Midlertidig antidumpingtold på import af sukkermajs fra Kina

(1)

Den 9. december 2024 indledte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en antidumpingundersøgelse vedrørende importen af majs med oprindelse i Folkerepublikken Kina »det pågældende land« eller »Kina«) på grundlag af artikel 5 i grundforordningen. Kommissionen offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (»indledningsmeddelelsen«).

(2)

Kommissionen indledte undersøgelsen som følge af en klage, der blev indgivet den 25. oktober 2024 af Association Européenne des Transformateurs de Maïs Doux (AETMD) (»klageren«). Klagen blev indgivet på vegne af EU-erhvervsgrenen for visse former for sukkermajs, tilberedt eller konserveret, i form af kerner, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 4. Klagen indeholdt beviser for dumping og deraf følgende væsentlig skade, som var tilstrækkelige til at berettige indledningen af undersøgelsen.

(3)

Kommissionen gjorde importen af den pågældende vare til genstand for registrering ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/3... af 14. februar 2025 (»forordningen om registrering«) .

(4)

I indledningsmeddelelsen blev interesserede parter opfordret til at kontakte Kommissionen med henblik på at deltage i undersøgelsen. Kommissionen underrettede desuden specifikt klageren, andre kendte EU-producenter, de kendte eksporterende producenter, de kinesiske myndigheder og de kendte importører og forhandlere om indledningen af undersøgelsen og opfordrede dem til at deltage.

(5)

De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer. Efter indledningen blev der afholdt en høring med European Federation of the Trade in Dried Fruit, Edible Nuts, processed fruit & vegetables and processed fishery products (»FRUCOM«) og de nationale medlemsforeninger Waren-Verein der Hamburger Börse e.V. (»Waren-Verein«) og Nederlandse Vereniging voor de Handel in Gedroogde Zuidvruchten, Specerijen en Aanverwante Artikelen (»NZV«) samt repræsentanter for flere importerende medlemmer.

(6)

Kommissionen modtog bemærkninger til indledningen fra China Chamber of Commerce of Import and Export of Foodstuffs, Native Produce and Animal By-Products (»CFNA«) og fra Waren-Verein.

(7)

CFNA kritiserede, at undersøgelsesperioden for klagen ikke blev ajourført tæt på indgivelsesdatoen. Sammenslutningen hævdede, at der kan foreligge et andet skadesbillede end i undersøgelsesperioden for undersøgelsen, på grund af betydelige ændringer på EU-markedet fra andet kvartal 2024 og indtil udgangen af 2024. CFNA fandt endvidere, at Thailand og Kina er de eneste større producenter og eksportører af sukkermajs, og at de thailandske markedsandele kunne overtages af importen fra Kina, hvis importen fra Thailand begrænses af antidumpingforanstaltninger. CFNA hævdede desuden, at stigningen i importen fra Kina i 2022 muligvis skyldtes uforudsete hændelser som 1) naturkatastrofer og oversvømmelser i Thailand, der reducerede produktionen af majs, og tilstrækkelige forsyninger, 2) en dårlig høst i Europa på grund af tørre klimaforhold, navnlig i Frankrig, samt 3) krigen i Ukraine, som kan have øget energiomkostningerne for sukkermajsproducenterne og reduceret udbuddet af sukkermajs. CFNA fandt endvidere, at mønsteret for eksportsalget fra Kina i 2022 blev ændret på grund af en stor ordre fra Lidl. Den fandt, at den dårlige høst i Europa kunne have påvirket udbuddet af sukkermajs i Europa, og at opkøbere som Lidl kunne have opbygget lagre for at undgå forsyningsknaphed.

(8)

Kommissionen minder CFNA om, at undersøgelsesperioden blev fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 6 og dækkede en periode på mindst seks måneder umiddelbart forud for indledningen af proceduren. Denne påstand blev derfor afvist.

(9)

Med hensyn til påstanden om, at den øgede markedsandel for importen fra Kina skyldtes indførelsen af antidumpingforanstaltninger mod importen fra Thailand, minder Kommissionen CFNA om, at disse foranstaltninger har været gældende siden 2009. Denne påstand blev derfor afvist.

(10)

CFNA fremlagde ingen dokumentation for påstanden om, at ændringen i eksporten udelukkende skyldtes en større ordre fra detailhandleren Lidl. Påstanden blev derfor afvist.

(11)

CFNA hævdede, at klagen ikke påviste væsentlig skade for EU-erhvervsgrenen, og anførte, at den øgede import fra Kina ikke havde nogen negativ virkning for klagerens udvikling med hensyn til produktion, kapacitet, kapacitetsudnyttelse, lagerbeholdninger og salgspriser.

(12)

Ifølge Kommissionens vurdering af de oplysninger, der blev fremlagt i klagen, var der tilstrækkelige beviser for væsentlig skade, som berettigede indledningen af undersøgelsen. Påstanden blev derfor afvist.

(13)

CFNA hævdede endvidere, at importen fra Kina ikke er den eneste årsag til den skade, der er forvoldt klageren, og henviste til de faktorer, der er beskrevet i betragtning 6. CFNA mindede om antidumpingundersøgelsen vedrørende importen af sojaprotein med oprindelse i Kina , hvor Kommissionen fandt, at sammenfaldet mellem en prisstigning og EU-erhvervsgrenens dårlige finansielle resultater var udtryk for volatiliteten på råmaterialemarkedet og var en væsentlig årsag til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, hvilket brød årsagssammenhængen mellem importen fra Kina og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt. CFNA hævdede, at der var tale om en lignende situation i forbindelse med denne undersøgelse.

(14)

Efter Kommissionens opfattelse modbeviser ingen af de andre mulige forklaringer, der er nævnt ovenfor, konklusionen om, at der i klagen var tilstrækkelige beviser for den skade, som dumpingimporten forvoldte EU-erhvervsgrenen, og som berettigede indledningen af en antidumpingprocedure.

(15)

Waren-Verein anmodede om at få forlænget den betragtede periode for at vurdere virkningen af de dårlige høstudbytter i 2020. De anmodede også om, at der blev taget hensyn til andre engangsvirkninger, såsom fragt- og valutaforhold, der var gunstige for købsbeslutninger.

(16)

I klagen blev den positive årsagssammenhæng mellem dumpingimporten fra Kina og EU-erhvervsgrenens væsentlige skade analyseret ved at analysere udviklingen i importmængderne, EU-salgspriserne i den betragtede periode og de vigtigste skadesindikatorer i den betragtede periode. Der kunne påvises en positiv sammenhæng, samtidig med at det blev påvist, at der ikke var andre faktorer, der svækkede årsagssammenhængen. På dette tidspunkt anså Kommissionen beviserne i klagen vedrørende årsagssammenhæng for at være rimelige og henviser til afsnit 5 om årsagssammenhæng. Påstanden blev derfor afvist.

(17)

Endelig anmodede CFNA Kommissionen om at anvende reglen om den lavest mulige told i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2. Virksomheden hævdede, at klagen ikke indeholdt specifikke beviser for forekomsten af fordrejninger af råmaterialepriserne.

(18)

Klageren fremlagde troværdige og relevante beviser for, at alle de juridiske krav for at fravige reglen om den lavest mulige told var opfyldt ved indledningen, herunder beviser for fordrejninger på stålmarkedet i Kina, som kunne påvirke prisen på ståldåser. På dette tidspunkt anså Kommissionen de beviser, der var fremlagt i klagen vedrørende fordrejninger af råmaterialer, for at være rimelige. Påstanden blev derfor afvist.

(19)

Waren-Verein kritiserede den valgte dato for indledningen af proceduren, som begrænsede mulighederne for, at interesserede parter kunne deltage i undersøgelsen.

(20)

Kommissionens tjenestegrene har ingen indflydelse på EU-erhvervsgrenens beslutning om, hvornår de indgiver en klage. Når en klage er indgivet, er Kommissionen retligt forpligtet til at træffe afgørelse i sagen og underrette de berørte parter inden for 45 dage, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 9, enten ved offentliggørelse af en meddelelse i EU-Tidende i tilfælde af indledning af en undersøgelse eller ved at underrette EU-erhvervsgrenen i tilfælde af afvisning af klagen.

(21)

Med hensyn til udtagelsen af stikprøven af eksporterende producenter anmodede Waren-Verein om, at eksportører udvælges på et repræsentativt grundlag.

(22)

Kommissionen fremhævede, at udtagelsen af stikprøven i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, skal være statistisk gyldig på grundlag af de oplysninger, der foreligger på tidspunktet for udvælgelsen, eller baseres på den største repræsentative produktions-, salgs- eller eksportmængde, der med rimelighed kan undersøges inden for den tid, der er til rådighed.

(23)

Waren-Verein anmodede om, at udvælgelsen af det produkt, der er omfattet af undersøgelsen, blev begrænset til TARIC-kode 2005 80 00 , mens TARIC-kode 2001 90 30 10 ikke burde medtages.

(24)

Kommissionen bemærkede, at der ikke blev fremlagt yderligere dokumentation til støtte for anmodningen om udelukkelse af varer. Påstanden blev derfor afvist.

(25)

Waren-Verein fremførte den negative indvirkning af fragtrater og valutakurser på produktpriserne og anmodede om, at disse blev taget i betragtning ved beregningen af den normale værdi. Waren-Verein satte desuden spørgsmålstegn ved sammenligneligheden af priser på varer, der falder ind under varebeskrivelsen, men som varierer med hensyn til størrelse, slutforbrugere, emballering eller leveringsbetingelser.

(26)

Med hensyn til spørgsmålene om prissammenlignelighed forsikrede Kommissionen Waren-Verein om, at i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, foretages sammenligningen mellem eksportpriserne og den normale værdi i samme handelsled og for salg, der finder sted på tidspunkter, som ligger så tæt op ad hinanden som muligt, og med behørig hensyntagen til andre forskelle, som påvirker prissammenligneligheden. Om nødvendigt kan der foretages justeringer for at tage hensyn til forskelle i fysiske egenskaber, transport- og fragtforhold, emballering, valutaomregning og andre faktorer.

(27)

Waren-Verein anmodede om, at der blev taget hensyn til forbrugernes og de erhvervsdrivendes interesser under undersøgelsen. Sammenslutningen hævdede, at sukkermajspriserne sandsynligvis vil stige til ulempe for forbrugerne, hvis der indføres antidumpingtold. I betragtning af fremtidige dårlige høstudbytter og andre uforudsete begivenheder i EU, der påvirker importen, mente sammenslutningen, at der ikke burde indføres foranstaltninger. Den hævdede også, at EU's sukkermajsproducenter er tilstrækkeligt økonomisk stærke og ikke har behov for at blive beskyttet af antidumpingforanstaltninger.

(28)

Kommissionen minder Waren-Verein om, at vurderingen af Unionens interesser foretages som led i undersøgelsen og ikke på klagetidspunktet. Alle parters synspunkter vurderes derfor i afsnit 7 i denne forordning.

(29)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af de interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17. Stikprøveudtagning af EU-producenter

(30)

Kommissionen anførte i sin indledningsmeddelelse, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. Kommissionen udtog stikprøven på grundlag af den anslåede produktions- og salgsmængde af samme vare i EU i undersøgelsesperioden. Stikprøven bestod af to EU-producenter. De stikprøveudtagne EU-producenter tegnede sig for mere end [29-38] % af den anslåede samlede produktionsmængde og mere end [39-48] % af det anslåede samlede salg i Unionen. Kommissionen opfordrede alle interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Der blev ikke modtaget bemærkninger til stikprøven. Stikprøven af EU-erhvervsgrenen blev derfor bekræftet. Stikprøveudtagning af ikke forretningsmæssigt forbundne importører

(31)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen.

(32)

Seks ikke forretningsmæssigt forbundne importører afgav de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen en stikprøve bestående af to ikke forretningsmæssigt forbundne importører på grundlag af den største importmængde af den pågældende vare i Unionen. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev alle kendte, berørte importører hørt om udtagningen af stikprøven. En af importørerne i stikprøven meddelte Kommissionen, at den ikke længere ønskede at samarbejde og ikke ville indsende et spørgeskema. Kommissionen besluttede derfor at erstatte denne importør med en anden importør. De interesserede parter blev informeret om ændringen. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger til den justerede stikprøve. Stikprøveudtagning af eksporterende producenter

(33)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i Kina om at afgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Kommissionen anmodede desuden Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union om at udpege og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesserede i at deltage i undersøgelsen.

(34)

23 virksomheder i det pågældende land afgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. To af disse virksomheder var forretningsmæssigt forbundne, hvoraf den ene ikke var en eksporterende producent. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen en stikprøve bestående af to eksporterende producenter på grundlag af den største repræsentative eksportmængde til Unionen, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev alle kendte eksporterende producenter og myndighederne i det pågældende land hørt om udtagningen af stikprøven. Der blev ikke modtaget bemærkninger til udtagningen af stikprøven, og Kommissionen bekræftede stikprøven.

(35)

Kommissionen sendte et spørgeskema vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), til Folkerepublikken Kinas regering (»GOC«).

(36)

I klagen fremlagde klagerne også tilstrækkelige umiddelbare beviser for fordrejninger af råmaterialepriserne i Kina for så vidt angår den pågældende vare. Som anført i indledningsmeddelelsen omfatter denne undersøgelse derfor disse fordrejninger af råmaterialepriserne for at afgøre, om bestemmelserne i grundforordningens artikel 7, stk. 2a og 2b, skal finde anvendelse i forbindelse med Kina. Kommissionen sendte derfor supplerende spørgeskemaer herom til den kinesiske regering.

(37)

Kommissionen fremsendte spørgeskemaer til klageren, EU-producenterne, eksporterende producenter samt de kendte importører. De samme spørgeskemaer blev også gjort tilgængelige online på tidspunktet for indledningen af undersøgelsen.

(38)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe en foreløbig afgørelse om dumping, deraf følgende skade og Unionens interesser. Der blev gennemført kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder: EU-producenter — Bonduelle Europe Long Life, Frankrig og Bonduelle Central Europe, Ungarn — Dawtona Sp. z o.o., Polen Importører — Otto Franck Import GmbH & Co. KG, Augsburg, Tyskland Eksporterende producenter i Folkerepublikken Kina Sunflower-gruppen — Sun Flower Food Industry (Xinfeng) Co., Ltd, Ganzhou City, Kina — Sunny Food Industry Co., Ltd, Ganzhou City, Kina Tongfa-gruppen — Zhangzhou Tongfa Foods Industry Co., Ltd, Zhangzhou, Kina — Fujian Tongfa Foods Group Co., Ltd, Xiamen City, Kina.

(39)

Desuden efterprøvede Kommissionen det makrospørgeskema, som klageren AETMD i Paris, Frankrig, havde indsendt.

(40)

Kommissionen underrettede GOC om, at den ville anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, til at fastslå, om der forekommer væsentlige fordrejninger i Kina som beskrevet i afsnit 3.2.1.

(41)

Der blev foretaget en delvis anvendelse af artikel 18 på Sunflower-gruppen for spørgsmål vedrørende oplysninger, der blev afgivet i forbindelse med beregningen af cif-priser og kreditomkostninger, der er relevante for resultaterne vedrørende eksportpriser som beskrevet i afsnit 3.3.

(42)

Der blev også foretaget en delvis anvendelse af artikel 18 på Tongfa-gruppen for så vidt angår spørgsmål vedrørende oplysninger, der blev fremlagt i forbindelse med beregningen af de cif-priser, som er relevante for konstateringerne vedrørende eksportpriser, som beskrevet i afsnit 3.4. Derudover blev artikel 18 også anvendt til at fastsætte arbejdstimer, der indgår i beregningen af arbejdskraft som en produktionsfaktor, som beskrevet i afsnit 3.2.3.1.

(43)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra den 1. oktober 2023 til den 30. september 2024 (»undersøgelsesperioden«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2021 frem til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(44)

Den undersøgte vare er sukkermajs (Zea mays var. saccharata), i form af kerner, tilberedt eller konserveret med eddike eller eddikesyre, ikke frosne, og sukkermajs (Zea mays var. saccharata), i form af kerner, tilberedt eller konserveret på anden måde end med eddike eller eddikesyre, ikke frosne, undtagen varer henhørende under pos. 2006 , i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 2001 90 30 (Taric-kode 2001 90 30 10) og ex 2005 80 00 (Taric-kode 2005 80 00 10) (»den undersøgte vare«).

(45)

Sukkermajs anvendes til konsum. Produktet præsenteres normalt i dåseformat, men også i glas, tetrapakker eller poser.

(46)

Den pågældende vare er den undersøgte vare med oprindelse i Kina (»den pågældende vare«).

(47)

Undersøgelsen viste, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål: — den pågældende vare, når den eksporteres til Unionen — den undersøgte vare, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i det pågældende land, og — den undersøgte vare, der fremstilles og sælges i Unionen af EU-erhvervsgrenen.

(48)

Kommissionen besluttede på dette tidspunkt, at disse varer derfor udgør samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(49)

Eftersom der ved indledningen af undersøgelsen forelå tilstrækkelige beviser, som pegede på, at der forekom væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), for så vidt angår Kina, fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt at indlede undersøgelsen af de eksporterende producenter fra dette land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(50)

For at indsamle de nødvendige oplysninger med henblik på en eventuel anvendelse af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, opfordrede Kommissionen i indledningsmeddelelsen derfor alle eksporterende producenter i Kina til at indsende oplysninger om de inputmaterialer, der anvendes til produktion af visse former for sukkermajs, tilberedt eller konserveret, i form af kerner (sukkermajs). 14 kinesiske eksporterende producenter indsendte de relevante oplysninger.

(51)

Kommissionen fremsendte et spørgeskema til GOC for at indhente de oplysninger, som den anså for nødvendige til sin undersøgelse vedrørende de påståede væsentlige fordrejninger. I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen desuden alle interesserede parter til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge yderligere dokumentation i forbindelse med anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Der blev ikke modtaget nogen spørgeskemabesvarelse fra GOC, og der blev ikke modtaget nogen bemærkninger til anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a inden for den fastsatte frist. Kommissionen underrettede efterfølgende GOC om, at den ville anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, til at fastslå, om der foreligger væsentlige fordrejninger i Kina.

(52)

I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen også, at den på grundlag af den foreliggende dokumentation foreløbig havde valgt Tyrkiet som et egnet repræsentativt land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med henblik på at fastsætte den normale værdi på grundlag af ikkefordrejede priser eller referenceværdier. Kommissionen anførte endvidere, at den ville undersøge andre eventuelt egnede repræsentative lande i overensstemmelse med kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led.

(53)

Den 12. marts 2025 underrettede Kommissionen ved et notat (»det første notat«) de interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi. I dette notat fremlagde Kommissionen en liste over alle de produktionsfaktorer, såsom råmaterialer, arbejdskraft og energi, der anvendes i produktionen af den pågældende vare. Ud fra de kriterier, der ligger til grund for valget af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, udpegede Kommissionen desuden mulige repræsentative lande, nemlig Colombia, Malaysia, Mexico, Serbien, Thailand og Tyrkiet.

(54)

Den 6. juni 2025 underrettede Kommissionen ved endnu et notat (»det andet notat«) de interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi med Malaysia som det repræsentative land. Den underrettede også interesserede parter om, at den ville fastsætte salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA & G-omkostninger«) og fortjeneste på grundlag af de oplysninger, der var til rådighed for virksomheden Fraser and Neave Holdings BHD, som er en producent i det repræsentative land.

