af 5. august 2025
om suspension af handelsmæssige udligningsforanstaltninger vedrørende visse produkter med oprindelse i Amerikas Forenede Stater og visse produkter, der eksporteres fra Unionen til Amerikas Forenede Stater, som indført ved gennemførelsesforordning (EU) 2025/1564
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. ... af 15. maj 2014 om udøvelsen af Unionens rettigheder for så vidt angår anvendelsen og håndhævelsen af internationale handelsregler og om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 3286/94 om fastsættelse af fællesskabsprocedurer på området for den fælles handelspolitik med henblik på at sikre udøvelsen af Fællesskabets rettigheder i henhold til internationale handelsregler, navnlig regler fastlagt i Verdenshandelsorganisationens regi , særlig artikel 7, stk. 3 og 4, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Den 24. juli 2025 vedtog Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/1... , der indeholder bestemmelser om anvendelse af tillægstold på import til Unionen af bestemte produkter med oprindelse i Amerikas Forenede Stater (»USA«) og om anvendelse af restriktioner for eksport til USA af visse produkter med oprindelse i Unionen (»udligningsforanstaltningerne«).
(2)
De foranstaltninger, der blev indført ved gennemførelsesforordning (EU) 2025/1564, havde til formål at udligne de beskyttelsesforanstaltninger i form af tillægstold, som USA havde indført på importen af visse stål- og aluminiumsprodukter og afledte stål- og aluminiumsprodukter, visse personbiler og lette lastbiler, visse bildele, visse øldåser og tomme dåser af aluminium og en lang række landbrugs-, fiskeri- og andre industriprodukter med oprindelse i Unionen, jf. betragtning 1-7 i gennemførelsesforordning (EU) 2025/1564.
(3)
Den 27. juli 2025 nåede Unionen og USA til politisk enighed om deres handelsforbindelser, bl.a. om øjeblikkelig toldlempelse for Unionens import til USA. Som resultat heraf forpligtede USA sig til snarest at ændre visse toldsatser for import fra Unionen i overensstemmelse med denne politiske aftale, hvorved den gældende sats reduceres til en værditold på højst 15 %.
(4)
I lyset af den udvikling, der er omhandlet i betragtning 3, og for at sikre en effektiv gennemførelse af den politiske aftale bør anvendelsen af Unionens udligningsforanstaltninger suspenderes. Der er derfor i øjeblikket ikke behov for en skriftlig meddelelse til Verdenshandelsorganisationens Råd for Handel med Varer om anvendelsen af disse foranstaltninger, og nævnte meddelelse bør suspenderes.
(5)
Kommissionen bør løbende følge suspensionen i lyset af den videre udvikling i handelsforbindelserne med USA og kan træffe yderligere foranstaltninger.
(6)
Denne forordning berører ikke Unionens holdning, der går ud på, at USA's beskyttelsesforanstaltninger er uforenelige med overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen.
(7)
I betragtning af de særligt hastende årsager, der er begrundet i behovet for at suspendere den nært forestående anvendelse af udligningsforanstaltningerne med henblik på at sikre den effektive gennemførelse af den politiske aftale omhandlet i betragtning 3, bør bestemmelserne i denne forordning finde anvendelse straks. Af samme grund bør bestemmelserne i denne forordning træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. I henhold til skal denne forordning være gældende i seks måneder.
(8)
I overensstemmelse med bør Kommissionen senest 14 dage efter vedtagelsen af denne forordning forelægge den for Udvalget for Handelshindringer med henblik på en udtalelse —
VEDTAGET DENNE FORORDNING: