(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 217/2013 indførte Europa-Kommissionen en antidumpingtold på importen af visse typer folie af aluminium i ruller med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»de oprindelige foranstaltninger«). Den undersøgelse, der førte til indførelsen af de oprindelige foranstaltninger, er i det følgende benævnt »den oprindelige undersøgelse«.

(2)

Ved gennemførelsesforordning (EU) 2019/915 genindførte Europa-Kommissionen de endelige antidumpingforanstaltninger over for importen af visse typer folie af aluminium i ruller med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse (»den tidligere udløbsundersøgelse«). Efter en antiomgåelsesundersøgelse udvidede Kommissionen ved gennemførelsesforordning (EU) 2021/1475 foranstaltningerne til også at omfatte importen fra Thailand.

(3)

De gældende antidumpingforanstaltninger over for importen af visse typer folie af aluminium i ruller med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«) ligger på mellem 14,2 % og 15,6 % for importen fra de stikprøveudtagne samarbejdsvillige eksporterende producenter, på 14,6 % for de samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven, og på 35,6 % for alle andre virksomheder fra Kina.

(4)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb af de gældende antidumpingforanstaltninger vedrørende importen af visse typer folie af aluminium i ruller med oprindelse i Kina (»det pågældende land«) modtog Kommissionen en anmodning om en fornyet undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(5)

Anmodningen om en fornyet undersøgelse blev indgivet den 4. marts 2024 af tre EU-producenter, ALEURO Converting Sp. z.o.o., CeDo Sp. z.o.o. og ITS B.V. (»ansøgerne«), der tegnede sig for 33 % af den samlede EU-produktion af visse typer folie af aluminium i ruller. Anmodningen om en fornyet undersøgelse var begrundet med, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis ville medføre fortsat eller fornyet dumping og fornyet skade for EU-erhvervsgrenen.

(6)

Efter høring af det udvalg, der var blevet nedsat ved grundforordningens artikel 15, stk. 1, slog Kommissionen fast, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og indledte den 3. juni 2024 en udløbsundersøgelse af importen til Unionen af visse typer folie af aluminium i ruller med oprindelse i Kina (»det pågældende land«) på grundlag af grundforordningens artikel 11, stk. 2. Den 3. juni 2024 offentliggjorde Kommissionen en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (»indledningsmeddelelsen«).

(7)

Undersøgelsen af fortsat eller fornyet dumping og skade omfattede perioden fra den 1. januar 2023 til den 31. december 2023 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfatter perioden fra den 1. januar 2020 til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(8)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen alle interesserede parter til at deltage i undersøgelsen. Kommissionen underrettede derudover udtrykkeligt ansøgerne, andre kendte EU-producenter, eksporterende producenter, importører og brugere i Unionen, som den vidste var berørt, og de kinesiske myndigheder om indledningen af udløbsundersøgelsen og opfordrede dem til at deltage. Alle interesserede parter fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og til at anmode om at blive hørt af Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer. Ingen interesserede parter fremsatte bemærkninger og/eller anmodede om en høring.

(9)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

(10)

Kommissionen anførte i indledningsmeddelelsen, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. Kommissionen udtog stikprøven baseret på repræsentativiteten med hensyn til produktions- og salgsmængder af samme vare, som med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. Denne stikprøve bestod af tre EU-producenter. De stikprøveudtagne EU-producenter tegnede sig for 33 % af den anslåede samlede produktionsmængde af samme vare i Unionen. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, opfordrede Kommissionen de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Der blev ikke modtaget bemærkninger, og Kommissionen bekræftede den foreløbigt udtagne stikprøve, som er repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

(11)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen.

(12)

Der var ingen ikke forretningsmæssigt forbundet importør, der gav sig til kende og afgav de ønskede oplysninger.

(13)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen brugerne og deres repræsentative sammenslutninger, fagforeninger og repræsentative forbrugerorganisationer til at give sig til kende og samarbejde. Ingen brugere i Unionen eller deres sammenslutninger gav sig til kende.

(14)

For at afgøre, om stikprøveudtagning var nødvendig, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle kendte eksporterende producenter i de pågældende lande om at indsende de oplysninger, som der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Kommissionen anmodede endvidere Folkerepublikken Kinas repræsentation om at udpege og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(15)

Ingen eksporterende producent i det pågældende land afgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven.

(16)

Kommissionen sendte et spørgeskema vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), til Folkerepublikken Kinas regering (»GOC«).

(17)

Kommissionen fremsendte spørgeskemaer til EU-producenter. De samme spørgeskemaer var også blevet gjort tilgængelige online på dagen for indledningen af undersøgelsen .

(18)

Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra de tre stikprøveudtagne EU-producenter.

(19)

Hverken GOC eller nogen producent eller eksporterende producent i Kina indgav spørgeskemabesvarelser. Kommissionen underrettede de eksporterende producenter og GOC om konsekvenserne af det manglende samarbejde i forbindelse med undersøgelsen.

(20)

Kommissionen indhentede og kontrollerede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe afgørelse om fortsat eller fornyet dumping og skade samt om Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende EU-producenter: — CeDo Sp. z o.o., Wroclaw, Polen — Fora Folienfabrik GmbH, Singen, Tyskland — ITS B.V., Apeldoorn, Nederlandene

(21)

Den 16. maj 2025 fremlagde Kommissionen de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den påtænkte at opretholde den gældende antidumpingtold. Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger.

(22)

De bemærkninger, som de interesserede parter fremsatte, blev undersøgt af Kommissionen og taget i betragtning, hvor det var relevant. Alle parter, der anmodede herom, fik lejlighed til at blive hørt.

(23)

Den undersøgte vare er den samme som i den oprindelige undersøgelse og i den tidligere udløbsundersøgelse, nemlig folie af aluminium af tykkelse 0,007 mm eller derover, men under 0,021 mm, uden underlag, kun valset, også præget, i lavvægtsruller af vægt ikke over 10 kg, som i øjeblikket henhører under KN-kode ex 7607 11 11 og ex 7607 19 10 (Taric-kode 7607 11 11 11, 7607 11 11 19, 7607 19 10 11 og 7607 19 10 19) (»den undersøgte vare«).

(24)

Den undersøgte vare anvendes som regel som forbrugsvare til emballage og til andre husholdningsformål/cateringformål (»husholdningsfolie af aluminium« eller »HFA«).

(25)

Den pågældende vare i denne undersøgelse er den undersøgte vare med oprindelse i Folkerepublikken Kina, som for øjeblikket henhører under KN-kode ex 7607 11 11 og ex 7607 19 10 (Taric-kode 7607 11 11 11, 7607 11 11 19, 7607 19 10 11 og 7607 19 10 19).

(26)

Som fastslået i den oprindelige undersøgelse og i den tidligere udløbsundersøgelse bekræftede denne udløbsundersøgelse, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål: — den pågældende vare, når den eksporteres til Unionen — den undersøgte vare produceret og solgt på hjemmemarkedet i Kina — den undersøgte vare, der produceres og sælges af de eksporterende producenter til resten af verden samt — den undersøgte vare, der produceres og sælges i Unionen af EU-erhvervsgrenen.

(27)

Disse varer anses derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(28)

I den nuværende undersøgelsesperiode fortsatte importen af den undersøgte vare med at komme ind til Unionen fra Kina, om end på et betydeligt lavere niveau end i undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse. Ifølge Eurostat udgjorde importen af HFA fra Kina omkring 1,02 % (640 ton) af EU-markedet i den nuværende undersøgelsesperiode sammenlignet med en markedsandel på 13,4 % (12 994 ton) i den oprindelige undersøgelsesperiode og 1,8 % (1 519 ton) i den tidligere udløbsundersøgelse. Mens importen fra Kina fortsatte, var dens mængde betydeligt lavere end i den oprindelige undersøgelse, hvilket tyder på, at handelsbeskyttelsesforanstaltninger påvirkede importniveauet.

(29)

Som nævnt i betragtning 19 samarbejdede ingen af producenterne eller eksportørerne i Kina i forbindelse med undersøgelsen. Kommissionen underrettede derfor de kinesiske myndigheder om, at den på grund af manglende samarbejdsvilje eventuelt ville beslutte at anvende grundforordningens artikel 18 i forbindelse med konklusionerne vedrørende Kina. Kommissionen modtog ingen bemærkninger eller anmodninger om høringskonsulentens mellemkomst i denne forbindelse.

(30)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 blev konklusionerne vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping derfor baseret på de foreliggende faktiske oplysninger. Sådanne oplysninger blev navnlig udledt af anmodningen om en udløbsundersøgelse og kombineret med oplysninger fra andre kilder til offentligt tilgængelige oplysninger, som blev anset for hensigtsmæssige, såsom virksomhedens officielle websteder og officielle statistikker, navnlig Global Trade Atlas (»GTA«) og Eurostat.

(31)

Da der ved indledningen af undersøgelsen forelå tilstrækkelige beviser, som tydede på, at der med hensyn til Kina forekom væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), indledte Kommissionen undersøgelsen på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(32)

Kommissionen fremsendte et spørgeskema til GOC for at indhente de oplysninger, som den anså for nødvendige til sin undersøgelse vedrørende de påståede væsentlige fordrejninger. I afsnit 5.3.2 i indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen desuden alle interesserede parter til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge yderligere dokumentation, hvad angår anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Der blev ikke modtaget nogen spørgeskemabesvarelse fra GOC, og der blev ikke modtaget nogen bemærkninger til anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a inden for den fastsatte frist. Kommissionen underrettede efterfølgende GOC om, at den ville anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, til at fastslå, om der forekommer væsentlige fordrejninger i Kina.