(55)

Kommissionen konkluderede, at Colombia, Serbien og Tyrkiet ikke bør betragtes som repræsentative lande, navnlig på grund af manglen på relevante, offentligt tilgængelige finansielle data vedrørende virksomheder, der producerer den undersøgte vare og/eller lignende varer. Desuden synes Thailand ikke at være et passende repræsentativt land, jf. artikel 2, stk. 6a, litra a), da priserne på importen af frisk sukkermajs i Thailand påvirkes af fordrejninger som følge af mængden af import fra Kina.

(56)

Kommissionen foreslog ikke Mexico som repræsentativt land på grund af manglende importdata for frisk sukkermajs, som er den vigtigste produktionsfaktor og udgør omkring 50 % af de samlede produktionsomkostninger.

(57)

Kommissionen bemærkede, at Malaysia ville udgøre en passende reference for de vigtigste produktionsfaktorer (frisk sukkermajs og dåser). Kommissionen bemærkede, at der var en passende importpris for frisk sukkermajs på grund af de lave importmængder fra Kina. Med hensyn til dåser bemærkede Kommissionen, at selv om 78 % af mængderne blev indkøbt fra Kina, var der en stor prisforskel mellem dåser indkøbt fra Kina og dåser fra andre kilder (henholdsvis ca. 14 CNY pr. kilo og 28 CNY pr. kilo). Da der ikke forelå dokumentation for, at prisen på dåser fra andre kilder var fordrejet, foreslog Kommissionen at anvende denne pris som referenceværdi. Det blev konstateret, at importen af dåser fra andre kilder ikke var påvirket af de kinesiske priser, og at mængderne og priserne på resten af importen fortsat var repræsentative. Desuden var oplysningerne om Fraser and Neave Holdings BHD særlig velegnede som kilde til data om SA&G-omkostningerne og fortjeneste, da årsrapporten for 2024 vedrørte undersøgelsesperioden (30. oktober 2023 til september 2024).

(58)

Kommissionen besluttede derfor foreløbigt at vælge Malaysia som det mest hensigtsmæssige repræsentative land. Bemærkninger fra interesserede parter vedrørende første og andet notat, navnlig vedrørende valget af repræsentativt land, behandles i afsnit 3.2.2.

(59)

I grundforordningens artikel 2, stk. 1, anføres det, at den normale værdi normalt fastsættes på grundlag af de priser, der er betalt eller skal betales i normal handel af uafhængige kunder i eksportlandet.

(60)

Dog anføres følgende i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a): Såfremt det […] fastslås, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i dette land på grund af, at der foreligger væsentlige fordrejninger i den i litra b) anvendte betydning, beregnes den normale værdi på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejler ikke-fordrejede priser eller referenceværdier, og [den] skal indbefatte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste (»salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger« benævnes i det følgende »SA & G-omkostninger«).

(61)

Som nærmere forklaret nedenfor konkluderede Kommissionen i denne undersøgelse, at det på grundlag af de foreliggende beviser, og i lyset af GOC's manglende samarbejdsvilje, var hensigtsmæssigt at anvende grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(62)

I grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fastsættes det, at betydelige fordrejninger er de fordrejninger, der finder sted, når indberettede priser eller omkostningerne, herunder omkostninger til råmaterialer og energi, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er blevet påvirket af væsentlig statslig indgriben. Ved vurderingen af, hvorvidt der foreligger væsentlige fordrejninger, skal der bl.a. tages hensyn til mulig påvirkning fra et eller flere af følgende forhold: — at det pågældende marked i vid udstrækning dækkes af virksomheder, der drives under ejerskab, kontrol, politisk tilsyn eller politisk vejledning fra eksportlandets myndigheders side — statslig tilstedeværelse i virksomheder, som muliggør statslig indgriben med hensyn til priser eller omkostninger — politiske tiltag eller foranstaltninger, der særbehandler til fordel for leverandører på hjemmemarkedet eller på anden måde påvirker de frie markedskræfter — manglende eller diskriminerende anvendelse af eller utilstrækkelig håndhævelse af konkurs-, selskabs- eller formueret — at lønomkostninger skævvrides — adgang til finansiering fra institutioner, der gennemfører offentlige politiske målsætninger eller på anden måde ikke handler uafhængigt af staten.

(63)

Da listen i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), ikke er kumulativ, er det dog ikke alle elementer, der skal oplyses for at fastslå, om der foreligger væsentlige fordrejninger. Desuden kan de samme faktiske omstændigheder anvendes til at påvise forekomsten af et eller flere forhold fra listen.

(64)

Enhver konklusion om væsentlige fordrejninger som omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal dog træffes på grundlag af alle de foreliggende beviser. I den samlede vurdering af forekomsten af fordrejninger kan der også tages hensyn til den generelle baggrund og situation i eksportlandet, navnlig hvis de grundlæggende forhold i eksportlandets økonomiske og administrative struktur giver regeringen betydelige beføjelser til at gribe ind i økonomien på en sådan måde, at priser og omkostninger ikke er et resultat af markedskræfternes frie udvikling.

(65)

Grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra c), fastslår, at [h]vis Kommissionen har velunderbyggede indicier for, at der evt. er væsentlige fordrejninger, som omhandlet i litra b), i et bestemt land eller en bestemt sektor i det pågældende land, og hvis det er relevant for den effektive anvendelse af denne forordning, udarbejder, offentliggør og ajourfører Kommissionen regelmæssigt en rapport, der beskriver de markedsvilkår, der er omhandlet i litra b), i det pågældende land eller den pågældende sektor.

(66)

Kommissionen offentliggjorde i henhold til denne bestemmelse en landerapport om Kina (»rapporten«) , der indeholder dokumentation for, at der er tale om væsentlig statslig indgriben på mange niveauer i økonomien, herunder specifikke fordrejninger af mange vigtige produktionsfaktorer (f.eks. jord, energi, kapital, råmaterialer og arbejdskraft) og af udvalgte sektorer (f.eks. stålsektoren). Interesserede parter blev opfordret til at tilbagevise, fremsætte bemærkninger til eller supplere den dokumentation, der var indeholdt i sagsakterne på tidspunktet for indledningen af proceduren. Rapporten blev føjet til sagsakterne ved indledningen af undersøgelsen.

(67)

Klageren hævdede, at priserne eller omkostningerne for så vidt angår den undersøgte vare, herunder omkostningerne ved råmaterialer, energi og arbejdskraft, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er blevet påvirket af væsentlig statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), og at det derfor ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet til at fastsætte den normale værdi.

(68)

Til støtte for dette synspunkt henviste klageren til beviserne i rapporten, navnlig med hensyn til fordrejninger i de centrale produktionsfaktorer såsom jord, energi, kapital, råmaterialer og arbejdskraft samt vigtige råmaterialer i produktionen af konserveret sukkermajs såsom stål og aluminium. Klageren hævdede, at der forelå væsentlige fordrejninger med hensyn til alle de punkter, der er anført i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b).

(69)

Konkret hævdede klageren, at GOC udøver kontrol, tilsyn og vejledning over den kinesiske industri for konserveret sukkermajs, som er en integreret del af dåsekonservesindustrien. Klageren opregnede flere politiske foranstaltninger, som resulterer i: at de kinesiske producenter tilslutter sig det kinesiske kommunistpartis (»CCP's«) ideologi, at der følges en eksportorienteret tilgang, navnlig gennem »ét bælte, én vej«-initiativet, at der i sektoren udvises stærk konsolidering med kun en håndfuld markedsaktører til stede, at den kinesiske producent modtager statsstøtte.

(70)

Blandt de vigtigste nationale politiske foranstaltninger til at opnå de nævnte mål bemærkede klageren: — den 14. nationale femårsplan, som har til formål at støtte, konsolidere og styrke landbrugsprodukter og produktionskapacitet , — den 14. femårsplan for udvikling af Kinas dåsekonservesindustri, som fremhæver betydningen af en stabil eksportpolitik og behovet for at forbedre sektorens internationale konkurrenceevne, og som indeholder incitamenter til dåsekonservesindustrien for at opnå de opstillede mål — udtalelserne fra centralkomitéen for det kinesiske kommunistparti og statsrådet om en omfattende fremme af nøgleopgaver i forbindelse med revitalisering af landdistrikterne i 2023, som vedrører moderniseringen af landbrugs- og landområderne — China Canned Food Industry Association (»CCFIA«), »Treårig særlig handlingsplan (2021-2023) med det formål at forbedre samarbejdet mellem producenter i dåsekonservesindustrien .

(71)

Blandt de provinsielle og kommunale politiske foranstaltninger til støtte for dåsekonservesindustrien bemærkede klageren: — i Guandong, udviklingsplanen for forarbejdningsindustrien for landbrugsprodukter (2018-2025), som har til formål at opbygge og optimere primære forarbejdningsfaciliteter og sikre støtte til adskillige projekter — i Heilongjiang, den treårige handlingsplan (2023-2025) for at fremskynde udviklingen af høj kvalitet i forarbejdningsindustrien for landbrugsprodukter, som også har til formål at forbedre det industrielle system for forarbejdning af landbrugsprodukter , samt den tilhørende meddelelse om udstedelse af den treårige handlingsplan (2023-2025) for at fremskynde udviklingen af høj kvalitet i forarbejdningsindustrien for landbrugsprodukter (meddelelse fra Generalsekretariatet) og meddelelsen om udstedelse af flere politikker til støtte for udviklingen af høj kvalitet i den intensive forarbejdningsindustri for landbrugsprodukter — I Suiha kommune (Heilongjiang) er der vedtaget gennemførelsesudtalelser om fremskyndelse af udviklingen af høj kvalitet i forarbejdningsindustrien for landbrugsprodukter (2023-2025), hvori det anføres, at virksomheder, der forarbejder landbrugsprodukter, herunder især majsforarbejdningsindustrien, bør nyde godt af øget politisk støtte, herunder gennem anvendelse af innovative finansielle tjenesteydelser .

(72)

Desuden bemærkede klageren, at GOC også bevarer kontrollen over økonomien gennem sin tilstedeværelse i statsejede virksomheder og private virksomheder, gennem CCP-udvalg i virksomhederne og ved udnævnelse af nøglepersoner i ledelsen, som normalt ikke kun er CCP-medlemmer, men også beklæder ledende stillinger i CCP-hierarkiet . Klageren illustrerede dette med konkrete eksempler på producenter i sektoren, herunder: — Hangzhou Wahaha group Co Ltd, hvis grundlægger og formand var repræsentant for CCP i kongressen i Zhejiang — Huanlejia Food Group: formanden og den administrerende direktør, der i selskabets lovpligtige indberetninger konsekvent omtales som »kommunistisk politiker« — Hebei Yaxiong Modern Agriculture Co. Ltd.: hvis kontrollerende aktionær har været medlem af Hebei Provincial Committee of the Chinese People's Political Consultative Conference og af Hebei Federation of Industry and Commerce samt formand for handelskammeret for grøntsagsindustrien .

(73)

Klageren anførte også, at fordrejningerne i sektoren for den undersøgte vare skyldes GOC's indgriben i sektorerne i forudgående produktionsled, navnlig sektorerne for råmajs og stål.

(74)

Med hensyn til råmajsindustrien bemærkede klageren, at langt størstedelen af majseksportørerne er statsejede virksomheder, som ifølge klageren fungerer som den kinesiske regerings redskaber til at opnå sine politiske mål og drager fordel af den tilknyttede statsstøtte.

(75)

Med hensyn til stålsektoren bemærkede klageren, at de fleste stålproducenter i Kina er statsejede virksomheder, og henviste til tidligere undersøgelser, hvor Kommissionen fastslog, at der forelå fordrejninger inden for sektoren .

(76)

Sammenfattende hævdede klageren, at der i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, forekommer væsentlige fordrejninger i råmajssektoren.

(77)

Det kinesiske økonomiske system er baseret på begrebet en »socialistisk markedsøkonomi«. Dette koncept er nedfældet i den kinesiske forfatning og er afgørende for Kinas økonomiske styring. Det centrale princip er det socialistiske offentlige ejerskab af produktionsmidlerne, dvs. at ejendomsretten tilhører hele befolkningen samt arbejdernes kollektive ejerskab .

(78)

Den statsejede økonomi er »den nationale økonomis førende kraft«, og staten har mandat til at sikre sin »konsolidering og vækst« . Den generelle struktur i den kinesiske økonomi giver derfor ikke blot mulighed for en væsentlig statslig indgriben i økonomien, men sådanne indgreb er udtrykkeligt bemyndiget. Princippet om, at offentligt ejerskab har forrang over det private, gennemsyrer hele retssystemet og fremhæves som et generelt princip i alle centrale retsakter.

(79)

Den kinesiske formueret er et godt eksempel: Den henviser til socialismens indledende fase og pålægger staten at opretholde det grundlæggende økonomiske system, hvor offentligt ejerskab spiller en dominerende rolle. Andre former for ejerskab tolereres, og loven tillader disse at udvikle sig side om side med statsligt ejerskab .

(80)

I henhold til kinesisk lovgivning udvikles den socialistiske markedsøkonomi desuden under ledelse af CCP. Strukturerne i den kinesiske stat og i CCP er indbyrdes forbundne på alle niveauer (juridiske, institutionelle og personlige) og danner en overbygning, hvor CCP's og statens roller ikke kan skelnes fra hinanden.

(81)

Efter en ændring af den kinesiske forfatning i marts 2018 fik CCP en endnu mere fremtrædende rolle, idet den blev genbekræftet i teksten til forfatningens artikel 1.

(82)

Efter det eksisterende første punktum i bestemmelsen: [d]et socialistiske system er Folkerepublikken Kinas grundlæggende system, blev der indsat et nyt andet punktum med følgende ordlyd: »[d]et, der kendetegner socialisme med kinesiske karakteristika, er Kinas Kommunistiske Partis lederskab.« Dette illustrerer den ubestridte og stadigt omsiggribende kontrol, som CCP har med Kinas økonomiske system.

(83)

Dette lederskab og denne kontrol er uløseligt forbundet med det kinesiske system og rækker langt videre end det, der normalt gør sig gældende i andre lande, hvor regeringer udøver generel makroøkonomisk kontrol inden for grænserne af de frie markedskræfter.

(84)

Den kinesiske stat fører en interventionistisk økonomisk politik og forfølger mål, der er sammenfaldende med CCP's politiske dagsorden i stedet for at afspejle de fremherskende økonomiske forhold på et frit marked . De kinesiske myndigheder har mange forskellige interventionistiske økonomiske værktøjer, herunder systemet med industriplanlægning, det finansielle system og de lovgivningsmæssige rammer.

(85)

For det første styres den kinesiske økonomis retning af et komplekst system med industriplanlægning, for så vidt angår den overordnede administrative kontrol, hvilket påvirker alle økonomiske aktiviteter i landet. Disse planer omfatter tilsammen et vidtgående og komplekst netværk af sektorer og tværgående politikker og findes på alle forvaltningsniveauer.

(86)

Planer på provinsniveau er detaljerede, mens nationale planer normalt har noget bredere mål. I planerne præciseres også de midler, der skal støtte de relevante industrier/sektorer samt de tidsrammer, inden for hvilke målsætningerne skal nås. Visse planer indeholder stadig eksplicitte produktionsmål.

(87)

I henhold til planerne udpeges individuelle industrisektorer og/eller -projekter som (positive eller negative) prioriteter i overensstemmelse med regeringens prioriteter, og de tildeles specifikke udviklingsmål (industriel opgradering, international ekspansion osv.).

(88)

Erhvervsdrivende, både private og statsejede, skal foretage en virkningsfuld tilpasning af deres forretningsaktiviteter til de faktiske forhold, der følger af planlægningssystemet. Dette skyldes ikke kun planernes bindende karakter, men også, at de relevante kinesiske myndigheder på alle forvaltningsniveauer overholder planerne og anvender deres beføjelser i overensstemmelse hermed, hvilket tvinger de erhvervsdrivende til at overholde de prioriteter, der er nedfældet i planerne .

(89)

For det andet er Kinas finansielle system domineret af statsejede forretningsbanker og politisk styrede banker, hvad angår tildelingen af finansielle ressourcer. Når disse banker udformer og gennemfører deres udlånspolitik, skal de tilpasse sig regeringens industripolitiske målsætninger i stedet for primært at vurdere de økonomiske fordele ved et bestemt projekt .

(90)

Det samme gælder for de øvrige dele af det kinesiske finansielle system, som f.eks. aktiemarkeder, obligationsmarkeder, private egenkapitalmarkeder osv. Desuden er disse dele af den finansielle sektor institutionelt og operationelt udformet på en måde, der ikke er gearet til at sikre den mest effektive drift af finansmarkederne, men til at sikre kontrol og tillade, at staten og CCP griber ind .

(91)

For det tredje antager statens indgreb i økonomien forskellige former, for så vidt angår de lovgivningsmæssige rammer. For eksempel anvendes reglerne om offentlige udbud regelmæssigt til at forfølge andre politiske mål end økonomisk effektivitet, hvilket underminerer de markedsbaserede principper på området. Det fastsættes specifikt i den gældende lovgivning, at offentlige udbud skal gennemføres for at gøre det lettere at nå de mål, der er opstillet i henhold til statens politikker. Disse mål er imidlertid ikke defineret nærmere, hvilket giver de beslutningstagende organer en bred skønsmargen .

(92)

På investeringsområdet bevarer GOC ligeledes betydelig kontrol over og indflydelse på destinationen for og omfanget af både statslige og private investeringer. Screening af investeringer samt forskellige incitamenter, restriktioner og forbud i forbindelse med investeringer anvendes af myndighederne som et vigtigt redskab til at støtte industripolitiske mål, som f.eks. opretholdelse af den statslige kontrol med nøglesektorer eller styrkelse af indenlandsk industri .

(93)

Alt i alt er den kinesiske økonomiske model baseret på visse grundlæggende aksiomer, som giver mulighed for og tilskynder til mange statslige indgreb. Sådanne betydelige statslige indgreb er i strid med markedskræfternes frie spil og resulterer i, at den effektive tildeling af ressourcer i overensstemmelse med markedsprincipperne fordrejes .

(94)

I Kina udgør virksomheder, der opererer under statens ejerskab, kontrol og/eller politiske tilsyn eller politiske vejledning, en væsentlig del af økonomien.

(95)

Sukkermajs produceres hovedsageligt af private virksomheder, såsom Sunflower Food Industry Xinfeng Co. Ltd. , Zhangzhou Tongfa Food Industry Co. Ltd. eller Runfeng Food Co. Ltd. . Dåsekonservessektoren betjenes også af virksomheder, der er delvist statsejede, såsom Hangzhou Wahaha Group , der har 46 % statsligt ejerskab .

(96)

CCP's indgreb i den operationelle beslutningstagning er imidlertid blevet normen ikke kun i statsejede virksomheder, men også i private virksomheder , hvor CCP påtager sig lederskab over næsten alle aspekter af landets økonomi. Statens indflydelse ved hjælp af CCP-strukturer i virksomhederne fører faktisk til, at de økonomiske aktører er under regeringens kontrol og politiske tilsyn, når man tager i betragtning, i hvor høj grad stats- og partistrukturerne er vokset sammen i Kina.

(97)

Desuden er sukkermajssektoren underlagt flere regeringspolitikker, f.eks. de centrale politikker for 2022, som meddelt af finansministeriet og ministeriet for landbrug og landdistrikter: [i]ntegreret udvikling af landbrugsindustrien. Koordinere udformningen og opførelsen af en række nationale moderne landbrugsindustriparker, fordelagtige og karakteristiske industriklynger og stærke landbrugsindustrielle kommuner. Fokus på at sikre den nationale fødevaresikkerhed og en effektiv forsyning af vigtige landbrugsprodukter med fokus på ris, hvede, majs, [...] opbygge et moderne industrisystem i landdistrikterne baseret på stærke industribyer, industriparker som motor og industriklynger som rygrad, provinsielle, amtslige og kommunale planer samt koordineret fremme af punkter, linjer og områder for at forbedre kvaliteten og effektiviteten af den industrielle udvikling som helhed .

