af 17. juli 2025
om at gøre importen af visse typer polyethylenterephthalat (»PET«) med oprindelse i Vietnam til genstand for registrering
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016... af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (»grundforordningen«), særlig artikel 14, stk. 5,
efter at have informeret medlemsstaterne, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) offentliggjorde den 22. maj 2025 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen til Unionen af PET med oprindelse i Vietnam.
(2)
Denne procedure blev indledt på grundlag af en klage, som blev indgivet den 9. april 2025 af PET Europe på vegne af producenter, der tegner sig for over 25 % af den samlede EU-produktion af PET.
1. VARE, DER ER GENSTAND FOR REGISTRERING
(3)
Den vare, der er genstand for registrering (»den pågældende vare«), er polyethylenterephthalat (»PET«) med viskositetsindeks på 78 ml/g og derover ifølge ISO-standard 1628-5, i øjeblikket henhørende under KN-kode 3907 61 00 . KN-koden angives kun til orientering, uden at det berører en senere ændring af toldklassificeringen.
2. REGISTRERING
(4)
I henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5, kan importen af den pågældende vare gøres til genstand for registrering for at sikre, at hvis undersøgelsen fører til indførelse af antidumpingtold, kan denne told opkræves med tilbagevirkende kraft på den registrerede import i overensstemmelse med de gældende retlige bestemmelser, såfremt de nødvendige betingelser er opfyldt.
(5)
Kommissionen har i medfør af grundforordningens artikel 14, stk. 5, besluttet på eget initiativ at gøre importen af den pågældende vare til genstand for registrering. Betingelserne for opkrævning af told med tilbagevirkende kraft vil blive vurderet i den forordning, hvorved der indføres en eventuel endelig told.
(6)
Enhver fremtidig betalingsforpligtelse udspringer af resultaterne af antidumpingundersøgelsen.
(7)
I beregningerne i klagen, hvori der anmodes om indledning af en antidumpingundersøgelse, antages der at være tale om en dumpingmargen på mellem 11 % og 19 % og en skadestærskel på mellem 19 % og 28 % for den pågældende vare i perioden fra den 1. oktober 2023 til den 30. september 2024. Størrelsen af den mulige fremtidige betalingsforpligtelse vil normalt blive fastsat til det laveste af disse to niveauer, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 2.
(8)
På nuværende tidspunkt er Kommissionen imidlertid ikke i stand til at anslå beløbet for en mulig fremtidig betalingsforpligtelse. De beløb, der er nævnt i klagen, er således kun til orientering og kan ikke skabe forventninger om den faktiske betalingsforpligtelse, der vil blive fastslået som følge af undersøgelsen.
3. BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER
VEDTAGET DENNE FORORDNING: