen konstaterede som led i denne undersøgelse, at forholdet mellem den eksporterende producents råmaterialer og de indberettede transportomkostninger med rimelighed kan anvendes som en indikator med henblik på at anslå de ikkefordrejede transportomkostninger ved råmaterialer, når de leveres til virksomhedens fabrik.

(110)

Chutian fremførte efter det andet notat, at anvendelsen af tyrkiske importdata fra GTA til at værdiansætte rå barytmalm er uhensigtsmæssig, og at eksportpriserne på indisk barytmalm bør anvendes i stedet. Mere specifikt fremførte Chutian, at de tyrkiske importpriser ikke er repræsentative for normale barytmalmpriser, da de hovedsagelig består af dyr barytmalm af høj kvalitet, som er beregnet til at opfylde gas- og olieindustriens behov snarere end det generelle forbrug. Efter Chutians opfattelse producerer Indien derimod ikke barytmalm af høj kvalitet, og Indiens eksport består af barytmalm af lav og middel kvalitet, som er af samme kvalitet, som Chutian anvender i sin produktion.

(111)

Det er ubestridt, at størstedelen af efterspørgslen efter barytmalm i Tyrkiet (såvel som i mange andre lande med boreaktiviteter) kommer fra olie- og boreindustrien, og at en del af denne efterspørgsel dækkes af import fra tredjelande. Men baseret på GTA er også langt størstedelen af den indiske eksport rettet mod olie- og gasproducerende lande i Mellemøsten og USA, og det indiske hjemmemarked for barytmalm betjener ligeledes overvejende olie- og gasindustrien. Dette indebærer, at produktsammensætningen af indisk barytmalm ikke adskiller sig væsentligt fra den barytmalm, der importeres til Tyrkiet. Argumentet om, at de indiske priser og typer af barytmalm er mere repræsentative for den barytmalm, der anvendes af de kinesiske producenter, end den malm, der importeres til Tyrkiet, kan derfor ikke accepteres som gyldigt. Desuden fremlagde Chutian ingen væsentlige beviser til støtte for sine påstande, og under alle omstændigheder er de tyrkiske importpriser på barytmalm i overensstemmelse med markedsoplysningerne om de indiske priser . Chutians argument afvises derfor.

(112)

Redstar foreslog endvidere, at den passende referencepris for barytmalm i stedet burde baseres på importpriserne på indisk baryt. Ifølge Redstar ville de indiske priser være mere repræsentative, fordi Indien fortsat er en af de største baryteksportører på verdensplan, og anvendelsen af indiske importpriser afspejler det reelle markedsbestemte handelsniveau i en kontekst med store mængder og priskonkurrence. Efter Redstars opfattelse ville valget af indiske importpriser på barytmalm også være i overensstemmelse med anvendelsen af indiske CO2-prisstatistikker i dette tilfælde for at afhjælpe forskellene mellem de produktionsfaktorer, der anvendes af de kinesiske producenter, og de materialer i Tyrkiet, hvis pris ville blive anvendt som reference. I denne sammenhæng gjorde Redstar gældende, at kinesiske barytter med hensyn til geologi og kvaliteter er mere sammenlignelige med indiske barytter end med tyrkiske barytforekomster eller blandinger af forekomsttyper og kvaliteter, der er omfattet af den tyrkiske GTA-import.

(113)

Redstars påstand måtte afvises af følgende grunde. For det første tegner Marokko, som ifølge Redstar alene også er en af de største eksportører på verdensplan, sig for den største andel af den tyrkiske import af barytmalm med repræsentative importmængder (næsten 80 000 ton). Ifølge Redstars metode er valget af tyrkiske GTA-importpriser derfor ikke mindre repræsentativt end valget af indiske priser. Der blev endvidere mindet om, at Tyrkiet blev valgt som repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), og til beregningen af den normale værdi i dette tilfælde. Da GTA-data om importpriserne på barytmalm i Tyrkiet er let tilgængelige, er ovennævnte betingelse opfyldt. Kommissionen vil kun søge at identificere andre egnede referenceværdier, hvis der ikke findes en passende tyrkisk referenceværdi. I modsætning til CO2, for hvilken der ikke kunne findes en passende og repræsentativ referenceværdi i Tyrkiet, kunne der for importstatistikker over barytmalm med en høj detaljeringsgrad af data (som gjorde det muligt for Kommissionen at isolere data for malm i rå, uforarbejdet form, som anvendt af de eksporterende producenter) identificeres ikkefordrejede egenskaber samt repræsentative mængder og prisniveauer. Med hensyn til sammenligningen på grundlag af geologi og kvaliteter er tyrkiske forekomster irrelevante for fastsættelsen af referenceværdien for barytmalm, da dataene udelukkende stammer fra GTA for import og derfor ikke afspejler priserne på den tyrkiske indenlandske produktion, men snarere priser, der er formet af konkurrencen mellem en sådan indenlandsk produktion og den internationale import... Selv om importdataene kan omfatte forskellige kvaliteter, blev der desuden importeret tilstrækkelige repræsentative ikkefordrejede mængder barytmalm til Tyrkiet for at sikre, at det endelige gennemsnit afbøder virkningen af eventuelle afvigende værdier. Så længe importmængderne af barytmalm er repræsentative, og der ikke er andre særlige omstændigheder, der gør dem uegnede (hvilket ikke er tilfældet her), er der ingen objektiv grund til at udelukke disse statistikker fra anvendelse. Under alle omstændigheder er de tyrkiske importpriser på barytmalm i overensstemmelse med markedsoplysningerne om de indiske priser . Redstars argumenter kunne derfor ikke godtages.

(114)

Chutian hævdede som svar på det andet notat, at selv om virksomheden anvender CO2 af industriel kvalitet, synes de CO2-statistikker, som Kommissionen anvender, at blande priserne på CO2 af industriel kvalitet og af fødevarekvalitet. Chutian hævdede endvidere, at de foreslåede CO2-omkostninger er overdrevne på grund af medtagelsen af høje transportomkostninger i forbindelse med stålcylindre (mens Chutian køber CO2 i lastbiler). Chutian anmodede derfor Kommissionen om at justere CO2-priserne for at fjerne disse ekstra omkostninger og fordrejninger. Det bemærkes, at Kommissionen i mangel af en pålidelig referenceværdi i Tyrkiet, i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), anvendte GTA-importdata for indisk CO2 (storeksportør af CO2 i anden, flydende form), som er umiddelbart tilgængelige. Kommissionen bestræbte sig på at sikre, at statistikkerne omfatter CO2 i den form, der anvendes af de eksporterende producenter, og kontrollerede behørigt, at der er tilstrækkelige repræsentative ikkefordrejede mængder af den importerede CO2, således at det deraf følgende endelige gennemsnit automatisk reducerer virkningen af eventuelle unormale priser i den lavere og højere ende af intervallet og dermed også afspejler potentielt forskellige transportformer. Som følge heraf er der ingen objektiv grund til at udelukke de GTA-statistikker, der anvendes for CO2. Desuden kunne Chutian ikke påvise, at den referenceværdi, der blev fastsat for CO2, omfatter (og i hvilket omfang) forskellige kvaliteter og transportmidler (cylindere eller lastbiler), og i hvilket omfang priserne på de to kvaliteter ville være forskellige. Chutians argument afvises derfor.

(115)

I forlængelse af CO2-referenceværdien hævdede Kandelium, at den gennemsnitlige globale importpris på indisk flydende CO2 ikke er repræsentativ for de omkostninger, som de tyrkiske producenter må afholde (da de er adskilt fra Indien af en stor afstand), på grund af korte landbaserede transportruter til de største importører (som for det meste er nabolande). Efterfølgende foreslog Kandelium at basere CO2-prisen på lande, hvor flydende CO2 skal fragtes, såsom Thailand eller USA. Der mindes om, at Kommissionen i dette tilfælde anvendte objektive og gennemsigtige kriterier ved fastsættelsen af referenceomkostningerne for flydende CO2 ved at bruge importen af indisk flydende CO2 på verdensplan. Da der ikke forelå repræsentative priser for flydende CO2 i Tyrkiet, anvendte Kommissionen en alternativ passende referenceværdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). Den anvendte alternative referenceværdi er imidlertid ikke forbundet med Tyrkiet eller tyrkiske producenter på nogen væsentlig måde, der ville berettige til at tage hensyn til afstanden mellem Indien og Tyrkiet. Det forhold, at de største importører af CO2 er lande, der grænser op til Indien, bekræfter blot Kommissionens konklusioner i det første notat om, at produktionen og forbruget af flydende CO2 er mere regionaliseret (bl.a. på grund af behovet for specialiseret udstyr og anvendte sikkerhedssystemer), og at den globale CO2-handel derfor er begrænset. Det var derfor rimeligt at anvende indiske priser til at identificere omkostninger, der er repræsentative for de kinesiske producenters CO2-omkostninger.

(116)

Kandelium bemærkede også i forlængelse af det andet notat, at der ikke blev henvist til naturgas som en produktionsfaktor, og anførte, at Kommissionen burde medtage en passende pris for naturgas i sin beregning af den normale værdi, da det er en vigtig energikilde og derfor en del af produktionsomkostningerne. Det blev bemærket, at Kommissionen ved opgørelsen af den normale værdi tog behørigt hensyn til og afspejlede alle de produktionsfaktorer, som de eksporterende producenter anvendte (klassificeret som råmaterialer eller energikilder), bortset fra hjælpematerialer. Desuden blev dataene om produktionsfaktorer behørigt indberettet af de stikprøveudtagne eksporterende producenter, kontrolleret og verificeret i overensstemmelse hermed under kontrolbesøg på stedet, og naturgas blev ikke indberettet som en produktionsfaktor eller energikilde af de eksporterende producenter.

(117)

Med hensyn til arbejdskraftomkostninger anvendte Kommissionen de statistikker, der er offentliggjort af det tyrkiske statistiske institut til at fastsætte de gennemsnitlige timelønomkostninger i Tyrkiet ved hjælp af de detaljerede oplysninger om lønninger i den producerende sektor for »Fremstilling af kemikalier« (NACE-kode 20) for 2022 i henhold til NACE Rev.2-nomenklaturen. Den gennemsnitlige månedlige værdi for 2022 blev behørigt justeret for inflation ved hjælp af timelønomkostningsindekset, som offentliggøres af det tyrkiske statistiske institut for at tilpasse sig undersøgelsesperioden (4. kvartal 2023-3. kvartal 2024) og behørigt tilpasset virksomhedens størrelsesklasse med hensyn til antal ansatte.