(33)

I afsnit 5.3.2 i indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen også, at den på grundlag af den foreliggende dokumentation foreløbig havde valgt Tyrkiet som et egnet repræsentativt land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med henblik på at fastsætte den normale værdi på grundlag af ikkefordrejede priser eller referenceværdier. Kommissionen anførte endvidere, at den ville undersøge andre mulige egnede lande i overensstemmelse med kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, første led.

(34)

Den 20. februar 2025 underrettede Kommissionen ved et notat (»det første notat«) de interesserede parter om de relevante produktionsfaktorer, der var identificeret i anmodningen om en fornyet undersøgelse, og kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi. I det pågældende notat, ud fra de kriterier, der ligger til grund for valget af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, identificerede Kommissionen Tyrkiet som et muligt repræsentativt land. Den underrettede også interesserede parter om, at den ville fastsætte salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA & G-omkostninger«) og fortjeneste på grundlag af årsregnskabet for 2023 fra Sedat Tahir A.Ş, som er en producent af HFA i det repræsentative land. Der blev ikke modtaget bemærkninger fra parterne.

(35)

I grundforordningens artikel 2, stk. 1, anføres det, at den normale værdi fastsættes normalt på grundlag af de priser, der er betalt eller skal betales i normal handel af uafhængige kunder i eksportlandet.

(36)

Dog anføres følgende i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a): Såfremt det […] fastslås, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i dette land på grund af, at der foreligger væsentlige fordrejninger i den i litra b) anvendte betydning, beregnes den normale værdi udelukkende på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejler ikke-fordrejede priser eller referenceværdier, og skal indbefatte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste (salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger benævnes i det følgende »SA & G-omkostninger«).

(37)

Som nærmere forklaret nedenfor konkluderede Kommissionen i denne undersøgelse, at anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, på grundlag af den foreliggende dokumentation og i lyset af GOC's og de eksporterende producenters manglende samarbejdsvilje var passende.

(38)

Kommissionen undersøgte dokumentationen i sagen for at afgøre, om der foreligger væsentlige fordrejninger i Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), hvilket gør anvendelsen af hjemmemarkedspriser og -omkostninger i dette land uhensigtsmæssig. Denne analyse omfattede følgende beviser vedrørende de forskellige kriterier, der er relevante for at fastslå, at der foreligger væsentlige fordrejninger.

(39)

For det første omfattede beviserne i anmodningen følgende elementer, der tyder på, at der foreligger væsentlige fordrejninger.

(40)

Ansøgeren påstår, at markedet for små HFA-ruller i vid udstrækning dækkes af virksomheder, der drives under ejerskab, kontrol, politisk tilsyn eller politisk vejledning fra de kinesiske myndigheders side. I denne forbindelse anførte ansøgeren, at regeringen og CCP opretholder strukturer, der sikrer deres fortsatte indflydelse på statsejede virksomheder, og henviste til en OECD-undersøgelse fra januar 2019 om statsejede virksomheder i aluminiumssektoren, der viser, hvordan statsligt ejerskab påvirker relevante industripolitikker, og hvordan statsligt ejerskab omsættes til statsstøtte. Desuden anføres det i årsrapporten for 2021 fra China Aluminium International Engineering Corporation Limited (»Chalieco«), at virksomheden kontrolleres af statsrådets centrale kommission for tilsyn med og forvaltning af statsejede aktiver (»SASAC«). Ansøgeren anfører endvidere, at det i konklusionerne fra det amerikanske handelsministerium i dets udligningsundersøgelse af visse typer aluminium fra Kina blev fastslået, at 37 % af forbruget af aluminium på hjemmemarkedet i Kina stammer fra statsejede virksomheder. Endelig henvises der i anmodningen til en rapport fra en repræsentant for partikomitéen for den kinesiske industrisammenslutning for ikkejernholdige metaller, som dokumenterer, at udviklingen af den kinesiske aluminiumsindustri foregår i overensstemmelse med de generelle politiske retningslinjer.

(41)

I anmodningen fastslås det også, at den kinesiske stats tilstedeværelse i virksomheder til fremstilling af små HFA-ruller gør det muligt for staten at gribe ind med hensyn til priser eller omkostninger. Ifølge ansøgeren bevarer GOC sin indflydelse i statsejede virksomheder gennem udnævnelse og fjernelse af nøglepersoner i ledelsen i statsejede virksomheder, hvilket er SASAC's hovedansvar. Både statsejede virksomheder og private kinesiske virksomheder er også vært for interne partikomitéer, der er i stand til at udøve statslig indflydelse og partiindflydelse på deres virksomhedsledelse og forretningsmæssige beslutninger som udtrykkeligt fastsat i artikel 19 i den kinesiske selskabsret. Det rapporteres også, at CCP i de seneste år har taget skridt til at øge partikomitéernes styrke og tilstedeværelse i virksomhederne. Desuden er de kinesiske aluminiumsproducenter samlet under den kinesiske industrisammenslutning for ikkejernholdige metaller, som overvåges af afdelingen for konstruktionsaktiviteter under SASAC og kontoret for råmaterialeindustrien under ministeriet for industri og informationsteknologi.

(42)

Ansøgeren påstår så, at den kinesiske regering forfølger politiske tiltag eller foranstaltninger, der særbehandler til fordel for leverandører på hjemmemarkedet eller på anden måde påvirker de frie markedskræfter: I denne henseende er aluminiumssektoren underlagt talrige planer, retningslinjer, direktiver og andre politiske dokumenter, der er udstedt på nationalt, regionalt og kommunalt plan. Ansøgeren påberåber sig navnlig en rapport udarbejdet for WVMetalle, den tyske industrisammenslutning for ikkejernholdige metaller, hvoraf det fremgår, at sektoren for ikkejernholdige metaller udgør et centralt element i regeringens planlægning inden for rammerne af det strategiske vækstinitiativ (lanceret i 2009), Made in China 2025-planen (iværksat i 2015) samt andre programmer på højt plan, og at Kinas regering griber direkte ind i prissætningen af kapital, arbejdskraft, jord, råmaterialer og basisinputmaterialer til produktionsprocessen. I rapporten identificeres følgende indgriben fra GOC's side i aluminiumsindustrien: i) Sektoren for ikkejernholdige metaller har konsekvent nydt godt af generøs finansiel og ikkemonetær støtte og gør det fortsat frem til i dag. ii) Kinas sektor for ikkejernholdige metaller har modtaget subsidier, der udgjorde mere end 41,6 mia. RMB (5,2 mia. EUR) fra 2011 til første halvdel af 2016 samt yderligere 16,5 mia. RMB (2,1 mia. EUR) i form af tilskud til udskudte indtægter. Desuden udbetales der andre ikkedriftsindkomsttilskud i forbindelse med programmer for udflytning af anlæg, grøn udvikling, teknologisk innovation, fornyelse af industrien, varemærke- og patentudvikling, udvikling af forskning osv. iii) Der er modtaget betydelige energisubsidier, der kommer de fleste kinesiske statsejede virksomheder, der opererer i aluminiumssektoren, til gode. iv) De største modtagere af disse fordele er statsejede virksomheder, herunder en lille gruppe af meget store aktører, som køres i stilling til at blive nationale frontløbere med global indvirkning. v) Den kinesiske regering opretholder streng kontrol med de mængder og priser, hvortil varer fra industrien for ikkejernholdige metaller får tilladelse til at komme ind på eller ud af det kinesiske marked.

(43)

Ansøgeren henviser desuden til følgende politikker, der var gældende i den nuværende undersøgelsesperiode: i) Den 14. femårsplan for udvikling af råmaterialeindustrien, der blev udstedt af ministeriet for industri og informationsteknologi (»MIIT«) i december 2021, indeholder bestemmelser om forebyggelse af en ukontrolleret udvidelse af produktionskapaciteten, forbedring og streng gennemførelse af politikken for udskiftning af produktionskapaciteten i industrien for elektrolytisk aluminium, krav om, at aluminiumsforarbejdningsindustrien skal forbedre den samlede konkurrenceevne for aluminiumslegeringsmaterialer og støtte velfungerende virksomheder i forbindelse med etablering af storstilede genanvendelsesbaser og industriklynger. ii) Handlingsplanen for, at kuldioxid topper inden 2030, som blev offentliggjort af statsrådet i november 2021, omfatter politikker for, at kuldioxid topper i industrien for ikkejernholdige metaller, bestemmelser om forbedring af genanvendelse og forarbejdning af affald af ikkejernholdige metalressourcer og bestemmelser om forøgelse af produktionen af genanvendt aluminium. iii) Kataloget over tilskyndede industrier i den vestlige region, der blev udsendt af den nationale udviklings- og reformkommission (»NDRC«) i januar 2021, klassificerer bl.a. genanvendelse af aluminium, forarbejdning af aluminium og genanvendelse og behandling af fast affald af aluminium som tilskyndede industrier. iv) Standardvilkårene for aluminiumsindustrien, der blev udstedt af MIIT den 18. juli 2013 med henblik på at fremskynde strukturtilpasningen og begrænse en ukontrolleret udvidelse af kapaciteten for aluminiumssmeltning. I standardvilkårene indføres der minimumsproduktionsmængder for nye anlæg, kvalitetsstandarder og forsyningssikkerhed for importeret og indenlandsk produceret bauxit og aluminiumoxid. I standardvilkårene anføres det, at MIIT er den myndighed, der er ansvarlig for standardisering og forvaltning af aluminiumsindustrien, samt offentliggørelse af listen over virksomheder, der har tilladelse til at drive virksomhed i aluminiumindustrien. v) Gældende adgangsbetingelser for aluminiumsindustrien, udstedt af NDRC i oktober 2007 og formelt i kraft indtil 2016, havde som hovedmål at fremme udviklingen af aluminiumsindustrien og reducere drivhusgasemissionerne. vi) Endelig betragtes aluminium ifølge retningslinjerne for fremskyndelse af omstruktureringen af aluminiumsindustrien (»retningslinjerne for omstrukturering«), der blev udstedt af NDRC i april 2006, som et grundlæggende produkt i udviklingen af den nationale økonomi. I henhold til retningslinjerne for omstrukturering skal der i forbindelse med gennemførelsen af politikken for industriel udvikling, der er godkendt af Statsrådet, nås specifikke mål på visse områder. Det drejer sig om følgende områder: forøgelse af koncentrationen inden for industrien, adgang til finansiel kapital, industrigrenens organisation, nøje kontrol med eksport af elektrolytisk aluminium og afskaffelse af forældet kapacitet.