(98)

I den 14. femårsplan om fremme af moderniseringen af landbrug og landdistrikter fastsættes der tilsvarende følgende målsætninger: opbygning af et nationalt fødevaresikkerhedsbælte: [b]aseret på produktion og levering af ris, hvede, majs, sojabønner osv., koordinere udformningen af kapacitetsopbygning inden for produktion, forarbejdning, oplagring og omsætning og opbygge industribælter for fødevaresikkerhed [...] .

(99)

Statslig kontrol og politisk tilsyn kan også konstateres hos de relevante industrisammenslutninger .

(100)

F.eks. er dåsekonservessektoren omfattet af China National Light Industry Council (»CNLIC«) . Artikel 2 i CNLIC's vedtægter beskriver Rådets formål som værende »grundigt at studere og gennemføre ånden i generalsekretær Xi Jinpings række af vigtige taler.« Endvidere fastsættes det i artikel 3, at »rådet tilslutter sig den overordnede ledelse i Kinas Kommunistiske Parti og etablerer, i overensstemmelse med bestemmelserne i forfatningen for Kinas Kommunistiske Parti, organisationen af Kinas Kommunistiske Parti, udfører partiets aktiviteter og tilvejebringer de nødvendige betingelser for partiorganisationens aktiviteter« .

(101)

CNLIC giver vejledning til sektoren samt til CCFIA , navnlig med hensyn til partiopbygningsaktiviteter og politikudformning. I 2022 henstillede rådet, at CCFIA »bør følge vejledningen for partiopbygning, vejlede industrien til urokkeligt at lytte til partiet og urokkeligt følge partiet« og at det »bør tilskynde virksomheder til at udvikle nye varianter baseret på [...] af grøntsager på dåse« og »udvikle, styrke og støtte virksomheder, udvikle klynger inden for dåsekonservesindustrien« .

(102)

I henhold til artikel 4 i CCFIA's vedtægter fastslås det, at sammenslutningen »følger den overordnede ledelse i [CCP], etablerer organisationen af [CCP] i overensstemmelse med bestemmelserne i [CCP's] forfatning [...], udfører partiaktiviteter og tilvejebringer de nødvendige betingelser for partiorganisationers aktiviteter« Sammenslutningens registrerings- og forvaltningsmyndighed er Folkerepublikken Kinas ministerium for civile anliggender, og den førende myndighed for partiopbygning er partikomitéen under statsrådets tilsyns- og administrationskommission for statsejede aktiver.« Desuden fastslås det, at sammenslutningen »accepterer faglig vejledning, tilsyn og ledelse« fra ministeriet for civile anliggender og partikomitéen under tilsyns- og administrationskommissionen for statsejede aktiver . Desuden kræver artikel 24 i CCFIA's vedtægter, at sammenslutningens formand, næstformand og generalsekretær skal [o]verholde partiets linje, principper og politikker og have gode politiske kvaliteter . Sunflower Food Industry Xinfeng Co. Ltd. , Zhangzhou Tongfa Food Industry Co. Ltd. og Runfeng Food Co. Ltd. er alle medlemmer af CCFIA .

(103)

Som følge heraf er selv privatejede producenter i sektoren for den pågældende vare afskåret fra at operere på markedsvilkår. Både statsejede og privatejede virksomheder i sektoren er rent faktisk underlagt politisk tilsyn og vejledning.

(104)

GOC er i stand til at påvirke priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomhederne. CCP-celler i både statsejede og private virksomheder udgør en vigtig kanal, hvorigennem staten kan gribe ind i virksomhedsbeslutninger.

(105)

Ifølge Kinas selskabsret skal der oprettes en CCP-organisation i enhver virksomhed (med mindst tre CCP-medlemmer som specificeret i CCP's forfatning ), og virksomheden skal skabe de nødvendige betingelser for partiorganisationens aktiviteter.

(106)

Dette krav synes ikke altid tidligere at være blevet fulgt eller håndhævet strengt. CCP har imidlertid, og i hvert fald siden 2016, styrket sine krav om at kontrollere forretningsmæssige beslutninger i virksomheder som et politisk princip , herunder ved at lægge pres på private virksomheder for at få dem til at sætte »patriotisme« i første række og til at følge partidisciplinen .

(107)

I 2018 blev det oplyst, at der fandtes particeller i 73 % af omkring 2,57 mio. privatejede virksomheder, og at CCP-organisationerne i stigende grad pressede på for at få det sidste ord i forretningsmæssige beslutninger i deres respektive virksomheder . Disse regler finder generel anvendelse i hele den kinesiske økonomi, i alle sektorer, herunder også på producenterne af den pågældende vare og leverandørerne af input hertil.

(108)

Den 15. september 2020 blev der endvidere offentliggjort et dokument med titlen General Office of CCP Central Committee's Guidelines on stepping up the United Front work in the private sector for the new era (»retningslinjerne«) , hvorved partikomitéers rolle i private virksomheder blev udvidet yderligere.

(109)

I retningslinjernes punkt II.4 hedder det: [V]i må øge partiets overordnede kapacitet til at lede Den Forenede Fronts arbejde i den private sektor, og effektivt optrappe arbejdet på dette område, og i afsnit III.6 hedder det: [V]i skal yderligere optrappe partiopbygningen i private virksomheder og sætte particeller i stand til effektivt at varetage deres rolle som fæstning og sætte partimedlemmer i stand til at varetage deres rolle som fortropper og pionerer. Retningslinjerne lægger således vægt på den rolle, som CCP spiller i virksomheder og andre enheder i den private sektor, og på at styrke denne rolle .

(110)

Selv om det ikke har været muligt at fastslå systematiske overlap mellem ledende stillinger og CCP-medlemskab/-funktioner blandt producenter af den pågældende vare, bekræftede undersøgelsen CCP's direkte indblanding i deres ledelse. For eksempel beskriver partiarbejdsudvalget og den generelle partiafdeling i handelskammeret i Pancheng Street District i Nanjing Jiangbei-området , hvor et datterselskab af Runfeng Food Co. er beliggende, deres arbejde som »[m]ed tæt fokus på hovedlinjen i partiopbygningen, der leder arbejdet i handelskammeret, [...] ved at tage flere initiativer for at fremme en dyb integration af partiopbygningen og handelskammerets arbejde.« [...] I processen med at betjene virksomheder afholder den generelle partiafdeling i handelskammeret regelmæssigt »ansigt til ansigt-symposier for servicevirksomheder« og besøg for at hjælpe virksomheder med at vokse sig større og stærkere, og i denne proces har de med succes introduceret mange projekter [...] og fremmet, at Jiangsu Runfeng Food Co., Ltd. investerede i opførelsen af et omfattende demonstrationspark-sorteringscenter for landbrugsprodukter« .

(111)

Desuden pålægger loven om fremme af den private sektors økonomi (»privatøkonomiloven«) at »[p]rivate økonomiske organisationer og deres operatører skal støtte [CCP's] lederskab […], fastholde det socialistiske system med kinesiske karakteristika og aktivt deltage i opbygningen af en socialistisk, moderne stat« .

(112)

Statens tilstedeværelse og indgreb på de finansielle markeder og i forsyningen af råmaterialer og input forstærker yderligere den fordrejende virkning på markedet . Således gør statens tilstedeværelse i virksomheder, i sektoren for sukkermajs og i andre sektorer (som f.eks. finans- og inputsektorer) det muligt for GOC at påvirke priser og omkostninger.

(113)

Den kinesiske økonomis udvikling afhænger i høj grad af et omfattende planlægningssystem, der opstiller prioriteter og fastsætter de mål, som de centrale og lokale myndigheder samt provinsmyndighederne skal fokusere på. Der findes relevante planer på alle forvaltningsniveauer, som dækker stort set alle økonomiske sektorer. De mål, der er fastsat i planlægningsinstrumenterne, er bindende, og myndighederne på hvert administrativt niveau overvåger gennemførelsen af planerne på de tilsvarende lavere forvaltningsniveauer.

(114)

Overordnet set resulterer planlægningssystemet i Kina i, at ressourcerne kanaliseres til sektorer, der er udpeget som strategiske eller på anden måde politisk vigtige af regeringen, i stedet for at blive allokeret i overensstemmelse med markedskræfterne .

(115)

Endvidere fremgår det af privatøkonomiloven, at »[s]taten skal styrke opbygningen af et hold af operatører af private økonomiske organisationer, styrke den ideologiske og politiske vejledning og give dem mulighed for at spille deres vigtige rolle i den økonomiske og sociale udvikling, [...] vejlede operatører af private økonomiske organisationer til at praktisere de centrale socialistiske værdier, være patriotiske og dedikerede, [...] og beslutsomt blive opbyggere af socialisme med kinesiske karakteristika og fremmere af modernisering på kinesisk vis« og også at »[p]rivate økonomiske organisationer og deres operatører skal [...] acceptere statsligt og socialt tilsyn, når de udøver produktions- og driftsaktiviteter« .

(116)

De kinesiske myndigheder har vedtaget en række politikker, der er vejledende for, hvordan sektoren for den pågældende vare fungerer.

(117)

De centrale politikker for 2022 fra finansministeriet og ministeriet for landbrug og landdistrikter, der er nævnt ovenfor (se betragtning 97), indeholder også følgende bestemmelser, der påvirker sektorens funktionsmåde: »[s]taten vil fortsætte med at gennemføre politikker såsom tilskud til majs- og sojabønneproducenter, tilskud til ris og incitamenter til store kornproducerende amter for at konsolidere effektiviteten af strukturreformen på udbudssiden i landbruget og sikre den nationale fødevaresikkerhed.« Desuden indeholder dokumentet bestemmelser om »[b]elønninger for større frøproducerende amter. Udvide anvendelsesområdet for støtte til større frøproducerende amter for ris, hvede og majs [...], og fremme omstillingen og opgraderingen af frøindustrien« .

(118)

Den 14. femårsplan om fremme af moderniseringen af landbruget og landdistrikterne har til formål at »[f]orbedre støttepolitikker til kornproduktionen. Stabilisere subsidier til kornproducerende bedrifter, forbedre minimumsindkøbsprispolitikken for ris og hvede samt subsidiepolitikken for majs- og sojabønneproducenter Forbedre kompensationsmekanismen for interesserne i store kornproducerende områder og forbedre støttesystemet for store kornproducerende amter« . Det fremgår af den 14. femårsplan om udvikling af plantningssektoren på nationalt plan , at »[i] løbet af den 14. femårsplan vil vi undersøge mulig ekspansion, øge produktionskapaciteten, optimere strukturen, støtte forskelligartet udvikling samt forbedre forsyningssikkerhedskapaciteten« .

(119)

Endvidere hedder det: »for at gennemføre partiets og regeringens beslutninger og retningslinjer , udstedte CCFIA den 14. femårsplan for udvikling af Kinas dåsekonservesindustri , hvor der blev fastsat kvantitative mål såsom at opbygge tre demonstrationsbaser for råmaterialer af høj kvalitet til dåsekonserves, skabe fem demonstrationsenheder for innovation, udvikle én ny national klynge inden for dåsekonservesindustrien, udvikle ti indflydelsesrige mærker med højt omdømme, samt kvalitative mål såsom at aktivt udvikle dåsekonservesvarianter såsom grøntsager [og] vejlede landbrugsområder [...] i at udvikle grønne afgrøder og sorter af høj kvalitet [...] og skabe tilsvarende industriklynger« .

(120)

På provinsniveau udstedte Jiangxi den 14. femårsplan om udvikling af en fremstillingsindustri af høj kvalitet, der har til formål at »yderligere forlænge og udvide fødevareindustriens værdikæde, øge varernes merværdi [således at] [i] 2025 vil omfanget af provinsens fødevareforarbejdnings-industri nå op på 850 milliarder RMB. [...] I sektoren for frugt og grøntsager på dåse [vil vi] etablere forarbejdningsbaser for grøntsager og frugt [...] samt udvide og styrke forarbejdningsklyngen for frugt og grøntsager i det sydøstlige Fujian« .

(121)

Sunflower Food Industry Xinfeng Co. Ltd er beliggende i Jiangxi, og Zhangzhou Tongfa Food Industry Co. Ltd er beliggende i Fujian.

(122)

Desuden sigter Heilongjiang i sin 14. femårsplan for økonomisk og social udvikling og perspektiverne for 2035 mod at »[m]oderat ekspandere højtydende fødevareafgrøder såsom majs, [...] og opbygge en national korn- og sojabønneproduktion af høj kvalitet« .

(123)

Mere specifikt for sektoren for den pågældende vare udstedte Heilongjiang en udviklingsplan for majsforarbejdningsindustrien (2021-2025) , ifølge hvilken provinsen planlægger at »dyrke og skabe en gruppe af førende og centrale virksomheder ledet af« virksomheder i »10 milliarder [RMB]-klassen«, for dermed at yde den primære støtte til opbygningen af et moderne system for majsforarbejdningsindustrien og at »[f]remme omstilling og opgradering af virksomheder, så de bliver bedre og stærkere, […] [f]remme, at majsforarbejdningsvirksomheder fremskynder den teknologiske omstilling, anvender avancerede og relevante teknologier og processer, udfaser gammelt udstyr, indfører og køber avanceret udstyr og avancerede produktionslinjer og styrker deres kernekonkurrenceevne« .

(124)

Desuden lancerede Shandong i 2024 er »pilotprojekt« til fremme, opgradering og udvikling af majsindustrien og ydede vigtig skattemæssig støtte til forskning og udvikling.

(125)

Jilin vedtog ligeledes specifikke præferencepolitikker til fordel for industrien for den pågældende vare. Ifølge en rapport, der er offentliggjort på Jilins websted, udarbejder og tilpasser Jilin Provincial Taxation Bureau listen over politiske fordele samt listen over emner, der kræver hurtig reaktion. Virksomhederne har behov, skattekontoret reagerer. På vejen mod opgradering af industrien er der tilstrækkelige politiske værktøjer til rådighed .

(126)

Gennem disse og andre midler styrer og kontrollerer GOC derfor praktisk talt alle aspekter af sektorens udvikling og drift samt input i forudgående produktionsled.

(127)

Kort sagt har GOC indført foranstaltninger for at tilskynde aktørerne til at opfylde de offentlige politiske målsætninger vedrørende sektoren. Sådanne foranstaltninger hindrer markedskræfterne i at fungere frit.

(128)

Ifølge oplysningerne i sagsakterne kan det kinesiske konkurssystem ikke i tilstrækkelig grad opfylde sine egne hovedmål, som f.eks. retfærdig afvikling af fordringer og gæld og beskyttelse af kreditorers og debitorers lovlige rettigheder og interesser. Dette skyldes tilsyneladende, at mens den kinesiske konkurslov formelt hviler på principper, der ligner dem, som anvendes i tilsvarende lovgivning i andre lande end Kina, er det kinesiske system kendetegnet ved en systematisk manglende håndhævelse.

(129)

Antallet af konkurser er notorisk lavt i forhold til størrelsen af landets økonomi, ikke mindst fordi insolvensbehandlingen lider under en række mangler, der reelt fungerer som en hindring for indgivelse af konkursbegæringer. Staten spiller desuden fortsat en stærk og aktiv rolle i insolvensbehandlinger og har ofte direkte indflydelse på sagens udfald .

(130)

Desuden er manglerne ved systemet for ejendomsret særligt tydelige i forbindelse med ejendomsretten til jord og brugsrettighederne til jord i Kina . Al jord ejes af staten (kollektivt ejet landjord og statsejede byområder), og tildelingen heraf afhænger fortsat udelukkende af staten. Der findes lovbestemmelser, der har til formål at tildele brugsrettigheder til jord på en gennemsigtig måde og til markedspriser, f.eks. ved at indføre udbudsprocedurer. Disse bestemmelser overholdes imidlertid ofte ikke, idet visse købere får deres jordarealer gratis eller til priser under markedsværdien . Myndighederne forfølger desuden ofte specifikke politiske mål, herunder gennemførelsen af de økonomiske planer, når de tildeler jordarealer .

(131)

Producenter af den pågældende vare er som andre sektorer i den kinesiske økonomi omfattet af de almindelige regler i den kinesiske konkurs-, selskabs- og formueret. Dette medfører, at disse virksomheder også er underlagt fordrejninger ovenfra som følge af den diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelige håndhævelse af konkurs- og formueretten. På grundlag af de foreliggende oplysninger synes disse betragtninger at gælde fuldt ud i den kemiske sektor, og derfor også sukkermajssektoren. Den nuværende undersøgelse har ikke bragt noget for dagen, der kan rejse tvivl om disse konklusioner.

(132)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der var tale om diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelig håndhævelse af konkurs- og formuelove i sektoren for den pågældende vare.

(133)

Et system med markedsbaserede lønninger kan ikke fuldt ud udvikles i Kina, eftersom arbejdstagere og arbejdsgivere hindres i at udøve deres ret til kollektiv organisering. Kina har ikke ratificeret en række fundamentale ILO-konventioner, navnlig konventionerne om foreningsfrihed og retten til kollektive forhandlinger .

(134)

I henhold til national lovgivning er kun én enkelt fagforening aktiv. Denne fagforening er imidlertid ikke uafhængig af de statslige myndigheder, og dens engagement i kollektive overenskomstforhandlinger og beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder er fortsat på et rudimentært niveau . Desuden er den kinesiske arbejdsstyrkes mobilitet begrænset af husstandsregistreringssystemet, som begrænser adgangen til hele spektret af social sikring og andre ydelser til lokale beboere i et givet administrativt område.

(135)

Dette resulterer typisk i, at arbejdstagere, som ikke er i besiddelse af den lokale bopælsregistrering, befinder sig i en sårbar beskæftigelsessituation og har en lavere indkomst end indehavere af bopælsregistreringen . Disse resultater fører til en skævvridning af lønomkostningerne i Kina.

(136)

Der blev ikke fremlagt dokumentation for, at sukkermajssektoren ikke ville være omfattet af det beskrevne kinesiske arbejdsretlige system. Sektoren påvirkes således af fordrejningerne af lønomkostningerne både direkte (ved fremstilling af den pågældende vare eller de vigtigste råmaterialer til fremstilling heraf) og indirekte (ved adgang til kapital eller input fra virksomheder, der er omfattet af det samme arbejdsretlige system i Kina).

(137)

Adgangen til kapital for virksomhedsaktører i Kina er underlagt forskellige fordrejninger.

(138)

For det første er det kinesiske finansielle system kendetegnet ved den stærke position, som statsejede banker har , når de ved tildeling af adgang til finansiering tager hensyn til andre kriterier end et projekts økonomiske levedygtighed. I lighed med de ikkefinansielle statsejede virksomheder er bankerne fortsat knyttet til staten, ikke kun gennem ejerskab, men også via personlige relationer (de øverste ledere i store statsejede finansielle institutioner udpeges i sidste instans af CCP) , og de gennemfører regelmæssigt offentlige politikker, der er udformet af GOC.