(118)

Efter det andet notat gjorde Redstar gældende, at Kommissionens foreslåede referenceværdi for timebaseret arbejdskraft, udledt af data fra det tyrkiske statistiske institut (TurkStat) for 2022, ikke er repræsentativ for undersøgelsesperioden på grund af tidsmæssigt misforhold og skævvridning som følge af høj inflation. Redstar foreslog i stedet at anvende OECD's indtjeningsdata for mindstelønsmodtagere i Tyrkiet for 2024 som en neutral, industrirelevant referenceværdi. Redstar anfægtede desuden den størrelsesbaserede differentiering af arbejdskraftomkostningerne og anførte, at den ikke var i overensstemmelse med realiteterne i den kemiske produktion, og at lønningerne i henhold til kollektive overenskomster heller ikke fandt anvendelse på Redstar. For det første betragter Kommissionen ved anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, ikke arbejdskraftomkostningerne som afholdt af de eksporterende producenter (herunder f.eks. på grund af manglende anvendelse af størrelsesbaserede kriterier og mangel på kollektive overenskomster), da sektoren for bariumcarbonat er påvirket af fordrejninger af lønomkostningerne, jf. betragtning 38. I modsætning til de OECD-statistikker, som Redstar har foreslået, giver arbejdskraftomkostningerne fra TurkStat desuden mere præcise sektorspecifikke data. Desuden omfatter OECD's database kun mindstelønninger i Tyrkiet (i modsætning til de gennemsnitlige lønninger, der vises i TurkStat), hvilket yderligere undergraver repræsentativiteten og tilstrækkeligheden af dens anvendelse. Endelig gør det forhold, at TurkStat-data er tilgængelige for 2022 og yderligere justeret for inflation for i tilstrækkelig grad at afspejle nedskrivningen af den tyrkiske lira mellem 2022 og undersøgelsesperioden, ikke denne referenceværdi mindre pålidelig eller uegnet til brug. Redstars foreslåede anvendelse af OECD-statistikker blev derfor afvist.

(119)

Kommissionen anvendte eltakster baseret på elregninger offentliggjort af energimarkedstilsynsmyndigheden (EMRA) i dens regelmæssige pressemeddelelser. Kommissionen anvendte data vedrørende de industrielle elpriser i Kuruş/kWh for industrisektoren for 4. kvartal 2023 til 3. kvartal 2024, dvs. undersøgelsesperioden.

(120)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal »den beregnede normale værdi indbefatte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste«. Desuden skal der fastsættes en værdi for de indirekte produktionsomkostninger til dækning af de omkostninger, som ikke indgår i de ovennævnte produktionsfaktorer.

(121)

De samarbejdsvillige eksporterende producenters indirekte produktionsomkostninger blev udtrykt som en andel af de eksporterende producenters faktiske omkostninger ved produktion. Denne procentsats blev anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger.

(122)

For at fastsætte et ikkefordrejet og rimeligt beløb for SA&G-omkostninger og fortjeneste baserede Kommissionen sig på de finansielle data for 2024 for virksomhederne Sisecam (i det kemiske segment) og Alkim, som blev udtrukket fra de respektive virksomheders websteder og som offentliggjort i det andet notat.

(123)

Som svar på det andet notat anfægtede Chutian anvendelsen af tallene for fortjeneste og SA&G-omkostninger fra chromsulfatproducenten (Sisecam) og gjorde gældende, at produktionsprocesserne ikke er sammenlignelige med hensyn til tekniske ruter, råmaterialer og udstyr, og at anvendelsen af tallene vedrørende denne producent ville give fordrejede resultater. For det første er det ubestridt, at chromsulfat er et kemisk produkt og derfor henhører under samme generelle varekategori som bariumcarbonat. For det andet er der, som også beskrevet i klagen og i modsætning til Chutians påstand, ligheder i produktionen af de to produkter med hensyn til produktionstrin (f.eks. udvaskning og tørring) samt de primære input, der anvendes (metalholdige råmaterialer) i begge tilfælde. Desuden forklarede Chutian ikke, hvordan den påståede forskel i produktionsmetoden påvirkede salgs- og generalomkostninger, der ikke påvirkes af produktionsomkostningerne. Under alle omstændigheder kan de forskelle, som Chutian har beskrevet, ikke afkræfte Kommissionens konklusion om, at chromsulfat henhører under samme generelle varekategori som bariumcarbonat. Desuden og under alle omstændigheder fremlagde Chutian hverken i sit svar på det første notat eller det andet notat oplysninger om nogen repræsentativ producent af andre alternative produkter. Chutians påstand blev derfor afvist.

(124)

Desuden hævdede Kandelium i sit svar på det andet notat, at Alkims finansielle data ikke blev anvendt til beregning af SA&G-omkostninger. Kandelium hævdede, at mens Alkims produktionsproces anvender naturligt forekommende mineraler og indebærer minimale eller ingen kemiske reaktioner, er Sisecams (den anden repræsentative producent, der er identificeret i denne sag) produktionsproces både væsentligt mere kompleks og indebærer flere kemiske reaktioner. Det blev bemærket, at både Alkim og Sisecam fremstiller kemiske produkter og mere specifikt uorganiske salte, der tilhører samme generelle varekategori. Kompleksiteten af produktionsprocessen og antallet af kemiske reaktioner under hele produktionen er blot et af de aspekter, der er af underordnet betydning for Kommissionens vurdering af produkternes lighed, og det kan ikke i sig selv ugyldiggøre Kommissionens valg af de repræsentative produkter og producenter i denne sag. Dette gælder i endnu højere grad, når der er tale om SA&G-omkostninger, som ikke påvirkes af produktionsomkostningerne.

(125)

Chutian hævdede desuden efter det andet notat, at Sisecams fortjeneste og SA&G-omkostninger burde lades ude af betragtning, fordi de er unormalt høje i forhold til Alkims tal. Chutian fremførte med henvisning til grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra c), at det forhold, at en anden producent (Alkim) har en meget lavere fortjeneste og SA&G-omkostninger, burde føre til den konklusion, at Sisecams fortjeneste og SA&G-omkostninger er unormalt høje. For det første anvendes grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra c), i forbindelse med opbygningen af den normale værdi i tilfælde, der ikke indebærer væsentlige fordrejninger, og Chutians henvisning er derfor forkert. I modsætning til, hvad Chutian hævder, er Kommissionen ikke forpligtet til kun at anvende de af virksomhedernes data, der ligger inden for et eller flere bestemte intervaller. Det skal desuden bemærkes, at niveauet for Sisecams SA&G-omkostninger i 2024 var sammenligneligt med niveauet i 2023 og derfor ikke kan betragtes som ekstraordinært eller unormalt for den pågældende virksomhed. Chutians påstand blev derfor afvist.

(126)

Endelig hævdede Chutian, at hvis flere virksomheders finansielle oplysninger anses for at være relevante for fastsættelsen af den normale værdi, bør deres fortjeneste og SA&G-omkostninger vægtes ens, og de deraf følgende tal bør ikke baseres på et vejet gennemsnit. Det er Kommissionens faste praksis at anvende vejede gennemsnitlige SA&G-omkostninger og fortjeneste for de repræsentative producenter for at sikre, at størrelsen, omsætningen og dermed de økonomiske og finansielle virkninger for en given producent i det repræsentative land afspejles behørigt af Kommissionen ved fastsættelsen af de rimelige SA&G-omkostninger og fortjeneste.

(127)

På grundlag af ovenstående beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(128)

Først fastsatte Kommissionen de ikkefordrejede produktionsomkostninger. Kommissionen anvendte de ikkefordrejede enhedsomkostninger på den samarbejdsvillige eksporterende producents faktiske forbrug af de enkelte produktionsfaktorer. Disse forbrugstal blev verificeret i forbindelse med kontrolbesøget. Kommissionen multiplicerede anvendelsesfaktorerne med de ikkefordrejede omkostninger pr. enhed, der blev observeret i det repræsentative land, jf. afsnit 3.1.4.1. ovenfor.

(129)

Når de ikkefordrejede produktionsomkostninger var blevet fastsat, anvendte Kommissionen de indirekte produktionsomkostninger, jf. betragtning 121, SA&G-omkostninger samt fortjeneste, hvilket efter Kommissionens opfattelse ville føre til beløb, der er »rimelige« i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), sidste afsnit. SA&G-omkostningerne og fortjenesten blev fastsat på grundlag af Sisecams og Alkims regnskaber, som forklaret i betragtning 122. SA&G-omkostninger udtrykt som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer, beregnet som et vejet gennemsnit for begge virksomheder og anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger, beløb sig til 22,5 %. Fortjenesten udtrykt som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer, beregnet som et vejet gennemsnit for begge virksomheder og anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger, udgjorde 9,9 %.

(130)

På dette grundlag beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(131)

Alle de eksporterende producenter i stikprøven eksporterede den pågældende vare direkte til uafhængige kunder i Unionen uden at have forretningsmæssigt forbundne importører eller tilsvarende enheder i Unionen, så eksportprisen blev fastsat på grundlag af den pris, der faktisk var betalt eller skulle betales for den pågældende vare ved eksportsalg til Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(132)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, skal Kommissionen foretage en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen i samme handelsled og tage hensyn til forskelle i faktorer, der påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed. I den foreliggende sag valgte Kommissionen at sammenligne den normale værdi og eksportprisen for de stikprøveudtagne eksporterende producenter i handelsleddet ab fabrik. Som nærmere forklaret nedenfor blev den normale værdi og eksportprisen, hvor det var relevant, justeret for at: i) tilbageregne dem til ab fabrik-niveauet, og ii) tage hensyn til forskelle i faktorer, der blev påstået og påviseligt påvirkede priserne og prissammenligneligheden.

(133)

Som forklaret i betragtning 127 blev den normale værdi fastsat ved handelsleddet ab fabrik ved at anvende produktionsomkostningerne sammen med beløb for SA&G-omkostninger og fortjeneste, som blev anset for at være rimelige for dette handelsled. Kommissionen foretog også en justering i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra k), for forskellen i indirekte skatter mellem eksportsalget fra Kina til Unionen og den normale værdi, hvor momsen er blevet fratrukket.

(134)

For at justere eksportprisen tilbage til handelsleddet ab fabrik blev der foretaget justeringer for: fragt, forsikring, håndtering og lastning samt dermed forbundne udgifter.

(135)

Der blev foretaget justeringer for følgende faktorer, der påvirkede priserne og prissammenligneligheden: kreditomkostninger og bankgebyrer.

(136)

For de stikprøveudtagne samarbejdsvillige eksporterende producenter sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(137)

På dette grundlag fastsættes de midlertidige vejede gennemsnitlige dumpingmargener i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, som følger: Virksomhed Midlertidig dumpingmargen Guizhou Redstar Developing CO., LTD. 83,9 %. Hubei Jingshan Chutian Barium Salts Co., Ltd. 72,6 %.

(138)

For de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, beregnede Kommissionen den vejede gennemsnitlige dumpingmargen i henhold til grundforordningens artikel 9, stk. 6. Denne margen blev derfor fastsat på grundlag af de margener, der var opstillet for de stikprøveudtagne eksporterende producenter.