(44)

Ud over planerne har de statslige indgreb i sektoren bl.a. fundet sted i form af eksportrelaterede foranstaltninger, herunder eksportafgifter, eksportkvoter, krav til eksportresultater og minimumskrav til eksportpriser for forskellige råmaterialer til aluminium.

(45)

Endelig er det i henhold til ansøgeren konstateret, at prisen på vigtige input, såsom energi og elektricitet, er påvirket af forskellige former for statslige indgreb. Andre former for statslige indgreb, der fører til markedsfordrejninger, omfatter lageropbygning gennem State Reserve Bureau og den rolle, som Shanghai Futures Exchanges spiller. Desuden har flere undersøgelser af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter fastslået, at den kinesiske regering konsekvent har ydet forskellige typer statsstøtteforanstaltninger til aluminiumsproducenter. Den omfattende indgriben fra GOC's side i aluminiumssektoren har ført til overkapacitet, som nok er det tydeligste eksempel på implikationerne af GOC's politikker og de deraf følgende fordrejninger.

(46)

Derefter understreger ansøgeren manglen på og den diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelige håndhævelse af konkurs-, selskabs- eller formueretten og anfører, at det kinesiske konkurssystem for så vidt angår konkursregler ikke i tilstrækkelig grad opfylder sine vigtigste mål, såsom retfærdig afvikling af fordringer og gæld og beskyttelse af kreditorers og debitorers rettigheder. Ansøgeren konkluderer, at ligesom enhver anden sektor i den kinesiske økonomi er visse producenter af små HFA-ruller underlagt reglerne i den kinesiske konkurs-, selskabs- og formueret og er derfor også genstand for de fordrejninger, der følger af den diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelige håndhævelse af denne lov.

(47)

I anmodningen har sagsøgeren ligeledes gjort gældende, at lønomkostningerne er fordrejede. I denne henseende nævnes det i anmodningen, at et system med markedsbaserede lønninger ikke fuldt ud kan udvikles i Kina, da arbejdstagere og arbejdsgivere hindres i at udøve deres ret til kollektiv organisering. Til støtte for dette argument nævnes det i anmodningen, at der kun findes én fagforening, som er juridisk anerkendt, og som er underlagt CCP's ledelse, ud over det forhold, at ledende stillinger i fagforeningen var besat af højtstående partipersoner i statsejede virksomheder eller af ledere i ikkestatslige virksomheder, hvilket hæmmer deres evne til effektivt at repræsentere arbejdstagernes interesser. Desuden har Kina stadig ikke ratificeret en række vigtige internationale konventioner fra Den Internationale Arbejdsorganisation, og den kinesiske arbejdsstyrkes mobilitet påvirkes af husstandsregistreringssystemet, som fastsætter, at kun lokale beboere i et givet administrativt område får adgang til hele spektret af sociale sikringsydelser og offentlige velfærdsydelser.

(48)

Endvidere fremhæves det i anmodningen, at små producenter af HFA-ruller har adgang til finansiering fra institutioner, der gennemfører offentlige politiske målsætninger eller på anden måde ikke handler uafhængigt af staten. Disse forskellige fordrejninger omfatter en stærk statslig tilstedeværelse i de finansielle institutioner og kunstigt lave låneomkostninger for at stimulere investeringsvæksten, hvilket blotlægger en situation, der ikke kan sammenlignes med andre markedsbaserede økonomier. Det kinesiske finansielle system er kendetegnet ved en stærk markedsposition for statsejede banker, som ved tildeling af adgang til finansiering tager hensyn til andre kriterier end et projekts økonomiske levedygtighed. Desuden er vurderinger af obligationer og kreditvurderinger ofte fordrejet af en række forskellige årsager, herunder det forhold, at risikovurderingen er påvirket af virksomhedens strategiske betydning for den kinesiske regering, og af styrken af enhver implicit garanti stillet af regeringen. Ansøgeren konstaterede også, at låneomkostninger er blevet holdt kunstigt nede for at stimulere væksten i investeringerne. Det har ført til overdreven brug af kapitalinvesteringer med stadigt lavere investeringsafkast.

(49)

For det andet konstaterede Kommissionen i nylige undersøgelser vedrørende aluminiumssektoren i Kina , at der var tale om væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). I undersøgelserne fandt Kommissionen, at der er en betydelig statslig indgriben i Kina, hvilket resulterer i en fordrejning af en virkningsfuld ressourceallokering, der er i overensstemmelse med markedsprincipperne . Navnlig konkluderede Kommissionen, at der i aluminiumssektoren ikke kun eksisterer en betydelig grad af ejerskab fra GOC's side, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første led , men at GOC også er i stand til at gribe ind i priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led . Kommissionen fandt endvidere, at statens tilstedeværelse og indgriben på finansmarkederne og leveringen af råmaterialer og inputmaterialer har en yderligere fordrejende virkning på markedet. Overordnet set resulterer planlægningssystemet i Kina i, at ressourcerne dirigeres til sektorer, der er udpeget som strategiske eller på anden måde politisk vigtige af GOC, i stedet for at blive allokeret i overensstemmelse med markedskræfterne . Kommissionen konkluderede desuden, at den kinesiske konkurs- og formueret ikke fungerer ordentligt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led, hvilket skaber fordrejninger, især når der derved opretholdes insolvente virksomheder, og når der tildeles brugsrettigheder til jord i Kina . På samme måde konstaterede Kommissionen, at der er fordrejninger af lønomkostningerne i aluminiumssektoren, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led , og fordrejninger på de finansielle markeder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led, navnlig hvad angår adgang til kapital for virksomhedsaktører i Kina .

(50)

For det tredje konkluderede Kommissionen i den seneste udløbsundersøgelse vedrørende den undersøgte vare , at der var tale om væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Kommissionen er ikke bekendt med nogen større strukturelle ændringer i Kina generelt og/eller i den relevante sektor i særdeleshed, der kan påvirke denne konklusion.

(51)

For det fjerde pegede yderligere beviser i rapporten om væsentlige fordrejninger i Kinas økonomi (»rapporten«) , som Kommissionen udarbejdede i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra c), på, at der også forekom væsentlige fordrejninger i den nuværende undersøgelsesperiode.

(52)

For det femte har hverken GOC eller de eksporterende producenter fremlagt dokumentation eller argumenter for det modsatte i løbet af denne undersøgelse.

(53)

På baggrund af ovenstående viste de tilgængelige beviser, at priserne eller omkostningerne for den undersøgte vare, herunder omkostningerne ved råmaterialer, energi og arbejdskraft, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er blevet påvirket af væsentlig statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), hvilket fremgår af den faktiske eller mulige påvirkning fra et eller flere af de relevante forhold anført heri. På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priser og omkostninger på hjemmemarkedet til at fastsætte den normale værdi i dette tilfælde. Kommissionen beregnede derfor den normale værdi udelukkende på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der var et resultat af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, dvs. som i dette tilfælde var baseret på de tilsvarende produktions- og salgsomkostninger i et egnet repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(54)

Valget af det repræsentative land var baseret på følgende kriterier, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a: — et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas. Til dette formål anvendte Kommissionen lande med en bruttonationalindkomst pr. indbygger svarende til Kinas på grundlag af oplysninger fra Verdensbankens database . — produktion af den undersøgte vare i det pågældende land . — tilgængeligheden af relevante offentlige data i det repræsentative land. — hvis der er mere end ét muligt repræsentativt land, gives der, når det er relevant, fortrinsret til det land, der har et passende niveau af social og miljømæssig beskyttelse.

(55)

Som forklaret i betragtning 34 udstedte Kommissionen den 20. februar 2025 et notat til sagsakterne om kilderne til fastsættelse af den normale værdi. I notatet beskrives de kendsgerninger og beviser, der ligger til grund for de relevante kriterier og relevante kilder. I notatet underrettede Kommissionen de interesserede parter om, at den havde til hensigt at betragte Tyrkiet som et egnet repræsentativt land i denne sag, hvis det blev bekræftet, at der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(56)

I notatet udpegede Kommissionen Tyrkiet som et land med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas ifølge Verdensbanken, dvs. at begge lande på grundlag af bruttonationalindkomsten af Verdensbanken klassificeres som »højere middelindkomstlande«, hvor det var kendt, at der foregik produktion af den undersøgte vare.

(57)

Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger vedrørende de i dette notat udpegede lande.

(58)

I notatet anførte Kommissionen, at for så vidt angår Tyrkiet var de finansielle data fra en HFA-producent samt importdata vedrørende relevante råmaterialer og oplysninger om energi og arbejdskraft offentligt tilgængelige.

(59)

Kommissionen søgte på Orbis efter finansielle data for en producerende virksomhed i Tyrkiet. Der blev fundet umiddelbart tilgængelige data for regnskabsåret 2023 for en HFA-producent i Tyrkiet: Sedat Tahir A.Ş. Tyrkiet har desuden tilgængelige importdata om de faktorer, der er relevante for produktionen, nemlig elektricitet og arbejdskraftomkostninger.

(60)

Kommissionen meddelte de interesserede parter via notatet, at den agtede at anvende Tyrkiet som et egnet repræsentativt land og dataene om den virksomhed, der er nævnt ovenfor, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, som kilde til ikkefordrejede priser eller referenceværdier til beregningen af den normale værdi.