(139)

Herved overholder bankerne en udtrykkelig retlig forpligtelse til at drive deres virksomhed i overensstemmelse med den nationale økonomiske og sociale udviklings behov og efter vejledning fra statens industripolitikker . Selv om det anerkendes, at der kan være forskellige retlige bestemmelser, der henviser til behovet for at overholde almindelige regler for bankvirksomhed og tilsynsregler, f.eks. behovet for at undersøge låntagerens kreditværdighed, tyder den omfattende dokumentation, inklusive resultaterne af undersøgelser af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter, på, at disse bestemmelser kun spiller en sekundær rolle i anvendelsen af de forskellige retlige instrumenter.

(140)

For eksempel har GOC præciseret, at selv beslutninger i private forretningsbanker skal overvåges af CCP og være i overensstemmelse med de nationale politikker. Et af statens tre overordnede mål i forbindelse med bankstyring er nu at styrke partiets lederskab i bank- og forsikringssektoren, herunder i forbindelse med driftsmæssige og ledelsesmæssige spørgsmål . Desuden skal kriterierne for evaluering af forretningsbankernes resultater nu især tage hensyn til, hvordan enhederne bidrager til de nationale udviklingsmål og realøkonomien, og navnlig hvordan de bidrager til strategiske industrier og vækstindustrier .

(141)

Sunflower Food Industry Xinfeng Co. Ltd. undertegnede f.eks., under tilsyn af Ganzhou kommunes finanskontor, en samarbejdsaftale med Ganzhou-datterselskabet af den statsejede Jiujiang Bank »for at støtte virksomheden i at udvide sin forretningsskala, øge sin markedsandel og fremme virksomhedens udvikling« .

(142)

Endvidere er vurderinger af obligationer og kreditvurderinger ofte fordrejet af en række forskellige årsager, herunder det forhold, at risikovurderingen er påvirket af virksomhedens strategiske betydning for GOC og af styrken af enhver implicit garanti stillet af regeringen . Dette forværres af yderligere gældende regler, som dirigerer finansiering i retning af de sektorer, der er udpeget af regeringen som værende tilskyndede eller på anden måde vigtige . Dette resulterer i en forudindtagethed ved udlån til fordel for statsejede virksomheder, store private virksomheder med gode forbindelser og virksomheder i nøgleindustrisektorer, hvilket indebærer, at tilgængeligheden af og omkostningerne ved kapital ikke er ens for alle aktører på markedet.

(143)

For det andet er låneomkostningerne blevet holdt kunstigt lave for at stimulere væksten i investeringerne. Det har ført til den overdrevne brug af kapitalinvesteringer med stadig lavere investeringsafkast. Dette illustreres ved væksten i virksomhedernes gearing i den statslige sektor på trods af et kraftigt fald i rentabiliteten, hvilket tyder på, at mekanismerne i banksystemet ikke følger normale forretningsmæssige reaktioner.

(144)

For det tredje, er prissignaler stadig ikke drevet af de frie markedskræfter, men påvirkes af statsligt indførte fordrejninger, selv om der blev opnået en nominel renteliberalisering i oktober 2015. Andelen af udlån til eller under referencerenten udgjorde stadig mindst en tredjedel af alle udlån ved udgangen af 2018 . Officielle medier i Kina har for nylig meddelt, at CCP har opfordret til indførelse af retningslinjer for at bringe renten på lånemarkedet ned . De kunstigt lave rentesatser medfører underprissætning og dermed den overdrevne anvendelse af kapital.

(145)

Den generelle kreditvækst i Kina er tegn på en forværring af effektiviteten af kapitalallokeringen, uden at der er tegn på en kreditstramning, som man ville forvente på et marked uden fordrejninger. Som følge heraf er antallet af misligholdte lån steget kraftigt, og GOC har flere gange valgt at undgå misligholdelse, hvorved der opstår såkaldte »zombie-virksomheder«, eller at overdrage ejerskabet til gælden (f.eks. via fusioner eller konvertering af gæld til egenkapital) uden nødvendigvis at fjerne det samlede gældsproblem eller tage fat på de grundlæggende årsager hertil.

(146)

På trods af de seneste skridt, der er taget for at liberalisere markedet, er erhvervskreditsystemet i Kina i bund og grund påvirket af betydelige fordrejninger som følge af statens fortsat omfattende rolle på kapitalmarkederne. Derfor medfører de betydelige statslige indgreb i det finansielle system, at markedsvilkårene påvirkes i alvorlig grad på alle niveauer.

(147)

Derudover blev der i forbindelse med den nuværende undersøgelse ikke fremlagt dokumentation for, at sektoren for den pågældende vare ikke er berørt af statslig indgriben i det finansielle system, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led. Derfor medfører de betydelige statslige indgreb i det finansielle system, at markedsvilkårene påvirkes i alvorlig grad på alle niveauer.

(148)

Kommissionen bemærkede, at de fordrejninger, der er beskrevet i rapporten, er karakteristiske for den kinesiske økonomi. De foreliggende oplysninger viser, at de kendsgerninger og karakteristika ved det kinesiske system, som er beskrevet ovenfor samt i del I i rapporten, finder anvendelse i hele landet og på tværs af økonomiens sektorer. Det samme gælder for beskrivelsen af de produktionsfaktorer, som anført ovenfor og i del II i rapporten.

(149)

Endelig minder Kommissionen om, at der er brug for en række input for at producere den pågældende vare. Når producenter af den pågældende vare køber/indgår aftale om disse input, er de priser, de betaler (og som registreres som deres omkostninger), tydeligvis påvirket af de samme systemiske fordrejninger, der er nævnt ovenfor. Leverandører af input anvender f.eks. arbejdskraft, som er genstand for fordrejningerne. De kan låne penge, der er genstand for fordrejningerne i den finansielle sektor eller i forbindelse med kapitalallokering. De er desuden underlagt det planlægningssystem, der gælder for alle forvaltningsniveauer og sektorer. Disse fordrejninger er nærmere beskrevet ovenfor, navnlig i afsnit 3.2.1.1. Kommissionen påpegede, at den lovgivningsmæssige struktur, der ligger til grund for disse fordrejninger, finder anvendelse generelt, idet sukkermajsproducenterne er underlagt disse regler som alle andre økonomiske aktører i Kina. Fordrejningerne har derfor en direkte indvirkning på omkostningsstrukturen for den pågældende vare.

(150)

Som følge heraf er det ikke kun salgspriserne på hjemmemarkedet for den pågældende vare, som det ikke er hensigtsmæssigt at anvende, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), men alle omkostningerne ved inputmaterialer (herunder råmaterialer, energi, jord, finansiering, arbejdskraft osv.) er også påvirket, fordi deres prisdannelse har været udsat for en betydelig statslig indgriben som beskrevet i del I og II i rapporten.

(151)

De statslige indgreb, der er beskrevet i forbindelse med kapitalallokering, indrømmelse af jord, arbejdskraft, energi og råmaterialer, finder faktisk sted i hele Kina. Det betyder f.eks., at et input, der i sig selv er produceret i Kina ved at kombinere en række produktionsfaktorer, er udsat for væsentlige fordrejninger. Det samme gælder for input til input osv.

(152)

Hverken GOC eller de eksporterende producenter har fremlagt dokumentation eller argumenter for det modsatte i løbet af denne undersøgelse.

(153)

Valget af det repræsentative land var baseret på følgende kriterier, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a: — Et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas. Til dette formål anvendte Kommissionen lande med en bruttonationalindkomst pr. indbygger svarende til Kinas på grundlag af oplysninger fra Verdensbankens database — Produktion af den undersøgte vare i nævnte land — Forekomsten af relevante umiddelbart tilgængelige data i det repræsentative land — Hvis der er mere end ét muligt repræsentativt land, gives der, når det er relevant, fortrinsret til det land, der har et passende niveau af social og miljømæssig beskyttelse.

(154)

Som forklaret i betragtning 53 og 54 har Kommissionen udstedt to notater til sagen om kilderne til fastsættelse af den normale værdi: I disse notater beskrives de kendsgerninger og beviser, der ligger til grund for de relevante kriterier, og samtidig gennemgås de bemærkninger, som parterne havde indsendt om disse elementer og om de relevante kilder. I det andet notat underrettede Kommissionen de interesserede parter om, at den havde til hensigt at betragte Malaysia som et egnet repræsentativt land i denne sag, hvis det blev bekræftet, at der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(155)

I det første notat udpegede Kommissionen Colombia, Malaysia, Mexico, Serbien, Thailand og Tyrkiet som lande med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas ifølge Verdensbanken, dvs. at de alle klassificeres af Verdensbanken som »mellemindkomstlande i den øverste halvdel« på grundlag af bruttonationalindkomsten, hvor det var kendt, at der foregik produktion af den undersøgte vare.

(156)

AETMD hævdede, at for Colombia, Malaysia, Serbien, Thailand eller Tyrkiet anførte Kommissionens første notat, at ikke alle data vedrørende produktions- og salgsfaktorer var tilgængelige. De anførte også, at priserne og omkostningerne ved produktions- og salgsfaktorer var fordrejede. De støttede derfor anvendelsen af Mexico som repræsentativt land.

(157)

CNFA hævdede, at Malaysia var et egnet repræsentativt land, fordi der forelå data for en virksomhed i samme generelle kategori som den pågældende vare, dvs. produktion og salg af emballerede fødevarer, herunder fødevarer og drikkevarer på dåse. CFNA hævdede også, at Thailand, Colombia og Tyrkiet burde udelukkes som foreslåede repræsentative lande på grund af store importmængder af frisk sukkermajs fra Kina. CFNA anførte desuden, at Mexico burde udelukkes, da landet ikke importerede store mængder dåser.

(158)

I det første notat anførte Kommissionen, at for de lande, der er identificeret som lande, hvor den undersøgte vare produceres, nemlig Colombia, Malaysia, Mexico, Serbien, Thailand og Tyrkiet, skal tilgængeligheden af data efterprøves yderligere, navnlig for så vidt angår de umiddelbart tilgængelige offentlige finansielle data fra producenter af den undersøgte vare.

(159)

For Colombia, Serbien og Tyrkiet blev der ikke identificeret umiddelbart tilgængelige finansielle data.

(160)

For Malaysias vedkommende blev det bemærket, at én virksomhed (Fraser and Neave Holdings BHD) havde umiddelbart tilgængelige finansielle data for hele undersøgelsesperioden.

(161)

For Mexico blev det bemærket, at én virksomhed (Grupo Herdez) havde umiddelbart tilgængelige finansielle data for 2023.

(162)

For Thailands vedkommende blev det bemærket, at to virksomheder (Chin Huay PCL og Sunsweet PCL) havde umiddelbart tilgængelige finansielle data for 2023.

(163)

Der blev modtaget bemærkninger til det første notat fra CFNA og AETMD.

(164)

CNFA hævdede, at Malaysia var et egnet repræsentativt land, fordi der forelå data for en virksomhed i samme generelle kategori som den pågældende vare, dvs. produktion og salg af emballerede fødevarer, herunder fødevarer og drikkevarer på dåse.

(165)

I sit andet notat var Kommissionen enig med de interesserede parter i, at Colombia, Serbien og Tyrkiet ikke længere skulle betragtes som repræsentative lande i den foreløbige fase på grund af manglen på umiddelbart tilgængelige finansielle data.

(166)

I lyset af ovenstående betragtninger meddelte Kommissionen de interesserede parter via det andet notat, at den agter at anvende Malaysia som et egnet repræsentativt land og virksomheden Fraser and Neave Holdings BHD, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, med henblik på at indhente ikkefordrejede priser eller referenceværdier til beregningen af den normale værdi.

(167)

Interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger til det hensigtsmæssige i at anvende Malaysia som repræsentativt land og Fraser and Neave Holdings BHD som producent i det repræsentative land.

(168)

Tongfa-gruppen argumenterede imod at anvende den foreslåede virksomhed til data om SA&G-omkostninger og fortjeneste (Fraser and Neave Holdings BHD), fordi den ikke fremstiller den undersøgte vare. I stedet foreslog Tongfa-gruppen en producent af sukkermajs i Thailand. Kommissionen bemærkede, at dette var i strid med deres synspunkter vedrørende det første notat, hvor Tongfa-gruppen foreslog Fraser and Neave Holdings BHD som en egnet virksomhed i det repræsentative land.

(169)

Kommissionen kunne ikke acceptere denne påstand, da Thailand allerede er blevet afvist som et egnet repræsentativt land. Desuden fremstiller Fraser and Neave Holdings BHD varer i samme generelle kategori som den undersøgte vare, dvs. føde- og drikkevarer, herunder konserves.

(170)

For Malaysias vedkommende blev det anført, at over 70 % af importen af sukkermajs på dåse og under 15 % af importen af frisk sukkermajs kom fra Kina.

(171)

For Mexicos vedkommende blev det bemærket, at der ikke var registreret nogen import af frisk sukkermajs i GTA. Med hensyn til dåser kom under 20 % fra Kina.

(172)

For Thailands vedkommende blev det bemærket, at næsten al import af frisk sukkermajs og over halvdelen af importen af dåsemajs kom fra Kina.

(173)

AETMD hævdede, at for Malaysia og Thailand fremgik det af Kommissionens første notat, at ikke alle data vedrørende produktions- og salgsfaktorer var tilgængelige. De anførte også, at priserne og omkostningerne ved produktions- og salgsfaktorer var fordrejede på grund af indflydelsen fra importen fra Kina. De støttede derfor anvendelsen af Mexico som repræsentativt land.

(174)

CFNA hævdede, at Thailand, Colombia og Tyrkiet burde udelukkes som foreslåede repræsentative lande på grund af store importmængder af frisk sukkermajs fra Kina. CFNA anførte desuden, at Mexico burde udelukkes, da landet ikke importerede store mængder dåser.

(175)

I sit andet notat bemærkede Kommissionen, at Thailand ikke længere burde betragtes som et repræsentativt land i den foreløbige fase på grund af de store mængder import af frisk sukkermajs og dåser fra Kina, som udgør omkring 75 % af produktionsomkostningerne.

(176)

Kommissionen anførte også, at Mexico ikke længere burde betragtes som et repræsentativt land på grund af manglende indførsel i Mexico af det vigtigste råmateriale (frisk sukkermajs).

(177)

Kommissionen bemærkede også i det andet notat, at der ikke var bevis for, at priserne på importen til Malaysia af dåser fra Kina havde påvirket priserne på anden import. Desuden kom mindre end 15 % af importen af frisk sukkermajs fra Kina.

(178)

I lyset af ovenstående betragtninger underrettede Kommissionen med det andet notat de interesserede parter om, at den agtede at anvende Malaysia som et egnet repræsentativt land i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, med henblik på at tilvejebringe ikkefordrejede priser eller referenceværdier til beregning af den normale værdi.

(179)

Interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger til hensigtsmæssigheden af Malaysia som et repræsentativt land.

(180)

Efter udstedelsen af det andet notat fremlagde AETMD oplysninger om eksport af frisk sukkermajs fra USA til Mexico. AETMD hævdede, at Kommissionen i lyset af disse oplysninger burde anvende Mexico som repræsentativt land i stedet for Malaysia. I sin imødegåelse påpegede CFNA, at disse oplysninger var eksportdata, hvilket betød, at der var behov for yderligere omkostninger for at bringe priserne op på et niveau svarende til cif og fortoldning for Mexico. CFNA anfægtede også værdien af disse oplysninger, idet de påpegede, at de pågældende mængder var begrænsede, og at priserne derfor ikke var repræsentative.

(181)

Kommissionen bemærkede, at prisen på denne eksport var så høj, at det ikke var klart, om en fordrejende faktor påvirkede disse priser, eller om det eksporterede produkt overhovedet var sammenligneligt med den vare, der var genstand for undersøgelsen.

(182)

CFNA påpegede, at der var en uoverensstemmelse i det andet notat med hensyn til kilden til de dåser, der skulle anvendes, fordi notatet foreslår at bruge Mexico som kilde, mens Malaysia var det repræsentative land. CFNA antog, at der var begået en fejl. Denne bemærkning blev accepteret, da henvisningen til Mexico faktisk var en fejl.

(183)

CFNA fremsatte en yderligere bemærkning vedrørende brugen af Malaysia som kilde til dåser, idet den foreslog at anvende gennemsnitsprisen for koderne 7310 21 91 og 7310 21 99 . Denne bemærkning blev imidlertid afvist, da kode 7310 21 91 vedrører dåser af hvidblik, og kode 7310 21 99 vedrører andre dåser end hvidblik. Kommissionen besluttede derfor udelukkende at anvende kode 7310 21 91 som vist i tabel 1 ovenfor.

(184)

CFNA og Tongfa-gruppen hævdede også, at Mexicos importmængde af dåser var for lille i absolutte tal, og at importprisen derfor ikke var repræsentativ. Disse parter præciserede imidlertid ikke, hvilken kode deres bemærkning henviste til. Kommissionen bemærkede, at der ikke var nogen import af dåser til Mexico under kode 7310 21 91 .

(185)

Efter udstedelsen af det andet notat og en gennemgang af bemærkningerne fra de interesserede parter konkluderede Kommissionen, at Malaysia fortsat var den mest hensigtsmæssige kilde til fastsættelse af ikkefordrejede omkostninger. Dette skyldtes i vid udstrækning tilgængeligheden af ikkefordrejede referenceværdier for de primære produktionsfaktorer (frisk sukkermajs og dåser). Desuden manglede der fortsat egnede ikkefordrejede og repræsentative data for frisk sukkermajs og dåser til Mexico.

(186)

Da det blev fastslået, at Malaysia var det eneste egnede repræsentative land på grundlag af alle ovenstående elementer, var der ikke behov for at foretage en vurdering af niveauet af social og miljømæssig beskyttelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, sidste punktum.

(187)

På baggrund af ovenstående analyse opfyldte Malaysia de kriterier, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, for at kunne betragtes som et egnet repræsentativt land.

(188)

I det første notat anførte Kommissionen de produktionsfaktorer såsom materialer, energi og arbejdskraft, der blev anvendt i forbindelse med de eksporterende producenters produktion af den undersøgte vare, og opfordrede de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger og foreslå offentligt tilgængelige oplysninger om ikkefordrejede værdier for hver af de produktionsfaktorer, der er nævnt i notatet.

(189)

I det andet notat anførte Kommissionen efterfølgende, at den med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), ville anvende GTA til at fastsætte ikkefordrejede omkostninger for de fleste produktionsfaktorer, herunder især råmaterialer. Desuden anførte Kommissionen, at den ville anvende de nationale malaysiske statistikker til at fastsætte ikkefordrejede omkostninger vedrørende arbejdskraft og energi .

(190)

I det andet notat informerede Kommissionen også de interesserede parter om, at på grund af det store antal produktionsfaktorer hos de stikprøveudtagne eksporterende producenter, som gav fuldstændige oplysninger, og nogle af råmaterialernes ubetydelige vægt i de samlede produktionsomkostninger, blev disse ubetydelige poster opført under »hjælpematerialer«. Kommissionen meddelte desuden, at den ville beregne hjælpematerialernes andel som en procentsats af de samlede omkostninger ved råmaterialer og anvende denne procentsats på de genberegnede omkostninger ved råmaterialer ved anvendelsen af de fastsatte ikkefordrejede referenceværdier i det egnede repræsentative land.