(139)

På dette grundlag udgør den midlertidige dumpingmargen for de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, 78,2 %.

(140)

For alle andre eksporterende producenter i Kina beregnede Kommissionen dumpingmargenen på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Med henblik herpå fastsatte Kommissionen de eksporterende producenters grad af samarbejdsvilje. Graden af samarbejdsvilje er de samarbejdsvillige eksporterende producenters eksportmængde til Unionen udtrykt som en andel af den samlede import fra det pågældende land til Unionen i undersøgelsesperioden, som blev fastsat på grundlag af Eurostat.

(141)

I dette tilfælde er graden af samarbejdsvilje høj, da eksporten fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter tegnede sig for over 95 % af den samlede import til Unionen i undersøgelsesperioden. Ud fra ovenstående besluttede Kommissionen at fastsætte dumpingmargenen for ikkesamarbejdsvillige eksporterende producenter på niveauet for den individuelt undersøgte stikprøveudtagne samarbejdsvillige virksomhed, som havde den højeste dumpingmargen.

(142)

De foreløbige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen ved Unionens grænse, ufortoldet, er som følger for andre samarbejdende virksomheder og al anden import med oprindelse i Kina: Virksomhed Midlertidig dumpingmargen Guizhou Redstar Developing CO., LTD. 83,9 %. Hubei Jingshan Chutian Barium Salts Co., Ltd. 72,6 %. Andre samarbejdsvillige virksomheder 78,2 % Al anden import med oprindelse i Kina 83,9 %

(143)

Kommissionen undersøgte først, om det samlede hjemmemarkedssalg for den samarbejdsvillige eksporterende producent var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget anses for repræsentativt, hvis det samlede hjemmemarkedssalg af samme vare til uafhængige kunder på hjemmemarkedet for hver af de eksporterende producenter udgør mindst 5 % af dennes samlede eksportsalgsmængde af den pågældende vare til Unionen i undersøgelsesperioden. På den baggrund var det samlede salg for den eneste eksporterende producent af samme vare på hjemmemarkedet repræsentativt.

(144)

Kommissionen undersøgte efterfølgende, hvilke varetyper solgt på hjemmemarkedet, der var identiske eller sammenlignelige med varetyper solgt med henblik på eksport til Unionen for den eksporterende producent med repræsentativt hjemmemarkedssalg. Kommissionen fastslog, at der kun var én varetype, der blev fremstillet i Indien, og at den varetype, der blev solgt på hjemmemarkedet, var sammenlignelig med den varetype, der blev solgt med henblik på eksport til Unionen.

(145)

Kommissionen fastsatte dernæst andelen af det rentable salg til uafhængige kunder på hjemmemarkedet i undersøgelsesperioden for at afgøre, hvorvidt det faktiske salg på hjemmemarkedet skulle anvendes som grundlag for beregningen af den normale værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4.

(146)

Den normale værdi baseres på den faktiske pris på hjemmemarkedet, uanset om salgstransaktionerne har været rentable, hvis: a) salgsmængden af produktet, som blev solgt til en nettopris, der svarede til eller lå over de beregnede produktionsomkostninger, udgjorde mere end 80 % af den samlede salgsmængde, og b) den vejede gennemsnitlige salgspris for varen var lig med eller højere end produktionsomkostningerne pr. enhed.

(147)

I så fald er den normale værdi det vejede gennemsnit af priserne på det samlede salg på hjemmemarkedet af varen i undersøgelsesperioden.

(148)

Den normale værdi er den faktiske pris på hjemmemarkedet for kun det rentable salg på hjemmemarkedet af varen i undersøgelsesperioden, hvis: a) mængden af rentabelt salg af varetypen udgør højst 80 % af den samlede salgsmængde for denne varetype, eller b) den vejede gennemsnitlige pris for denne varetype er lavere end produktionsomkostningerne pr. enhed.

(149)

Analysen af hjemmemarkedssalget viste, at mindre end 80 % af hjemmemarkedssalget var rentabelt, og at den vejede gennemsnitlige salgspris var højere end produktionsomkostningerne. Den normale værdi blev derfor kun beregnet som et vejet gennemsnit af det rentable salg.

(150)

Eftersom den eneste eksporterende producent eksporterede den pågældende vare direkte til uafhængige kunder i Unionen, blev eksportprisen fastsat på grundlag af den pris, der faktisk var betalt eller skulle betales for den pågældende vare ved eksportsalg til Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(151)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, skal Kommissionen foretage en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen i samme handelsled og tage hensyn til forskelle i faktorer, der påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed. I den foreliggende sag valgte Kommissionen at sammenligne den normale værdi og eksportprisen for de stikprøveudtagne eksporterende producenter i handelsleddet ab fabrik. Som nærmere forklaret nedenfor blev den normale værdi og eksportprisen, hvor det var relevant, justeret for at: i) tilbageregne dem til ab fabrik-niveauet, og ii) tage hensyn til forskelle i faktorer, der blev påstået og påviseligt påvirkede priserne og prissammenligneligheden.

(152)

For at tilbageregne den normale værdi til niveauet i handelsleddet ab fabrik blev der foretaget justeringer for omkostninger til indenlandsk transport og forsikring.

(153)

Der blev foretaget justeringer for følgende faktorer, der påvirkede priserne og prissammenligneligheden: kreditomkostninger, emballeringsudgifter, provision og andre rabatter.

(154)

For at tilbageregne eksportprisen til niveauet i handelsleddet ab fabrik blev der foretaget justeringer for eksporttransport, forsikring og håndterings- og lasteomkostninger.

(155)

Der blev foretaget justeringer for følgende faktorer, der påvirkede priserne og prissammenligneligheden: kreditomkostninger, bankgebyrer og emballeringsomkostninger.

(156)

For den samarbejdsvillige eksporterende producent sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige normale værdi for samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(157)

På dette grundlag fastsættes den midlertidige vejede gennemsnitlige dumpingmargen i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, for den eksporterende producent til 4,6 %.

(158)

For så vidt angår Indien er samarbejdsgraden høj, da eksporten fra den samarbejdsvillige eksporterende producent tegnede sig for næsten 100 % af den samlede import i undersøgelsesperioden. På dette grundlag besluttede Kommissionen at fastsætte dumpingmargenen for ikke samarbejdsvillige eksporterende producenter på niveauet for den eneste samarbejdsvillige virksomhed.

(159)

På dette grundlag blev den midlertidige dumpingmargen, udtrykt som en procentdel af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, fastsat til følgende: Virksomhed Midlertidig dumpingmargen Vishnu Barium Private Limited 4,6 % Al anden import med oprindelse i Indien 4,6 %

(160)

Den samme vare blev fremstillet af én EU-producent i undersøgelsesperioden. Denne producent udgør »EU-erhvervsgrenen«, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(161)

På grundlag af EU-erhvervsgrenens besvarelse af spørgeskemaet blev den samlede EU-produktion i undersøgelsesperioden fastsat til 18 000-22 000 ton.

(162)

Da der kun er én producent i Unionen, præsenteres skadesindikatorerne samt beregningerne af underbud og målprisunderbud i intervaller for at bevare fortroligheden i henhold til grundforordningens artikel 19.

(163)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget på grundlag af spørgeskemabesvarelsen fra EU-erhvervsgrenen og data fra Eurostat.

(164)

EU-forbruget udviklede sig således: Tabel 2 EU-forbrug (ton) 2021 2022 2023 Undersøgelsesperiode Samlet EU-forbrug 80 000 -85 000 75 000 -80 000 55 000 -60 000 50 000 -55 000 Indeks 100 96 69 65 Kilde: Spørgeskemabesvarelser og Eurostat.

(165)

EU-forbruget faldt i den betragtede periode med et kraftigt fald mellem 2022 og 2023. EU-forbruget faldt sammenlagt med 35 % i den betragtede periode. Dette fald skyldtes hovedsagelig nedgangen i efterspørgslen i byggesektoren, hvor bariumcarbonat i vid udstrækning anvendes (f.eks. til fremstilling af mursten af ler eller fritter og glasurer til keramik).

(166)

Kommissionen undersøgte, hvorvidt importen af varen med oprindelse i de pågældende lande skulle vurderes kumulativt i overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 4.

(167)

Den dumpingmargen, der blev fastsat for importen fra Kina og Indien, lå over minimalgrænsen i grundforordningens artikel 9, stk. 3. Importmængden fra hvert af de pågældende lande var ikke ubetydelig, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 7. Markedsandelen i undersøgelsesperioden var på 40-55 % for Kina og 20-35 % for Indien.

(168)

Konkurrencevilkårene mellem dumpingimporten fra Kina og Indien og mellem dumpingimporten fra de pågældende lande og samme vare fra Unionen var meget ens. Mere specifikt var de importerede varer i konkurrence med hinanden og med den samme vare produceret i Unionen. Det betydelige importniveau med en lignende prisstrategi og et lignende prisniveau viser en fælles og samtidig virkning på EU-erhvervsgrenen. Eksporterende producenter fra de pågældende lande sælger store mængder bariumcarbonat til EU-markedet, jf. tabel 3. Derudover bemærkes det, at bariumcarbonat generelt er en vare, der er sammenlignelig uanset oprindelse, og at bariumcarbonat fra de pågældende lande grundlæggende har de samme egenskaber som bariumcarbonat produceret i EU. Desuden underbød importen fra de pågældende lande alle EU-erhvervsgrenens salgspriser i betydelig grad og fulgte stort set tilsvarende prismønstre i hele den betragtede periode.

(169)

Kriterierne i grundforordningens artikel 3, stk. 4, var således opfyldt, og importen fra Kina og Indien blev undersøgt kumulativt med henblik på konstateringen af skade.

(170)

Kommissionen fastsatte importmængden på grundlag af data fra Eurostat. Markedsandelen for importen fra de pågældende lande blev fastsat ved at sammenligne importmængderne med forbruget på EU-markedet (som angivet i tabel 2 ovenfor).

(171)

Importen til Unionen fra de pågældende lande udviklede sig således: Tabel 3 Importmængde (ton) og markedsandel 2021 2022 2023 Undersøgelsesperiode Kina Importmængde 41 229 37 293 28 912 26 186 Indeks 100 90 70 64 Markedsandel (%) 40 -55 40 -55 40 -55 40 -55 Indeks 100 94 101 98 Indien Importmængde 12 343 12 667 12 525 13 033 Indeks 100 94 101 98 Markedsandel (%) 10 -25 10 -25 15 -30 20 -35 Indeks 100 106 146 163 De pågældende lande i alt Importmængde 53 572 49 960 41 437 39 219 Indeks 100 93 77 73 Markedsandel (%) 55 -70 55 -70 65 -80 65 -80 Indeks 100 97 111 113 Kilde: EU-producentens spørgeskemabesvarelse og Eurostat.