(61)

Interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger til det hensigtsmæssige i at anvende Tyrkiet som repræsentativt land og data fra HFA-producenten i det repræsentative land.

(62)

Kommissionen modtog ingen bemærkninger efter offentliggørelsen af notatet.

(63)

Da det blev fastslået, at Tyrkiet var det eneste egnede repræsentative land på grundlag af samtlige ovenstående elementer, var der ikke behov for at foretage en vurdering af niveauet af social og miljømæssig beskyttelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, sidste punktum.

(64)

På baggrund af ovenstående analyse blev det konkluderet, at Tyrkiet opfyldte de kriterier, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, for at kunne betragtes som et egnet repræsentativt land.

(65)

I notatet fremlagde Kommissionen en liste over produktionsfaktorer såsom materialer, energi og arbejdskraft, der anvendes til produktion af den undersøgte vare i henhold til den metode, som ansøgeren har redegjort for, og som afspejler den i Unionen anvendte produktionsproces. Kommissionen anførte ligeledes, at den med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), ville anvende GTA til at fastsætte ikkefordrejede omkostninger for de fleste produktionsfaktorer, herunder især råmaterialer. Desuden anførte Kommissionen, at den ville anvende det tyrkiske statistiske institut til at fastsætte ikkefordrejede arbejdskraftomkostninger og Tyrkiets reguleringsmyndighed for energimarkedet til at fastsætte ikkefordrejede energiomkostninger .

(66)

Kommissionen opfordrede de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger og foreslå offentligt tilgængelige oplysninger om ikkefordrejede værdier for hver af de produktionsfaktorer, der er nævnt i notatet. Kommissionen modtog ingen bemærkninger vedrørende listen over produktionsfaktorer efter offentliggørelsen af notatet.

(67)

I lyset af alle de oplysninger, der er baseret på anmodningen og de efterfølgende oplysninger (angivet i tabellen nedenfor), som Kommissionen har analyseret, blev følgende produktionsfaktorer og deres kilder identificeret med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a): Tabel 1 Produktionsfaktorer for den undersøgte vare Produktionsfaktor Varekode i Tyrkiet Ikkefordrejet værdi Måleenhed Informationskilde RÅMATERIALER Folie af aluminium, uden underlag, valset, men ikke yderligere bearbejdet (jumboruller) 7607 11 4,67 EUR/kg Global Trade Atlas (GTA) Indfarvede æsker/æsker af pap til enkeltruller og den ydre emballage, der anvendes til pakning af 24 ruller 4819 20 3,93 EUR/kg GTA Paprør 4822 90 2,65 EUR/kg GTA ARBEJDSKRAFT Arbejdskraftomkostninger Ikke relevant 7,04 EUR/arbejdstime Det tyrkiske statistiske institut ENERGI Elektricitet Ikke relevant 0,13 EUR/kWh Det tyrkiske statistiske institut

(68)

HFA-ruller fremstilles ved at omspole og skære HFA-jumboruller op i ruller på op til 10 kg og derefter emballere dem. Produktet er en basisvare, der er beregnet til indpakning.

(69)

Med henblik på at fastsætte ikkefordrejede priser på råmaterialer som leveret til en producents anlæg i et repræsentativt land anvendte Kommissionen som grundlag den vejede gennemsnitlige pris ved import til det repræsentative land som angivet i GTA. En importpris i det repræsentative land blev fastsat som et vejet gennemsnit af enhedspriserne ved import fra alle tredjelande, undtagen Kina og lande, der ikke er medlemmer af WTO, og som er opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 . Kommissionen besluttede at udelukke importen fra Kina til det repræsentative land, eftersom den i betragtning 36 konkluderede, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina på grund af væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Da der ikke foreligger beviser for, at de samme fordrejninger ikke ligeledes påvirker varer bestemt til eksport, antog Kommissionen, at de samme fordrejninger påvirkede eksportpriserne. Efter at have udelukket importen fra Kina til det repræsentative land var importmængden fra andre tredjelande fortsat repræsentativ.

(70)

Der blev ikke foretaget justeringer for transportomkostninger eller importafgifter. Tyrkiet anvender ikke importafgifter på importen af folie af aluminium i jumboruller fra andre lande end Kina. For så vidt angår indenlandske transportomkostninger til materialer, forelå der ingen data på grund af manglende samarbejdsvilje fra de kinesiske producenters side. Da der blev konstateret dumping selv uden sådanne justeringer, og enhver justering i opadgående retning af den normale værdi for indenlandsk transport kun ville øge dumpingmargenen, blev en sådan justering ikke anset for nødvendig.

(71)

Tyrkiets statistiske institut offentliggør detaljerede oplysninger om lønninger i forskellige økonomiske sektorer i Tyrkiet. Kommissionen fastsatte benchmarket for undersøgelsesperioden på grundlag af de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. time pr. fuldtidsækvivalent for 2022 for den økonomiske aktivitet »Fremstilling af metaller«, NACE-kode 24, i henhold til NACE rev. 2-nomenklaturen. De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. time pr. fuldtidsækvivalent udgør 7,04 EUR pr. arbejdstime .

(72)

Kommissionen har til hensigt at anvende de seneste tilgængelige data om industrielle elpriser, der gælder i Tyrkiet, fra det tyrkiske statistiske institut (TurkStat), der er offentliggjort af den tyrkiske regering . Disse data viser en gennemsnitlig industritakst for 2023 på 0,13 EUR pr. kWh.

(73)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal [d]en beregnede normale værdi […] indbefatte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste. Desuden skal der fastsættes en værdi for de indirekte produktionsomkostninger til dækning af de omkostninger, som ikke indgår i de ovenfor nævnte produktionsfaktorer.

(74)

Da der ikke forelå oplysninger om generalomkostninger i anmodningen om en fornyet undersøgelse, besluttede Kommissionen konservativt ikke at medtage sådanne omkostninger i beregningen af den normale værdi.

(75)

For at fastsætte ikkefordrejede værdier for de indirekte produktionsomkostninger, SA & G-omkostninger samt fortjeneste og i betragtning af de kinesiske eksporterende producenters manglende samarbejdsvilje anvendte Kommissionen de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18.

(76)

Ved hjælp af data fra en tyrkisk producent af husholdningsfolie af aluminium, Tahir A.Ş. , beregnede Kommissionen SA & G-omkostninger (23,3 %) og fortjenesten (8,8 %) som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer.

(77)

På grundlag af ovenstående beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(78)

For det første fastsatte Kommissionen de ikkefordrejede fremstillingsomkostninger. Eftersom de eksporterende producenter ikke samarbejdede, benyttede Kommissionen sig af oplysningerne fra ansøgeren i anmodningen om en fornyet undersøgelse vedrørende anvendelsen af hver faktor (materialer og arbejdskraft) til produktionen af HFA. Kommissionen multiplicerede forbrugskvoterne med de ikkefordrejede omkostninger pr. enhed, der blev observeret i det repræsentative land Tyrkiet, jf. afsnit 3.3.2.

(79)

Efter at de ikkefordrejede produktionsomkostninger var blevet fastlagt, tilføjede Kommissionen SA & G-omkostningerne og fortjenesten som anført i afsnit 3.3.5.5: — SA & G-omkostninger og andre omkostninger, som udgjorde 23,3 % af omkostningerne ved Sedat Tahir A.Ş' solgte varer og — fortjenesten, som udgjorde 8,8 % af omkostningerne ved solgte varer som opnået af Sedat Tahir A.Ş, blev anvendt på de samlede ikkefordrejede produktionsomkostninger.

(80)

På dette grundlag beregnede Kommissionen den normale værdi ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(81)

På grund af det manglende samarbejde fra de kinesiske eksporterende producenters side blev eksportprisen fastsat på grundlag af CIF-priser (Eurostat ) justeret til ab fabrik-niveau. CIF-prisen blev således reduceret med omkostningerne ved søfragt og forsikringer og indenlandske transportomkostninger.

(82)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, skal Kommissionen foretage en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen i samme handelsled og tage hensyn til forskelle i faktorer, der påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed. I den foreliggende sag valgte Kommissionen at sammenligne den normale værdi og eksportprisen for de stikprøveudtagne eksporterende producenter i handelsleddet ab fabrik.

(83)

Når eksportprisen blev modregnet ved at fratrække omkostninger til søfragt, forsikring og indenlandsk transport for at sikre en rimelig sammenligning ab fabrik, kunne eksportprisen sammenlignes med den normale værdi. I mangel af samarbejdsvilje blev der ikke taget hensyn til forskelle i faktorer, der blev påstået og påvist at påvirke priserne og prissammenligneligheden.

(84)

På dette grundlag udgjorde de vejede gennemsnitlige dumpingmargener udtrykt i procent af CIF-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, 28 %. Det blev derfor konkluderet, at der fortsat fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode. Den pågældende importmængde var imidlertid meget begrænset, svarende til en markedsandel på 1,02 % på EU-markedet, og priserne blev derfor anset for ikke at være repræsentative. Derfor undersøgte Kommissionen også sandsynligheden for fornyet dumping.

(85)

I forlængelse af konstateringen af, at der fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode, undersøgte Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, sandsynligheden for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne blev ophævet. Da HFA-importen fra Kina i den nuværende undersøgelsesperiode var lav med en markedsandel i Unionen på 1,02 %, analyserede Kommissionen desuden også sandsynligheden for fornyet dumping.

(86)

Følgende yderligere elementer blev analyseret: produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina, tredjelandsmarkeders mulige absorptionskapacitet og EU-markedets tiltrækningskraft.