(191)

I lyset af alle de oplysninger, der er indgivet af de interesserede parter og indsamlet under kontrolbesøgene, er der identificeret følgende produktionsfaktorer og deres kilder med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a): Tabel 1 Produktionsfaktorer for den undersøgte vare Produktionsfaktor Varekode Ikkefordrejet værdi (CNY) Måleenhed Råmaterialer Frisk sukkermajs 0709 99 10 1,68 kg Dåser 7310 21 91 28,13 kg Hjælpematerialer Arbejdskraft Arbejdskraft Foreligger ikke 39 Præsterede arbejdstimer Energi Naturgas Foreligger ikke 1,79 m3 Elektricitet Foreligger ikke 0,548 kWh Biomasse 4401 39 3,65 kg

(192)

Kommissionen inkluderede en værdi for de indirekte produktionsomkostninger til dækning af de omkostninger, som ikke indgår i de ovenfor nævnte produktionsfaktorer. For at fastsætte dette beløb anvendte Kommissionen de stikprøveudtagne eksporterende producenters omkostninger som en procentdel af de direkte produktionsomkostninger. Metoden er behørigt forklaret i betragtning 202.

(193)

For at fastsætte den ikkefordrejede pris på råmaterialer som leveret til en producents anlæg i et repræsentativt land anvendte Kommissionen som grundlag den vejede gennemsnitlige pris ved import til det repræsentative land som angivet i GTA, hvortil der blev lagt importafgifter og transportomkostninger. En importpris i det repræsentative land blev fastsat som et vejet gennemsnit af enhedspriserne ved import fra alle tredjelande, undtagen Kina og lande, der ikke er medlemmer af WTO, og som er opført i bilag 1 til Europa-Parlamentets og Rådets forordni... . Kommissionen besluttede at udelukke importen fra Kina til det repræsentative land, eftersom den i afsnit 3.2.1 konkluderede, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina på grund af væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Da der ikke foreligger beviser for, at de samme fordrejninger ikke ligeledes påvirker varer bestemt til eksport, antog Kommissionen, at de samme fordrejninger påvirkede eksportpriserne.

(194)

For et antal produktionsfaktorer udgjorde de faktiske omkostninger for de samarbejdsvillige eksporterende producenter en ubetydelig andel af de samlede omkostninger ved råmaterialer i den nuværende undersøgelsesperiode. Da den værdi, der blev anvendt hertil, ikke havde nogen mærkbar indvirkning på beregningerne af dumpingmargenen, uanset den anvendte kilde, besluttede Kommissionen at medtage dem i omkostningerne til hjælpematerialer, jf. betragtning 190.

(195)

Told, der gælder for import af produktionsfaktorer til Malaysia, blev tilføjet, hvor det var relevant.

(196)

Kommissionen tilføjede en procentdel til de importerede priser for at dække transporten af produktionsfaktorerne fra grænsen til den samarbejdende eksporterende producent for at opnå de ikkefordrejede transportomkostninger. Denne tilføjelse svarede til den faktiske procentdel af leveringsomkostningerne for råmaterialer for hver af de stikprøveudtagne eksporterende producenter. Kommissionen fandt, at denne metode i forbindelse med denne undersøgelse med rimelighed kunne anvendes som en indikator med henblik på at anslå de ikkefordrejede transportomkostninger ved råmaterialer, når de leveres til virksomhedens fabrik.

(197)

Malaysias statistiske institut offentliggør detaljerede oplysninger om lønninger i forskellige økonomiske sektorer i Malaysia. Dets rapporter viser månedslønninger og lønninger i fremstillingssektoren. Den gennemsnitlige månedlige værdi i undersøgelsesperioden er blevet behørigt justeret for andre bidrag ved at tilføje bidragene til Employees Provident Fund (EPF) (13 %), Social Security Organization (SOCSO) (1,75 %), Employment Insurance System (EIS) (0,2 %) og Human Resource Development Fund (HRDF) (1 %) .

(198)

Kommissionen har anvendt de statistikker over elpriser, der er offentliggjort af Tenaga Nasional Berhad . Kommissionen har anvendt dataene for de industrielle elpriser i forbrugsintervallet »Tariff E2 — Medium Voltage Peak/Off-Peak Industrial Tariff« (»Tarif E2 — Industriel tarif, mellemspænding, på spidsbelastningstidspunkter/uden for spidsbelastningstidspunkter«) for spidsforbrug i kWh, 0,355 RM pr. kWh (0,548 CNY pr. kWh).

(199)

Prisen på naturgas for virksomheder (industrielle brugere) i Malaysia blev offentliggjort af den malaysiske energikommission (Suruhanjaya Tenaga) . Kommissionen anvendte de senest tilgængelige data og indekserede dem for inflation for at afspejle prisen i undersøgelsesperioden.

(200)

Kommissionen anvendte derfor dataene for de gennemsnitlige priser på industrigas for undersøgelsesperioden, nemlig 1,79 CNY/m3.

(201)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal den beregnede normale værdi indbefatte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste. Desuden skal der fastsættes en værdi for de indirekte produktionsomkostninger til dækning af de omkostninger, som ikke indgår i de ovenfor nævnte produktionsfaktorer.

(202)

De samarbejdsvillige eksporterende producenters indirekte produktionsomkostninger blev udtrykt som en andel af de eksporterende producenters faktiske omkostninger ved produktion. Denne procentsats blev anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger.

(203)

For at fastsætte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af SA&G-omkostninger samt fortjeneste baserede Kommissionen sig på de finansielle data for Fraser and Neave Holdings BHD, som er udtrukket af selskabets årsrapport for 2024 (ekskl. transport) for undersøgelsesperioden.

(204)

På grundlag af ovenstående beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(205)

Først fastsatte Kommissionen de ikkefordrejede produktionsomkostninger. Kommissionen anvendte de ikkefordrejede enhedsomkostninger på de samarbejdsvillige eksporterende producenters faktiske forbrug af de enkelte produktionsfaktorer. Disse forbrugstal blev verificeret i forbindelse med kontrolbesøget. Kommissionen multiplicerede anvendelsesfaktorerne med de ikkefordrejede omkostninger pr. enhed, der blev observeret i det repræsentative land, jf. afsnit 3.2.3.

(206)

For Sunflower-gruppens vedkommende blev der under kontrolbesøget modtaget en revideret udgave af forbrugstallene pr. produkttype.

(207)

For så vidt angår Tongfa-gruppen blev den metode, der blev anvendt til at fordele forbrugte arbejdstimer på den undersøgte vare, drøftet under kontrolbesøget. Det blev forklaret, at Tongfa-gruppen fremstillede mange konservesvarer i undersøgelsesperioden. Den metode, der blev anvendt til at fordele forbruget af arbejdstimer for den undersøgte produktion i forhold til andre varer, blev anfægtet under Kommissionens kontrolbesøg, fordi den anvendte metode kun var understøttet af data i regneark, som ikke udgjorde et verificerbart system, da de ikke kunne krydstjekkes med andre virksomhedsfortegnelser. Desuden forhørte sagsteamet sig om, hvorfor Tongfa-gruppen ikke anvendte den samme fordelingsnøgle til arbejdskraft, som blev anvendt til andre produktionsfaktorer (f.eks. energi), nemlig andelen af mængden af den undersøgte vare i virksomhedens samlede produktion. Kommissionen sendte derfor et brev i henhold til grundforordningens artikel 18 for at underrette Tongfa-gruppen om sit forslag om at basere forbruget af arbejdstimer på de foreliggende faktiske oplysninger.

(208)

Tongfa-gruppen svarede, at den havde samarbejdet med undersøgelsen efter bedste evne med hensyn til spørgsmålet om arbejdskraft og alle aspekter af undersøgelsen. Den ønskede at blive betragtet som en fuldt ud samarbejdsvillig part.

(209)

Selv om Kommissionen stadig betragter Tongfa som en samarbejdsvillig part i denne undersøgelse, fastholder Kommissionen, at artikel 18 bør finde anvendelse, da Tongfa ikke fremlagde de nødvendige oplysninger vedrørende beregningen af arbejdstimer. Antallet af arbejdstimer bør derfor beregnes på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger. Derfor blev de forbrugte arbejdstimer i denne fase beregnet ved hjælp af et fordelingsforhold mellem produktionsmængden af den undersøgte vare og de samlede produktionsmængder af alle varer.

(210)

Efter at have fastsat de ikkefordrejede produktionsomkostninger anvendte Kommissionen, som anført i betragtning 203, de indirekte produktionsomkostninger, SA&G-omkostningerne, fortjenesten og afskrivningerne. De blev fastsat på grundlag af årsregnskaberne for Fraser og Neave Holdings BHD, som forklaret i afsnit 3.2.2.

(211)

Derefter tilføjede Kommissionen indirekte produktionsomkostninger og afskrivninger til de ikkefordrejede produktionsomkostninger for at nå frem til de ikkefordrejede produktionsomkostninger. Som forklaret i betragtning 192 udgjorde dette samlet set omkring 6 % af de direkte fremstillingsomkostninger for hver virksomhed i stikprøven. Beregningen af de indirekte procentsatser, der blev anvendt, blev oplyst til hver virksomhed i stikprøven.

(212)

På de produktionsomkostninger, der blev fastsat som beskrevet i foregående betragtning, anvendte Kommissionen SA&G-omkostninger og fortjeneste for Fraser og Neave Holdings BHD. SA&G-omkostninger udtrykt som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer og anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger beløb sig til 17 %. Fortjenesten udtrykt som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer og anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger beløb sig til 19 %.

(213)

På dette grundlag beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(214)

For så vidt angår Sunflower-gruppen eksporterede den eksporterende producent til Unionen enten direkte til uafhængige kunder i Unionen eller gennem ikke-forretningsmæssigt forbundne forhandlere uden for Unionen.

(215)

For så vidt angår Tongfa-gruppen solgte producenten (Zhangzhou Tongfa Foods Industry Co., Ltd — herefter »ZT«) først den pågældende vare til en forretningsmæssigt forbundet forhandler (Fujian Tongfa Foods Group Co., Ltd — herefter »FT«). FT solgte derefter til Unionen enten direkte til uafhængige kunder i Unionen eller gennem ikke forretningsmæssigt forbundne forhandlere uden for Unionen.

(216)

Eksportprisen for begge grupper var den pris, der faktisk blev betalt eller skulle betales for den pågældende vare, når den blev solgt med henblik på eksport til Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(217)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, skal Kommissionen foretage en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen i samme handelsled og tage hensyn til forskelle i faktorer, der påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed. I den foreliggende sag valgte Kommissionen at sammenligne den normale værdi og eksportprisen for de stikprøveudtagne eksporterende producenter i handelsleddet ab fabrik. Som nærmere forklaret nedenfor blev den normale værdi og eksportprisen, hvor det var relevant, justeret for at: i) tilbageregne dem til ab fabrik-niveauet, og ii) tage hensyn til forskelle i faktorer, der blev påstået og påviseligt påvirkede priserne og prissammenligneligheden.

(218)

Som forklaret i betragtning 210 blev den normale værdi fastsat ab fabrik ved at anvende produktionsomkostningerne sammen med beløb for SA & G-omkostninger (ekskl. transport) og fortjeneste, som blev anset for at være rimelige for dette handelsled. Det var derfor ikke nødvendigt at foretage justeringer for at tilbageregne den normale værdi til niveauet ab fabrik.

(219)

For at justere eksportprisen tilbage til handelsleddet ab fabrik blev der foretaget justeringer for: landtransport, håndterings- og lasteomkostninger og dermed forbundne omkostninger.

(220)

Der blev foretaget justeringer for følgende faktorer, der påvirkede priserne og prissammenligneligheden: kreditomkostninger, bankgebyrer og emballeringsomkostninger.

(221)

For Tongfa-gruppen blev der, da alle EU-salg blev foretaget via en forretningsmæssigt forbundet forhandler i Kina (FT), foretaget en justering af eksportprisen for at dække den forretningsmæssigt forbundne forhandlers SA&G-omkostninger og fortjeneste i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i). Kilden til og niveauet for disse satser blev meddelt den pågældende part.

(222)

Med hensyn til Sunflower-gruppen blev den metode, der blev anvendt til at beregne kreditomkostninger, drøftet under verifikationen. Virksomheden anvendte rentesatserne fra det kinesiske valutahandelssystem . Sagsteamet fremhævede under verifikationen, at disse rentesatser ikke var passende, da de ikke var de rentesatser, som forretningsbankerne opkrævede for kommercielle lån. Sagsteamet anmodede derfor virksomheden om at gennemgå renteniveauet til brug for beregningen af kreditomkostningerne. Sunflower-gruppen fremlagde imidlertid ingen reviderede nødvendige oplysninger vedrørende rentesatserne.

(223)

Kommissionen udsendte derfor et brev i henhold til grundforordningens artikel 18 for at underrette Sunflower-gruppen om sit forslag om at basere kreditomkostningerne på de foreliggende faktiske oplysninger.

(224)

Sunflower-gruppen svarede, at de anvendte de satser, de havde til rådighed på det tidspunkt, og at hvis Kommissionen anvendte alternative satser, burde disse i rimeligt omfang afspejle situationen i forbindelse med internationale handelstransaktioner.

(225)

Kommissionen fastholdt derfor, at artikel 18 skulle finde anvendelse i forbindelse med beregningen af kreditomkostninger, hvilket betyder, at kreditomkostningerne skulle beregnes på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger. Kreditomkostningerne blev således beregnet ved hjælp af Bank of Chinas rentesatser. Disse satser afspejlede mere rimeligt de satser, der gælder for kommercielle lån.

(226)

For begge stikprøveudtagne eksporterende producenters vedkommende blev eksporten til Unionen foretaget på fob-basis. Metoden til at beregne cif-priserne ved at tillægge søfragt og forsikring blev derfor drøftet under kontrolbesøget. Det blev konstateret, at begge virksomheder havde undervurderet disse søfragtrater i betydelig grad. Sagsteamet anmodede derfor virksomheden om at gennemgå niveauet for fragtraterne med henblik på beregning af cif-priserne. De stikprøveudtagne eksporterende producenter fremlagde imidlertid ingen reviderede nødvendige data om søfragtrater eller de anslåede cif-priser.

(227)

Kommissionen fremsendte derfor et brev i henhold til grundforordningens artikel 18 for at underrette begge grupper om sit forslag om at basere søfragtraterne på de foreliggende faktiske oplysninger, da de indsendte data havde været urigtige eller vildledende, og da virksomheden under alle omstændigheder ikke havde leveret de nødvendige oplysninger inden for den af Kommissionen fastsatte frist.

(228)

Sunflower-gruppen svarede, at de havde fået de anvendte rater fra en kunde, og at de dækkede en periode på 15 dage i juli 2024. Sunflower-gruppen var derfor uenig i, at oplysningerne var urigtige eller vildledende. Undersøgelsen viste imidlertid, at fragtraterne i undersøgelsesperioden svingede betydeligt, og at fragtraterne for søtransport i perioden på 15 dage i juli 2024 var meget høje. Kommissionen fandt det uhensigtsmæssigt at anvende disse fragtrater for søtransport på hele undersøgelsesperioden og fandt, at det var vildledende af Sunflower-gruppen at have fremlagt sådanne oplysninger med den begrundelse, at disse rater burde anvendes på hele UP.

(229)

Tongfa-gruppen besvarede artikel 18-brevet ved at oplyse, at de havde samarbejdet efter bedste evne og ikke mente, at de oplysninger, de havde givet, var urigtige eller vildledende. Undersøgelsen viste imidlertid, at de indsendte data kun var nøjagtige for ca. 70 % af salget til Unionen målt i nettovægt. Kommissionen påpegede under undersøgelsen, at den anvendte metode for de resterende 30 % af salget ikke tog hensyn til forsendelsesdatoen, og at den anvendte metode for dette salg derfor var klart unøjagtig. Det var derfor hensigtsmæssigt at genberegne fragtraterne for 30 % af salget til Unionen.

(230)

Sunflower-gruppen foreslog, at Kommissionen anvendte de faktiske omkostninger til søtransport, som de eksporterende producenter havde afholdt i forbindelse med andre antidumpingundersøgelser. Denne påstand blev imidlertid afvist, da de søfragtrater, som Kommissionen anvendte, vedrørte den pågældende vare og derfor var mere nøjagtige.

(231)

Kommissionen fastholdt derfor, at artikel 18 bør finde anvendelse ved beregningen af cif-priserne, hvilket betyder, at fragtraterne for søtransport skal beregnes på grundlag af de foreliggende oplysninger. Sådanne søfragtrater blev beregnet ved hjælp af gennemsnitlige månedlige oplysninger fra fire kunder hos de stikprøveudtagne eksporterende producenter. Sådanne søfragtrater blev anset for passende, da de vedrørte eksporten fra Kina til Unionen af den pågældende vare i undersøgelsesperioden.

(232)

De pågældende rater blev oplyst til producenterne i stikprøven.

(233)

For de stikprøveudtagne eksporterende producenter sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(234)

På dette grundlag fastsættes de midlertidige vejede gennemsnitlige dumpingmargener i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, som følger: Virksomhed Midlertidig dumpingmargen Sunflower-gruppen: — Sun Flower Food Industry (Xinfeng) Co., Ltd, Ganzhou City, Kina — Sunny Food Industry Co., Ltd, Ganzhou City, Kina 42,4 % Zhangzhou Tongfa Foods Industry Co., Ltd, Zhangzhou, Kina 54,3 % Andre samarbejdsvillige virksomheder 48,1 % Al anden import med oprindelse i det pågældende land 54,3 %

(235)

For de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, beregnede Kommissionen den vejede gennemsnitlige dumpingmargen i henhold til grundforordningens artikel 9, stk. 6. Denne margen blev derfor fastsat på grundlag af margenerne for de stikprøveudtagne eksporterende producenter, idet der ses bort fra margenerne for de eksporterende producenter med ingen og ubetydelige dumpingmargener. Som forklaret i betragtning 40-42 har Kommissionen anvendt artikel 18 på et begrænset antal spørgsmål vedrørende oplysningerne fra hver af de stikprøveudtagne eksporterende producenter og har for det meste revideret virksomhedernes data i stedet for at erstatte dem med andre data. Anvendelsen af artikel 18 havde ingen større indvirkning på beregningen af den normale værdi. Kommissionen fandt det derfor hensigtsmæssigt at fastsætte dumpingmargenen for andre samarbejdsvillige virksomheder på grundlag af de dumpingmargener, der var fastsat for de stikprøveudtagne eksporterende producenter.

(236)

På dette grundlag udgør den midlertidige dumpingmargen for de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, 48,1 %.

(237)

For alle andre eksporterende producenter i Kina beregnede Kommissionen dumpingmargenen på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Med henblik herpå fastsatte Kommissionen de eksporterende producenters grad af samarbejdsvilje. Graden af samarbejdsvilje er de samarbejdsvillige eksporterende producenters eksportmængde til Unionen udtrykt som en andel af den samlede import fra det pågældende land til Unionen i undersøgelsesperioden, som blev fastsat på grundlag af Eurostats statistikker.

(238)

I dette tilfælde er graden af samarbejdsvilje høj, da eksporten fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter tegnede sig for over 90 % af den samlede import til Unionen i UP. Ud fra ovenstående besluttede Kommissionen at fastsætte dumpingmargenen for ikkesamarbejdsvillige eksporterende producenter på niveauet for den individuelt undersøgte stikprøveudtagne samarbejdsvillige virksomhed, som havde den højeste dumpingmargen.

(239)

Importstatistikker indberettes til Eurostat (Comext) som nettovægt, hvilket omfatter vægten af sukkermajskernerne og væsken. Nettovægten anvendes derfor som måleenhed i denne undersøgelse.

(240)

Samme vare blev fremstillet af 11 EU-producenter og grupper af EU-producenter i undersøgelsesperioden. De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(241)

Den samlede EU-produktion i undersøgelsesperioden blev fastsat til ca. 259 400 ton. Kommissionen fastsatte tallet på grundlag af alle tilgængelige oplysninger om EU-erhvervsgrenen, såsom direkte oplysninger fra de stikprøveudtagne EU-producenter og de EU-producenter, der støttede klagen. Som anført i betragtning 30 tegnede de to stikprøveudtagne EU-producenter sig for mere end [29-38] % af den samlede EU-produktion af samme vare.