(172)

Trods et fald i efterspørgslen på 35 % i den betragtede periode, jf. tabel 2, faldt importmængderne fra både Kina og Indien samlet set kun med 27 % i samme periode. Dette fald kunne hovedsagelig tilskrives Kina, hvis importmængde faldt med 36 %, men hvis markedsandel forblev forholdsvis stabil i den betragtede periode. Importmængden fra Indien faldt derimod kun med 2 %, mens markedsandelen steg betydeligt med 63 % i den betragtede periode. Samlet set steg Kinas og Indiens markedsandel med 13 % i den betragtede periode.

(173)

Kommissionen fastsatte importpriserne på grundlag af data fra Eurostat. Prisunderbuddet for importen blev fastslået på grundlag af spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter i Kina, den eneste eksporterende producent i Indien og EU-producenten samt besvarelser fra ikkeforretningsmæssigt forbundne importører (for omkostninger efter importen).

(174)

De vejede gennemsnitlige importpriser ved salg til Unionen fra de pågældende lande udviklede sig således: Tabel 4 Importpriser (EUR/ton) 2021 2022 2023 Undersøgelsesperiode Kina Gennemsnitspris 589 856 522 565 Indeks 100 145 89 96 Indien Gennemsnitspris 510 795 522 558 Indeks 100 156 102 109 De pågældende lande i alt Gennemsnitspris 571 841 522 563 Indeks 100 147 91 99 Kilde: Eurostat.

(175)

Gennemsnitsprisen på importen fra Kina steg først i 2022 og nåede 856 EUR pr. ton (fra 589 EUR pr. ton i 2021) og faldt derefter kraftigt til 522 EUR pr. ton i 2023 og steg så igen til 565 EUR pr. ton i undersøgelsesperioden. Gennemsnitsprisen på importen fra Indien fulgte et lignende mønster. Disse steg kraftigt i 2022 og nåede op på 795 EUR/ton (fra 510 EUR/ton i 2021), faldt derefter kraftigt til 522 EUR/ton i 2023 og steg derefter til 563 EUR/ton i undersøgelsesperioden. Samlet set steg de kinesiske importpriser med 9 %, mens de indiske priser faldt en smule med 1 %.

(176)

I gennemsnit faldt enhedsprisen på dumpingimporten fra de pågældende lande med 1 % i den betragtede periode. Ikke desto mindre blev importen fra de pågældende lande i den betragtede periode konsekvent prissat under de observerede EU-salgspriser, jf. tabel 4 og 8.

(177)

Importpriserne i tabel 4 er angivet med cif-vilkår. Hvis importtolden på 5 % og den tidligere resterende antidumpingtold (dvs. 56,4 EUR/ton) lægges til de kinesiske priser i 2021 og for de første tre kvartaler af 2022, vil den resulterende gennemsnitlige importpris være 678 EUR/ton for 2021 og 946 EUR/ton for 2022. Når importtolden og antidumpingtolden lægges til, var de kinesiske hjemtagelsespriser højere end EU-erhvervsgrenens salgspriser i 2021 og inden for intervallet for EU-erhvervsgrenens salgspriser i 2022 (jf. tabel 8).

(178)

Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i den nuværende undersøgelsesperiode ved at sammenligne: 1) de vejede gennemsnitlige salgspriser pr. varetype, som EU-producenterne opkrævede af ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret til ab fabrik-niveau, og 2) de tilsvarende vejede gennemsnitlige priser pr. varetype for importen fra de stikprøveudtagne kinesiske og indiske producenter ved salg til den første uafhængige kunde på EU-markedet som fastsat på cif-basis (dvs. inklusive omkostninger, forsikringer og fragt) med passende justeringer for told og omkostninger efter importen.

(179)

Prissammenligningen blev foretaget for hver enkelt varetype for transaktioner i samme handelsled — med passende justeringer, hvor det var nødvendigt — og fratrukket rabatter og nedslag. Resultatet af sammenligningen blev udtrykt i procent af EU-producentens teoretiske omsætning i undersøgelsesperioden. Den viste en vejet gennemsnitlig underbudsmargen på 35-45 % for importen fra Kina og på 30-40 % for importen fra Indien. Samlet set viste den et vejet gennemsnitligt underbud på 35-45 % for de stikprøveudtagne producenter i Kina og Indien.

(180)

Presset fra dumpingimporten forårsagede også et betydeligt pristryk, som viste sig ved, at EU-erhvervsgrenen ikke var i stand til at hæve priserne i samme takt som omkostningerne steg, særlig efter 2022. Som det fremgår af tabel 8, steg EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger med 89 % i den betragtede periode, mens salgspriserne kun steg med 64 %. Denne utilstrækkelige prisstigning resulterede i et betydeligt tab af salgsmængder og markedsandele samt et kraftigt fald i rentabiliteten.

(181)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkninger for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(182)

Der blev ikke anvendt stikprøveudtagning med henblik på at konstatere, hvilken skade der eventuelt var blevet forvoldt EU-erhvervsgrenen, jf. betragtning 8. I forbindelse med konstateringen af skade skelnede Kommissionen derfor ikke mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer, fordi der kun er én kendt EU-producent.

(183)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 5 Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse 2021 2022 2023 Undersøgelsesperiode Produktionsmængde (ton) 25 000 – 29 000 34 000 – 38 000 16 000 – 20 000 18 000 – 22 000 Indeks 100 136 67 76 Produktionskapacitet (ton) 50 000 – 70 000 50 000 – 70 000 50 000 – 70 000 50 000 – 70 000 Indeks 100 100 100 100 Kapacitetsudnyttelse (%) 40 – 50 50 – 60 25 – 35 25 – 35 Indeks 100 136 67 76 Kilde: Spørgeskemabesvarelse.

(184)

Selv om kapaciteten forblev stabil i hele den betragtede periode, steg produktionen kraftigt i 2022 (36 %), efterfulgt af et markant fald i 2023 (51 %) og en mindre stigning i undersøgelsesperioden (9 %). Denne tendens viser, at produktionen faldt, efter at EU's antidumpingforanstaltninger over for importen af bariumcarbonat fra Kina udløb den 29. september 2022. Mellem 2011 og 2022, hvor der var indført foranstaltninger, steg EU-producentens produktion med 36 %, selv om EU-forbruget faldt med 4 % i samme periode. Fra 2022 til undersøgelsesperioden faldt EU-produktionen med 44 % i en situation med faldende efterspørgsel (35 %), i overensstemmelse med salgsmængderne, der også faldt i samme periode, jf. tabel 6 nedenfor.

(185)

Som følge af stabil kapacitet og et fald i produktionen faldt kapacitetsudnyttelsen med 24 % i den betragtede periode. Produktionskapacitet er ikke en faktor, der er nævnt i grundforordningens artikel 3, stk. 5, men det er en nødvendig parameter for fastsættelsen af kapacitetsudnyttelsen.

(186)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig således i den betragtede periode: Tabel 6 Salgsmængde og markedsandel 2021 2022 2023 Undersøgelsesperiode Salgsmængde på EU-markedet i alt (ton) 25 000 – 30 000 25 000 – 30 000 12 000 – 22 000 10 000 – 20 000 Indeks 100 103 54 49 Markedsandel (%) 30 -40 30 -40 20 -30 20 -30 Indeks 100 106 79 76 Kilde: Spørgeskemabesvarelse.

(187)

Den samlede salgsmængde, som EU-producenten solgte til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i EU, steg med 3 % mellem 2021 og 2022. Denne lille stigning, jf. betragtning 184, fandt sted i en situation med et fald i forbruget samme år (4 %), og mens antidumpingforanstaltningerne mod Kina var gældende indtil september 2022. Efter 2022 faldt EU-producentens salgsmængde på EU-markedet drastisk med 47 % i 2023 og med yderligere 9 % i undersøgelsesperioden. Samlet set faldt EU-producentens samlede salg i EU med 51 % i den betragtede periode.

(188)

Denne tendens afspejles i udviklingen i EU-producentens markedsandel, som steg med 6 % mellem 2021 og 2022 og faldt med 30 % mellem 2022 og undersøgelsesperioden.

(189)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 7 Beskæftigelse og produktivitet 2021 2022 2023 Undersøgelsesperiode Antal ansatte 40 -50 60 -70 50 -60 50 -60 Indeks 100 141 122 116 Produktivitet (enhed/ansat) 500 – 600 500 – 600 250 – 350 300 – 400 Indeks 100 96 55 66 Kilde: Spørgeskemabesvarelse.

(190)

Beskæftigelsen steg med 41 % mellem 2021 og 2022, efterfulgt af et fald på 14 % i 2023 og yderligere 5 % i undersøgelsesperioden. Samlet set steg beskæftigelsen med 16 % i den betragtede periode. Denne stigning i antallet af medarbejdere i starten skyldtes en særlig virksomhedssituation efter udskillelsen af Kandelium fra Solvay-koncernen i 2021. På grund af denne virksomhedsændring var Kandelium nødt til at ansætte sine egne medarbejdere til administrative og tværgående opgaver i virksomheden, opgaver som tidligere blev udført af Solvays medarbejdere på tværs af koncernens virksomheder. Det lille fald i beskæftigelsen i 2023 og i undersøgelsesperioden skyldtes den forværrede markedssituation og resultaterne for EU-producenten.

(191)

Produktiviteten faldt en smule mellem 2021 og 2022, dvs. med 4 %, da den kraftige stigning i personalet (41 %) delvist blev opvejet af stigningen i produktionen (36 %). I den følgende periode, mellem 2022 og undersøgelsesperioden, faldt produktiviteten med 30 %.

(192)

Dumpingmargenerne lå alle over minimalniveauet. Virkningen af de faktiske dumpingmargeners størrelse på EU-erhvervsgrenen var væsentlig i betragtning af mængden af og priserne på importen fra de pågældende lande.

(193)

Bariumcarbonat havde allerede været genstand for antidumpingundersøgelser. I 2005 blev der indført antidumpingtold på importen af bariumcarbonat fra Kina. Denne told blev senest forlænget i september 2017 med yderligere fem år efter en udløbsundersøgelse . Da der ikke blev indgivet nogen anmodning om en udløbsundersøgelse, udløb foranstaltningerne den 29. september 2022.

(194)

EU-erhvervsgrenens situation blev påvirket af den gældende antidumpingtold på import fra Kina i 2021 og 2022. Derfor var EU-erhvervsgrenen i det første år og i størstedelen af det andet år af den betragtede periode beskyttet mod dumpingimport fra Kina.

(195)

De vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser hos EU-producenterne ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 8 Salgspriser i Unionen 2021 2022 2023 Undersøgelsesperiode Gennemsnitlig enhedssalgspris i Unionen på hele markedet (EUR/ton) 550 – 650 900 – 1 000 1 000 – 1 100 1 000 – 1 100 Indeks 100 154 177 164 Enhedsproduktionsomkostninger (EUR/ton) 600 – 700 900 – 1 000 1 000 – 1 100 1 200 – 1 300 Indeks 100 143 168 189 Kilde: Spørgeskemabesvarelse.