(87)

På grund af de kinesiske producenters manglende samarbejdsvilje blev konklusionerne vedrørende produktionskapacitet og uudnyttet kapacitet i Kina baseret på oplysningerne i anmodningen om en udløbsundersøgelse. Da der ikke foreligger præcise data om kapaciteten for små HFA-ruller, blev overskudskapaciteten for jumboruller betragtet som en relevant indikator for overkapacitet af HFA-ruller. Som nævnt i betragtning 68 er det kun nødvendigt at skære op i jumboruller af aluminium for at fremstille HFA-ruller.

(88)

Ansøgeren fremlagde beviser for, at Kinas HFA-produktionskapacitet har været støt stigende. De bemærkelsesværdige udvidelser omfatter Shenhuo Aluminums kapacitetsvækst fra 451 000 til 900 000 ton i Yunnan-provinsen og Longding Aluminums åbning af et nyt anlæg med en kapacitet på 100 000 ton med fokus på batterier og light gauge-folie. Denne vedvarende overkapacitet blev anerkendt af både den amerikanske internationale handelskommission, som i 2023 konkluderede, at en ophævelse af handelsforanstaltningerne sandsynligvis ville føre til fortsat skade, og den kinesiske industrisammenslutning for ikkejernholdige metaller, som meddelte, at Kina fra 2016 havde mere udstyr til forarbejdning af aluminium end resten af verden tilsammen.

(89)

Både stigningen i produktionen og produktionskapaciteten var betydelig højere end stigningen i forbruget på hjemmemarkedet i Kina.

(90)

Ifølge oplysningerne i anmodningen blev Kinas forbrug af husholdningsfolie i 2022 anslået til ca. 322 000 ton, mens produktionen udgjorde 450 000 ton, og kapaciteten nåede op på 516 000 ton, hvilket resulterede i en uudnyttet kapacitet på 66 000 ton, som er lidt mere end forbruget i Unionen, der blev fastsat til 62 625 ton i den nuværende undersøgelsesperiode.

(91)

På dette grundlag fandt Kommissionen, at der er en betydelig overskydende kapacitet til rådighed i Kina, og som følge heraf er der stor sandsynlighed for, at importmængden vil stige betydeligt og medføre et øget pristryk, hvis antidumpingforanstaltningerne ophæves.

(92)

Der er i øjeblikket antidumpingforanstaltninger i kraft over for importen af HFA med oprindelse i Kina i forskellige lande såsom Argentina, Mexico, Taiwan og USA. Efter brexit er Det Forenede Kongerige gået over til at anvende de eksisterende EU-foranstaltninger for at opretholde denne told. Tilstedeværelsen af disse handelshindringer indebærer, at det er usandsynligt, at de kinesiske eksportører vil eksportere betydelige mængder HFA til disse store markeder.

(93)

Indien ophævede sin antidumpingtold i 2022, og siden da er importen af kinesisk folie af aluminium steget betydeligt. Denne kraftige stigning har givet anledning til bekymring i den indiske hjemmemarkedsindustri over genopblussen af dumpingpraksis, hvilket understreger de kinesiske eksportørers potentielle aggressive adfærd efter ophævelsen af foranstaltningen. Den 17. marts 2025 bebudede det indiske finansministerium en midlertidig antidumpingtold på 619-873 USD pr. ton på importen af folie af aluminium fra Kina .

(94)

I betragtning af de kinesiske eksportørers vanskeligheder med at sælge til disse markeder som følge af de foranstaltninger, som disse andre tredjelande har indført over for importen af HFA med oprindelse i Kina, vil EU-markedet, hvis de nuværende foranstaltninger får lov til at udløbe, blive endnu mere attraktivt for kinesiske eksportører, der ønsker at eksportere deres overskydende produktion og anvende den uudnyttede kapacitet.

(95)

EU-markedet er attraktivt for kinesiske eksportører, hvilket fremgår af det forhold, at kinesiske eksportører siden indførelsen af antidumpingforanstaltninger har forsøgt at omgå disse restriktioner. I 2021 blev antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen fra Kina udvidet til også at omfatte Thailand efter en antiomgåelsesundersøgelse, der konkluderede, at de kinesiske producenters datterselskaber foretog samleprocesser med det formål at omgå de gældende foranstaltninger.

(96)

EU-markedets tiltrækningskraft er ganske tydelig i betragtning af salgspriserne på EU-markedet. På grundlag af de kinesiske eksportstatistikker som indberettet i GTA er den gennemsnitlige salgspris på EU-markedet 77 % højere end den gennemsnitlige kinesiske salgspris til andre tredjelandsmarkeder. Dette peger i retning af, at EU-markedet er attraktivt, hvad angår prisniveauet, fordi eksporten til Unionen ville resultere i et større overskud. Det er derfor sandsynligt, at EU-markedet vil blive endnu mere attraktivt for kinesiske eksportører, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(97)

Desuden er der beviser for, at markedsandelen for importen af kinesisk folie af aluminium til Unionen faldt betydeligt, nemlig fra 13,4 % i den oprindelige undersøgelsesperiode til blot 1,02 % i den nuværende undersøgelsesperiode. Dette kraftige fald fremhæver virkningen af EU's antidumpingforanstaltninger. Hvis disse foranstaltninger udløber, er det sandsynligt, at de kinesiske producenter vil have både kapacitet og incitament til at øge deres eksport til EU-markedet, hvilket sandsynligvis vil føre til fornyet dumping.

(98)

Ud over den fortsatte dumping i den nuværende undersøgelsesperiode, der blev analyseret i afsnit 3.3, og i betragtning af den lave markedsandel for importen fra Kina på 1,02 % analyserede Kommissionen også sandsynligheden for fornyet dumping. I den forbindelse analyserede Kommissionen mønsteret for den kinesiske eksport til tredjelande i den nuværende undersøgelsesperiode.

(99)

Da der ikke forelå mere detaljerede offentligt tilgængelige oplysninger om Kinas eksport til tredjelande, og da de kinesiske eksporterende producenter ikke samarbejdede, baserede Kommissionen sig på data fra GTA. Dataene blev udtrukket ved hjælp af de kinesiske KN-koder 7607 11 10 , 7607 11 20 og 7607 11 90 , som omfatter både den pågældende vare og andre varer, der ikke er omfattet af undersøgelsen (HFA med en tykkelse under 0,007 mm og op til 0,2 mm). Disse statistikker udgjorde de mest egnede tilgængelige data og blev anset for at være tilstrækkelig repræsentative til, at Kommissionen kunne vurdere sandsynligheden for fornyet dumping.

(100)

Ifølge dette datasæt var de vigtigste bestemmelsessteder for kinesisk eksport i den nuværende undersøgelsesperiode Indien (88 344 ton), Mexico (65 635 ton) og Thailand (57 916 ton). Eksportpriserne til disse markeder blev analyseret for at fastsætte priserne ab fabrik og CIF under anvendelse af samme transport, overholdelse af toldbestemmelserne og andre justeringer, der blev anvendt for eksportprisen i Unionen.

(101)

Priserne blev sammenlignet med den normale værdi, jf. afsnit 3.2.2-3.2.6, og udtrykt som en procentdel af den gennemsnitlige CIF-værdi. Sammenligningen viste en prisforskel på 112 % for Indien, 111 % for Indonesien og 112 % for Thailand. De betydelige prisforskelle tyder på et adfærdsmønster blandt kinesiske eksportører, der går ud på at sælge til lavere priser på eksportmarkederne. Hvis foranstaltningerne får lov at udløbe, er det derfor sandsynligt, at importen fra Kina til Unionen vil stige betydeligt og komme ind på EU-markedet til dumpingpriser.

(102)

Undersøgelsen viste, at kinesisk import fortsatte med at komme ind på EU-markedet til dumpingpriser. I betragtning af denne imports lave markedsandel på nuværende tidspunkt vurderede Kommissionen også sandsynligheden for fornyet dumping ved at analysere den kinesiske eksport til betydelige tredjelandsmarkeder. Det blev ligeledes konstateret, at denne eksport fandt sted til dumpingpriser med dumpingmargener på over 111 % for Indien, Mexico og Thailand.

(103)

På grundlag af konklusionerne i afsnit 3.3.1 (produktionskapacitet og uudnyttet kapacitet i Kina), 3.3.2 (mulig absorptionskapacitet på tredjelandsmarkeder) og 3.3.3 (EU-markedets tiltrækningskraft) konkluderede Kommissionen, at det er meget sandsynligt, at de kinesiske producenter vil fortsætte — og endda øge betydeligt — eksporten af den pågældende vare til Unionen til dumpingpriser, hvis foranstaltningerne fik lov til at udløbe.

(104)

Der er derfor væsentlige beviser for fortsat dumpingpraksis og under alle omstændigheder stor sandsynlighed for fornyet dumping, hvis de gældende foranstaltninger fik lov til at udløbe.

(105)

I den betragtede periode blev den samme vare fremstillet af 31 kendte producenter i Unionen. De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(106)

Den samlede EU-produktion i undersøgelsesperioden blev fastsat til ca. 65 540 ton. Kommissionen fastsatte mængden på grundlag af alle tilgængelige oplysninger om EU-erhvervsgrenen, såsom dem i anmodningen om en udløbsundersøgelse, de efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter og det makrospørgeskema, som ansøgeren havde indsendt, og som indeholdt data fra EU-erhvervsgrenen.

(107)

Som anført i afsnit 1.2 blev tre EU-producenter, der tegnede sig for 33 % af den samlede EU-produktion af samme vare, udtaget til at indgå i stikprøven.

(108)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget ved at sammenlægge EU-erhvervsgrenens salgsmængde i Unionen og den samlede import til Unionen som oplyst af Eurostat.