(242)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget på grundlag af EU-erhvervsgrenens salgsmængder på EU-markedet og importdata fra Eurostat.

(243)

EU-forbruget udviklede sig således: Tabel 2 EU-forbrug (ton/ nettovægt) 2021 2022 2023 Undersøgelsesperiode Samlet EU-forbrug (ton/ nettovægt) 299 021 307 619 295 208 272 245 Indeks 100 103 99 91 Kilde: Oplysninger fra EU-erhvervsgrenen og Eurostat (Comext).

(244)

Det samlede EU-forbrug steg med 3 % mellem 2021 og 2022 fra ca. 299 020 ton i 2021 til ca. 327 620 ton i 2022. Mellem 2022 og 2023 faldt forbruget med 4 procentpoint til ca. 295 208 ton. Indtil udgangen af undersøgelsesperioden faldt forbruget yderligere med 8 procentpoint til 272 245 ton.

(245)

Kommissionen fastsatte importmængden på grundlag af data fra Eurostat (Comext). Markedsandelen for importen blev fastsat på grundlag af de foreliggende Eurostat-data.

(246)

Importen til Unionen fra det pågældende land udviklede sig som følger: Tabel 3 Importmængde (ton/nettovægt) og markedsandel 2021 2022 2023 Undersøgelsesperiode Importmængde fra det pågældende land (ton/nettovægt) 6 484 17 712 46 631 40 052 Indeks 100 273 719 618 Markedsandel (%) 2 6 16 15 Kilde: Oplysninger fra EU-erhvervsgrenen og Eurostat (Comext).

(247)

Importmængden fra Kina viste en kraftig stigning i den betragtede periode. Mens importen steg mellem 2021 og 2022 med 173 % fra ca. 6 500 ton til 17 710 ton, steg den mellem 2022 og 2023 med 446 % til 46 631 ton. Indtil udgangen af undersøgelsesperioden blev importen reduceret en smule til ca. 40 050 ton, men forblev på et meget højt niveau.

(248)

Markedsandelen for import fra Kina viste en lignende udvikling som importmængden med en kraftig stigning fra 2 % i 2021 til 15 % i undersøgelsesperioden.

(249)

Kommissionen fastsatte importpriserne på grundlag af EUR pr. ton (nettovægt) rapporteret i Eurostats statistikker (Comext). Prisunderbuddet fra importen blev fastsat på grundlag af cif-priserne for de stikprøveudtagne eksporterende producenter og de efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter.

(250)

De vejede gennemsnitlige importpriser ved salg til Unionen fra det pågældende land udviklede sig således: Tabel 4 Importpriser (ton/nettovægt) 2021 2022 2023 Undersøgelsesperiode Gennemsnitlig pris fra det pågældende land 1 164 1 570 1 285 1 192 Indeks 100 135 110 102 Kilde: Eurostat (Comext).

(251)

Den gennemsnitlige pris på importen fra Kina viste en stigning på 35 % mellem 2021 og 2022, fra 1 164 EUR pr. ton til 1 570 EUR pr. ton. Disse priser faldt imidlertid med 25 procentpoint i 2023. Priserne i undersøgelsesperioden var kun 2 % højere end i 2021. Samlet set forblev importpriserne betydeligt lavere end EU-priserne, jf. tabel 8.

(252)

Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i den nuværende undersøgelsesperiode ved at sammenligne: 1) de vejede gennemsnitlige salgspriser pr. varetype, som de stikprøveudtagne EU-producenter forlangte af ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret til et ab fabrik-niveau, og 2) de tilsvarende vejede gennemsnitlige priser pr. varetype for importen fra de stikprøveudtagne samarbejdsvillige eksporterende producenter ved salg til den første uafhængige kunde på EU-markedet som fastsat på cif-basis (dvs. inklusive omkostninger, forsikringer og fragt) med passende justeringer for told, konventionel told og omkostninger efter importen.

(253)

Prissammenligningen blev foretaget for hver enkelt varetype for transaktioner i samme handelsled — med passende justeringer, hvor det var nødvendigt — og fratrukket rabatter og nedslag. Resultatet af sammenligningen blev udtrykt i procent af de stikprøveudtagne EU-producenters teoretiske omsætning i undersøgelsesperioden. Det viste en betydelig vejet gennemsnitlig underbudsmargen på mellem 7,2 % og 28,6 % for importen fra det pågældende land på EU-markedet.

(254)

De justeringer af eksportprisen, der er beskrevet i afsnit 3.4.2, finder også anvendelse på de cif-priser, der anvendes i underbudsberegningerne.

(255)

Uanset konklusionerne om underbud fandt Kommissionen under alle omstændigheder, at importen fra Kina trykkede EU-erhvervsgrenens priser, især via udbudsmekanismen, som forklaret i afsnit 4.6.4, og forårsagede et betydeligt fald i EU-producenternes salgsmængde og markedsandel.

(256)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkninger for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(257)

Der blev anvendt stikprøveudtagning med henblik på at konstatere, hvilken skade der eventuelt var blevet forvoldt EU-erhvervsgrenen, jf. betragtning 30.

(258)

Markedet for sukkermajs er bl.a. karakteriseret ved, at der findes to salgskanaler, dvs. salg under producentens eget mærke og salg under detailhandlerens mærke. Salg af detailhandlerens mærke, som sker til lavere salgspriser, konkurrerer med importen fra Kina og er under betydeligt pristryk og udgjorde ca. 70 % af salget i Unionen i UP og [35-55 %] for de stikprøveudtagne EU-producenter. Salg af varer af eget mærke vil normalt afføde højere salgsomkostninger, især med hensyn til marketing og reklame, og vil også medføre højere salgspriser. De beviser, som Kommissionen har indsamlet, peger på, at importen udøver et pristryk, også med hensyn til denne anden salgskanal. I det væsentlige pegede de beviser, som Kommissionen havde indsamlet, på, at der som helhed var forvoldt skade som følge af den pågældende vare, uanset salgskanal.

(259)

I forbindelse med konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer ud fra data i den spørgeskemabesvarelse, der var indsendt af klageren, og som omfattede data vedrørende alle EU-producenter. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer ud fra oplysningerne i spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Disse oplysninger vedrørte de stikprøveudtagne EU-producenter. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(260)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping.

(261)

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

(262)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 5 Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse 2021 2022 2023 Undersøgelsesperiode Produktionsmængde (ton) 368 786 319 410 375 541 333 973 Indeks 100 87 102 91 Produktionskapacitet (ton) 436 428 449 694 463 575 471 406 Indeks 100 103 106 108 Kapacitetsudnyttelse (i %) 85 71 81 71 Indeks 100 84 96 84 Kilde: Efterprøvet spørgeskema om makroindikatorer.

(263)

Produktionsmængden faldt med 13 % mellem 2021 og 2022 fra ca. 368 790 ton til 319 410 ton. Denne udvikling kan kædes sammen med det dårlige høstudbytte for sukkermajs, der er beskrevet i betragtning 313, hvilket resulterede i lavere produktionsmængder. I 2023 steg produktionsmængden med 15 procentpoint til ca. 375 540 ton, hvilket svarer til en genopretning efter den dårlige høst i Unionen. I undersøgelsesperioden faldt produktionsmængden imidlertid igen betydeligt med 11 procentpoint til ca. 333 970 ton, sammenfaldende med stigningen i importen fra Kina. Samlet set faldt produktionsmængden med 9 % i den betragtede periode.

(264)

EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet viste en stabil stigning på 8 % i den betragtede periode som følge af investeringer, der blev besluttet før stigningen i importen fra Kina. Mellem 2021 og 2022 steg kapaciteten med 3 %, efterfulgt af en yderligere stigning på 3 procentpoint i 2022 og yderligere 2 procentpoint i undersøgelsesperioden.

(265)

Kapacitetsudnyttelsen fulgte udviklingen i produktionsmængden. Mellem 2021 og 2022 faldt den fra 85 % til 71 %, efterfulgt af en stigning til 81 %. I undersøgelsesperioden faldt kapacitetsudnyttelsen igen til 71 %.

(266)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig således i den betragtede periode: Tabel 6 Salgsmængde og markedsandel 2021 2022 2023 Undersøgelsesperiode EU-salget til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder (ton) 284 883 279 277 241 039 225 854 Indeks 100 98 85 79 EU-erhvervsgrenens markedsandel (%) 95 91 82 83 Indeks 100 96 86 88 Kilde: Efterprøvet spørgeskema om makroindikatorer.

(267)

I hele den betragtede periode faldt EU-salgsmængden betydeligt med 21 %. Mellem 2021 og 2022 faldt salgsmængden med 2 % fra ca. 284 880 ton til ca. 279 280 ton. I 2023 faldt salget betydeligt med 13 procentpoint til ca. 241 040 ton. I løbet af undersøgelsen faldt salget med yderligere 6 procentpoint til ca. 225 850 ton.

(268)

Med hensyn til markedsandel faldt EU-salget fra 95 % i 2021 til 91 % i 2022, hvilket svarer til et fald på 4 %. I 2023 faldt markedsandelen betydeligt til 82 %, hvilket er et fald på 14 % i forhold til 2021. I undersøgelsesperioden steg markedsandelen en smule med 1 procentpoint til 83 %.

(269)

Faldet i salgsmængden i 2022 kan tilskrives den dårlige høst, der er nævnt i betragtning 313, og den reducerede produktionsmængde, der er angivet i tabel 5. Det største fald i EU-salgsmængden i 2023 og i undersøgelsesperioden skyldtes imidlertid, at importen fra Kina trængte ind på markedet til priser, der underbød EU-erhvervsgrenen, jf. betragtning 253.

(270)

Udviklingen i markedsandelen i den betragtede periode blev påvirket af de samme faktorer, og det største tab af markedsandel i 2023 faldt sammen med den øgede markedsandel for kinesiske importvarer.

(271)

EU-erhvervsgrenen mistede 12 procentpoint af markedsandelen i den betragtede periode på grund af importen fra Kina. Salgsmængderne faldt betydeligt med 21 %. Det største tab af markedsandel kan tilskrives importen fra Kina, da det faldt sammen med den øgede kinesiske markedsandel, som steg betydeligt fra 2 % til 15 % i den betragtede periode og oversteg faldet i EU-forbruget, som faldt med 9 %. EU-erhvervsgrenen oplevede derfor ingen vækst med hensyn til produktions- og salgsmængder, på trods af udvidelsen af produktionskapaciteten.

(272)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 7 Beskæftigelse og produktivitet 2021 2022 2023 Undersøgelsesperiode Antal ansatte 3 648 3 449 3 658 3 456 Indeks 100 95 100 95 Produktivitet (ton/ansat) 101 93 103 97 Indeks 100 92 102 96 Kilde: Efterprøvet spørgeskema om makroindikatorer.

(273)

Beskæftigelsen i EU-erhvervsgrenen faldt med 5 % fra ca. 3 460 fuldtidsækvivalenter (FTE) i 2021 til 3 456 FTE i undersøgelsesperioden. Denne udvikling følger i vid udstrækning udviklingen i produktionskapaciteten i tabel 5.

(274)

Da tallene for produktion og beskæftigelse er tæt forbundne, er produktiviteten målt i ton pr. ansat i overensstemmelse med den udvikling, der er vist i tabel 5.

(275)

Dumpingmargenerne lå alle væsentligt over minimalniveauet. Virkningen af de faktiske dumpingmargeners størrelse på EU-erhvervsgrenen var betydelig i betragtning af mængden af og priserne på importen fra det pågældende land.

(276)

Sukkermajs var genstand for en tidligere antidumpingundersøgelse. Der blev indført endelige antidumpingforanstaltninger over for importen fra Thailand i 2007 , som blev forlænget efter udløbsundersøgelser i 2013 og 2019 . Efter indførelsen af foranstaltninger var EU-erhvervsgrenen i stand til, i det mindste delvist, at genvinde sin rentabilitet og markedsandel.

(277)

De vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser hos de stikprøveudtagne EU-producenter ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 8 Salgspriser i Unionen 2021 2022 2023 Undersøgelsesperiode Gennemsnitlig enhedssalgspris i Unionen til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder (EUR/ton) [1 302 – 2 028 ] [1 473 – 2 294 ] [1 754 – 2 732 ] [1 843 – 2 870 ] Indeks 100 113 135 142 Gennemsnitlige enhedsomkostninger ved solgte varer (EUR/ton) [1 146 – 1 784 ] [1 323 – 2 059 ] [1 590 – 2 476 ] [1 655 – 2 577 ] Indeks 100 115 139 144 Kilde: De stikprøveudtagne EU-producenter.

(278)

Den gennemsnitlige salgspris til ikke-forbundne kunder i Unionen steg med 42 % i hele den betragtede periode. Mellem 2021 og 2022 steg den gennemsnitlige salgspris med 13 % fra [1 302 – 2 028] EUR/ton til [1 473 – 2 294] EUR/ton. I 2023 steg den gennemsnitlige salgspris med yderligere 22 procentpoint til [1 754 – 2 732] EUR/ton. I undersøgelsesperioden steg den gennemsnitlige salgspris med yderligere 7 procentpoint til [1 843 – 2 870] EUR/ton.

(279)

Denne tilsyneladende positive tendens i de gennemsnitlige salgspriser skal ses i lyset af en væsentlig stigning i omkostningerne, især råmaterialeomkostninger relateret til sukkermajs, dåser og energi. På trods af stigningerne i salgspriserne var de stikprøveudtagne EU-producenter ikke i stand til at hæve priserne tilstrækkeligt til fuldt ud at matche omkostningsstigningerne.

(280)

De gennemsnitlige enhedsomkostninger ved solgte varer steg mellem 2021 og 2022 med 15 % fra [1 146 – 1 784] EUR/ton til [1 323 – 2 059] EUR/ton. I 2023 steg omkostningerne yderligere til [1 590 – 2 476] EUR/ton, hvilket svarer til en yderligere stigning på 24 procentpoint i forhold til 2022. I undersøgelsesperioden steg de gennemsnitlige enhedsomkostninger pr. ton med 5 procentpoint til [1 655 – 2 577] EUR/ton. Som følge heraf lå de gennemsnitlige importpriser i den betragtede periode, jf. betragtning 250, konsekvent under de gennemsnitlige enhedsomkostninger for de solgte varer.

(281)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig således i den betragtede periode: Tabel 9 Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat 2021 2022 2023 Undersøgelsesperiode Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat (EUR) [29 702 – 46 250 ] [34 296 – 53 404 ] [30 203 – 47 030 ] [33 281 – 51 823 ] Indeks 100 115 102 112 Kilde: De stikprøveudtagne EU-producenter.

(282)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat steg i 2022 med 15 %, efterfulgt af et fald på 13 % i 2023. I undersøgelsesperioden steg de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat igen med 12 %. Stigningen i de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger var forbundet med stigninger i mindstelønninger som følge af inflation.

(283)

De stikprøveudtagne EU-producenters lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 10 Lagerbeholdninger 2021 2022 2023 Undersøgelsesperiode Slutlagre (ton) [72 917 – 113 542 ] [70 300 – 109 467 ] [89 648 – 139 596 ] [112 712 – 175 509 ] Indeks 100 96 123 155 Slutlagre i procent af produktionen (%) [143 – 222 ] [150 – 234 ] [274 – 427 ] [355 553 ] Indeks 100 105 192 249 Kilde: De stikprøveudtagne EU-producenter.

(284)

Mellem 2021 og 2022 faldt slutlagrene hos de stikprøveudtagne EU-producenter med 4 % fra [72 917 – 113 542] til [70 300 – 109 467] ton. I 2023 steg slutlageret imidlertid betydeligt med 27 procentpoint til [89 648 – 139 596] ton, med en yderligere stigning på 32 procentpoint i forhold til 2021 til [112 712 – 175 509] ton.

(285)

Det reducerede lagerniveau i 2022 har tilknytning til den dårlige høst i Unionen. Mens det øgede lagerniveau kan forbindes med en sæsoneffekt ved udgangen af kalenderåret, var den betydelige stigning i lagerbeholdningerne i 2023 og i UP en klar følge af stigningen i dumpingimporten fra Kina, hvilket indikerer, at EU-producenterne ikke var i stand til at sælge deres varer.

(286)

Rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 11 Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast 2021 2022 2023 Undersøgelsesperiode Rentabilitet ved salg i Unionen til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder (% af omsætningen) [8 – 13 ] [7 – 11 ] [7 – 10 ] [7 – 11 ] Indeks 100 85 78 85 Likviditet (EUR) [8 548 316 – 13 310 950 ] [–7 179 488 – –11 179 489 ] [–26 396 595 – –41 103 270 ] [– 299 781 –– 466 801 ] Indeks 100 –84 – 309 –4 Nettoinvesteringer (EUR) [5 084 019 – 7 916 544 ] [9 363 438 – 14 580 211 ] [14 746 664 – 22 962 663 ] [12 310 955 – 19 169 915 ] Indeks 100 184 290 242 Investeringsafkast (%) [17 – 27 ] [15 – 23 ] [14 – 21 ] [13 – 20 ] Indeks 100 88 79 76 Kilde: De stikprøveudtagne EU-producenter.

(287)

Kommissionen beregnede de stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg.

(288)

Rentabiliteten faldt med 15 % i den betragtede periode.

(289)

Selv om EU-erhvervsgrenen stadig var rentabel, lå den konstant under målfortjenesten på 14 % i den betragtede periode. Tendensen i rentabiliteten bør ses i lyset af det betydelige fald i salgsmængderne, den faldende produktion, kapacitetsudnyttelsen og beskæftigelsen samt den betydelige stigning i lagerbeholdningerne og den forsinkede virkning af udbuddene og kontrakternes årlige varighed. EU-erhvervsgrenen var grundlæggende i stand til at opretholde en positiv rentabilitet, men på bekostning af salgsmængderne.

(290)

Nettolikviditeten er et udtryk for EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Mellem 2021 og 2022 faldt likviditeten drastisk med 184 %. I 2023 faldt likviditeten yderligere med 225 procentpoint. I undersøgelsesperioden steg likviditeten til næsten samme niveau som i 2021.

(291)

De stikprøveudtagne EU-producenter fortsatte med at investere i den betragtede periode, hvilket fremgår af ovennævnte investeringstal. Investeringerne steg med 84 % fra [5 084 019 – 7 916 544] EUR i 2021 til [9 363 438 – 14 580 211] EUR i 2022. I 2023 steg investeringerne med 96 % til [14 746 664 – 22 962 663] EUR. I undersøgelsesperioden steg investeringerne med 38 % til [12 310 955 – 19 169 915] EUR. Der blev foretaget investeringer i udvidelse af produktionskapaciteten som beskrevet i tabel 5 og til udskiftning af udstyr. Overordnet set er industrien meget kapitalintensiv med behov for store investeringer i produktionsanlæg. EU-erhvervsgrenen var i stand til at rejse den nødvendige kapital. Hvis der ikke indføres foranstaltninger, er det imidlertid ikke kun fremtidige investeringer, der er i fare, men også de eksisterende produktionsplaners fremtid.

(292)

Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Mellem 2021 og 2022 faldt afkastet med 12 % fra [17 – 27] % til [15 – 23] %. I 2023 faldt investeringsafkastet yderligere med 9 % til [14 – 21] %. I undersøgelsesperioden faldt investeringsafkastet yderligere med 3 % til [13 – 20] %.