(196)

Den gennemsnitlige enhedssalgspris i Unionen steg kraftigt mellem 2021 og 2022 (54 %), fortsatte med at stige mellem 2022 og 2023 (14 %) og faldt mellem 2023 og undersøgelsesperioden (-7 %). Denne udvikling var et resultat af modsatrettede kræfter. På den ene side påvirkede den generelle stigning i omkostningerne til råmaterialer mellem 2021 og undersøgelsesperioden, herunder energi, produktionsomkostningerne væsentligt. I 2022 var de kinesiske og indiske priser også særligt høje, jf. tabel 2. På den anden side var der et pres for at sænke priserne på grund af pristryk fra billig import fra Kina og Indien på et vigende marked. Situationen forværredes yderligere i undersøgelsesperioden, hvor EU-producenten ikke var i stand til at absorbere de stigende produktionsomkostninger. Dette resulterede i en situation i undersøgelsesperioden, hvor EU-producenten oplevede trykkede salgspriser, som lå under dennes produktionsomkostninger.

(197)

Produktionsomkostningerne steg støt i den betragtede periode (89 %) og især mellem 2021 og 2022 (43 %). Både råvareomkostningerne og energiomkostningerne steg i den betragtede periode, især efter 2022. Desuden foretog EU-producenten efter udskillelsen af Kandelium fra Solvay-koncernen i 2021, jf. betragtning 190, en række investeringer og ansatte nyt administrativt og tværgående personale, hvilket yderligere øgede produktionsomkostningerne i disse år.

(198)

I den betragtede periode steg salgspriserne med 64 %, mens denne stigning blev overgået af stigningen i produktionsomkostningerne (89 %) i samme periode.

(199)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger hos EU-producenten udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 9 Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat 2021 2022 2023 Undersøgelsesperiode Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat (EUR) 80 000 – 85 000 87 000 – 92 000 90 000 – 95 000 100 000 – 105 000 Indeks 100 109 114 123 Kilde: Spørgeskemabesvarelse.

(200)

Enhedslønomkostningerne steg støt i den betragtede periode. Den konstaterede stigning i arbejdskraftomkostningerne skyldtes inflationen i samme periode (i gennemsnit 5 % om året) og det forhold, at EU-producenten var nødt til at ansætte nyt administrativt og horisontalt personale efter sin udskillelse fra Solvay-koncernen i 2021, som nævnt ovenfor. Lønningerne for disse ansatte var højere end gennemsnitslønnen for de ansatte, der var direkte involveret i produktionen.

(201)

EU-producentens lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 10 Lagerbeholdninger 2021 2022 2023 Undersøgelsesperiode Slutlagre (ton) 4 000 – 5 000 5 000 – 6 000 3 000 – 4 000 9 000 – 10 000 Indeks 100 124 85 198 Slutlagre i procent af produktionen 17 16 22 44 Kilde: Spørgeskemabesvarelse.

(202)

Lagerbeholdningerne blev næsten fordoblet i den betragtede periode og navnlig i undersøgelsesperioden, hvor de nåede op på 44 % af produktionsmængden. Lagerbeholdningerne forblev forholdsvis stabile mellem 2021 og 2023 med en stigning i 2022 og et efterfølgende fald i 2023. I undersøgelsesperioden steg lagerbeholdningerne imidlertid betydeligt, hvilket tyder på en unormalt høj akkumulering. Denne stigning skyldes primært virkningerne af dumpingimporten efter slutningen af 2022, hvilket førte til et fald i salgsmængderne, tab af markedsandele og dermed til højere lagerbeholdninger. Efter ændringen af EU-producentens ejerskab ændrede virksomheden desuden sine rapporteringssystemer, hvilket førte til en fornyet opgørelse af lagerbeholdningerne.

(203)

Rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital

(204)

Rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet hos EU-producenten udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 11 Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast 2021 2022 2023 Undersøgelsesperiode Rentabilitet ved salg i Unionen til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder (% af omsætningen) (– )5 – 5 0 – 10 (– )20 – (– )30 (– )25 – (– )35 Likviditet (EUR) 3 500 000 – 4 000 000 500 000 – 1 000 000 (– )4 500 000 – (– )5 000 000 (– )12 000 000 – (– )12 500 000 Indeks 100 17 – 119 – 304 Investeringer (EUR) 150 000 – 200 000 250 000 – 300 000 650 000 – 700 000 1 450 000 – 1 500 000 Indeks 100 144 353 762 Investeringsafkast (%) (– )5 – 5 20 – 30 (– )60 – (– )70 (– )60 – (– )70 Indeks – 100 4 096 –10 552 –9 782 Kilde: Spørgeskemabesvarelse

(205)

Kommissionen beregnede EU-producentens rentabilitet som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. EU-producenten var i en break-even-situation i 2021 og var rentabel i 2022, hvor antidumpingforanstaltningerne over for dumpingimport af bariumcarbonat fra Kina stadig var i kraft. Efter udløbet af disse foranstaltninger i september 2022 oplevede EU-producenten betydelige tab i 2023 og i undersøgelsesperioden. Disse skyldtes stigningen i produktionsomkostningerne i perioden og faldet i priserne fra Indien og Kina. Som følge heraf var EU-producenten ikke i stand til fuldt ud at dække de stigende omkostninger ved at hæve sine priser.

(206)

Nettolikviditeten er et udtryk for EU-producentens evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Likviditeten faldt i 2021 og 2022 og blev negativ i 2023 og i undersøgelsesperioden. Dette var hovedsagelig påvirket af udviklingen i rentabiliteten, der er beskrevet i betragtning 204, og af slutlagrene, jf. betragtning 201. Udviklingen i likviditeten blev også påvirket af visse justeringer i EU-producentens reviderede regnskaber i forbindelse med fornyede lageropgørelser og omfordeling af omkostninger, efter at EU-producenten ændrede rapporteringssystemet i undersøgelsesperioden. Likviditeten faldt støt og hurtigt fra 2021 til 2023, hovedsagelig på grund af faldende rentabilitet.

(207)

I modsætning til alle de andre observerede indikatorer steg investeringerne støt i perioden. Begrundelsen for denne stigning afspejler ikke nogen positive resultater i perioden. Dette skyldtes udelukkende en forsinket engangsinvestering i forbindelse med sundheds-, sikkerheds- og miljøforanstaltninger (HSE), som blev stillet i bero i årene forud for udskillelsen af EU-producenten fra Solvay-koncernen. Disse investeringer var væsentlige og uafhængige af EU-producentens generelle forretningsmæssige udvikling.

(208)

Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. På grund af de kraftigt stigende investeringer i perioden og den faldende rentabilitet faldt afkastet på investeringerne betydeligt i perioden.

(209)

Mellem 2021 og undersøgelsesperioden faldt importmængden fra Indien og Kina også i en situation med betydeligt faldende efterspørgsel (– 35 %), men i mindre grad (– 27 %), hvilket førte til en stigning i deres samlede markedsandel i EU på 13 % i den betragtede periode, til skade for EU-erhvervsgrenen, som mistede 24 % af EU-markedet. Denne import kom ind i EU til priser, der forblev stabile (for Kina) eller kun steg en smule (for Indien), i en situation med betydeligt stigende produktionsomkostninger og høj inflation. Som følge heraf underbød dumpingimporten fra både Kina og Indien EU-priserne i den betragtede periode.

(210)

De eneste indikatorer, der viste en positiv tendens, var beskæftigelse, beskæftigelsesomkostninger og investeringer i den betragtede periode. Ikke desto mindre skyldtes udviklingen i disse indikatorer udskillelsen af EU-producenten fra Solvay-koncernen i 2021.

(211)

Alle de resterende indikatorer viser klart en negativ tendens i den betragtede periode, især fra september 2022, hvor de tidligere antidumpingforanstaltninger over for importen af bariumcarbonat fra Kina udløb. EU-erhvervsgrenens samlede salg faldt faktisk i perioden mere end faldet i forbruget. Denne tendens afspejledes også i faldet i produktionsmængderne og større lagerbeholdninger. Sideløbende hermed steg produktionsomkostningerne kraftigt på grund af stigningen i råmateriale- og energiomkostningerne efter 2022. Samtidig bevirkede pristrykket fra dumpingimporten fra Kina og Indien, at det ikke var muligt for EU-erhvervsgrenen at tilpasse sin prisfastsættelse for bare at dække sine produktionsomkostninger, hvilket førte til alvorlige tab i 2023 og undersøgelsesperioden. Den forværrede rentabilitet blev også afspejlet i en negativ likviditet og et negativt investeringsafkast i perioden. Denne negative udvikling påvirkede EU-erhvervsgrenens evne til at rejse kapital og hæmmede dermed dens vækst.

(212)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen på dette tidspunkt, at EU-erhvervsgrenen havde lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(213)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 6, undersøgte Kommissionen, hvorvidt dumpingimporten fra de pågældende lande havde forvoldt EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 7, undersøgte Kommissionen tillige, om andre kendte faktorer samtidig kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade. Kommissionen sikrede, at en mulig skade forvoldt af andre faktorer end dumpingimporten fra de pågældende lande ikke blev tilskrevet dumpingimporten. Disse faktorer er import fra andre tredjelande, EU-producentens eksportresultater og fald i EU-forbruget.

(214)

Selv om importmængden fra de pågældende lande faldt i den betragtede periode i en situation med et kraftigt fald i EU-forbruget, førte dette til en stigning på 13 % i den samlede markedsandel for importen fra de pågældende lande. Samtidig faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel med 24 %.

(215)

I de første to år af den betragtede periode (i 2021 og 2022) syntes EU-erhvervsgrenen at være ved at komme sig efter tidligere dumping. I disse år førte covid-19-pandemien til en global forsyningskædekrise, som også påvirkede markedet for bariumcarbonat. I denne periode steg EU-erhvervsgrenens produktion med 36 % i en situation med et fald i efterspørgslen på 4 %. I 2022 øgede EU-erhvervsgrenen sin markedsandel med 6 %, mens de pågældende landes markedsandel faldt med 3 %. I denne periode formåede EU-erhvervsgrenen, på trods af en betydelig stigning i produktionsomkostningerne, at opnå en beskeden fortjeneste. Denne gunstige situation ændrede sig, efter at antidumpingforanstaltningerne over for importen af bariumcarbonat fra Kina udløb i september 2022, og importen fra Kina og Indien kom ind i EU til priser, der lå betydeligt under EU-erhvervsgrenens stadig stigende produktionsomkostninger. EU-erhvervsgrenen blev ude af stand til at opjustere sine salgspriser for at dække de stigende omkostninger til råmaterialer og energi. For at afbøde tab af produktionsmængder og markedsandele blev EU-producenten tvunget til at sænke priserne på bekostning af dennes rentabilitet i undersøgelsesperioden. Lavprisimporten fra de pågældende lande trykkede derfor EU-grenens priser betydeligt, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 3.