(109)

EU-forbruget udviklede sig således: Tabel 2 EU-forbrug (ton) 2020 2021 2022 NUP (1.1.2023 – 31.12.2023) Samlet EU-forbrug 59 891 70 820 63 585 62 625 Indeks (2020 = 100) 100 118 106 105 Kilde: Eurostat, data indgivet af EU-erhvervsgrenen og verificerede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter.

(110)

I løbet af den betragtede periode steg EU-forbruget med 5 %. I 2021 steg den kraftigt, nemlig med 18 %, hovedsagelig på grund af virkningerne af covid-19-pandemien. I den periode prioriterede detailhandlerne EU-producerede varer for at afbøde forstyrrelser i forsyningskæden og kompensere for suspensionen af importen fra Kina. Da folk blev hjemme og oftere lavede mad, steg efterspørgslen efter fødevarerelaterede produkter, herunder folie af aluminium i ruller, desuden betydeligt. Fra 2022 og fremefter — herunder i den nuværende undersøgelsesperiode — begyndte forbruget imidlertid at falde. Sammenlignet med 2021 faldt EU-forbruget med 13 % i den nuværende undersøgelsesperiode.

(111)

Kommissionen fastsatte importmængden på grundlag af data fra Eurostat-databasen. Markedsandelen for importen blev fastsat ved at sammenligne importmængderne med forbruget på markedet i Unionen som angivet i tabel 2.

(112)

Importen til Unionen fra det pågældende land udviklede sig således: Tabel 3 Importmængde og markedsandel 2020 2021 2022 NUP (1.1.2023 – 31.12.2023) Importmængde fra Kina 6 441 562 640 Indeks (2020 = 100) 100 7 480 9 527 10 842 Markedsandel (%) 0 0,6 0,9 1 Indeks (2020 = 100) 100 6 325 8 974 10 369 Kilde: Eurostat.

(113)

På trods af den lave markedsandel fortsatte importen fra Kina i den betragtede periode, og tendensen for importen var stigende. Siden 2020, hvor importen fra Kina var næsten ubetydelig, steg importen kraftigt i 2021, en tendens, der fortsatte i 2022 og i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket resulterede i en samlet stigning fra en salgsmængde på 6 ton til 640 ton i den betragtede periode, svarende til en markedsandel på 1,02 % i den nuværende undersøgelsesperiode.

(114)

Kommissionen fastsatte importpriserne på grundlag af statistiske data fra Eurostat, da Kina ikke samarbejdede. Importens prisunderbud blev fastsat på samme grundlag.

(115)

Den gennemsnitlige pris på importen til Unionen fra Kina udviklede sig som følger: Tabel 4 Importpriser (EUR/ton) 2020 2021 2022 NUP (1.1.2023 – 31.12.2023) Den gennemsnitlige pris ved import fra Kina 3 797 3 224 4 708 5 247 Indeks (2020 = 100) 100 85 124 138 Kilde: Eurostat.

(116)

De gennemsnitlige priser ved import fra Kina steg med 38 % i den betragtede periode. Først faldt priserne med 15 % i 2021, hvorefter de steg med 53 % fra 2022 til den nuværende undersøgelsesperiode.

(117)

Da de kinesiske eksporterende producenter ikke samarbejdede, kunne Kommissionen kun fastsætte en gennemsnitlig pris pr. ton for en række varetyper ved hjælp af statistiske data fra Eurostat.

(118)

Den således fastsatte kinesiske eksportpris blev sammenlignet med de stikprøveudtagne EU-producenters vejede gennemsnitlige salgspriser til kunder på EU-markedet i den nuværende undersøgelsesperiode, justeret til et ab fabrik-niveau.

(119)

Resultatet af denne sammenligning, udtrykt som en procentdel af de stikprøveudtagne EU-producenters teoretiske omsætning i den nuværende undersøgelsesperiode, viste, at de kinesiske eksportpriser til Unionen i gennemsnit var ca. 21 % lavere end EU-erhvervsgrenens gennemsnitspriser.

(120)

Som anført i betragtning 113 blev priserne på dette salg imidlertid ikke anset for at være repræsentative på grund af den ubetydelige mængde af HFA-import til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode.

(121)

Kommissionen noterede sig, at importmængderne fra Kina i den nuværende undersøgelsesperiode var meget lave. Ikke desto mindre understøtter de lave importmængder kombineret med risikoen for, at skadelig prispraksis genoptages, hvis foranstaltningerne ophæves, konklusionen om, at det fortsat er hensigtsmæssigt at videreføre de eksisterende foranstaltninger.

(122)

Importen af folie af aluminium i ruller fra andre tredjelande end Kina havde hovedsagelig oprindelse i Tyrkiet.

(123)

Den (aggregerede) importmængde til Unionen samt markedsandelen og pristendensen for importen af folie af aluminium i ruller fra andre tredjelande udviklede sig således: Tabel 5 Import fra tredjelande Land 2020 2021 2022 NUP (1.1.2023 – 31.12.2023) Tyrkiet Mængde (ton) 51 1 167 1 173 2 703 Indeks 100 2 311 2 323 5 353 Markedsandel (%) 0,08 1,65 1,84 4,32 Gennemsnitspris (EUR/ton) 2 627 3 790 5 532 4 684 Indeks 100 144 211 178 Indonesien Mængde (ton) 0 172 262 427 Indeks 100 17 200 26 230 42 700 Markedsandel (%) 0 0,24 0,41 0,68 Gennemsnitspris (EUR/ton) 0 3 221 4 588 4 347 Indeks 100 102 181 140 Indien Mængde (ton) 13 310 82 189 Indeks 100 2 329 620 1 421 Markedsandel (%) 0,02 0,44 0,13 0,30 Gennemsnitspris (EUR/ton) 3 071 3 140 5 565 4 292 Indeks 100 102 181 140 Alle andre tredjelande end Kina i alt Mængde (ton) 88 3 151 3 102 4 892 Indeks 100 3 585 3 529 5 566 Markedsandel (%) 0,1 4 5 8 Gennemsnitspris (EUR/ton) 2 662 3 667 5 703 4 868 Indeks 100 138 214 183 Kilde: Eurostat.

(124)

Importmængderne fra andre tredjelande end Kina steg betydeligt, nemlig fra 88 ton i 2020 til 4 892 ton i den nuværende undersøgelsesperiode.

(125)

Da det samlede EU-forbrug faldt i den betragtede periode, førte denne stigning til en stigning i markedsandelen for importen fra tredjelande i samme periode fra 0,1 % i 2020 til 8 % i den nuværende undersøgelsesperiode.

(126)

Den gennemsnitlige pris på importen fra andre tredjelande end Kina steg overordnet med 83 % i den betragtede periode, men lå fortsat under EU-erhvervsgrenens priser som angivet i tabel 9.

(127)

I den betragtede periode kom importen af den undersøgte vare fra andre tredjelande hovedsagelig fra Tyrkiet, Indonesien og Indien og steg fra 51 ton til 2 703 ton, fra hhv. 0 ton i 2020 til 427 ton i den nuværende undersøgelsesperiode og fra 13 ton til 189 ton i den nuværende undersøgelsesperiode.

(128)

Analysen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation omfattede en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(129)

Som nævnt i betragtning 14 blev der anvendt stikprøveudtagning for at vurdere EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(130)

Med henblik på vurderingen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer på grundlag af data fra ansøgerne. Oplysningerne vedrørte alle EU-producenterne. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer ud fra oplysningerne i de kontrollerede spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(131)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping.

(132)

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

(133)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 6 Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse 2020 2021 2022 NUP (1.1.2023 – 31.12.2023) Produktionsmængde (ton) 77 861 79 991 73 513 65 540 Indeks 100 103 94 84 Produktionskapacitet (ton) 106 289 115 440 105 917 98 020 Indeks 100 109 100 92 Kapacitetsudnyttelse (%) 73 69 69 67 Indeks 100 95 95 91 Kilde: Makrospørgeskemaet.

(134)

EU-erhvervsgrenens produktionsmængde faldt med 16 % i den betragtede periode og fulgte tilbagegangen i EU-forbruget. Der var en stigning mellem 2020 og 2021 som følge af de positive virkninger af covid-19-pandemien. I denne periode foretrak detailhandlerne at sikre produkttilgængelighed som reaktion på forstyrrelser i forsyningskæden og suspensionen af importen fra Kina.

(135)

EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet faldt med 8 % i den betragtede periode. Der var en stigning mellem 2020 og 2021 (som følge af flere skiftehold) som følge af de positive virkninger af genopretning efter covid-19-pandemien.

(136)

Kapacitetsudnyttelsen faldt med 9 % i den betragtede periode.

(137)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 7 Salgsmængde og markedsandel 2020 2021 2022 NUP (1.1.2023 – 31.12.2023) Samlet salgsmængde på EU-markedet 59 798 67 228 59 921 57 094 Indeks 100 112 100 95 Markedsandel (%) 100 95 94 91 Indeks 100 95 94 91 Kilde: Makrospørgeskemaet.

(138)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet faldt med 5 % i den betragtede periode og fulgte tendensen for EU-forbruget. Først steg EU-salget med 12 % i 2021 af de grunde, der er forklaret i betragtning 111 og 136, hvorefter det faldt med 17 % fra 2021 til den nuværende undersøgelsesperiode.

(139)

I den betragtede periode faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel med 9 procentpoint, fra 100 % til 91 %.

(140)

I den betragtede periode steg EU-forbruget med 5 %, mens EU-erhvervsgrenens produktion og salg faldt med henholdsvis 16 % og 5 %, og EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt med 8 %.

(141)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 8 Beskæftigelse og produktivitet 2020 2021 2022 NUP (1.1.2023 – 31.12.2023) Antal ansatte 963 1 069 988 920 Indeks 100 111 103 96 Produktivitet (ton/ansat) 81 75 74 71 Indeks 100 92 92 88 Kilde: Makrospørgeskemaet.