(293)

Varer under detailhandlerens mærke tegnede sig for ca. 70 % af det samlede salg af sukkermajs i Unionen i den betragtede periode og for ca. [35 – 55] % af de stikprøveudtagne EU-producenters salg. Al sukkermajs under detailhandlermærker sælges i Unionen gennem udbudsprocedurer. Under udbudsproceduren konkurrerer EU-producenterne indirekte med kinesiske eksporterende producenter, der sælger deres produkter via importører. For at opnå den nødvendige indsigt i sukkermajsmarkedet anmodede Kommissionen om detaljerede oplysninger om udbud fra de stikprøveudtagne EU-producenter og importører. Der blev anmodet om oplysninger vedrørende udbuddenes karakteristika, som f.eks. proces, tidsplan og andre relevante egenskaber.

(294)

Undersøgelsen viste, at udbud kan organiseres i forskellige former, såsom onlineplatforme eller via e-mail, telefon eller personlig kommunikation, afhængigt af forhandlingsparternes forretnings- og salgsmodel. Udbudsforhandlingerne finder sted mellem maj og august i et givet år for salg, der dækker året efter forhandlingerne.

(295)

Udbudsprocessen foregår i forskellige faser. For det første anmoder EU-sukkermajsproducenter detailhandlere om oplysninger om deres behov for produkter af eget mærke og detailmærker. Detailhandlere svarer med oplysning om deres volumenbehov. En detailhandler kan også indlede udbudsdrøftelser ved at anmode om oplysninger om tilgængelige mængder, som producenter kan sælge til detailhandlere. Detailhandlere indleder normalt drøftelser med flere producenter samtidigt, herunder EU-producenter og ikke-EU-producenter. Dernæst besvarer sukkermajsproducenterne detailhandlerens anmodning med mængdetilbud og tilsvarende priser. For det tredje indleder detailhandleren og EU-sukkermajsproducenterne eller EU-importørerne forhandlinger, der typisk fokuserer på prisen på sukkermajs. For sukkermajs under eget mærke forhandler detailhandlere generelt om prisen og ikke om mængden. For det fjerde beslutter detailhandleren mængdefordelingen mellem forskellige sukkermajsproducenter og leverandører, og parterne færdiggør salgsaftalen for det kommende år. For det femte leverer sukkermajsproducenter i og uden for Unionen, når forhandlingerne er afsluttet, den aftalte mængde i hele perioden september-august til forhandlede priser.

(296)

Kinesiske importvarer påvirker udbudsforhandlingerne, da de hindrer muligheden for at forhandle fair priser og reducerer antallet af vundne udbud. Som følge heraf måtte EU-producenternes produktionsmængder reduceres, og da industrien er underlagt høje faste omkostninger, som forblev uændrede, steg de faste omkostninger pr. enhed. De kinesiske importvarer påvirkede også indirekte salget af produkter under eget mærke, idet forbrugerne har tendens til at være prisfølsomme og foretrækker at købe det billigere detailhandlermærke, hvis prisforskellen i forhold til produkter under eget mærke er betydelig. Oplysningerne fra EU-producenten bekræftede også et betydeligt fald i andelen af udbud, som denne vandt.

(297)

I betragtning af udbuddets art og sukkermajsens produktions- og salgscyklus skal der også tages hensyn til en forsinket virkning af importen. I betragtning af at udbud forhandles for det følgende år, begyndende fra september, vil virkningen på mængder og salgspriser først gøre sig gældende i det følgende år. Virkningen af pristrykket fra de kinesiske priser i undersøgelsesperioden er derfor stadig ikke fuldt ud synlig, da den vil fortsætte sin udvikling efter den betragtede periode. Som beskrevet i betragtning 289 steg lagerbeholdningerne betydeligt på bekostning af salgsmængderne.

(298)

Forværringen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation fandt sted på et marked med let faldende efterspørgsel. I den betragtede periode faldt forbruget med 9 %, men EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt i endnu større omfang, fra 95 % i 2021 til 83 % i den betragtede periode. Dette hang sammen med pristrykket fra importen fra Kina, med et betydeligt prisunderbud og under alle omstændigheder med pristryk i betragtning af, at importen fra Kina konstant lå under de gennemsnitlige enhedsomkostninger for omkostningerne ved solgte varer. Et sådant pristryk forhindrede EU-erhvervsgrenen i at justere sine salgspriser fuldt ud i overensstemmelse med prisstigningerne på råmaterialer, hvilket resulterede i en faldende fortjeneste, der konstant lå under målfortjenesten i den betragtede periode, kombineret med et betydeligt fald i salgsmængden.

(299)

Selv om udviklingen i salgspriserne viste en positiv tendens i den betragtede periode med en stigning på 42 %, hang dette sammen med de betydeligt højere priser på de vigtigste råmaterialer. Stigningerne i salgspriserne gjorde det imidlertid ikke muligt fuldt ud at dække de stigninger i råmaterialepriserne, der afspejledes i stigningen på 44 % i de gennemsnitlige enhedsomkostninger ved solgte varer og resulterede i et fald i salgsmængderne på 21 %.

(300)

De fleste indikatorer viste en negativ tendens med et fald i fortjenesten på 21 % og et fald i likviditeten på -104 %. Salgs- og produktionsmængderne samt kapacitetsudnyttelsen faldt betydeligt i undersøgelsesperioden, hvilket indikerede mængdemæssig skade. Slutlagrene af færdigvarer blev påvirket af importen fra Kina og steg betydeligt, hvilket også havde en negativ indvirkning på likviditeten og øgede de faste omkostninger væsentligt. Priserne på importen fra Kina lå konstant under niveauet for EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser og gennemsnitlige enhedsomkostninger for omkostningerne ved solgte varer. Udviklingen i priserne på importen fra Kina i lyset af de stigende mængder og negative skadesindikatorer viste tydeligt pristrykket.

(301)

I den betragtede periode lykkedes det EU-erhvervsgrenen at foretage investeringer for at udvide produktionskapaciteten. Selv om beslutningerne om at foretage disse investeringer blev truffet før stigningen i importen fra Kina, kan fremtidige investeringer være i fare, hvis der ikke indføres foranstaltninger.

(302)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen på dette tidspunkt, at EU-erhvervsgrenen havde lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(303)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 6, undersøgte Kommissionen, om dumpingimporten fra det pågældende land forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 7, undersøgte Kommissionen tillige, om andre kendte faktorer samtidig kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade. Kommissionen sikrede sig, at eventuel skade forvoldt af andre kendte faktorer end dumpingimporten fra det pågældende land ikke blev tilskrevet dumpingimporten. Disse kendte faktorer er: import fra tredjelande, eksportresultater, fald i forbruget og andre faktorer, herunder dårlig høst af sukkermajs i 2022 i Unionen, oversvømmelser i Thailand og virkningen af krigen i Ukraine på råmateriale- og energiomkostningerne.

(304)

Som vist i tabel 3 steg mængden af dumpingimport fra Kina betydeligt fra omkring 6 480 ton i 2021 til 40 050 ton i undersøgelsesperioden. Med hensyn til markedsandel steg dumpingimporten fra Kina fra 2 % i 2021 til 15 % i undersøgelsesperioden.

(305)

Gennemsnitsprisen på importen fra Kina var altid betydeligt lavere end EU-erhvervsgrenens gennemsnitspris og de gennemsnitlige enhedsomkostninger for omkostningerne ved solgte varer. Mellem 2022 og undersøgelsesperioden faldt de gennemsnitlige priser på importen fra Kina betydeligt med 33 %, mens underbuddet blev bekræftet i betragtning 253.

(306)

Disse observationer faldt sammen med et fald på 12 % i EU-erhvervsgrenens markedsandel i den betragtede periode, fra 95 % i 2021 til 83 %. Dette fald oversteg faldet i forbruget på 9 % i den betragtede periode.

(307)

Importen fra Kina havde en betydelig negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens salgsmængder, som faldt markant i 2023 og i undersøgelsesperioden, jf. betragtning 266. Produktionsmængden faldt med 9 procentpoint i undersøgelsesperioden. Samtidig faldt EU-erhvervsgrenens andel af vundne udbud betydeligt, mens lagerbeholdningerne (i absolutte tal og både i forhold til produktion og salg) steg betydeligt. Disse tendenser, især hvad angår salgsmængder og markedsandele, kan kædes sammen med en mængdemæssig skade forårsaget af importen fra Kina.

(308)

Som forklaret i betragtning 255 forårsagede importen fra Kina pristryk på EU-erhvervsgrenen i 2023. Et sådant pristryk betød, at selv om EU-producenternes enhedsomkostninger steg med mere end 30 % i 2022 og yderligere 13 % i 2023 som følge af øgede råmateriale- og energiomkostninger, var EU-producenterne ikke i stand til at justere deres salgspriser fuldt ud i overensstemmelse med prisstigningen på råmaterialer. Som følge af dette pristryk faldt rentabiliteten i den betragtede periode. Selv om fortjenesten forblev positiv, forblev den under målfortjenesten i den betragtede periode. Det tidsmæssige sammenfald mellem forværringen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation og den betydelige tilstedeværelse af dumpingimport fra Kina, der underbød EU-erhvervsgrenens priser og trykkede priserne på EU-markedet, bekræfter en årsagssammenhæng mellem de to forhold.

(309)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at dumpingimporten fra Kina forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade.

(310)

Importmængden fra andre tredjelande udviklede sig i den betragtede periodes om følger: Tabel 12 Import fra tredjelande Land 2021 2022 2023 Undersøgelsesperiode Thailand Mængde (ton) 4 345 4 863 3 293 3 638 Indeks 100 112 76 84 Markedsandel (%) 1,4 1,5 1,1 1,3 Gennemsnitspris (EUR/ton) 1 115 1 392 1 186 1 264 Indeks 100 125 106 113 I alt — alle andre tredjelande undtagen det pågældende land Mængde (ton) 7 654 10 630 7 538 6 339 Indeks 100 139 98 83 Markedsandel (%) 2,4 3,2 2,4 2,2 Gennemsnitspris (EUR/ton) 1 206 1 952 1 874 1 498 Indeks 100 162 155 124 Kilde: Eurostat (Comext).

(311)

Importen fra Thailand er omfattet af antidumpingforanstaltninger, jf. betragtning 277. I den betragtede periode faldt importniveauet en smule fra 4 345 ton i 2021 til 3 640 ton i undersøgelsesperioden. Markedsandelen faldt derfor fra 1,4 % til 1,3 % og forblev på et generelt lavt niveau. Selv om prisniveauet for importen fra Thailand lå under EU-erhvervsgrenens priser, kunne importen fra Thailand ikke opnå yderligere markedsandele. Virkningen blev derfor anset for at være begrænset, om ikke ubetydelig, og Kommissionen konkluderede derfor, at den ikke svækkede årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(312)

Kommissionen fandt, at importen fra andre tredjelande var på et meget lavt niveau i hele den betragtede periode. I den betragtede periode faldt markedsandelen for alle andre tredjelande fra 2,4 % i 2021 til 2,2 % i undersøgelsesperioden. Det gennemsnitlige prisniveau forblev under EU-erhvervsgrenens prisniveau, selv om det steg med 24 % i den betragtede periode. Selv om Kommissionen ikke kunne udelukke, at denne import bidrog til EU-erhvervsgrenens skade, blev virkningen anset for at være begrænset i betragtning af den lave og stabile importmængde, og Kommissionen konkluderede derfor, at den ikke svækkede årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt.

(313)

I deres bemærkninger til undersøgelsen fandt CFNA og den ikke-forretningsmæssigt forbundne importør Otto Frank, at det lave høstudbytte af sukkermajs i EU i 2022 som følge af tørke bidrog til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(314)

Otto Frank mente, at det lave høstudbytte af sukkermajs i EU i 2022, som skyldtes udbredt tørke, var den vigtigste faktor, der bidrog til den skade, som EU-erhvervsgrenen blev påført. Som følge af denne dårlige høst forklarede importøren, at EU's majsproduktion, herunder sukkermajs, faldt med 28,9 % i 2022 i forhold til året før og lå 24,3 % under det femårige gennemsnit . Som konsekvens heraf var råmaterialepriserne genstand for kraftige prisstigninger . Otto Frank mente, at nogle detailhandlere i Unionen efter øgede prisskøn og risiko for utilstrækkelige forsyninger fra EU-erhvervsgrenen besluttede at ændre deres indkøbsstrategi ved at købe sukkermajs fra Kina i stedet for fra EU-producenter. Importøren hævdede, at et år med lavt høstudbytte også vil påvirke det følgende produktionsår, da producenterne skal opfylde kontrakter fra den foregående sæson uden at have noget overskud tilbage. Som følge heraf tøvede detailhandlerne med at vende tilbage til forsyning fra EU-producenter, da kontrakterne for 2023 og 2024 blev indgået, på grund af usikkerhed om høstudbyttet i 2023, fortsat høje råmaterialepriser og tidligere forsyning fra Kina, som forhindrede forsyningsmangel. Efter et fald i råmaterialepriserne mod slutningen af 2023 og en genopretning af høstudbyttet i 2023 og 2024 mente importøren imidlertid, at kunderne igen købte sukkermajs produceret i EU, og stigningen i importen fra Kina blev betragtet som en midlertidig ændring af importøren.

(315)

CFNA hævdede, at den pludselige ændring i importen fra Kina i 2022 skyldtes en stor ordre afgivet af Lidl, som udgjorde omkring 60 % af Kinas samlede eksport.

(316)

Kommissionen bemærkede, at CFNA ikke yderligere præciserede denne påstand eller fremlagde dokumentation herfor. Argumentet blev derfor afvist.

(317)

Analysen af produktionsmængden i betragtning 262 viste et fald i produktionsmængden hos de stikprøveudtagne EU-producenter i 2022. I det følgende år vendte produktionsmængden imidlertid tilbage til et normalt niveau, mens importen fra Kina fortsatte med at komme ind i Unionen til dumpingpriser. Selv om det ikke kan udelukkes, at det lave sukkermajsudbytte bidrog til skaden på EU-erhvervsgrenen, blev det, i betragtning af at det kun var begrænset til ét år i den betragtede periode, ikke anset for at bryde årsagssammenhængen i et sådant omfang, at det ikke er reelt eller ikke væsentligt.

(318)

CFNA hævdede, at en mangel på forsyninger forårsaget af oversvømmelser i Thailand udgjorde en anden årsag til skade.

(319)

Kommissionen bemærkede, at CFNA ikke nærmere præciserede denne påstand eller fremlagde yderligere dokumentation.

(320)

Thailand oplevede ganske vist alvorlige oversvømmelser i 2022 med en negativ indvirkning på landbrugssektoren og navnlig produktionen af ris , men de importstatistikker, der er beskrevet i tabel 12 vedrørende importen af sukkermajs med oprindelse i tredjelande, viste, at importen af sukkermajs fra Thailand ikke blev påvirket negativt. Tværtimod steg importen fra Thailand mellem 2021 og 2022 fra 4 345 ton til 4 863 ton, hvilket svarer til en stigning på 12 %. Kommissionen betragtede derfor ikke oversvømmelserne i Thailand som en årsag til skade for EU-erhvervsgrenen.

(321)

Som beskrevet i betragtning 244 steg EU-forbruget med 3 % mellem 2021 og 2022, efterfulgt af et betydeligt fald på 9 % i undersøgelsesperioden sammenholdt med 2021. Samtidig steg importen fra Kina betydeligt fra 6 % i 2022 til 16 % i 2023, mens EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt fra 91 % til 82 %.

(322)

Selv om faldet i forbruget kunne have bidraget til et fald i produktion og salg som følge af den faldende efterspørgsel, bemærkede Kommissionen, at faldet i EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt sammen med den markedsandel, som eksporten fra Kina opnåede. Efter Kommissionens opfattelse brød faldet i forbruget derfor ikke årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra importen fra Kina og den væsentlige skade i et sådant omfang, at det ikke er reelt eller ikke væsentligt.

(323)

CFNA mente, at krigen i Ukraine kan have medført udfordringer for EU-producenterne i form af øgede energiomkostninger og udfordringer med hensyn til forsyningssikkerhed.

(324)

Som nævnt i betragtning 280 steg de gennemsnitlige omkostningerne ved solgte varer med mere end 30 % i 2022 og yderligere 5 % i 2023, hovedsagelig som følge af prisstigninger på de vigtigste råmaterialer som energi, dåser og sukkermajs. På grund af pristrykket fra importen fra Kina var EU-erhvervsgrenen imidlertid ikke i stand til at hæve sine priser i takt med omkostningsstigningen og forblive levedygtig.

(325)

Selv om det ikke kunne udelukkes, at stigningerne i råmaterialepriserne bidrog til skaden for EU-erhvervsgrenen, fandt Kommissionen, at dette ikke brød årsagssammenhængen i et sådant omfang, at det ikke er reelt eller ikke væsentligt.

(326)

De stikprøveudtagne EU-producenters eksportmængde udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 13 De stikprøveudtagne EU-producenters eksportresultater 2021 2022 2023 Undersøgelsesperiode Eksportmængde (i ton) [51 698 – 80 502 ] [46 673 – 72 677 ] [36 129 – 56 260 ] [35 794 – 55 738 ] Indeks 100 90 70 69 Gennemsnitspris (EUR/ton) [1 285 – 2 003 ] [1 466 – 2 285 ] [1 671 – 2 603 ] [1 786 – 2 782 ] Indeks 100 114 130 139 Kilde: De stikprøveudtagne EU-producenter

(327)

EU-erhvervsgrenens eksportmængde faldt med 31 % i den betragtede periode. Salgspriserne på denne eksport steg med 39 % i samme periode.

(328)

I betragtning af, at eksportmængderne kun udgør ca. 10 % af EU-salget, og at udviklingen i salgsmængder og -priser svarede til tendensen for EU-erhvervsgrenens salg i Unionen, er det klart, at EU-erhvervsgrenens eksportresultater ikke er et centralt element i den samlede vurdering af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(329)

Kommissionen konkluderede derfor, at EU-erhvervsgrenens eksportresultater ikke forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade eller var af et sådant omfang, at de svækkede årsagssammenhængen for så vidt angår import fra Kina.

(330)

Kommissionen konstaterede, at der var en årsagssammenhæng mellem den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, og dumpingimporten fra Kina. Stigningen i importen fra Kina i 2023 og i undersøgelsesperioden faldt sammen med forværringen af EU-erhvervsgrenens situation. Den kraftige stigning i den kinesiske markedsandel resulterede i et betydeligt fald i EU-producenternes salg i 2023 og i undersøgelsesperioden samt et fald i produktionsmængderne i undersøgelsesperioden. Samtidig steg lagerbeholdningerne dramatisk, og andelen af vundne udbud faldt. Tendensen for disse mængdeindikatorer viste en klar mængdemæssig skade. Importen fra Kina fandt sted til priser, der i væsentlig grad underbød EU-erhvervsgrenens salgspriser. Selv om rentabiliteten fortsat var positiv, lå den fortsat under målfortjenesten.

(331)

Andre faktorer, der blev undersøgt, var import fra andre tredjelande, EU-erhvervsgrenens eksportresultater, oversvømmelser i Thailand, faldende forbrug i Unionen og en dårlig høst af sukkermajs i 2022.

(332)

Kommissionen skelnede mellem og adskilte virkningerne af alle kendte faktorer på EU-erhvervsgrenens situation fra den skadevoldende virkning af dumpingimporten. Ingen af faktorerne, hverken enkeltvis eller samlet, blev anset for at have tilstrækkelig betydning for EU-erhvervsgrenens situation til at rejse tvivl om konklusionen om, at importen fra Kina forvoldte væsentlig skade.