(216)

Kimpe fremførte, at udviklingen i de kinesiske og indiske priser i den betragtede periode var stærkt påvirket af den politiske ustabilitet i området omkring Det Røde Hav, hvilket medførte stigende priser i 2022 og i mindre grad i 2023 og i undersøgelsesperioden, med deraf følgende prisfald. Kimpe hævder, at det var en tilbagevenden til normale fragtpriser, som resulterede i lavere importpriser for bariumcarbonat fra Kina, og ikke udløbet af antidumpingforanstaltningerne over for bariumcarbonat fra Kina.

(217)

Mens Kommissionen mener, at variationen i fragtpriserne kunne have haft en indvirkning på de kinesiske og indiske importpriser, forblev disse priser stadig meget lave og betydeligt lavere end EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger i hvert år af den betragtede periode. Kommissionen konkluderede derfor, at importen fra de pågældende lande trykkede EU-erhvervsgrenens priser betydeligt og forhindrede prisstigninger, som ellers ville have fundet sted for at dække stigningen i råvare- og energiomkostningerne.

(218)

På baggrund af ovenstående betragtninger fastslog Kommissionen foreløbigt, at den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt, skyldtes dumpingimporten fra de pågældende lande, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6. Denne skade havde både mængde- og prismæssige virkninger.

(219)

Importmængden fra andre tredjelande udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 12 Import fra tredjelande Land 2021 2022 2023 Undersøgelsesperiode Tredjelande Mængde (ton) 43 19 2 6 Indeks 100 45 5 15 Markedsandel (%) 0 0 0 0 Gennemsnitspris 1 565 9 442 12 965 5 322 Indeks 100 603 829 340 Kilde: Eurostat.

(220)

Importen fra tredjelande var ubetydelig i den betragtede periode og udgjorde næsten 0 % af markedsandelen mellem 2021 og undersøgelsesperioden. Kommissionen mener ikke, at udviklingen i importen fra tredjelande på nogen måde vil påvirke kausalitetsvurderingen i denne sag.

(221)

EU-producentens eksportmængde udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 13 EU-producentens eksportresultater 2021 2022 2023 Undersøgelsesperiode Eksportmængde (ton) 5 500 -6 000 6 000 -6 500 4 000 -4 500 4 500 -5 000 Indeks 100 107 78 90 Gennemsnitspris (EUR/ton) 600 -700 1 000 -1 100 1 000 -1 100 1 100 -1 200 Indeks 100 156 159 179 Kilde: Spørgeskemabesvarelse.

(222)

EU-erhvervsgrenens resultater på tredjemarkedet viste en mere positiv tendens end på EU-markedet. Eksporten steg med 7 % mellem 2021 og 2022, faldt med 27 % i 2023 og steg endelig igen med 16 % i undersøgelsesperioden. Samlet set faldt salgsmængden til tredjelande med 10 % i den betragtede periode, hvilket var et langt mindre fald end det dramatiske fald i salget på EU-markedet.

(223)

Gennemsnitsprisen på eksport til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder uden for Unionen steg hvert år i den betragtede periode fra 2021 til undersøgelsesperioden. Med undtagelse af 2023 var eksportprisen desuden højere end hjemmemarkedspriserne, og de var højere end produktionsomkostningerne i alle årene undtagen i undersøgelsesperioden. Selv i undersøgelsesperioden var eksportpriserne dog 16 % højere end hjemmemarkedspriserne, og eksportsalget bidrog derfor i mindre grad til EU-producentens tab.

(224)

I lyset af de ovenstående betragtninger kunne eksportresultaterne ikke svække årsagssammenhængen mellem dumpingimporten med oprindelse i de pågældende lande og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(225)

Som beskrevet i betragtning 165 faldt EU-forbruget støt fra 2021 til undersøgelsesperioden (et samlet fald på 35 %) som følge af faldende efterspørgsel efter bariumcarbonat. Kommissionen bemærker, at EU-erhvervsgrenen på trods af den nedadgående tendens i efterspørgslen stadig var i stand til at opnå balance i 2021 og opnå en svag, om end positiv, rentabilitet i 2022 og samtidig bevare sin markedsandel. Fra 2023 begyndte EU-erhvervsgrenen imidlertid at miste markedsandel på EU-markedet (dens markedsandel faldt med 24 % i den betragtede periode), mens markedsandelen for importen fra Kina og Indien steg med 13 % i den betragtede periode. På et vigende marked, hvor forbruget gradvist faldt i den betragtede periode, formåede de kinesiske og indiske eksporterende producenter at øge deres markedsandel på grund af deres lave, urimelige priser, samtidig med at EU-erhvervsgrenen mistede markedsandel. Det betyder, at kinesiske og indiske eksporterende producenter fik kunder, som under normale konkurrencevilkår sandsynligvis ville have indkøbt bariumcarbonat fra EU-erhvervsgrenen.

(226)

Desuden forhindrede den faldende efterspørgsel sammen med pristrykket fra importen fra Kina og Indien, jf. betragtning 180, EU-erhvervsgrenen i at hæve sine priser for at dække de stigende produktionsomkostninger. Stigningen i omkostningerne (89 % i den betragtede periode) skyldtes bl.a. stigningen i energiomkostningerne i samme periode. Kommissionen konkluderede derfor, at faldet i forbruget på EU-markedet ikke var i stand til at svække årsagssammenhængen mellem dumpingimporten med oprindelse i de pågældende lande og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(227)

I den betragtede periode steg EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger med 89 % som følge af en betydelig stigning i råvareomkostningerne (baryt og petroleumskoks) og en markant stigning i energipriserne i 2022 som følge af krigen i Ukraine. Desuden medførte et fald i produktionen i den betragtede periode en stigning i de faste omkostninger pr. ton produktion.

(228)

I den forbindelse bemærkede Kommissionen, at stigningen i produktionsomkostningerne og navnlig råmaterialerne burde have påvirket andre markedsaktører i tilsvarende grad, idet EU-erhvervsgrenen henter størstedelen af sit vigtigste råmateriale, baryt, fra lande uden for Unionen. En sådan omkostningsstigning var derfor ikke et forhold, der burde have været unikt for EU-erhvervsgrenen, selv om denne omkostningsstigning kun blev afspejlet i prisen på importen fra Kina og Indien i 2022 og ikke i 2023 eller i undersøgelsesperioden, hvor importpriserne faldt betydeligt.

(229)

Faktisk var EU-erhvervsgrenen i 2022, på trods af de stigende produktionsomkostninger og energipriser, der nåede deres højeste niveau, i stand til at øge sine salgspriser for at absorbere de stigende enhedsproduktionsomkostninger og opnåede sin højeste rentabilitet i den betragtede periode, samtidig med at priserne på importen fra Kina og Indien var de højeste i den betragtede periode.

(230)

I 2023 og i undersøgelsesperioden, hvor prisen på import fra Kina og Indien faldt med omkring 50 %, var EU-erhvervsgrenen imidlertid ikke i stand til at hæve sine priser for at afspejle de stigende omkostninger og måtte endda sænke sine priser i undersøgelsesperioden. Samtidig kunne EU-erhvervsgrenen sælge sine produkter til højere priser på eksportmarkederne end i Unionen (undtagen i 2023), hvilket også peger på et større pristryk på EU-markedet. Dette viser, at det var på grund af dumpingimporten til lave priser fra Kina og Indien, at EU-erhvervsgrenen ikke var i stand til at justere sine priser for at dække sine stigende omkostninger. EU-erhvervsgrenen blev faktisk tvunget til at sænke sine priser på grund af pristrykket fra dumpingimporten, hvilket resulterede i yderligere tab, faldende salgsmængder og stigende lagerbeholdninger.

(231)

Som forklaret i betragtning 207 var EU-erhvervsgrenens øgede investeringer i den betragtede periode længe ventede, de var nødvendige for at overholde sundheds-, sikkerheds- og miljøstandarder, og de var nødvendige for at opretholde den eksisterende produktion.

(232)

Kommissionen konkluderede derfor, at de stigende produktionsomkostninger ikke bidrog til den skade, som EU-erhvervsgrenen led i undersøgelsesperioden. Tilsvarende kan investeringer, der kræves i henhold til lovgivningen eller er nødvendige for at opretholde en sikker produktion, ikke anses for at have bidraget til EU-erhvervsgrenens skade.

(233)

Der blev fastslået en årsagssammenhæng mellem dumpingimporten fra de pågældende lande på den ene side og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, på den anden side. Der var et tidsmæssigt sammenfald mellem stigningen i dumpingimportens markedsandel og forværringen af EU-erhvervsgrenens resultater, hvilket blev synligt navnlig fra 2022 og fremefter. Faktisk hæmmede dumpingimportens øgede markedsandel i en situation med faldende efterspørgsel EU-erhvervsgrenens evne til at fastsætte priser, der kunne absorbere de stigende produktionsomkostninger. Denne situation resulterede i en tabsgivende situation for EU-producenten i 2023 og undersøgelsesperioden.

(234)

Kommissionen undersøgte andre mulige faktorer, der kan have haft en indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation. Kommissionen skelnede mellem og adskilte virkningerne af disse faktorer på EU-erhvervsgrenens situation fra den skadevoldende virkning af dumpingimporten.

(235)

EU-erhvervsgrenens eksportresultater svækkede ikke årsagssammenhængen. Eksportsalgsmængderne faldt betydeligt mindre end EU-salget, og priserne på eksportsalget var væsentligt højere end hjemmemarkedspriserne i den betragtede periode. Sammenfattende kan det konstateres, at EU-erhvervsgrenens relativt bedre resultater på eksportmarkederne sammenlignet med hjemmemarkedet ikke brød årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(236)

Det er ubestrideligt, at EU-erhvervsgrenen stod over for en lang række udfordringer i den betragtede periode, især faldende efterspørgsel og stigende produktionsomkostninger. Havde det imidlertid ikke været for pristrykket fra dumpingimporten, ville EU-erhvervsgrenen have været i stand til at overvælte omkostningsstigningerne og reagere hensigtsmæssigt på de ændrede markedsvilkår. I hele den betragtede periode lå de gennemsnitlige importpriser fra Indien og Kina faktisk under EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger. Som allerede bemærket forhindrede dumpingimporten EU-producenten i at hæve priserne for at overvælte omkostningsstigningerne.

(237)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen i denne fase, at dumpingimporten fra de pågældende lande forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, og at de øvrige faktorer, betragtet hver for sig eller samlet, ikke svækkede eller brød årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den væsentlige skade. Skaden består navnlig i reduceret markedsandel, produktion, kapacitetsudnyttelse, rentabilitet, slutlagre og likviditet. Som forklaret ovenfor i betragtning 205 led EU-erhvervsgrenen desuden alvorlige tab som følge af pristrykket fra dumpingimporten fra de pågældende lande.