(142)

Beskæftigelsen i EU-erhvervsgrenen faldt med 14 % i den betragtede periode, hvilket afspejler en betydelig korrelation mellem antallet af ansatte, der er involveret i produktionen af den undersøgte vare, og EU-produktionsmængden. I løbet af denne tidsperiode var der først en stigning på 11 % fra 2020 til 2021 og derefter et fald mellem 2021 og den nuværende undersøgelsesperiode på 15 procentpoint.

(143)

EU-erhvervsgrenens produktivitet målt i produktion (ton) pr. ansat viste en faldende tendens i hele den betragtede periode.

(144)

Alle de dumpingmargener, der blev fastsat i den nuværende undersøgelsesperiode, lå væsentligt over minimalniveauet. Samtidig var importniveauet i den nuværende undersøgelsesperiode betydeligt begrænset og udgjorde kun 1 % af markedsandelen. Virkningen af de faktiske dumpingmargeners størrelse i EU-erhvervsgrenen var derfor ret begrænset. I undersøgelsen blev fokus derfor ændret til at vurdere sandsynligheden for fornyet og fortsat dumping samt sandsynligheden for fornyet skade, hvis de gældende antidumpingforanstaltninger ophæves eller ændres. Denne tilgang var nødvendig for at evaluere den potentielle fremtidige indvirkning på den indenlandske industri og sikre, at handelsbeskyttelsesforanstaltningerne fortsat var effektive.

(145)

De stikprøveudtagne EU-producenters vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 9 Salgspriser og produktionsomkostninger i Unionen (EUR/ton) 2020 2021 2022 NUP (1.1.2023 – 31.12.2023) Gennemsnitlig enhedssalgspris i Unionen på hele markedet 3 484 3 630 5 698 5 674 Indeks 100 104 164 163 Produktionsomkostninger pr. enhed 3 416 3 847 5 675 5 287 Indeks 100 113 166 155 Kilde: de stikprøveudtagne EU-producenter.

(146)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige enhedssalgspriser steg med 63 % i den betragtede periode. Først steg de en smule, med 4 %, fra 2020 til 2021 og derefter voldsomt, med 59 %, i den nuværende undersøgelsesperiode i forhold til 2021.

(147)

Enhedsproduktionsomkostningerne steg med 55 % i den betragtede periode og fulgte samme tendens som salgsprisen. Fra 2020 til 2021 steg produktionsomkostningerne med 13 %. Stigningen i enhedsproduktionsomkostningerne i den nuværende undersøgelsesperiode skyldtes en kraftig stigning i energi- og råvarepriserne som følge af et opsving i den globale efterspørgsel efter covid-19-pandemien og den militære aggression i Ukraine. Selv om produktionsomkostningerne steg betydeligt i den betragtede periode, var EU-erhvervsgrenen på nær i 2021 i stand til at hæve sine salgspriser tilsvarende for at forblive rentabel.

(148)

De gennemsnitlige lønomkostninger hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 10 Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat 2020 2021 2022 NUP (1.1.2023 – 31.12.2023) Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat (EUR) 29 229 28 883 34 079 36 335 Indeks 100 99 117 124 Kilde: de stikprøveudtagne EU-producenter.

(149)

I den betragtede periode steg de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger med 24 %. Mens antallet af ansatte i den nuværende undersøgelsesperiode faldt som nævnt i betragtning 142, steg de gennemsnitlige omkostninger pr. ansat i forhold til 2020.

(150)

Lagerbeholdningerne hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 11 Lagerbeholdninger 2020 2021 2022 NUP (1.1.2023 – 31.12.2023) Slutlagre (ton) 29 663 28 141 34 905 18 395 Indeks 100 95 118 62 Slutlagre i procent af produktionen 38 35 47 28 Indeks 100 93 125 74 Kilde: de stikprøveudtagne EU-producenter.

(151)

I den betragtede periode faldt EU-erhvervsgrenens lagerbeholdning af HFA med 38 %. Lagerbeholdningerne toppede i 2022 med 18 % og havde et kraftigt fald på 56 procentpoint i den nuværende undersøgelsesperiode. Det er i overensstemmelse med faldet i produktionen og produktionskapaciteten.

(152)

Rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 12 Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast 2020 2021 2022 NUP (1.1.2023 – 31.12.2023) Rentabilitet ved salg i Unionen til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder (% af omsætningen) 6 – 2 5 8 Indeks 100 –32 78 126 Likviditet (EUR) 5 907 422 – 707 522 5 264 348 11 751 470 Indeks 100 –12 89 199 Investeringer (EUR) 3 524 195 3 105 891 2 374 586 1 909 825 Indeks 100 88 67 54 Investeringsafkast 122 – 17 150 232 Indeks 100 –14 122 189 Kilde: de stikprøveudtagne EU-producenter.

(153)

Kommissionen beregnede de stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg.

(154)

Overordnet set steg EU-erhvervsgrenens rentabilitet med 2 procentpoint, fra 6 % til 8 %, i løbet af den betragtede periode. Først faldt den fra 6 % til – 2 % i 2021, hvorefter den steg til 5 % i 2022 og 8 % i den nuværende undersøgelsesperiode.

(155)

Nettolikviditeten er udtryk for EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Tendensen for nettolikviditeten steg med 99 % i den betragtede periode. Først faldt den med 112 % mellem 2020 og 2021, hvorefter den steg indtil den nuværende undersøgelsesperiode.

(156)

Mellem 2020 og den nuværende undersøgelsesperiode faldt investeringerne med 46 %. Generelt havde investeringerne til formål at forbedre kvaliteten og gøre produktionen grønnere. Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Investeringsafkastet svingede kraftigt i den betragtede periode. Fra 2020 til den nuværende undersøgelsesperiode varierede udsvingene fra – 114 % til 189 %. Fra 2020 til 2021 faldt det kraftigt efterfulgt af et kraftigt opsving i den nuværende undersøgelsesperiode og nåede et niveau på 110 procentpoint over udgangspunktet for den betragtede periode i 2020.

(157)

De gældende foranstaltninger sikrede beskyttelse af EU-erhvervsgrenen og gav den mulighed for at øge sin markedsandel, hæve priserne i takt med de øgede omkostninger og nå et rentabelt niveau og et positivt investeringsafkast ved udgangen af den betragtede periode.

(158)

På den anden side oplevede EU-erhvervsgrenen et fald i produktionen, produktionskapaciteten og en faldende kapacitetsudnyttelse.

(159)

På trods af de gældende foranstaltninger fortsatte de kinesiske eksportører desuden med at eksportere den pågældende vare i stigende mængder fra ubetydelige mængder i 2020 til 640 ton i den nuværende undersøgelsesperiode og med at øge deres markedsandel, som steg fra næsten 0 % til 1 % i denne periode.

(160)

Samtidig steg importen fra tredjelande både i absolutte mængder og i markedsandel i den betragtede periode. Selv om gennemsnitspriserne på denne import lå under EU-erhvervsgrenens priser, konkluderede Kommissionen, jf. betragtning 127, at EU-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade i den nuværende undersøgelsesperiode. I betragtning af prisunderbuddet og den stigende mængde af denne import er der imidlertid risiko for, at denne import uden foranstaltninger kan forvolde EU-erhvervsgrenen væsentlig skade i fremtiden.

(161)

På grundlag af ovennævnte konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5, i den nuværende undersøgelsesperiode.

(162)

Kommissionen konkluderede i betragtning 161, at EU-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade i den nuværende undersøgelsesperiode. Derfor vurderede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, om der var sandsynlighed for fornyelse af den skade, som oprindeligt var forårsaget af dumpingimporten fra Kina, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe.

(163)

På trods af de gældende foranstaltninger viste EU-markedet sig fortsat at være et attraktivt marked for kinesiske eksporterende producenter med hensyn til størrelse og priser. Importen fra Kina af den pågældende vare fortsatte med at komme ind på EU-markedet til betydeligt dumpede priser. Den betydelige uudnyttede kapacitet i Kina kombineret med handelsbeskyttelsesforanstaltninger på flere tredjelandsmarkeder over for kinesiske eksporterende producenter — som tydeliggør et konsekvent dumpingmønster — understøtter sandsynligheden for fornyet skade, hvis antidumpingforanstaltningerne får lov til at udløbe. Det ville i så fald være meget sandsynligt, at kinesisk eksport til Unionen hurtigt ville vinde markedsandele på bekostning af EU-erhvervsgrenen, som ville opleve et øjeblikkeligt fald i deres salgsmængder og en stigning i de faste omkostninger pr. enhed. Stigningen i de faste omkostninger kombineret med et fald i salgspriserne på et vigende marked vil straks forværre situationen for EU-erhvervsgrenen. Som konsekvens ville EU-erhvervsgrenen blive tabsgivende, EU-erhvervsgrenens samlede økonomiske situation ville blive negativt påvirket, og der ville igen blive forvoldt væsentlig skade i forbindelse med dumpingimporten/den subsidierede import.

(164)

Importmængderne fra andre tredjelande end Kina steg betydeligt, fra 88 ton i 2020 til 4 892 ton i den nuværende undersøgelsesperiode.

(165)

Da det samlede EU-forbrug faldt i den betragtede periode, førte denne stigning til en stigning i markedsandelen for importen fra tredjelande i samme periode, fra 0,1 % i 2020 til 8 % i den nuværende undersøgelsesperiode.