(333)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen i denne fase, at dumpingimporten fra det pågældende land forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, og at de øvrige faktorer, betragtet hver for sig eller samlet, ikke svækkede årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den væsentlige skade. Skaden består hovedsagelig i tabte mængder relateret til salgs- og produktionsmængder, kapacitetsudnyttelse og øgede lagerbeholdninger. Samtidig led EU-erhvervsgrenen under lave importpriser, der underbød EU-salgspriserne og reducerede rentabilitetsniveauet, som konsekvent lå under målfortjenesten.

(334)

For at fastsætte foranstaltningernes omfang undersøgte Kommissionen, om en told, der er lavere end dumpingmargenen, ville være tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, som dumpingimporten havde forvoldt EU-erhvervsgrenen.

(335)

I det foreliggende tilfælde hævdede klageren, at der forelå fordrejninger af råmaterialepriserne, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 2a. På dette stadium af undersøgelsen har Kommissionen ikke truffet nogen afgørelse om fordrejninger af råmaterialepriserne, en sådan afgørelse vil blive truffet i undersøgelsens endelige fase.

(336)

Skaden ville blive afhjulpet, hvis EU-erhvervsgrenen kunne opnå en målpris som omhandlet i grundforordningens artikel 7, stk. 2c og 2d.

(337)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2c, har Kommissionen taget hensyn til følgende faktorer ved fastsættelsen af målfortjenesten: rentabilitetsniveauet inden stigningen i importen fra det undersøgte land, det rentabilitetsniveau, som er nødvendigt for at dække alle omkostninger og investeringer, udgifter til forskning og udvikling (FoU) og innovation samt det rentabilitetsniveau, som kan forventes under normale konkurrencevilkår. Denne fortjenstmargen bør ikke være lavere end 6 %.

(338)

Først fastsatte Kommissionen en basisfortjeneste, der omfattede alle omkostninger under normale konkurrencevilkår. Denne basisfortjeneste blev fastsat på grundlag af EU-erhvervsgrenens rentabilitet, som blev anset for at være opnået i fravær af dumpingimporten fra Kina. Denne fortjenstmargen blev fastsat til 14 %. Dette rentabilitetsniveau blev allerede bekræftet i den tidligere antidumpingundersøgelse vedrørende import fra Thailand .

(339)

Kommissionen beregnede på dette grundlag en ikkeskadevoldende pris på samme vare for EU-erhvervsgrenen ved at anvende ovennævnte målfortjenstmargen på de stikprøveudtagne EU-producenters produktionsomkostninger i undersøgelsesperioden.

(340)

Kommissionen fastsatte derefter målprisunderbudsmargenen på grundlag af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige importpris hos de stikprøveudtagne samarbejdsvillige eksporterende producenter i det pågældende land, som fastlagt ved beregningen af prisunderbud, og den vejede gennemsnitlige ikkeskadevoldende pris for samme vare, som de stikprøveudtagne EU-producenter solgte på EU-markedet i undersøgelsesperioden. Forskelle som følge af denne sammenligning blev udtrykt som en procentdel af den vægtede gennemsnitlige cif-importværdi.

(341)

De justeringer af eksportprisen, der er beskrevet i afsnit 3.4.2, finder også anvendelse på de cif-priser, der anvendes i underbudsberegningerne.

(342)

Målprisunderbudsmargenen for »andre samarbejdsvillige virksomheder« og for »al anden import med oprindelse i Kina« er defineret på samme måde som dumpingmargenen for disse virksomheder og importen (se betragtning 234). Land Virksomhed Dumpingmargen (%) Skadesmargen (%) Kina Sunflower-gruppen: — Sun Flower Food Industry (Xinfeng) Co., Ltd, Ganzhou City, Kina — Sunny Food Industry Co., Ltd, Ganzhou City, Kina 42,4 37,5 Zhangzhou Tongfa Foods Industry Co., Ltd, Zhangzhou, Kina 54,3 81,8 Andre samarbejdsvillige virksomheder 48,1 61,2 Al anden import med oprindelse i det pågældende land 54,3 81,8

(343)

Som forklaret i indledningsmeddelelsen har klageren fremlagt tilstrækkelige beviser i klagen for, at der forekommer fordrejninger af råmaterialepriserne som omhandlet i grundforordningens artikel 7, stk. 2a, for så vidt angår den pågældende vare i det pågældende land. Ifølge beviserne i klagen pålægges ståldåser, som tegner sig for mindst 17 % af produktionsomkostningerne for den undersøgte vare, eksportmoms i det pågældende land.

(344)

Kommissionen vil fortsat undersøge de påståede fordrejninger med henblik på at foretage en vurdering af det passende niveau af foranstaltninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2a, i undersøgelsens endelige fase. Kommissionen konkluderede derfor, at den midlertidige told i denne fase skulle fastsættes i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2.

(345)

For så vidt angår Sunflower-gruppen fastsættes den midlertidige antidumpingtold derfor på niveauet for målprisunderbudsmargenen.

(346)

For så vidt angår Tongfa-gruppen fastsættes den midlertidige antidumpingtold derfor på niveau med dumpingmargenen.

(347)

På baggrund af ovenstående vurdering bør den midlertidige antidumpingtold fastsættes som følger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2: Land Virksomhed Midlertidig antidumpingtold i Kina Sunflower-gruppen: — Sun Flower Food Industry (Xinfeng) Co., Ltd, Ganzhou City, Kina — Sunny Food Industry Co., Ltd, Ganzhou City, Kina 37,5 % Zhangzhou Tongfa Foods Industry Co., Ltd, Zhangzhou, Kina 54,3 % Andre samarbejdsvillige virksomheder 48,1 % Al anden import med oprindelse i det pågældende land 54,3 %

(348)

Da Kommissionen havde besluttet på dette stadie at anvende grundforordningens artikel 7, stk. 2, blev det undersøgt, om den klart kunne konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at vedtage foranstaltninger i dette tilfælde til trods for konstateringen af skadevoldende dumping, jf. grundforordningens artikel 21. Fastlæggelsen af Unionens interesser var baseret på en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, herunder EU-erhvervsgrenens, importørernes, engros- og detailleddets, brugernes, forbrugernes og landbrugernes.

(349)

EU-erhvervsgrenen består af 11 producenter eller grupper af producenter med ca. 3 460 ansatte (fuldtidsækvivalenter). Producenterne er spredt ud over hele Unionen, med adskillige producenter i Ungarn og Frankrig.

(350)

I betragtning af konklusionerne om den væsentlige skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen, vil indførelsen af foranstaltninger gøre det muligt for EU-erhvervsgrenen at øge sine salgspriser og forbedre sin rentabilitet i overensstemmelse med omkostningsstigningerne og opretholde et konkurrencedygtigt niveau på sit marked. EU-erhvervsgrenen vil også kunne genvinde tabte markedsandele ved at øge produktions- og salgsmængderne på EU-markedet. På grund af den øgede import fra Kina var EU-producenterne ikke i stand til at sælge deres produktionsmængde og opbyggede store lagre i 2023 og i undersøgelsesperioden. Indførelse af foranstaltninger vil gøre det muligt for EU-erhvervsgrenen at afsætte deres eksisterende lagre for at mindske de faste omkostninger.

(351)

Hvis der ikke indføres foranstaltninger, vil det sandsynligvis få yderligere betydelige negative virkninger for EU-erhvervsgrenen i form af lavere salgs- og produktionsmængder samt yderligere stigende lagerbeholdninger. Yderligere pristryk, der fører til en yderligere finansiel forværring af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation med hensyn til rentabilitet og fremtidige investeringer, hvilket bringer dens fremtid og beskæftigelse i fare.

(352)

Det konkluderes derfor, at midlertidige foranstaltninger er i EU-erhvervsgrenens interesse.

(353)

På datoen for indledningen blev 20 ikke forretningsmæssigt forbundne importører, forhandlere og detailhandlere kontaktet. Som beskrevet i betragtning 32 indsendte seks ikke forretningsmæssigt forbundne importører og forhandlere de ønskede oplysninger. Der blev udtaget en stikprøve bestående af to ikke forretningsmæssigt forbundne importører, hvoraf én indsendte en spørgeskemabesvarelse, som blev efterprøvet. Den samarbejdsvillige importør tegnede sig for ca. [17-27] % af importen af sukkermajs i undersøgelsesperioden. Der blev afholdt en høring med importørsammenslutningerne FRUCOM og Waren-Verein.

(354)

Den samarbejdsvillige importør mente, at detailprodukter af sukkermajs fra Kina vil forsvinde fra markedet, hvis der indføres foranstaltninger. Importøren hævdede, at importørerne på kort sigt vil miste konkurrenceevne i forbindelse med salg af sukkermajs fra lande uden for EU og på grund af manglen på alternative forsyningskilder fra andre tredjelande. Som følge heraf vil omsætningen og fortjenesten blive reduceret med en potentiel indvirkning på beskæftigelsesniveauet.

(355)

I betragtning af at sukkermajs udgjorde en forholdsvis lille andel af den samarbejdende importørs omsætning, og at antallet af fuldtidsækvivalenter, der er direkte relateret til sukkermajs, er relativt lille, vurderes det, at importørerne ikke vil blive uforholdsmæssigt påvirket af indførelsen af foranstaltninger. Desuden fandt Kommissionen, at importøren i forbindelse med fremtidige salgskontrakter i det mindste delvist vil kunne vælte prisstigningerne over på sine kunder.

(356)

Den samarbejdsvillige importør understregede den potentielt eksistentielle trussel ved opkrævning af antidumpingtold med tilbagevirkende kraft.

(357)

Som beskrevet i betragtning 388 kan der på nuværende tidspunkt af undersøgelsen ikke træffes afgørelse om opkrævning af told med tilbagevirkende kraft.

(358)

Hvis der ikke indføres foranstaltninger, vil importørerne fortsætte deres import af sukkermajs fra Kina og sælge den til detailhandlere, cateringindustrien eller andre brugere.

(359)

På undersøgelsesdagen kontaktede Kommissionen flere detailhandlere af sukkermajs. Der blev ikke opnået samarbejde. I betragtning af sukkermajsmarkedets karakteristika påvirkes private forbrugere og andre brugere af sukkermajs, såsom cateringvirksomheder, også af foranstaltningerne.

(360)

Hvis der indføres foranstaltninger, vil detailhandlere og andre brugere få højere købsomkostninger for sukkermajs som følge af foranstaltningerne.

(361)

Den samarbejdende importør kritiserede, at de gennemsnitlige købspriser, som detailhandlerne opkræver, vil føre til prisstigninger for private forbrugere. Importøren mente endvidere, at cateringsektoren også vil blive negativt påvirket af prisstigninger på grund af pristrykket som følge af øgede omkostninger og fødevarepriser samt kundernes lavere villighed til at bruge penge på mad uden for hjemmet. I betragtning af, at sukkermajs på dåse i cateringstørrelse kun produceres i små mængder i EU, vil hovedforsyningen fortsat komme fra Kina til forhøjede priser.

(362)

Hvis der ikke indføres foranstaltninger, vil detailhandlere, private forbrugere og andre brugere sandsynligvis drage fordel af lavere priser.

(363)

Kommissionen fandt, at sukkermajs udgjorde en meget lille andel af forbrugerens indkøbskurv. Enhver indvirkning på gennemsnitsforbrugerens økonomiske situation som følge af indførelsen af antidumpingtold vil sandsynligvis være ubetydelig.

(364)

I lyset af den manglende samarbejdsvilje hos detailhandlere og andre brugere og i betragtning af, at sukkermajs kun udgør en marginal procentdel af deres salg og har begrænset hyldeplads i detailbutikker, konkluderes det foreløbigt, at de ikke vil blive væsentligt påvirket af de foreslåede foranstaltninger.

(365)

Som nævnt i betragtning 280 er de vigtigste råmaterialer til sukkermajs rå sukkermajs og dåser. Efter indledningen af undersøgelsen gav en sammenslutning af dåseproducenter sig til kende. Desuden blev klagen støttet af landboforeninger.

(366)

Hvis der indføres foranstaltninger, vil sukkermajsleverandører kunne opretholde deres forretning.

(367)

Uden foranstaltninger vil leverandørerne sandsynligvis blive påvirket, hvis producenter af sukkermajs i Unionen bliver nødt til at reducere deres produktionsmængde. I betragtning af at landbrugere og dåseproducenter er tæt knyttet til sukkermajsbranchen, vil en reduceret sukkermajsproduktion i Unionen med stor sandsynlighed også påvirke leverandørernes virksomhed.

(368)

Den samarbejdende importør kritiserede, at hvis der indføres foranstaltninger, vil der ikke være nogen garanti for, at især de største markedsaktører vil videregive deres ekstra fortjeneste.

(369)

Kommissionen fandt, at leverandørerne vil blive mere betydeligt påvirket, hvis der ikke indføres foranstaltninger, da de vil miste en vis andel af deres forretning. Påstanden blev derfor afvist.

(370)

I betragtning af ovenstående konkluderes det foreløbigt, at indførelsen af foranstaltninger sandsynligvis ikke vil påvirke leverandørerne negativt.

(371)

Den samarbejdende importør Otto Frank kritiserede i sin spørgeskemabesvarelse den begrænsede konkurrence, hvis der indføres foranstaltninger, på grund af det lave antal EU-producenter, og advarede om en oligopolsituation på markedet. Importøren advarede også om, at tilgængeligheden af sukkermajs i Unionen ikke kan garanteres i tilfælde af fremtidige lave høstudbytter.

(372)

Den samarbejdsvillige importør mente endvidere, at der ud over Kina ikke er noget andet tredjeland, der er i stand til at opfylde den kvalitetsstandard og priskonkurrenceevne, som det europæiske marked kræver.

(373)

Kommissionen fandt, at indførelsen af foranstaltninger ikke vil forhindre adgangen til Unionen for de importvarer, der er omfattet af foranstaltningerne, men at formålet med foranstaltningerne snarere er at fjerne virkningerne af fordrejede markedsvilkår som følge af dumpingimportens tilstedeværelse.

(374)

I undersøgelsesperioden bestod EU-erhvervsgrenen af 11 producenter eller grupper af producenter. Som det fremgår af betragtning 262, opererede EU-erhvervsgrenen i undersøgelsesperioden langt under fuld kapacitet. Det konkluderes derfor, at EU-erhvervsgrenen vil være i stand til at øge sin produktionsmængde, inden der opstår kapacitetsbegrænsninger. Desuden opbyggede EU-producenterne betydelige lagre af sukkermajs på grund af importen fra Kina, som også er tilgængelige for salg.

(375)

Den samarbejdende importør mente, at der ud over Kina ikke er noget andet tredjeland, der er i stand til at opfylde den kvalitetsstandard og priskonkurrenceevne, som det europæiske marked kræver.

(376)

På baggrund af ovenstående betragtninger, markedsandele og antallet af uafhængige leverandører af den pågældende vare afvises ovennævnte påstande vedrørende konkurrencespørgsmål.

(377)

På baggrund af ovenstående fastslog Kommissionen, at der ikke var tvingende årsager til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at indføre foranstaltninger over for importen af sukkermajs med oprindelse i Kina i denne fase af undersøgelsen.

(378)

På baggrund af Kommissionens konklusioner om dumping, skade, årsagssammenhæng, foranstaltningernes omfang og Unionens interesser bør der indføres midlertidige foranstaltninger for at forhindre, at EU-erhvervsgrenen forvoldes yderligere skade som følge af dumpingimporten.

(379)

Der bør indføres midlertidige antidumpingforanstaltninger overfor importen af sukkermajs med oprindelse i Kina i overensstemmelse med reglen om den lavest mulige told i grundforordningens artikel 7, stk. 2. Kommissionen sammenlignede skadesmargenerne og dumpingmargenerne i betragtning 342. Tolden blev fastsat på niveauet for dumpingmargenen eller skadesmargenen, afhængigt af hvad der er lavest.

(380)

På grundlag af ovenstående bør de midlertidige antidumpingtoldsatser, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, være som følger: Land Virksomhed Midlertidig antidumpingtold i Kina Sunflower-gruppen: — Sun Flower Food Industry (Xinfeng) Co., Ltd, Ganzhou City, Kina — Sunny Food Industry Co., Ltd, Ganzhou City, Kina 37,5 % Zhangzhou Tongfa Foods Industry Co., Ltd, Zhangzhou, Kina 54,3 % Andre samarbejdsvillige virksomheder 48,1 % Al anden import med oprindelse i det pågældende land 54,3 %

(381)

De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i denne undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der blev konstateret for disse virksomheder i forbindelse med denne undersøgelse. Disse toldsatser finder udelukkende anvendelse på importen af den pågældende vare med oprindelse i det pågældende land, fremstillet af de nævnte retlige enheder. Importen af den pågældende vare, produceret af en anden virksomhed, som ikke er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af toldsatsen for »al anden import med oprindelse i det pågældende land«. De bør ikke være omfattet af nogen af de individuelle antidumpingtoldsatser.

(382)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af denne forskel på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre anvendelsen af den individuelle antidumpingtold. Anvendelsen af individuel antidumpingtold finder kun anvendelse ved fremlæggelse af en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3. Indtil en sådan faktura er fremlagt, bør importen være omfattet af den antidumpingtold, der gælder for »al anden import med oprindelse i det pågældende land.

(383)

Selv om det er nødvendigt at fremlægge denne faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle antidumpingtoldsatser på importen, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis det antages, at en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3, skal medlemsstaternes toldmyndigheder foretage deres sædvanlige kontrol og kan i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at kontrollere, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af den lavere toldsats er berettiget i henhold til toldlovgivningen.

(384)

Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, efter indførelsen af foranstaltningerne, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder og forudsat, at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og følgelig pålægge en landsdækkende told.

(385)

Som nævnt i betragtning 3 gjorde Kommissionen importen af den pågældende vare til genstand for registrering. Registreringen fandt sted med henblik på eventuel efterfølgende opkrævning af told med tilbagevirkende kraft i henhold til grundforordningens artikel 10, stk. 4.

(386)

I betragtning af konklusionerne i den foreløbige fase bør registreringen af import ophøre.

(387)

Der kan ikke træffes afgørelse om en eventuel anvendelse af antidumpingforanstaltningerne med tilbagevirkende kraft på nuværende tidspunkt.

(388)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 19a underrettede Kommissionen de interesserede parter om den påtænkte indførelse af midlertidig told. Disse oplysninger blev også offentliggjort på GD TRADE's websted. Interesserede parter fik tre arbejdsdage til at fremsætte bemærkninger til nøjagtigheden af de beregninger, der var blevet fremlagt specifikt for dem.

(389)

Både Sunflower-gruppen og Tongfa-gruppen fremsatte bemærkninger. Efter bemærkninger fra Sunflower-gruppen vedrørende nøjagtigheden af beregningerne for hjælpematerialer og indenlandske transportomkostninger med henblik på at fastsætte den normale værdi reviderede Kommissionen sine dumpingberegninger for begge grupper. Andre bemærkninger fra begge grupper vedrørte den metode, der blev anvendt til dumpingberegningerne, og vil derfor, hvor det er relevant, blive behandlet i den endelige fase af undersøgelsen.

(390)

I overensstemmelse med god forvaltningspraksis vil Kommissionen opfordre de interesserede parter til at fremsætte skriftlige bemærkninger og/eller til at anmode om at blive hørt af Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer inden for en fastsat tidsfrist.

(391)

Konklusionerne om indførelsen af en midlertidig told er foreløbige og kan ændres i undersøgelsens endelige fase —