(238)

For at fastsætte foranstaltningernes omfang undersøgte Kommissionen, om en told, der er lavere end dumpingmargenerne, ville være tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, som dumpingimporten havde forvoldt EU-erhvervsgrenen.

(239)

I det foreliggende tilfælde hævdede klageren, at der forelå fordrejninger af råmaterialepriserne, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 2a, med hensyn til Kina. Med henblik på at foretage en vurdering af det passende omfang af foranstaltninger fastsatte Kommissionen således først det toldbeløb, der var nødvendigt for at afhjælpe den skade, som EU-erhvervsgrenen blev forvoldt, idet der ikke forekommer fordrejninger i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2a. Dernæst undersøgte den, om dumpingmargenen for de stikprøveudtagne eksporterende producenter fra Kina ville være højere end deres skadesmargen (jf. betragtning 247 og 248 nedenfor).

(240)

Skaden ville blive afhjulpet, hvis EU-erhvervsgrenen kunne opnå en målfortjeneste ved at sælge til en målpris som omhandlet i grundforordningens artikel 7, stk. 2c og 2d.

(241)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2c, har Kommissionen taget hensyn til følgende faktorer ved fastsættelsen af målfortjenesten: rentabilitetsniveauet inden stigningen i importen fra de pågældende lande, det rentabilitetsniveau, som er nødvendigt for at dække alle omkostninger og investeringer, udgifter til forskning og udvikling (FoU) og innovation samt det rentabilitetsniveau, som kan forventes under normale konkurrencevilkår. Denne fortjenstmargen bør ikke være lavere end 6 %.

(242)

EU-producentens fortjeneste var tæt på nul eller negativ i hele den betragtede periode med undtagelse af 2022, hvor priserne på verdensplan steg betydeligt i blot et år. Under hensyntagen til rentabiliteten i årene forud for den betragtede periode fastsatte Kommissionen målfortjenesten til 6 % for at fastsætte den ikkeskadevoldende pris i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2c. Desuden fremsatte EU-producenten ikke en begrundet påstand om tabte investeringer eller FoU- og innovationsomkostninger. På baggrund af ovenstående kendsgerninger gjorde Kommissionen brug af minimumsmålfortjenesten på 6 %, som blev lagt til EU-erhvervsgrenens faktiske produktionsomkostninger, med henblik på at fastsætte den ikkeskadevoldende pris.

(243)

Endelig vurderede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2d, de fremtidige omkostninger, der følger af multilaterale miljøaftaler og protokoller hertil, som Unionen er part i, samt af ILO-konventioner, som EU-erhvervsgrenen vil pådrage sig i løbet af den periode, hvor foranstaltningen anvendes, i henhold til artikel 11, stk. 2. På grundlag af de foreliggende oplysninger beregnede Kommissionen en yderligere omkostning på 20–100 EUR/t, som blev lagt til den ikkeskadevoldende pris.

(244)

På dette grundlag beregnede Kommissionen en ikkeskadevoldende pris på [1 200–1 500] pr. måleenhed for samme vare fremstillet af EU-erhvervsgrenen ved at anvende ovennævnte målfortjenstmargen (jf. betragtning 242) på den eneste EU-producents produktionsomkostninger i undersøgelsesperioden og derefter lægge justeringerne til i henhold til artikel 7, stk. 2d, (jf. betragtning 243) for hver enkelt varetype.

(245)

Kommissionen fastsatte derefter skadesmargenen på grundlag af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige importpris hos de samarbejdsvillige stikprøveudtagne eksporterende producenter i Kina og den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent i Indien, som fastlagt ved beregningen af prisunderbud, og den vejede gennemsnitlige ikkeskadevoldende pris for samme vare, som EU-producenten solgte på EU-markedet i undersøgelsesperioden. Forskelle som følge af denne sammenligning blev udtrykt som en procentdel af den vægtede gennemsnitlige cif-importværdi.

(246)

Skadestærsklen for »andre samarbejdsvillige virksomheder« og for »al anden import« med oprindelse i det respektive pågældende land er defineret på samme måde som dumpingmargenen for disse virksomheder og denne import. Land Virksomhed Dumpingmargen (%) Skadesmargen (%) Folkerepublikken Kina Guizhou Redstar Developing Co., Ltd. 83,9 133,5 Hubei Jingshan Chutian Barium Salt Corp. Ltd 72,6 130,8 Indien Vishnu Barium Private Limited 4,6 114,7

(247)

Som forklaret i indledningsmeddelelsen gav klageren Kommissionen tilstrækkelig dokumentation for, at der forekommer fordrejninger af råmaterialepriserne i Kina for så vidt angår den undersøgte vare. I henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2a, blev der i forbindelse med denne undersøgelse derfor set nærmere på de påståede fordrejninger for at vurdere, om en eventuel told, der er lavere end dumpingmargenen, ville være tilstrækkelig til at afhjælpe skaden.

(248)

Da de margener, der er tilstrækkelige til at afhjælpe skaden, er højere end dumpingmargenerne, fandt Kommissionen imidlertid, at det på nuværende tidspunkt ikke var nødvendigt at behandle dette aspekt.

(249)

På baggrund af ovenstående vurdering bør den midlertidige antidumpingtold fastsættes som følger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2: Land Virksomhed Midlertidig antidumpingtold Folkerepublikken Kina Guizhou Redstar Developing Co., Ltd. 83,9 % Folkerepublikken Kina Hubei Jingshan Chutian Barium Salt Corp. Ltd 72,6 % Indien Vishnu Barium Private Limited 4,6 % Folkerepublikken Kina Andre samarbejdsvillige virksomheder 78,2 % Folkerepublikken Kina Al anden import med oprindelse i det pågældende land 83,9 % Indien Al anden import med oprindelse i det pågældende land 4,6 %

(250)

Da Kommissionen havde besluttet at anvende grundforordningens artikel 7, stk. 2, blev det undersøgt, om den klart kunne konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at vedtage foranstaltninger i dette tilfælde til trods for konstateringen af skadevoldende dumping, jf. grundforordningens artikel 21. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

(251)

Som forklaret i betragtning 8 består EU-erhvervsgrenen af én producent, der fremstiller den undersøgte vare i undersøgelsesperioden.

(252)

EU's produktion af bariumcarbonat er grundlæggende for Unionens industrigrundlag. Bariumcarbonat er en nøgleingrediens i produktionen af en bred vifte af specialglas, såsom farmaceutisk, optisk, reflekterende, borosilikat- og krystalglas. Desuden er det en essentiel ingrediens til glasurer og fritter i den keramiske industri samt til fremstilling af mursten af ler. Bariumcarbonat er også et vigtigt råmateriale til produktion af permanente magneter med lavt energiforbrug.

(253)

Overordnet set vil indførelsen af foranstaltninger sandsynligvis føre til en større salgsmængde for EU-producenten, men også til, at producenten får mulighed for at fastsætte priser, der gør det muligt fuldt ud at dække produktionsomkostningerne og opnå en sund fortjeneste. Foranstaltningerne vil derfor bidrage til en bedre kapacitetsudnyttelse og et opsving i driftsmargener og fortjeneste. De forbedrede resultater vil igen føre til vedvarende investerings- og beskæftigelsesniveauer og fremme af fortsat innovation.

(254)

Uden foranstaltninger ville fremtiden for produktionen af bariumcarbonat i Unionen være i fare. Faldende kapacitetsudnyttelsesgrader vil føre til uholdbart høje faste omkostninger og et fald i investeringerne, hvilket kan resultere i potentielle tab af arbejdspladser, hvilket igen vil gøre EU-producenten endnu mindre i stand til at konkurrere med dumpingimporten fra de pågældende lande.

(255)

Uden indførelse af foranstaltninger vil EU sandsynligvis i sidste ende stå over for, at produktionen af dette vigtige materiale indstilles. Dette vil føre til en afhængighed af import af bariumcarbonat for Unionens aftagerindustri og til meget begrænsede forsyningskilder.

(256)

Kommissionen konkluderede derfor, at det ville være i EU-erhvervsgrenens interesse at indføre antidumpingtold.

(257)

Kimpe og L'Aprochimide, begge uafhængige importører, samarbejdede i denne undersøgelse og indsendte en spørgeskemabesvarelse. En anden uafhængig importør, Europea de materias primas, gav sig også til kende. Den indsendte imidlertid ikke en spørgeskemabesvarelse inden for den yderligere frist, som Kommissionen havde fastsat.

(258)

Indførelsen af foranstaltninger vil påvirke importørernes købspris på bariumcarbonat. De importører, der ikke er i stand til at forhandle en kontrakt med en justeringsklausul, hvis der indføres antidumpingforanstaltninger, kan få et midlertidigt tab for de salgstransaktioner, der allerede er forhandlet til en pris, der ikke tager hensyn til antidumpingtolden. I betragtning af bariumcarbonats begrænsede andel af de samarbejdsvillige importørers virksomhed og deres sunde rentabilitet finder Kommissionen imidlertid, at foranstaltningerne vil have en begrænset indvirkning på dem.

(259)

Kommissionen konkluderede derfor, at det ikke ville være imod importørernes interesse at indføre antidumpingtold.

(260)

Fire brugere og en brugersammenslutning deltog i denne undersøgelse, og de var alle imod indførelsen af told. Kimpe SAS (»Kimpe«), Esmalglass S.A (»Esmalglass«), Younexa S.A (»Younexa«) og Fritta S.A (»Fritta«) indsendte spørgeskemabesvarelser. Den spanske nationale sammenslutning af producenter af fritter, glasurer og keramiske farver (Asociación Nacional de Fabricantes de Fritas, Esmaltes y Colores Cerámicos »ANFFECC«) fremsatte bemærkninger om Unionens interesser.

(261)

En af brugerne, Kimpe, producerer flydende barium. De tre andre brugere er forbundet med hinanden, og de fremstiller fritter og glasurer til keramiske fliser.

(262)

Ud over sin virksomhed som importør, forarbejder Kimpe også bariumcarbonat til fremstilling af flydende barium eller opslæmning (en blanding bestående af 70 % bariumcarbonat i pulverform, vand og forskellige tilsætningsstoffer), som anvendes til produktion af mursten og fliser. Med hensyn til denne aktivitet er Kimpe bruger i den aktuelle undersøgelse.

(263)

Kimpe modsatte sig indførelsen af foranstaltninger og hævdede, at indførelsen af told ville være i strid med Unionens interesser, da det ville have en negativ indvirkning på virksomhedens forretning og på forretningen hos dens kunder, som køber flydende barium, dvs. producenter af mursten og fliser.