(166)

Selv om de kinesiske importpriser udviste en stigende tendens i den betragtede periode, forblev de konsekvent under EU-erhvervsgrenens priser. Af endnu større betydning er det, at forskellen set i forhold til Unionens målpris er endnu mere udtalt. I den nuværende undersøgelsesperiode var gennemsnitsprisen på importen fra Kina på 5 246 EUR pr. ton, mens den gennemsnitlige EU-salgspris var på 5 674 EUR pr. ton, og målprisen blev fastsat til 5 708 EUR pr. ton. Dette vedvarende underbud, navnlig i forhold til målprisen, tyder på, at importen fra Kina fortsat udøver et nedadgående pres på priserne på EU-markedet. I betragtning af denne prisforskel og manglen på handelsbeskyttelsesforanstaltninger er der en klar risiko for, at et sådant underbud kan føre til væsentlig skade for EU-erhvervsgrenen i fremtiden.

(167)

Kommissionen undersøgte også, om de vejede kinesiske eksportpriser til andre tredjelande end Unionen, justeret til en EU-hjemtagelsespris, underbød EU-erhvervsgrenens priser sammenlignet med EU-erhvervsgrenens målpris i den nuværende undersøgelsesperiode. I betragtning af de kinesiske eksportørers manglende samarbejdsvilje baserede Kommissionen sin analyse på oplysninger i anmodningen om en udløbsundersøgelse. I analysen identificeredes fire tredjelande, hvor de kinesiske eksporterende producenter solgte den pågældende vare i den nuværende undersøgelsesperiode til priser, der lå ca. 35 % under EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige målpris.

(168)

Som forklaret i afsnit 3.3.1 er der en betydelig overskydende kapacitet i Kina, som i væsentlig grad overstiger det samlede EU-forbrug i den nuværende undersøgelsesperiode. Derudover konstaterede Kommissionen, at der ikke var forhold, der kunne tyde på en væsentlig stigning i efterspørgslen efter den undersøgte vare på det kinesiske hjemmemarked eller på andre tredjelandes markeder i den nærmeste fremtid. Kommissionen konkluderede derfor, at efterspørgslen på det kinesiske hjemmemarked eller andre tredjelandes markeder ikke kunne absorbere kapaciteten i Kina.

(169)

Det kan konkluderes, at ifølge analysen — baseret på de foreliggende faktiske oplysninger — var de kinesiske eksporterende producenter i stand til at sælge til priser, der lå væsentligt under EU-målprisen. I betragtning af den betydelige uudnyttede kapacitet i Kina blev det også bemærket, at der potentielt kunne produceres store mængder af folie af aluminium i ruller til salg på EU-markedet. Kommissionen konkluderede således, at hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe, ville de kinesiske eksportører kunne udøve et betydeligt pristryk og dermed forvolde EU-erhvervsgrenen skade.

(170)

Et andet tegn på EU-markedets tiltrækningskraft er den omstændighed, at der siden indførelsen af foranstaltningerne har været forsøg på omgåelse fra de kinesiske eksportørers side, som blev opdaget og neutraliseret i 2021. I sin antiomgåelsesundersøgelse konstaterede Kommissionen, at thailandske producenter, som vides at eksportere deres varer til Unionen, alle var datterselskaber af kinesiske HFA-producenter, som er pålagt antidumpingtold, når de eksporterer fra Kina.

(171)

Den gennemsnitlige pris på importen fra andre tredjelande end Kina steg overordnet med 83 % i den betragtede periode, men lå fortsat under EU-erhvervsgrenens priser som angivet i tabel 9.

(172)

I den betragtede periode kom importen af den undersøgte vare fra andre tredjelande hovedsagelig fra Tyrkiet, Indonesien og Indien.

(173)

Gennemsnitspriserne på importen fra Kina faldt med 15 % mellem 2020 og 2021 og steg betydeligt i 2022 og i den nuværende undersøgelsesperiode.

(174)

Som anført i betragtning 113 blev priserne på dette salg på grund af den ubetydelige importmængde af HFA fra Kina til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode ikke anset for at være repræsentative og kunne ikke anvendes til at drage konklusioner vedrørende priserne på importen fra Kina til Unionen og de eksporterende producenters prisadfærd.

(175)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at en situation uden foranstaltninger sandsynligvis vil medføre en betydelig stigning i dumpingimporten fra Kina til skadevoldende priser. Hvis foranstaltningerne får lov at udløbe, vil EU-erhvervsgrenens genrejsning ikke finde sted.

(176)

De stikprøveudtagne EU-producenters eksportmængde udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 13 De stikprøveudtagne EU-producenters eksportresultater 2020 2021 2022 NUP (1.1.2023 – 31.12.2023) Eksportmængde (ton) 7 261 5 370 4 995 4 382 Indeks 100 74 69 60 Gennemsnitspris (EUR/ton) 3 317 3 850 5 803 5 306 Indeks 100 116 175 160 Kilde: de stikprøveudtagne EU-producenter.

(177)

I den betragtede periode faldt eksporten fra de stikprøveudtagne EU-producenter med 40 %, og gennemsnitspriserne steg med 60 %. EU-erhvervsgrenens eksport til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder faldt betydeligt; den fulgte et mønster svarende til den samlede EU-produktion, som faldt med 16 %.

(178)

Samlet set blev det konkluderet, at EU-erhvervsgrenens eksportresultater var negative.

(179)

I henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om en opretholdelse af de gældende antidumpingforanstaltninger ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, herunder EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

(180)

Selv om antidumpingforanstaltningerne havde en afdæmpende virkning på den mængde af dumpingimport, der kom ind på EU-markedet, jf. afsnit 4.6.2.9, befandt EU-erhvervsgrenen sig fortsat i en ustabil situation, hvilket bekræftes af de negative tendenser for skadesindikatorer såsom produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, beskæftigelse, eksportsalg og investeringer.

(181)

Hvis foranstaltningerne bortfalder, er det sandsynligt, at tilstrømningen af betydelige mængder dumpingimport fra det pågældende land vil forårsage yderligere skade for EU-erhvervsgrenen. Denne tilstrømning forventes bl.a. at forårsage tab af markedsandele i Unionen, faldende salgspriser, faldende kapacitetsudnyttelse og generelt en alvorlig forværring af EU-erhvervsgrenens finansielle situation.

(182)

Kommissionen konkluderede således, at det ville være i EU-erhvervsgrenens interesse at opretholde antidumpingforanstaltningerne.

(183)

Kommissionen kontaktede alle kendte brugere og ikke forretningsmæssigt forbundne importører. Ingen brugere eller ikke forretningsmæssigt forbundne importører gav sig til kende og samarbejdede i forbindelse med denne undersøgelse ved at indsende en spørgeskemabesvarelse. I betragtning af brugernes og de ikke forretningsmæssigt forbundne importørers manglende interesse og i mangel af tegn på, at konklusionerne i tidligere undersøgelser havde ændret sig, blev en videreførelse af foranstaltningerne ikke anset for at være i strid med brugernes og importørernes interesser.

(184)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke var tvingende årsager til, at det ikke var i Unionens interesse at videreføre de gældende foranstaltninger over for importen af folie af aluminium i ruller fra Kina.

(185)

Efter fremlæggelsen af oplysninger fremsatte ansøgerne bemærkninger til Europa-Kommissionens afgørelse om at opretholde antidumpingtolden på folie af aluminium i ruller fra Kina og anførte, at opretholdelsen af foranstaltningerne vil bevare fair konkurrence, forhindre markedsforvridning og støtte EU-producenternes fortsatte genopretning og holdbarhed. Kommissionen tog denne bemærkning til efterretning.

(186)

På grundlag af Kommissionens konklusioner om sandsynligheden for fortsat og fornyet dumping, fornyet skade og Unionens interesser bør de antidumpingforanstaltninger, der gælder for importen af folie af aluminium i ruller med oprindelse i Kina, opretholdes.

(187)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af forskellen på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre anvendelsen af individuel antidumpingtold. Virksomheder med individuel antidumpingtold skal fremlægge en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 5. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, bør være underlagt den antidumpingtold, der finder anvendelse på »alle andre virksomheder«.

(188)

Selv om det er nødvendigt at fremlægge denne faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle antidumpingtoldsatser på importen og fritagelser ved import, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis det antages, at en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 5, skal medlemsstaternes toldmyndigheder foretage deres sædvanlige kontrol og kan i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at kontrollere, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af den lavere toldsats eller fritagelse er berettiget i henhold til toldlovgivningen.

(189)

Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, efter indførelsen af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønsteret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder og forudsat, at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og følgelig pålægge en landsdækkende told.

(190)

De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, gælder kun for importen af den undersøgte vare med oprindelse i Kina, som er produceret af de nævnte specifikke retlige enheder. Importen af den undersøgte vare, produceret af andre virksomheder, som ikke er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af den toldsats, der gælder for »alle andre virksomheder«. De bør ikke være omfattet af nogen af de individuelle antidumpingtoldsatser.

(191)

En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle antidumpingtoldsatser anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen . Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at benytte den toldsats, som finder anvendelse på den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at drage fordel af den toldsats, der finder anvendelse på den, offentliggøres der en forordning om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende.

(192)

En eksportør eller producent, der ikke eksporterede den pågældende vare til Unionen i den periode, der blev anvendt til at fastsætte den told, der i øjeblikket gælder for eksportørens eller producentens eksport, kan anmode Kommissionen om at blive omfattet af antidumpingtoldsatsen for samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgår i stikprøven. Kommissionen bør imødekomme en sådan anmodning, forudsat at tre betingelser er opfyldt. Den nye eksporterende producent skal påvise i) at den ikke eksporterede den pågældende vare til Unionen i den periode, der blev anvendt til at fastsætte toldsatsen for dens eksport, ii) at den ikke er forretningsmæssigt forbundet med en virksomhed, der foretog en sådan eksport, og derfor er omfattet af antidumpingtolden, og iii) at den derefter har eksporteret den pågældende vare eller har indgået en uigenkaldelig kontraktmæssig forpligtelse til at gøre dette i betydelige mængder.

(193)

I henhold til artikel 109 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2509 er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned.

(194)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036 —