(264)

Kimpe hævdede også, at kvaliteten af bariumcarbonat fremstillet af EU-erhvervsgrenen og bariumcarbonat importeret fra Kina eller Indien teknisk set ikke var ens. Ifølge Kimpe har en stor del af markedet for mursten og tagsten anvendt bariumcarbonat udelukkende i flydende form i 20 år, hvilket er standardteknologien i dette segment, og de ville ikke gå tilbage til at bruge bariumcarbonat i pulverform. Ifølge Kimpe tilbyder EU-erhvervsgrenen kun bariumcarbonat i pulver- og granulatform, og der er derfor ingen direkte konkurrence mellem flydende bariumcarbonat og det bariumcarbonat, der produceres af EU-erhvervsgrenen.

(265)

For det første bemærker Kommissionen, at flydende bariumcarbonat ikke kan betragtes som den pågældende vare og derfor ikke er genstand for denne undersøgelse. Flydende bariumcarbonat er faktisk et produkt i et efterfølgende produktionsled af bariumcarbonat i pulverform.

(266)

For så vidt angår toldens indvirkning på brugere, der producerer flydende bariumcarbonat, viste Kimpes spørgeskemabesvarelse, at bariumcarbonat udgjorde 80-100 % af produktionsomkostningerne. Foranstaltninger mod import af bariumcarbonat fra Kina og Indien vil derfor have en betydelig indvirkning på denne bruger. I betragtning af den marginale mængde bariumcarbonat, der anvendes til fremstilling af mursten, er det ikke sandsynligt, at en prisstigning som følge af indførelsen af told vil påvirke efterspørgslen efter bariumcarbonat i murstenssektoren og dermed påvirke Kimpes salgsmængder i væsentlig grad. Undersøgelsen viste også, at Kimpe havde en sund fortjeneste i undersøgelsesperioden og i det foregående år.

(267)

Kimpe hævdede, at Kandelium producerer bariumcarbonat i granulatform ved hjælp af brænding, hvilket er dyrere end den presningsmetode, der anvendes i Kina. Kimpe fastholdt, at granuleret barium, uanset om det fremstilles ved presning eller brænding, har de samme kemiske egenskaber, men at brændingsprocessen øger produktionsomkostningerne. Kimpe hævdede også, at brændt bariumcarbonat har en hårdhedsgrad, der gør, at det lettere går i stykker under transport eller udhældning, hvilket skaber støv og gør det uegnet for producenter af flydende barium.

(268)

Som konkluderet i betragtning 23 har bariumcarbonat importeret fra Kina og Indien og bariumcarbonat produceret i Unionen de samme egenskaber. Brændt barium er måske ikke det første valg for flere brugere på grund af dets højere pris og dets fysiske egenskaber, men det er særligt velegnet til produktion af visse glas- og krystalprodukter.

(269)

I lyset af resultaterne af undersøgelsen, der er sammenfattet i betragtning 266, konkluderede Kommissionen, at den samarbejdsvillige bruger af flydende barium ikke ville blive væsentligt negativt påvirket af indførelsen af tolden.

(270)

Esmalglass, Younexa og Fritta er spanske producenter af fritter og glasurer til keramiske fliser. De var imod indførelsen af foranstaltninger.

(271)

Undersøgelsen bekræftede, at bariumcarbonat tegnede sig for mindre end 10 % af produktionsomkostningerne for de samarbejdsvillige brugere i fritte- og glasurindustrien. Disse brugere havde en sund rentabilitet på over 15 % på produkter, der indeholder bariumcarbonat.

(272)

På grundlag af disse brugeres verificerede spørgeskemabesvarelser anslog Kommissionen, at toldens samlede indvirkning på disse brugeres produktionsomkostninger ville være relativt begrænset, også selv om de ikke ville være i stand til at vælte prisstigningen over på deres kunder.

(273)

ANFFECC hævdede, at bariumcarbonat for visse produkter udgør op til 40 % af produktionsomkostningerne, uden dog at fremlægge dokumentation til støtte for denne påstand.

(274)

ANFFECC hævdede også, at hvis der blev indført foranstaltninger, ville de europæiske producenter af fritter og glasurer på grund af deres lave fortjenstmargener blive tvunget til at flytte til lande, hvor der ikke er antidumpingforanstaltninger mod bariumcarbonat. Denne påstand blev ikke underbygget med beviser, og Kommissionen kunne ikke verificere den.

(275)

ANFFECC hævdede også, at Kandelium havde været fraværende fra det spanske marked i flere år, og at producenterne af fritter og glasurer i Spanien udelukkende var afhængige af import. ANFFECC hævdede, at Kandeliums højere priser sammenlignet med de internationale priser skyldtes et højere serviceniveau, som de fleste brugere i Spanien dog ikke havde behov for.

(276)

ANFFECC hævdede desuden, at potentielle antidumpingforanstaltninger i endnu højere grad ville styrke Kandeliums monopolstilling i Unionen.

(277)

ANFFECC hævdede også, at Kandeliums overlevelse ikke kun er afhængig af produktionen af bariumcarbonat, da EU-producenten også fremstiller strontiumcarbonat.

(278)

Alle brugere og ANFFECC hævdede, at EU-producenten havde en begrænset produktionskapacitet for bariumcarbonat, da den kun havde én produktionslinje, der producerer to produkter: bariumcarbonat og strontiumcarbonat.

(279)

Kandelium anfægtede de argumenter, der er nævnt i betragtning 275 til 278. Kandelium hævdede, at det havde tilstrækkelig produktionskapacitet, både hvad angår teknisk kapacitet og ud fra et lovgivningsmæssigt perspektiv, til at opfylde EU's efterspørgsel, og hævdede, at Kandelium havde regelmæssig kontakt med spanske kunder. Kandelium tilføjede, at det under covid-19-pandemien og den globale forsyningskædekrise i 2021 og 2022 var i stand til rettidigt at afhjælpe mangler på forsyninger fra Kina og Indien. I den forbindelse konstaterede Kommissionen, at EU-forbruget lå under EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet i 2023 og i undersøgelsesperioden. Desuden havde importen fra de pågældende lande en betydelig markedsandel på [65–80 %] i undersøgelsesperioden, og denne import kan fortsat komme ind på EU-markedet på rimelige vilkår efter indførelsen af antidumpingforanstaltninger. Kommissionen konkluderede derfor, at der ikke var nogen risiko for forsyningsknaphed.

(280)

Desuden, hvis EU-erhvervsgrenen indstiller produktionen af bariumcarbonat på grund af pristrykket fra dumpingimporten fra Kina og Indien, vil EU-markedet være fuldstændig afhængigt af import. I øjeblikket kan brugerne basere sig på tre hovedforsyningskilder af bariumcarbonat (EU, Kina og Indien), mens de i mangel af foranstaltninger muligvis udelukkende vil være afhængige af Kina og Indien. Dette ville føre til et tab af konkurrence, mindre mangfoldighed i udbuddet og indebære alvorlige risici i tilfælde af handelsforstyrrelser, som det f.eks. blev konstateret under covid-19-pandemien.

(281)

Kommissionen konkluderede derfor, at det ikke ville være imod brugernes interesser at pålægge antidumpingtold.

(282)

På baggrund af ovenstående fastslog Kommissionen, at der ikke var tvingende årsager til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at indføre foranstaltninger over for importen af bariumcarbonat med oprindelse i Kina og Indien i denne fase af undersøgelsen.

(283)

På baggrund af Kommissionens konklusioner om dumping, skade, årsagssammenhæng, foranstaltningernes omfang og Unionens interesser bør der indføres midlertidige foranstaltninger for at forhindre, at EU-erhvervsgrenen forvoldes yderligere skade som følge af dumpingimporten.

(284)

På grundlag af ovenstående bør de midlertidige antidumpingtoldsatser, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, være som følger: Land Virksomhed Midlertidig antidumpingtold Folkerepublikken Kina Guizhou Redstar Developing Co., Ltd. 83,9 % Folkerepublikken Kina Hubei Jingshan Chutian Barium Salt Corp. Ltd 72,6 % Indien Vishnu Barium Private Limited 4,6 % Folkerepublikken Kina Andre samarbejdsvillige virksomheder 78,2 % Folkerepublikken Kina Al anden import med oprindelse i det pågældende land 83,9 % Indien Al anden import med oprindelse i det pågældende land 4,6 %

(285)

De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i denne undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der blev konstateret for disse virksomheder i forbindelse med denne undersøgelse. Disse toldsatser finder udelukkende anvendelse på importen af den pågældende vare med oprindelse i de pågældende lande, fremstillet af de nævnte retlige enheder. Importen af den pågældende vare, produceret af andre virksomheder, som ikke er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af toldsatsen for »al anden import med oprindelse i Kina«. De bør ikke være omfattet af nogen af de individuelle antidumpingtoldsatser.

(286)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af denne forskel på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre anvendelsen af den individuelle antidumpingtold. Anvendelsen af individuel antidumpingtold finder kun anvendelse ved fremlæggelse af en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1. Indtil en sådan faktura er fremlagt, bør importen være omfattet af den antidumpingtold, der gælder for »al anden import med oprindelse i det pågældende land«.

(287)

Selv om det er nødvendigt at fremlægge denne faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle antidumpingtoldsatser på importen, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis det antages, at en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, skal medlemsstaternes toldmyndigheder foretage deres sædvanlige kontrol og kan i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at kontrollere, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af den lavere toldsats er berettiget i henhold til toldlovgivningen.

(288)

Hvis der efter indførelsen af de pågældende foranstaltninger sker en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, kan der afhængigt af tilfældet indføres en procentsats, selv om det ikke er tilrådeligt, da en sådan mængdemæssig stigning i sig selv kan betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder og forudsat, at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og følgelig pålægge en landsdækkende told.

(289)

Som nævnt i betragtning 3 gjorde Kommissionen importen af den pågældende vare til genstand for registrering. Registreringen fandt sted med henblik på eventuel efterfølgende opkrævning af told med tilbagevirkende kraft i henhold til grundforordningens artikel 10, stk. 4.

(290)

I betragtning af konklusionerne i den foreløbige fase bør registreringen af import ophøre/afbrydes.

(291)

Der er ikke truffet/kan ikke træffes afgørelse om en eventuel anvendelse af antidumpingforanstaltninger med tilbagevirkende kraft på dette tidspunkt i sagen.

(292)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 19a underrettede Kommissionen de interesserede parter om den påtænkte indførelse af midlertidig told. Disse oplysninger blev også offentliggjort på GD TRADE's websted. Interesserede parter fik tre arbejdsdage til at fremsætte bemærkninger til nøjagtigheden af de beregninger, der var blevet fremlagt specifikt for dem.

(293)

Der blev ikke modtaget bemærkninger til nøjagtigheden af beregningerne.

(294)

I overensstemmelse med god forvaltningspraksis vil Kommissionen opfordre de interesserede parter til at fremsætte skriftlige bemærkninger og/eller til at anmode om at blive hørt af Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer inden for en fastsat tidsfrist.

(295)

Konklusionerne om indførelsen af en midlertidig told er foreløbige og kan ændres i undersøgelsens endelige fase —